KREATIVE POTENTIALE - Bornholms Regionskommune

KREATIVITETENS REGIONALE ØKONOMI
– Muligheder og udfordringer
Af Christian Tangkjær og Flemming Madsen
Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en tidsalder, hvor
innovation er nøgleordet i den globale økonomi. Politikere
i den vestlige verden er alle optaget af, at skabe de
bedste rammer for udvikling ved at fokusere på de innovative
aspekter; altså evnen til, at skabe ideer og omsætte
dem i konkrete forretningskoncepter.
Denne fokusering på innovation er for alvor et skridt væk
fra den mere traditionelle tilgang til økonomisk udvikling,
hvor fokus primært var rettet mod ressourcetilgang og
styring samt forædling.
Den vestlige verden er oppe imod globalisering og teknologisk
udvikling, som giver en stærk konkurrence fra virksomheder
lokaliseret i asiatiske lande, tidligere østeuropæiske
lande og visse sydamerikanske lande. I disse lande
vil arbejdskraften være langt billigere, teknologien umiddelbar
tilgængelig og adgangen til de attraktive markeder
bedre end nogensinde.
Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at satse på økonomisk
udvikling, der baseres på traditionel industriel udvikling.
I stedet er det langt mere holdbart, at satse på at få
skabt attraktive og effektive innovative miljøer, hvor nye
forretningsideer kan skabes og kommercialiseres.
Det stiller krav til det politiske lederskab, at få transformeret
både den nationale, men også den regionale økonomi.
Alternativet er at være i konkurrence med produktionsfaciliteter
i tredjeverdens lande, hvor vore nuværende
konkurrencefordele vil have en mere eller mindre forbigående
karakter.
KREATIVITET OG ØKONOMISK UDVIKLING
Specielt med Richard Floridas bog fra 2002 om ”Den
Kreative Klasse” har vi fået øjnene op for den kraft, der
grundlæggende betinger vores fremtidige samfundsudvikling:
Kreativiteten. Det er fra denne platform, vi i fremtiden
skal tænke vores samfundsudvikling - og selvfølgelig
regionaludvikling. Men Florida er bare en blandt mange,
der har sat lys på den kreative kraft og økonomisk
udvikling.
Byøkonomerne (de, som forsker i byernes vækst og økonomiske
udvikling) har netop lagt vægt på, at byerne rummer
de tilstrækkelige strukturelle betingelser for nyskabelse
og innovation (eks. Mumford 1961; Thrupp 1961;
Jacobs 1969, 1984; Sennett 1970; Hall 1998). (Stor)byen er
med sin alsidighed, variation og multikulturelle sammensætning
mht. virksomheder, fagligheder, forskellige sociale
grupperinger og interesser, et arnested for innovation.
Det gælder ikke bare i dag; sådan har det været gennem
historien.
Som sådan er der ikke noget nyt i koblingen mellem innovation
og økonomisk udvikling set i perspektivet af byudvikling,
men gennem den industrielle tidsalder har vi haft
et mere eller mindre fasttømret fokus på effektivitet
opnået gennem ressourceanvendelse og optimering af
produktionsprocesserne. Det er ikke længere tilstrækkeligt,
hvis vi skal sikre den økonomiske udvikling over tid.
DEN KREATIVE ØKONOMIS FORSKNING
I de seneste år har flere forskere fokuseret på det, vi kan
kalde ”Den kreative økonomi”.
Flere har set på, hvad vi kan kalde den institutionelle og
politiske kontekst omkring stimuleringen af kreativ og
innovativ organisering (eks Ache 2000; Hansen et Al 2001;
Healey 2004; Mothe 2004; Krätke 2004).
Andre har set på, hvad det er for forandrede betingelser
der i dag synes at være til stede, og her er kreativitet og
innovation afgørende elementer (Batten 1995; Deschrodes
2001; Asheim & Clark 2001; Feldman 2001; Stevenson
2002; Hospers 2003).
Et tredje hold forskere har fokuseret på, hvordan økonomi
og kultur konstruktivt kan befrugte hinanden (eksempelvis
det vi kalder oplevelsesøkonomien) mht. kreativitet
(eks. Scott 2001; Prentice & Andersen 2003; Chang &
Lee 2003; Bayliss 2004; Moomaas 2004; O’Connor 2004;
Landrey 2005).
Gennemgående for alle ovenfor er, at økonomisk udvikling
skal skabes gennem nytænkning, innovation og kombinationen
af en række kreative kræfter.
20 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN