Hovedrapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

it.civil.aau.dk

Hovedrapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

KMD – Stuhrs Brygge

Hovedrapport

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet

B-sektoren

6. semester, 2006

Gruppe C115


1 Forord

Titel:

Tema:

Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner

Projektperiode: 1. februar 2006 – 26. maj 2006

Årgang:

6. Semester

Gruppe: C 115

Allan Michaelsen

Heine Iver Jørgensen

Kenneth Daugård Terkelsen

Morten Grotkjær Hansen

Niels Gustav Jørgensen

Thomas Horsager

Rapporten omhandler problemstillinger i forbindelse

med opførelse af KMD’s nye domicil ved Aalborg

Havnefront. Emnerne der er berørt er de bygge og

anlægsmæssige problemstillinger i forbindelse med

opførelse samt fundering og konstruktion af enkeltdele.

I den anlægstekniske del er der opstillet tids- og bemandingsplaner

for byggeriet, samtidig med at der er

beregnet en pris på opførelse af råhuset. Ligeledes er

byggepladsen indrettet mht. byggepladsveje, skurby

og materialelagre.

I konstruktionsdelen er bygningens stabilitet klarlagt,

hvorefter der er dimensioneret betonelementer i form

af dæk og stabiliserende kerner. Ved branddimensionering

af dækelementer er der taget udgangspunkt i

egne reduktionsfaktorer bestemt ved brandforsøg.

I den geotekniske del er byggegrunden vurderet og

der er undersøgt nødvendigheden af grundvandssænkning

i forbindelse med anlæggelse af kælder. Der er

dimensioneret spunsvægge til byggegruben og der er

dimensioneret pæleværk under en udvalgt kerne.

Vejledere:

Oplagstal:

Hovedrapport:

Bilag:

Appendiks

Tegninger:

Hjemmeside:

Christian Frier (AAU – Konstruktion)

Benjaminn Nordahl Nielsen (Carl Bro A/S – Geoteknik)

Willy Olsen (AAU – Anlægsteknik)

10 stk.

92 sider

418 sider

124 sider

16 stk.

http://www.civil.auc.dk/~terkel04

- 3 -


1 Forord

1 Forord

Denne rapport er udarbejdet af gruppe C115 på B-sektorens 6. semester ved Aalborg Universitets

Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Rapporten er udarbejdet ud fra temaet ”Projektering og

udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner”. Hovedemnerne for rapporten og deres procentvise

fordeling er følgende:

Konstruktion 40 %

Geoteknik 30 %

Anlægsteknik 30 %

Rapporten henvender sig til læsere med et grundlæggende kendskab til dimensionering og projektering

af bygninger indenfor de tre hovedemner.

Kildelisten er udført separat, således at det kun er de kilder, der forefindes i hovedrapporten, som

findes i hovedrapportens kildeliste. Det samme gør sig gældende for bilagsrapporten. Henvisninger

til kilder vil være udført efter Harvard-metoden [Forfatterens efternavn, Udgivelsesår, p. XX].

Figurer og tabeller i rapporten er nummereret separat og fortløbende.

Til hovedrapporten er der vedlagt bilag, appendiks, tegningsmappe og bilags-CD. Henvisninger til

disse vil se ud som følgende:





Bilagsrapport: Bilag xx, hvor xx er nummeret på det afsnit der henvises til

Tegningsmappe: Tegning xx, hvor xx henviser til tegningens nummer

Appendiks: Appendiks x, hvor x henviser til bogstavet appendikset har

Bilags-CD: [CD\bibliotek\filnavn], hvor biblioteket er navnet på den mappe, som findes i

roden på cd’en og filnavn er filens fulde navn

I forbindelse med projektenhedskurset ”Informationsteknologi” er der udarbejdet en hjemmeside.

Hjemmesidens opgave er at informere interessenter i gruppens projektarbejde samt udveksle arbejdsblade

med vejleder. Hjemmesiden findes på adressen:

http://www.civil.auc.dk/~terkel04

- 5 -


2 Indhold

2 Indhold

1 FORORD ...................................................................................................................................................... 5

2 INDHOLD..................................................................................................................................................... 7

3 INDLEDNING.............................................................................................................................................. 9

4 BESKRIVELSE AF BYGGERIET .......................................................................................................... 11

5 STATISK ANALYSE ................................................................................................................................ 17

5.1 OPBYGNING AF KMD-BYGNING .......................................................................................................... 17

5.2 OPBYGNING AF ØSTFLØJ...................................................................................................................... 19

5.3 STABILITET .......................................................................................................................................... 21

6 DETAILDIMENSIONERING AF KERNER.......................................................................................... 25

7 KONSTRUKTIONSSAMLINGER .......................................................................................................... 29

7.1 FORSKYDNINGSSAMLING ..................................................................................................................... 30

7.2 TRÆKSAMLING .................................................................................................................................... 31

7.3 ETAGEKRYDS....................................................................................................................................... 32

8 ETAGEDÆK.............................................................................................................................................. 35

8.1 ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND ........................................................................................................ 36

8.2 BRUDGRÆNSETILSTAND ...................................................................................................................... 37

8.3 BRANDDIMENSIONERING ..................................................................................................................... 38

9 BUNDFORHOLD ...................................................................................................................................... 43

10 DIREKTE FUNDERING UNDER KÆLDER ........................................................................................ 47

11 PÆLEFUNDERING.................................................................................................................................. 49

11.1 PRØVEPÆLE ......................................................................................................................................... 49

11.2 PÆLEVÆRK .......................................................................................................................................... 49

12 SPUNSVÆG ............................................................................................................................................... 51

12.1 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG............................................................................................................. 53

12.2 VIRKNING AF VANDTRYK..................................................................................................................... 53

13 GRUNDVANDSSÆNKNING................................................................................................................... 55

13.1 FORURENING........................................................................................................................................ 56

13.2 VURDERING ......................................................................................................................................... 56

14 ORGANISATION ...................................................................................................................................... 59

14.1 DISKUSSION AF ENTREPRISEFORM........................................................................................................ 59

15 BYGGEPLADSINDRETNING ................................................................................................................ 63

15.1 RØMNING AF BYGGEPLADSEN.............................................................................................................. 63

15.2 INDRETNING AF BYGGEPLADS .............................................................................................................. 64

16 UDFØRELSE ............................................................................................................................................. 69

- 7 -


5.1 Opbygning af KMD-bygning

16.1 PÆLERAMNING.....................................................................................................................................69

16.2 BYGGEGRUBE.......................................................................................................................................70

16.3 STØBNING AF KÆLDER .........................................................................................................................71

16.4 TILFYLDNING AF JORD..........................................................................................................................76

16.5 ELEMENTMONTAGE..............................................................................................................................77

17 TIDS- OG RESSOURCESTYRING.........................................................................................................79

17.1 RESSOURCESTYRING ............................................................................................................................79

18 TILBUD PÅ RÅHUSARBEJDE...............................................................................................................81

18.1 FINANSIERING ......................................................................................................................................81

19 KONKLUSION...........................................................................................................................................85

20 REFERENCELISTE..................................................................................................................................89

- 8 -


3 Indledning

3 Indledning

Der er i denne rapport behandlet projektering og udførelse af KMD-bygningen, som er en del af et

større ombygningsprojekt af området Stuhrs Brygge i Aalborg, som illustreret på figur 3.1. KMD

A/S har indtil nu været beliggende på tre forskellige lokaliteter i Aalborg, hvor den nye KMDbygning

skal samle KMD’s afdelinger i Aalborg under et. Som udgangspunkt er der betragtet

projekteringen og udførelsen af råhuset, hvor der primært er fokuseret på overordnede konstruktionselementer.

Der er i denne rapport anvendt udleveret tegningsmateriale som grundlag for projekteringen.

Figur 3.1: Placering af området Stuhrs Brygge

En væsentlig problemstilling for bygninger af en vis størrelse, er sikring af den overordnet stabilitet.

Ofte er det i bygherrens interesse, at bygningen udformes med så få indvendige vægge som

muligt, da dette øger indretningsmulighederne. Dette betyder, at stabiliteten skal varetages af få

konstruktionselementer i bygningen, hvilket naturligvis stiller større krav hertil. Den overordnede

stabilitet i bygningen skal derfor fastlægges og stabiliserende konstruktionselementer skal dimensioneres.

Da bygningen er beregnet til kontorfaciliteter for en virksomhed i en branche med konstant udvikling,

er det vurderet, at der fra bygherrens side er ønske om, at en stor del af de indvendige vægge

- 9 -


5.1 Opbygning af KMD-bygning

udføres som lette stålkonstruktioner. En omrokering af den indvendige opbygning er derfor relativt

let og ændrer ikke på bygningens stabilitet. Etagedækkene spænde i hele bygningens bredde,

hvor det er vurderet, at nedbøjninger og revner ved normale slaptarmeret betonelementer, vil være

for store. Dermed skal det undersøges, om det er muligt at anvende forspændte etagedæk, der

spænder i hele bygningens bredde.

Den overordnede stabilitet skal ligeledes sikres ved fundamenterne. Der er som udgangspunkt

anvendt den udleverede geotekniske rapport, vedlagt som Appendiks C, hvori der er beskrevet

resultater fra adskillige boreprøver foretaget på området. Da bygningen er placeret tæt ved havnefronten,

skal det undersøges, hvilke konsekvenser dette har for funderingen af bygningen.

Da der fra bygherrens side er ønsket en kælder under en del af bygningen, skal udførelsen af denne

undersøges. I forbindelse med udgravning af kælderen kan der opstå problemer med grundvandet,

hvilket ligeledes skal undersøges.

For at sikre ordentlige arbejdsforhold under opførelse af kælder, er det nødvendigt at holde den

omkringliggende jord væk, hvor der i denne rapport er anvendt en spunsvæg. Efter kælderen er

opført, kan et højt grundvandspejl forårsage vandindtrængning i kælderen, hvorfor kælderkonstruktionen

skal udføres således den er vandtæt.

Der skal fastlægges et tidsforløb for opførelsen af råhuset. Det er ofte i bygherrens interesse at

byggeriet færdiggøres så hurtigt som muligt, hvorfor det bør undersøges, hvordan det udføres,

uden at der anvendes en uhensigtsmæssig mængde af ressourcer. Bygherre og entreprenør har

oftest modstridende interesse i betalingstiden, hvorfor der skal udarbejdes en betalingsplan, som

er hensigtsmæssig for begge parter. Ligeledes skal opførelsen af byggeriet klarlægges, herunder

elementmontage og byggepladsindretning.

- 10 -


VM VM TT

4 Beskrivelse af byggeriet

4 Beskrivelse af byggeriet

Bygningen indgår som en del af en ny bydel i Aalborg ved Stuhrs Brygge. Bygningen opføres i to

sektioner forbundet med to mellembygninger over den gamle tørdok som vist på figur 4.1.

Figur 4.1: KMD´s kontorbygning set fra nord [stuhrsbrygge.dk]

Sektionerne opføres i 6 etager med kælder under enkelte dele af komplekset. Bygningernes højde

er ca. 30m og bygningernes bredde er ca. 14,5m . Figur 4.2 viser øst- og vestfløjen med udvendige

mål.

120

14,5

N

14,5

40

140

Figur 4.2: KMD bygningerne på Stuhrs Brygge, mål i m

- 11 -


5.1 Opbygning af KMD-bygning

Vestfløjen har en længde på ca. 140 m og Østfløjen ca. 120 m . De to mellembygninger har et

spænd på ca. 40m .

Bygningerne opføres som et skalmuret elementbyggeri med bagmur af præfabrikerede betonelementer.

Fundament og kælder in-situ støbes. Nederste etage skalmures med blådæmpede blødstrøgne

sten, mens de resterende 5 etager opmures i røde maskinsten og vandskures hvide. Figur

4.3 viser et udsnit af Østfløjen under opførsel samt samlingen mellem vestfløjen og mellembygning

syd.

Figur 4.3: Tv. facade på Østfløj. Tv. facade på vestfløj ved samling med mellembygning syd

Mellembygning nord er vist på figur 4.4, hvori der fremgår samling mellem mellembygning nord

og vestfløj. Den konstruktive opbygning er pænt indpakket i metalplader, hvormed mellembygning

nord virker som en let og simpel forbindelse mellem de to fløje.

Figur 4.4: Mellembygning nord. Tv. samling med vestfløj. Th. spænd mellem vest- og Østfløj

Som det ligeledes fremgår, spænder mellembygning nord mellem vest- og Østfløj uden understøtninger.

Mellembygning nord er løftet op, således den forbinder 3. og 4. sal på de fløje og vil derfor

ikke lukke udsigten af, ud til Limfjorden, for personer i området mellem fløjene. Mellembygning

nord er en gitteropbygning med glasfascader, hvilket sikre den lette fremtoning. Bredden af

mellembygning nord er anslået til ca. 4m .

- 12 -


4 Beskrivelse af byggeriet

Mellembygning syd er ligeledes opbygget med glasfacader, men har en ikke den samme lette

fremtoning som mellembygning syd, som det fremgår af figur 4.5. Dette skyldes, at mellembygning

syd forbinder vest- og Østfløj på 2. – 4. sal og er af opbygget af betonbjælker, som ligeledes

skal indpakkes i metalplader. Mellembygning syd spænder mellem de to fløje og er i midten understøttet

af en kunstig ø, i tørdokken. Mellembygning skal, foruden at være forbindelsesled mellem

de to fløje, ligeledes er en del af bygningen hovedgang, da denne skal være at finde på den

kunstige ø.

Figur 4.5: Mellembygning syd. Th. samling med Østfløj. Tv. spænd mellem vest- og Østfløj

På figur 4.6 og figur 4.7 kan er tegninger af facaderne på de to bygninger vist, hvor det fremgår at

der på taget af begge bygninger etableres ventilationshus. Figur 4.6 og figur 4.7 er vedlagt som

Tegning K1.

Vestfacade - Østfløj

Østfacade - Østfløj

Figur 4.6: Facader på Østfløj

- 13 -


5.1 Opbygning af KMD-bygning

Vestfacade - Vestfløj

Østfacade - Vestfløj

Figur 4.7: Facader på Vestfløj

- 14 -


KONSTRUKTION


VM VM TT

5 Statisk analyse

5 Statisk analyse

Der er i dette kapitel indledningsvis betragtet hele KMD-bygningen, hvorefter der er afgrænset til

bygningens Østfløj.

Først er princippet for den statiske opbygning analyseret, efterfulgt af en beskrivelse af Østfløjens

stabilitet. Ud fra den tidligere beskrivelse af KMD-bygningen er det muligt at redegøre for den

samlede stabilitet samt statiske opbygning af hele konstruktionen inden dimensioneringen af de

enkelte delelementer.

5.1 Opbygning af KMD-bygning

KMD-bygningen er som illustreret på figur 5.1 opbygget af to modstående bygninger, hvor der er

benyttet samme opbygning med gennemgående vertikale trappeopgange og elevatorskakte. Yderlige

er de indvendige skillevægge placeret forskelligt. Idet skillevæggene er opbygget som

gipsvægge og ikke er placeret ens på hver enkelt etage, er de i det efterfølgende ikke betragtet

som stabiliserende.

N

Figur 5.1: Plantegning af byggeriet (stuen)

Som stabiliserende kerner og bærende elementer er cellerne omkring trappeopgange, elevatorskakte

samt betonelementerne i bagmuren betragtet. Yderligere er mellembygningernes stabiliserende

betydning gennemgået i det følgende. Placeringen af mellembygning nord og syd ved

KMD-bygningen er illustreret på figur 5.2.

- 17 -


5.1 Opbygning af KMD-bygning

Figur 5.2: KMD-bygningen i udeformeret tilstand med mellembygningernes placering over terræn

Mellembygning nord er opbygget ud fra et gitterprincip med hhv. tryk og trækstænger, som illustreret

på figur 5.3. Der er set bort fra opbygningen af mellembygning syd.

Ved tilslutningen af mellembygningerne til de to fløje, er det ud fra konstruktionsmæssigt hensyn

ikke muligt at etablere en stiv forbindelse, hvorved mellembygningen er betragtet som en høj

simpelt understøttet bjælke, illustreret på figur 5.3.

Figur 5.3: Statisk opbygning af mellembygning nord

Ved en horisontal belastning af konstruktionen, er mellembygningernes bidrag til stabiliteten ikke

medtaget. Dette er gjort velvidende om, at de har et væsentligt bidrag til den stabiliserende del,

eftersom tryk- og trækstænger har stor stivhed. Deformationen af mellembygning nord vil derfor

blive, som illustreret på figur 5.4 og er derfor ikke omtalt yderligere i det efterfølgende.

- 18 -


5 Statisk analyse

Østfløj

Vestfløj

Figur 5.4: Deformeret tilstand af KMD-bygningen, illustrativt fortegnet

5.2 Opbygning af Østfløj

Idet der ikke er medtaget stabilitet fra mellembygningerne, er der i det efterfølgende alene beskrevet

stabiliteten af Østfløjen. Figur 5.5 illustrerer opbygningen af de enkelte etager, hvor kernerne

omkring trappeopgangene og elevator er markeret med grå.

Figur 5.5: Etageopbygning af Østfløj

- 19 -


5.2 Opbygning af Østfløj

Den bærende bagmur er markeret med rød og blå, hhv. lodretbærende vægge med huller til vinduer

samt stabiliserende vægge uden huller. Ud fra dette, er det muligt at redegøre for fløjens stabilitet

ud fra forudsætninger omkring elementernes understøtning. Figur 5.6 illustrerer hele Østfløjen,

hvor kernerne er gennemgående samt markering af sammenbygningen mellem mellembygningerne

og fløjene, der er markeret med gult.

Figur 5.6: Opbygning af Østfløjen

Til beregning af konstruktionens modstandsevne overfor lastpåvirkninger, er det nødvendigt at

opbygge en beregningsmodel til bestemmelse af påvirkningen på det enkelte konstruktionselement.

Der er i det efterfølgende redegjort for, hvilken beregningsmodel samt hvilke nødvendige

antagelser, der er anvendt for opstilling af konstrutionens statiske opbygning. Til bestemmelse af

lastpåvirkningen ved de stabiliserende vægge, er det forudsat, at der er en ensformig flytning af

hele bygningen. Herved er etagedækket betragtet som uendeligt stift og kraftoverførende for

vandrette laster.

Der er antaget lange smalle vægge samt simple rektangulære elementer, hvormed de vandrette

laster, ud fra beregningsmodellen, kun kan optages af de stabiliserende vægge omkring deres

stærke akser. Understøtningen af væggene omkring deres svage er akse betragtet som chanier.

Figur 5.1 illustrer princippet for opbygningen af det statiske system for KMD-bygningen i et plant

snit ved f.eks. en trappeopgang, hvor facadevæggene overfører de vandrette belastninger til de

stabiliserende kerner via etagedækket.

- 20 -


5 Statisk analyse

Facade

Dæk

Stabiliserende kerne

Figur 5.7: Princip for statisk opbygning af projekteret konstruktion

Som illustreret på figur 5.7, er samlingerne mellem vægge, dæk og stabiliserende kerner charnier,

idet disse ikke er momentoverførende.

5.3 Stabilitet

En bygning anses for stabil, når alle bygningsdele er i stabil ligevægt og kan modstå givne kraftpåvirkninger.

Derfor er der i dette afsnit betragtet kræfternes forløb gennem bygningen, hvilket er

illustreret ved udtagne bygningsdele, hvorudfra selve stabiliteten er illustreret.

Der er følgelig betragtet to systemer til beskrivelse af stabiliteten; det afstivende system, der optager

alle de vandrette kræfter, samt det bærende system, der optager alle de lodrette kræfter. Der er

mulighed for, at samme element tilhører begge systemer, eksempelvis en lodret væg der optager

vandret kraft i eget plan og samtidig optager lodret kraft fra overliggende etagedæk.

Det er i kapitel 4 beskrevet, at bygningen er bestående af en skalmur i teglsten og bagmur i beton.

Vindlasten på facaden fordeles ved ren pladevirkning ud på etagedækkets spændvidde. Det er

antaget, at skalmuren ikke bidrager til det bærende system, men kun bagmuren er bærende. Overordnet

virker alle elementer i bygningen til både det afstivende- og bærende system afhængig af

lasttilfældet. Både bagmur og kerner bidrager altid til det bærende system.

Der skal ved projekteringen af bygningen tages højde for de skiver, hvori der er huller fra dør- og

vinduesåbninger samt mellembygningerne mellem øst og Vestfløj. De dele af et vægelement, der

er vertikalt gennemgående, kan er regnes fuldt bærende. I det afstivende system skal der tages

forbehold for mindre stabiliserende virkning pga. huller, der kan dog indregnes ekstra armering i

overliggere og deslige.

Den rummelige stabilitet er i det følgende analyseret for KMD-bygningens Østfløj. Østfløjen er

betragtet som stående alene, uden mellembygninger.

Den projekterede KMD-bygning er, som beskrevet i kapitel 4, et såkaldt elementbyggeri bestående

af skiver bygget op omkring stabiliserende kerner. Den statiske opbygning er illustreret på

figur 5.7, afsnit 5.2.

- 21 -


5.3 Stabilitet

Der kan ved opførelse af et skivebyggeri, såsom KMD-bygningen, nævnes følgende fordelagtige

principper. Når lastpåvirkningen sker i skivens eget plan, vil bæreevnen ofte opnå største værdi,

ved dette forstås skivevirkning (søjlevirkning). Påvirkes skiven på tværs af (skive)planet, forstås

dette som pladevirkning (bjælkevirkning). Vridningspåvirkede skiver optager ligeledes lastpåvirkninger

ved pladevirkning. Disse principper er udnyttet til at sikre konstruktionens stabilitet.

Lastpåvirkninger skal føres ned til bygningens fundament. Dette kan løses på forskellig vis afhængig

af, hvordan lastpåvirkningens resultant belaster væg- eller dækskivens plan. Afhængig af

antallet af skiveelementer eller stabiliserende kerner, samt placeringen heraf, kan konstruktionen

være bevægelig selv ved meget små belastninger, hvilket der skal tages hensyn til, da bygningens

stabilitet ellers ikke er sikret.

For at opnå stabil ligevægt er det den statiske bestemthed i konstruktionen, der er betydende. Ved

skivebyggeri er det betydende, om en skivekonstruktion er statisk overbestemt, bestemt eller ubestemt.

En statisk overbestemt skivekonstruktion er ikke stabil, hvorimod en statisk bestemt eller

ubestemt er stabil.

Som udgangspunkt skal en skive, for at være stabil, have tre uafhængige reaktioner, hvormed den

opfylder ligevægtsligningerne. Den kan derfor betegnes som værende statisk bestemt. På figur 5.8

er vist en statisk bestemt skivekonstruktion, hvor de lodrette bærende vægge er indspændte i bunden

og dækskiven har tre støttelinier.

a) b)

Figur 5.8: Statisk bestemt skivekonstruktion med dækskive understøttet af vægskiver. a) isomtrisk illustration, b)

belastningssituation

Østfløjen er analyseret for ovenstående stabilitetsprincipper. For at give et indblik i KMDbygningens

rumlige stabilitet, er der taget udgangspunkt i stueetagen, 1. sal og 2. sal. Følgelig er

vandret og lodret lastpåvirkning beskrevet og illustreret.

- 22 -


5 Statisk analyse

5.3.1 Lodret lastpåvirkning

Det er på figur 5.9 illustreret, hvordan den lodrette lastpåvirkning, stammende fra egen- og nyttelast,

er jævnt fordelt på dækket på 2.sal. Ved pladevirkning i spændretningen er lastpåvirkningen

fordelt ud på de lodrette bærende vægge på 1. sal. Spændretningen er angivet på figur 5.9. Endeligt

er lastpåvirkningen ført ned til fundamentet ved skivevirkning.

Figur 5.9: Lodret lastpåvirkning

5.3.2 Vandret lastpåvirkning

De vandrette lastpåvirkninger fra vind- og masselast skal ligeledes føres ned til fundamenterne.

Disse er fordelt gennem samme skiver som de lodrette lastpåvirkninger, men må nødvendigvis

fremkalde momenter og forskydningskræfter i væggenes planer ved skivevirkning. Samlingerne

mellem skiverne vil, afhængig af lastens størrelse, herved blive udsat for både træk, tryk og forskydning.

- 23 -


5.3 Stabilitet

Vha. forskydningslåse på dækelementerne, der er fastgjort til vægskiverne, kan disse føre vandrette

lastpåvirkninger fra facaderne til dækelementerne og videre til de stabiliserende kerner. Den

stabiliserende kerne vil dermed optage de vandrette lastpåvirkninger ved bøjning under forudsætning

af momentstiv forbindelse i fundamentet.

På figur 5.10 er det illustreret, hvordan lastpåvirkningen på østfacaden af Østfløjen, ved pladevirkning,

er fordelt videre til dækskiverne. Dækskiverne fører påvirkningerne videre til den stabiliserende

kerne. Den stabiliserende kerne optager følgelig de vandrette påvirkninger i fundamentet.

Figur 5.10: Vandret lastpåvirkning (røde pile er reaktioner, grønne pile er belastning)

- 24 -


6 Detaildimensionering af kerner

6 Detaildimensionering af kerner

I forbindelse med detaildimensionering af de stabiliserende vægge er der indlednings vis foretaget

en skitseprojektering samt en undersøgelse af alternative opbygninger til den nuværende opbygning.

Opbygningen af alternative udførelse er undersøgt ved følgende:



Konstruktion opbygget af søjler og etageplader, udført i træ

Konstruktion opbygget af søjle- og bjælkesystem udført af stål, med stabiliserende kerner

i beton

For nærmere beskrivelse af de alternative udførelser henvises der til Bilag 4, hvori det er bestemt,

at den nuværende opbygning er mest fordelagtig. Dette er begrundet med, at den nuværende opbygning

giver de bedste muligheder for indretning.

Den efterfølgende detaildimensionering er udført på baggrund af at bygningen er udført af betonelementer

både som stabiliserende og bærende vægge. For at bestemme den endelig opbygning af

de stabiliserende vægge er der udført en skitseprojektering af 3 forslag. Fælles for de tre forslag er

anvendelsen af kerner omkring trappeopgange. De tre forslag er foretaget ud fra følgende opbygning:




Forslag 1: En opbygning af enkeltstående vægge

Forslag 2: En opbygning af kerner og to profiler, hvor samlingerne er regnet som kræftoverførende

Forslag 3: En opbygning med kerne alene, hvor samlingerne ligeledes er regnet som

kræftoverførende

For en nærmere beskrivelse af skitseforslagene, samt beregningsforudsætning heraf henvises der

til Bilag 4. Der er i det efterfølgende anvendt skitseforslag 3, da det er vurderet, at denne er mest

fordelagtig mht. lastfordelingen og til indretning af etagedækket. Der er ved en nærmere og mere

detaljeret beregning, bestemt, at det er nødvendigt med flere stabiliserende vægge. Vægge er placeret

enkeltstående således, at de passer ind med den øvrige indretning. Den endelige opbygning

af de stabiliserende vægge og kerner er illustreret på figur 6.1.

NORD

Kerne 1 Kerne 2

Kerne 3

Figur 6.1: Opbygning af stabiliserende vægge og kerner

- 25 -


5.3 Stabilitet

Ved detaildimensioneringen er der regnet med varierende vægtykkelse af de tværsgående vægge

op gennem bygningen. Vægtykkelserne er listet i tabel 6.1.

Tabel 6.1: Vægtykkelse for de tværsgående stabiliserende vægge

Vægtykkelse

Stuen 500 mm

1. sal 400mm

2. og 3. sal 300 mm

4. og 5. sal 250mm

I forbindelse med detaildimensioneringen af de stabiliserende vægge er der taget højde for følgende

laster, som bygningen, iht. [DS 410, 1998], er regnet udsat for:






Egenlast

Vindlast

Snelast

Nyttelast

Vandret masselast

Der er undersøgt for træk- og trykspændinger for hhv. øverste og nederste etage, hvor spændingerne

er beregnet ud fra elasticitetsteorien. Der er ved påvirkning af vindlast undersøgt for 12

lasttilfælde, hvor der er taget højde for 4 vindretninger samt excentrisk placeret vindlast. Fordelingen

af vindlasten på etagerne, samt de 12 lasttilfælde er nærmere beskrevet i Bilag 2.6.

Til fordelingen af vindlasten er der opstillet følgende antagelser og forudsætninger:





Vindlasten er fordelt til vægskiverne efter deres stivheder og er beregnet ud fra elastiske

forudsætninger af hhv. etagedæk og vægskiver

Etagedækket er regnet som uendeligt stiv

Stivheder for vægskiverne er beregnet ud fra en geometrisk modellering af kerner

Vægskiverne er betragtet som lange udkragede bjælker

Ved den geometriske modellering er der set bort fra dør- og vinduesoverliggere og der er derved

regnet på den sikre side, idet stivheden for de enkelte vægskiver vil antage en større værdi, såfremt

overliggere er medregnet. Figur 6.2 illustrerer forskellen imellem den aktuelle opbygning og

modelleringen. Elementernes stivheder er beregnet vha. Free Sketch, der er en applikation til

STAAD.Pro. Data er vedlagt i Appendiks A.

- 26 -


6 Detaildimensionering af kerner

Set fra syd-vest

Set fra nord-øst

Model

Model

Aktuel

Aktuel

Figur 6.2: Modellering af kerne 1 ved fordeling af vindlast

Da der er varierende vægtykkelse, er der undersøgt for dets betydning for lastfordelingen. Der er

undersøgt for betydningen heraf ved hhv. stuen og 5. sal. Beregningen er foretaget i Bilag 5.1.5 og

det resulterede i en maksimal lastforøgelse på 16 % . Grundet den lille lastforøgelse er der ved

fordeling af vindlast udelukkende brugt stivheder for stueetagen på de øvrige etager.

Ved beregning af hhv. maksimale træk- og trykspændinger er der anvendt lastkombination 2.1 og

2.2 med vind som dimensionerende last. Der er beregnet spændinger for kerne 1, jf. figur 6.1.

Som det fremgår af Bilag 6 er trykspændingerne ikke større end betonens trykstyrke. Der er trykstyrkerne

ikke søgt reduceret yderligere. Det er ligeledes i Bilag 6 beregnet, at de største trækspændinger

i kerne 1, er større end betonens trækstyrke. Der er derfor indlagt armering til optagelse

heraf. Dette er behandlet i Bilag 8.2.

- 27 -


7 Konstruktionssamlinger

7 Konstruktionssamlinger

Ved projekteringen af konstruktionssamlingerne, er der i projektet udtaget tre samlinger til detaildimensionering.

Alle samlinger er udtaget i forbindelse med element 1 i kerne 1. Samlingerne er

som følger:

Forskydningssamling i element 1

Etagekryds mellem to vægge og etagedækket

Lodret træksamling mellem vægelementer

Der er på figur 7.1 vist placeringen af de i projektet dimensionerede samlinger.

Ventilationshus

Forskydningssamling

Etagekryds

5. sal

Træksamling

1. sal

4. sal

3. sal

a)

2. sal

Stuen

1. sal

Etagekryds

Stuen

Kerne 1

Element 1

Forskydningssamling

Forskydningssamling

Del 2

b)

5. sal

Del 1

Kerne 1 set fra oven

4. sal

Træksamling

Figur 7.1: Illustrativ placering af samlinger, a) etagekryds, b) forskydnings- og træksamling

- 29 -


7.1 Forskydningssamling

Der er benyttet elasticitetsteorien til fordelingen af laster på konstruktionselementerne samt til

bestemmelse af spændinger i snit.

7.1 Forskydningssamling

Forskydningssamlingen er følgelig beskrevet. Samlingen er en hjørnesamling, som vist på figur

7.1, mellem del 1 og del 2. Beregningen af forskydningssamlingen er foretaget i Bilag 8.1 og der

henvises til Tegning K7 for nærmere specifikation.

Ved dimensioneringen af forskydningssamlingen er følgende elementer bearbejdet:



Forskydningsbrud i fuge

Dimensionering af forskydningsarmering

Vægsamlinger i et elementbyggeri, udføres oftest med fortandinger. Eftersom dette, jf. Bilag 8.1,

ikke er fundet tilstrækkeligt, er der indført armering. Figur 7.2 viser en illustrativ opbygning af

forskydningssamlingen.

Figur 7.2: Tv. Illustrativ opbygning, Th. snit af forskydningssamling med forskydningsarmering

Fordelen ved at etablere en forskydningsoverførende samling er, at væggene kan betragtes som et

samlet profil. Det giver den fordel, at det samlede vægprofil får større stivhed, end hvis de to dele

betragtes hver for sig.

Som illustreret på figur 7.2, er der i samlingen anvendt hårnålebøjler. Det er i Bilag 8.2.1 beregnet,

at hårnålebøjlerne, skal etableres med Y 14 armeringsjern. Der er på figur 7.3 vist en mere

detaljeret udformning af forskydningssamlingen.

- 30 -


7 Konstruktionssamlinger

Låsejern Y12

16 stk. Hårnålebøjler Ø14

Bukkeradius 42 mm

140

200

Fuge

styrke 45 MPa 30

190

30

Væg elementer

styrke 45 MPa

Figur 7.3: Forskydningssamling med vist placering af armering, mål i mm

7.2 Træksamling

Træksamlingen, illustreret på figur 7.1 en trækforbindelse, for hvilken der er dimensioneret trækarmering.

Træksamlingen er beregnet i Bilag 8.2.

Der er i træksamlingen bearbejdet følgende:


Lodret trækarmering

Trækarmeringen i samlingen er etableret som stigbøjler, således den også kan bruges under elementmontagen.

Specifikation af stigbøjler og trækarmering fremgår af Tegning K6 og K7

Der er på figur 7.4 vist udformningen af træksamlingen.

- 31 -


7.3 Etagekryds

Træksamling

Vægelementer,

5. sal

Fuge

Træksamling

Vægelementer,

4. sal

Kerne1

Y12

30

Stigbøjlesamling

320

Y12

2700 2700

Figur 7.4: Illustration af træksamling, mål i mm

Stigbøjlerne, jf. figur 7.4, er dimensioneret ud fra en forudsætning, om to bøjler pr. vægelement.

Til stigbøjlerne er der anvendt Y 12 armeringsjern.

7.3 Etagekryds

Der er, som nævnt, dimensioneret et etagekryds ved kerne 1. Som vist på figur 7.1 er det samlingen

mellem stue og 1. sal, der er dimensioneret. Det er eftervist, at samlingens bæreevne er tilstrækkelig.

Beregningen af etagekrydset er foretaget i Bilag 8.3 og der henvises til Tegning K6.

Bæreevnen er vist tilstrækkelig for følgende situationer i etagekrydset:





Forskydningsbrud i fuge

Trykbrud i fuge

Stabilitet af væg i stue

Trækspændinger og spaltebrud

Forskydningsbruddet i fugen er eftervist for glat støbeskel, idet undersiden af vægelementet på 1.

sal er antaget støbt mod glat form. Trykbruddet i fugen er dimensioneret ud fra den maksimale

normalspænding, fra det respektive lasttilfælde, i snittet. Ved eftervisning af stabiliteten af vægelementet

i stuen, er der medtaget excentriciteter for elementernes toleranceplacering ved etagekrydset.

- 32 -


7 Konstruktionssamlinger

Den endelige udformning, af samlingen med randarmering og låsejern, er illustreret på figur 7.5.

200

Væg 1. sal

20

Stigbøjlesamling

Etagedæk

80

160

320

80

2Y20

120

80

Væg stue

100 100

Figur 7.5: Etagekryds med angivelse af armeringens placering i fugen, mål i mm

- 33 -


8 Etagedæk

8 Etagedæk

Etagedækkene til byggeriet er udført som præfabrikerede forspændte huldæk. Det er nødvendigt

med etagedæk i to forskellige længder hhv. 13,8m og 9,6 m pga. de stabiliserende kerner, som

vist på figur 8.1.

9600

Spændretning

N

13800

Etagedæk

21 . 1200

Figur 8.1: Østfløj med angivelse af spændretning for etagedæk, mål i mm

Bredden af hvert dækelement er 1.200mm , hvilket er inklusiv en halv fugebredde i hver side. Det

er valgt, at dækket skal have en højde på 320mm . Udsparingerne i dækket er valgt ud fra anbefalinger

fra [spaencom.dk].

Etagedækkene er dimensioneret i moderat miljøklasse og høj sikkerhedsklasse. Den anvendte

beton har en karakteristisk trykstyrke på f 45MPa

. I undersiden af dækket er placeret 8 liner

ck

af typen L15.7. Denne type liner har en karakteristisk brudspænding på 1.770 MPa , der svarer til

en brudstyrke på 265kN . Linerne har en dæklagstykkelse på 25mm , hvori der ligger et tolerancetillæg

på 5mm . Figur 8.2 viser tværsnittet af etagedækket samt en opstalt af dækket.

- 35 -


8.1 Anvendelsesgrænsetilstand

100

100

50

245

50

Ø15,7

25

1.196

1.200

80

13.800

Figur 8.2: Tværsnit og opstalt af etagedæk, mål i mm

Til montering af etagedækket henvises til Tegning A2. Der er ligeledes udarbejdet en detaljetegning

af etagedækket, Tegning K5.

8.1 Anvendelsesgrænsetilstand

I anvendelsesgrænsetilstanden er beregnet den kabelkraft, K , linerne skal opspændes med, således

revnekriterierne er opfyldt. Revnekriterierne er opstillet for hhv. opspændings- og driftssituationen.

I opspændingssituationen er det antaget, at betonen har opnået 75% af slutstyrken, mens der er

set bort fra trækstyrken. Iht. [DS 411, 1999, p. 80] må betonens trykstyrke ikke regnes større end

70% af styrken på opspændingstidspunktet. Trykstyrken er derfor reduceret i henhold hertil. I

opspændingssituationen er etagedækket kun belastet af egenlasten samt kabelkraften, K .

I driftssituationen bør trykspændingen ud fra erfaringer ikke vælges større end 55% af den karakteristiske

styrke [Kloch, 2002, p 3.4]. Udover egenlast og kabelkraften er dækket i driftssituationen

ligeledes belastet af en nyttelast samt egenlast fra gulvbelægning og skillevægge. Den initielle

kabelkraft, der overholder revnekriterierne, er beregnet i Bilag 9.2.

I løbet af levetiden vil der forekomme et tab i forspændingskraften pga. svind, krybning af betonen

samt relaxation af armeringen. Alle tre fænomener er tidsafhængige. Svindtøjningen er afhængig

af fugtigheden i omgivelserne og det er antaget, at den relative luftfugtighed, RF , er

80% i produktionen og 30% i resten af dækkets levetid. Krybetøjningen er afhængig af spændingsniveauet

i dækket. Tøjningerne er beregnet ud fra følgende antagede belastningshistorie angivet

i tabel 8.1.

- 36 -


8 Etagedæk

Tabel 8.1: Belastningshistorie for etagedæk

Tid Beskrivelse Relativ

fugtighed RF %

0 døgn Armeringen opspændes og betonen

80

udstøbes.

3 døgn Den initielle forpændingskraft og

80

egenlasten påføres etagedækket

14 døgn Dækket tages i brug og nyttelasten,

30

samt ekstra egenlast fra gulvbelægning

og skillevægge påføres

14 døgn - 100 år Drift 30


Tøjningen, og heraf spændingstab, fra de tre fænomener er beregnet i Bilag 9.2. Spændingstabet

er omregnet til et tab i forspændingskraften og dette tab er adderet til den initielle kabelkraft. Det

er således i Bilag 9.2.3 beregnet, at linerne skal opspændes med en samlet kraft på 1.672 kN svarende

til 209 kN

line

. Iht. [DS 411, 1999, p. 80] må linerne ikke opspændes med mere end 80% af

den karakteristiske styrke, hvilket svarer til 212,4 kN

line

. Dette ses overholdt.

I anvendelsesgrænsetilstanden er desuden beregnet udbøjningen af etagedækket i Bilag 9.2.4.

Udbøjningen er beregnet til fire forskellige tidspunkter: t 3døgn

, t 14døgn

, t 10år

og

t 100år. De beregnede udbøjninger er listet i tabel 8.2, hvor negativ værdi svarer til, at dækket

får en udbøjning opad.

Tabel 8.2: Beregnede udbøjninger for etagedækket

Tidspunkt Udbøjning mm

3døgn 43,1

14døgn 4,9

10år 48,9

100år 78,9

Ud fra de beregnede udbøjninger listet i tabel 8.2 er det nødvendigt at fabrikere dækelementerne

l

med en pilhøjde på 44,4mm , såfremt den vejledende maksimale udbøjning på 400

, svarende til

34,5mm , skal overholdes.

8.2 Brudgrænsetilstand

I brudgrænsetilstanden er det kontrolleret, at etagedækkets bæreevne er tilstrækkelig til at modstå

belastningen fra de ydre laster. Det dimensionsgivende lasttilfælde er beregnet, hvor nyttelasten er

den dominerende last. Beregningen er vedlagt som Bilag 9.3, hvor det ses, at bæreevnen for etagedækket

er tilstrækkelig.

- 37 -


8.3 Branddimensionering

8.3 Branddimensionering

Der er i Bilag 11 beskrevet, hvordan etagedækket er dimensioneret for brandpåvirkning. Der er i

den henseende skelnet mellem det parametriske brandforløb og standardbrandforløbet, hvor beregningsmetoden

for betonkonstruktioner i [DS 411, 1999] er baseret på standardbrandforløbet.

Standardbrandforløbet afhænger udelukkende af tiden og har ingen nedkølingsfase, hvorimod det

parametriske brandforløb tager hensyn til rummets geometri og brandbelastningen i rummet. Når

brandbelastningen er brugt, vil det parametriske brandforløb falde mod starttemperaturen. Det er i

Bilag 11 undersøgt konsekvensen af at dimensionere efter en standardbrand, ved at sammenligne

temperaturudviklingen i et givet rum ved hhv. det parametriske brandforløb og standardbrandforløbet.

Der er undersøgt et lokale, beliggende i stueplan, som vist på figur 8.3.

16

9,5

7,9

1,8

7,5

0,6

2,1

0,95

5,5

2,1

13,7

4,2

4,2

Nord

5 10,5

16

Figur 8.3: Betragtet kontorlokale til branddimensionering af etagedæk, mål i m

Rummet har to smalle vinduer, som er placeret højt. Rummet har en indvendig højde på 3,8 m .

Kontoret er betragtet som en selvstændig brandsektion, hvorfor den omgivende konstruktion, som

minimum, skal være udført som REI 60 [BR 95, 1995, § 4.3.4]. Væggene, som er bærende i en

bygning på mere end en etage, skal være udført som REI 120 [BR 95, 1999, § 4.3.4]. Da de bærende

vægge i det betragtede kontor har en tykkelse på 300 400mm , er det vurderet, at kravet

om REI 120 vil være overholdt. Det er ligeledes vurderet, at etagedækket, beskrevet i Kapitel 8,

vil være mere udsat af brandpåvirkningen, da en brandeksponering fra undersiden vil svække armeringens

styrke betragteligt. En eksponering fra oversiden vil reducere etagedækkets trykzone,

og dermed svække etagedækket tilsvarende.

For at klassificere etagedækket som minimum REI 60 , skal bæreevnen være opfyldt i mere end

60min ved et standardbrandforløb. Da standardbrandforløbet ikke tager hensyn til rummets geometri

og brandbelastning, kan denne anvendes for alle etagedæk i bygningen.

Temperaturudviklingen er beregnet for hhv. det parametriske brandforløb og standardbrandforløbet

og er indtegnet på figur 8.4. Det fremgår, at det parametriske brandforløb giver en lavere temperatur

end standardbrandforløbet. Dette virker overraskende, da det betragtede rum har små vin-

- 38 -


8 Etagedæk

duer og en relativ stor brandbelastning. Efter 60min er temperaturforskellen mellem de metoder

ca. 100 C , hvormed standardbrandforløbet er på den sikre side.

Temperatur [°C]

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Tid [h]

Figur 8.4: Standard og parametrisk brandforløb i brandrummet

Parametrisk brandforløb

Standard brandforløb

Der er mulighed for, at etagedækket bliver eksponeret på enten over- eller undersiden, hvor der i

Bilag 11 er undersøgt begge muligheder.

Ved eksponering på oversiden sker der en reduktion af betonens trykstyrke. Der er i forbindelse

med dette projekt udført et brandforsøg af betoncylindre, hvor betonens trykstyrkereduktionsfaktor,

som funktion af temperaturen, er bestemt empirisk. Forsøgsbeskrivelse og resultater fra forsøget

er vedlagt som Appendiks B. Der er anvendt temperaturudviklingen i betonen som funktion af

afstanden fra den eksponerede overflade, som angivet i [DS 411, 1999], hvor der er anvendt temperaturen

efter 60min . Sammenlagt er betonens trykstyrkereduktionsfaktor bestemt som funktion

af afstanden fra den eksponerede overflade, hvilket er vist på figur 8.5.

Reduktionsfaktor

1.2

1

0.8

0.6

0.4

0.2

0

0 10 20 30 40 50 60 70 80

x [mm]

Figur 8.5: Betonens trykstyrkereduktion som funktion af afstanden, x, fra den eksponerede overflade

- 39 -


8.3 Branddimensionering

Som det fremgår, er der ca. 70mm fra den eksponerede overflade ingen reduktion i betonens

trykstyrke efter 60min . I afstanden 0 fra den eksponerede overflade er der stadig 10% tilbage af

betontrykstyrken. Til at fastlægge bæreevnen af etagedækket efter et standardbrandforløb på

60min , er der anvendt en metode som angivet i [DS 411, 1999]. Betontværsnittet er reduceret

med en skadezone, hvor det er forventet, at betonens trykstyrke er nul. I resten af tværsnittet er der

regnet med normal trykstyrke. Ud fra ovenstående betragtninger, er det i Bilag 11 beregnet, at

etagedækket har en tilstrækkelig bæreevne ved brandeksponering på oversiden.

Ved eksponering på undersiden vil der ske en reduktion af armeringens trækstyrke. Da etagedækket

er 320mm tykt, vil betonen i oversiden ikke blive påvirket af brandpåvirkningen på undersiden,

jf. figur 8.5. Der er i [DS 411, 1999] angivet en metode til fastlæggelse af armeringens styrkereduktion

som funktion af temperaturen. Denne metode er midlertidig ikke anvendelig, da metoden

er beregnet til slap armering, hvor der i dette projekt er anvendt spændarmering til etagedækket.

Da der ikke foreligger oplysninger fra producenten af spændarmeringen omkring reduktionsfaktorer

ved brandpåvirkning, er det valgt at anvende metoden angivet i [DS 411, 1999]. Resultatet

heraf er, at armeringen ikke må opvarmes til mere end 140 C , da flydningen i stålet ellers

bliver for stor. For at sikre at temperaturen ikke overstiger 140 C efter en standardbrand på

60min , er det nødvendigt at øge dæklaget med 27 mm . Det er i Bilag 11 beregnet, at etagedækket

har en tilstrækkelig bæreevne ved brandeksponering på undersiden, såfremt at dæklaget øges.

- 40 -


FUNDERING


9 Bundforhold

9 Bundforhold

Bygningen er ønsket placeret ved en gammel tørdok, tæt ved kajen ud til Limfjorden i et tidligere

industrikvarter. Der er derfor en række problemstillinger forbundet med placeringen, hvilket efterfølgende

er behandlet. I forbindelse med forundersøgelsen af byggegrunden på Stuhrs Brygge, er

der foretaget 5 prøveboringer på området til Østfløjen af KMD A/S´s domicil. Resultatet er vedlagt

i Appendiks C i form af en geoteknisk rapport udarbejdet af GEODAN A/S.

Der er udført 4 forede Ø150 mm geotekniske boringer afsluttet 20,0 á25,0 mut . De fire boringer

er nummeret fra 13-16, hvor figur 9.1 illustrerer placeringen af boringerne. Derudover er der udført

1 foret Ø150 mm geoteknisk boring afsluttet 5,0 mut , denne boring har nummer 18.

NORD

Boring

13

Boring

14

Boring

18

Boring

15

Boring

16

Figur 9.1: Placering af prøveboringer på området

Østfløjen har to forskellige gulvniveauer i stueplan. Der er projekteret for overside stuegulv i kote

2,1DNN og 3,3 DNN . Over- og underside af kældergulv er i hhv. kote 1, 4 DNN og

2,1DNN

. Den fremtidige terrænkote er angivet til 2, 2 DNN .

Geologisk er området karakteriseret ved en 30á40m bred og mere end 10m dyb strømrende,

som fra sydvest og mod nordøst åbner sig bredden ved bygningens nordlige del.

- 43 -


8.3 Branddimensionering

Det vurderede højeste niveau for underside stærkt sætningsgivende lag (US) og overside bæredygtigt

lag (OSBL) er angivet i tabel 9.1.

Boring

nr.

Tabel 9.1: Vurderede højeste niveau for US og OSBL

Terræn

US

OSBL

Kote, DNN m u. t. kote, DNN m u. t. kote, DNN

13 +1,7 9,1 -7,4 10,8 -9,1

14 +1,9 4,6 -2,7 4,6 -2,7

15 +1,2 2,3 -1,1 2,3 -1,1

16 +1,9 2,1 -0,2 2,1 -0,2

18 +1,9 3,2 -1,3 3,9 -2,0

Ud fra de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold er det i Appendiks C anbefalet, at den

mest fordelagtige funderingsløsning vil være:



en direkte fundering under OSBL af den sydlige bygningsdel med kælder

en pælefundering af den resterende bygningsdel uden kælder

Det er i Appendiks C vurderet, at det er nødvendigt at pælefundere den resterende bygningsdel, da

det er en forudsætning, at der sikres ensartede flytninger af hele bygningen, så uacceptable differensflytninger

kan imødegås. Der er i dette projekt undersøgt, om det er muligt, at foretage en

direkte fundering af kælderen. Dette er behandlet i kapitel 10.

9.1.1 Virkning af grundvandspejlets placering

Grundvandsspejlet (GVS) blev hhv. den 4. juni 2004 og den 23. september 2004 registreret til

1, 9 á 2, 4 mut svarende til 0, 4 á 0,5 DNN . GVS forventes at følge vandspejlsniveau i Limfjorden,

hvilket i perioden 1944-2003 er målt til liggende mellem 1, 5 DNN og 0,8 DNN . Det

er i Appendiks C anbefalet at anvende kote 2,0 DNN for GVS, pga. global opvarmning. Da

undersiden af kældergulvet skal ligge i 2,1DNN , vil GVS ligge 4,1m over kælderens gulv ved

det anbefalede niveau for GVS. Ligeledes 2,7 m over kældergulvet ved de målte værdier for

GVS. Ved et GVS, som ligger 2,7 m over kældergulvet, er vandtrykket, som presser på undersiden

af kældergulvet, optil 5 gange større end nyttelasten på oversiden. Der er dermed et betydeligt

vandtryk, som presser på undersiden af gulvet. For at forhindre gulvet i at blive presset op, er det

vurderet, at kældergulvet skal funderes med trækpæle. Dette er ikke videre behandlet i denne rapport.

Det er vurderet, at bygningen, som helhed ikke er i fare, da egenvægt kompenserer for dette

tryk og bygningen vil derfor ikke risikere opdrift.

9.1.2 Forurenet jord

Da bygningen skal placeres i et gammelt industrikvarter, er der i området risiko for forurenet jord,

da det fremgår af Appendiks C, at dele af boreprøverne lugter af olie. Da der ikke foreligger oplysninger

omkring graden af forurening, er det antaget, at jorden i et betydeligt omfang, kan klassificeres

som klasse 3. Dette betyder, at jorden skal renses eller deponeres på et jordbehandlingsanlæg.

Det er ligeledes forventet, at grundvandet i området er forurenet og skal derfor også renses,

- 44 -


9 Bundforhold

såfremt dette skal fjernes. Dette har betydning, såfremt der i området skal foretages en grundvandssænkning

i forbindelse med byggeriet eller dræn omkring det færdige byggeri. Da omkostninger

til rensning af forurenet vand og jord er af betydelig størrelse, er det vurderet, at jordarbejdet

skal minimeres i det omfang, det er muligt. Kælderen medfører, at der skal udgraves en byggegrube,

hvilken kan udføres på flere forskellige måder. Der er ikke andre bygninger tæt på kælderen,

hvormed det vil være muligt at udgrave skråninger. Dette vil kræve yderligere jordarbejde

og øge mængden af jord, som skal renses. Det er derfor vurderet, at byggegruben bør opbygges af

en spunsvæg i stål, som nedpresses. Det er vurderet, at omkostningerne til den nødvendige stålmængde

og tidsforbrug til nedpresning ikke overstiger omkostninger i forbindelse med jordarbejde

og rensning af jord ved skråninger.

- 45 -


10 Direkte fundering under kælder

10 Direkte fundering under kælder

Som angivet i kapitel 9, er det anbefalet at udføre en direkte fundering af kælderkonstruktionen og

fundere resten af bygningen med pæle. Der er i det følgende beskrevet det dimensionerede fundament

ved kælderkonstruktionen. Fundamentet er undersøgt for såvel brud som anvendelse, hvor

både fundamenter under facaderne og gavlene er undersøgt. Beregningerne, tilhørende fundamentet,

under kælder er vedlagt som Bilag 13.

Eftervisning af fundamenternes brudbæreevne er foretaget iht. [DS 415, 1998], hvor det er bestemt

at fundamenterne skal udformes som illustreret på figur 10.1. Fundamentet ligger på en

konsol, som består af armeret beton. Konsollen har en bredde på hhv. 1, 7 m og 0,7 m samt en

højde på hhv. 0,6 m og 0, 4 m . Overgangen mellem konsol og kældervægge bør armeres for at

sikre, at trykket fordeles korrekt ned til jorden.

3,4

3,4

0,6

1,7

0,4

0,7

Figur 10.1: Illustrativ opbygning af fundament ved kælder. Tv. under facadevæg. Th. under gavl. mål i m

Fundamenterne skal ligge på ler, hvor der udelukkende er betragtet jorden i den udrænende tilstand.

Det er vurderet, at dette vil være den farligste situation for bygningen, da bæreevnen her

afhænger af poretrykket i jorden. Det er vurderet, at den drænede tilstand vil give en større bæreevne

og vil derfor være på den usikre side.

Det er i beregningerne forudsat, at fundamentet kan bruges til hele kælderen, hvilket betyder, at

jordbundsforholdene er ens under hele kælderen. Der er foretaget to boreprøver i nærheden af

kælderen, boring 16, som ligger lige ved siden af kælderen og boring 15, som ligger 10 15m fra

- 47 -


8.3 Branddimensionering

kælderen. Det er derfor ikke muligt at anvende styrkeegenskaber fra en boring, da denne ikke

giver det rigtige billede af jordbundsforholdene. For boring 15 er anvendt en værdi som er vægtet

af afstanden mellem boringen og kælderen. Det er dermed forudsat, at jordbundsforholdene varierer

lineært mellem boringerne. Den vægtede styrkeparameter fra boring 15 har givet den dimensionsgivende

styrkeparameter, hvilken fundamentet under facaden er dimensioneret iht.

Fundamentet under gavlen er bestemt udelukkende af styrkeegenskaber fra boring 16, da denne

boring forefindes umiddelbart i nærheden heraf. De angivne størrelser på fundamentkonsollerne

overholder brudbæreevnekriteriet. Det er i den anvendte beregningsmodel ikke taget højde for at

kældergulvet har en stabiliserende virkning og vil medføre stabiliserende tvangskræfter. Denne

virkning vil ofte give en større bæreevne og dermed reducere bredden af fundamentet [Geoteknisk

Institut, 1992]. Som det fremgår af efterfølgende, er det ikke brudbæreevnen som er kritisk, men

derimod anvendelsestilstanden.

Der er ved sætningsberegning af de dimensionerede fundamenter beregnet de forventede sætninger,

som listet i tabel 10.1.

Tabel 10.1: Forventede sætninger ved fundament under facade ved hhv. boring 15 og 16, samt for fundament

under gavl

Fundament Facade ved boring 15 Facade ved boring 16 Gavl ved boring 16

Sætning 31,1 mm 45,2 mm 23 mm

Sætningerne fremkommer af, at poretrykket udlignes og jorden gennemgår en konsolidering. Der

er ikke er foretaget konsolideringsforsøg fra boreprøverne, hvorfor der er anvendt anslåede værdier

fra den udleverede geotekniske rapport, Appendiks C. Materialeparametre er ligeledes angivet i

afsnit 10, hvor det fremgår, at de anslåede konsolideringsmoduler varierer betydeligt og giver

dermed en usikkerhed i den beregnede sætning. Der er anvendt en middelværdi for de anslåede

konsolideringsmoduler. Dette er gjort på den baggrund, at fundamentet skal ligge omkring 4m

under nuværende terræn. Dermed har jorden været forbelastet til en vis grad, hvilket der er taget

højde for ved at anvende en middelværdi. Det er dermed vurderet, at de beregnede sætninger er på

den sikre side, da den anvendte beregningsmodel giver lidt for store sætninger.

Sætningerne er iht. [DS 415, 1998, p. 37] for store og det er ligeledes vurderet, at differenssætningen

mellem facade og gavl er for stor. Som det fremgår af tabel 10.1 er der en differenssætning

mellem gavl og facade, ved boring 16, på 12,2mm . Denne differenssætning kan medføre, at bygningen

vil slå revner og dermed tage skade. Det samme er gældende for differenssætningen mellem

kælderen og resten af bygningen. Da resten af bygningen skal pælefunderes, kan de relative

store sætninger fra kælderen medføre skader på bygningen i overgangen mellem de to funderingsformer.

Det er derfor vurderet, at en direkte fundering af kælder, ikke er en holdbar løsning og at

hele bygningen bør pælefunderes for at undgå disse store differenssætninger. Pælefundering af

hele bygning er ikke behandlet i denne rapport, men der er i det følgende beskrevet pælefundering

under kerne 1.

- 48 -


11 Pælefundering

11 Pælefundering

Som tidligere beskrevet i afsnit 10 skal hele bygningen pælefunderes. Under den nordligste del af

bygning findes stærkt sætningsgivende lag, som ikke kan mobilisere den krævede bæreevne. Der

er i Bilag 14 bestemt hvordan kerne 1 skal pælefunderes. Pæleplanen for hele bygningen kan ses

på Tegning F1. Pælene er dimensioneret iht. resultater fra Appendiks D.

11.1 Prøvepæle

På lokaliteten er der rammet 57 prøvepæle og der er foretaget CASE- og CAPWAP-analyser på

18 af dem. Yderligere er der optaget fuld rammejournal for samtlige prøvepæle til brug i Den

Danske Rammeformel (DDR). I Bilag 14.1 er de opnåede bæreevner fra CASE- og CAPWAPanalyserne

samt DDR, sammenlignet for de 3 prøvepæle indenfor det område som konsollen under

kerne 1 dækker. De 3 prøvepæle indenfor området er alle 16m . Ved sammenligning viser det

sig, at de dynamiske analyser af pælene har en tendens til at give en betydelig højere bæreevne

end DDR.

Da pælene er rammet med spidsen i sand, er det valgt at anvende resultaterne fra DDR, som giver

de mest præcise resultater, når spidsen står i friktionsjord. Den hydrauliske hammer, der er anvendt

ved indramningen, har en forøget slaghastighed i forhold til de gammeldags wiretrukne

faldhamre. Det kan medføre, at jorden omkring pælen ”blødes op”, mens pælen rammes og dermed

kan pælens bæreevne, beregnet med DDR, være lidt undervurderet. Det er valgt at anvende

pælebæreevnerne fra DDR som virker til at levere det sikreste resultat.

I modsætning til en CAPWAP-analyse, giver DDR kun pælens totale trykbæreevne. Da der er

bøjende/væltende momenter i forhold til konsollen, er det nødvendigt at anvende trækpæle. Pælenes

trækbæreevne er forsigtigt sat til 10 % af trykbæreevnen. Ved at anvende bæreevnen fra DDR

til dimensionering af pæleværket, er det sikret, at den udførende entreprenør har et nemt mål for

om pælens bæreevne er opnået, idet DDR kan omregnes til et nødvendigt antal slag, for at den

korrekte bæreevne er opnået.

11.2 Pæleværk

Som eksempel på beregning af et pæleværk er der foretaget en beregning af det nødvendige antal

pæle til understøtning af kerne 1, som illustreret i figur 6.1. Som prøvepælene er alle pælene i

pæleværket 16m . Kræfterne fra overbygningen er overført til pæleværket via en plastisk fordeling

på specifikke pælegrupper. Der er således pælegrupper der optager hhv. de bøjende momenter,

vridende moment og de forskydende kræfter.

Det er undersøgt, om det er tilstrækkeligt med lodpæle til at optage de forskydende kræfter, men

det er konkluderet, at antallet af lodpæle bliver for stort. Følgelig er det valgt at optage de forsky-

- 49 -


11.2 Pæleværk

dende kræfter og det vridende moment vha. skråpæle. Det er valgt at anvende skråpæle med en

moderat hældning på 1:5 og da der er anvendt samme hældning for alle skråpælene, er det vurderet,

at det nødvendige antal skråpæle ikke er stort i forhold til lodpæle. Beregningerne fra Bilag

14.3 resulterer i pælefundering som illustreret på figur 11.1.

6000

1025

1100

1100

1100

250

1025

6950

1100

250

1100

P146

P138

P172

600

1100

13300

12100 (11x1100) 600

6000

Figur 11.1: Den samlede pæleplan for kerne 1, de markerede pæle er prøvepæle, mål i mm

De 55 nye pæle, som er beregnet i Bilag 14.3, er på pæleplanen, Tegning F1, nummereret fra

nummer 540 – 595. Detaljetegninger omkring pælenes placering findes på Tegning F2.

- 50 -


12 Spunsvæg

12 Spunsvæg

Det er muligt at dimensionere spunsvæggen efter forskellige brudmåder, hvor der kun er betragtet

fri spunsvæg og forankret spunsvæg uden flydechanier. Forankrede spunsvægge med en eller flere

chanierer eller med eftergivelige ankre benyttes ofte, hvor byggegruben er særlig dyb. Som angivet

i [Harremoes et al., 1984, p. 12.13] vil en forankret spunsvæg uden flydecharnier normalt være

velegnet ved blødbund.

I figur 12.1 er illustreret brudmåden for hhv. en fri spunsvæg samt forankret spuns uden flydecharnier.

neg. rot.

pos. rot.

Rotationspunkt

Forankring

pos. rot.

neg. rot.

Rotationspunkt

Figur 12.1: Tv. fri spuns med brudfigur, Th. forankret spuns, uden flydecharnier med brudfigur

En forankret spunsvæg vil normalt betyde en mindre rammedybde, da en del af jordtrykkene omlejres

til forankringspunktet. Ligeledes kan det dimensionsgivende moment i spunsen blive mindre.

Disse to faktorer mindsker udgifterne til selve spunsen. Forankringen sikres normalt med en

forankringsplade, som illustreret på figur 12.2, hvor brudfiguren af den forankrede spunsvæg er

illustreret.

- 51 -


11.2 Pæleværk

Rotationspunkt

Forankring

Ankerplade

Figur 12.2: Brudfigur for forankret spunsvæg uden flydecharnier samt for ankerplade

Ankerlængden skal være så stor, at brudfiguren for spunsvæggen ligger udenfor brudfiguren for

ankerpladen. Da området omkring byggegruben er kohæsionsjord, er det ikke muligt at beregne

en ankerplade, da teorien kun gælder for friktionsjord [Harremoes et al., 1984, p. 13.1]. Såfremt

der anvendes forankret spunsvæg, er det nødvendigt at udskifte jorden omkring ankerpladen, således

brudfiguren er dækket af friktionsmateriale. Da både bortskaffelse af den forurenede jord og

opfyldning med friktionsmateriale er kostbart, er det vurderet, at dette ikke er en optimal løsning.

Såfremt der ønskes en forankret spunsvæg, er det muligt at nedramme en pælebuk, som kan optage

forankringslasten. Figur 12.3 illustrerer princippet i opbygningen. På samme måde som ved

ankerpladen må brudfigurerne ikke være sammenfaldene. Merudgiften til nedramning af pælebukken

skal ses i kontrast til merudgiften til en fri spuns. For at bestemme den mest økonomiske

løsning er det nødvendigt at beregne begge løsninger og sammenholde økonomien for disse. Det

er vurderet, at en fri spunsvæg vil være økonomisk mest fordelagtigt og den er derfor dimensioneret.

Rotationspunkt

Forankring

Pælebuk

Figur 12.3: Opbygning af spunsvæg forankret til pæleværk, uden flydechanier,

Der er i Bilag 15 dimensioneret en spunsvæg til byggegruben under opførelse af kælderkonstruktionen.

Der er valgt et profil som opfylder kravene til momentbæreevne, model 3N fra British

Steel. Spunsvæggen skal nedpresses 10,75m fra nuværende terræn, hvilket sikrer at spunsen får

- 52 -


12 Spunsvæg

den tilstrækkelige stabilitet. Spunsvæggen er dimensioneret i både drænet og udrænet tilstand,

hvor den drænede tilstand er dimensionsgivende.

12.1 Dimensioneringsgrundlag

Jorden omkring spunsvæggen er ler, som i korttidstilstanden er udrænet, hvormed poretrykket i

leret er afgørende for styrken. Som beskrevet i Bilag 15 vil der ved udrænet tilstand optræde negative

jordtryk på væggen, hvilket ikke må medregnes. Der er derfor områder, hvor der ingen jordtryk

er på spunsen og dermed bliver belastningen på spunsvæggen ikke stor.

I langtidstilstanden er jorden omkring spunsvæggen regnet som friktionsjord. I denne tilstand er

styrken bestemt ved jorden friktionsvinkel. Der foreligger ingen oplysninger omkring lerets styrkeegenskaber

i drænet tilstand, hvorfor der er anvendt en skønnet værdi for friktionsvinklen. Der

er anvendt styrkeegenskaber, som er gældende for smeltevands- og ishavsler, hvor friktionsvinkelen

for forskellige lerarter er listet i tabel 12.1.

Tabel 12.1: Karakteristiske friktionsvinkler for lerarter til foreløbig vurdering [DS 415, 1984, p. 26]

Kalk og kridt

Moræneler

Smeltevands- og ishavsler

Glimmerler

Kalkslamrige, fede lerarter

Plastisk ler

Friktionsvinkel

35

30

25

25

20

15

Som det fremgår, er den valgte friktionsvinkel en middelværdi for de forskellige lerarter. Dermed

er friktionsvinklen ikke på den usikre side, da der i moræneler kan anvendes en friktionsvinkel på

30, hvilket ville give en større styrke, end hvad der er gældende i jorden. Det er vurderet, at friktionsvinklen

for kalkslamringe, fede lerarter og for plastisk ler giver en for lav friktionsvinkel og

dermed en mindre styrke for jorden. Der er en del usikkerhed i valget af friktionsvinkel og betydningen

af denne er stor. Det er derfor valgt at omregne den valgte friktionsvinkel til en regningsmæssig

friktionsvinkel efter samme princip som ved permanente konstruktioner. Normalt tillader

[DS 415, 1998, p. 32], at der for midlertidige konstruktioner, hvor svigt ikke indebærer alvorlige


konsekvenser, at partialkoefficienten sættes til

, hvor for midlertidige konstruktioner er

0,5 . Dette vil give en lavere partialkoefficient og dermed lavere sikkerhed. Da der i forvejen

er stor usikkerhed omkring friktionsvinklen, er det valgt ikke at udnytte muligheden for at reducere

partialkoefficienten.

12.2 Virkning af vandtryk

Der er i beregningerne af spunsvæggen medtaget virkning af vandtryk, hvor vandtryk og jordtryk

er regnet hver for sig. På højre side af spusen, jf. figur 12.4, er vandspejlet placeret i overgangen

mellem fyld- og lerlaget, som illustreret på figur 12.4. Da fyldlaget er lerholdigt, kan der forventes

en kapilarstigning i fyldlaget. Dette vil medføre et negativt vandtryk, hvilket dermed ikke er med-

m

- 53 -


12.2 Virkning af vandtryk

taget i beregningerne. På venstre side er det antaget, at det højeste punkt for grundvandspejlet er

ved jordoverfladen, dvs. ved byggegrubens bund.

1,9 DNN

Lerfyld

JOF

2,1 mut

Ler

GVS

GVS 4,5 mut

Rotationspunkt

Figur 12.4: Lagdeling af jord ved spunsvæg samt angivelse af grundvandsspejl.

Såfremt grundvandspejlet stiger højere på venstre side end angivet på figur 12.4, er det vurderet,

at entreprenøren har pumper, således vandet ledes væk. Højden af grundvandspejlet på højre side

er på den usikre side, da et kraftigt regnskyl vil kunne medføre, at vandspejlet ligger helt ved jordoverfladen.

Dermed bliver det samlede tryk på spunsvæggen større end beregnet ved den udrænede

tilstand. Dette skyldes, at vandtrykket er dimensionsgivende ved den udrænede tilstand, da

jordtrykkene i fyldlaget kun giver negative jordtryk. Ved den drænede tilstand er anvendt samme

placering af vandspejlet, men fyldlaget vil give jordtryk på spunsvæggen, hvor fyldlaget er regnet

som vandmættet. Derfor er vandtrykket medregnet, blot inkluderet i jordtrykket. Da den drænede

tilstand kræver en væsentligt højere spunsvæg og profilstørrelse, har usikkerheden ved den udrænede

tilstand ingen betydning.

Da spunsvæggen er dimensioneret for den drænede tilstand, er den givetvis overdimensioneret, da

den drænede tilstand først opstår efter lang tid. Den totale tid for arbejdet i byggegruben er ca. 2

måneder, hvormed spunsvæggen kun er en kortvarig konstruktion. Dermed er den udrænede tilstand

tilstrækkeligt, men da der ikke foreligger oplysninger omkring lerets permeabilitetskoefficient,

er det vurderet, at den drænede tilstand kan komme i betragtning. Derfor er det valgt, at

anvende spunsvæggen dimensioneret i drænet tilstand.

- 54 -


13 Grundvandssænkning

13 Grundvandssænkning

I forbindelse med udgravning af byggegruben er nødvendigheden af en grundvandssænkning undersøgt.

Ud fra de givne jordbundsforhold og længden af spunsvæggen er det konkluderet, at det

ikke er nødvendigt med en grundvandssænkning på lokaliteten, hvis der etableres spunsvæg omkring

byggegruben. Dette skyldes, at det vandførende lag under udgravningen hovedsageligt består

af fedt ler med sandslirer. Denne jordtype har en meget lille vertikal permeabilitet og en meget

høj horisontal permeabilitet. Den horisontale strømning afbrydes af spunsvæggen helt ned til

et tykt lag af moræneler. Dette lag er antaget som impermeabelt og dermed er der ikke risiko for

strømningsproblemer omkring udgravningen. Der er redegjort nærmere for antagelserne omkring

jordlagene under byggegruben i Bilag 16.

Der er følgelig undersøgt et alternativt forslag til etablering af bygegruben, hvor der ikke etableres

spunsvæggen, men derimod en skråning. Idet de vandrette sandslirer ikke afbrydes, forekommer

der en meget stor horisontal strømning ind mod byggegruben og denne vil være fyldt med vand på

kort tid. Dette kan forhindres med en grundvandssænkning omkring byggegruben, hvor det er

valgt at placere 4 filterboringer langs den ene langside af udgravningen. Filterboringernes placering

i forhold til byggegruben er illustreret på figur 13.1.

1

2000

1100

24687

1000

A

+ 1,2 DNN

2 JOF + 0,0 DNN

- 2,6 DNN - 2,2 DNN

GVS

A

Ønsket VS

Filterboring

3

- 8,4 DNN

Snit A-A

4

Figur 13.1: Placering af filterboringer i forhold til udgravningen

Filterboringerne er placeret kun langs den ene langside, da den gamle konstruktion omkring tørdokken

forhindrer nedboring langs den anden langside, hvis skråningen anlægges med hældningen

1:1. Stabiliteten af den etablerede skråning er ikke behandlet videre i dette projekt. Konstruktionen

tilhørende den gamle tørdok er illustreret på figurer i Bilag 16.1.

Der er ikke foretaget prøvepumpninger og pejlinger på lokaliteten, hvorfor det har været nødvendigt

at skønne værdierne for boringernes rækkevidde og jordens permeabilitetskoefficient. Værdi-

- 55 -


13.1 Forurening

erne er skønnet ud fra sammensætningen af jorden på lokaliteten samt retningslinier givet i [Hansen

og Sørensen, 2005, p. 104]. Ud fra de skønnede værdier er det beregnet, hvor stor en vandføring,

der skal pumpes med i de 4 boringer for at opnå den ønskede sænkning af grundvandet. Det

3

er ved beregningsgangen i Bilag 16.2 konstateret, at de 4 pumper hver skal pumpe 42 m . Ved

h

den givne vandføring er det sikre, at vandspejlet under byggegruben er mindst 0,5m under dybeste

udgravningsniveau.

13.1 Forurening

Da jorden på lokaliteten er forurenet, skal alt det vand som pumpes op af jorden renses før det kan

bortledes til f.eks. kloakken. Det er vurderet, at den givne vandmængde kan renses tilfredsstillende

i et mobilt vandrensningsanlæg. Det kan overvejes at søge tilladelser til at bortlede det rensede

grundvand til Limfjorden. Opstilling og leje af et mobilt vandrensningsanlæg er ikke behandlet

videre i dette projekt.

13.2 Vurdering

For at vurdere de skønnede værdier, er der i Bilag 16.3foretaget en beregning af den nødvendige

vandføring fra pumperne med forskellige værdier af både rækkevidden og permeabilitetskoefficienten.

Værdierne der er anvendt til vurderingen, er valgt delvist udenfor det anbefalede interval i

[Hansen og Sørensen, 2005, p. 104] for at undersøge konsekvenserne af at vælge midt i intervallet.

Ud fra beregningerne er det konstateret at vandføringen er stærkt afhængig af den valgte permeabilitetskoefficient

og i lidt mindre grad afhængig af den valgte rækkevidde. Yderligere er det konstateret,

at trykniveauet i kanten af boringen, og dermed den dybde som boringen skal føres ned i,

kun er afhængig af den valgte rækevidde. Boredybden afhænger, ud over rækkevidden, af filtertabet

mellem jorden og borehullet og denne kan kun fastlægges ved prøveboringer med prøvepejlinger

i marken.

I Bilag 16.3 er det vurderet, at de valgte parametre giver et godt billede af forholdene i den givne

3

jord, hvorfor grundvandssænkningsanlægget skal pumpe 42 m h

fra hver boring. Da beregningerne

bygger på anslåede værdier, er det anbefalet, at sikre ekstra pumpekapasitet ved etableringen af

anlægget eller foretage prøvepejlinger for at kontrollerede valgte forudsætninger, inden der graves

ud til byggegruben.

- 56 -


ANLÆGSTEKNIK


14 Organisation

14 Organisation

Der er i det følgende beskrevet organisationen på byggeprojektet. Der er taget udgangspunkt i den

nuværende situation, hvor bygherre på byggeriet er TK Development A/S (TKD). TKD står for

udviklingen af området omkring de gamle værftsarealer, Stuhrs Brygge. Første etape af udviklingen

er det aktuelle byggeri, som TKD har solgt til KMD A/S.

TKD har, i samråd med køber, KMD, selv forestået den initielle programmeringsfase for byggeriet,

hvor der er opstillet krav til det færdige produkt, således det både tilfredsstiller køber samt

passer ind med de fremtidige bygninger i området.

Efter programmeringsfasen har TKD udbudt projektet som en totalentreprise, i form af et tidligt

udbud. Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S vandt entreprisen og fungerer derfor som totalentreprenør

på projektet.

14.1 Diskussion af entrepriseform

Ved en totalentreprise står A. Enggaard A/S for alle dele af projektet, hvor projektering og opførelse

enten kan foretages af fagområder indenfor egen organisation eller ved at hente hjælp hos

fagentreprenører og/eller rådgivere udefra.

Fordelen for TKD ved at vælge en totalentreprise er, at de kontraktlige forhold begrænser sig til

kontrakten mellem A. Enggaard A/S og TKD. Hermed vil organisationen for TKD være nemmere

at overskue. Ved en hovedentreprise vil TKD, udover kontrakt med entreprenør, selv skulle finde

andre parter til projekteringsfasen og herved have flere kontraktforhold at holde styr på. Ved en

fagentreprise skal TKD selv stå for koordinering mellem alle fagentrepriser, der er involveret i

projektet. Såfremt TKD føler det nødvendigt, kan der hyres en bygherrerådgiver til at forestå koordineringen.

Ved at vælge en fagentreprise vil TKD have større indblik i, hvordan projektet forløber,

idet de selv står for kontakten til alle fagentreprenører. Denne del vil blive mindre udtalt

ved at vælge hoved- eller totalentreprise, da der her ikke er direkte kontakt til underentreprenørerne.

En fordel ved totalentreprise er, at selve byggeriet kan påbegyndes tidligere end for hoved- eller

fagentreprise. Dette skyldes, at A. Enggaard A/S selv står for projekteringen af byggeriet og opførelsen

kan derfor begyndes så snart projekteringen er tilstrækkeligt langt fremme. Dette forhold

gør sig ikke gældende for hoved- og fagentreprise, idet entreprenørerne først kommer på banen

efter projekteringsfasen ved et sent udbud. Dette skyldes, at den færdige projektering og heraf

tegninger ligger til grund for hoved- eller fagentreprenørens tilbud.

A. Enggaard A/S har til projekteringen hentet hjælp ved Cowi Consult A/S, der har stået for projekteringen

af hele byggeriet. A. Enggaard A/S står selv for råhusarbejdet på byggeriet, mens de

- 59 -


14.1 Diskussion af entrepriseform

har hyret underentreprenører til bl.a. indeklima og el-installationer. Figur 14.1 viser et organisationsdiagram

for totalentreprisen. Der kan være flere aktører under de forskellige entreprenører

eller rådgivere, hvilket der på nuværende tidspunkt ikke foreligger oplysninger om.

Bygherre

Projektudvikler

TK Development A/S

Køber

KMD A/S

Totalentreprenør

A. Enggaard A/S

Projektleder

Landskabsarkitekt

Landskabskonsulenterne A/S

Arkitekt

Bjørk og Maigaard

Projekteringsrådgiver

Cowi Consult A/S

Betonarbejde

Murearbejde

Egne fagområder

Tømrerarbejde

Projektleder

Indeklima

Ventek Ventilation A/S

EL-installationer

KT Elektric

Evt. andre

Fundering

Stålkonstruktioner

Betonkonstruktioner

Fagentreprenører

Figur 14.1: Antaget organisationsdiagram for opførelse af KMD-bygningen

Kontrakten mellem TKD og A. Enggaard A/S er antaget udarbejdet iht. ABT 93 – Almindelige

betingelser for totalentreprise. Disse betingelser er udarbejdet af et udvalg nedsat af Boligministeriet

med medlemmer fra nogle af hovedaktørerne indenfor dansk byggeri [retsinfo.dk].

Kontrakten mellem A. Enggaard A/S og Cowi er antaget udarbejdet iht. ABR 89 – Almindelige

betingelser for teknisk rådgivning og bistand. ABR 89 er udarbejdet af et udvalg nedsat af forskellige

kommuner, ingeniørforeninger og arkitektråd [voldgift.dk].

Kontrakten mellem A. Enggaard A/S og fagentreprenører er antaget udarbejdet iht. AB 92 - Almindelige

betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. De tre nævnte

aftalegrundlag indeholder generelt følgende punkter:





Aftalegrundlaget

Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprisens udførelse

Bygherrens betalingsforpligtelse

- 60 -


14 Organisation







Tidsfristforlængelse og forsinkelse

Arbejdets aflevering

Mangler ved arbejdet

1- og 5-års eftersyn

Særligt om ophævelse

Tvister

Aftalegrundlaget indeholder oplysninger omkring bygherrens udbud og entreprenørens tilbud,

hvad de skal indeholde og generelt almindelige bestemmelser i forbindelse med aftaler på arbejder

og leverancer.

Det er i AB92 angivet hvordan sikkerhedsstillelsen skal foregå mellem bygherre og entreprenør.

Det er bl.a. beskrevet, at entreprenørens sikkerhedsstillelse først ophører 5 år efter afleveringstidspunktet.

Det er beskrevet, hvordan parterne gør brug af deres rettigheder og får udbetaling af

den stillede sikkerhed. Ligeledes er det beskrevet hvilke forsikringsforhold der gør sig gældende.

Entreprisens udførelse beskriver, beskriver i hvilket omfang arbejdet skal udføres, mht. materialer,

leverancer, dokumentation, vedligeholdelse, entreprenørens ansvar ved forringelse, ændringer

ved arbejdets omfang osv.

Bygherrens betalingsform, beskriver hvordan opkrævning af betaling skal foregå og hvilke rettigheder

entreprenøren har, såfremt bygherre ikke betaler til tiden.

Der er i AB92 beskrevet, hvilke rettigheder parterne har, såfremt de ønsker tidsfristsforlængelse.

Det er ligeledes beskrevet, hvordan de enkelte parters hæfter ved forsinkelse.

Arbejdets aflevering er en beskrivelse af afleveringsforretningen udføres og hvad den tilhørende

afleveringsprotokol skal indeholde.

Såfremt der er mangler ved arbejdet, er der i AB92 beskrevet et mangelsbegreb, hvilket er grundlaget

for hvad der kan betegnes som en mangel. Alt efter om manglen er påvist før eller efter afleveringsforretningen,

er bygherrens rettigheder beskrevet.

Der skal udføres såvel 1-års- og 5-års eftersyn af arbejdet, hvor evt. mangler påvises iht. mangelsbegrebet.

Kontrakten mellem parterne kan ophæves efter særlige regler angivet i AB92, eks. ved konkurs

eller en parts død.

Såfremt der opstår en tvist mellem parterne, som de ikke selv er i stand til at løse, er det muligt, at

fremsætte en begæring til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomheder. AB92 beskriver

hvad begæringen ved fremsendelse skal være ledsaget af.

- 61 -


15 Byggepladsindretning

15 Byggepladsindretning

Da der i de foregående kapitler er afgrænset til at se på østbygningen, er der ligeledes kun taget

højde for denne under planlægningen af byggeprojektet. Dvs. at der kun indrettes byggeplads svarende

til det beregnede antal personer på østbygningen. Prisen er ligeledes kun beregnet ud fra

tids- og materialeforbrug til råhuset for østbygningen.

Det er forudsat at tidligere bygninger og befæstede områder på byggepladsen er rømmet, hvilket

vil sige, at der kun er afsat et minimalt antal mandtimer af til rømning af byggepladsen.

Der foreligger ikke planer for det eksisterende offentlige forsyningsnet. Det er derfor antaget, at

det er muligt at tilslutte el, vand og kloak ved Gasværksvej syd for byggepladsen.

Materialestyring er planlagt således, at materialer er til stede når de skal anvendes. Dvs. at der

ikke er ventetid i forbindelse med disse. Yderligere er det antaget at montagen forløber efter ”just

in time”-princippet, hvilket vil sige at de anhugges direkte fra lastbilerne ved ankomsten. Igen er

det antaget, at elementerne er på rette sted til rette tid når de skal anvendes.

15.1 Rømning af byggepladsen

Da der ikke forligger oplysninger, om hvordan byggegrunden er overtaget, er rømningen af byggepladsen

skønnet til at omfatte mindre vildt vegetation. Rømningen omfatter også sikring af

byggepladsen, ved opsætning af hegn, således at den kommende byggeplads ikke er tilgængelig

for offentligheden.

Inden opsætning af hegn opmåles pladsens hovedpunkter. Først afsættes byggepladsens ydre

grænse, således at det resterende arbejde kan udføres uden fri adgang for offentligheden. Det er

vurderet, at der skal anvendes 370 m hegn omkring byggepladsen. Herefter afsættes mål for

hjelmpåbudszone. Efterfølgende afsættes hovedpunkter til ramning af pæle og spuns, således at

udgravning af kælder og ramning af pæle kan påbegyndes hurtigst muligt.

I forbindelse med opsætning af hegn opsættes der advarselsskilte for hver ca. 30m , således der

oplyses, at byggepladsen er forbudt område for personer uden tilknytning til byggepladsen. I samme

forbindelse opsættes 2 oplysningstavler med aktører samt en e-mailadresse, hvor det er muligt

at komme i kontakt med byggepladsansvarlig. Der opsættes postkasse ved indgangen til byggepladsen,

ligeledes for at det er muligt at komme i kontakt med byggepladsansvarlig.

Det er beregnet, at der skal anvendes i alt 218mh til rømning af byggepladsen incl. nedtagning af

hegn efter byggeriets afslutning. Byggepladsen efter ende rømning ses på figur 15.1.

- 63 -


15.2 Indretning af byggeplads

Nord

Tørdok

2

1

3

Hjelmpåbudszone

Byggepladshegn

3

1

2

3

Indkørsel / postkasse

Offentlig parkering

Oplysningstavler

Figur 15.1: Byggepladsen efter rømning og afsætning

15.2 Indretning af byggeplads

2

Den betragtede del af byggepladsen har et samlet areal på 17.600m . Der er overordnede betragtet

den del af byggepladsen, som tilhører Østfløjen. Det er forudsat, at opførelsen af Vestfløjen

ikke vil ændre byggepladsindretningen for Østfløjen betydeligt. Byggepladsen er udelukkende

indrettet til opførelse af råhuset, hvor den øvrige opførelse kan kræve anden indretning. Dette er

ikke behandlet i denne rapport.

15.2.1 Byggepladsveje

Det første skridt i indretningen af byggepladsen er opbygning af byggepladsveje, som er nødvendigt

for tilgang af materiel og materialer. Vejen opbygges ud fra belastningerne bestemt i [Bilag

byggepladsveje]. Vejene opbygges af stabilt grus og får en bredde på 7 m , som er vurderet nødvendigt

for at transport i begge retninger er muligt. Områderne, som befæstes, er illustreret på

figur 15.2.

- 64 -


15 Byggepladsindretning

NORD

C

B

A

Figur 15.2: Befæstede områder til byggepladsvej

Pga. tørdokken er der ikke mulighed for at udlægge tosporet byggevej i område C. Det er derfor

nødvendigt, at lastbilerne med materiale enten bakker ind eller ud af dette område. I område B,

som har en bredde på ca. 18m , befæstes hele området, da kranbanen omstilles langs den vestlige

del af området. Det er valgt at befæste hele område A, da dette således ikke kun virker som tilkørsel

til de to andre områder, men ligeledes kan bruges til manøvreplads for de pladskrævende lastbiler.

15.2.2 Inddeling af byggeplads

Efter endt vejopbygning opsættes det resterende af byggepladsen. Byggepladsens endelige opbygning

er vist på figur 15.3.

- 65 -


15.2 Indretning af byggeplads

Nord

Byggeområde

Klargøringsområde

Opbevaringsområde

Neutralt område

2

3

1

2

3

4

5

5

6

6

Skurby

Bukkebord / blandeområde

Ikke anvendt

Opbevaringsområde / værktøjscontainere

Vaskeområde / parkering

entreprenørmaskiner

Offentlig parkering

1

4

Figur 15.3: Samlet opbygning af byggeplads

I første omgang opsættes 4 stk. 5-personers skurvogne, således at personel på pladsen har mulighed

for bad- og toiletfaciliteter. Ligeledes opstilles 1 skurvogn til administration, hvor der er mulighed

for etablering af kontor til administrationen samt mulighed for afholdelse af byggemøder. I

opbevaringsområdet opstilles 4 stk. værktøjscontainere, således at der er mulighed for at låse

værktøj ind udenfor byggepladsens åbningstid. Efter at skurbyen og opbevaringsområdet er opstillet,

er det muligt at påbegynde jordarbejdet i kraft af udgravning til kælder og ramning af pæle og

spuns.

I anden omgang opsættes blande-, bukkeplads samt kran. De to førstnævnte placeres således, at

det vha. kranen er muligt at løfte materiel fra lastbil over til opbevaringsplads samt at det er muligt,

at løfte bearbejdet materiale til selve byggeriet.

Kranen, som anvendes, er valgt ud fra opstillede krav i Bilag 23.2. Kranen placeres således, at

den, fra en fast anlagt kranbane, kan montere elementer i hele østbygningens længde. Placering og

arbejdsområde for kranen er vist på figur 15.4. Datablad for den valgte kran er vedlagt som Appendiks

H. Den samlede byggepladsindretning er vedlagt som Tegning A1.

- 66 -


15 Byggepladsindretning

NORD

Kranspor

Max last 3.600 kg

Max last 4.600 kg

Max last 6.600 kg

Figur 15.4: Arbejdsområde for kran

- 67 -


16 Udførelse

16 Udførelse

I det følgende er der redegjort for hvordan enkelte aktiviteter er tænkt udført, for at de sker så

hensigtsmæssigt som muligt. Udførelsen tager udgangspunkt i det igangværende byggeri, således

at antal af pæle og størrelse af byggegrube er anslået ud fra udleverede tegninger.

16.1 Pæleramning

Som beskrevet i Bilag 14 skal hele bygningen funderes på pæle. Der skal rammes i alt 528 pæle,

hvoraf de 57 er rammet som prøvepæle. I Bilag 17 er pæleplanen opdelt i 5 pæleafsnit, hvor fordelingen

af pæle, i de forskellige afsnit, er illustreret på pæleplanen, Tegning F1. Yderligere er 24

af pælene planlagt som skråpæle i forbindelse med pæleværket under kerne 1.

Da de nærmeste bygninger er af nyere dato, er det vurderet, at der ikke er stor risiko for skader på

disse i forbindelse med ramningen af pæle under opførelse. Følgelig rammes alle pælene under

bygningen og der er ikke undersøgt alternative muligheder til nedbringning af pælene. Der skal

udføres vibrationsmålinger på de omkringliggende bygninger under ramningen.

I forbindelse med ramningen af pælene, som skal understøtte kælderen, skal pælene dykkes ca.

4m under eksisterende terræn, for at er i niveau med det fremtidige kældergulv. Det er valgt at

dykke pælene for at undgå at skulle hejse rambukken ned i byggegruben efter udgravningen. Det

betyder, at kranen ikke skal lejes før montagearbejdet påbegyndes og dermed spares lejeudgifter

til kranen. Ligeledes vil nedhejsningen i byggegruben kræve en større kran, end den som er valgt,

hvorfor omkostningerne hertil ville være større.

16.1.1 Produktion

Det er valgt at anvende en rambuk med en hydraulisk hammer på 5,5ton , som kan håndtere pæle

op til 18m . Som det fremgår af pæleplanen, Tegning F1, er pælenes længde mellem 13m og

17 m . Rambukken har mulighed for at vinkle mægleren, så denne kan anvendes til ramning af

skråpælene under kerne 1. Data for den valgte rambuk findes i Appendiks E.

Til nedbringning af spunsvæggen er det valgt at anvende en såkaldt Silent Piler, som presser

spunsjernene ned i jorden vha. hydraulik. Fordelen ved at vælge en separat maskine til nedpresning

af spunsjernene er, at rambukken ikke forstyrrer ramningen af pæle. Dette moment er vigtigt,

da pæleramningen er meget tidskrævende pga. antallet af pæle. Yderligere har Silent Piler den

fordel, at den kan arbejde på meget lidt plads, hvilket er nødvendigt når spunsjernene skal op igen.

Dette skal ske når kælderkonstruktionen er støbt og der er lagt en kranbane langs den ene langside

af byggegruben. Langs den anden side af byggegruben vil der være rammet pæle indtil 1m fra

spunsen. Ulempen ved at vælge Silent Piler er, at der skal betales ekstra engangsudgifter til an- og

afrigning af maskinen og den er sandsynligvis dyrere end en rambuk.

- 69 -


16.2 Byggegrube

Med det valgte materiel er det i Bilag 17.2 beregnet at ramningen af pælene vil tage 513h og

nedpresningen af spunsjern 22h. Optagningen af spunsvæggen er beregnet til en varighed på

13h .

For ramningen af pæle i pæleafsnit E, jf. Tegning F1, er det nærmere planlagt, hvorledes det kan

forløbe i Bilag 17.3. Der er lagt vægt på kort kørevej mellem pæledepot og det sted, hvor pælen

skal rammes.

Slutteligt er det i Bilag 17.4 beregnet, at kapning af alle betonpælene tager 173h .

16.2 Byggegrube

I forbindelse med byggeprojekter er der altid jordarbejder af forskellig slags og i varierende omfang.

I forbindelse med dette projekt, skal der graves ud til kælder og fundamentskonsoller. Yderligere

skal der tilføres store mængder grus til hele byggepladsen, da der skal foretages en generel

terrænhævning og der skal etableres et stort område med byggepladsveje. I det efterfølgende er

kun udgravningen af byggegruben til kælderkonstruktionen behandlet.

16.2.1 Udgravning

Kælderkonstruktionen skal etableres under de sydligste 27,9m af Østfløjen i bygningens fulde

bredde, som vist på figur 16.1.

NORD

14,5 m

27,9 m

Kælder

Figur 16.1: Kælderens placering under bygningen

I Bilag 18 er der redegjort for fordele og ulemper ved etablering af en byggegrube med hhv. skråninger

eller spunsvægge. Ud fra en betragtning omkring udgifterne i forbindelse med bortskaffel-

- 70 -


16 Udførelse

se af den forurenede jord, er det valgt, at minimere gravearbejdet. Følgelig er det valgt at etablere

en byggegrube, som er stabiliseret af spunsvægge.

Efterfølgende er udgravningens omfang bestemt ud fra kælderkonstruktionens dimensioner samt

arbejdstilsynets pladskrav for udgravninger. I Bilag 18.1 er det samlede volumen, der skal bortgraves

beregnet til 2.227 m L

3

i løst mål ved en antagelse om, at jorden udvider sig 20% under

gravearbejdet [Olsen et al., 2001, p. 106].

16.2.2 Materiel

Efter udgravningens omfang er bestemt er det undersøgt hvilket materiel der kan løse opgaven.

Gravemaskinernes produktion afhænger bl.a. af skovlstørrelse, svingningsvinkel, jordtype og vertikal

placering i forhold til lastbilen. Lastbilens produktivitet afhænger mest af kørselslængden og

sekundært af gravemaskinens produktion.

Da jordoverfladen ligger meget tæt på vandspejlet og de øverste jordlag består af forskellige former

for fyld, er det valgt, at anvende en hydraulisk gravemaskine på larvebånd til udgravningen.

Det er forudsat, at gravemaskinen ikke skal køre mellem gravepositionen og påfyldningspositionen

samt at den ved egen hjælp, kan køre ud af udgravningen uden at skulle op af en rampe. Dette

forhold er sikret ved, at spunsvæggen langs den ene side af byggegruben først rammes, når udgravningen

er så fremskreden, at gravemaskinen kan udgrave resten fra en placering udenfor byggegruben.

Jorden på lokaliteten er forurenet, hvormed det er forudsat, at alt den opgravede jord skal transporteres

120km mod syd til Århus Havn, for at kunne afleveres til rensning. Det er valgt, at jordtransporten

skal foregå med almindelige entreprenørlastbiler. Det er forudsat, at der er etableret

byggepladsveje langs siderne på udgravningen, så lastbilerne kan komme indenfor gravemaskinens

rækkevidde. Det er yderligere antaget, at de valgte lastbiler leveres med tætte stållad, som

kan overdækkes, for at sikre at forureningen fra jorden på ladet, ikke bringes videre til omgivelserne,

idet jorden er fyldt med vand.

Ved beregninger i Bilag 18.3 er der bestemt en hensigtsmæssig kombination for mængden af lastbiler

ift. valget af gravemaskine. I produktivitetsberegningerne er der taget højde for, at jordens

store densitet medfører, at lastbilerne ikke kan fyldes helt op uden at overskride deres tilladte totalvægt.

Det valgte materiel kan findes i Bilag 18.3.

16.2.3 Tidsforbrug

Efter produktivitetsberegningerne er det samlede tidsforbrug til udgravningen beregnet i Bilag

18.4. Det er beregnet, at udgravningen af kælderen tager 2 uger. Hvis det ønskes at forcere udgravningen,

er denne planlagt således, at der kan arbejdes med 2 gravemaskiner samtidigt og dermed

kan udgravningstiden halveres. Det er, jf. Bilag 25, vurderet, at dette ikke er nødvendig.

16.3 Støbning af kælder

Der er i Bilag 20 beskrevet, hvordan kælderkonstruktionen skal støbes.

- 71 -


16.3 Støbning af kælder

Der er i det følgende forudsat, at kælderen støbes i sommerhalvåret, hvorfor det ikke er nødvendigt

med yderligere isolering omkring forskallingen. Udstøbning af kælderen er opdelt i to faser,

nærmere beskrevet senere, hvor det er forudsat, at betonen kan leveres kontinuert, således der ikke

opstår utilsigtede støbeskel.

Kælderen er opbygget som illustreret på figur 16.2, hvor den skraverede del illustrerer en in-situ

støbt betonkonstruktion. Som det fremgår af figur 16.2, ligger grundvandspejlet, GVS, over fundamentsunderkanten.

Der er dermed risiko for vandindtrængning, hvorfor dette er søgt minimeret

ved at opbygger kælderen som en in-situ støbt konstruktion.

GVS

Figur 16.2: Snit af bygning, skraveret områder indikerer in-situ støbt betonkonstruktion

Det er ikke muligt at støbe hele kælderen af en gang. Dette skyldes de praktiske omstændigheder

omkring forskalling, da forskallingen til kældervæggen ikke kan placeres på kældergulvet før

denne er hærdet. Ligeledes kan det være problematisk at vibrere betonen, såfremt støbningen sker

af en gang. Der er derfor valgt at indlægge et støbeskel mellem kældergulv og kældervæggene.

Støbeskellet kan give anledning til vandindtrængning, hvorfor der er indlagt et dobbeltgulv, hvoraf

det øverste kældergulv er præfabrikerede elementer. De præfabrikerede elementer hviler af på

et vederlag af beton, som vist på figur 16.3, hvilket er tænkt støbt efterfølgende. Det er nødvendigt

at indlægge et dræn på det nederste kældergulv, så evt. vandindtrængen kan ledes væk.

Vederlag

Øverste kældergulv

Nederste kældergulv

Figur 16.3: Illustration af vederlag til præfabrikerede elementer

Denne opdeling betyder, at støbningen af kælderen er opdelt i to faser:

- 72 -


16 Udførelse

Fase 1: Udstøbning af kældergulv samt konsoller

Fase 2: Udstøbning af kældervægge

Når kældergulvet er hærdnet, er det muligt at fortsætte med udstøbningen af kældervæggene.

Da udstøbningen af kælderkonstruktionen skal udføres af to gange, har valget af forskallingsopbygning

betydning for effektiviteten i byggeriet. Der er i efterfølgende afsnit beskrevet forskellige

forskallingstyper, hvorved det er muligt at bestemme den endelige forskallingsopbygning.

16.3.1 Opbygning af forskalling

Der er i Bilag 19 beskrevet forskellige måder, hvorpå forskallingen til støbning af kælder kan

opbygges. Det er vurderet, at den bedste løsning er en opbygning med rasterforskalling fra virksomheden

Paschal A/S. Der er anvendt en håndform, model LOGO, hvormed monteringen kan

foregå uden brug af kran, hvormed der spares lejeudgifter hertil. Det er muligt at anvende samme

model til begge faser, hvor den nødvendige forskallingsmængde er listet i tabel 16.1 og tabel 16.2

for hhv. fase 1 og fase 2.

Tabel 16.1: Anvendt forskalling ved fase 1, kælderdæk og konsoller

Model

Antal

Logo-Alu 2421 92

Logo-Stål 2509 2

Logo-Stål 2506 1

Logo-Alu 2423 1

Logo-Alu Multi 2403 6

Logo-Alu Hjørnestykke 2312 2

- 73 -


16.3 Støbning af kælder

Tabel 16.2: Anvendt forskalling ved fase 2, kældervægge. Bestillingsantal er fratrukket genanvendelse fra fase 1

Model Antal Bestillingsantal

Logo-Alu 2401 135 43

Logo-Alu 2402 4 4

Logo-Alu 2403 8 8

Logo-Alu 2404 7 7

Logo-Alu 2405 2 2

Logo-Alu 2407 8 8

Logo-Alu 2409 11 11

Logo-Alu Multi 2406 4 4

Logo-Alu Hjørnestykke 2512 4 4

Logo-Alu 2421 135 135

Logo-Alu 2422 4 4

Logo-Alu 2423 8 7

Logo-Stål 2505 7 7

Logo-Stål 2506 32 31

Logo-Stål 2509 2 0

Logo-Stål 2506 8 8

Logo-Stål 2508 11 11

Logo-Alu Multi 2403 4 -2 (retur)

Logo-Alu Hjørnestykke 2312 4 2

Som det fremgår, er det muligt at genanvende en del af forskallingen fra fase 1. Dette reducerer

bestillingsmængden ved fase 2.

Det er ligeledes undersøgt, hvornår forskallingen kan nedtages. Det er i [Olsen et al., 2001, p.274]

angivet, at for ikke-bøjningspåvirkede konstruktioner, kan der normalt afformes, når betonen har

en trykstyrke på mindst 5MPa . Da betonens styrkeudvikling afhænger af temperaturen er der

undersøgt ved to forskellige temperaturer i betonen; 20 C

og 25 C

. Disse temperaturer er betragtet

som de gennemsnitlige temperaturer i betonen, set over hele hærdetiden. Den nødvendige

hærdetid ved de to temperaturer fremgår af tabel 16.3.

Tabel 16.3: Værdier til beregning af styrkeudvikling

20 C

25 C

Hærdetid 9,8h 7,8h

Som det fremgår, sker der en reduktion af den nødvendige hærdetid såfremt der er en højere temperatur

i betonen. I begge tilfælde er det muligt at afforme den efterfølgende arbejdsdag, såfremt

betonen er færdigstøbt ved fyraften den pågældende arbejdsdag.

Da det er forudsat, at betonen støbes i forår/sommer, er det nødvendig,t at der sikres mod udtørring

efter afformning. Normalt er det rigeligt med en presenning eller lign over betonen for at

- 74 -


16 Udførelse

hindre udtørring. Da kældergulvet har et stort overfladeareal, er det vurderet, at det er nødvendigt

med et vandingsanlæg for at undgå udtørring.

Betonens temperaturforskel mellem midt og rand bør ikke overstige 20 C , således termorevner

undgås. Da der støbes i foråret/sommer er dette ikke vurderet at være et problem.

16.3.2 Betonfremstilling

Da der skal anvendes en stor mængde beton til støbning af kælderen, er der i Bilag 20.1 undersøgt,

hvordan betonen skal leveres. Der er betragtet to muligheder; beton fremstillet direkte på

pladsen eller beton fremstillet på fabrik. Det er antaget, at begge muligheder er lige fleksible ved

selve støbningen og dermed er det den samlede fremstillingspris som er afgørende.

Det er vurderet, at betonmængden ikke er tilstrækkelig til, at der kan anvendes et byggepladsanlæg.

Dette er begrundet med, at kun kælderen skal in-situ støbes, og støbningen er opdelt i to faser.

Såfremt hele bygningen skulle have kælder ville det være nødvendigt med et byggepladsanlæg,

da betonmængden ville være betragteligt større. Mellem de to faser skal betonen fra fase 1

hærdne, forskallingen skal nedtages og forskalling til fase 2 skal opsættes. I denne tid er der afskrivninger/lejeudgifter

på blandeanlægget, men ingen produktion. Dette er en yderligere udgift,

som retfærdiggører valget af beton fremstillet på fabrik.

16.3.3 Armering

Da kælderen skal in-situ støbes, skal armeringsarbejdet forgå direkte på pladsen. Armeringsarbejdet

er tidskrævende og udgifterne til stål er relativt store. Der er i Bilag 21 undersøgt, hvorvidt der

skal anvendes armeringsnet eller løse armeringsstænger, som sammenbindes på stedet.

Det er vurderet, at det relativt store gulvareal skal armeres med armeringsnet, da udgifterne til

arbejdsløn ellers vil blive for stor. Ved samling mellem konsoller og kældervæggene vil det være

en fordel at anvende løse armeringsstænger.

16.3.4 Tidsforbrug

Tidsforbruget til hver enkelt af aktiviteterne er bestemt i Bilag 19.5, 20.2 og 21.1. Disse tider er

listet i tabel 16.4.

- 75 -


16.4 Tilfyldning af jord

Tabel 16.4: Forventet mandtimeforbrug ved støbning af kælder

Arbejdsopgave mh

Støbning af renselag 24,5

Fase 1

Opstilling af forskalling 88

Armering 72,5

Støbning 156

Nedtagning af forskalling 21

Fase 2

Opstilling af forskalling 362

Armering 108

Støbning 45

Nedtagning af forskalling 85

Som det fremgår, er der medregnet mandtimeforbrug til støbning af renselag. Dette renselag er

betonlag med lav styrke, som har til formål, at sikre en fornuftig bund i byggegruben. Dette sikrer,

at arbejderne har fornuftige arbejdsforhold og at kælderen kan fordele trykket til jorden på fornuftig

vis.

Der er til beregning af de enkelte tider anvendt ydelsesdata fra [Bejder og Olsen, 2003]. Disse

tider er angivet ved forudsætninger om aktivitetens omfang og indhold, hvilket i de fleste tilfælde

ikke er det samme som i dette projekt. Ydelsesdata er derfor omregnet således, at de har samme

forudsætninger som i dette projekt.

16.4 Tilfyldning af jord

3

I Bilag 22 er det beregnet, at der skal anvendes 648m L

sandfyld til at fylde byggegruben op efter

støbning af kælderkonstruktionen. Den snævre plads mellem spunsvæg og kælderkonstruktionen

stiller pladskrav til det komprimeringsmateriel, som skal løse opgaven. Der er i Bilag 22.2 konstateret,

at det kun er en pladevibrator og en eksplosionsstamper, der opfylder de givne pladskrav. Da

pladevibratoren er bedst til sandfraktioner er det valgt at anvende den til opgaven.

Da det ikke har været muligt at lave Proctor-forsøg med det sand, som skal anvendes som fyld, er

der ud fra en erfaringstabel [Olsen et al., 2001, p. 217] angivet et metodekrav til komprimeringen

af jorden. Metodekravet er listet i tabel 16.5.

- 76 -


16 Udførelse

Tabel 16.5: Vejledende komprimeringsdata for en pladevibratorder arbejder på friktionsjord [Olsen et al., 2001,

p. 217]

Pladevibrator

Lagtykkelse mm

250

km

Arbejdshastighed

h


Antal pasager

8

3

Metodekravet skal efterprøves og justeres når den aktuelle sand ankommer til byggepladsen, så

der ikke komprimeres unødigt meget eller for lidt.

16.5 Elementmontage

Ved beregning på elementmontage er det antaget, at antallet af elementer og tidsforbruget for 4.

sal er repræsentativ for de resterende etager og der er derfor, i Bilag 23, kun behandlet denne etage.

Dækelementerne til kælderdækket er ikke behandlet i denne del af projektet.

Elementmontagen kan påbegyndes efter støbningen af kælder er overstået og denne har opnået en

tilstrækkelig styrke til at bære belastningen. Det er i 23.1 fastlagt, at der skal benyttes 73 vægelementer

og 100 dækelementer til hver etage. Der skal benyttes 9 forskellige vægelementer og 2

forskellige dækelementer, hvor de to dækelementer er ens bortset fra spændvidden.

Dækelementerne til kælderdækket skal monteres inden kælderen ”lukkes til” med etagedækket

mellem kælder og stueetage. Herefter monteres skiftevis alle vægelementer på en etage og alle

dækelementer i etageadskillelsen herover. Det er en forudsætning for montage af vægelementer på

en ny etage, at fugerne i etageadskillelsen monteret umiddelbart før, er udstøbt tids nok til, at fugerne

kan hærde og opnå tilstrækkelig styrke.

På Tegning A2 findes en montageplan for elementmontage af 4. sal.

- 77 -


17 Tids- og ressourcestyring

17 Tids- og ressourcestyring

Der er i dette kapitel beskrevet, hvordan tiden og ressourcerne i forbindelse med opførelse af råhuset

er planlagt. Tidsforbruget til de enkelte aktiviteter er vedlagt som Bilag 25. Den overordnede

start- og sluttidspunkt for opførelse af råhuset er bestemt som listet i tabel 17.1.

Tabel 17.1: Start- og sluttidspunkt for opførelse af råhus

Opførelse af råhus

Dato

Stat 4. april 2007

Slut 19. februar 2008

Der er i Bilag 25 forsøgt at forcere byggetiden, således bygværket kan overdrages til bygherre

hurtigst muligt. Der er ikke medtaget tidsforbrug til indledende undersøgelser og lign. Der i Bilag

25 beskrevet hvordan tidsstyringen er foretaget, hvor der ligeledes er udarbejdet Gantt-kort, vedlagt

som Tegning A3 og netværksplan, vedlagt som Tegning A4.

17.1 Ressourcestyring

Der er i Bilag 25.4 beskrevet hvor mange folk og hvilken materiel, der skal anvendes på projektet.

Den samlede bemandingsplan er meget varierende gennem perioden, hvilket skyldes, at der kun er

betragtet råhusarbejdet, hvormed der ikke er taget højde for, at andre aktiviteter kan forløbe samtidig.

Den samlede bemandingsplan er ikke søgt videre optimeret. Det største antal folk på projektet

er 16 mænd, laveste antal er 2 mænd. Den samlede bemandingsplan er vedlagt som Tegning

A5.

Der er ligeledes udarbejdet en materielplan, vedlagt som Tegning A5. Materielplanen er udelukkende

udarbejdet for udstyr af større betydning for projektet samt udstyr, som giver anledning til

store udbetalinger. Dette skyldes, at der skal udføres mange forskellige aktiviteter og at disse kan

foregå sideløbende. Ligeledes er det muligt, at anvende en del af udstyret på andre byggepladser,

da denne del kun skal anvendes i en lille del af byggeriets samlede byggetid. Dette er fordelagtigt,

da udstyret dermed sikre en produktion og indtjener til udgifter, der er forbundet med materiellet,

såsom afskrivninger og vedligeholdelse.

- 79 -


18 Tilbud på råhusarbejde

18 Tilbud på råhusarbejde

Prisen for det samlede råhusarbejde er i Bilag 26 beregnet til:

21.118.118,64 kr. ekskl. moms

Tilbuddet er beregnet ud fra vejledende priser angivet i [V&S, 2003], [V&S, 2004] og [bef.dk].

Ved anvendelse af de to førstnævnte, er følgende forudsat:





”At der er tale om udførelse af et nyt bygningsarbejde på en normal grund med rimelige

arbejdsbetingelser”

”Tiden er angivet som det totale mandtimeforbrug for udførelsen af arbejdet”

”Materialeprisen består af bruttoprisen fratrukket eventuel rabat bortset fra kasserabat.

Normalt byggepladsspild på 10 % og transport af materialer til byggepladsen er indregnet

i prisen”

”Lønningerne er beregnet på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for

året 2002. Lønnen er efterfølgende fremskrevet til det aktuelle niveau”

I alle lønninger er der medregnet sociale ydelser, som, jf. [V&S, 2004, p. 5], er sat til 40,05% af

timelønnen.

I [V&S, 2004, p. 8] er angivet, at indeks for Nordjylland er 0,85 i forhold til priserne opgivet ved

indeks 1. Priserne er derfor reguleret iht. dette.

Det skal bemærkes, at der i tilbuddet ikke er medregnet udgifter til rådgivende ingeniører, hvilket

vil sige at tilbuddet er uden statisk dokumentation. Ligeledes skal det bemærkes, at tilbuddet kun

er gældende for opførelse af Østfløjens råhus uden de 2 mellembygninger.

18.1 Finansiering

For det meste er det således, at entreprenøren skal udbetale løn til medarbejdere inden første udbetaling

falder fra bygherre. Derfor er finansieringen af et projekt afhængig af størrelsen af entreprenørens

likviditet eller kassekredit. Såfremt der er tale om en kassekredit, er det vigtigt at se på

renteudgifterne i forbindelse med, at der trækkes på denne.

Mht. betalingsformen er det således, at denne aftales indbyrdes mellem bygherre og entreprenør.

Der foreligger ingen restriktioner for sådanne, såfremt begge parter kan gå ind for betalingsformen.

To sædvanlige betalingsformer angivet i AB 92 §22 er:

- 81 -


18.1 Finansiering



En månedlig acontobegæring, hvor det udførte arbejde opgøres vha. enhedspriser og sendes

til bygherre, som har 15 dage til at gennemse, godkende og betale denne.

En betalingsplan, hvor bygherre betaler ud fra forløbet af byggeriet. Byggeriet kan således

opdeles i milepæle, hvor der indbetales efter udført arbejde

Det er valgt at anvende metode 2, hvor der opstilles en betalingsplan for bygherre. Den opstillede

betalingsplan er listet i tabel 18.1. Såfremt der ønskes nærmer beskrivelse af indholdet af de enkelte

poster henvises til Bilag 26 og Tegning A3.

Betalingsdag

(efter 4. april)

Tabel 18.1: Betalingsplan for opførelse af råhus

Aktiviteter Pris At betale

20 - Prøveramninger inkl.

jordbundsanalyser

48 - Ramning af spunsvæ

- Udgravning af kælder

- Pæleramning (50 %)

79 - Pæleramning (50 %)

- Støbning af kælder

141 - Montage af stueplan

inkl. fugearbejde

178 - Montage af 1. sal

inkl. fugearbejde

215 - Montage af 2. sal

inkl. fugearbejde

252 - Montage af 3. sal

inkl. fugearbejde

289 - Montage af 4. sal

inkl. fugearbejde

322 - Montage af 5. sal

inkl. fugearbejde

1.715.822,39

1.715.822,39

1.665.288,92

852.121,73

1.787.061,38 4.304.473,03

1.787.061,38

1.361.064,24 3.148.125,62

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

1.991.616,27

SUM 21.118.118,64

For at give et overblik over, hvorledes finansieringen hænger sammen for entreprenøren, er der

opstillet et finansieringsdiagram for betalingsplanen.

- 82 -


18 Tilbud på råhusarbejde

25.000.000,00

20.000.000,00

Kroner

15.000.000,00

10.000.000,00

5.000.000,00

Indbetalingskurve

Indtægtssum

Udbetalingskurve

Omkostningskurve

Finansiering

0,00

0 50 100 150 200 250 300 350 400

-5.000.000,00

Dage

Figur 18.1 Finansieringsdiagram for opførelse af råhus

Finansieringsdiagrammet er opbygget af 5 grafer. Den lyseblå omkostningskurve viser de samlede

omkostninger for entreprenøren. Denne indeholder materialer, lønninger samt et tillæg til dækning

af indirekte omkostninger. Betaling af disse omkostninger er sat til at ske senest 30 dage efter

omkostningen. Den sorte kurve viser derfor udbetalingen for de nævnte omkostninger, svarende

til omkostningskurven forskudt med 30 dagen.

Den røde kurve viser entreprenørens samlede indtægt, hvori der er indregnet fortjeneste på 10 %.

Den blå kurve viser indbetalinger fra bygherre. Denne er opstillet ud fra tidsplanen, således at

betalingerne falder i passende størrelser med passende intervaller. Indbetalingskurven svarer til

indtægtskurven forskudt med 2 uger. Det er valgt, at første betaling, som er for diverse forundersøgelser,

skal falde efter 20 dage.

Sidste kurve er finansieringskurven. Denne viser hvornår entreprenøren har overskud på byggeriet

og hvornår der skal trækkes på kassekreditten. Det er ud fra kurverne bestemt, at det maksimale

underskud er efter ca. 2 mdr., hvor der er et underskud på entreprenørens betalingsbalance på ca.

1.580.000kr . For at bestemme om dette er rentabelt for entreprenøren, skal underskuddet vejes

op imod de renteindtægter, som entreprenøren får i resten af forløbet, hvor der er overskud på

betalingsbalancen.

- 83 -


19 Konklusion

19 Konklusion

I dette projekt er der arbejdet med dele af KMD A/S´s nye domicil på Stuhrs Brygge i Aalborg.

Ud fra en skitseprojektering af tre forskellige opbygninger af de stabiliserende elementer i bygningen

er det vurderet, at en opbygning med stabiliserende kerner omkring trappe- og elevatorskakte

er den bedste løsning. Profilerne, som kernerne består af, er regnet med momentstive samlinger,

således der er opnået en større stivhed af hvert element og heraf også større stivhed af hele

kernen. Der er regnet på den sikre side, idet der er set bort fra vægstykkerne over og under dør- og

vindueshuller. Det er bestemt, at der er nødvendigt, at indføre yderligere stabiliserende vægge, ud

over de tre kerner.

De dimensionsgivende vandrette laster på de stabiliserende kerner og vægge er bestemt ud fra 12

forskellige lasttilfælde, hvor vindretning og placering af resultanten fra vinden er ændret idet

vindlast er regnet dominerende.

For et enkelt element, i en kerne, er der dimensioneret en lodret samling til at optage forskydningskræfterne

fra de lodrette laster. Ligeledes er træksamlinger mellem vægge og etagekryds

dimensioneret.

Ud over stabiliserende kerner og vægge er der i konstruktionsdelen af projektet dimensioneret

dækelementer til etageadskillelsen mellem stuen og 1. sal. Dækkene er beregnet som forspændte

betonelementer med udsparinger fastlagt ud fra anbefalinger fra Spæncom A/S. Dette er foretaget,

idet det er forudsat, at elementerne skal præfabrikeres.

I anvendelsesgrænsetilstanden er beregnet den forspændingskraft som linerne i dækelementet skal

opspændes med, således der ikke opstår revner. Forspændingskraften er forøget i forhold til den

initielle forspændingskraft for at tage højde for det spændingstab, der kommer i dækkets levetid

pga. svind og krybning af betonen samt relaxation af linerne. For det samlede etagedæk er der

fastlagt nødvendig randarmering således robusthedskravene fra DS 411 er opfyldt. Herudover er

der ved brug af to forskellige metoder, bjælketeori og stringer-metode, fastlagt fugearmering i

samlingerne mellem dækelementerne. Den nødvendige sammenhæng af dækarmeringen er sikret

ved at beregne nødvendige forankringslængder for hhv. randarmeringen ved hjørner og fugearmeringens

forankring til randarmeringen.

Beregningerne vedr. geotekniske problemstillinger er foretaget på baggrund af en udleveret geoteknisk

rapport for området samt rammejournaler og CASE- og CAPWAP-resultater for prøvepæle.

- 85 -


18.1 Finansiering

Der er undersøgt muligheden for direkte fundering på den del af Østfløjen, hvorunder der er kælder.

Det er beregnet, at bæreevnen er overholdt i brudgrænsetilstanden, men pga. differenssætninger

mellem gavl og facade er det fundet nødvendigt, at denne del også pælefunderes. Dette er ikke

videre behandlet i projektet.

Der er i projektet afgrænset til kun at beregne pæle til fundering af en enkelt af de stabiliserende

kerner. Ved sammenligning af bæreevnen betemt ved CASE- og CAPWAP-målingerne samt bæreevnen

beregnet ved Den Danske rammeformel (DDR), er der på den sikre side anvendt resultater

fra DDR, idet denne giver den mindste bæreevne.

Der er dimensioneret spunsvægge, således der kan udgraves til støbning af kælder. Spunsvæggene

er dimensioneret i både udrænet og drænet tilstand, da spunsvæggene er placeret i ler. I den udrænede

tilstand blev der beregnet en del negative jordtryk, der ikke kan overføres til spunsen. Herved

er trykket på spunsvæggen i disse områder udelukkende vandtryk.

I den drænede tilstand er der ikke beregnet negative jordtryk, hvormed den drænede tilstand er

fundet dimensionsgivende. Det er beregnet, at spunsvæggene skal presses 10,75m ned i jorden

fra nuværende terræn.

Idet spunsvæggene er presset 10,75m i jorden, afskærer de alle jordlag, hvori der kan forekomme

en vandret strømning til byggegruben. Det er derfor i denne situation forudsat, at bortledning

af eventuel indtrængende vand i byggegruben kan fjernes med et antal pumper placeret i render i

selve byggegruben.

Der er betragtet en situation, hvor der i stedet for spunsvægge er udgravet til kælder med et anlæg

på 1:1 i siderne. Idet der ikke foreligger prøvepumpninger og pejlinger er der undersøgt forskellige

kombinationer af den hydrauliske ledningsevne og rækkevidden af boringen. Ud fra beregningerne

er det vurderet, at den valgte hydraulisk ledningsevne og rækkevidde er fornuftige valg for

de pågældende jordbundsforhold.

Der er udarbejdet et forslag til byggepladsindretningen ud fra de behandlede arbejder. Ligeledes

er der opstillet en tidsplan for råhusarbejdet ud fra tidsberegninger for de nævnte arbejder. Til

sidst er der foretaget en kalkulation af prisen på råhusarbejdet samt udarbejdet en finansieringsplan

for entreprenøren.

Pæleramning er den første aktivitet, der skal iværksættes idet udgravning til byggegruben ikke kan

indledes før pælene til fundering af kælderen er rammet. Årsagen til dette er, at det er valgt ikke at

skulle løfte rambukken ned i byggegruben.

Nedpresning af spunsvæggen foretages indledende på tre af siderne. Når udgravning til byggegruben

er så tilpas langt fremme, at gravemaskinen kan stå på kanten af byggegruben og herfra udgrave

resten, skal den sidste side af spunsvæggen nedpresses. Imens dette foregår, fortsætter rambukken

med at ramme pæle til den resterende del af bygningen.

- 86 -


19 Konklusion

Forskalling og støbning af kælderen er planlagt udført i to faser. I fase 1 udstøbes terrændækket

mens fase to indeholder forskalling og støbning af kældervægge.

Elementmontagen, og specielt tidsforbruget hertil, er antaget udført efter ”just in time” princippet,

hvor elementerne først ankommer til byggepladsen på det tidspunkt, hvor de skal monteres. Herved

minimeres antallet af gange elementerne skal anhugges til kun én gang pr. element når det

ikke skal henlægges på pladsen først.

Byggepladsindretningen er planlagt således, de planlagte aktiviteter kan udføres på den mest optimale

måde uden, at der er generende elementer, der influerer på arbejdet. Der er planlagt to situationer

for indretning af byggepladsen, hvor den største forskel er, at kranen først opstilles når

støbning af kælderen er færdig.

Ved tidsplanlægningen blev det bestemt, at byggeperioden for råhusarbejdet, der er behandlet i

dette projekt, forløber over knap 11 måneder. Det er forsøgt at forcere byggetiden så meget som

muligt, således bygningerne kan overdrages til bygherre så hurtigt som muligt.

Til sidst er der udført en kalkulation på det planlagte råhusarbejde inkl. Byggepladsindretning.

Det er beregnet, at den samlede pris for bygherre er godt 21 mio.

kr , hvori der, udover de direkte

udgifter til materialer og arbejdsløn, er indregnet forventede udgifter til administration, risikotillæg,

finansiering samt et ønsket dækningsbidrag på 10% .

- 87 -


20 Referenceliste

20 Referenceliste

[bef.dk] Betonelement foreningen

Overslagspriser for betonelementer novenber 2005

http://betonfr.inforce.dk/graphics/betonelementforeningen/html_pdf_xls_lign_docs/Overslagspr

iser%2C%november%202005%2C%20v1.doc

Hentet: 12-05-06 81

[BR95, 1995] Bygningsreglement for erhverv- og etagebyggeri, 1995

Erhvervs- og boligstyrelsen 38

[DS 410, 1998]: Norm for last på konstruktioner

Dansk Standard

Dansk Standard 1998 26

[DS 411, 1999] Norm for betonkonstruktioner

Dansk Standard

Dansk Standard, 1999 36

[Geoteknisk Institut, 1992] Bæreevneforøgelse af kældervægsfundamenter, GI Info 3.6

Geoteknisk Institut 48

[Hansen og Sørensen, 2005]: DGF - Bulletin 18, Funderingshåndbogen, Afsnit 8 - Grundvand

Hansen, Henning Kryger og Sørensen, Ellis

Dansk Geoteknisk Forening 56

[Kloch, 2002] Notat vedr. Spændbeton

Kloch, Søren

Aalborg Universitet, Institutet for Bygningsteknik, 2002 36

[Olsen et al., 2001]: Anlægsteknik

Olsen, Willy; Fisker, Søren; Møller, Henning; Mathiasen, John; Markussen, Verner

Polyteknisk Forlag, 2001, 1. udgave, 1. oplag

ISBN: 87-502-0795-4 71

[spaencom.dk] Spæncom A/S

Anbefalinger til dimensioner på huldæk

www.spaencom.dk/page3967.aspx

Hentet: 19-04-06 35

[stuhrsbrygge.dk]: TK Development

Illustration af byggeri

www.stuhrsbrygge.dk (Presse)

Hentet: 20-02-06 11

[V&S, 2003] V&S Prisbog - Husbygning

V&S Byggedata A/S

ISSN: 1601-7285 81

- 89 -


18.1 Finansiering

[V&S, 2004] V&S Prisbog - Anlæg

V&S Byggedata A/S

ISSN: 1601-7269 81

[voldgift.dk] Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsbranchen

Information om ABR 89

www.voldgift.dk/regler/abr-89.htm

Hentet: 07-05-06 60

- 90 -


Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, B-sektoren, 6. semester, 2006, Gruppe C115

More magazines by this user
Similar magazines