Hovedrapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

KMD – Stuhrs Brygge
Hovedrapport
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
B-sektoren
6. semester, 2006
Gruppe C115

1 Forord
Titel:
Tema:
Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner
Projektperiode: 1. februar 2006 – 26. maj 2006
Årgang:
6. Semester
Gruppe: C 115
Allan Michaelsen
Heine Iver Jørgensen
Kenneth Daugård Terkelsen
Morten Grotkjær Hansen
Niels Gustav Jørgensen
Thomas Horsager
Rapporten omhandler problemstillinger i forbindelse
med opførelse af KMD’s nye domicil ved Aalborg
Havnefront. Emnerne der er berørt er de bygge og
anlægsmæssige problemstillinger i forbindelse med
opførelse samt fundering og konstruktion af enkeltdele.
I den anlægstekniske del er der opstillet tids- og bemandingsplaner
for byggeriet, samtidig med at der er
beregnet en pris på opførelse af råhuset. Ligeledes er
byggepladsen indrettet mht. byggepladsveje, skurby
og materialelagre.
I konstruktionsdelen er bygningens stabilitet klarlagt,
hvorefter der er dimensioneret betonelementer i form
af dæk og stabiliserende kerner. Ved branddimensionering
af dækelementer er der taget udgangspunkt i
egne reduktionsfaktorer bestemt ved brandforsøg.
I den geotekniske del er byggegrunden vurderet og
der er undersøgt nødvendigheden af grundvandssænkning
i forbindelse med anlæggelse af kælder. Der er
dimensioneret spunsvægge til byggegruben og der er
dimensioneret pæleværk under en udvalgt kerne.
Vejledere:
Oplagstal:
Hovedrapport:
Bilag:
Appendiks
Tegninger:
Hjemmeside:
Christian Frier (AAU – Konstruktion)
Benjaminn Nordahl Nielsen (Carl Bro A/S – Geoteknik)
Willy Olsen (AAU – Anlægsteknik)
10 stk.
92 sider
418 sider
124 sider
16 stk.
http://www.civil.auc.dk/~terkel04
- 3 -

1 Forord
1 Forord
Denne rapport er udarbejdet af gruppe C115 på B-sektorens 6. semester ved Aalborg Universitets
Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Rapporten er udarbejdet ud fra temaet ”Projektering og
udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner”. Hovedemnerne for rapporten og deres procentvise
fordeling er følgende:
Konstruktion 40 %
Geoteknik 30 %
Anlægsteknik 30 %
Rapporten henvender sig til læsere med et grundlæggende kendskab til dimensionering og projektering
af bygninger indenfor de tre hovedemner.
Kildelisten er udført separat, således at det kun er de kilder, der forefindes i hovedrapporten, som
findes i hovedrapportens kildeliste. Det samme gør sig gældende for bilagsrapporten. Henvisninger
til kilder vil være udført efter Harvard-metoden [Forfatterens efternavn, Udgivelsesår, p. XX].
Figurer og tabeller i rapporten er nummereret separat og fortløbende.
Til hovedrapporten er der vedlagt bilag, appendiks, tegningsmappe og bilags-CD. Henvisninger til
disse vil se ud som følgende:
Bilagsrapport: Bilag xx, hvor xx er nummeret på det afsnit der henvises til
Tegningsmappe: Tegning xx, hvor xx henviser til tegningens nummer
Appendiks: Appendiks x, hvor x henviser til bogstavet appendikset har
Bilags-CD: [CD\bibliotek\filnavn], hvor biblioteket er navnet på den mappe, som findes i
roden på cd’en og filnavn er filens fulde navn
I forbindelse med projektenhedskurset ”Informationsteknologi” er der udarbejdet en hjemmeside.
Hjemmesidens opgave er at informere interessenter i gruppens projektarbejde samt udveksle arbejdsblade
med vejleder. Hjemmesiden findes på adressen:
http://www.civil.auc.dk/~terkel04
- 5 -

2 Indhold
2 Indhold
1 FORORD ...................................................................................................................................................... 5
2 INDHOLD..................................................................................................................................................... 7
3 INDLEDNING.............................................................................................................................................. 9
4 BESKRIVELSE AF BYGGERIET .......................................................................................................... 11
5 STATISK ANALYSE ................................................................................................................................ 17
5.1 OPBYGNING AF KMD-BYGNING .......................................................................................................... 17
5.2 OPBYGNING AF ØSTFLØJ...................................................................................................................... 19
5.3 STABILITET .......................................................................................................................................... 21
6 DETAILDIMENSIONERING AF KERNER.......................................................................................... 25
7 KONSTRUKTIONSSAMLINGER .......................................................................................................... 29
7.1 FORSKYDNINGSSAMLING ..................................................................................................................... 30
7.2 TRÆKSAMLING .................................................................................................................................... 31
7.3 ETAGEKRYDS....................................................................................................................................... 32
8 ETAGEDÆK.............................................................................................................................................. 35
8.1 ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND ........................................................................................................ 36
8.2 BRUDGRÆNSETILSTAND ...................................................................................................................... 37
8.3 BRANDDIMENSIONERING ..................................................................................................................... 38
9 BUNDFORHOLD ...................................................................................................................................... 43
10 DIREKTE FUNDERING UNDER KÆLDER ........................................................................................ 47
11 PÆLEFUNDERING.................................................................................................................................. 49
11.1 PRØVEPÆLE ......................................................................................................................................... 49
11.2 PÆLEVÆRK .......................................................................................................................................... 49
12 SPUNSVÆG ............................................................................................................................................... 51
12.1 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG............................................................................................................. 53
12.2 VIRKNING AF VANDTRYK..................................................................................................................... 53
13 GRUNDVANDSSÆNKNING................................................................................................................... 55
13.1 FORURENING........................................................................................................................................ 56
13.2 VURDERING ......................................................................................................................................... 56
14 ORGANISATION ...................................................................................................................................... 59
14.1 DISKUSSION AF ENTREPRISEFORM........................................................................................................ 59
15 BYGGEPLADSINDRETNING ................................................................................................................ 63
15.1 RØMNING AF BYGGEPLADSEN.............................................................................................................. 63
15.2 INDRETNING AF BYGGEPLADS .............................................................................................................. 64
16 UDFØRELSE ............................................................................................................................................. 69
- 7 -

5.1 Opbygning af KMD-bygning
16.1 PÆLERAMNING.....................................................................................................................................69
16.2 BYGGEGRUBE.......................................................................................................................................70
16.3 STØBNING AF KÆLDER .........................................................................................................................71
16.4 TILFYLDNING AF JORD..........................................................................................................................76
16.5 ELEMENTMONTAGE..............................................................................................................................77
17 TIDS- OG RESSOURCESTYRING.........................................................................................................79
17.1 RESSOURCESTYRING ............................................................................................................................79
18 TILBUD PÅ RÅHUSARBEJDE...............................................................................................................81
18.1 FINANSIERING ......................................................................................................................................81
19 KONKLUSION...........................................................................................................................................85
20 REFERENCELISTE..................................................................................................................................89
- 8 -

3 Indledning
3 Indledning
Der er i denne rapport behandlet projektering og udførelse af KMD-bygningen, som er en del af et
større ombygningsprojekt af området Stuhrs Brygge i Aalborg, som illustreret på figur 3.1. KMD
A/S har indtil nu været beliggende på tre forskellige lokaliteter i Aalborg, hvor den nye KMDbygning
skal samle KMD’s afdelinger i Aalborg under et. Som udgangspunkt er der betragtet
projekteringen og udførelsen af råhuset, hvor der primært er fokuseret på overordnede konstruktionselementer.
Der er i denne rapport anvendt udleveret tegningsmateriale som grundlag for projekteringen.
Figur 3.1: Placering af området Stuhrs Brygge
En væsentlig problemstilling for bygninger af en vis størrelse, er sikring af den overordnet stabilitet.
Ofte er det i bygherrens interesse, at bygningen udformes med så få indvendige vægge som
muligt, da dette øger indretningsmulighederne. Dette betyder, at stabiliteten skal varetages af få
konstruktionselementer i bygningen, hvilket naturligvis stiller større krav hertil. Den overordnede
stabilitet i bygningen skal derfor fastlægges og stabiliserende konstruktionselementer skal dimensioneres.
Da bygningen er beregnet til kontorfaciliteter for en virksomhed i en branche med konstant udvikling,
er det vurderet, at der fra bygherrens side er ønske om, at en stor del af de indvendige vægge
- 9 -

5.1 Opbygning af KMD-bygning
udføres som lette stålkonstruktioner. En omrokering af den indvendige opbygning er derfor relativt
let og ændrer ikke på bygningens stabilitet. Etagedækkene spænde i hele bygningens bredde,
hvor det er vurderet, at nedbøjninger og revner ved normale slaptarmeret betonelementer, vil være
for store. Dermed skal det undersøges, om det er muligt at anvende forspændte etagedæk, der
spænder i hele bygningens bredde.
Den overordnede stabilitet skal ligeledes sikres ved fundamenterne. Der er som udgangspunkt
anvendt den udleverede geotekniske rapport, vedlagt som Appendiks C, hvori der er beskrevet
resultater fra adskillige boreprøver foretaget på området. Da bygningen er placeret tæt ved havnefronten,
skal det undersøges, hvilke konsekvenser dette har for funderingen af bygningen.
Da der fra bygherrens side er ønsket en kælder under en del af bygningen, skal udførelsen af denne
undersøges. I forbindelse med udgravning af kælderen kan der opstå problemer med grundvandet,
hvilket ligeledes skal undersøges.
For at sikre ordentlige arbejdsforhold under opførelse af kælder, er det nødvendigt at holde den
omkringliggende jord væk, hvor der i denne rapport er anvendt en spunsvæg. Efter kælderen er
opført, kan et højt grundvandspejl forårsage vandindtrængning i kælderen, hvorfor kælderkonstruktionen
skal udføres således den er vandtæt.
Der skal fastlægges et tidsforløb for opførelsen af råhuset. Det er ofte i bygherrens interesse at
byggeriet færdiggøres så hurtigt som muligt, hvorfor det bør undersøges, hvordan det udføres,
uden at der anvendes en uhensigtsmæssig mængde af ressourcer. Bygherre og entreprenør har
oftest modstridende interesse i betalingstiden, hvorfor der skal udarbejdes en betalingsplan, som
er hensigtsmæssig for begge parter. Ligeledes skal opførelsen af byggeriet klarlægges, herunder
elementmontage og byggepladsindretning.
- 10 -

VM VM TT
4 Beskrivelse af byggeriet
4 Beskrivelse af byggeriet
Bygningen indgår som en del af en ny bydel i Aalborg ved Stuhrs Brygge. Bygningen opføres i to
sektioner forbundet med to mellembygninger over den gamle tørdok som vist på figur 4.1.
Figur 4.1: KMD´s kontorbygning set fra nord [stuhrsbrygge.dk]
Sektionerne opføres i 6 etager med kælder under enkelte dele af komplekset. Bygningernes højde
er ca. 30m og bygningernes bredde er ca. 14,5m . Figur 4.2 viser øst- og vestfløjen med udvendige
mål.
120
14,5
N
14,5
40
140
Figur 4.2: KMD bygningerne på Stuhrs Brygge, mål i m
- 11 -

5.1 Opbygning af KMD-bygning
Vestfløjen har en længde på ca. 140 m og Østfløjen ca. 120 m . De to mellembygninger har et
spænd på ca. 40m .
Bygningerne opføres som et skalmuret elementbyggeri med bagmur af præfabrikerede betonelementer.
Fundament og kælder in-situ støbes. Nederste etage skalmures med blådæmpede blødstrøgne
sten, mens de resterende 5 etager opmures i røde maskinsten og vandskures hvide. Figur
4.3 viser et udsnit af Østfløjen under opførsel samt samlingen mellem vestfløjen og mellembygning
syd.
Figur 4.3: Tv. facade på Østfløj. Tv. facade på vestfløj ved samling med mellembygning syd
Mellembygning nord er vist på figur 4.4, hvori der fremgår samling mellem mellembygning nord
og vestfløj. Den konstruktive opbygning er pænt indpakket i metalplader, hvormed mellembygning
nord virker som en let og simpel forbindelse mellem de to fløje.
Figur 4.4: Mellembygning nord. Tv. samling med vestfløj. Th. spænd mellem vest- og Østfløj
Som det ligeledes fremgår, spænder mellembygning nord mellem vest- og Østfløj uden understøtninger.
Mellembygning nord er løftet op, således den forbinder 3. og 4. sal på de fløje og vil derfor
ikke lukke udsigten af, ud til Limfjorden, for personer i området mellem fløjene. Mellembygning
nord er en gitteropbygning med glasfascader, hvilket sikre den lette fremtoning. Bredden af
mellembygning nord er anslået til ca. 4m .
- 12 -

4 Beskrivelse af byggeriet
Mellembygning syd er ligeledes opbygget med glasfacader, men har en ikke den samme lette
fremtoning som mellembygning syd, som det fremgår af figur 4.5. Dette skyldes, at mellembygning
syd forbinder vest- og Østfløj på 2. – 4. sal og er af opbygget af betonbjælker, som ligeledes
skal indpakkes i metalplader. Mellembygning syd spænder mellem de to fløje og er i midten understøttet
af en kunstig ø, i tørdokken. Mellembygning skal, foruden at være forbindelsesled mellem
de to fløje, ligeledes er en del af bygningen hovedgang, da denne skal være at finde på den
kunstige ø.
Figur 4.5: Mellembygning syd. Th. samling med Østfløj. Tv. spænd mellem vest- og Østfløj
På figur 4.6 og figur 4.7 kan er tegninger af facaderne på de to bygninger vist, hvor det fremgår at
der på taget af begge bygninger etableres ventilationshus. Figur 4.6 og figur 4.7 er vedlagt som
Tegning K1.
Vestfacade - Østfløj
Østfacade - Østfløj
Figur 4.6: Facader på Østfløj
- 13 -

5.1 Opbygning af KMD-bygning
Vestfacade - Vestfløj
Østfacade - Vestfløj
Figur 4.7: Facader på Vestfløj
- 14 -

KONSTRUKTION

VM VM TT
5 Statisk analyse
5 Statisk analyse
Der er i dette kapitel indledningsvis betragtet hele KMD-bygningen, hvorefter der er afgrænset til
bygningens Østfløj.
Først er princippet for den statiske opbygning analyseret, efterfulgt af en beskrivelse af Østfløjens
stabilitet. Ud fra den tidligere beskrivelse af KMD-bygningen er det muligt at redegøre for den
samlede stabilitet samt statiske opbygning af hele konstruktionen inden dimensioneringen af de
enkelte delelementer.
5.1 Opbygning af KMD-bygning
KMD-bygningen er som illustreret på figur 5.1 opbygget af to modstående bygninger, hvor der er
benyttet samme opbygning med gennemgående vertikale trappeopgange og elevatorskakte. Yderlige
er de indvendige skillevægge placeret forskelligt. Idet skillevæggene er opbygget som
gipsvægge og ikke er placeret ens på hver enkelt etage, er de i det efterfølgende ikke betragtet
som stabiliserende.
N
Figur 5.1: Plantegning af byggeriet (stuen)
Som stabiliserende kerner og bærende elementer er cellerne omkring trappeopgange, elevatorskakte
samt betonelementerne i bagmuren betragtet. Yderligere er mellembygningernes stabiliserende
betydning gennemgået i det følgende. Placeringen af mellembygning nord og syd ved
KMD-bygningen er illustreret på figur 5.2.
- 17 -

5.1 Opbygning af KMD-bygning
Figur 5.2: KMD-bygningen i udeformeret tilstand med mellembygningernes placering over terræn
Mellembygning nord er opbygget ud fra et gitterprincip med hhv. tryk og trækstænger, som illustreret
på figur 5.3. Der er set bort fra opbygningen af mellembygning syd.
Ved tilslutningen af mellembygningerne til de to fløje, er det ud fra konstruktionsmæssigt hensyn
ikke muligt at etablere en stiv forbindelse, hvorved mellembygningen er betragtet som en høj
simpelt understøttet bjælke, illustreret på figur 5.3.
Figur 5.3: Statisk opbygning af mellembygning nord
Ved en horisontal belastning af konstruktionen, er mellembygningernes bidrag til stabiliteten ikke
medtaget. Dette er gjort velvidende om, at de har et væsentligt bidrag til den stabiliserende del,
eftersom tryk- og trækstænger har stor stivhed. Deformationen af mellembygning nord vil derfor
blive, som illustreret på figur 5.4 og er derfor ikke omtalt yderligere i det efterfølgende.
- 18 -

5 Statisk analyse
Østfløj
Vestfløj
Figur 5.4: Deformeret tilstand af KMD-bygningen, illustrativt fortegnet
5.2 Opbygning af Østfløj
Idet der ikke er medtaget stabilitet fra mellembygningerne, er der i det efterfølgende alene beskrevet
stabiliteten af Østfløjen. Figur 5.5 illustrerer opbygningen af de enkelte etager, hvor kernerne
omkring trappeopgangene og elevator er markeret med grå.
Figur 5.5: Etageopbygning af Østfløj
- 19 -

5.2 Opbygning af Østfløj
Den bærende bagmur er markeret med rød og blå, hhv. lodretbærende vægge med huller til vinduer
samt stabiliserende vægge uden huller. Ud fra dette, er det muligt at redegøre for fløjens stabilitet
ud fra forudsætninger omkring elementernes understøtning. Figur 5.6 illustrerer hele Østfløjen,
hvor kernerne er gennemgående samt markering af sammenbygningen mellem mellembygningerne
og fløjene, der er markeret med gult.
Figur 5.6: Opbygning af Østfløjen
Til beregning af konstruktionens modstandsevne overfor lastpåvirkninger, er det nødvendigt at
opbygge en beregningsmodel til bestemmelse af påvirkningen på det enkelte konstruktionselement.
Der er i det efterfølgende redegjort for, hvilken beregningsmodel samt hvilke nødvendige
antagelser, der er anvendt for opstilling af konstrutionens statiske opbygning. Til bestemmelse af
lastpåvirkningen ved de stabiliserende vægge, er det forudsat, at der er en ensformig flytning af
hele bygningen. Herved er etagedækket betragtet som uendeligt stift og kraftoverførende for
vandrette laster.
Der er antaget lange smalle vægge samt simple rektangulære elementer, hvormed de vandrette
laster, ud fra beregningsmodellen, kun kan optages af de stabiliserende vægge omkring deres
stærke akser. Understøtningen af væggene omkring deres svage er akse betragtet som chanier.
Figur 5.1 illustrer princippet for opbygningen af det statiske system for KMD-bygningen i et plant
snit ved f.eks. en trappeopgang, hvor facadevæggene overfører de vandrette belastninger til de
stabiliserende kerner via etagedækket.
- 20 -

5 Statisk analyse
Facade
Dæk
Stabiliserende kerne
Figur 5.7: Princip for statisk opbygning af projekteret konstruktion
Som illustreret på figur 5.7, er samlingerne mellem vægge, dæk og stabiliserende kerner charnier,
idet disse ikke er momentoverførende.
5.3 Stabilitet
En bygning anses for stabil, når alle bygningsdele er i stabil ligevægt og kan modstå givne kraftpåvirkninger.
Derfor er der i dette afsnit betragtet kræfternes forløb gennem bygningen, hvilket er
illustreret ved udtagne bygningsdele, hvorudfra selve stabiliteten er illustreret.
Der er følgelig betragtet to systemer til beskrivelse af stabiliteten; det afstivende system, der optager
alle de vandrette kræfter, samt det bærende system, der optager alle de lodrette kræfter. Der er
mulighed for, at samme element tilhører begge systemer, eksempelvis en lodret væg der optager
vandret kraft i eget plan og samtidig optager lodret kraft fra overliggende etagedæk.
Det er i kapitel 4 beskrevet, at bygningen er bestående af en skalmur i teglsten og bagmur i beton.
Vindlasten på facaden fordeles ved ren pladevirkning ud på etagedækkets spændvidde. Det er
antaget, at skalmuren ikke bidrager til det bærende system, men kun bagmuren er bærende. Overordnet
virker alle elementer i bygningen til både det afstivende- og bærende system afhængig af
lasttilfældet. Både bagmur og kerner bidrager altid til det bærende system.
Der skal ved projekteringen af bygningen tages højde for de skiver, hvori der er huller fra dør- og
vinduesåbninger samt mellembygningerne mellem øst og Vestfløj. De dele af et vægelement, der
er vertikalt gennemgående, kan er regnes fuldt bærende. I det afstivende system skal der tages
forbehold for mindre stabiliserende virkning pga. huller, der kan dog indregnes ekstra armering i
overliggere og deslige.
Den rummelige stabilitet er i det følgende analyseret for KMD-bygningens Østfløj. Østfløjen er
betragtet som stående alene, uden mellembygninger.
Den projekterede KMD-bygning er, som beskrevet i kapitel 4, et såkaldt elementbyggeri bestående
af skiver bygget op omkring stabiliserende kerner. Den statiske opbygning er illustreret på
figur 5.7, afsnit 5.2.
- 21 -

5.3 Stabilitet
Der kan ved opførelse af et skivebyggeri, såsom KMD-bygningen, nævnes følgende fordelagtige
principper. Når lastpåvirkningen sker i skivens eget plan, vil bæreevnen ofte opnå største værdi,
ved dette forstås skivevirkning (søjlevirkning). Påvirkes skiven på tværs af (skive)planet, forstås
dette som pladevirkning (bjælkevirkning). Vridningspåvirkede skiver optager ligeledes lastpåvirkninger
ved pladevirkning. Disse principper er udnyttet til at sikre konstruktionens stabilitet.
Lastpåvirkninger skal føres ned til bygningens fundament. Dette kan løses på forskellig vis afhængig
af, hvordan lastpåvirkningens resultant belaster væg- eller dækskivens plan. Afhængig af
antallet af skiveelementer eller stabiliserende kerner, samt placeringen heraf, kan konstruktionen
være bevægelig selv ved meget små belastninger, hvilket der skal tages hensyn til, da bygningens
stabilitet ellers ikke er sikret.
For at opnå stabil ligevægt er det den statiske bestemthed i konstruktionen, der er betydende. Ved
skivebyggeri er det betydende, om en skivekonstruktion er statisk overbestemt, bestemt eller ubestemt.
En statisk overbestemt skivekonstruktion er ikke stabil, hvorimod en statisk bestemt eller
ubestemt er stabil.
Som udgangspunkt skal en skive, for at være stabil, have tre uafhængige reaktioner, hvormed den
opfylder ligevægtsligningerne. Den kan derfor betegnes som værende statisk bestemt. På figur 5.8
er vist en statisk bestemt skivekonstruktion, hvor de lodrette bærende vægge er indspændte i bunden
og dækskiven har tre støttelinier.
a) b)
Figur 5.8: Statisk bestemt skivekonstruktion med dækskive understøttet af vægskiver. a) isomtrisk illustration, b)
belastningssituation
Østfløjen er analyseret for ovenstående stabilitetsprincipper. For at give et indblik i KMDbygningens
rumlige stabilitet, er der taget udgangspunkt i stueetagen, 1. sal og 2. sal. Følgelig er
vandret og lodret lastpåvirkning beskrevet og illustreret.
- 22 -

5 Statisk analyse
5.3.1 Lodret lastpåvirkning
Det er på figur 5.9 illustreret, hvordan den lodrette lastpåvirkning, stammende fra egen- og nyttelast,
er jævnt fordelt på dækket på 2.sal. Ved pladevirkning i spændretningen er lastpåvirkningen
fordelt ud på de lodrette bærende vægge på 1. sal. Spændretningen er angivet på figur 5.9. Endeligt
er lastpåvirkningen ført ned til fundamentet ved skivevirkning.
Figur 5.9: Lodret lastpåvirkning
5.3.2 Vandret lastpåvirkning
De vandrette lastpåvirkninger fra vind- og masselast skal ligeledes føres ned til fundamenterne.
Disse er fordelt gennem samme skiver som de lodrette lastpåvirkninger, men må nødvendigvis
fremkalde momenter og forskydningskræfter i væggenes planer ved skivevirkning. Samlingerne
mellem skiverne vil, afhængig af lastens størrelse, herved blive udsat for både træk, tryk og forskydning.
- 23 -

5.3 Stabilitet
Vha. forskydningslåse på dækelementerne, der er fastgjort til vægskiverne, kan disse føre vandrette
lastpåvirkninger fra facaderne til dækelementerne og videre til de stabiliserende kerner. Den
stabiliserende kerne vil dermed optage de vandrette lastpåvirkninger ved bøjning under forudsætning
af momentstiv forbindelse i fundamentet.
På figur 5.10 er det illustreret, hvordan lastpåvirkningen på østfacaden af Østfløjen, ved pladevirkning,
er fordelt videre til dækskiverne. Dækskiverne fører påvirkningerne videre til den stabiliserende
kerne. Den stabiliserende kerne optager følgelig de vandrette påvirkninger i fundamentet.
Figur 5.10: Vandret lastpåvirkning (røde pile er reaktioner, grønne pile er belastning)
- 24 -

6 Detaildimensionering af kerner
6 Detaildimensionering af kerner
I forbindelse med detaildimensionering af de stabiliserende vægge er der indlednings vis foretaget
en skitseprojektering samt en undersøgelse af alternative opbygninger til den nuværende opbygning.
Opbygningen af alternative udførelse er undersøgt ved følgende:
Konstruktion opbygget af søjler og etageplader, udført i træ
Konstruktion opbygget af søjle- og bjælkesystem udført af stål, med stabiliserende kerner
i beton
For nærmere beskrivelse af de alternative udførelser henvises der til Bilag 4, hvori det er bestemt,
at den nuværende opbygning er mest fordelagtig. Dette er begrundet med, at den nuværende opbygning
giver de bedste muligheder for indretning.
Den efterfølgende detaildimensionering er udført på baggrund af at bygningen er udført af betonelementer
både som stabiliserende og bærende vægge. For at bestemme den endelig opbygning af
de stabiliserende vægge er der udført en skitseprojektering af 3 forslag. Fælles for de tre forslag er
anvendelsen af kerner omkring trappeopgange. De tre forslag er foretaget ud fra følgende opbygning:
Forslag 1: En opbygning af enkeltstående vægge
Forslag 2: En opbygning af kerner og to profiler, hvor samlingerne er regnet som kræftoverførende
Forslag 3: En opbygning med kerne alene, hvor samlingerne ligeledes er regnet som
kræftoverførende
For en nærmere beskrivelse af skitseforslagene, samt beregningsforudsætning heraf henvises der
til Bilag 4. Der er i det efterfølgende anvendt skitseforslag 3, da det er vurderet, at denne er mest
fordelagtig mht. lastfordelingen og til indretning af etagedækket. Der er ved en nærmere og mere
detaljeret beregning, bestemt, at det er nødvendigt med flere stabiliserende vægge. Vægge er placeret
enkeltstående således, at de passer ind med den øvrige indretning. Den endelige opbygning
af de stabiliserende vægge og kerner er illustreret på figur 6.1.
NORD
Kerne 1 Kerne 2
Kerne 3
Figur 6.1: Opbygning af stabiliserende vægge og kerner
- 25 -

5.3 Stabilitet
Ved detaildimensioneringen er der regnet med varierende vægtykkelse af de tværsgående vægge
op gennem bygningen. Vægtykkelserne er listet i tabel 6.1.
Tabel 6.1: Vægtykkelse for de tværsgående stabiliserende vægge
Vægtykkelse
Stuen 500 mm
1. sal 400mm
2. og 3. sal 300 mm
4. og 5. sal 250mm
I forbindelse med detaildimensioneringen af de stabiliserende vægge er der taget højde for følgende
laster, som bygningen, iht. [DS 410, 1998], er regnet udsat for:
Egenlast
Vindlast
Snelast
Nyttelast
Vandret masselast
Der er undersøgt for træk- og trykspændinger for hhv. øverste og nederste etage, hvor spændingerne
er beregnet ud fra elasticitetsteorien. Der er ved påvirkning af vindlast undersøgt for 12
lasttilfælde, hvor der er taget højde for 4 vindretninger samt excentrisk placeret vindlast. Fordelingen
af vindlasten på etagerne, samt de 12 lasttilfælde er nærmere beskrevet i Bilag 2.6.
Til fordelingen af vindlasten er der opstillet følgende antagelser og forudsætninger:
Vindlasten er fordelt til vægskiverne efter deres stivheder og er beregnet ud fra elastiske
forudsætninger af hhv. etagedæk og vægskiver
Etagedækket er regnet som uendeligt stiv
Stivheder for vægskiverne er beregnet ud fra en geometrisk modellering af kerner
Vægskiverne er betragtet som lange udkragede bjælker
Ved den geometriske modellering er der set bort fra dør- og vinduesoverliggere og der er derved
regnet på den sikre side, idet stivheden for de enkelte vægskiver vil antage en større værdi, såfremt
overliggere er medregnet. Figur 6.2 illustrerer forskellen imellem den aktuelle opbygning og
modelleringen. Elementernes stivheder er beregnet vha. Free Sketch, der er en applikation til
STAAD.Pro. Data er vedlagt i Appendiks A.
- 26 -

6 Detaildimensionering af kerner
Set fra syd-vest
Set fra nord-øst
Model
Model
Aktuel
Aktuel
Figur 6.2: Modellering af kerne 1 ved fordeling af vindlast
Da der er varierende vægtykkelse, er der undersøgt for dets betydning for lastfordelingen. Der er
undersøgt for betydningen heraf ved hhv. stuen og 5. sal. Beregningen er foretaget i Bilag 5.1.5 og
det resulterede i en maksimal lastforøgelse på 16 % . Grundet den lille lastforøgelse er der ved
fordeling af vindlast udelukkende brugt stivheder for stueetagen på de øvrige etager.
Ved beregning af hhv. maksimale træk- og trykspændinger er der anvendt lastkombination 2.1 og
2.2 med vind som dimensionerende last. Der er beregnet spændinger for kerne 1, jf. figur 6.1.
Som det fremgår af Bilag 6 er trykspændingerne ikke større end betonens trykstyrke. Der er trykstyrkerne
ikke søgt reduceret yderligere. Det er ligeledes i Bilag 6 beregnet, at de største trækspændinger
i kerne 1, er større end betonens trækstyrke. Der er derfor indlagt armering til optagelse
heraf. Dette er behandlet i Bilag 8.2.
- 27 -

7 Konstruktionssamlinger
7 Konstruktionssamlinger
Ved projekteringen af konstruktionssamlingerne, er der i projektet udtaget tre samlinger til detaildimensionering.
Alle samlinger er udtaget i forbindelse med element 1 i kerne 1. Samlingerne er
som følger:
Forskydningssamling i element 1
Etagekryds mellem to vægge og etagedækket
Lodret træksamling mellem vægelementer
Der er på figur 7.1 vist placeringen af de i projektet dimensionerede samlinger.
Ventilationshus
Forskydningssamling
Etagekryds
5. sal
Træksamling
1. sal
4. sal
3. sal
a)
2. sal
Stuen
1. sal
Etagekryds
Stuen
Kerne 1
Element 1
Forskydningssamling
Forskydningssamling
Del 2
b)
5. sal
Del 1
Kerne 1 set fra oven
4. sal
Træksamling
Figur 7.1: Illustrativ placering af samlinger, a) etagekryds, b) forskydnings- og træksamling
- 29 -

7.1 Forskydningssamling
Der er benyttet elasticitetsteorien til fordelingen af laster på konstruktionselementerne samt til
bestemmelse af spændinger i snit.
7.1 Forskydningssamling
Forskydningssamlingen er følgelig beskrevet. Samlingen er en hjørnesamling, som vist på figur
7.1, mellem del 1 og del 2. Beregningen af forskydningssamlingen er foretaget i Bilag 8.1 og der
henvises til Tegning K7 for nærmere specifikation.
Ved dimensioneringen af forskydningssamlingen er følgende elementer bearbejdet:
Forskydningsbrud i fuge
Dimensionering af forskydningsarmering
Vægsamlinger i et elementbyggeri, udføres oftest med fortandinger. Eftersom dette, jf. Bilag 8.1,
ikke er fundet tilstrækkeligt, er der indført armering. Figur 7.2 viser en illustrativ opbygning af
forskydningssamlingen.
Figur 7.2: Tv. Illustrativ opbygning, Th. snit af forskydningssamling med forskydningsarmering
Fordelen ved at etablere en forskydningsoverførende samling er, at væggene kan betragtes som et
samlet profil. Det giver den fordel, at det samlede vægprofil får større stivhed, end hvis de to dele
betragtes hver for sig.
Som illustreret på figur 7.2, er der i samlingen anvendt hårnålebøjler. Det er i Bilag 8.2.1 beregnet,
at hårnålebøjlerne, skal etableres med Y 14 armeringsjern. Der er på figur 7.3 vist en mere
detaljeret udformning af forskydningssamlingen.
- 30 -

7 Konstruktionssamlinger
Låsejern Y12
16 stk. Hårnålebøjler Ø14
Bukkeradius 42 mm
140
200
Fuge
styrke 45 MPa 30
190
30
Væg elementer
styrke 45 MPa
Figur 7.3: Forskydningssamling med vist placering af armering, mål i mm
7.2 Træksamling
Træksamlingen, illustreret på figur 7.1 en trækforbindelse, for hvilken der er dimensioneret trækarmering.
Træksamlingen er beregnet i Bilag 8.2.
Der er i træksamlingen bearbejdet følgende:
Lodret trækarmering
Trækarmeringen i samlingen er etableret som stigbøjler, således den også kan bruges under elementmontagen.
Specifikation af stigbøjler og trækarmering fremgår af Tegning K6 og K7
Der er på figur 7.4 vist udformningen af træksamlingen.
- 31 -

7.3 Etagekryds
Træksamling
Vægelementer,
5. sal
Fuge
Træksamling
Vægelementer,
4. sal
Kerne1
Y12
30
Stigbøjlesamling
320
Y12
2700 2700
Figur 7.4: Illustration af træksamling, mål i mm
Stigbøjlerne, jf. figur 7.4, er dimensioneret ud fra en forudsætning, om to bøjler pr. vægelement.
Til stigbøjlerne er der anvendt Y 12 armeringsjern.
7.3 Etagekryds
Der er, som nævnt, dimensioneret et etagekryds ved kerne 1. Som vist på figur 7.1 er det samlingen
mellem stue og 1. sal, der er dimensioneret. Det er eftervist, at samlingens bæreevne er tilstrækkelig.
Beregningen af etagekrydset er foretaget i Bilag 8.3 og der henvises til Tegning K6.
Bæreevnen er vist tilstrækkelig for følgende situationer i etagekrydset:
Forskydningsbrud i fuge
Trykbrud i fuge
Stabilitet af væg i stue
Trækspændinger og spaltebrud
Forskydningsbruddet i fugen er eftervist for glat støbeskel, idet undersiden af vægelementet på 1.
sal er antaget støbt mod glat form. Trykbruddet i fugen er dimensioneret ud fra den maksimale
normalspænding, fra det respektive lasttilfælde, i snittet. Ved eftervisning af stabiliteten af vægelementet
i stuen, er der medtaget excentriciteter for elementernes toleranceplacering ved etagekrydset.
- 32 -

7 Konstruktionssamlinger
Den endelige udformning, af samlingen med randarmering og låsejern, er illustreret på figur 7.5.
200
Væg 1. sal
20
Stigbøjlesamling
Etagedæk
80
160
320
80
2Y20
120
80
Væg stue
100 100
Figur 7.5: Etagekryds med angivelse af armeringens placering i fugen, mål i mm
- 33 -

8 Etagedæk
8 Etagedæk
Etagedækkene til byggeriet er udført som præfabrikerede forspændte huldæk. Det er nødvendigt
med etagedæk i to forskellige længder hhv. 13,8m og 9,6 m pga. de stabiliserende kerner, som
vist på figur 8.1.
9600
Spændretning
N
13800
Etagedæk
21 . 1200
Figur 8.1: Østfløj med angivelse af spændretning for etagedæk, mål i mm
Bredden af hvert dækelement er 1.200mm , hvilket er inklusiv en halv fugebredde i hver side. Det
er valgt, at dækket skal have en højde på 320mm . Udsparingerne i dækket er valgt ud fra anbefalinger
fra [spaencom.dk].
Etagedækkene er dimensioneret i moderat miljøklasse og høj sikkerhedsklasse. Den anvendte
beton har en karakteristisk trykstyrke på f 45MPa
. I undersiden af dækket er placeret 8 liner
ck
af typen L15.7. Denne type liner har en karakteristisk brudspænding på 1.770 MPa , der svarer til
en brudstyrke på 265kN . Linerne har en dæklagstykkelse på 25mm , hvori der ligger et tolerancetillæg
på 5mm . Figur 8.2 viser tværsnittet af etagedækket samt en opstalt af dækket.
- 35 -

8.1 Anvendelsesgrænsetilstand
100
100
50
245
50
Ø15,7
25
1.196
1.200
80
13.800
Figur 8.2: Tværsnit og opstalt af etagedæk, mål i mm
Til montering af etagedækket henvises til Tegning A2. Der er ligeledes udarbejdet en detaljetegning
af etagedækket, Tegning K5.
8.1 Anvendelsesgrænsetilstand
I anvendelsesgrænsetilstanden er beregnet den kabelkraft, K , linerne skal opspændes med, således
revnekriterierne er opfyldt. Revnekriterierne er opstillet for hhv. opspændings- og driftssituationen.
I opspændingssituationen er det antaget, at betonen har opnået 75% af slutstyrken, mens der er
set bort fra trækstyrken. Iht. [DS 411, 1999, p. 80] må betonens trykstyrke ikke regnes større end
70% af styrken på opspændingstidspunktet. Trykstyrken er derfor reduceret i henhold hertil. I
opspændingssituationen er etagedækket kun belastet af egenlasten samt kabelkraften, K .
I driftssituationen bør trykspændingen ud fra erfaringer ikke vælges større end 55% af den karakteristiske
styrke [Kloch, 2002, p 3.4]. Udover egenlast og kabelkraften er dækket i driftssituationen
ligeledes belastet af en nyttelast samt egenlast fra gulvbelægning og skillevægge. Den initielle
kabelkraft, der overholder revnekriterierne, er beregnet i Bilag 9.2.
I løbet af levetiden vil der forekomme et tab i forspændingskraften pga. svind, krybning af betonen
samt relaxation af armeringen. Alle tre fænomener er tidsafhængige. Svindtøjningen er afhængig
af fugtigheden i omgivelserne og det er antaget, at den relative luftfugtighed, RF , er
80% i produktionen og 30% i resten af dækkets levetid. Krybetøjningen er afhængig af spændingsniveauet
i dækket. Tøjningerne er beregnet ud fra følgende antagede belastningshistorie angivet
i tabel 8.1.
- 36 -

8 Etagedæk
Tabel 8.1: Belastningshistorie for etagedæk
Tid Beskrivelse Relativ
fugtighed RF %
0 døgn Armeringen opspændes og betonen
80
udstøbes.
3 døgn Den initielle forpændingskraft og
80
egenlasten påføres etagedækket
14 døgn Dækket tages i brug og nyttelasten,
30
samt ekstra egenlast fra gulvbelægning
og skillevægge påføres
14 døgn - 100 år Drift 30
Tøjningen, og heraf spændingstab, fra de tre fænomener er beregnet i Bilag 9.2. Spændingstabet
er omregnet til et tab i forspændingskraften og dette tab er adderet til den initielle kabelkraft. Det
er således i Bilag 9.2.3 beregnet, at linerne skal opspændes med en samlet kraft på 1.672 kN svarende
til 209 kN
line
. Iht. [DS 411, 1999, p. 80] må linerne ikke opspændes med mere end 80% af
den karakteristiske styrke, hvilket svarer til 212,4 kN
line
. Dette ses overholdt.
I anvendelsesgrænsetilstanden er desuden beregnet udbøjningen af etagedækket i Bilag 9.2.4.
Udbøjningen er beregnet til fire forskellige tidspunkter: t 3døgn
, t 14døgn
, t 10år
og
t 100år. De beregnede udbøjninger er listet i tabel 8.2, hvor negativ værdi svarer til, at dækket
får en udbøjning opad.
Tabel 8.2: Beregnede udbøjninger for etagedækket
Tidspunkt Udbøjning mm
3døgn 43,1
14døgn 4,9
10år 48,9
100år 78,9
Ud fra de beregnede udbøjninger listet i tabel 8.2 er det nødvendigt at fabrikere dækelementerne
l
med en pilhøjde på 44,4mm , såfremt den vejledende maksimale udbøjning på 400
, svarende til
34,5mm , skal overholdes.
8.2 Brudgrænsetilstand
I brudgrænsetilstanden er det kontrolleret, at etagedækkets bæreevne er tilstrækkelig til at modstå
belastningen fra de ydre laster. Det dimensionsgivende lasttilfælde er beregnet, hvor nyttelasten er
den dominerende last. Beregningen er vedlagt som Bilag 9.3, hvor det ses, at bæreevnen for etagedækket
er tilstrækkelig.
- 37 -

8.3 Branddimensionering
8.3 Branddimensionering
Der er i Bilag 11 beskrevet, hvordan etagedækket er dimensioneret for brandpåvirkning. Der er i
den henseende skelnet mellem det parametriske brandforløb og standardbrandforløbet, hvor beregningsmetoden
for betonkonstruktioner i [DS 411, 1999] er baseret på standardbrandforløbet.
Standardbrandforløbet afhænger udelukkende af tiden og har ingen nedkølingsfase, hvorimod det
parametriske brandforløb tager hensyn til rummets geometri og brandbelastningen i rummet. Når
brandbelastningen er brugt, vil det parametriske brandforløb falde mod starttemperaturen. Det er i
Bilag 11 undersøgt konsekvensen af at dimensionere efter en standardbrand, ved at sammenligne
temperaturudviklingen i et givet rum ved hhv. det parametriske brandforløb og standardbrandforløbet.
Der er undersøgt et lokale, beliggende i stueplan, som vist på figur 8.3.
16
9,5
7,9
1,8
7,5
0,6
2,1
0,95
5,5
2,1
13,7
4,2
4,2
Nord
5 10,5
16
Figur 8.3: Betragtet kontorlokale til branddimensionering af etagedæk, mål i m
Rummet har to smalle vinduer, som er placeret højt. Rummet har en indvendig højde på 3,8 m .
Kontoret er betragtet som en selvstændig brandsektion, hvorfor den omgivende konstruktion, som
minimum, skal være udført som REI 60 [BR 95, 1995, § 4.3.4]. Væggene, som er bærende i en
bygning på mere end en etage, skal være udført som REI 120 [BR 95, 1999, § 4.3.4]. Da de bærende
vægge i det betragtede kontor har en tykkelse på 300 400mm , er det vurderet, at kravet
om REI 120 vil være overholdt. Det er ligeledes vurderet, at etagedækket, beskrevet i Kapitel 8,
vil være mere udsat af brandpåvirkningen, da en brandeksponering fra undersiden vil svække armeringens
styrke betragteligt. En eksponering fra oversiden vil reducere etagedækkets trykzone,
og dermed svække etagedækket tilsvarende.
For at klassificere etagedækket som minimum REI 60 , skal bæreevnen være opfyldt i mere end
60min ved et standardbrandforløb. Da standardbrandforløbet ikke tager hensyn til rummets geometri
og brandbelastning, kan denne anvendes for alle etagedæk i bygningen.
Temperaturudviklingen er beregnet for hhv. det parametriske brandforløb og standardbrandforløbet
og er indtegnet på figur 8.4. Det fremgår, at det parametriske brandforløb giver en lavere temperatur
end standardbrandforløbet. Dette virker overraskende, da det betragtede rum har små vin-
- 38 -

8 Etagedæk
duer og en relativ stor brandbelastning. Efter 60min er temperaturforskellen mellem de metoder
ca. 100 C , hvormed standardbrandforløbet er på den sikre side.
Temperatur [°C]
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Tid [h]
Figur 8.4: Standard og parametrisk brandforløb i brandrummet
Parametrisk brandforløb
Standard brandforløb
Der er mulighed for, at etagedækket bliver eksponeret på enten over- eller undersiden, hvor der i
Bilag 11 er undersøgt begge muligheder.
Ved eksponering på oversiden sker der en reduktion af betonens trykstyrke. Der er i forbindelse
med dette projekt udført et brandforsøg af betoncylindre, hvor betonens trykstyrkereduktionsfaktor,
som funktion af temperaturen, er bestemt empirisk. Forsøgsbeskrivelse og resultater fra forsøget
er vedlagt som Appendiks B. Der er anvendt temperaturudviklingen i betonen som funktion af
afstanden fra den eksponerede overflade, som angivet i [DS 411, 1999], hvor der er anvendt temperaturen
efter 60min . Sammenlagt er betonens trykstyrkereduktionsfaktor bestemt som funktion
af afstanden fra den eksponerede overflade, hvilket er vist på figur 8.5.
Reduktionsfaktor
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80
x [mm]
Figur 8.5: Betonens trykstyrkereduktion som funktion af afstanden, x, fra den eksponerede overflade
- 39 -

8.3 Branddimensionering
Som det fremgår, er der ca. 70mm fra den eksponerede overflade ingen reduktion i betonens
trykstyrke efter 60min . I afstanden 0 fra den eksponerede overflade er der stadig 10% tilbage af
betontrykstyrken. Til at fastlægge bæreevnen af etagedækket efter et standardbrandforløb på
60min , er der anvendt en metode som angivet i [DS 411, 1999]. Betontværsnittet er reduceret
med en skadezone, hvor det er forventet, at betonens trykstyrke er nul. I resten af tværsnittet er der
regnet med normal trykstyrke. Ud fra ovenstående betragtninger, er det i Bilag 11 beregnet, at
etagedækket har en tilstrækkelig bæreevne ved brandeksponering på oversiden.
Ved eksponering på undersiden vil der ske en reduktion af armeringens trækstyrke. Da etagedækket
er 320mm tykt, vil betonen i oversiden ikke blive påvirket af brandpåvirkningen på undersiden,
jf. figur 8.5. Der er i [DS 411, 1999] angivet en metode til fastlæggelse af armeringens styrkereduktion
som funktion af temperaturen. Denne metode er midlertidig ikke anvendelig, da metoden
er beregnet til slap armering, hvor der i dette projekt er anvendt spændarmering til etagedækket.
Da der ikke foreligger oplysninger fra producenten af spændarmeringen omkring reduktionsfaktorer
ved brandpåvirkning, er det valgt at anvende metoden angivet i [DS 411, 1999]. Resultatet
heraf er, at armeringen ikke må opvarmes til mere end 140 C , da flydningen i stålet ellers
bliver for stor. For at sikre at temperaturen ikke overstiger 140 C efter en standardbrand på
60min , er det nødvendigt at øge dæklaget med 27 mm . Det er i Bilag 11 beregnet, at etagedækket
har en tilstrækkelig bæreevne ved brandeksponering på undersiden, såfremt at dæklaget øges.
- 40 -

FUNDERING

9 Bundforhold
9 Bundforhold
Bygningen er ønsket placeret ved en gammel tørdok, tæt ved kajen ud til Limfjorden i et tidligere
industrikvarter. Der er derfor en række problemstillinger forbundet med placeringen, hvilket efterfølgende
er behandlet. I forbindelse med forundersøgelsen af byggegrunden på Stuhrs Brygge, er
der foretaget 5 prøveboringer på området til Østfløjen af KMD A/S´s domicil. Resultatet er vedlagt
i Appendiks C i form af en geoteknisk rapport udarbejdet af GEODAN A/S.
Der er udført 4 forede Ø150 mm geotekniske boringer afsluttet 20,0 á25,0 mut . De fire boringer
er nummeret fra 13-16, hvor figur 9.1 illustrerer placeringen af boringerne. Derudover er der udført
1 foret Ø150 mm geoteknisk boring afsluttet 5,0 mut , denne boring har nummer 18.
NORD
Boring
13
Boring
14
Boring
18
Boring
15
Boring
16
Figur 9.1: Placering af prøveboringer på området
Østfløjen har to forskellige gulvniveauer i stueplan. Der er projekteret for overside stuegulv i kote
2,1DNN og 3,3 DNN . Over- og underside af kældergulv er i hhv. kote 1, 4 DNN og
2,1DNN
. Den fremtidige terrænkote er angivet til 2, 2 DNN .
Geologisk er området karakteriseret ved en 30á40m bred og mere end 10m dyb strømrende,
som fra sydvest og mod nordøst åbner sig bredden ved bygningens nordlige del.
- 43 -

8.3 Branddimensionering
Det vurderede højeste niveau for underside stærkt sætningsgivende lag (US) og overside bæredygtigt
lag (OSBL) er angivet i tabel 9.1.
Boring
nr.
Tabel 9.1: Vurderede højeste niveau for US og OSBL
Terræn
US
OSBL
Kote, DNN m u. t. kote, DNN m u. t. kote, DNN
13 +1,7 9,1 -7,4 10,8 -9,1
14 +1,9 4,6 -2,7 4,6 -2,7
15 +1,2 2,3 -1,1 2,3 -1,1
16 +1,9 2,1 -0,2 2,1 -0,2
18 +1,9 3,2 -1,3 3,9 -2,0
Ud fra de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold er det i Appendiks C anbefalet, at den
mest fordelagtige funderingsløsning vil være:
en direkte fundering under OSBL af den sydlige bygningsdel med kælder
en pælefundering af den resterende bygningsdel uden kælder
Det er i Appendiks C vurderet, at det er nødvendigt at pælefundere den resterende bygningsdel, da
det er en forudsætning, at der sikres ensartede flytninger af hele bygningen, så uacceptable differensflytninger
kan imødegås. Der er i dette projekt undersøgt, om det er muligt, at foretage en
direkte fundering af kælderen. Dette er behandlet i kapitel 10.
9.1.1 Virkning af grundvandspejlets placering
Grundvandsspejlet (GVS) blev hhv. den 4. juni 2004 og den 23. september 2004 registreret til
1, 9 á 2, 4 mut svarende til 0, 4 á 0,5 DNN . GVS forventes at følge vandspejlsniveau i Limfjorden,
hvilket i perioden 1944-2003 er målt til liggende mellem 1, 5 DNN og 0,8 DNN . Det
er i Appendiks C anbefalet at anvende kote 2,0 DNN for GVS, pga. global opvarmning. Da
undersiden af kældergulvet skal ligge i 2,1DNN , vil GVS ligge 4,1m over kælderens gulv ved
det anbefalede niveau for GVS. Ligeledes 2,7 m over kældergulvet ved de målte værdier for
GVS. Ved et GVS, som ligger 2,7 m over kældergulvet, er vandtrykket, som presser på undersiden
af kældergulvet, optil 5 gange større end nyttelasten på oversiden. Der er dermed et betydeligt
vandtryk, som presser på undersiden af gulvet. For at forhindre gulvet i at blive presset op, er det
vurderet, at kældergulvet skal funderes med trækpæle. Dette er ikke videre behandlet i denne rapport.
Det er vurderet, at bygningen, som helhed ikke er i fare, da egenvægt kompenserer for dette
tryk og bygningen vil derfor ikke risikere opdrift.
9.1.2 Forurenet jord
Da bygningen skal placeres i et gammelt industrikvarter, er der i området risiko for forurenet jord,
da det fremgår af Appendiks C, at dele af boreprøverne lugter af olie. Da der ikke foreligger oplysninger
omkring graden af forurening, er det antaget, at jorden i et betydeligt omfang, kan klassificeres
som klasse 3. Dette betyder, at jorden skal renses eller deponeres på et jordbehandlingsanlæg.
Det er ligeledes forventet, at grundvandet i området er forurenet og skal derfor også renses,
- 44 -

9 Bundforhold
såfremt dette skal fjernes. Dette har betydning, såfremt der i området skal foretages en grundvandssænkning
i forbindelse med byggeriet eller dræn omkring det færdige byggeri. Da omkostninger
til rensning af forurenet vand og jord er af betydelig størrelse, er det vurderet, at jordarbejdet
skal minimeres i det omfang, det er muligt. Kælderen medfører, at der skal udgraves en byggegrube,
hvilken kan udføres på flere forskellige måder. Der er ikke andre bygninger tæt på kælderen,
hvormed det vil være muligt at udgrave skråninger. Dette vil kræve yderligere jordarbejde
og øge mængden af jord, som skal renses. Det er derfor vurderet, at byggegruben bør opbygges af
en spunsvæg i stål, som nedpresses. Det er vurderet, at omkostningerne til den nødvendige stålmængde
og tidsforbrug til nedpresning ikke overstiger omkostninger i forbindelse med jordarbejde
og rensning af jord ved skråninger.
- 45 -

10 Direkte fundering under kælder
10 Direkte fundering under kælder
Som angivet i kapitel 9, er det anbefalet at udføre en direkte fundering af kælderkonstruktionen og
fundere resten af bygningen med pæle. Der er i det følgende beskrevet det dimensionerede fundament
ved kælderkonstruktionen. Fundamentet er undersøgt for såvel brud som anvendelse, hvor
både fundamenter under facaderne og gavlene er undersøgt. Beregningerne, tilhørende fundamentet,
under kælder er vedlagt som Bilag 13.
Eftervisning af fundamenternes brudbæreevne er foretaget iht. [DS 415, 1998], hvor det er bestemt
at fundamenterne skal udformes som illustreret på figur 10.1. Fundamentet ligger på en
konsol, som består af armeret beton. Konsollen har en bredde på hhv. 1, 7 m og 0,7 m samt en
højde på hhv. 0,6 m og 0, 4 m . Overgangen mellem konsol og kældervægge bør armeres for at
sikre, at trykket fordeles korrekt ned til jorden.
3,4
3,4
0,6
1,7
0,4
0,7
Figur 10.1: Illustrativ opbygning af fundament ved kælder. Tv. under facadevæg. Th. under gavl. mål i m
Fundamenterne skal ligge på ler, hvor der udelukkende er betragtet jorden i den udrænende tilstand.
Det er vurderet, at dette vil være den farligste situation for bygningen, da bæreevnen her
afhænger af poretrykket i jorden. Det er vurderet, at den drænede tilstand vil give en større bæreevne
og vil derfor være på den usikre side.
Det er i beregningerne forudsat, at fundamentet kan bruges til hele kælderen, hvilket betyder, at
jordbundsforholdene er ens under hele kælderen. Der er foretaget to boreprøver i nærheden af
kælderen, boring 16, som ligger lige ved siden af kælderen og boring 15, som ligger 10 15m fra
- 47 -

8.3 Branddimensionering
kælderen. Det er derfor ikke muligt at anvende styrkeegenskaber fra en boring, da denne ikke
giver det rigtige billede af jordbundsforholdene. For boring 15 er anvendt en værdi som er vægtet
af afstanden mellem boringen og kælderen. Det er dermed forudsat, at jordbundsforholdene varierer
lineært mellem boringerne. Den vægtede styrkeparameter fra boring 15 har givet den dimensionsgivende
styrkeparameter, hvilken fundamentet under facaden er dimensioneret iht.
Fundamentet under gavlen er bestemt udelukkende af styrkeegenskaber fra boring 16, da denne
boring forefindes umiddelbart i nærheden heraf. De angivne størrelser på fundamentkonsollerne
overholder brudbæreevnekriteriet. Det er i den anvendte beregningsmodel ikke taget højde for at
kældergulvet har en stabiliserende virkning og vil medføre stabiliserende tvangskræfter. Denne
virkning vil ofte give en større bæreevne og dermed reducere bredden af fundamentet [Geoteknisk
Institut, 1992]. Som det fremgår af efterfølgende, er det ikke brudbæreevnen som er kritisk, men
derimod anvendelsestilstanden.
Der er ved sætningsberegning af de dimensionerede fundamenter beregnet de forventede sætninger,
som listet i tabel 10.1.
Tabel 10.1: Forventede sætninger ved fundament under facade ved hhv. boring 15 og 16, samt for fundament
under gavl
Fundament Facade ved boring 15 Facade ved boring 16 Gavl ved boring 16
Sætning 31,1 mm 45,2 mm 23 mm
Sætningerne fremkommer af, at poretrykket udlignes og jorden gennemgår en konsolidering. Der
er ikke er foretaget konsolideringsforsøg fra boreprøverne, hvorfor der er anvendt anslåede værdier
fra den udleverede geotekniske rapport, Appendiks C. Materialeparametre er ligeledes angivet i
afsnit 10, hvor det fremgår, at de anslåede konsolideringsmoduler varierer betydeligt og giver
dermed en usikkerhed i den beregnede sætning. Der er anvendt en middelværdi for de anslåede
konsolideringsmoduler. Dette er gjort på den baggrund, at fundamentet skal ligge omkring 4m
under nuværende terræn. Dermed har jorden været forbelastet til en vis grad, hvilket der er taget
højde for ved at anvende en middelværdi. Det er dermed vurderet, at de beregnede sætninger er på
den sikre side, da den anvendte beregningsmodel giver lidt for store sætninger.
Sætningerne er iht. [DS 415, 1998, p. 37] for store og det er ligeledes vurderet, at differenssætningen
mellem facade og gavl er for stor. Som det fremgår af tabel 10.1 er der en differenssætning
mellem gavl og facade, ved boring 16, på 12,2mm . Denne differenssætning kan medføre, at bygningen
vil slå revner og dermed tage skade. Det samme er gældende for differenssætningen mellem
kælderen og resten af bygningen. Da resten af bygningen skal pælefunderes, kan de relative
store sætninger fra kælderen medføre skader på bygningen i overgangen mellem de to funderingsformer.
Det er derfor vurderet, at en direkte fundering af kælder, ikke er en holdbar løsning og at
hele bygningen bør pælefunderes for at undgå disse store differenssætninger. Pælefundering af
hele bygning er ikke behandlet i denne rapport, men der er i det følgende beskrevet pælefundering
under kerne 1.
- 48 -

11 Pælefundering
11 Pælefundering
Som tidligere beskrevet i afsnit 10 skal hele bygningen pælefunderes. Under den nordligste del af
bygning findes stærkt sætningsgivende lag, som ikke kan mobilisere den krævede bæreevne. Der
er i Bilag 14 bestemt hvordan kerne 1 skal pælefunderes. Pæleplanen for hele bygningen kan ses
på Tegning F1. Pælene er dimensioneret iht. resultater fra Appendiks D.
11.1 Prøvepæle
På lokaliteten er der rammet 57 prøvepæle og der er foretaget CASE- og CAPWAP-analyser på
18 af dem. Yderligere er der optaget fuld rammejournal for samtlige prøvepæle til brug i Den
Danske Rammeformel (DDR). I Bilag 14.1 er de opnåede bæreevner fra CASE- og CAPWAPanalyserne
samt DDR, sammenlignet for de 3 prøvepæle indenfor det område som konsollen under
kerne 1 dækker. De 3 prøvepæle indenfor området er alle 16m . Ved sammenligning viser det
sig, at de dynamiske analyser af pælene har en tendens til at give en betydelig højere bæreevne
end DDR.
Da pælene er rammet med spidsen i sand, er det valgt at anvende resultaterne fra DDR, som giver
de mest præcise resultater, når spidsen står i friktionsjord. Den hydrauliske hammer, der er anvendt
ved indramningen, har en forøget slaghastighed i forhold til de gammeldags wiretrukne
faldhamre. Det kan medføre, at jorden omkring pælen ”blødes op”, mens pælen rammes og dermed
kan pælens bæreevne, beregnet med DDR, være lidt undervurderet. Det er valgt at anvende
pælebæreevnerne fra DDR som virker til at levere det sikreste resultat.
I modsætning til en CAPWAP-analyse, giver DDR kun pælens totale trykbæreevne. Da der er
bøjende/væltende momenter i forhold til konsollen, er det nødvendigt at anvende trækpæle. Pælenes
trækbæreevne er forsigtigt sat til 10 % af trykbæreevnen. Ved at anvende bæreevnen fra DDR
til dimensionering af pæleværket, er det sikret, at den udførende entreprenør har et nemt mål for
om pælens bæreevne er opnået, idet DDR kan omregnes til et nødvendigt antal slag, for at den
korrekte bæreevne er opnået.
11.2 Pæleværk
Som eksempel på beregning af et pæleværk er der foretaget en beregning af det nødvendige antal
pæle til understøtning af kerne 1, som illustreret i figur 6.1. Som prøvepælene er alle pælene i
pæleværket 16m . Kræfterne fra overbygningen er overført til pæleværket via en plastisk fordeling
på specifikke pælegrupper. Der er således pælegrupper der optager hhv. de bøjende momenter,
vridende moment og de forskydende kræfter.
Det er undersøgt, om det er tilstrækkeligt med lodpæle til at optage de forskydende kræfter, men
det er konkluderet, at antallet af lodpæle bliver for stort. Følgelig er det valgt at optage de forsky-
- 49 -

11.2 Pæleværk
dende kræfter og det vridende moment vha. skråpæle. Det er valgt at anvende skråpæle med en
moderat hældning på 1:5 og da der er anvendt samme hældning for alle skråpælene, er det vurderet,
at det nødvendige antal skråpæle ikke er stort i forhold til lodpæle. Beregningerne fra Bilag
14.3 resulterer i pælefundering som illustreret på figur 11.1.
6000
1025
1100
1100
1100
250
1025
6950
1100
250
1100
P146
P138
P172
600
1100
13300
12100 (11x1100) 600
6000
Figur 11.1: Den samlede pæleplan for kerne 1, de markerede pæle er prøvepæle, mål i mm
De 55 nye pæle, som er beregnet i Bilag 14.3, er på pæleplanen, Tegning F1, nummereret fra
nummer 540 – 595. Detaljetegninger omkring pælenes placering findes på Tegning F2.
- 50 -

12 Spunsvæg
12 Spunsvæg
Det er muligt at dimensionere spunsvæggen efter forskellige brudmåder, hvor der kun er betragtet
fri spunsvæg og forankret spunsvæg uden flydechanier. Forankrede spunsvægge med en eller flere
chanierer eller med eftergivelige ankre benyttes ofte, hvor byggegruben er særlig dyb. Som angivet
i [Harremoes et al., 1984, p. 12.13] vil en forankret spunsvæg uden flydecharnier normalt være
velegnet ved blødbund.
I figur 12.1 er illustreret brudmåden for hhv. en fri spunsvæg samt forankret spuns uden flydecharnier.
neg. rot.
pos. rot.
Rotationspunkt
Forankring
pos. rot.
neg. rot.
Rotationspunkt
Figur 12.1: Tv. fri spuns med brudfigur, Th. forankret spuns, uden flydecharnier med brudfigur
En forankret spunsvæg vil normalt betyde en mindre rammedybde, da en del af jordtrykkene omlejres
til forankringspunktet. Ligeledes kan det dimensionsgivende moment i spunsen blive mindre.
Disse to faktorer mindsker udgifterne til selve spunsen. Forankringen sikres normalt med en
forankringsplade, som illustreret på figur 12.2, hvor brudfiguren af den forankrede spunsvæg er
illustreret.
- 51 -

11.2 Pæleværk
Rotationspunkt
Forankring
Ankerplade
Figur 12.2: Brudfigur for forankret spunsvæg uden flydecharnier samt for ankerplade
Ankerlængden skal være så stor, at brudfiguren for spunsvæggen ligger udenfor brudfiguren for
ankerpladen. Da området omkring byggegruben er kohæsionsjord, er det ikke muligt at beregne
en ankerplade, da teorien kun gælder for friktionsjord [Harremoes et al., 1984, p. 13.1]. Såfremt
der anvendes forankret spunsvæg, er det nødvendigt at udskifte jorden omkring ankerpladen, således
brudfiguren er dækket af friktionsmateriale. Da både bortskaffelse af den forurenede jord og
opfyldning med friktionsmateriale er kostbart, er det vurderet, at dette ikke er en optimal løsning.
Såfremt der ønskes en forankret spunsvæg, er det muligt at nedramme en pælebuk, som kan optage
forankringslasten. Figur 12.3 illustrerer princippet i opbygningen. På samme måde som ved
ankerpladen må brudfigurerne ikke være sammenfaldene. Merudgiften til nedramning af pælebukken
skal ses i kontrast til merudgiften til en fri spuns. For at bestemme den mest økonomiske
løsning er det nødvendigt at beregne begge løsninger og sammenholde økonomien for disse. Det
er vurderet, at en fri spunsvæg vil være økonomisk mest fordelagtigt og den er derfor dimensioneret.
Rotationspunkt
Forankring
Pælebuk
Figur 12.3: Opbygning af spunsvæg forankret til pæleværk, uden flydechanier,
Der er i Bilag 15 dimensioneret en spunsvæg til byggegruben under opførelse af kælderkonstruktionen.
Der er valgt et profil som opfylder kravene til momentbæreevne, model 3N fra British
Steel. Spunsvæggen skal nedpresses 10,75m fra nuværende terræn, hvilket sikrer at spunsen får
- 52 -

12 Spunsvæg
den tilstrækkelige stabilitet. Spunsvæggen er dimensioneret i både drænet og udrænet tilstand,
hvor den drænede tilstand er dimensionsgivende.
12.1 Dimensioneringsgrundlag
Jorden omkring spunsvæggen er ler, som i korttidstilstanden er udrænet, hvormed poretrykket i
leret er afgørende for styrken. Som beskrevet i Bilag 15 vil der ved udrænet tilstand optræde negative
jordtryk på væggen, hvilket ikke må medregnes. Der er derfor områder, hvor der ingen jordtryk
er på spunsen og dermed bliver belastningen på spunsvæggen ikke stor.
I langtidstilstanden er jorden omkring spunsvæggen regnet som friktionsjord. I denne tilstand er
styrken bestemt ved jorden friktionsvinkel. Der foreligger ingen oplysninger omkring lerets styrkeegenskaber
i drænet tilstand, hvorfor der er anvendt en skønnet værdi for friktionsvinklen. Der
er anvendt styrkeegenskaber, som er gældende for smeltevands- og ishavsler, hvor friktionsvinkelen
for forskellige lerarter er listet i tabel 12.1.
Tabel 12.1: Karakteristiske friktionsvinkler for lerarter til foreløbig vurdering [DS 415, 1984, p. 26]
Kalk og kridt
Moræneler
Smeltevands- og ishavsler
Glimmerler
Kalkslamrige, fede lerarter
Plastisk ler
Friktionsvinkel
35
30
25
25
20
15
Som det fremgår, er den valgte friktionsvinkel en middelværdi for de forskellige lerarter. Dermed
er friktionsvinklen ikke på den usikre side, da der i moræneler kan anvendes en friktionsvinkel på
30, hvilket ville give en større styrke, end hvad der er gældende i jorden. Det er vurderet, at friktionsvinklen
for kalkslamringe, fede lerarter og for plastisk ler giver en for lav friktionsvinkel og
dermed en mindre styrke for jorden. Der er en del usikkerhed i valget af friktionsvinkel og betydningen
af denne er stor. Det er derfor valgt at omregne den valgte friktionsvinkel til en regningsmæssig
friktionsvinkel efter samme princip som ved permanente konstruktioner. Normalt tillader
[DS 415, 1998, p. 32], at der for midlertidige konstruktioner, hvor svigt ikke indebærer alvorlige
konsekvenser, at partialkoefficienten sættes til
, hvor for midlertidige konstruktioner er
0,5 . Dette vil give en lavere partialkoefficient og dermed lavere sikkerhed. Da der i forvejen
er stor usikkerhed omkring friktionsvinklen, er det valgt ikke at udnytte muligheden for at reducere
partialkoefficienten.
12.2 Virkning af vandtryk
Der er i beregningerne af spunsvæggen medtaget virkning af vandtryk, hvor vandtryk og jordtryk
er regnet hver for sig. På højre side af spusen, jf. figur 12.4, er vandspejlet placeret i overgangen
mellem fyld- og lerlaget, som illustreret på figur 12.4. Da fyldlaget er lerholdigt, kan der forventes
en kapilarstigning i fyldlaget. Dette vil medføre et negativt vandtryk, hvilket dermed ikke er med-
m
- 53 -

12.2 Virkning af vandtryk
taget i beregningerne. På venstre side er det antaget, at det højeste punkt for grundvandspejlet er
ved jordoverfladen, dvs. ved byggegrubens bund.
1,9 DNN
Lerfyld
JOF
2,1 mut
Ler
GVS
GVS 4,5 mut
Rotationspunkt
Figur 12.4: Lagdeling af jord ved spunsvæg samt angivelse af grundvandsspejl.
Såfremt grundvandspejlet stiger højere på venstre side end angivet på figur 12.4, er det vurderet,
at entreprenøren har pumper, således vandet ledes væk. Højden af grundvandspejlet på højre side
er på den usikre side, da et kraftigt regnskyl vil kunne medføre, at vandspejlet ligger helt ved jordoverfladen.
Dermed bliver det samlede tryk på spunsvæggen større end beregnet ved den udrænede
tilstand. Dette skyldes, at vandtrykket er dimensionsgivende ved den udrænede tilstand, da
jordtrykkene i fyldlaget kun giver negative jordtryk. Ved den drænede tilstand er anvendt samme
placering af vandspejlet, men fyldlaget vil give jordtryk på spunsvæggen, hvor fyldlaget er regnet
som vandmættet. Derfor er vandtrykket medregnet, blot inkluderet i jordtrykket. Da den drænede
tilstand kræver en væsentligt højere spunsvæg og profilstørrelse, har usikkerheden ved den udrænede
tilstand ingen betydning.
Da spunsvæggen er dimensioneret for den drænede tilstand, er den givetvis overdimensioneret, da
den drænede tilstand først opstår efter lang tid. Den totale tid for arbejdet i byggegruben er ca. 2
måneder, hvormed spunsvæggen kun er en kortvarig konstruktion. Dermed er den udrænede tilstand
tilstrækkeligt, men da der ikke foreligger oplysninger omkring lerets permeabilitetskoefficient,
er det vurderet, at den drænede tilstand kan komme i betragtning. Derfor er det valgt, at
anvende spunsvæggen dimensioneret i drænet tilstand.
- 54 -

13 Grundvandssænkning
13 Grundvandssænkning
I forbindelse med udgravning af byggegruben er nødvendigheden af en grundvandssænkning undersøgt.
Ud fra de givne jordbundsforhold og længden af spunsvæggen er det konkluderet, at det
ikke er nødvendigt med en grundvandssænkning på lokaliteten, hvis der etableres spunsvæg omkring
byggegruben. Dette skyldes, at det vandførende lag under udgravningen hovedsageligt består
af fedt ler med sandslirer. Denne jordtype har en meget lille vertikal permeabilitet og en meget
høj horisontal permeabilitet. Den horisontale strømning afbrydes af spunsvæggen helt ned til
et tykt lag af moræneler. Dette lag er antaget som impermeabelt og dermed er der ikke risiko for
strømningsproblemer omkring udgravningen. Der er redegjort nærmere for antagelserne omkring
jordlagene under byggegruben i Bilag 16.
Der er følgelig undersøgt et alternativt forslag til etablering af bygegruben, hvor der ikke etableres
spunsvæggen, men derimod en skråning. Idet de vandrette sandslirer ikke afbrydes, forekommer
der en meget stor horisontal strømning ind mod byggegruben og denne vil være fyldt med vand på
kort tid. Dette kan forhindres med en grundvandssænkning omkring byggegruben, hvor det er
valgt at placere 4 filterboringer langs den ene langside af udgravningen. Filterboringernes placering
i forhold til byggegruben er illustreret på figur 13.1.
1
2000
1100
24687
1000
A
+ 1,2 DNN
2 JOF + 0,0 DNN
- 2,6 DNN - 2,2 DNN
GVS
A
Ønsket VS
Filterboring
3
- 8,4 DNN
Snit A-A
4
Figur 13.1: Placering af filterboringer i forhold til udgravningen
Filterboringerne er placeret kun langs den ene langside, da den gamle konstruktion omkring tørdokken
forhindrer nedboring langs den anden langside, hvis skråningen anlægges med hældningen
1:1. Stabiliteten af den etablerede skråning er ikke behandlet videre i dette projekt. Konstruktionen
tilhørende den gamle tørdok er illustreret på figurer i Bilag 16.1.
Der er ikke foretaget prøvepumpninger og pejlinger på lokaliteten, hvorfor det har været nødvendigt
at skønne værdierne for boringernes rækkevidde og jordens permeabilitetskoefficient. Værdi-
- 55 -

13.1 Forurening
erne er skønnet ud fra sammensætningen af jorden på lokaliteten samt retningslinier givet i [Hansen
og Sørensen, 2005, p. 104]. Ud fra de skønnede værdier er det beregnet, hvor stor en vandføring,
der skal pumpes med i de 4 boringer for at opnå den ønskede sænkning af grundvandet. Det
3
er ved beregningsgangen i Bilag 16.2 konstateret, at de 4 pumper hver skal pumpe 42 m . Ved
h
den givne vandføring er det sikre, at vandspejlet under byggegruben er mindst 0,5m under dybeste
udgravningsniveau.
13.1 Forurening
Da jorden på lokaliteten er forurenet, skal alt det vand som pumpes op af jorden renses før det kan
bortledes til f.eks. kloakken. Det er vurderet, at den givne vandmængde kan renses tilfredsstillende
i et mobilt vandrensningsanlæg. Det kan overvejes at søge tilladelser til at bortlede det rensede
grundvand til Limfjorden. Opstilling og leje af et mobilt vandrensningsanlæg er ikke behandlet
videre i dette projekt.
13.2 Vurdering
For at vurdere de skønnede værdier, er der i Bilag 16.3foretaget en beregning af den nødvendige
vandføring fra pumperne med forskellige værdier af både rækkevidden og permeabilitetskoefficienten.
Værdierne der er anvendt til vurderingen, er valgt delvist udenfor det anbefalede interval i
[Hansen og Sørensen, 2005, p. 104] for at undersøge konsekvenserne af at vælge midt i intervallet.
Ud fra beregningerne er det konstateret at vandføringen er stærkt afhængig af den valgte permeabilitetskoefficient
og i lidt mindre grad afhængig af den valgte rækkevidde. Yderligere er det konstateret,
at trykniveauet i kanten af boringen, og dermed den dybde som boringen skal føres ned i,
kun er afhængig af den valgte rækevidde. Boredybden afhænger, ud over rækkevidden, af filtertabet
mellem jorden og borehullet og denne kan kun fastlægges ved prøveboringer med prøvepejlinger
i marken.
I Bilag 16.3 er det vurderet, at de valgte parametre giver et godt billede af forholdene i den givne
3
jord, hvorfor grundvandssænkningsanlægget skal pumpe 42 m h
fra hver boring. Da beregningerne
bygger på anslåede værdier, er det anbefalet, at sikre ekstra pumpekapasitet ved etableringen af
anlægget eller foretage prøvepejlinger for at kontrollerede valgte forudsætninger, inden der graves
ud til byggegruben.
- 56 -

ANLÆGSTEKNIK

14 Organisation
14 Organisation
Der er i det følgende beskrevet organisationen på byggeprojektet. Der er taget udgangspunkt i den
nuværende situation, hvor bygherre på byggeriet er TK Development A/S (TKD). TKD står for
udviklingen af området omkring de gamle værftsarealer, Stuhrs Brygge. Første etape af udviklingen
er det aktuelle byggeri, som TKD har solgt til KMD A/S.
TKD har, i samråd med køber, KMD, selv forestået den initielle programmeringsfase for byggeriet,
hvor der er opstillet krav til det færdige produkt, således det både tilfredsstiller køber samt
passer ind med de fremtidige bygninger i området.
Efter programmeringsfasen har TKD udbudt projektet som en totalentreprise, i form af et tidligt
udbud. Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S vandt entreprisen og fungerer derfor som totalentreprenør
på projektet.
14.1 Diskussion af entrepriseform
Ved en totalentreprise står A. Enggaard A/S for alle dele af projektet, hvor projektering og opførelse
enten kan foretages af fagområder indenfor egen organisation eller ved at hente hjælp hos
fagentreprenører og/eller rådgivere udefra.
Fordelen for TKD ved at vælge en totalentreprise er, at de kontraktlige forhold begrænser sig til
kontrakten mellem A. Enggaard A/S og TKD. Hermed vil organisationen for TKD være nemmere
at overskue. Ved en hovedentreprise vil TKD, udover kontrakt med entreprenør, selv skulle finde
andre parter til projekteringsfasen og herved have flere kontraktforhold at holde styr på. Ved en
fagentreprise skal TKD selv stå for koordinering mellem alle fagentrepriser, der er involveret i
projektet. Såfremt TKD føler det nødvendigt, kan der hyres en bygherrerådgiver til at forestå koordineringen.
Ved at vælge en fagentreprise vil TKD have større indblik i, hvordan projektet forløber,
idet de selv står for kontakten til alle fagentreprenører. Denne del vil blive mindre udtalt
ved at vælge hoved- eller totalentreprise, da der her ikke er direkte kontakt til underentreprenørerne.
En fordel ved totalentreprise er, at selve byggeriet kan påbegyndes tidligere end for hoved- eller
fagentreprise. Dette skyldes, at A. Enggaard A/S selv står for projekteringen af byggeriet og opførelsen
kan derfor begyndes så snart projekteringen er tilstrækkeligt langt fremme. Dette forhold
gør sig ikke gældende for hoved- og fagentreprise, idet entreprenørerne først kommer på banen
efter projekteringsfasen ved et sent udbud. Dette skyldes, at den færdige projektering og heraf
tegninger ligger til grund for hoved- eller fagentreprenørens tilbud.
A. Enggaard A/S har til projekteringen hentet hjælp ved Cowi Consult A/S, der har stået for projekteringen
af hele byggeriet. A. Enggaard A/S står selv for råhusarbejdet på byggeriet, mens de
- 59 -

14.1 Diskussion af entrepriseform
har hyret underentreprenører til bl.a. indeklima og el-installationer. Figur 14.1 viser et organisationsdiagram
for totalentreprisen. Der kan være flere aktører under de forskellige entreprenører
eller rådgivere, hvilket der på nuværende tidspunkt ikke foreligger oplysninger om.
Bygherre
Projektudvikler
TK Development A/S
Køber
KMD A/S
Totalentreprenør
A. Enggaard A/S
Projektleder
Landskabsarkitekt
Landskabskonsulenterne A/S
Arkitekt
Bjørk og Maigaard
Projekteringsrådgiver
Cowi Consult A/S
Betonarbejde
Murearbejde
Egne fagområder
Tømrerarbejde
Projektleder
Indeklima
Ventek Ventilation A/S
EL-installationer
KT Elektric
Evt. andre
Fundering
Stålkonstruktioner
Betonkonstruktioner
Fagentreprenører
Figur 14.1: Antaget organisationsdiagram for opførelse af KMD-bygningen
Kontrakten mellem TKD og A. Enggaard A/S er antaget udarbejdet iht. ABT 93 – Almindelige
betingelser for totalentreprise. Disse betingelser er udarbejdet af et udvalg nedsat af Boligministeriet
med medlemmer fra nogle af hovedaktørerne indenfor dansk byggeri [retsinfo.dk].
Kontrakten mellem A. Enggaard A/S og Cowi er antaget udarbejdet iht. ABR 89 – Almindelige
betingelser for teknisk rådgivning og bistand. ABR 89 er udarbejdet af et udvalg nedsat af forskellige
kommuner, ingeniørforeninger og arkitektråd [voldgift.dk].
Kontrakten mellem A. Enggaard A/S og fagentreprenører er antaget udarbejdet iht. AB 92 - Almindelige
betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. De tre nævnte
aftalegrundlag indeholder generelt følgende punkter:
Aftalegrundlaget
Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprisens udførelse
Bygherrens betalingsforpligtelse
- 60 -

14 Organisation
Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Arbejdets aflevering
Mangler ved arbejdet
1- og 5-års eftersyn
Særligt om ophævelse
Tvister
Aftalegrundlaget indeholder oplysninger omkring bygherrens udbud og entreprenørens tilbud,
hvad de skal indeholde og generelt almindelige bestemmelser i forbindelse med aftaler på arbejder
og leverancer.
Det er i AB92 angivet hvordan sikkerhedsstillelsen skal foregå mellem bygherre og entreprenør.
Det er bl.a. beskrevet, at entreprenørens sikkerhedsstillelse først ophører 5 år efter afleveringstidspunktet.
Det er beskrevet, hvordan parterne gør brug af deres rettigheder og får udbetaling af
den stillede sikkerhed. Ligeledes er det beskrevet hvilke forsikringsforhold der gør sig gældende.
Entreprisens udførelse beskriver, beskriver i hvilket omfang arbejdet skal udføres, mht. materialer,
leverancer, dokumentation, vedligeholdelse, entreprenørens ansvar ved forringelse, ændringer
ved arbejdets omfang osv.
Bygherrens betalingsform, beskriver hvordan opkrævning af betaling skal foregå og hvilke rettigheder
entreprenøren har, såfremt bygherre ikke betaler til tiden.
Der er i AB92 beskrevet, hvilke rettigheder parterne har, såfremt de ønsker tidsfristsforlængelse.
Det er ligeledes beskrevet, hvordan de enkelte parters hæfter ved forsinkelse.
Arbejdets aflevering er en beskrivelse af afleveringsforretningen udføres og hvad den tilhørende
afleveringsprotokol skal indeholde.
Såfremt der er mangler ved arbejdet, er der i AB92 beskrevet et mangelsbegreb, hvilket er grundlaget
for hvad der kan betegnes som en mangel. Alt efter om manglen er påvist før eller efter afleveringsforretningen,
er bygherrens rettigheder beskrevet.
Der skal udføres såvel 1-års- og 5-års eftersyn af arbejdet, hvor evt. mangler påvises iht. mangelsbegrebet.
Kontrakten mellem parterne kan ophæves efter særlige regler angivet i AB92, eks. ved konkurs
eller en parts død.
Såfremt der opstår en tvist mellem parterne, som de ikke selv er i stand til at løse, er det muligt, at
fremsætte en begæring til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheder. AB92 beskriver
hvad begæringen ved fremsendelse skal være ledsaget af.
- 61 -

15 Byggepladsindretning
15 Byggepladsindretning
Da der i de foregående kapitler er afgrænset til at se på østbygningen, er der ligeledes kun taget
højde for denne under planlægningen af byggeprojektet. Dvs. at der kun indrettes byggeplads svarende
til det beregnede antal personer på østbygningen. Prisen er ligeledes kun beregnet ud fra
tids- og materialeforbrug til råhuset for østbygningen.
Det er forudsat at tidligere bygninger og befæstede områder på byggepladsen er rømmet, hvilket
vil sige, at der kun er afsat et minimalt antal mandtimer af til rømning af byggepladsen.
Der foreligger ikke planer for det eksisterende offentlige forsyningsnet. Det er derfor antaget, at
det er muligt at tilslutte el, vand og kloak ved Gasværksvej syd for byggepladsen.
Materialestyring er planlagt således, at materialer er til stede når de skal anvendes. Dvs. at der
ikke er ventetid i forbindelse med disse. Yderligere er det antaget at montagen forløber efter ”just
in time”-princippet, hvilket vil sige at de anhugges direkte fra lastbilerne ved ankomsten. Igen er
det antaget, at elementerne er på rette sted til rette tid når de skal anvendes.
15.1 Rømning af byggepladsen
Da der ikke forligger oplysninger, om hvordan byggegrunden er overtaget, er rømningen af byggepladsen
skønnet til at omfatte mindre vildt vegetation. Rømningen omfatter også sikring af
byggepladsen, ved opsætning af hegn, således at den kommende byggeplads ikke er tilgængelig
for offentligheden.
Inden opsætning af hegn opmåles pladsens hovedpunkter. Først afsættes byggepladsens ydre
grænse, således at det resterende arbejde kan udføres uden fri adgang for offentligheden. Det er
vurderet, at der skal anvendes 370 m hegn omkring byggepladsen. Herefter afsættes mål for
hjelmpåbudszone. Efterfølgende afsættes hovedpunkter til ramning af pæle og spuns, således at
udgravning af kælder og ramning af pæle kan påbegyndes hurtigst muligt.
I forbindelse med opsætning af hegn opsættes der advarselsskilte for hver ca. 30m , således der
oplyses, at byggepladsen er forbudt område for personer uden tilknytning til byggepladsen. I samme
forbindelse opsættes 2 oplysningstavler med aktører samt en e-mailadresse, hvor det er muligt
at komme i kontakt med byggepladsansvarlig. Der opsættes postkasse ved indgangen til byggepladsen,
ligeledes for at det er muligt at komme i kontakt med byggepladsansvarlig.
Det er beregnet, at der skal anvendes i alt 218mh til rømning af byggepladsen incl. nedtagning af
hegn efter byggeriets afslutning. Byggepladsen efter ende rømning ses på figur 15.1.
- 63 -

15.2 Indretning af byggeplads
Nord
Tørdok
2
1
3
Hjelmpåbudszone
Byggepladshegn
3
1
2
3
Indkørsel / postkasse
Offentlig parkering
Oplysningstavler
Figur 15.1: Byggepladsen efter rømning og afsætning
15.2 Indretning af byggeplads
2
Den betragtede del af byggepladsen har et samlet areal på 17.600m . Der er overordnede betragtet
den del af byggepladsen, som tilhører Østfløjen. Det er forudsat, at opførelsen af Vestfløjen
ikke vil ændre byggepladsindretningen for Østfløjen betydeligt. Byggepladsen er udelukkende
indrettet til opførelse af råhuset, hvor den øvrige opførelse kan kræve anden indretning. Dette er
ikke behandlet i denne rapport.
15.2.1 Byggepladsveje
Det første skridt i indretningen af byggepladsen er opbygning af byggepladsveje, som er nødvendigt
for tilgang af materiel og materialer. Vejen opbygges ud fra belastningerne bestemt i [Bilag
byggepladsveje]. Vejene opbygges af stabilt grus og får en bredde på 7 m , som er vurderet nødvendigt
for at transport i begge retninger er muligt. Områderne, som befæstes, er illustreret på
figur 15.2.
- 64 -

15 Byggepladsindretning
NORD
C
B
A
Figur 15.2: Befæstede områder til byggepladsvej
Pga. tørdokken er der ikke mulighed for at udlægge tosporet byggevej i område C. Det er derfor
nødvendigt, at lastbilerne med materiale enten bakker ind eller ud af dette område. I område B,
som har en bredde på ca. 18m , befæstes hele området, da kranbanen omstilles langs den vestlige
del af området. Det er valgt at befæste hele område A, da dette således ikke kun virker som tilkørsel
til de to andre områder, men ligeledes kan bruges til manøvreplads for de pladskrævende lastbiler.
15.2.2 Inddeling af byggeplads
Efter endt vejopbygning opsættes det resterende af byggepladsen. Byggepladsens endelige opbygning
er vist på figur 15.3.
- 65 -

15.2 Indretning af byggeplads
Nord
Byggeområde
Klargøringsområde
Opbevaringsområde
Neutralt område
2
3
1
2
3
4
5
5
6
6
Skurby
Bukkebord / blandeområde
Ikke anvendt
Opbevaringsområde / værktøjscontainere
Vaskeområde / parkering
entreprenørmaskiner
Offentlig parkering
1
4
Figur 15.3: Samlet opbygning af byggeplads
I første omgang opsættes 4 stk. 5-personers skurvogne, således at personel på pladsen har mulighed
for bad- og toiletfaciliteter. Ligeledes opstilles 1 skurvogn til administration, hvor der er mulighed
for etablering af kontor til administrationen samt mulighed for afholdelse af byggemøder. I
opbevaringsområdet opstilles 4 stk. værktøjscontainere, således at der er mulighed for at låse
værktøj ind udenfor byggepladsens åbningstid. Efter at skurbyen og opbevaringsområdet er opstillet,
er det muligt at påbegynde jordarbejdet i kraft af udgravning til kælder og ramning af pæle og
spuns.
I anden omgang opsættes blande-, bukkeplads samt kran. De to førstnævnte placeres således, at
det vha. kranen er muligt at løfte materiel fra lastbil over til opbevaringsplads samt at det er muligt,
at løfte bearbejdet materiale til selve byggeriet.
Kranen, som anvendes, er valgt ud fra opstillede krav i Bilag 23.2. Kranen placeres således, at
den, fra en fast anlagt kranbane, kan montere elementer i hele østbygningens længde. Placering og
arbejdsområde for kranen er vist på figur 15.4. Datablad for den valgte kran er vedlagt som Appendiks
H. Den samlede byggepladsindretning er vedlagt som Tegning A1.
- 66 -

15 Byggepladsindretning
NORD
Kranspor
Max last 3.600 kg
Max last 4.600 kg
Max last 6.600 kg
Figur 15.4: Arbejdsområde for kran
- 67 -

16 Udførelse
16 Udførelse
I det følgende er der redegjort for hvordan enkelte aktiviteter er tænkt udført, for at de sker så
hensigtsmæssigt som muligt. Udførelsen tager udgangspunkt i det igangværende byggeri, således
at antal af pæle og størrelse af byggegrube er anslået ud fra udleverede tegninger.
16.1 Pæleramning
Som beskrevet i Bilag 14 skal hele bygningen funderes på pæle. Der skal rammes i alt 528 pæle,
hvoraf de 57 er rammet som prøvepæle. I Bilag 17 er pæleplanen opdelt i 5 pæleafsnit, hvor fordelingen
af pæle, i de forskellige afsnit, er illustreret på pæleplanen, Tegning F1. Yderligere er 24
af pælene planlagt som skråpæle i forbindelse med pæleværket under kerne 1.
Da de nærmeste bygninger er af nyere dato, er det vurderet, at der ikke er stor risiko for skader på
disse i forbindelse med ramningen af pæle under opførelse. Følgelig rammes alle pælene under
bygningen og der er ikke undersøgt alternative muligheder til nedbringning af pælene. Der skal
udføres vibrationsmålinger på de omkringliggende bygninger under ramningen.
I forbindelse med ramningen af pælene, som skal understøtte kælderen, skal pælene dykkes ca.
4m under eksisterende terræn, for at er i niveau med det fremtidige kældergulv. Det er valgt at
dykke pælene for at undgå at skulle hejse rambukken ned i byggegruben efter udgravningen. Det
betyder, at kranen ikke skal lejes før montagearbejdet påbegyndes og dermed spares lejeudgifter
til kranen. Ligeledes vil nedhejsningen i byggegruben kræve en større kran, end den som er valgt,
hvorfor omkostningerne hertil ville være større.
16.1.1 Produktion
Det er valgt at anvende en rambuk med en hydraulisk hammer på 5,5ton , som kan håndtere pæle
op til 18m . Som det fremgår af pæleplanen, Tegning F1, er pælenes længde mellem 13m og
17 m . Rambukken har mulighed for at vinkle mægleren, så denne kan anvendes til ramning af
skråpælene under kerne 1. Data for den valgte rambuk findes i Appendiks E.
Til nedbringning af spunsvæggen er det valgt at anvende en såkaldt Silent Piler, som presser
spunsjernene ned i jorden vha. hydraulik. Fordelen ved at vælge en separat maskine til nedpresning
af spunsjernene er, at rambukken ikke forstyrrer ramningen af pæle. Dette moment er vigtigt,
da pæleramningen er meget tidskrævende pga. antallet af pæle. Yderligere har Silent Piler den
fordel, at den kan arbejde på meget lidt plads, hvilket er nødvendigt når spunsjernene skal op igen.
Dette skal ske når kælderkonstruktionen er støbt og der er lagt en kranbane langs den ene langside
af byggegruben. Langs den anden side af byggegruben vil der være rammet pæle indtil 1m fra
spunsen. Ulempen ved at vælge Silent Piler er, at der skal betales ekstra engangsudgifter til an- og
afrigning af maskinen og den er sandsynligvis dyrere end en rambuk.
- 69 -

16.2 Byggegrube
Med det valgte materiel er det i Bilag 17.2 beregnet at ramningen af pælene vil tage 513h og
nedpresningen af spunsjern 22h. Optagningen af spunsvæggen er beregnet til en varighed på
13h .
For ramningen af pæle i pæleafsnit E, jf. Tegning F1, er det nærmere planlagt, hvorledes det kan
forløbe i Bilag 17.3. Der er lagt vægt på kort kørevej mellem pæledepot og det sted, hvor pælen
skal rammes.
Slutteligt er det i Bilag 17.4 beregnet, at kapning af alle betonpælene tager 173h .
16.2 Byggegrube
I forbindelse med byggeprojekter er der altid jordarbejder af forskellig slags og i varierende omfang.
I forbindelse med dette projekt, skal der graves ud til kælder og fundamentskonsoller. Yderligere
skal der tilføres store mængder grus til hele byggepladsen, da der skal foretages en generel
terrænhævning og der skal etableres et stort område med byggepladsveje. I det efterfølgende er
kun udgravningen af byggegruben til kælderkonstruktionen behandlet.
16.2.1 Udgravning
Kælderkonstruktionen skal etableres under de sydligste 27,9m af Østfløjen i bygningens fulde
bredde, som vist på figur 16.1.
NORD
14,5 m
27,9 m
Kælder
Figur 16.1: Kælderens placering under bygningen
I Bilag 18 er der redegjort for fordele og ulemper ved etablering af en byggegrube med hhv. skråninger
eller spunsvægge. Ud fra en betragtning omkring udgifterne i forbindelse med bortskaffel-
- 70 -

16 Udførelse
se af den forurenede jord, er det valgt, at minimere gravearbejdet. Følgelig er det valgt at etablere
en byggegrube, som er stabiliseret af spunsvægge.
Efterfølgende er udgravningens omfang bestemt ud fra kælderkonstruktionens dimensioner samt
arbejdstilsynets pladskrav for udgravninger. I Bilag 18.1 er det samlede volumen, der skal bortgraves
beregnet til 2.227 m L
3
i løst mål ved en antagelse om, at jorden udvider sig 20% under
gravearbejdet [Olsen et al., 2001, p. 106].
16.2.2 Materiel
Efter udgravningens omfang er bestemt er det undersøgt hvilket materiel der kan løse opgaven.
Gravemaskinernes produktion afhænger bl.a. af skovlstørrelse, svingningsvinkel, jordtype og vertikal
placering i forhold til lastbilen. Lastbilens produktivitet afhænger mest af kørselslængden og
sekundært af gravemaskinens produktion.
Da jordoverfladen ligger meget tæt på vandspejlet og de øverste jordlag består af forskellige former
for fyld, er det valgt, at anvende en hydraulisk gravemaskine på larvebånd til udgravningen.
Det er forudsat, at gravemaskinen ikke skal køre mellem gravepositionen og påfyldningspositionen
samt at den ved egen hjælp, kan køre ud af udgravningen uden at skulle op af en rampe. Dette
forhold er sikret ved, at spunsvæggen langs den ene side af byggegruben først rammes, når udgravningen
er så fremskreden, at gravemaskinen kan udgrave resten fra en placering udenfor byggegruben.
Jorden på lokaliteten er forurenet, hvormed det er forudsat, at alt den opgravede jord skal transporteres
120km mod syd til Århus Havn, for at kunne afleveres til rensning. Det er valgt, at jordtransporten
skal foregå med almindelige entreprenørlastbiler. Det er forudsat, at der er etableret
byggepladsveje langs siderne på udgravningen, så lastbilerne kan komme indenfor gravemaskinens
rækkevidde. Det er yderligere antaget, at de valgte lastbiler leveres med tætte stållad, som
kan overdækkes, for at sikre at forureningen fra jorden på ladet, ikke bringes videre til omgivelserne,
idet jorden er fyldt med vand.
Ved beregninger i Bilag 18.3 er der bestemt en hensigtsmæssig kombination for mængden af lastbiler
ift. valget af gravemaskine. I produktivitetsberegningerne er der taget højde for, at jordens
store densitet medfører, at lastbilerne ikke kan fyldes helt op uden at overskride deres tilladte totalvægt.
Det valgte materiel kan findes i Bilag 18.3.
16.2.3 Tidsforbrug
Efter produktivitetsberegningerne er det samlede tidsforbrug til udgravningen beregnet i Bilag
18.4. Det er beregnet, at udgravningen af kælderen tager 2 uger. Hvis det ønskes at forcere udgravningen,
er denne planlagt således, at der kan arbejdes med 2 gravemaskiner samtidigt og dermed
kan udgravningstiden halveres. Det er, jf. Bilag 25, vurderet, at dette ikke er nødvendig.
16.3 Støbning af kælder
Der er i Bilag 20 beskrevet, hvordan kælderkonstruktionen skal støbes.
- 71 -

16.3 Støbning af kælder
Der er i det følgende forudsat, at kælderen støbes i sommerhalvåret, hvorfor det ikke er nødvendigt
med yderligere isolering omkring forskallingen. Udstøbning af kælderen er opdelt i to faser,
nærmere beskrevet senere, hvor det er forudsat, at betonen kan leveres kontinuert, således der ikke
opstår utilsigtede støbeskel.
Kælderen er opbygget som illustreret på figur 16.2, hvor den skraverede del illustrerer en in-situ
støbt betonkonstruktion. Som det fremgår af figur 16.2, ligger grundvandspejlet, GVS, over fundamentsunderkanten.
Der er dermed risiko for vandindtrængning, hvorfor dette er søgt minimeret
ved at opbygger kælderen som en in-situ støbt konstruktion.
GVS
Figur 16.2: Snit af bygning, skraveret områder indikerer in-situ støbt betonkonstruktion
Det er ikke muligt at støbe hele kælderen af en gang. Dette skyldes de praktiske omstændigheder
omkring forskalling, da forskallingen til kældervæggen ikke kan placeres på kældergulvet før
denne er hærdet. Ligeledes kan det være problematisk at vibrere betonen, såfremt støbningen sker
af en gang. Der er derfor valgt at indlægge et støbeskel mellem kældergulv og kældervæggene.
Støbeskellet kan give anledning til vandindtrængning, hvorfor der er indlagt et dobbeltgulv, hvoraf
det øverste kældergulv er præfabrikerede elementer. De præfabrikerede elementer hviler af på
et vederlag af beton, som vist på figur 16.3, hvilket er tænkt støbt efterfølgende. Det er nødvendigt
at indlægge et dræn på det nederste kældergulv, så evt. vandindtrængen kan ledes væk.
Vederlag
Øverste kældergulv
Nederste kældergulv
Figur 16.3: Illustration af vederlag til præfabrikerede elementer
Denne opdeling betyder, at støbningen af kælderen er opdelt i to faser:
- 72 -

16 Udførelse
Fase 1: Udstøbning af kældergulv samt konsoller
Fase 2: Udstøbning af kældervægge
Når kældergulvet er hærdnet, er det muligt at fortsætte med udstøbningen af kældervæggene.
Da udstøbningen af kælderkonstruktionen skal udføres af to gange, har valget af forskallingsopbygning
betydning for effektiviteten i byggeriet. Der er i efterfølgende afsnit beskrevet forskellige
forskallingstyper, hvorved det er muligt at bestemme den endelige forskallingsopbygning.
16.3.1 Opbygning af forskalling
Der er i Bilag 19 beskrevet forskellige måder, hvorpå forskallingen til støbning af kælder kan
opbygges. Det er vurderet, at den bedste løsning er en opbygning med rasterforskalling fra virksomheden
Paschal A/S. Der er anvendt en håndform, model LOGO, hvormed monteringen kan
foregå uden brug af kran, hvormed der spares lejeudgifter hertil. Det er muligt at anvende samme
model til begge faser, hvor den nødvendige forskallingsmængde er listet i tabel 16.1 og tabel 16.2
for hhv. fase 1 og fase 2.
Tabel 16.1: Anvendt forskalling ved fase 1, kælderdæk og konsoller
Model
Antal
Logo-Alu 2421 92
Logo-Stål 2509 2
Logo-Stål 2506 1
Logo-Alu 2423 1
Logo-Alu Multi 2403 6
Logo-Alu Hjørnestykke 2312 2
- 73 -

16.3 Støbning af kælder
Tabel 16.2: Anvendt forskalling ved fase 2, kældervægge. Bestillingsantal er fratrukket genanvendelse fra fase 1
Model Antal Bestillingsantal
Logo-Alu 2401 135 43
Logo-Alu 2402 4 4
Logo-Alu 2403 8 8
Logo-Alu 2404 7 7
Logo-Alu 2405 2 2
Logo-Alu 2407 8 8
Logo-Alu 2409 11 11
Logo-Alu Multi 2406 4 4
Logo-Alu Hjørnestykke 2512 4 4
Logo-Alu 2421 135 135
Logo-Alu 2422 4 4
Logo-Alu 2423 8 7
Logo-Stål 2505 7 7
Logo-Stål 2506 32 31
Logo-Stål 2509 2 0
Logo-Stål 2506 8 8
Logo-Stål 2508 11 11
Logo-Alu Multi 2403 4 -2 (retur)
Logo-Alu Hjørnestykke 2312 4 2
Som det fremgår, er det muligt at genanvende en del af forskallingen fra fase 1. Dette reducerer
bestillingsmængden ved fase 2.
Det er ligeledes undersøgt, hvornår forskallingen kan nedtages. Det er i [Olsen et al., 2001, p.274]
angivet, at for ikke-bøjningspåvirkede konstruktioner, kan der normalt afformes, når betonen har
en trykstyrke på mindst 5MPa . Da betonens styrkeudvikling afhænger af temperaturen er der
undersøgt ved to forskellige temperaturer i betonen; 20 C
og 25 C
. Disse temperaturer er betragtet
som de gennemsnitlige temperaturer i betonen, set over hele hærdetiden. Den nødvendige
hærdetid ved de to temperaturer fremgår af tabel 16.3.
Tabel 16.3: Værdier til beregning af styrkeudvikling
20 C
25 C
Hærdetid 9,8h 7,8h
Som det fremgår, sker der en reduktion af den nødvendige hærdetid såfremt der er en højere temperatur
i betonen. I begge tilfælde er det muligt at afforme den efterfølgende arbejdsdag, såfremt
betonen er færdigstøbt ved fyraften den pågældende arbejdsdag.
Da det er forudsat, at betonen støbes i forår/sommer, er det nødvendig,t at der sikres mod udtørring
efter afformning. Normalt er det rigeligt med en presenning eller lign over betonen for at
- 74 -

16 Udførelse
hindre udtørring. Da kældergulvet har et stort overfladeareal, er det vurderet, at det er nødvendigt
med et vandingsanlæg for at undgå udtørring.
Betonens temperaturforskel mellem midt og rand bør ikke overstige 20 C , således termorevner
undgås. Da der støbes i foråret/sommer er dette ikke vurderet at være et problem.
16.3.2 Betonfremstilling
Da der skal anvendes en stor mængde beton til støbning af kælderen, er der i Bilag 20.1 undersøgt,
hvordan betonen skal leveres. Der er betragtet to muligheder; beton fremstillet direkte på
pladsen eller beton fremstillet på fabrik. Det er antaget, at begge muligheder er lige fleksible ved
selve støbningen og dermed er det den samlede fremstillingspris som er afgørende.
Det er vurderet, at betonmængden ikke er tilstrækkelig til, at der kan anvendes et byggepladsanlæg.
Dette er begrundet med, at kun kælderen skal in-situ støbes, og støbningen er opdelt i to faser.
Såfremt hele bygningen skulle have kælder ville det være nødvendigt med et byggepladsanlæg,
da betonmængden ville være betragteligt større. Mellem de to faser skal betonen fra fase 1
hærdne, forskallingen skal nedtages og forskalling til fase 2 skal opsættes. I denne tid er der afskrivninger/lejeudgifter
på blandeanlægget, men ingen produktion. Dette er en yderligere udgift,
som retfærdiggører valget af beton fremstillet på fabrik.
16.3.3 Armering
Da kælderen skal in-situ støbes, skal armeringsarbejdet forgå direkte på pladsen. Armeringsarbejdet
er tidskrævende og udgifterne til stål er relativt store. Der er i Bilag 21 undersøgt, hvorvidt der
skal anvendes armeringsnet eller løse armeringsstænger, som sammenbindes på stedet.
Det er vurderet, at det relativt store gulvareal skal armeres med armeringsnet, da udgifterne til
arbejdsløn ellers vil blive for stor. Ved samling mellem konsoller og kældervæggene vil det være
en fordel at anvende løse armeringsstænger.
16.3.4 Tidsforbrug
Tidsforbruget til hver enkelt af aktiviteterne er bestemt i Bilag 19.5, 20.2 og 21.1. Disse tider er
listet i tabel 16.4.
- 75 -

16.4 Tilfyldning af jord
Tabel 16.4: Forventet mandtimeforbrug ved støbning af kælder
Arbejdsopgave mh
Støbning af renselag 24,5
Fase 1
Opstilling af forskalling 88
Armering 72,5
Støbning 156
Nedtagning af forskalling 21
Fase 2
Opstilling af forskalling 362
Armering 108
Støbning 45
Nedtagning af forskalling 85
Som det fremgår, er der medregnet mandtimeforbrug til støbning af renselag. Dette renselag er
betonlag med lav styrke, som har til formål, at sikre en fornuftig bund i byggegruben. Dette sikrer,
at arbejderne har fornuftige arbejdsforhold og at kælderen kan fordele trykket til jorden på fornuftig
vis.
Der er til beregning af de enkelte tider anvendt ydelsesdata fra [Bejder og Olsen, 2003]. Disse
tider er angivet ved forudsætninger om aktivitetens omfang og indhold, hvilket i de fleste tilfælde
ikke er det samme som i dette projekt. Ydelsesdata er derfor omregnet således, at de har samme
forudsætninger som i dette projekt.
16.4 Tilfyldning af jord
3
I Bilag 22 er det beregnet, at der skal anvendes 648m L
sandfyld til at fylde byggegruben op efter
støbning af kælderkonstruktionen. Den snævre plads mellem spunsvæg og kælderkonstruktionen
stiller pladskrav til det komprimeringsmateriel, som skal løse opgaven. Der er i Bilag 22.2 konstateret,
at det kun er en pladevibrator og en eksplosionsstamper, der opfylder de givne pladskrav. Da
pladevibratoren er bedst til sandfraktioner er det valgt at anvende den til opgaven.
Da det ikke har været muligt at lave Proctor-forsøg med det sand, som skal anvendes som fyld, er
der ud fra en erfaringstabel [Olsen et al., 2001, p. 217] angivet et metodekrav til komprimeringen
af jorden. Metodekravet er listet i tabel 16.5.
- 76 -

16 Udførelse
Tabel 16.5: Vejledende komprimeringsdata for en pladevibratorder arbejder på friktionsjord [Olsen et al., 2001,
p. 217]
Pladevibrator
Lagtykkelse mm
250
km
Arbejdshastighed
h
Antal pasager
8
3
Metodekravet skal efterprøves og justeres når den aktuelle sand ankommer til byggepladsen, så
der ikke komprimeres unødigt meget eller for lidt.
16.5 Elementmontage
Ved beregning på elementmontage er det antaget, at antallet af elementer og tidsforbruget for 4.
sal er repræsentativ for de resterende etager og der er derfor, i Bilag 23, kun behandlet denne etage.
Dækelementerne til kælderdækket er ikke behandlet i denne del af projektet.
Elementmontagen kan påbegyndes efter støbningen af kælder er overstået og denne har opnået en
tilstrækkelig styrke til at bære belastningen. Det er i 23.1 fastlagt, at der skal benyttes 73 vægelementer
og 100 dækelementer til hver etage. Der skal benyttes 9 forskellige vægelementer og 2
forskellige dækelementer, hvor de to dækelementer er ens bortset fra spændvidden.
Dækelementerne til kælderdækket skal monteres inden kælderen ”lukkes til” med etagedækket
mellem kælder og stueetage. Herefter monteres skiftevis alle vægelementer på en etage og alle
dækelementer i etageadskillelsen herover. Det er en forudsætning for montage af vægelementer på
en ny etage, at fugerne i etageadskillelsen monteret umiddelbart før, er udstøbt tids nok til, at fugerne
kan hærde og opnå tilstrækkelig styrke.
På Tegning A2 findes en montageplan for elementmontage af 4. sal.
- 77 -

17 Tids- og ressourcestyring
17 Tids- og ressourcestyring
Der er i dette kapitel beskrevet, hvordan tiden og ressourcerne i forbindelse med opførelse af råhuset
er planlagt. Tidsforbruget til de enkelte aktiviteter er vedlagt som Bilag 25. Den overordnede
start- og sluttidspunkt for opførelse af råhuset er bestemt som listet i tabel 17.1.
Tabel 17.1: Start- og sluttidspunkt for opførelse af råhus
Opførelse af råhus
Dato
Stat 4. april 2007
Slut 19. februar 2008
Der er i Bilag 25 forsøgt at forcere byggetiden, således bygværket kan overdrages til bygherre
hurtigst muligt. Der er ikke medtaget tidsforbrug til indledende undersøgelser og lign. Der i Bilag
25 beskrevet hvordan tidsstyringen er foretaget, hvor der ligeledes er udarbejdet Gantt-kort, vedlagt
som Tegning A3 og netværksplan, vedlagt som Tegning A4.
17.1 Ressourcestyring
Der er i Bilag 25.4 beskrevet hvor mange folk og hvilken materiel, der skal anvendes på projektet.
Den samlede bemandingsplan er meget varierende gennem perioden, hvilket skyldes, at der kun er
betragtet råhusarbejdet, hvormed der ikke er taget højde for, at andre aktiviteter kan forløbe samtidig.
Den samlede bemandingsplan er ikke søgt videre optimeret. Det største antal folk på projektet
er 16 mænd, laveste antal er 2 mænd. Den samlede bemandingsplan er vedlagt som Tegning
A5.
Der er ligeledes udarbejdet en materielplan, vedlagt som Tegning A5. Materielplanen er udelukkende
udarbejdet for udstyr af større betydning for projektet samt udstyr, som giver anledning til
store udbetalinger. Dette skyldes, at der skal udføres mange forskellige aktiviteter og at disse kan
foregå sideløbende. Ligeledes er det muligt, at anvende en del af udstyret på andre byggepladser,
da denne del kun skal anvendes i en lille del af byggeriets samlede byggetid. Dette er fordelagtigt,
da udstyret dermed sikre en produktion og indtjener til udgifter, der er forbundet med materiellet,
såsom afskrivninger og vedligeholdelse.
- 79 -

18 Tilbud på råhusarbejde
18 Tilbud på råhusarbejde
Prisen for det samlede råhusarbejde er i Bilag 26 beregnet til:
21.118.118,64 kr. ekskl. moms
Tilbuddet er beregnet ud fra vejledende priser angivet i [V&S, 2003], [V&S, 2004] og [bef.dk].
Ved anvendelse af de to førstnævnte, er følgende forudsat:
”At der er tale om udførelse af et nyt bygningsarbejde på en normal grund med rimelige
arbejdsbetingelser”
”Tiden er angivet som det totale mandtimeforbrug for udførelsen af arbejdet”
”Materialeprisen består af bruttoprisen fratrukket eventuel rabat bortset fra kasserabat.
Normalt byggepladsspild på 10 % og transport af materialer til byggepladsen er indregnet
i prisen”
”Lønningerne er beregnet på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for
året 2002. Lønnen er efterfølgende fremskrevet til det aktuelle niveau”
I alle lønninger er der medregnet sociale ydelser, som, jf. [V&S, 2004, p. 5], er sat til 40,05% af
timelønnen.
I [V&S, 2004, p. 8] er angivet, at indeks for Nordjylland er 0,85 i forhold til priserne opgivet ved
indeks 1. Priserne er derfor reguleret iht. dette.
Det skal bemærkes, at der i tilbuddet ikke er medregnet udgifter til rådgivende ingeniører, hvilket
vil sige at tilbuddet er uden statisk dokumentation. Ligeledes skal det bemærkes, at tilbuddet kun
er gældende for opførelse af Østfløjens råhus uden de 2 mellembygninger.
18.1 Finansiering
For det meste er det således, at entreprenøren skal udbetale løn til medarbejdere inden første udbetaling
falder fra bygherre. Derfor er finansieringen af et projekt afhængig af størrelsen af entreprenørens
likviditet eller kassekredit. Såfremt der er tale om en kassekredit, er det vigtigt at se på
renteudgifterne i forbindelse med, at der trækkes på denne.
Mht. betalingsformen er det således, at denne aftales indbyrdes mellem bygherre og entreprenør.
Der foreligger ingen restriktioner for sådanne, såfremt begge parter kan gå ind for betalingsformen.
To sædvanlige betalingsformer angivet i AB 92 §22 er:
- 81 -

18.1 Finansiering
En månedlig acontobegæring, hvor det udførte arbejde opgøres vha. enhedspriser og sendes
til bygherre, som har 15 dage til at gennemse, godkende og betale denne.
En betalingsplan, hvor bygherre betaler ud fra forløbet af byggeriet. Byggeriet kan således
opdeles i milepæle, hvor der indbetales efter udført arbejde
Det er valgt at anvende metode 2, hvor der opstilles en betalingsplan for bygherre. Den opstillede
betalingsplan er listet i tabel 18.1. Såfremt der ønskes nærmer beskrivelse af indholdet af de enkelte
poster henvises til Bilag 26 og Tegning A3.
Betalingsdag
(efter 4. april)
Tabel 18.1: Betalingsplan for opførelse af råhus
Aktiviteter Pris At betale
20 - Prøveramninger inkl.
jordbundsanalyser
48 - Ramning af spunsvæ
- Udgravning af kælder
- Pæleramning (50 %)
79 - Pæleramning (50 %)
- Støbning af kælder
141 - Montage af stueplan
inkl. fugearbejde
178 - Montage af 1. sal
inkl. fugearbejde
215 - Montage af 2. sal
inkl. fugearbejde
252 - Montage af 3. sal
inkl. fugearbejde
289 - Montage af 4. sal
inkl. fugearbejde
322 - Montage af 5. sal
inkl. fugearbejde
1.715.822,39
1.715.822,39
1.665.288,92
852.121,73
1.787.061,38 4.304.473,03
1.787.061,38
1.361.064,24 3.148.125,62
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
1.991.616,27
SUM 21.118.118,64
For at give et overblik over, hvorledes finansieringen hænger sammen for entreprenøren, er der
opstillet et finansieringsdiagram for betalingsplanen.
- 82 -

18 Tilbud på råhusarbejde
25.000.000,00
20.000.000,00
Kroner
15.000.000,00
10.000.000,00
5.000.000,00
Indbetalingskurve
Indtægtssum
Udbetalingskurve
Omkostningskurve
Finansiering
0,00
0 50 100 150 200 250 300 350 400
-5.000.000,00
Dage
Figur 18.1 Finansieringsdiagram for opførelse af råhus
Finansieringsdiagrammet er opbygget af 5 grafer. Den lyseblå omkostningskurve viser de samlede
omkostninger for entreprenøren. Denne indeholder materialer, lønninger samt et tillæg til dækning
af indirekte omkostninger. Betaling af disse omkostninger er sat til at ske senest 30 dage efter
omkostningen. Den sorte kurve viser derfor udbetalingen for de nævnte omkostninger, svarende
til omkostningskurven forskudt med 30 dagen.
Den røde kurve viser entreprenørens samlede indtægt, hvori der er indregnet fortjeneste på 10 %.
Den blå kurve viser indbetalinger fra bygherre. Denne er opstillet ud fra tidsplanen, således at
betalingerne falder i passende størrelser med passende intervaller. Indbetalingskurven svarer til
indtægtskurven forskudt med 2 uger. Det er valgt, at første betaling, som er for diverse forundersøgelser,
skal falde efter 20 dage.
Sidste kurve er finansieringskurven. Denne viser hvornår entreprenøren har overskud på byggeriet
og hvornår der skal trækkes på kassekreditten. Det er ud fra kurverne bestemt, at det maksimale
underskud er efter ca. 2 mdr., hvor der er et underskud på entreprenørens betalingsbalance på ca.
1.580.000kr . For at bestemme om dette er rentabelt for entreprenøren, skal underskuddet vejes
op imod de renteindtægter, som entreprenøren får i resten af forløbet, hvor der er overskud på
betalingsbalancen.
- 83 -

19 Konklusion
19 Konklusion
I dette projekt er der arbejdet med dele af KMD A/S´s nye domicil på Stuhrs Brygge i Aalborg.
Ud fra en skitseprojektering af tre forskellige opbygninger af de stabiliserende elementer i bygningen
er det vurderet, at en opbygning med stabiliserende kerner omkring trappe- og elevatorskakte
er den bedste løsning. Profilerne, som kernerne består af, er regnet med momentstive samlinger,
således der er opnået en større stivhed af hvert element og heraf også større stivhed af hele
kernen. Der er regnet på den sikre side, idet der er set bort fra vægstykkerne over og under dør- og
vindueshuller. Det er bestemt, at der er nødvendigt, at indføre yderligere stabiliserende vægge, ud
over de tre kerner.
De dimensionsgivende vandrette laster på de stabiliserende kerner og vægge er bestemt ud fra 12
forskellige lasttilfælde, hvor vindretning og placering af resultanten fra vinden er ændret idet
vindlast er regnet dominerende.
For et enkelt element, i en kerne, er der dimensioneret en lodret samling til at optage forskydningskræfterne
fra de lodrette laster. Ligeledes er træksamlinger mellem vægge og etagekryds
dimensioneret.
Ud over stabiliserende kerner og vægge er der i konstruktionsdelen af projektet dimensioneret
dækelementer til etageadskillelsen mellem stuen og 1. sal. Dækkene er beregnet som forspændte
betonelementer med udsparinger fastlagt ud fra anbefalinger fra Spæncom A/S. Dette er foretaget,
idet det er forudsat, at elementerne skal præfabrikeres.
I anvendelsesgrænsetilstanden er beregnet den forspændingskraft som linerne i dækelementet skal
opspændes med, således der ikke opstår revner. Forspændingskraften er forøget i forhold til den
initielle forspændingskraft for at tage højde for det spændingstab, der kommer i dækkets levetid
pga. svind og krybning af betonen samt relaxation af linerne. For det samlede etagedæk er der
fastlagt nødvendig randarmering således robusthedskravene fra DS 411 er opfyldt. Herudover er
der ved brug af to forskellige metoder, bjælketeori og stringer-metode, fastlagt fugearmering i
samlingerne mellem dækelementerne. Den nødvendige sammenhæng af dækarmeringen er sikret
ved at beregne nødvendige forankringslængder for hhv. randarmeringen ved hjørner og fugearmeringens
forankring til randarmeringen.
Beregningerne vedr. geotekniske problemstillinger er foretaget på baggrund af en udleveret geoteknisk
rapport for området samt rammejournaler og CASE- og CAPWAP-resultater for prøvepæle.
- 85 -

18.1 Finansiering
Der er undersøgt muligheden for direkte fundering på den del af Østfløjen, hvorunder der er kælder.
Det er beregnet, at bæreevnen er overholdt i brudgrænsetilstanden, men pga. differenssætninger
mellem gavl og facade er det fundet nødvendigt, at denne del også pælefunderes. Dette er ikke
videre behandlet i projektet.
Der er i projektet afgrænset til kun at beregne pæle til fundering af en enkelt af de stabiliserende
kerner. Ved sammenligning af bæreevnen betemt ved CASE- og CAPWAP-målingerne samt bæreevnen
beregnet ved Den Danske rammeformel (DDR), er der på den sikre side anvendt resultater
fra DDR, idet denne giver den mindste bæreevne.
Der er dimensioneret spunsvægge, således der kan udgraves til støbning af kælder. Spunsvæggene
er dimensioneret i både udrænet og drænet tilstand, da spunsvæggene er placeret i ler. I den udrænede
tilstand blev der beregnet en del negative jordtryk, der ikke kan overføres til spunsen. Herved
er trykket på spunsvæggen i disse områder udelukkende vandtryk.
I den drænede tilstand er der ikke beregnet negative jordtryk, hvormed den drænede tilstand er
fundet dimensionsgivende. Det er beregnet, at spunsvæggene skal presses 10,75m ned i jorden
fra nuværende terræn.
Idet spunsvæggene er presset 10,75m i jorden, afskærer de alle jordlag, hvori der kan forekomme
en vandret strømning til byggegruben. Det er derfor i denne situation forudsat, at bortledning
af eventuel indtrængende vand i byggegruben kan fjernes med et antal pumper placeret i render i
selve byggegruben.
Der er betragtet en situation, hvor der i stedet for spunsvægge er udgravet til kælder med et anlæg
på 1:1 i siderne. Idet der ikke foreligger prøvepumpninger og pejlinger er der undersøgt forskellige
kombinationer af den hydrauliske ledningsevne og rækkevidden af boringen. Ud fra beregningerne
er det vurderet, at den valgte hydraulisk ledningsevne og rækkevidde er fornuftige valg for
de pågældende jordbundsforhold.
Der er udarbejdet et forslag til byggepladsindretningen ud fra de behandlede arbejder. Ligeledes
er der opstillet en tidsplan for råhusarbejdet ud fra tidsberegninger for de nævnte arbejder. Til
sidst er der foretaget en kalkulation af prisen på råhusarbejdet samt udarbejdet en finansieringsplan
for entreprenøren.
Pæleramning er den første aktivitet, der skal iværksættes idet udgravning til byggegruben ikke kan
indledes før pælene til fundering af kælderen er rammet. Årsagen til dette er, at det er valgt ikke at
skulle løfte rambukken ned i byggegruben.
Nedpresning af spunsvæggen foretages indledende på tre af siderne. Når udgravning til byggegruben
er så tilpas langt fremme, at gravemaskinen kan stå på kanten af byggegruben og herfra udgrave
resten, skal den sidste side af spunsvæggen nedpresses. Imens dette foregår, fortsætter rambukken
med at ramme pæle til den resterende del af bygningen.
- 86 -

19 Konklusion
Forskalling og støbning af kælderen er planlagt udført i to faser. I fase 1 udstøbes terrændækket
mens fase to indeholder forskalling og støbning af kældervægge.
Elementmontagen, og specielt tidsforbruget hertil, er antaget udført efter ”just in time” princippet,
hvor elementerne først ankommer til byggepladsen på det tidspunkt, hvor de skal monteres. Herved
minimeres antallet af gange elementerne skal anhugges til kun én gang pr. element når det
ikke skal henlægges på pladsen først.
Byggepladsindretningen er planlagt således, de planlagte aktiviteter kan udføres på den mest optimale
måde uden, at der er generende elementer, der influerer på arbejdet. Der er planlagt to situationer
for indretning af byggepladsen, hvor den største forskel er, at kranen først opstilles når
støbning af kælderen er færdig.
Ved tidsplanlægningen blev det bestemt, at byggeperioden for råhusarbejdet, der er behandlet i
dette projekt, forløber over knap 11 måneder. Det er forsøgt at forcere byggetiden så meget som
muligt, således bygningerne kan overdrages til bygherre så hurtigt som muligt.
Til sidst er der udført en kalkulation på det planlagte råhusarbejde inkl. Byggepladsindretning.
Det er beregnet, at den samlede pris for bygherre er godt 21 mio.
kr , hvori der, udover de direkte
udgifter til materialer og arbejdsløn, er indregnet forventede udgifter til administration, risikotillæg,
finansiering samt et ønsket dækningsbidrag på 10% .
- 87 -

20 Referenceliste
20 Referenceliste
[bef.dk] Betonelement foreningen
Overslagspriser for betonelementer novenber 2005
http://betonfr.inforce.dk/graphics/betonelementforeningen/html_pdf_xls_lign_docs/Overslagspr
iser%2C%november%202005%2C%20v1.doc
Hentet: 12-05-06 81
[BR95, 1995] Bygningsreglement for erhverv- og etagebyggeri, 1995
Erhvervs- og boligstyrelsen 38
[DS 410, 1998]: Norm for last på konstruktioner
Dansk Standard
Dansk Standard 1998 26
[DS 411, 1999] Norm for betonkonstruktioner
Dansk Standard
Dansk Standard, 1999 36
[Geoteknisk Institut, 1992] Bæreevneforøgelse af kældervægsfundamenter, GI Info 3.6
Geoteknisk Institut 48
[Hansen og Sørensen, 2005]: DGF - Bulletin 18, Funderingshåndbogen, Afsnit 8 - Grundvand
Hansen, Henning Kryger og Sørensen, Ellis
Dansk Geoteknisk Forening 56
[Kloch, 2002] Notat vedr. Spændbeton
Kloch, Søren
Aalborg Universitet, Institutet for Bygningsteknik, 2002 36
[Olsen et al., 2001]: Anlægsteknik
Olsen, Willy; Fisker, Søren; Møller, Henning; Mathiasen, John; Markussen, Verner
Polyteknisk Forlag, 2001, 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-502-0795-4 71
[spaencom.dk] Spæncom A/S
Anbefalinger til dimensioner på huldæk
www.spaencom.dk/page3967.aspx
Hentet: 19-04-06 35
[stuhrsbrygge.dk]: TK Development
Illustration af byggeri
www.stuhrsbrygge.dk (Presse)
Hentet: 20-02-06 11
[V&S, 2003] V&S Prisbog - Husbygning
V&S Byggedata A/S
ISSN: 1601-7285 81
- 89 -

18.1 Finansiering
[V&S, 2004] V&S Prisbog - Anlæg
V&S Byggedata A/S
ISSN: 1601-7269 81
[voldgift.dk] Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsbranchen
Information om ABR 89
www.voldgift.dk/regler/abr-89.htm
Hentet: 07-05-06 60
- 90 -

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, B-sektoren, 6. semester, 2006, Gruppe C115