Trin 1

Område Sydøstlolland 

Fase 1: Vidensopsamling 

Februar 2007

Titelblad 

Rekvirent: 

Rådgiver: 

Rapport titel: 

Storstrøms Amt 

Teknisk Forvaltning 

Jord og Grundvand 

Postboks 419 

4800 Nykøbing F. 

Watertech a/s 

Algade 52 

DK-4000 Roskilde 

Tlf.: +45 4638 1970 

Fax: +45 4638 1979 


Fase 1: Vidensopsamling 

Dato: 8. marts 2007 

Sags nr.: 1328 

Nøgleord: Fase 1, arealanvendelse, geologi, vandindvinding, geokemi, 

forurening, vidensopsamling 

Filnavn: Sydøstlolland.doc 

Udarbejdet af: Watertech (Vibeke Nyvang, Loren Ramsay, Peter Sandersen, 

Casper Szilas), Storstrøms Amt 

Kvalitetssikret af: Jens Brandt Bering, Watertech

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning ......................................................................................... 1 

2 Resumé.............................................................................................. 3 

2.1 Arealanvendelse og forurening ...................................................... 3 

2.2 Vandforsyning ................................................................................ 3 

2.3 Geologi........................................................................................... 3 

2.4 Hydrologi ........................................................................................ 4 

2.5 Grundvandskemi ............................................................................ 4 

3 Arealanvendelse og forureningskilder ............................................ 6 

3.1 Regionplan ..................................................................................... 6 

3.1.1 Jordbrugs- og naturinteresser ................................................. 6 

3.1.2 Nitratfølsomme områder.......................................................... 6 

3.1.3 SFL-områder ........................................................................... 7 

3.1.4 Skovrejsningsområder............................................................. 7 

3.2 Landbrugsforhold ........................................................................... 8 

3.2.1 Jordtyper og afgrødefordeling ................................................. 8 

3.2.2 Kvælstofoverskud.................................................................... 8 

3.2.3 Husdyrhold .............................................................................. 9 

3.3 Forurening med pesticider ........................................................... 10 

3.4 Opfyldte vandhuller ...................................................................... 11 

3.5 Risikoen for forurening fra bebyggede arealer............................. 11 

3.6 Andre kilder til forurening af grundvandet .................................... 12 

3.7 Råstofgrave.................................................................................. 12 

3.8 Forurenede grunde - punktkilder.................................................. 14 

3.9 Sammenfatning ............................................................................ 17 

4 Vandforsyning................................................................................. 19 

4.1 Øster Ulslev Vandværk ................................................................ 20 

4.1.1 Rå- og rentvandskvalitet........................................................ 20 

4.1.2 Behandlingsproblemer........................................................... 21 

4.1.3 Fremtidsplaner....................................................................... 22 

4.1.4 Sammenfattende vurderinger og anbefalinger ...................... 22 

4.2 Vester Ulslev Vandværk............................................................... 22 

4.2.1 Arealanvendelse.................................................................... 23 




4.2.5 Sammenfattende vurdering og anbefalinger ......................... 24 

4.3 Godsted Vandværk ...................................................................... 25 






4.4 Herritslev Vandværk..................................................................... 27






4.5 Døllefjelde-Musse Vandværk ....................................................... 30 






4.6 Kettinge-Frejlev Vandværk........................................................... 34 





4.6.5 Sammenfatning og anbefalinger............................................ 37 

4.7 Nysted Vandværk......................................................................... 37 





4.7.5 Sammenfatning og anbefalinger............................................ 39 

4.8 Vantore Tågense Vandværk ........................................................ 40 







5 Geologi ............................................................................................ 43 

5.1 Datagrundlag................................................................................ 43 

5.2 Opstilling af den geologiske model .............................................. 43 

5.2.1 Konceptuel geologisk model.................................................. 44 

5.2.2 Digital geologisk model ......................................................... 44 

5.2.3 Modelkompleksitet og boringskompleksitet........................... 44 

5.3 Beskrivelse af SØ-Lollands geologi ............................................. 46 

5.3.1 Strukturgeologiske forhold..................................................... 46 

5.3.2 Prækvartær............................................................................ 48 

5.3.3 Prækvartæroverfladen........................................................... 49 

5.3.4 Kvartær.................................................................................. 49 

5.3.5 Geomorfologi......................................................................... 50 

5.3.6 Forstyrrede områder.............................................................. 51 

5.3.7 Geologiske længdeprofiler .................................................... 51 


6 Hydrogeologi og hydrologi ............................................................ 54

6.1 Datagrundlag................................................................................ 54 

6.2 Grundvandsforhold....................................................................... 54 

6.2.1 Transmissivitetsforhold.......................................................... 54 

6.2.2 Grundvandspotentiale og grundvandsskel ............................ 55 

6.2.3 Magasinforhold...................................................................... 56 

6.2.4 Vandløb og vandløbsoplande................................................ 56 

6.2.5 Grundvandsdannelse ............................................................ 56 

6.2.6 Øvre frie vandspejl ................................................................ 57 

6.3 Vandressourcevurdering .............................................................. 58 


7 Geo- og grundvandskemi............................................................... 62 

7.1 Udførte aktiviteter......................................................................... 62 

7.1.1 Databehandling ..................................................................... 62 

Dataoverførsel.................................................................................... 62 

Databehandling og –kontrol ............................................................... 62 

Datadokumentation ............................................................................ 63 

7.1.2 Grundvandskemisk vurdering................................................ 63 

7.1.3 Tidslig udvikling ..................................................................... 64 

7.1.4 Miljøfremmede stoffer............................................................ 64 

7.1.5 Geokemiske profilsnit ............................................................ 64 

7.2 Generel vurdering af geokemi...................................................... 64 

7.2.1 Vandtype ............................................................................... 66 

7.2.2 Hovedkationer ....................................................................... 69 

7.2.3 Forvitringsgrad ...................................................................... 70 

7.2.4 Ionbytningsgrad..................................................................... 71 

7.2.5 Kalkmætningsgrad................................................................. 72 

7.2.6 Hårdhed................................................................................. 72 

7.3 Aldersvurdering ............................................................................ 73 

7.3.1 Redoxtilstand......................................................................... 73 

7.3.2 Ionbytningsgrad..................................................................... 75 

7.4 Enkeltstoffer ................................................................................. 75 

7.4.1 Klorid ..................................................................................... 75 

7.4.2 Nitrat...................................................................................... 77 

7.4.3 Jern ....................................................................................... 79 

7.4.4 Sulfat ..................................................................................... 79 

7.4.5 Ammonium ............................................................................ 81 

7.4.6 Methan................................................................................... 81 

7.4.7 Arsen ..................................................................................... 82 

7.4.8 Nikkel..................................................................................... 82 

7.5 Tidsserier ..................................................................................... 84 

7.6 Miljøfremmede stoffer .................................................................. 86 

7.6.1 Pesticider............................................................................... 86 

7.6.2 Chlorerede opløsningsmidler................................................. 89 

7.6.3 Oliekomponenter ................................................................... 90 

7.7 Grundvandskemiske profilskitser ................................................. 90 

Situation 1: Svagt til stærkt reduceret vand fra sandmagasin............ 90 

Situation 2: Stærkt reduceret og saltholdigt vand fra sandmagasin... 91

Situation 3: Nitratholdigt blandingsvand fra sandmagasiner.............. 92 

8 Konklusion ...................................................................................... 93 

8.1 Arealanvendelse og forurening .................................................... 93 

8.2 Vandforsyning .............................................................................. 93 

8.3 Geologi......................................................................................... 94 

8.4 Hydrogeologi og hydrologi ........................................................... 95 

8.5 Grundvandskemi .......................................................................... 96 

9 Anbefalinger til fremtidige aktiviteter ............................................ 97 

9.1 Anbefalinger vedr. arealanvendelse............................................. 97 

9.1.1 Pesticider............................................................................... 97 

9.1.2 Kvælstof................................................................................. 98 

9.1.3 Ubenyttede brønde og boringer............................................. 98 

9.1.4 Råstofgrave ........................................................................... 98 

9.2 Anbefalinger vedr. vandforsyning................................................. 99 

9.2.1 Øster Ulslev Vandværk.......................................................... 99 

