KREATIVE POTENTIALE - Bornholms Regionskommune

DESIGNET AF OLE FUNDER, FUNDER DESIGN I RØNNE OG
PRODUCERES AF MASKINFABRIKKEN TRIO NEXØ.
Når man måler på denne måde, får man nogle præcise,
men begrænsede billeder af den nære fortid, baseret på
og derfor begrænset af de statistiske oplysninger og data
som er tilstede. Denne betragtningsform medtager ikke
globale tendenser og trends – som kan give fingerpeg om
mulige fremtidige scenarier – og den er meget grovmasket,
fordi den er udviklet til større økonomier end den
bornholmske.
Erhvervs- og Byggestyrelsen samt FORA har analyseret
dansk erhvervsliv ud fra det såkaldte ’ressourceområdebegreb’.
Det giver nogle andre billeder af erhvervsmæssige
styrker, idet man i denne analyseform går på tværs af
branchekoder og offentlige-private sektorer for at skabe
et billede af et givet ressourceområdes styrke.
’Et ressourceområde er således et meget bredt
erhvervsområde, hvis kerne er netværket af leverandør-,
fremstillings-, og servicevirksomheder.
Rundt om kernen af virksomheder finder
man blandt andet kunder, vidensinstitutioner
og regulerende myndigheder, der er en del af/-
har indflydelse på de rammebetingelser, virksomhederne
er underlagt/kan drage nytte af.’
Kriteriet for hvilke virksomheder, der sammen
defineres som et ressourceområde, er, at de i en
vis forstand deler "fælles skæbne". De kan være
afhængige af de samme markeder, de samme
rammebetingelser eller være koblet sammen i
produktionskæder. Og skæbnefællesskabet går
netop på tværs af de traditionelle sektorer. Det
kan illustreres for ressourceområdet Fødevarer,
der består af hele kæden af virksomheder, der
er involveret i at bringe produkterne "fra jord til
bord”. 6
Hvis man betragter Bornholm på denne måde, giver det
mulighed for at udvide samarbejde og skabe synergi ved
at bringe aktører fra forskellige positioner i både brancher
og værdikæde sammen.
Så Bornholm skal snarere anskues ud fra ressourceområde-modellen
end den traditionelle klyngemodel, hvis en
kreativ klynge skal realiseres.
Indenfor det kreative område står Bornholm relativt
stærkt, når det gælder kreative uddannelser eller uddannelser
med kreative elementer: Glas- og Keramikuddannelserne,
BEC-Design i Hasle og et potentiale på
Bornholms Erhvervsskole for at implementere kreative
elementer i eksisterende og nye uddannelsestilbud på
gymnasialt niveau, på de erhvervsfaglige uddannelser,
samt KVU og MVU og efteruddannelsestilbud.
En sådan udvikling af efteruddannelsestilbud og nye
uddannelser er beskrevet i projektforslaget Bornholmske
DesignSmede, som bygger på tilførsel af nye strategiske
elementer, byggende på globale tendenser, udvikling i
markedet samt teorier fra oplevelsesøkonomien.
6. Erhvervsfremmestyrelsen, International benchmarking af dansk erhvervsliv – en statistisk analyse af de danske ressourceområder, 2000. Samt Erhvervs- og
Byggestyrelsen, rapport 2002. Suppleret med IKT rapport og andre klyngerapporter.
12 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN