KREATIVE POTENTIALE - Bornholms Regionskommune

KULTUR K&MMUNIKATION 

BORNHOLMS 

KREATIVE POTENTIALE 

UDVIKLING AF BOSÆTNING OG NYETABLERING PÅ BORNHOLM 

Projektforslag udarbejdet af 

Kultur og Kommunikation 

for Bornholms Kommune 

Februar 2006

KOLOFON 

Udarbejdet for Bornholms Kommune af 

Kultur & Kommunikation 

Flemming Madsen & Astrid la Cour 

Topasgangen 16 

2300 København S 

tel 7020 1402 · fax 3284 4826 

www.kulkom.dk 

Dette projektforslag er en del af en samlet rapport. 

Du finder talmateriale og analyse, 

i dokumenterne, nævnt nedenfor. 

Om projektet ’Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien’ 

‘Bornholms kreative potentiale’ er en del af projektet 

’Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien’, som er igangsat af 

de daværende udvalg for Kultur & Fritid samt Erhverv & Arbejdsmarked 

i Bornholms Regionskommune. Projektet indeholder følgende elementer: 

1. Bornholm i oplevelsesøkonomien – hvad er fakta? 

Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har kortlagt udviklingen 

i beskæftigelse og nyetablering af virksomheder indenfor oplevelseserhverv, 

turisme og kreative brancher. Endvidere har vi set på øens 

træ- og metalbrancher og undersøgt mulighederne for, hvordan kreativt indhold, 

design, strategier og markedsudvikling kan bidrage til vækst 

og innovation indenfor fremstillingsindustrier og håndværk. 

2. Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien – strategisk rapport. 

De overordnede strategier, som foreslås er: 

• Bornholm skal konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse 

• Bornholm skal styrke positionen som 

’øen for kreative mennesker og virksomheder’ 

• Bornholm skal udvikle sig gennem netværk, såvel indadtil som udadtil 

3. Projektforslag 

Der er udviklet fem projektforslag: 

• Tempelridderne på Bornholm. Udvikling af oplevelsesturisme. 

• Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien. 

Kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækst 

og udvikling på Bornholm. 

• Bornholms kreative potentiale. Udvikling af bosætning og nyetablering på Bornholm 

• Bornholmske DesignSmede. Et vækst og innovationsprojekt for 

den bornholmske smede- og maskinbranche 

• Innovative møder. Udvikling af erhvervsturismen på Bornholm 

Projektforslag, kortlægning og strategisk rapport kan fås ved henvendelse til: 

Kultur- og Fritidssekretariatet 

Erik Lindblad 

tel. 5692 1363 · mobil 6026 1363 

erik.lindblad@brk.dk 

Kommerciel udnyttelse af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Ansvar for alle tekster i nærværende forslag er alene Kultur K&mmunikations.

BORNHOLMS 

KREATIVE POTENTIALE 

UDVIKLING AF BOSÆTNING OG NYETABLERING PÅ BORNHOLM

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. INDLEDNING 7 

2. BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE – SAMMENFATNING 9 

2.1 VISION OG MISSION 9 

2.2 MÅL FOR PROJEKTET 9 

2.3 INDHOLDSELEMENTER 9 

3. DEN STRATEGISKE ANALYSE BAG PROJEKTET 11 

3.1 KLYNGE SOM REGIONAL UDVIKLINGSSTRATEGI 11 

3.2 VIDENBASERET PRODUKTION 11 

3.3 RESSOURCEOMRÅDER 11 

3.4 DE KREATIVE BRANCHER OG KREATIVITETEN 12 

3.5 DE KREATIVE RAMMEBETINGELSER 14 

3.6 INTEGRATION AF SEKTORER OG VÆRDIKÆDER 15 

4. PROJEKTELEMENTER 16 

5. ESSAYS OM BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE 19 

KREATIVITETENS REGIONALE ØKONOMI 

– MULIGHEDER OG UDFORDRINGER 20 

VÄGEN TILL AGURBIA 23 

SOL OVER BORNHOLM 27 

IDE: ’BORNHOLM BYDER DET KREATIVE DANMARK VELKOMMEN’ 28 

BDT IDEABOOK WORKSHOP PROPOSAL 30 

FABRICA, TREVISO, ITALIEN, VERDEN 32 

FISHFABRICA 34 

DESIGN I DET BORNHOLMSKE UDDANNELSESSYSTEM 37 

04 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

PRÆLUDIUM 

Bornholm er Danmarks kreative ø. Himlen, havet, 

klipperne, skovene. Menneskene, kulturen, sproget – 

hele øen opleves som en positiv ramme om det kreative 

menneske. Der er fred til fordybelse. Og vildskab 

nok til at vække temperamenterne. Her springer 

gnisterne. 

Kunsthåndværk, glas, stentøj og fødevarer med en 

god historie har allerede brandet øen som en ramme 

om innovativ kunst og kvalitetsprodukter. Bornholm 

er rig på kreative ressourcer. Og der er plads til flere. 

Bornholm skal være kreativiteten og livskvalitetens ø. 

Så liv og arbejdsliv forbedres for dé, som er her i forvejen. 

Og endnu flere får lyst til at bosætte sig eller 

etablere virksomhed på Bornholm. 

BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 05


1. INDLEDNING 

Ideen om at udvikle Bornholm som et kreativt kraftcenter, opstod på en workshop 

i august 2005, hvor visionen ’Den Grønne ø i det blå hav’, blev formuleret. Visionen 

kredsede om Bornholms unikke beliggenhed og naturskønhed og muligheden for at 

bygge på Bornholm som et kreativt kraftcenter – øen for kreative mennesker og virksomheder. 

Det samme tema er taget op i Center for Regional- og Turismeforsknings SWOTanalyse, 

december 2004, hvor ’Den attraktive ø’ beskrives som en af hovedstrategierne 

med vægt på at udnytte naturen i forhold til bosætning og turisme. 

ARBEJDSGRUPPE 

En mindre gruppe samledes sammen med projektledelsen. Der blev holdt 4 møder, 

det første med 4 deltagere, det sidste med 30 deltagere. 

Gruppen er vokset ved, at deltagerne ved det første møde er opfordret til at invitere 

nogle flere til næste, som så igen er blevet opfordret til at invitere nye. Der har 

ikke været formelle krav til repræsentation af institutioner, foreninger eller lignende, 

idet invitationsmetoden også havde til formål at afdække nogle 'ukendte' eller 

oversete menneskelige ressourcer på Bornholm. Ressourcer som ikke nødvendigvis 

dukker frem, når de 'officielle' repræsentative lister anvendes. 

Vi var til slut en god blanding af erfarne projektdeltagere – og nye ansigter. Det 

bekræftede antagelsen: der er mange ressourcer på Bornholm, som vi ikke opdager 

i hverdagen. Og derfor ikke anvender. 

Møderne bekræftede en anden ting: der er behov for og lyst til at mødes og gøre 

noget. For øen, naboerne, kollegerne og sig selv. For at få inspiration, konkurrence, 

kunder, nogen at dele med, nogle at trække på. 

NÅR DRØMMEN BRISTER 

Nogle flytter til Bornholm for at realisere en drøm om livskvalitet og frirum i frisk 

luft, ro og storslået natur. Drømmen opfyldes nogen gange umiddelbart, når man 

rykker ind i en billig bolig i fantastiske naturomgivelser. 

Man har måske taget arbejdsopgaver eller ideer med sig til øen, som skal realiseres 

og det går fint. Indtil pludselig en dag, at strømmen tørrer ud, projektet ophører, og 

man sidder lidt alene i et af øens små samfund og fryser en kold vinterdag. 

I en sådan situation er storbyens muligheder langt væk. Og det er måske præcis nye 

muligheder og netværk, at man har brug for i en sådan situation. Også på Bornholm. 

Det er blandt andet denne situation, at projektet her sigter imod: at skabe stærkere 

netværk på øen, som kan samle og støtte op omkring de kreative mennesker. At gøre 

øen mere selvforsynende med hensyn til spændende aktiviteter og tilbud, kontakt 

mellem mennesker og muligheder indenfor det, som man bredt kan kalde for 

videns- og oplevelsesøkonomien. 


KREATIVITET SOM EN RAMMEBETINGELSE 

Vi ser endvidere kreativiteten som en rammebetingelse, som bliver mere og mere 

nødvendig i alle brancher for at overleve den globale konkurrence. 

Derfor er en udvikling af Bornholm som et kreativt kluster også en udvikling af øens 

øvrige erhverv. 

BIDRAG FRA FLERE SIDER 

Denne projektbeskrivelse har karakter af essay-samling med bidrag fra flere sider og 

viser, at tankerne om at styrke kreative miljøer på Bornholm, trives og udvikles flere 

steder på øen. 

På et enkelt af projekterne, Baltic Design Transfer-workshop, er der et tal. Med hensyn 

til de øvrige elementer, er de på nuværende tidspunkt ikke så langt udviklede, at 

der er konkrete budgetter. 

Forslaget skal derfor opfattes som en strategi med tilhørende ide-katalog. Som vi 

håber, at det vil være muligt at omsætte til handling i den kommende tid. 

MANGFOLDIGHEDEN ER STOR 

Der er mange andre initiativer og tiltag på øen, som ikke er omtalt i dette forslag. 

Møbelfabrik, Baltic Studios, Glaspusterne, Svanekegården, Scala i Gudhjem, Møllen, 

Grønbechs Gaard, institutioner, attraktioner med mange flere. 

Det er ikke af mangel på respekt eller lyst.. Men det har ikke været hensigten eller 

muligt, at kortlægge det kreative Bornholm. 

Det kunne vi til gengæld godt tænke os at gøre en dag. Vi er sikre på, at det ville 

kalde en masse ressourcer frem og bidrage til en ny optimisme på øen. 

Bornholm Februar 2006 

Arbejdsgruppen 

Lene Rømer 

Kirsten Juni 

Christian Tangkjær 

Hans Jørgen Jensen 

Michael Berg Larsen 

Torben Villumsen 

Peter Billing 

Troels Borup 

Flemming Madsen 

BEC Design Hasle 

Kom-godt-igang-på-Bornholm, 

BEC Design Hasle 

Leader Plus på Bornholm 

Konnect 

Konnect 

CRT 

Fritids & Kultur, Bornholms Kommune 

Projektleder 

Medlemmer af gruppen arbejder konkret på at arrangere en national konference 

omkring kreativitet og oplevelsesøkonomi på Bornholm. 

Yderligere oplysninger: 

Lene Rømer 

Kirsten Juni 

mail: ler@bec-design.dk 

mail: post@komgodtigang.dk 


2. BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE – SAMMENFATNING 

2.1 VISION OG MISSION 

Bornholm skal være Nordens bedste sted at leve og etablere 

virksomhed for kreative mennesker. 

Bornholm skal være Danmark og Østersøens kreative 

kraftcenter med en række banebrydende uddannelsestilbud, 

netværk og aktiviteter som tager udgangspunkt i 

videns- og oplevelsesøkonomien. 

Bornholm skal udvikle sig til et kreativt kluster, med livskraftige 

klynger af konkurrerende og komplementære 

virksomheder indenfor områder som design, audio-visuel 

produktion, software og IKT-løsninger, reklame & kommunikation, 

mode, spil med videre. 

2.2 MÅL FOR PROJEKTET 

Målet er at forbedre leve- og arbejdsvilkår for kreative 

mennesker og virksomheder, som bor eller virker på 

Bornholm, så: 

• Livskvaliteten forbedres gennem netværk og 

kontakt - og fraflytning undgås. 

• Muligheder for innovation og vækst 

forbedres, såvel indenfor de kreative brancher 

selv, som i øens traditionelle primære 

erhverv, industri, handel og service. 1 

Endvidere: 

• at fremme tilflytning og bosætning 

• at fremme ny virksomhedsetablering på 

Bornholm. 

2.3 INDHOLDSELEMENTER 

• Etablering af en række netværk, som støtter 

op omkring de mennesker og virksomheder, 

som allerede findes på øen indenfor kreative, 

oplevelses- eller videnintensive brancher. 

• En inddragelse af ledere indenfor eksisterende 

primærerhverv, industri, fremstilling, handel 

og service med henblik på at give redskaber 

og kontakter til at omlægge og skabe 

innovation. 

HOS BÜLOW GLAS I SVANEKE KAN 

PUBLIKUM KØBE ET HØJKVALITETS- 

PRODUKT MED EN UNIK SIGNATUR, 

PERNILLE BÜLOWS, OG SAMTIDIG FÅ 

HISTORIEN MED HJEM OM BESØGET 

PÅ ET LEVENDE GLASPUSTERI. 

FØDEVARER OG KUNSTHÅNDVÆRK ER TO ALLEREDE ETABLEREDE 

KLYNGER MED BORNHOLM SOM SAMLENDE, VÆRDIBASERET 

BRAND. 

PÅ BRYGHUSET I SVANEKE FORENES OPLEVELSE MED PRODUK- 

TION AF MAD OG DRIKKE. 

1. Projektet Bornholmske DesignSmede er et sådant eksempel på etablering af broer mellem den gamle industrielle verden og oplevelses- og vidensøkonomien. 


• Sætte fokus på øens mindre bysamfund 2 som 

udgangspunkt for bosætning og etablering af 

kreative erhverv, eller erhverv, som bygger på 

landbrug og fødevarer, men som tilfører 

værdi i form af oplevelser, turisme, læring og 

andet. 3 

• Gennemførelse af en række aktiviteter, som 

skal markere øen som forgangssted, når det 

gælder design, innovation og kreativ 

tænkning med videre. Konferencer, seminarer, 

workshops, erfa-grupper, studieture ud af 

øen. 

• Kampagne mod udvalgte målgrupper udenfor 

øen i de kreative brancher for tilflytning og 

etablering. Frem for spredhagl og kataloger, 

gøres en målrettet indsats mod udvalgte 

målgrupper. Vi inviterer resten af det kreative 

Danmark til at droppe forbi (en weekend, en 

uge, en måned), suge af honningkrukken, 

kreative gæster med nye kompetencer giver 

mulighed for nye netværk ind og ud af 

Bornholm. 

• Etablering af Østersøens egen ’Fish Fabrica’, 

et designdrevet innovationshus, der kan være 

hjemsted for unge designere, forskere og 

erfarne rotter, og som tiltrækker virksomheder 

fra hele Europa til nye innovationsprocesser. 

’Bornholm har en række bosætningskvaliteter som normalt 

foretrækkes og værdsættes af den kompetencestærke og kreative 

del af arbejdsstyrken. Opfattelsen er, at disse personer 

holder sig borte på grund af manglende muligheder for 

beskæftigelse på Bornholm, men erfaringer fra andre regioner 

viser, at problemet godt kan vendes på hovedet: at man kan 

tiltrække folk alene ud fra områdets attraktivitet og at disse 

folk efterfølgende trækker deres job med sig eller skaber ny 

beskæftigelse på stedet.’ 

’Bornholms Udviklingsmuligheder – en SWOT Analyse’, CRT for Regionskommunen, 2004 s. 15 

2. De nye landdistriksordninger træder i kraft i 2007 (-2013) og fokuserer på forbedring af levevilkår og udvikling af landdistrikterne, herunder de mindre bysamfund. 

3. I U.S.A. er 80% af de nye jobs (16 millioner), som er skabt i perioden 2000-2004, skabt udenfor storbyerne. I bogen ’Boomtown USA’, beskrives hvordan ganske små 

bysamfund på landet forvandles til ’micropolis’er’ eller ’agurbs’. (det landbaserede alternativ til ’forstaden ’suburben’.) Små bysamfund, som bygger på sine agrare rødder, 

overskueligheden og livskvaliteter som fællesskab, social kapital m.m. Men som har højteknologiske forbindelser og en række forbindelser til storbyen, metropolis’en, i 

form af kunder, netværk og samarbejde med viden- og forskningsinstitutioner. 

www.boomtown.com. Se endvidere Peter Billings artikel ’Vägen til agurbia ’ p. 21 


3. DEN STRATEGISKE ANALYSE BAG PROJEKTET 

I det følgende afsnit redegøres kort for de strategiske 

overvejelser og analyse-elementer som ligger til grund 

for forslaget. 

Endvidere anbefaler vi at kigge i rapporten ’Bornholm i 

kultur- og oplevelsesøkonomien’ samt kortlægning og 

øvrige projektbeskrivelser, idet der er en stor grad af 

sammenhæng i det strategiske grundlag for projekterne. 

3.1 KLYNGE SOM REGIONAL UDVIKLINGS- 

STRATEGI 

Kluster eller klynge er et udtryk, som bruges om en geografisk 

koncentration af komplementære, konkurrerende 

og konvergerende virksomheder, forskning og uddannelse 

indenfor en given branche eller teknologisk domæne. 

Hvorfor er klynger gode for et område? 

Dette spørgsmål er der gennemført flere undersøgelser 

af. Den europæiske konference ’European Seminar on 

Cluster Policies’ 2003, opsummerer fordelene ved at have 

geografiske koncentrationer af specialiserede virksomheder, 

kompetencer og viden, således: 

Klynger: 

• skaber flere arbejdspladser. 

• er succesfulde drivere af forandring, 

innovation, handel og investeringer. 

• skaber bæredygtig og langtidsholdbar 

dynamik i erhvervslivet. 

• kan opnå en kritiske masse, der på en gang 

kan kapitalisere på gruppens styrke uden at 

kompromittere eller hæmme individuelle 

medlemmers (virksomheder) handlekraft og 

initiativ. 

• er et effektivt værktøj til at bringe regionale 

ressourcer og samarbejdspartnere sammen. 

• er i stand til at opsuge politiske mål og 

satsninger bedre end generel erhvervsfremme. 

Hertil kommer en række målbare præstationer af specialiserede 

klyngers evne til at skabe vækst i omsætning, 

indtjening, eksport og lønniveau for medarbejdere. 4 

Endvidere tiltrækker specialiserede klynger højtuddannet 

arbejdskraft. 

3.2 VIDENBASERET PRODUKTION 

Tabet af produktionsarbejdspladser går hurtigere og hurtigere, 

som følge af automatisering og øget produktivitet. 

Denne udvikling foregår ikke alene i den vestlige verden. 

Selv et land som Kina taber produktionsarbejdspladser. 

I takt med at uddannelsesniveauet i lavtlønsområderne 

stiger, kommer der i Danmark, som i resten af den vestlige 

verden, mere og mere vægt på den sidste del af ’konkurrencepakken’, 

det innovative og kreative samt lederskabet. 

Værdiskabelsen per arbejdsplads er højest indenfor disse 

videntunge og kreative brancher, eller brancher, hvor 

innovationsgraden er højest. 

De stærkeste produkter og services i den globale konkurrence 

er de, som bygger på tavs viden eller kulturel viden, 

det vil sige viden bundet til identitet, værdier, kunst og 

kultur. I USA taler man om ’context embedded products’. 

Det betyder, at de produkter som er omgivet af historie, 

værdisæt, design, regionalitet eller lignende præsterer 

bedst i den globale konkurrence. 

I Danmark, Norden, Europa og USA må vi således bygge 

vor konkurrenceevne på kreativitet og viden, det vil sige 

komplekse og komplicerede processer med store krav til 

viden (uddannelsesniveau) hos de udførende samt evnen 

til at opfinde, designe, handle og lede på tværs af landegrænser. 

3.3 RESSOURCEOMRÅDER 

I de danske klyngemodeller og analyser er der ikke direkte 

belæg og dokumentation for at kreativitet er en rammebetingelse. 

Eksempelvis opererer rapporten ’Udgangspunkt 

for Vækst på Bornholm’ 5 med de fire OECDdrivere: 

menneskelige ressourcer – iværksætteri – innovation 

– IKT. 

4. ’Danske Klynger i verdensklasse’ EBST 2003. 

5. Udgangspunkt for vækst på Bornholm. Bidrag til et faktabaseret grundlag, Copenhagen Economics, november 2005 


DESIGNET AF OLE FUNDER, FUNDER DESIGN I RØNNE OG 

PRODUCERES AF MASKINFABRIKKEN TRIO NEXØ. 

Når man måler på denne måde, får man nogle præcise, 

men begrænsede billeder af den nære fortid, baseret på 

og derfor begrænset af de statistiske oplysninger og data 

som er tilstede. Denne betragtningsform medtager ikke 

globale tendenser og trends – som kan give fingerpeg om 

mulige fremtidige scenarier – og den er meget grovmasket, 

fordi den er udviklet til større økonomier end den 

bornholmske. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen samt FORA har analyseret 

dansk erhvervsliv ud fra det såkaldte ’ressourceområdebegreb’. 

Det giver nogle andre billeder af erhvervsmæssige 

styrker, idet man i denne analyseform går på tværs af 

branchekoder og offentlige-private sektorer for at skabe 

et billede af et givet ressourceområdes styrke. 

’Et ressourceområde er således et meget bredt 

erhvervsområde, hvis kerne er netværket af leverandør-, 

fremstillings-, og servicevirksomheder. 

Rundt om kernen af virksomheder finder 

man blandt andet kunder, vidensinstitutioner 

og regulerende myndigheder, der er en del af/- 

har indflydelse på de rammebetingelser, virksomhederne 

er underlagt/kan drage nytte af.’ 

Kriteriet for hvilke virksomheder, der sammen 

defineres som et ressourceområde, er, at de i en 

vis forstand deler "fælles skæbne". De kan være 

afhængige af de samme markeder, de samme 

rammebetingelser eller være koblet sammen i 

produktionskæder. Og skæbnefællesskabet går 

netop på tværs af de traditionelle sektorer. Det 

kan illustreres for ressourceområdet Fødevarer, 

der består af hele kæden af virksomheder, der 

er involveret i at bringe produkterne "fra jord til 

bord”. 6 

Hvis man betragter Bornholm på denne måde, giver det 

mulighed for at udvide samarbejde og skabe synergi ved 

at bringe aktører fra forskellige positioner i både brancher 

og værdikæde sammen. 

Så Bornholm skal snarere anskues ud fra ressourceområde-modellen 

end den traditionelle klyngemodel, hvis en 

kreativ klynge skal realiseres. 

Indenfor det kreative område står Bornholm relativt 

stærkt, når det gælder kreative uddannelser eller uddannelser 

med kreative elementer: Glas- og Keramikuddannelserne, 

BEC-Design i Hasle og et potentiale på 

Bornholms Erhvervsskole for at implementere kreative 

elementer i eksisterende og nye uddannelsestilbud på 

gymnasialt niveau, på de erhvervsfaglige uddannelser, 

samt KVU og MVU og efteruddannelsestilbud. 

En sådan udvikling af efteruddannelsestilbud og nye 

uddannelser er beskrevet i projektforslaget Bornholmske 

DesignSmede, som bygger på tilførsel af nye strategiske 

elementer, byggende på globale tendenser, udvikling i 

markedet samt teorier fra oplevelsesøkonomien. 

6. Erhvervsfremmestyrelsen, International benchmarking af dansk erhvervsliv – en statistisk analyse af de danske ressourceområder, 2000. Samt Erhvervs- og 

Byggestyrelsen, rapport 2002. Suppleret med IKT rapport og andre klyngerapporter. 


3.4 DE KREATIVE BRANCHER OG KREATI- 

VITETEN 

Dette projektforslag opererer med to dimensioner: 

• de kreative brancher og virksomheder skal 

styrkes 

• kreativitet er en rammebetingelse, for en 

udvikling af Bornholms øvrige erhverv. 

Med hensyn til det første – de kreative brancher, så viser 

vor kortlægning, som indgår i projektet ’Bornholm i 

Kultur- og Oplevelsesøkonomien’ at der er et klart potentiale 

– en spire – i Bornholms kreative brancher, som 

udviser stigende beskæftigelse og rigtig gode præstationer 

med hensyn til iværksætteri. 

Copenhagen Economics konkluderer i rapporten ’Udgangspunkt 

for vækst på Bornholm’ at det generelt set 

ikke står godt til med iværksætteriet. Faktisk ligger 

Bornholm lavere end de andre yderkantsområder. Ser 

man derimod isoleret på virksomhedsetableringer inden 

for de kreative brancher er der tale om en markant vækst. 

Den anden dimension, kreativitet, er der øget interesse 

omkring i disse år. Ikke mindst i forbindelse med den 

amerikanske professor Richard Floridas analyser af Den 

kreative klasse. 7 

Kreativitet defineres af Florida som den egentlige drivkraft 

bag den økonomiske udvikling i vores senmoderne 

samfund. Virksomhedernes konkurrenceevne hænger 

sammen med evnen til innovation, og det er således 

medarbejdernes evne til at tænke innovativt, der bærer 

nøglen til såvel teknologisk som økonomisk vækst. 

Disse attraktive medarbejdere tiltrækkes ikke alene af et 

godt og udfordrende job, men vælger først og fremmest 

at bo i områder, som er præget af tolerance og et rigt kulturliv. 

Et kreativt og mangfoldigt miljø tiltrækker således 

ikke alene turister, men også dygtige medarbejdere, som 

igen tiltrækker investeringer. 

Florida har i denne sammenhæng påvist, at den kunstnerisk 

kreative part af den kreative klasse – bohemerne som 

består af billedkunstnere, musikere, skuespillere, forfattere, 

designere etc., er et udtryk for mangfoldighed, og derfor 

også er med til at tiltrække den kreative klasse. 

Bosætningen af bohemer er således ikke alene interessant, 

fordi de kan etablere kreative virksomheder eller 

medvirke til innovation i eksisterende virksomheder, men 

også fordi denne gruppe er en afgørende faktor for tiltrækning 

af den kreative klasse som helhed. 

En indsats for at øge repræsentationen af denne gruppe 

på Bornholm vil således kunne have en positiv effekt på 

tiltrækningen af højtuddannede til øen. 

Danske undersøgelser på baggrund af Floridas metoder 

viser, at bohemer udgør en relativ stor andel af den samlede 

kreative klasse på Bornholm. Men antallet har været 

faldende gennem de sidste 10 år. 8 

Det tyder på, at der skal gøres en indsats for at forbedre 

Bornholms attraktivitet for den kunstnerisk kreative gruppe. 

Antallet af virksomhedsetableringer 

i de kreative brancher på Bornholm. 

Gengivet fra ’Udgangspunkt for vækst på Bornholm. Bidrag til et faktabaseret 

grundlag, Copenhagen Economics, nov. 2005, p. 15 

Kilde: Købmandstanden Oplysningsbureau. 

Gengivet fra ’Bornholm i oplevelsesøkonomien – hvad er fakta?’, CRT, 2006 

7. Florida, Richard, The Rise of the Creative Class…and how it’s transforming work, leisure, community, & everyday life, Basic Books 2002, samt The Flight of the Creative 

Class. The new Global Competition for Talent, HarperCollins 2005. 

8. Lorenzen, Mark & Andersen, Kristina Vaarst, The Geography of the Danish Creative Class – A Mapping and Analysis. Imagine.., CBS 2005. www.kreativeklasse.dk. 


3.5 DE KREATIVE RAMMEBETINGELSER 

Copenhagen Economics anvender OECD’s indikatorer i form af rammebetingelser og præstationer indenfor fire områder, 

når man kortlægger den regionale styrke og konkurrenceevne. 

Kilde: Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Copenhagen Economic, 2005. Samt vores tilføjelser. 

Bornholm kan anvende målingerne på disse drivere til at gøre en prioriteret indsats for at forbedre præstationerne og 

ydermere koble en prioritering af de bornholmske klynger på denne. 

I denne rapport opererer vi med endnu en rammebetingelse: kreativitet. 

Hvis man accepterer forslaget om at gøre kreativitet til en generisk og strategisk rammebetingelse, så kan en Bornholmsk 

model for vækst og udvikling se sådan ud: 

INNOVATION OG VÆKST 

DESIGN 

Initiativer: 

Etablering af FishFabrica 

Idea-book-workshop m. 

Baltic DesignTransfer 

Udbygning af design som 

element i bornholmske 

uddannelser 

Bygger på Bornholmsk styrkeposition 

i form af kreative uddannelser, 

kunsthåndværkere 

og designere af mange slags 

(tøj, lyd, grafik) 

Netværk og 

samarbejde 

Bornholmske Klynger 

Metal 

Turisme 

Fødevarer 

Medier 

Forbedring af menneskelige 

ressourcer, innovation, 

iværksætteri og IKT 

Opgave: at skabe relationer & netværk mellem 

trad. erhverv og kreative. 

Initiativer: Ledelsesudvikling, læringsforløb, 

innovative processer, facilitering af netværk. 

Netværk og 

samarbejde 

KREATIVITET 

Initiativer: 

Etablering af en række Netværk 

og aktiviteter for Bornholms 

kreative ressourcer. 

Styrkelse af faglighed i folkeskole, 

gymnasium og videregående 

uddannelser. 

Bygger på Bornholmsk styrkeposition 

i form af kreative 

uddannelser, kunsthåndværkere 

og designere af mange 

slags (tøj, lyd, grafik) 


Derfor er en satsning på udbygning af Bornholm som et 

kreativt kluster ikke alene et spørgsmål om at få flere 

kunsthåndværkere, glaspustere eller keramikere til øen. 

Den største positive effekt vil man opnå, hvis man aktivt 

sørger for koblinger mellem de kreative indholdsskabere 

og ressourcepersoner med eksisterende industri og fremstillingsvirksomhed 

for at tilføre værdi til denne gruppes 

produktion og service. 

3.6 INTEGRATION AF SEKTORER OG VÆRDIKÆDER 

BORNHOLMER-BRAND OG OPLEVELSE SOM DEL AF PRODUKTET 

Kunsthåndværk 

Nye produkter 

Kunst, indhold og oplevelse Industriel produktion Nyt strategisk grundlag 

Håndværk 

Produktionsoplevelse 

Det gælder om i højere grad at integrere produktionsog 

værdikæder og få dem til at spille sammen på tværs. 

Når Bornholm får sat rigtig gang i samarbejdet på tværs 

af brancher, produktionsog værdikæder, får det en 

enorm forstærkende effekt, fordi produkter gensidigt 

hæver hinanden 

INNOVATION I PRAKSIS 

Oplevelsesvirksomheder, design og kunst kan bidrage til 

udvikling af nye produkter til industrien. 

Case: ’Bornholms Middelaldercenter’ har i samarbejde 

med Svaneke Bryghus, Bornholms Sennep og Honningfabrikanter 

udviklet en ny produktserie, baseret på 

centrets ’Stormandsgård’, som er et vartegn for attraktionen. 

Der er udviklet unikke, nye produkter med særlig 

smag og en branding med historierne fra Middelaldercentret. 

Middelaldercentret får en øget branding 

og flere varer på hylderne –producenterne får et nyt 

produkt og mersalg. 

Omvendt kan kunsthåndværkere og håndværkere 

anvende industrien til skalering og serieproduktion. 

Case: Dette finder for eksempel sted på Maskinfabrikken 

Trio Nexø, hvor den lokale designer Funder 

design, får fremstillet stel og monteret designerstole i 

læder og stål. 

Og endelig kan oplevelse og produktion kombineres i 

’produktionsoplevelser’, som forstærker kundernes ’ejerskab’ 

til produktet: man overværer eller endnu bedre, 

tager del i, produktionen og får derved en historie med 

hjem, som kan fortælles, når gæsterne spørger til den 

flotte glasskål eller stentøj fra Bornholm. 

Case: De Regionale Fødevareproducenter, for eksempel 

Kjærstrup Chokolade, Boisen Is eller Truberg Brasserie 

bygger på integration af produktion og oplevelse. 

Bülow Glas og Baltic Sea Glas anvender samme koncept 

i de åbne værksteder. 

BRANDING 

Anvendelsen af det bornholmske brand er en anden 

styrke, som gavner efterspørgsel i de produktgrupper, 

som anvender det. Bornholmske fødevarer bliver præferencer 

også hjemme i København, fordi de fremkalder 

erindringen om Bornholm og en god oplevelse. 

Destination Bornholm og private touroperatører kan 

berette om stigning i booking af ferierejser, hver gang 

’Far til Fire på Bornholm’ vises i fjernsynet. Men også, 

når der i Føtex eller ISO er kampagne-uger med udstilling 

af og tilbud på Bornholmske Fødevarer. 


4. PROJEKTELEMENTER 

Projektet har følgende elementer på ideplanet 

ELEMENT 

AKTIVITETER 

KRÆVER / INDSATS 

Netværk 

1. Oprettelse af en række netværk for kreative 

brancher, som repræsenterer en styrke eller et 

potentiale på Bornholm 

Ansættelse af ’frie radikaler’ – netværksfacilitatorer 

2. Workshops og seminarer – ind og ud af øen 

Udvikling, mødeomkostninger & markedsføring 

3. Campus – årlig lejr eller sommerskole på højt, 

kreativt niveau 

Samme 

4. IdeaBook Workshop 

aktivitet under Baltic Design Transfer network 

Samme 

Udvikling af de 

mindre bysamfund 

1. Kortlægning af de mindre bysamfund, deres sociale 

kapital, foreninger, netværk samt de kreative 

ressourcer i form af virksomheder og mennesker. 

Midler til undersøgelse som får overblik over 

omfang og stiller spørgsmål 

2. Micropolis og agurb-fremmende aktiviteter, herunder 

etablering af de nødvendige relationer 

Fastlægge når ovenfor er kendt 

Kampagne for 

bosætning og 

pendling 

1. Markedsanalyse, definition af målgrupper 

2. Udformning af strategisk grundlag, herunder 

mapping af øens ressourcer og tilbud til målgrupper 

Midler til undersøgelse 

Midler 

3. Kampagne: indstik i Børsen, Berlingske Tidende, 

Markedsføring eller lignende annoncering 

Midler 

4. Invitation til 100 udvalgte virksomheder og gennemførelse 

af besøg 

Projektledelse og koordination 

Opbakning fra transportører, hotel og restaurant 

FishFabrica 

1. Oprettelse af innovations- og designcenter på 

Bornholm 

Egnet lokalitet & finansiering 

2. Styrkelse af uddannelser på BEC design, Bornholms 

Erhvervsskole og Glas & Keramikskolen 

Udviklingsarbejde 

3. Inddragelse af og tværfagligt samarbejde med 

traditionel industri, handel og service. 

Udviklingssamarbejde 




5. ESSAYS 

OM BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE 


KREATIVITETENS REGIONALE ØKONOMI 

– Muligheder og udfordringer 

Af Christian Tangkjær og Flemming Madsen 

Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en tidsalder, hvor 

innovation er nøgleordet i den globale økonomi. Politikere 

i den vestlige verden er alle optaget af, at skabe de 

bedste rammer for udvikling ved at fokusere på de innovative 

aspekter; altså evnen til, at skabe ideer og omsætte 

dem i konkrete forretningskoncepter. 

Denne fokusering på innovation er for alvor et skridt væk 

fra den mere traditionelle tilgang til økonomisk udvikling, 

hvor fokus primært var rettet mod ressourcetilgang og 

styring samt forædling. 

Den vestlige verden er oppe imod globalisering og teknologisk 

udvikling, som giver en stærk konkurrence fra virksomheder 

lokaliseret i asiatiske lande, tidligere østeuropæiske 

lande og visse sydamerikanske lande. I disse lande 

vil arbejdskraften være langt billigere, teknologien umiddelbar 

tilgængelig og adgangen til de attraktive markeder 

bedre end nogensinde. 

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at satse på økonomisk 

udvikling, der baseres på traditionel industriel udvikling. 

I stedet er det langt mere holdbart, at satse på at få 

skabt attraktive og effektive innovative miljøer, hvor nye 

forretningsideer kan skabes og kommercialiseres. 

Det stiller krav til det politiske lederskab, at få transformeret 

både den nationale, men også den regionale økonomi. 

Alternativet er at være i konkurrence med produktionsfaciliteter 

i tredjeverdens lande, hvor vore nuværende 

konkurrencefordele vil have en mere eller mindre forbigående 

karakter. 

KREATIVITET OG ØKONOMISK UDVIKLING 

Specielt med Richard Floridas bog fra 2002 om ”Den 

Kreative Klasse” har vi fået øjnene op for den kraft, der 

grundlæggende betinger vores fremtidige samfundsudvikling: 

Kreativiteten. Det er fra denne platform, vi i fremtiden 

skal tænke vores samfundsudvikling - og selvfølgelig 

regionaludvikling. Men Florida er bare en blandt mange, 

der har sat lys på den kreative kraft og økonomisk 

udvikling. 

Byøkonomerne (de, som forsker i byernes vækst og økonomiske 

udvikling) har netop lagt vægt på, at byerne rummer 

de tilstrækkelige strukturelle betingelser for nyskabelse 

og innovation (eks. Mumford 1961; Thrupp 1961; 

Jacobs 1969, 1984; Sennett 1970; Hall 1998). (Stor)byen er 

med sin alsidighed, variation og multikulturelle sammensætning 

mht. virksomheder, fagligheder, forskellige sociale 

grupperinger og interesser, et arnested for innovation. 

Det gælder ikke bare i dag; sådan har det været gennem 

historien. 

Som sådan er der ikke noget nyt i koblingen mellem innovation 

og økonomisk udvikling set i perspektivet af byudvikling, 

men gennem den industrielle tidsalder har vi haft 

et mere eller mindre fasttømret fokus på effektivitet 

opnået gennem ressourceanvendelse og optimering af 

produktionsprocesserne. Det er ikke længere tilstrækkeligt, 

hvis vi skal sikre den økonomiske udvikling over tid. 

DEN KREATIVE ØKONOMIS FORSKNING 

I de seneste år har flere forskere fokuseret på det, vi kan 

kalde ”Den kreative økonomi”. 

Flere har set på, hvad vi kan kalde den institutionelle og 

politiske kontekst omkring stimuleringen af kreativ og 

innovativ organisering (eks Ache 2000; Hansen et Al 2001; 

Healey 2004; Mothe 2004; Krätke 2004). 

Andre har set på, hvad det er for forandrede betingelser 

der i dag synes at være til stede, og her er kreativitet og 

innovation afgørende elementer (Batten 1995; Deschrodes 

2001; Asheim & Clark 2001; Feldman 2001; Stevenson 

2002; Hospers 2003). 

Et tredje hold forskere har fokuseret på, hvordan økonomi 

og kultur konstruktivt kan befrugte hinanden (eksempelvis 

det vi kalder oplevelsesøkonomien) mht. kreativitet 

(eks. Scott 2001; Prentice & Andersen 2003; Chang & 

Lee 2003; Bayliss 2004; Moomaas 2004; O’Connor 2004; 

Landrey 2005). 

Gennemgående for alle ovenfor er, at økonomisk udvikling 

skal skabes gennem nytænkning, innovation og kombinationen 

af en række kreative kræfter. 


KREATIVITETENS INFRASTRUKTUR 

Hvis man accepterer, at kreativitet og innovation er afgørende 

parametre for økonomisk udvikling, så kræves der 

en mere eksperimenterende tilgang til at drive udviklingen 

fremad hos forvaltning og bureaukrati. 

Bureaukratiet er velegnet til at vedligeholde et økonomisk 

maskineri i industriøkonomiens logik. Det sker gennem 

overvågning og kontrol af love, regler og produktionsprocesser. 

I den kreative økonomi er det ikke bureaukratiet, 

der kan sikre den økonomiske udvikling. 

Det er derimod en organiseringsform, hvor mennesker 

mødes, kræfter frisættes, eksperimenter tilskyndes og 

fejl belønnes. 

Intelligens- og hjerneforskeren, Howard Gardner beskriver 

i artiklen ’Everyday Creativity’’ i netmagasinet In 

Character, om det at producere kreative mennesker: 

’I doubt there will ever be a formula for producing creative 

individuals. but we can help people locate a domain 

for which they are suited and help them master it. We can 

encourage students to confront rather than run away 

from challenges, to gain pleasure for exploring the unknown, 

to mix with individuals different from themselves. 

We should also provide periodic obstacles, frustrations, 

even defeats and help the aspiring creator to deal with 

these’. 

Han skriver endvidere, at ’creativity is most likely to flourish 

in regions where there is a free expression of ideas 

and a steady flow of persons from different cultures’. 

Hvor mange af vore udviklingsforanstaltninger kan siges 

at anlægge et sådant syn? 

NETVÆRK OG MØDEPLADSER 

Undersøgelser af vækst-vulkanen Silicon Valley og hvad, 

der kan forklare den enorme innovations- og skaberkraft, 

som dette område tilsyneladende besidder, peger på de 

uformelle netværk og mødepladser, som en af de store 

grunde. Viden bliver delt lynhurtigt, der er en stor cirkulation 

af mennesker mellem virksomhederne og tempoet 

kommer i vejret. 

Use or lose’ hedder det i Silicon Valley. Du har 3 måneder fra 

en ide er født til at iværksætte den og få den i markedet. 

Hvis ikke er ideen eller medarbejderen stjålet af naboen. 

Så en frisætning af en region eller lokalområdes kreative 

kræfter kræver derfor også en netværksbaseret og social 

infrastruktur, hvori interesser, ideer, ressourcer, relationer 

mv. skal kunne cirkulere rundt, konfronteres, afprøves, 

støttes mv. Det kræver mødepladser, hvor personer, 

ideer, kapital, etc. kan mødes og sammensættes i stærke 

koncepter. 

REGIONAL INNOVATION 

Lederskab, når det gælder udvikling af en regional eller 

lokal økonomi, kan være svært at få styr på. Nok har politikerne 

det sidste ord at skulle have sagt, når det gælder 

rammebetingelser, serviceniveau og skatteudskrivning, 

Men det politiske niveau er 3-delt eller 4-delt, hvis EU 

medregnes. Og rammebetingelserne i form af viden, uddannelsesinstitutioner 

og forskning, er naturligt nok 

meget ujævnt fordel over et givet nationalt eller regionalt 

område. 

NGO’erne, brancheforeninger og arbejdstagerorganisationer 

findes som de traditionelle repræsentative magtudøvere 

i forskellige udvalg og nævn. Mens borgerforeninger, 

kulturelle foreninger, idrætsklubber, bylaug, hobbybetonede 

foreninger hver for sig og sammen driver og 

påvirker politik, forbrug og livskvalitet. Fondene er tredje 

kategori af NGO’ere med indflydelse. 

Og markedet, forstået som de private virksomheder, sætter 

dagsordenen når det gælder arbejdspladser, udbud og 

efterspørgsel. Men markedsvilkårene på hvilke, der konkurreres, 

skabes for en stor dels vedkommende på det 

globale marked, uden for ens indflydelse, (men ikke uden 

for påvirkningsmulighed gennem dygtigt og fremsynet 

lederskab) 

Tom O’Dell beskriver i bogen ’Experiencescapes’ (CBS 

Press 2005), hvordan en given regional økonomi er organiseret 

som en række relationer mellem vidt forskellige 

(asymmetriske) dele, hvorigennem magt, viden og penge 

strømmer i forskelligt tempo og tid (asynkront). 

I en sådan model kan de enkelte dele vanskeligt isoleres, 

når det gælder at skabe forandringer og vækst. Fordi der 

er tale om en gensidig afhængighed og påvirkning. 

Regional udvikling er uhyre kompleks sæt af kompetencer, 

positioner og relationer. En flerhed af disse kræfter 

skal spille sammen for at det lykkes. 


DEN KREATIVE KOALITION 

Derfor fordrer den kreative økonomis lederskab en kreativ 

koalition mellem politikere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, 

kulturinstitutioner, NGO’er, virksomhedsejere, 

medarbejdere og ledelse. 

Samt udviklingsdesignere og procesfaclitatorer, både de 

kreative med stort K, samt de kreative med lille k. 

Denne kreative koalition er en afgørende forudsætning 

for at forandre tilstande, at drive en udvikling frem i en 

kompleks organisation, bestående af mange forskellige 

aktører, samlet i mange forskellige netværk. 

Det kræver en stærk identitet og nogle stærke værdier at 

arbejde ud fra. 

som kvanteledelse, ledelse som befinder sig i fremtiden 

uden nogensinde at være i stand til at gøre den til nutid. 

Den eneste måde, man kan håndtere denne fremtid på, er 

at kaste forestillinger ud i den og arbejde på deres virkeliggørelse. 

Ledelse vil i fremtiden, på grund af kompleksiteten, i 

langt højere grad blive udøvet i teams af personer, med 

hver sine kompetencer og positioner i organisationen. 

Det er slut med den store altfavnende og alt-kunnende 

figur, som har svar på alt. Ledelse er et teamwork. 

Så vi skal lære at lede i teams og arbejde med fremtiden 

som et rum, vi kan være med til at forme ved at skabe 

kraftfulde forestillinger og visioner, som vi kaster ind i 

dette rum. 

ORDEN OG KAOS 

Økonomen Dee Hock, som organiserede verdens første 

globale betalingskortsystem, VISA og sociologen Margaret 

Wheatley har beskæftiget sig med nye organisationsformer 

og beskrevet ’The Art of Chaordic Leadership’ , en 

metode hvor kaos og orden fusionerer i en form for værdibaseret 

ledelse. 

Den er karakteriseret ved en stærk indsats i etableringsfasen 

af den kaordiske organisation, hvor den fælles vision 

og værdigrundlaget formuleres. Siden fastlægges spillereglerne 

nøje; hvem må skrive under på checken, hvordan 

opnås godkendelser osv. 

Når det er gjort, slippes ejerskabet løs til at udøve visionen. 

Den tilhører alle, så man udøver missionen, bruger 

løs af visionerne, omformer dem til konteksten, laver sin 

egen version. Indenfor rammerne af spillereglerne. 

Det er en sådan kreativ koalition og organisation, at Bornholm 

har brug for. Visionær, stærk og frisættende på 

samme tid. 

LEDELSE OG KREATIVITET 

Ole Dissing beskriver i bogen ’Ledelse i en ny Logik’, hvordan 

man som leder må acceptere at udvikling og begivenheder 

indtræffer asynkrone, det vil sige ude af takt, 

ikke samtidige. Han beskriver det nye ledelsesparadigme 

MAN VED ALDRIG……. 

Howard Gardner skriver i artiklen ’Everyday Creativity’’, 

om det store K og det lille k. 

Mennesker med det store K er folk som Einstein, Da Vinci, 

Picasso, Crick og Watson (DNA-modellens opfindere). 

Genier, som har præsteret det ekstraordinære og som har 

sat sig spor i historien. 

Det lille k er hvermands eje og udøves i alle aspekter af 

vort liv og arbejde. Kreativitetsforskning indenfor psykologi 

og sociologi synes mest at have beskæftiget sig med 

det lille k. 

Hvordan kan man så vide om man er lille k eller stort K? 

spørger han på læsernes vegne. 

Tjah. Den dårlige nyhed er, at det tager rigtig lang tid, ja 

ofte mere end et liv, jf. geniers posthume anerkendelse, at 

konstatere om man vitterlig er et kreativt geni. 

Den gode nyhed er, at fordi det tager så lang tid at nå til 

en konklusion, så kan vi aldrig med sikkerhed vide at vi 

ikke er kreative. 

Så: der er ikke noget viden, vi har i dag eller analysemetode, 

som kan afgøre om Bornholm vitterligt kan blive 

kreativitetens ø. Der er ingen garanti for at fremtids-projektet 

lykkes, heller ikke på Bornholm. 

Men der er intet alternativ til at prøve. At skabe kraftfulde 

visioner og forestillinger om fremtiden. At blive kreativitetens 

ø. 


VÄGEN TILL AGURBIA 

FRÅN HIGH-TEC METROPOLIS TILL FAKTOR X MICROPOLIS 

Af Peter Billing, Centre for Regional and Tourism Research 

GLOBALISERING OCH REGIONAL UTVECKLING 

”Paradoxalt nog är de uthålliga konkurrensfördelarna i 

växande grad lokalt bestämda; det handlar om kunskap, 

relationer och motivation som avlägsna rivaler inte kan 

matcha. Det är på lokal och regional nivå företagen kan 

utveckla ett nära utbyte med avancerade kunder, 

forskningsinstitut, konkurrenter och underleverantörer, 

engagera sig i utbildnings- och utvecklingsprojekt, och 

odla både skarp konkurrens och effektivt samarbete.” 

(Michael Porter) 

Enligt den amerikanske Harvadekonomen Michael Porter 

karaktäriseras globaliseringen av en iögonfallande paradox; 

å ena sidan en utveckling i riktning mot globalt integrerade 

länder och ekonomier med likartade rambetingelser, 

och å andra sidan, en utveckling i riktning mot en 

allt större betydelse för regionala och lokala faktorer. 

Som konsekvens av dessa utvecklingsförlopp skapas 

också förutsättningar för nya former av relationer mellan 

regioner, såväl som inom regioner. 

Denna nya produktionsgeografi har av den tongivande 

sociologen Manuel Castells beskrivits i termer av en nätverkbaserad 

kapitalism (Castells 1999). Storföretagens traditionella 

vertikala integration avsedd för storskalig 

massproduktion har förändrats i grunden. Istället har det 

vuxit fram horisontellt organiserade värdeförädlingskedjor 

som sammanbinder stora företag med mindre företag. 

Genom outsourcing, underleverantörsnätverk, legotillverkning, 

och strategiskt utnyttjande av IKT, har storföretagen 

kunnat rationalisera i stort sett varje led i värdekedjan 

och samtidigt inta positionen som dirigenter i de 

alltmer globaliserade nätverken. 

Från tongivande håll, såväl politiskt som bland ekonomer, 

förspråkas att denna utveckling bör mötas genom 

anpassning av de nationella ekonomierna till den globala 

öppna marknadens pris- och kostnadsnivåer, men som 

bland annat den amerikanske professorn i ekonomisk 

geografi Michael Storper (Storper 1997) och den svenske 

sociologen Göran Brulin (2002) påpekar undervärderar 

dessa förespråkare globaliseringens lokala och regionala 

dynamiker. Forskningen visar nämligen att storföretagens 

beroende av dynamiska lokala och regionala miljöer och 

faktorer ökar. 

Efterfrågan på kompetent arbetskraft, det ökade kraven 

på innehållet i produkter, och det ständiga behovet av ny 

kunskap om teknologier och processer, driver fram ett 

ökat samarbete och nära relationer mellan storföretag, 

underleverantörer, kunder och forkningsinstitutioner. Ett 

nätverk av komplementära verksamheter uppstår i form 

kluster. Den dominerande tendensen inom klusterforskningen 

har varit ett fokus på ett kvantitativa aspekter 

och fokuserat på utvecklingen av sofistikerade metoder 

för att identifiera branschbaserade kluster. 

Efterhand har emellertid fokus kommit att riktas mot de 

kvalitativa faktorer som bidrager till framväxten av regionala 

och lokala specialiseringar (Maskell 1998, Malmberg 

2001, och Brulin 2003). Dessa studierna visar att kluster 

kan vara organiska (självorganiserande) eller drivas av s.k. 

lokomotvföretag, som organsierar relationerna och skapar 

samarbeten (Mascanzoni 2000). Oavsett vilket så är 

det en grundläggande förutsättning för framgångsrika 

kluster att de är inbäddade i lokalt och regionalt stödjande 

miljöer. 

Den ökaden kunskapen och insikten om betydelsen av 

nära och täta miljöer av korsbefruktande nätverk och 

samarbeten, har samtidigt vidgat förståelsen av den roll 

som innovation och entreprenörskap spelar för regional 

ekonomisk utveckling. I detta sammanhang har begreppet 

relationsgrundade innovationsprocesser lanserats, vilket 

tar sin utgångspunkt i antagandet att framgångsrika innovations-processer 

handlar om att skapa förutsättningar 

för olika typer av resurs- och kunskapspoolning. 

Detta innebär ett ömsesidigt lärande mellan företag och 

aktörer i den lokala och reginoala miljön. Därmed blir det 

relations-skapande i innovationsprocessen av avgörande 

betydelse (Cooke 2002). Skapandet av nära relationer och 

gemensam förståelse mellan aktörer med olika kunskaper 

och kompetenser befrämjas av informella stödstrukturer, 

öppna nätverk och inkluderande socialt kapital. Göran 

Brulin konstaterar: ”Grunden för innovationsprocesser 

utgörs av samtal och samordning mellan människor ofta 

bundna till en och samma plats, lokalt eller regionalt” 

(Brulin 2003). 

För att understödja utvecklingsprocesser och generera 

relationsgrundade innovationsprocesser krävs organisatörer 

som kan etablera arenor för kommunikation och stimulera 

gemensamma aktiviteter mellan företag och 


andra aktörer. En central social kraft i detta sammanhang 

är den lokala och regionala miljöns entreprenörer och 

entreprenöranda (Brulin 1997). 

Den globala nätverksbaserade kapitalismen förstärker 

detta samband och driver fram en lokal och regional specialisering 

som gör det möjligt att identifiera och tala om 

entreprenöriella regioner, t.ex. Silicon Valley i USA, Emilia-Romagna 

i Italien och Gnosjöregionen i Sverige (Saxenian 

1994, Mascanzoni 2000). Samtidigt förändras innebörden 

i entreprenörrollen. Den enskilde entreprenören 

är inte längre sinnebilden av den individualistiska och 

självtillräcklige ’economic man’, utan kännetecknas i allt 

högre grad av social förmåga och kapacitet till relationsskapande 

till andra aktörer. 

Åtskilliga exempel visar på betydelsen av entreprenörskapets 

sociala inbäddning, och inte minst de sociala krafter 

och aktörer som förmår utveckla öppna nätverk mellan 

olika entreprenörer och företag, och agera som kontaktskapare 

mellan de offentliga, privata och medborgerliga 

sektorerna. Den amerikanske ekonomen Douglas Henton 

m.fl. talar om dessa aktörer och sociala krafter som samhällsentreprenörer, 

’civic entrepreneurs’ (Henton 2003). I 

andra sammanhang benämns dessa aktörer som utvecklingsorganisatöer, 

eller mer kreativt som regissörer, dirigenter, 

och animatörer (Brulin 2003). 

Sammanfattningsvis kan konstateras att i den globala nätverksbaserade 

kaptialismen handlar regional ekonomisk 

utveckling, innovation och entreprenörskap inte enbart om 

om materiella tillgångar och fungerande system, utan i allt 

högre grad om platsbundna relationella tillgångar. Mer teoretiskt 

och pretentiöst formulerat handlar lokal och regional 

utveckling alltmer om mobilisering och användande av 

en ’territoriell uppsättning relationella tillgångar’. 

REGIONALA RELATIONER I FÖRÄNDRING 

”The government has created a new label for these communities, 

which increasingly fill the gasps on the map between 

major cities. The new term – Micropolitan Statistical 

Areas – recognizes that even small places far from 

metro areas are economic hubs that draw workers and 

shoppers from miles around. For scholars and urban planners, 

the new category more accurately reflect changes 

across the country brought on by development, migration 

and the shift from farming and manufacturing, to an economy 

dominated by service industries” 

(USA Today, June 28 2004) 

Termen ‘micropolis’ infördes av US Census Bureau år 

2000 i avsikt att statistiskt kunna fånga den utveckling 

som sedan 1990-talet inneburit framväxten av nya regionala 

växtcentra utanför de traditionella storstads-, metropol-, 

och landsbygsområdena. År 2004 räknade man 

med att mer än 28 miljoner amerikaner, eller en av 10, bor 

i ’micropolitan areas’. 9 

Micopolis-fenomenet har väckt uppmärksamhet både i 

media och bland forskare. Robert Lang från Metropolitan 

Institute vid Virgina Tech har genomfört ett större forskningsprojekt 

och kan bland annat konstatera att den 

dynamiska tillväxten för ’micropolis’ även når ut i de mest 

perifera delarna: ”Some of the fastest micropolitan areas 

are near mountain resorts and national parks or areas 

that are warm in winter. Tourists and retirees looking to 

escape congestion and cold helped create some micros” 

(Nasser 2004, och Lang 2003). 

Till de senaste årens mest uppmärksammade forskare 

kring regional utveckling hör Richard Florida, vars hypotes 

om den kreativa klassen är ett försök att identifiera de 

faktorer som förklarar varför vissa regioner och städer 

växer (Florida 2002). Inte oväntat är det primärt nationer, 

storstäder och metropolområden som kommer i fokus i 

de kreativitetsindex som Florida har utvecklat. När det 

gäller kunskap och förståelse av småstäders och perifera 

områdens utvecklingsvillkor finns det emellertid väldigt 

lite att hämta. 

Utvecklingen av ’micropolis’ aktualiserar behovet av att 

parafrasera Florida och ställa frågan: Vad är det som får 

småstäder och utkantsområden att växa? Ett viktigt 

bidrag till denna infallsvinkel och frågeställning lämnas av 

företagsekonomen och konsulten Jack Schultz i den nyligen 

publicerade boken BoomTown USA. Här riktas ljuset 

mot nordamerikanska småstäder och utkantsområden 

som uppvisat en exceptionell tillväxt sedan 1990-talet, 

och ambitionen är att peka på de nyckelfaktorer som 

bidrager till att förklara deras framgångar. 

Schultz introducerar begreppet ’agurbs’, vilket avser ”a 

prospering rural town with a tie to agriculture and a location 

outside a Metropolitan Statistical Area. To be an 

agurb, a town has to have experienced growth in population 

and employment … and have a per-capita income 

growing more than 2 percent per year”. … Agurban is a 

continuation of the terms urban and suburban. The first 

wave of migration within the US was from the small 

towns and farms to the urban areas; the second wave was 

from the urban areas to the suburbs. The third wave - 

9. ’Micropolitan areas’ definieras som ett område med en största stad på mellan 10.000 och 49.999 invånare. Enligt US Census Bureau hade det största ’micropolitan area’ 

har en totalbefolkning om ca. 180.000 invånare och den minsta ca 15.000. 


which we are experiencing now – is from the suburbs to 

the agurbs” (Schultz 2005). 

Baserat på ett statistiskt urval av de ’agurbs’ som haft 

samtidig befolknings-, sysselsättnings- och inkomsttillväxt 

erhöll Shultz en lista på 397 ’agurbs’. Genom enkätundersökningar 

kring kompletterande indikatorer som 

hälsovård, utbildning, fritid, kultur, skatter, levnadskostnader, 

brottslighet, miljö, klimat, och infrastruktur utarbetades 

en lista över de 100 främsta ’agurbs’. Baserat på 

ytterligare enkäter och intervjuer med offentliga och privata 

företrädare från dessa platser, identifierar Schultz de 

yttre faktorer respektive platsbundna faktorer som förklarar 

tillväxten och framgångarna. 

När det gäller de yttre faktorerna pekar Schultz på några 

framträdande samhällstrender som bidragit till att öppna 

upp möjligheterna för tillväxt i småstäder och utkantsområden: 

• Avregleringar för företagsutveckling 

• Informationsteknolgins uppluckring av 

produktions- och marknads-landskapet 

• Efterfrågan på ’pålitlig och stabil’ arbetskraft 

• Minskade omkostnader för transport 

• Förbättrade kommunikationer 

• Efterfrågan på livskvalitet 

Det Schultz dock lägger störst vikt vid är de faktorer i de 

lokala miljöerna som han menar har varit avgörande för 

hur man framgångsrikt har kunnat dra fördel av de gynnsamma 

yttre förutsättningarna. Dessa är enligt Schultz: 

1. Påtaglig vilja till förändring -’Can-do-attitude’ 

2. Förmåga att skapa en hållbar vision 

3. Framgångsrik mobilisering av egna resurser 

4. Medveten utveckling av kompetent ledarskap 

5. Uppmuntran av och stöd till entreprenöriella 

aktiviteter 

6. Vidmakthållande av lokal kontroll över 

utvecklingen 

7. Framgångsrik marknadsföring av eget 

brand/image 

Därtill lägger Schultz en faktor 7 _, som är förmågan att 

ta till vara på ’the Teeter-Totter factor’, vilket handlar om 

att inte underskatta små och till synes obetydliga förändringar, 

dessa har nämligen visat sig kunna få stora konsekvenser, 

både positiva och negativa. 

Undersökningen visar att ’agurbs’ står sig anmärkningsvärt 

gott i jämförelse med utveckling i USAs metropolområden 

och storstäder. Exempelvis uppvisar agurbs (topp 

100) mellan 1990 och 2000 en tillväxt som är väsentligt 

högre än metropolområdena, särskilt vad gäller 

befolknings- och sysselsättningsutveckling (28% mot 18% 

respektive 32% mot 15%). Än mer markant är skillnaden 

mot de största städerna och t.o.m. de högteknologiska 

regionerna. 

Beträffande inkomsttillväxt är utvecklingen är inte lika 

iögonfallande, men håller sig likväl i nivå med de andra 

områdena. Schultz framhåller emellertid att den intressanta 

jämförelseaspekten beträffande inkomst, är att 

inkomsten räcker så mycket längre i ’agurb’-områdena. En 

undersökning 2003 visade exempelvis att det endast 

krävdes knappt hälften så mycket i inkomst i ’agurb’- 

områden för att upprätthålla en levnadsstandard motsvarande 

en inkomst på 100.000 USD i Chicago, New York 

och San José. 

Levnadsomkostnader och livskvalitet är onekligen nyckelfaktorer 

bakom ’agurb’-områdenas tillväxt, vilket också 

avspeglar sig i den starka utvecklingen på fastighetsmarknaden. 

Mellan 1990-2000 ökade fastighetsbeståndet 

i ’agurbs’ med 35% (topp 100) jämfört med 21% i USA 

som helhet. Schultz menar att denna migrationens tredje 

våg bara är i sin linda och att det är ett fenomen som 

även andra traditionella, urbaniserade industriländer och 

regioner kommer att uppleva i takt med att globaliseringens 

effekter slår igenom. 

AGURBIA, FAKTOR X OCH DEN GOTLÄNDSKA 

ERFARNHETEN 

”En ny faktor, faktor X, - den lokala kulturen och identiteten,, 

de korsbefruktand nätverken, det sociala kapitalet – 

uppmärksammas alltmer som viktigt för tillväxt och 

regional utveckling. Betydelsen av gemensamma initiativ 

blir allt större i en globalt sammanbunden värld. Det 

handlar om de normer av ömsesidighet som byggs upp 

genom täta och upprepade horisontella kontakter och 

utbyten, kompletterande med sociala sanktioner mot 

dem som bryter mot normerna. ...När de inledande entreprenöriella 

processerna drivs i sådana socialt och medborgerligt 

stödjande miljöer skapas förutsättningar för 

blomstrande regioner genom korsbefruktande möten och 

stödjande nätverk”. 

(Göran Brulin, 2005, s. 131) 

Den svenska ön Gotland kan på sitt sätt sägas vara en 

’svensk’ agurb, och för att fullfölja liknelsen dess största 

stad Visby ett ’micropolis’. Trots omfattande arbetsnedläggelser 

inom den traditionella industrin och försvars- 


makten, uppvisar Gotland positiva utvecklings-tendenser. 

Det intressanta är att de positiva utvecklings-tendenserna 

är särskilt påtagliga i Gotlands mer avlägsna delar, och 

bidrar till att skapa nya rumsliga sammanhang och relationer 

mellan Visby-området (centrum) och övriga delar 

av ön (periferin). 

Kanske är det mest iögonfallande att utvecklingen karaktäriseras 

av helt nya kombinationer av och former för 

jobb, företagande, och produktion baserat på design, estetik, 

upplevelser och utbildning. På sätt och vis illustrerar 

Gotland det som Peter Maskell m.fl. konstaterat, nämligen 

att de perifera områdenas möjligheter i globaliseringens 

tidsålder ligger i att bland annat försöka utnyttja 

’icke-kodifierad’ kunskap för design och att utveckla 

lokala kluster och innovationsprocesser (Maskell 1998). 

I samma anda konstaterar Göran Brulin: ”Olika kluster 

behöver inte nödvändigtvis vara orienterade mot högteknologi 

och högvetenskap utan kan lika gärna bygga på 

lokal och regional sammanflätning av praktiskt kunnande, 

modern produktionsteknik och organisation och 

marknadsföring” (Brulin 2003). 

Detta står också i fokus för Brulins senaste studie. Med 

utgångspunkt i utvecklingen på norra Gotland, i synnerhet 

kring Fårösund, tidigare så beroende av en nu svunnen 

storindustri och försvarsmakt, beskrivs hur en lokalt självorganiserad 

utvecklingsprocess har förvandlat området 

till en kreativ och dynamisk plats för innovation och entreprenörskap 

med design och upplevelser som knutpunkt 

(Brulin 2005). 

Konkret handlar det om hur naturlandskapet och det kulturhistoriska 

landskapet, i form av industriella ruiner och 

gamla lantgårder, kreativt länkas samman och förvandlas 

till platser för service och produktion som samtidigt utgör 

rum för estetiska upplevelser. Sålunda har den gamla 

slitna cementfabriken Furillen blivit bas för en modefotografs 

företagsverksamhet utvidgat med ett framgångsrikt 

restaurang, hotell- och konferenskoncept i en spektakulär 

omgivning. 

Gåsamora gård på Fårö har omvandlats från traditionellt 

lantbruk till en välbesökt konferensanläggning där smakupplevelser 

och arkitekturdesign tillsammans med det 

storslagna landskapet utgör attraktionen, och på motsvarande 

sätt har Skymninge gård förvandlats till ett modeoch 

postorderföretag baserat på lokala designprodukter. 

Exemplena kan mångfaldigas. Enligt Brulin finns det ingen 

enskild faktor som kan förklarar denna dynamiska 

omvandlingsprocess. Istället bör förklaringen sökas i det 

specifika mönstret av den lokala kulturen och identiteten, 

de korsbefruktande nätverken, och det sociala kapitalet. 

Med utgångspunkt i den tidigare diskussionen kring globalisering 

och regional utveckling kan utvecklinge på 

norra Gotland beskrivas sålunda: Pådrivet av en stark 

utvecklingsorganisatör/samhälls-entreprenör, har den 

lokala miljöns resurser och nätverk mobiliserats och 

banat vägen för ett originellt kluster präglat av relationsgrundade 

innovationsproceser och organiskt entreprenörskap. 

Framgångsrikt har den lokala ekonomins och 

miljöns sociala kapital, nätverk och tysta kunskap utnyttjats 

på ett sätt som kan ge även ett utkantsområde konkurrensfördelar 

och generera ekonomisk utveckling. 

Norra Gotland förefaller ha funnit sin Faktor X. 

Samtidigt är utvecklingen på norra Gotland en integrerad 

del i en större regional omställningsprocess. Sålunda 

både förstärker och förstärks utvecklingen på norra Gotland 

av den regionala utvecklingsstrategi som syftar till 

att generera en gotländsk upplevelseekonomi baserad på 

kulturhistoria och design, och som genomsyrar insatser 

inom såväl näringsliv, turism som högre utbildning. 

Även om Visby fortsatt utgör Gotlands centrum-område, 

finns det tendenser till att Visby allt mer fungerar som ett 

nav i regionalt landskap av nätverksrelationer och ömsesidigt 

beroende. Gotland förefaller vara på väg mot en 

helhetsorienterad utveckling med utmejslade delregionala 

roller. I bästa fall kan detta också innebära att regionens 

nationella/internationella konkurrens-kraft stärks 

samtidigt som de olika delområdena kan skapa tillväxt på 

sina villkor. 


SOL OVER BORNHOLM 

Af Michael Berg Larsen 

Bornholm er relativt afsondret fra omverdenen. På 

Bornholm kan man sætte sit eget tempo. Nøgleordene er 

ro, fordybelse og fokusering. 

Bornholm har en fantastisk og anderledes natur. Bornholm 

er et andet rum end København. Nøgleordene er 

inspiration, ny tænkehimmel, andre tanker. 

Foruden de stedbundne kvaliteter har Bornholm en 

århundrede år lang tradition for at tiltrække kreative 

mennesker indenfor kunst, kultur og kunsthåndværk. Om 

man kan tale om et brand eller image kan man diskutere. 

Men katten er ude af posen. 

Desuden har øen gennem de sidste år tiltrukket mennesker 

indenfor den grafiske og kommunikative branche, foto- og 

filmbranchen. Desuden findes der en lang række små kreative 

it-virksomheder samt nogle meget kompetente 

enkeltpersoner med multinationale erfaringer indenfor it 

og innovation. Samtidig er der de sidste år etableret netværk 

for kunsthåndværk og film og fotobranchen. 

Bornholm har med andre ord en lang række stedbundne, 

historiske og nutidige styrkepositioner indenfor kreativitet 

og innovation. Og lægger man hertil de globale drivkræfter, 

der betyder at vi i Danmark fremover skal leve af gode 

ideer, innovation, kreativitet og design, så er der med andre 

ord gode grunde til at overveje at investere i et projekt, der 

kunne have arbejdstitlen »kreativ kraftcenter Bornholm«. 

De gode ideer får man simpelthen på Bornholm. 

Det kreative potentiale på Bornholm synliggøres. Fokus 

på masse og substans. Der etableres netværk. 

Netværk: Film og foto 

Netværk: Kunsthåndværk 

Netværk: Kunst 

Netværk: Musik 

Netværk: Grafisk design 

Netværk: Tekstil 

Netværk: It 

Netværk: Kommunikation 

Uddannelserne i Hasle, Rønne og Nexø inddrages. 

Det kreative potentiale på Bornholm kan fortælles. Website 

samler op, synliggør, alle kan finde alle. 

Det kreative potentiale på Bornholm stimuleres. 

Hvert netværk/samlingen af netværk opfattes som et 

energisystem. Ideer og nye initiativer kommer når mennesker 

mødes. Energien opstår mellem mennesker. Ideer 

kommer af denne energi. Nye viden, nye impulser, nye 

mennesker stimulerer energisystemerne. 

Denne energitilførsel sættes på skinner og struktureres 

ved at lave fire årlige bølgeindslag(ind og ud af øen): 

• Workshops 

• Seminarer 

• Campuser 

• Rejser (Biennalen Venedig, f.eks.) 

Hvert netværk skal optimeres. Særligt fokus på at krydse 

netværkene og få energi ud af fællesmængden og forskelligheden. 

Det kreative potentiale på Bornholm kan fortælles. 

Nye og udenøs aktører inviteres ind i energisystemet. 

Workshops, seminarer, campus. 

Måske blot en annonce i Politiken. Måske en kreativ festival. 

Vi stiger og vi stiger. 

Et stort årligt event giver et pejlemærke og tiltrækker 

endnu mere energi. Det kreative potentiale på Bornholm 

kan udvikles til kreativt kraftcenter. 

• Kreativt kloster i Rutsker 

• Baltisk fishfabrica (fabrica.it) 

• Kreativ timesharelejligheder 

• Brandinghousefacility. Nye tanker, nye ideer 

• Kreapi-center (genopdag eller forøg din 

kreativitet) 

• Pakkerejsekoncept: Kreativ camp i sommerhus 

• Kreativ sommerskole for børn 

(lex.: DBU fodboldskole) 

• Efteruddannelse af folkeskolelærere 

• Årligt kursusprogram baseret på kreative 

potentiale 

• Lej en kreativ tænketank 

faciliteter: 

• To netværksmennesker – frie radikaler 

• Energitilførsel: 75.000 pr. netværk/år 

• www.kreativkraft.dk (er købt) 

• Magasinet kreative island / årligt (fokus: 

Berlin, Stockholm, New York, København, 

Ørestaden, Baltikum) 

• Annoncer og pressekontakt. 

• Årlig mega-event 750.000 kr. (Fabrica, Bill Gates, 

Olafur E, Halfdan E, Henrik Nordbrandt, ect. 


IDE: 

’BORNHOLM BYDER DET KREATIVE DANMARK VELKOMMEN’ 

Af Flemmng Madsen 

Kampagne indledes med indstik i Børsen og/eller 

Politiken 

Invitation. 100 udvalgte virksomheder inviteres til at 

sende 2-4 medarbejdere (alternativt direktør + frue) en 

weekend til Bornholm, hvor de får smagsprøver på produkter 

og muligheder. 

Omfanget kan være 2 weekends a ca. 20 personer. 

Mål: at opnå opmærksomhed og gennemslagskraft – også 

internationalt + kontakt til målgruppen. 

Medier: Tillæg i Børsen og udvalgte fagmagasiner, f.eks. 

’Markedsføring’. Stort billede af 400 menesker på en klippe, 

der vinker. Hele Bornholm står bag. Cases med produkteksempler, 

kreative kapaciteter, reportage fra Baltic 

Studios og Møbelfabrikken. 

Mobiliteten dokumenteres 

Vigtigt at dokumentere tilgængeligheden. Derfor valgfrit 

og mange muligheder. ’Bornholm – anyway you want.’ 

Bestil færge eller fly. 

DAT/Cimber stiller pladser til rådighed. Klippefly flyver 

charter. 

Indhold og forløb styres stramt og kreativt. Alle modtages 

individuelt og samles på udvalgte hoteller. Service i 

top. Mad I top. Rundture og underholdning. Stort bal om 

aftenen på Strandhotellet med ’Bornholm all Stars’ under 

ledelse af Michael Friis og Thor Backhausen og Anders 

Lund Madsen som konferencier. 

Målet er at ramme atmosfæren mellem gedigen produktreklame, 

sofistikeret og intelligent underholdning, service 

i top – og frihed for gæster til at udfolde sig selv. (minus 

omklamring, pylring og oversalg) 

Minde skabes og forstærkes. Ved afrejsen får alle gæster 

en DVD, som viser deres afrejse og ankomst, rundture 

med videre på øen. Desuden indeholder den præfabrikerede 

optagelser fra øen, som fortæller om muligheder, 

ejendomspriser m.m. + voxpop med kendte kreative 

bornholmere. 

Metode: der etableres arbejdsgruppe med deltagelse af 

offentlige aktører fra erhvervsudvikling, iværksætteri og 

udvikling af landdistrikter og bysamfund samt repræsentanter 

for private kreative virksomheder på øen. 

Identifikation af: 

• Målgrupper, som man vil henvende sig til. 

• Lokalemæssig kapacitet, f.eks. Møbelfabrikken 

som inkubator/hotel, men også andre attrak 

tive klynger af erhvervslokaler. 

• skitse til strategi og kommunikationsform. 



BDT IDEABOOK WORKSHOP PROPOSAL 

Formidlet af Christian Tangkjær 

Baltic Design Transfer er et netværk, som har til formål 'at 

understøtte innovative processer i Østersø Regionen'. 

BDT blev grundlagt for at udføre 'String Design projektet', 

som blev afviklet med støtte fra EU i årene 2002-2004. 

Deltagere var Storstrøm og Vestsjællands Amter, HUR, 

Region Skåne, Hamburg og Schleswig-Holstein. BDT er 

fortsat som netværksorganisation og har afviklet tre 

'IdeaBook-workshops', hvor forskellige emner er taget op 

i et ugelangt seminar med deltagelse af (unge) designere 

fra Østersø Regionen. Output har været en fysisk bog, 

som indeholder en række innovative ideer til nye produkter, 

koncepter og services. Emnerne har været: 

• Future Transportation & Mobility 

• MyWay- Future Kitchen Design 

• Human Body – Subject of Innovation 

BDT har været på Bornholm og udtrykt interesse for at 

etablere en 'IdeaBook-week' centreret omkring fremtidens 

turisme på øen. Endvidere har mulighederne for at 

etablere hovedkvarter på Bornholm været drøftet. 

Peter Billing, Center for Regional og Turismeforskning er 

BDT-kontakt person på Bornholm. mail: billing@crt.dk 

I det følgende kommer en grovskitse – en line-out – til et 

muligt program for en ’IdeaBook-session' på Bornholm. 

FUTURE TOURISM ON BORNHOLM – HOW TO ATTRACT PEOPLE TO A MAGIC ISLAND 

1ST DAY: INFORMATION & INNOVATION 

11:00h Welcome, Introduction of participants (experts & designers): 

• Bornholm Tourism service providers (tourist information, hotels, 

restaurants, car & bike rental, beach clubs…) 

• Commuting service (ferry lines, Cimber Air, bus service, taxi,..) 

• Creative forces (designers, planners and architects) 

12:00h Information: Changes & Challenges in Tourism for Bornholm 

presentation of future needs by the Centre for Research and Tourism 

lunch break 

14:00-19:00h 

Innovation Workshop: 

Experts from the island and abroad are creating 100 theses: 

• How to attract people to a magic island ? 

• How to make exclusive tourists feel attracted to Bornholm? 

• Ideas for the best time of the year on Bornholm. 

2ND DAY: DESIGN & VISUALIZATION 

9:00 –16:00h Workshop with participants from BEC, design students from CPH and interested 

designers from BDT network. 

Possible to link in other interested designers via web. 

(e.g. BEC designers who have returned to somewhere) 

Working out visuals based on the 100 thesis 


17:00-20:00h 

pre-presentation of results, discussion and evaluation 

(overnight print out and production of IdeaBooks) 

3RD DAY: IDEABOOK PRESENTATION 

11:00 –13:00h Public presentation of workshop results and hand out as IdeaBook. 

Ideas will be described as project briefing. 

(new service ideas, new tourism products, marketing ideas, …) 

If there is chance to have a price /or any incentive, 

we can honour the people who have created the best concept..) 

“Magic Island Award” 

Good final event to invite press and political representatives 

IDEABOOK PROCESS IN OVERVIEW: 

Some arguments for a workshop “Future Tourism on 

Bornholm: 

• Public presentation of tourism competencies 

of Bornholm 

• New Ideas for a long-term development of 

tourism services & marketing 

• Integration of key players and potential 

clients 

• public presentation and press report : 

1. Bornholm move forward through 

innovative processes 

2. Bornholm honours the „Magic Island 

Award“ for innovative concepts 

3. Bornholm is presenting an IdeaBook to 

follow up the results 

BDT-Budget: 10.000,- ¤ 

for organisation, facilitation, travel costs and reporting as 

IdeaBook (100 books): 

• accommodation and catering for participants 

• conference facilities 

Location: 

Möbel Fabrikken? Research Institute? Grönbechs Gard? 

Time schedule: 

discussion, go-decision Jan/Februar 2005 

organisation Februar-April 2006 

Workshop in April/March 2006 

Concept and Planning: 

Contact: 

BDT-Baltic Design Transfer 

Jens Jacobsen 

Suhmweg 4 

22457 Hamburg 

Germany 

Tel. +49 40 55260540 

Email: jj@balticdesigntransfer.org 


FABRICA, TREVISO, ITALIEN, VERDEN 

Af Michael Berg Larsen, medstifter af reklamebureauet Konnect. 

Troende medlem af den religion, hvis fremmeste bud er, at 2+2 altid giver mere end 4. 

EFTERÅRET 2005. DET VAR SVÆRT AT LØSRIVE SIG. GANG PÅ GANG MÅTTE VI VENDE OS OM. KIGGE TIL- 

BAGE. FORNEMMELSEN ELLER 'SYNET' AF EN GIGANTISK ENERGI-SØJLE, DER REJSTE SIG OVER BYGNING- 

EN, DA VI LANGSOMT FORLOD STEDET, VAR INTENS. OG SENERE – DOWNTOWN TREVISO – KASTEDE VI 

INSTINKTIVT OG HURTIGT VRAG PÅ ALLE PLANER OM ET HURTIGT TILBAGETOG TIL KYSTEN, KUNSTEN, 

KUNSTNERNE OG BIENNALEN I VENEDIG, SOM VAR DEN EGENTLIGE ÅRSAG. THI STORE OPLEVELSER SKAL 

FORDØJES. LANGSOMT. 

Og Fabrica i Treviso var en oplevelse. Et unikt sted et 

godt stykke ude i den italienske provins. Omgivet af 'a 

fucking lot of farmland'. En gal japaner havde fået lov til 

at gå amok i beton og glas – og skabt en masse rum til 

innovation, eftertanke og udvikling midt i det provinsielle 

Italien. Ind i denne ramme havde man hældt 100 unge 

mennesker fra hele verden. Alle med store ambitioner og 

lyst til at gå planken ud, prøve verden af. Grafikere, fotografer, 

tekstforfattere, animationsfolk, filmfolk, grafiske 

designere. Alle under 25 år. 

Fabrica er et eksperimentarium for kommunikation. En 

stor gryde under konstant omrøring af en samling mere 

end kompetente instruktører (fra hele verden) – undervisere 

er et dårligt ord i denne sammenhæng. En gryde, 

hvor ingredienserne ikke marcherer i takt. En gryde, hvor 

workshop-fagfolk fra hele verden bliver fløjet ind for at 

puste yderligere til ilden og hælde endnu en dosis krydderi 

i. Et energisystem, hvor forskellige kulturer, ambitioner, 

fagligheder og færdigheder befrugter hinanden – og 

leverer løsninger i topklasse. Både for kommercielle aktører 

og for non-profit organisationer. 

Efter det, sikkert, obligatoriske show i Fabricas biograf, var 

det uhyggeligt let at bukke nakken, at overgive sig, let at 

være ydmyg, at klappe – selv for de to garvede mediefolk, 

der var med. Her var nytænkning, vilde løsninger, 

unikke og nye koncepter for kommunikation, kunst og 

reklame. Hamret igennem. Fulgt til dørs. Sjældent har vi 

set så mange gode punktummer. 

Efter nogle sæt espresso dubio og grappa - downtown 

Treviso – begyndte oplevelsen for alvor at slå hårdt. 

Hvorfor Treviso – hvorfor ikke Bornholm? Begge steder 

langt fra storbyernes blankpolerede caféborde, begge kedelige 

provinsielle huller omgivet af 'a fucking lot of 

farmland', som vores guide Joe Tognieri gentagne gange 

pointerede. 

Afstande er åbenbart ligegyldige. Både for kursister og 

for kunder. De unge fra Fabrica stod f.eks. bag åbningshøjtideligheden 

til de seneste verdensmesterskaber i skiløb. 

Kompetence, kraft, energi og kreativitet opløser 

afstande, tiltrækker ny energi, stimulerer til udvikling, der 

tiltrækker ny energi, der stimulerer til... 

Tag forbi www.fabrica.it og se selv. Find evt. ud af, at 

Fabrica er sponsoreret af tøjgiganten Benetton, at 'eleverne' 

bor gratis og privat i byen, modtager en fornuftig gang 

lommepenge. Og graver du dybt i web-sitet, kan du sikkert 

også finde ud af, at Fabrica sandsynligvis bliver en 

kommerciel succes (sorte tal), inden så længe. 

Hvorfor Treviso? Hvorfor ikke Bornholm? Hvorfor Benetton? 

Hvorfor ikke Lego? Hvorfor ikke Microsoft? Hvorfor 

ikke? 

En stor tak til Sonny Asamota, der fik åbnet dørene til 

'helligdommen' i Treviso. 



FISHFABRICA 

Af Lene Rømer, BEC Design 

THE CREATIVE ACADEMY OF THE BALTIC SEA REGION 

ET SKRIDT IND I DEN KREATIVE ØKONOMI 

Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften 

grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte dem 

til forretningskoncepter. Innovation er kodeordet for indretningen 

af vores samfund. Det er her de fleste virksomheder 

bliver presset i dag og det er her de stærke virksomheder 

formår at skabe deres kernekompetencer. 

Overordnet set handler det om ’kreativitet’, den skabende 

kraft eller med det græske ord kainos; ’kraften i det 

nye’. I Den Kreative Økonomi kræves nogle helt særlige 

kompetencer og ressourcer, men vi har kun set de første 

spæde skridt hen i mod konturerne af denne kreative 

økonomi. I Den kreative Økonomi vil vi se helt nye alliancer 

mellem virksomheder, sektorer og geografier. 

For Bornholm handler det om, at tage skridtet ind i Den 

Kreative Økonomi. Der er alle mulige grunde til, at netop 

Bornholm kan gøre dette. For det første har man på 

Bornholm sat gang i et stort eksperiment med regionskommunen, 

hvor grænser er brudt ned. Det åbner op for 

nye samarbejdsformer. For det andet ligger Bornholm 

midt i Østersøen. Et område, der de kommende år vil få 

stærkere og stærkere politisk bevågenhed pga. sit udviklingspotentiale. 

For det tredje eksisterer der allerede i 

dag kreative erhverv på Bornholm inden for kunst og kultur. 

For det fjerde er Bornholm i sig selv en kreativ økonomi, 

hvor grænserne mellem erhvervssektorerne konstant 

brydes og udfordres af ikke mindst turismen. 

Ovennævnte, kombineret med et meget presserende 

behov for i fremtiden, at kunne udvikle nye regionale 

kernekompetencer for Bornholm, gør skridtet ind i Den 

Kreative Økonomi yderst relevant og potentielt. 

Dette oplæg om FishFabrica handler specifikt om, at 

opbygge den nødvendige institutionelle kompetence til 

at tage dette skridt. En institutionel kompetence, der 

grundlæggende set handler om skabe et kreativt miljø, 

hvor idéer kan skabes og kompetencer udvikles i et internationalt 

perspektiv. 

TANKEN OM DET KREATIVE AKADEMI 

Dette oplæg bygger på en kreativ alliance mellem et 

forskningscenter, en uddannelsesinstitution, et kreativt 

bureau og et internationalt netværk inden for design. 

For nogen tid siden blev der afholdt et to dages strategiseminar 

på Bornholm, med deltagelse af BEC Design 

Bornholm, Centre for Regional and Tourism Research og 

Baltic Design Transfer. Formålet med mødet var at diskutere 

mulighederne for et samarbejde mellem de deltagende 

organisationer omkring design på Bornholm. Den 

første kontakt mellem organisationer blev skabt i på et 

colloqium i Milano om Østersøregionens udvikling. Dette 

colloqium blev afholdt i maj måned 2005. 

I efteråret satte de ovennævnte organisationer sig i stævne 

ved en ’explorativ’ workshop over et døgn på Bornholm. 

Målet var at komme tættere på nogle konkrete 

idéer om muligt samarbejde på Bornholm mellem organisationerne. 

Der var indlagt besøg hos kreative aktører 

på Bornholm. En af disse var Konnect Kommunikation i 

Nexø. Her blev ideen om ”Det Kreative Akademi” født. Et 

akademi, hvor der skal være mulighed for at skabe alliancer 

på tværs af etablerede sektorer og landegrænser. Et 

sted, hvor kreativiteten kan udfolde sig. Et sted hvor 

design, kunsten og det merkantile vil få sin grobund. 

Bornholms identitet i denne sammenhæng har særlig 

betydning. Traditionelt fungerer øen som en form for 

aftrædelse fra hverdagens stress på hovedlandet. Denne 

position indtager Bornholm også i Danmark. Derfor vil 

FishFabrica drage nytte af denne geografiske fordel i den 

forstand, at ideen om adskillelse immanent ligger i den 

græske betydning af ’akademi’, som et helligt afsides sted. 

ET MØDEPLADS FOR KREATIV UDFOLDELSE OG 

INNOVATION 

Hele den kraft, der ligger i Bornholm som del af en dansk, 

skandinavisk og baltisk kontekst gør Bornholm til et dynamisk 

område med en potentiel bevidsthed om egen 

kulturelle og historiske betydning i den kreative økonomi, 

hvor design er fundament. 

Formålet med FishFabrica er overordnet set, at skabe den 

nødvendige institutionelle kraft til at skabe innovation på 

Bornholm. Men, at denne kraft skal sikres gennem internationale 

alliancer. Alene forbliver Bornholm en ø. Men 


hele Østersøregionen er et fantastisk potentiale for 

Bornholms udvikling. 

Med FishFabrica vil der blive skabt et kreativt akademi, 

hvor virksomheder og organisationer kan udvikle nye kompetencer. 

Det bliver et kreativt akademi med vægten på 

forskellige uddannelsesaktiviteter. Det vil være et kreativt 

akademi i stil med et refugium, hvor tanker kan skabes og 

fordybelsen kan ske. Bornholm har i kraft af sin natur og 

kultur de komponenter, der kan være med til at skabe et 

unikt sted. Eller som det kom frem på seminaret: Bornholm 

er et magisk sted! Der er en magi og en stemning på 

Bornholm, der gør det til et fantastisk attraktivt sted at 

være. Ikke blot på ferie, men også som kunstner, kreativ 

agent, kreativ virksomhed etc. Problemet er imidlertid blot, 

at det for de fleste er en velbevaret hemmelighed. 

Designing magic places bliver et kodeord – bindeleddet 

mellem designmæssig og merkantil tænkning, men også 

mellem design og Bornholm som noget fysisk (– fast 

form) og som det overordnede produkt, der udmøntes i 

et refugium baseret på nyskabende, provokerende, uforudsigelig 

designpåvirkning. 

Gotland har på mange måder været et forbillede for 

udviklingen af ø-samfund i og omkring Østersøen. I Brulin 

& Emriksson’s interessante beskrivelser af Gotlands transformation 

fra et samfund opbygget omkring industri og 

militær til et oplevelsessamfund skabt på design ser vi 

potentialet i design. Bornholm har samme mulighed. 

Men, design er mere end blot oplevelser. Design er en 

facilitator for den kreative økonomi. 

Centralt for FishFabrica er, at skabe et spændende og 

understøttende miljø for innovation inden for og med 

design. Konceptet om FishFabrica bygger på en idé om, at 

skabe en mødeplads for forskere, kreative agenter og studerende 

fra design skoler i Østersøen. Ideen om at tage 

udgangspunkt i design sker ud fra en erkendelse af den 

internationale anerkendelse af regionens særlige kompetencer 

inden for design. 

LYSET FRA DE BALTISKE LANDE 

Med de baltiske landes optagelse i EU blev der skabt de 

fundamentale institutionelle forudsætninger for en 

dynamisk region omkring Østersøen. Siden starten af 

1990’erne har man politisk arbejdet for, at få skabt et 

stærkt østersøperspektiv i de skandinaviske lande. Med 

de baltiske landes optagelse ser dette østersøperspektiv 

stærkere ud end nogensinde. 

Bornholm kan blive et af centrene i denne region. Geografisk 

ligger Bornholm midt i regionen. Derfra kan man 

se hele vejen rundt i østersøregionen. Bornholm vil kunne 

indfange lyset fra alle de baltiske lande, forbinde og forstærke 

det baltiske perspektiv. 

Som samfund har Bornholm yderligere den fordel, at 

være relativt neutralt i forhold til nationale interesser 

(trods dansk). Det gør det til et attraktivt sted, at opbygge 

grænseoverskridende kompetencecentre. 

ET AKADEMI MED OPSIGTSVÆKKENDE AKTIVITETER 

Stedet kommer til at fungere som et bureau, værksted, en 

rugekasse, hvor færdiguddannede kan opnå et arbejdsfællesskab 

i en længerevarende periode. Stedet vil derfor 

fungere både som direkte fødekæde for virksomhederne, 

som efter- og videreuddannelse af medarbejdere, som 

netværksdatabase og som testrum/platform for ideer, 

produkter og design. 

Stedet kan tænkes som et 3 måneders Sommerskoleophold 

– et kompetenceløft – en overbygning – for 

studerende eller dimmitender fra Europas førende 

designskoler – begyndende med det netværk på mere 

end 2500 designstuderende og –uddannede som BDT 

råder over i deres databaser. 

Opholdet skal internationalt akkrediteres ECTS-points. 

Sommerskolen kunne uddeles som et schoolarship 

blandt de bedste studerende, eller vindes som præmie i 

case competitons. 

Refugiumtanken danner basis for et kortere eller længerevarende 

ophold hvor enkelt personer eller et designteam 

udnytter miljøets mange faciliteter og naturens magi 

til anderledes tænkning i forhold til opgaveløsning. 

Derfor vil Stedet naturligt kunne yde en meget høj grad 

af komfort og service – med fokus på danske/bornholmske 

værdier. 

FishFabrica bør også være det sted store internationale 

firmaer anvender som en testplatform for ideudvikling i 

forhold til afprøvning af nye ideer eller designoplæg. 

Man kan forestille sig Volvo kaste en designmæssig og 

sikkerhedsmæssig problemstilling ind på bordet. Få opgaven 

belyst, vurderet og løst af 50 studerende og retur 

modtage et idekatalog med 200 løsningsmodeller. 



DESIGN I DET BORNHOLMSKE UDDANNELSESSYSTEM 

Af Lene Rømer, BEC Design Bornholm 

Hvis design er eller skal være Bornholms kernekompetence, 

spiller design så en rolle i uddannelsesbilledet og er 

der perspektiver der peger i retning af en øget fokusering 

på design? 

På folkeskoleområdet indgår design med jævne 

mellemrum som emneområder i projektuger. Og på BEC 

Design får vi jævnligt henvendelser fra elever, men det er 

vort indtryk at de primært forbinder design med tøj og 

mode. 

For ungdomsuddannelserne – Bornholms Gymnasium 

og Bornholms Erhvervsskole – er faget Design et valgfag 

på C niveau og der undervises begge steder på tværs af 

årgange. Undervisningsministeriets bekendtgørelser på 

området er forskellige vedr. emner og eksamensform, 

men begge steder er det muligt at anvende fagbogen: 

”Design gennem 200 år” fra Gyldendals forlag. 

På BG er det pt. 2.G, 3.G og HF og pensum er bl.a. 1900 

tallets design - herunder arkitektur, produktdesign, grafisk 

design samt tegning, registrering og analyse øvelser. Efter 

den nye gymnasiereform udfases faget og erstattes af en 

medielinie der ikke indeholder design men i stedet journalistik, 

psykologi og diverse medier. 

På BHES er holdet blandet af 3. års HTX og HHX og fokus 

lagt på produktdesign og grafisk design - samt øvelser. 

Lige nu viser billedet, at design ikke er et buzz-word – på 

1. årgang har kun 11 ud af ca. 100 valgt faget. I stedet prioriteres 

iværksætteri – innovation og psykologi. 

BHES´s visionerne er en studieretning i ”Innovation” der 

bla. kan indeholde design. Og gennem eksempelvis 

”young enterprise” at skabe samarbejde på tværs mellem 

10. klasses Centret og det almene gymnasium. 

Generelt viser billedet på ungdomsuddannelserne at som 

fag er Design frit svævende, det er valgt udelukkende 

efter interesse og styrker den enkeltes evne til at se, analysere 

og vurdere virkeligheden, og det er op til den 

enkelte underviser at binde design sammen skolernes 

øvrige fag. 

På KVU-uddannelserne – Multimediedesign på BHES og 

E-designer Graphics på BEC Design er begrebet design en 

del af uddannelsernes identitet og fylder op mod 1/3 af 

uddannelsesstrukturen. 

Der undervises både på et teoretisk plan med grundprincipper, 

metoder og teknikker indenfor designudvikling og 

med en meget direkte hands-on designproces. 

Begge uddannelser foregår på engelsk og retter sig markedsføringsmæssigt 

globalt. Det må forventes at sammenstillingen 

af henholdsvis ordene design og multimedie 

samt design og grafik internationalt virker som buzzwords, 

der i første omgang ”tænder” de unge. 

Rundspørge internt på BEC viser, at Bornholm som ø ikke 

direkte forbindes med design, men det designmæssige 

omfang introduceres efterfølgende for de udenlandske 

studerende, hvilket muligvis kan skabe en positiv fokusering 

på design i deres respektive netværk. 

På MVU-uddannelsen – på Glas og Keramikskolen har 

designfaget en videnskabsteoretisk tilgang. Der undervises 

direkte indenfor emnerne: designanalyse, designmetode 

og designhistorie og målet er at koble teoretisk 

viden med designfagets praksis for herigennem at skabe 

en forståelse for designerens og kunsthåndværkerens 

identitet, selvopfattelse og professionalisme. 

Andet: Bornholms højskole havde tidligere textil som 

værkstedsfag – nu tilbydes ugentlig formiddagsfag i textil, 

heri indgår design. Ordet nævnes ikke som appetitvækker 

i brochuren – men det diskuteres løbende som 

mulighed. 

ACAB´s medlemmer undervises i eksempelvis farvelære, 

Arts and Crafts, William Morris, Bauhaus og stilhistorie 

med henblik på et samlet kompetenceløft. 

Sammenfattende: 

Der er ingen tvivl om, at design i dag indgår som et vigtigt 

område for uddannelser fra folkeskoler, ungdomsuddannelser 

og videregående uddannelser. Ikke, at design er 


et grundlæggende fagområde (udover de uddannelser, 

hvor der eksplicit uddannes inden for designområdet), 

men at design berøres fagligt i hele uddannelseskæden er 

der ingen tvivl om. Der er formentlig flere grunde hertil. 

For det første ser vi i dag en generel tendens hen imod de 

mere kreative fagområder. Det har selvfølgelig også en 

effekt på uddannelsessektoren på Bornholm. Derudover 

synes, der at være en tendens til at de allerede på 

Bornholm etablerede designuddannelser har en afsmittende 

effekt på uddannelsesområdet generelt på 

Bornholm. 

Det vil imidlertid ikke være korrekt, at tale om at design 

er en egentlig kernekompetence inden for uddannelsesområdet 

på Bornholm. Dertil er indsatsen ikke tilstrækkelig. 

Men, der er heller ikke nogen tvivl om, at 

design kan blive en kernekompetence for måden der 

uddannes på i det bornholmske uddannelsessystem. Ved 

i højere grad at koble erhvervsdrivende og –praksis ind i 

uddannelserne omkring designfilosofien vil der være 

basis for en reel styrkelse. Og denne styrkelse vil formentlig 

både være rettet ind mod uddannelsessystemet 

såvel som erhvervslivet. Altså en synergi, der styrker flere 

dele af samfundet. 


Projektforslag udarbejdet af 

Kultur og Kommunikation 

for Bornholms Kommune 

Februar 2006

KREATIVE POTENTIALE - Bornholms Regionskommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?