9.2.2 Vester Ulslev Vandværk........................................................ 99 

9.2.3 Godsted Vandværk................................................................ 99 

9.2.4 Herritslev Vandværk.............................................................. 99 

9.2.5 Døllefjelde-Musse Vandværk ................................................ 99 

9.2.6 Kettinge-Frejlev Vandværk.................................................. 100 

9.2.7 Nysted Vandværk ................................................................ 100 

9.2.8 Vantore Tågense Vandværk................................................ 100 

9.3 Anbefalinger vedr. geologi ......................................................... 100 

9.3.1 Problemstillinger.................................................................. 100 

9.3.2 Geologiske forhold .............................................................. 101 

9.3.3 Anbefalede tiltag.................................................................. 101 

9.4 Anbefalinger vedr. hydrogeologi og hydrologi............................ 103 

9.5 Anbefalinger vedr. grundvandskemi........................................... 103 

9.5.1 Kontrol og evt. sløjfning af gamle boringer.......................... 104 

9.5.2 Top/bund-prøver og flowmåling i eksisterende boringer ..... 104 

9.5.3 Ny kridtboring til undersøgelse for klorid............................. 104 

9.5.4 Tilstandsvurderinger............................................................ 105 

9.5.5 Forbedring af datagrundlaget for miljøfremmede stoffer ..... 105 

9.5.6 Undersøgelse af forureningsfund ........................................ 105 

9.6 Anbefalinger vedr. forureningskilder .......................................... 106 

10 Referencer..................................................................................... 107 

11 Bilag............................................................................................... 109 

Tabeloversigt 

Tabel 4-1 Indvindingsmængder og tilladelser for de 8 almene vandværker i 

Sydøstlolland område /8/. .......................................................................... 19 

Tabel 4-2 Indvindingsboringer Øster Ulslev Vandværk.............................. 20 

Tabel 4-3 Stoffer, hvis indhold ikke ændres væsentligt på vandværket 

(mg/l).......................................................................................................... 20

Tabel 4-4 Stoffer, hvis indhold ændres væsentligt på vandværket (mg/l)..21 

Tabel 4-5 Karbonatsystem (mg/l – undtagen pH). ..................................... 21 

Tabel 4-6 Behandlingsanlæg. .................................................................... 22 

Tabel 4-7 Indvindingsboringer Vester Ulslev Vandværk............................ 22 


(mg/l).......................................................................................................... 23 

Tabel 4-9 Stoffer, hvis indhold ændres væsentligt på vandværket (mg/l)..23 

Tabel 4-10 Karbonatsystem (mg/l – undtagen pH). ................................... 23 

Tabel 4-11 Behandlingsanlæg. .................................................................. 24 

Tabel 4-12 Indvindingsboringer Godsted Vandværk.................................. 25 


(mg/l).......................................................................................................... 26 

Tabel 4-14 Stoffer, hvis indhold ændres væsentligt på vandværket (mg/l). 

................................................................................................................... 26 



Tabel 4-17 Indvindingsboringer Herritslev Vandværk................................ 28 


(mg/l).......................................................................................................... 28 


................................................................................................................... 29 



Tabel 4-22 Indvindingsboringer Døllefjelde-Musse Vandværk. ................. 30 


(mg/l).......................................................................................................... 31 


................................................................................................................... 31 



Tabel 4-27 Indvindingsboringer Kettinge-Frejlev Vandværk...................... 34 


(mg/l).......................................................................................................... 35 


................................................................................................................... 35 


Tabel 4-31 Behandlingsanlæg - Frejlev. .................................................... 36 

Tabel 4-32 Behandlingsanlæg - Kettinge................................................... 36 

Tabel 4-33 Indvindingsboringer Nysted Vandværk.................................... 37 


(mg/l).......................................................................................................... 38 


................................................................................................................... 38 



Tabel 4-38 Indvindingsboringer Vantore-Tågense Vandværk. .................. 40 


(mg/l).......................................................................................................... 40

Figuroversigt 


................................................................................................................... 41 



Tabel 7-1 Oversigt over udtræk fra råvandsdatabasen.............................. 63 

Tabel 7-2 Faktorer, der har betydning for fortolkningen............................. 64 

Tabel 7-3 Oversigt over udvalgte klassifikationssystemer for 

grundvandstyper. ....................................................................................... 66 

Tabel 7-4 Statistiske data for kationer indvundet i sandmagasinet............ 69 

Tabel 7-5 Boringer med en natriumkoncentration >100 mg/l..................... 70 

Tabel 7-6 Statistiske data for forvitringsgraden i sandmagasinet. ............. 70 

Tabel 7-7 Statistiske data for ionbytningsgraden i sandmagasinet............ 71 

Tabel 7-8 Boringer med en ionbytningsgrad >1,5...................................... 71 

Tabel 7-9 Statistiske data over hårdhed i sandmagasinet. ........................ 73 

Tabel 7-10 Nitratfund >1mg/l i sandmagasinet. ......................................... 77 

Tabel 7-11 Boringer med nikkelkoncentrationer >10 µg/l.......................... 82 

Tabel 7-12 Fund af pesticider i Sydøstlolland (µg/l). ................................. 87 

Tabel 7-13 Anvendelse af påviste pesticider ............................................. 88 

Tabel 7-14 Pesticider fundet i rentvandet på områdets vandværker. ........ 88 

Tabel 7-15 Fund af chlorerede opløsningsmidler på Sydøstlolland (µg/l). 89 

Tabel 7-16 Chlorerede forbindelser fundet i rentvandet på områdets 

vandværker. ............................................................................................... 89 

Tabel 7-17 Fund af olie- tjærestoffer i området (µg/l)................................ 90 

Figur 1.1 Indsatsområde SØ-Lolland. .......................................................... 2 

Figur 3.1 Arealfordeling med hensyn til kvælstofoverskud i markblokke i 

indsatsområdet............................................................................................. 9 

Figur 3.2 Arealfordeling med hensyn til dyretæthed i markblokke i 

indsatsområdet........................................................................................... 10 

Figur 3.3. Oversigtskort over mulige grundvandstrusler (gul prik). 

Grundvandsdannende oplande (rød), indsatsområde (stiplet sort). .......... 16 

Figur 4.1: Tidslig udvikling i indvinding. ..................................................... 19 

Figur 5.1 Strukturgeologi /24/..................................................................... 47 

Figur 5.2. Bjergarter ved basis af kvartæret /27/ samt forkastninger ved top 

kalk og basis kridt (Bjergarter: Mørk grøn: Skrivekridt, lys grøn: Danien 

Kalk, blå: Palæocæn ler., Forkastninger: Gul: top kalk /27/, magenta: top 

kalk /19/, rød: top, kalk /21/ mørk blå: top kalk /10/, lys blå: basis krid /14/. 

Takker på forkastningssignaturer angiver placering af nedforkastet blok.). 

Bemærk, at udbredelsen af det paleocæne lers udbredelse er revideret 

siden udarbejdelsen af kortet..................................................................... 47 

Figur 6.1 Vandbalance for indsatsområde SØ-Lolland. Enhed [mm/år]. 

Symbol forklaring: dOL: Magasineringsændring på overflade, OL→Å: 

Overfladisk afstrømning til vandløb, Infilt: Nettonedbør opadrettet når 

fordampning er større end nedbør, Dræn→Å: Drænafstrømning til vandløb, 

Dræn→Å,extern: Drænafstrømning til vandløb uden for område, 

Dræn→Rand: Drænafstrømning til grundvandszonen uden for område, 

Rand: Horisontal grundvandsstrømning på tværs af områderanden, Lag:

Vertikal grundvandsstrømning mellem beregningslag, dSZ: 

Magasineringsændring i grundvandet per beregningslag.......................... 60 

Figur 7.1 Filterintervallet for boringer i sandmagasiner i indsatsområdet. .65 

Figur 7.2 Opdeling af filtrene i området på magasinbjergart...................... 65 

Figur 7.3 Pratt-plot for vandprøver i området............................................. 67 

Figur 7.4 Box-Whiskers plot over kationerne i sandmagasinet.................. 69 

Figur 7.5 Ionbytningsgrad over dybden...................................................... 72 

Figur 7.6 Box whiskers plot over hårdheden for Sydøstlolland.................. 73 

Figur 7.7 Scatterplot af nitrat afbilledet mod sulfat .................................... 74 

Figur 7.8 Krydsplot af ionbytning mod klorid.............................................. 76 

Figur 7.9 Klorid over dybden...................................................................... 76 

Figur 7.10 Nitrat over dybden .................................................................... 78 

Figur 7.11 Scatterplot for nitrat mod sulfat................................................. 78 

Figur 7.12 Krydsplot af jern mod sulfat ...................................................... 79 

Figur 7.13 Sulfat over dybden.................................................................... 80 

Figur 7.14 Scatterplot af sulfat mod klorid ................................................. 80 

Figur 7.15 Krydsplot af forvitringsgrad mod sulfat. .................................... 81 

Figur 7.16 Krydsplot af sulfat mod nikkel. .................................................. 83 

Figur 7.17 Nikkel over dybden ................................................................... 84 

Figur 7.18 Tidslig udvikling af kloridkoncentrationen i boringerne DGU-nr. 

241.121 og 241.28 ved Vester Ulslev. ....................................................... 85 

Figur 7.19 Tidslig udvikling for udvalgte parametre ved Døllefjelde-Musse 

Vandværk. Det bemærkes at de 2 tidligste nikkelmålinger i 241.131 og 3 

tidligste i 241.112 ligger under den pågældende detektionsgrænse. ........ 86 

Figur 7.20 Profilskitse af svagt til stærkt reduceret vand ........................... 91 

Figur 7.21 Profilskitse af stærkt reduceret og saltholdigt vand .................. 92 

Figur 7.22 Profilskitse af nitratholdigt vand med redoxkonflikt................... 92

Bilagsoversigt 

Bilag 3.1 Regionplan - hovedstruktur 

Bilag 3.2 Regionplan - udpegninger 

Bilag 3.3 Jordbonitet 

Bilag 3.4 Afgrøder og N-overskud 

Bilag 3.5 Husdyrproduktion 

Bilag 3.6 Punktkilder – TOP10DK 

Bilag 3.7 Opfyldte vandhuller 

Bilag 3.8 Råstofgrave – oversigt 

Bilag 3.9 Råstrofgrave – St. Musse 

Bilag 3.10 Råstofgrave – Ketting-Nysted 

Bilag 3.11 Skematisk oversigt over kortlagte for-urenede lokaliteter 

Bilag 3.12 Grundvandstruende V2-kortlagte loka-litetet 

Bilag 5.1 Prækvartære bjergarter 

Bilag 5.2 Prækvartæroverflade 

Bilag 5.3 Kumulativ lertykkelse (kvartære ler-lag) 

Bilag 5.4 Tykkelse af ler i øverste 5 m 

Bilag 5.5 Samlet lertykkelse over det primære magasin 

Bilag 5.6 Samlet sandtykkelse 

Bilag 5.7 Geologisk kompleksitet 

Bilag 5.8 Geomorfologi 

Bilag 5.9.1 Geologisk profil 1 




Bilag 6.1 Grundvandspotentiale 

Bilag 6.2 Magasinforhold 

Bilag 6.3 Dybde til redoxgrænse 

Bilag 6.4 Vandløbsoplande 

Bilag 6.5 Grundvandsdannelse 

Bilag 7.1 Oversigtskort med angivelse af vand-værker 

Bilag 7.2 Databehandling 

Bilag 7.3 Notat 16-05-2006: Kontrol af modtag-ne data 

Bilag 7.4 Vandtype-algoritme 

Bilag 7.5 Præsentationsmetoder 

Bilag 7.6 Generelt om grundvandets hoved-egenskaber 

Bilag 7.7 Møllehjulskort 

Bilag 7.8 Temakort 

Bilag 7.8.a Vandtype 

Bilag 7.8.b Forvitring 

Bilag 7.8.c Ionbytningsgrad 

Bilag 7.8.d Klorid 

Bilag 7.8.e Nitrat 

Bilag 7.8.f Sulfat 

Bilag 7.8.g Methan 

Bilag 7.8.h Jern 

Bilag 7.8.i Ammonium 

Bilag 7.8.j Arsen

Bilag 7.8.k 

Bilag 7.8.l 

Bilag 7.8.m 

Bilag 7.8.n 

Bilag 7.9 

Bilag 7.10 

Bilag 9.1 

Nikkel 

Pesticider 

Chlorerede opløsningsmidler 

Oliekomponenter 

V1 og V2 kortlagte grunde 

Redoxgrænser 

Vurdering af geofysiske metoders an-vendelighed på Lolland

1 Indledning 

Storstrøms Amt har udpeget 25 indsatsområder inden for områder med 

særlige drikkevandsinteresser. De 25 indsatsområder svarer til ca. 40% af 

amtets areal. I disse områder skal der ydes en særlig indsats ud over den 

generelle grundvandsbeskyttelse med det overordnede formål at sikre en 

grundvandskvalitet, der fortsat er egnet til drikkevandsproduktion. 

Storstrøms Amt har inddelt arbejdet i alle indsatsområderne i 4 faser: 

Fase 1: Videnindsamling - hvor eksisterende data fra databaser mv. organiseres 

og analyseres. Denne fase afsluttes med udarbejdelse af 

en rapport med anbefalinger til det videre arbejde. 

Fase 2: Detailkortlægning - hvor der udføres supplerende undersøgelser, 

der kan tilvejebringe yderligere oplysninger om indsatsområderne. 

Denne fase afsluttes med udarbejdelse af en rapport med anbefalinger 

til indhold af indsatsplanen. 

Fase 3: Udarbejdelse af indsatsplan i samarbejde med styre- og arbejdsgrupper. 

Fase 4: Gennemførelse af indsatsplan. 

I Regionplan 2001-2013 er beskrevet en tidslig prioritering af indsatsen ved 

inddeling af områderne i 8 grupper således, at den mest truede, eller mest 

værdifulde, del af den samlede ressource sikres først. Indsatsområde SØ- 

Lolland er blandt de højest prioriterede områder. Denne rapport udgør rapporteringen 

af fase 1 og indeholder således en sammenstilling af eksisterende 

viden om geologi, hydrogeologi og geokemi i området. 

Rapportens målgruppe er Storstrøms Amts egne medarbejdere samt rådgivere, 

styregruppe, kommuner, vandværker og andre interesserede. Det 

forudsættes, at rapportens læsere har et vist indblik i problemstillinger med 

relation til grundvandsressourcen. 

Indsatsområde SØ-Lolland er helt overvejende natur-, skov- og landbrugsområde 

og ligger i hele sin udstrækning i den nye Guldborgsund kommune 

(se Figur 1.1). Indsatsområdets areal udgør i alt 74,4 km 2 . 

Fase 1 rapporten udgør grundlaget for det fortsatte arbejde i området og er 

fagligt inddelt i en række hovedafsnit: 

• Arealanvendelse og forureningskilder 

• Vandforsyning 

• Geologi 

• Hydrologi 

• Geo- og grundvandskemi 

• Anbefalinger til fremtidige aktiviteter 

1

Indsatsområde SØ-Lolland 

0 1 2 3 4 5 

Kilometer 

Figur 1.1 Indsatsområde SØ-Lolland. 

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Storstrøms Amt og Watertech. 

Storstrøms Amt har ledet arbejdet og udarbejdet tematiske kort til afsnittene 

om arealanvendelse og geologi, mens Watertech har udarbejdet 

teksten. Kort og tekst om hydrologi og forureningskilder er udarbejdet af 

Storstrøms Amt. Afsnittene om vandforsyning og geo- og grundvandskemi 

er udarbejdet af Watertech. Anbefalingerne til det fremtidige arbejde er udarbejdet 

af Watertech efter drøftelse med Storstrøms Amt. 

2

2 Resumé 

Eksisterende data for indsatsområde Sydøst-Lolland er blevet gennemgået, 

hvorfra følgende kan sammenfattes. Uddybende detaljer findes i de efterfølgende 

kapitler. 

2.1 Arealanvendelse og forurening 

SØ-Lolland er et indsatsområde karakteriseret ved en intensiv planteavl og 

en dyretæthed omtrent svarende til gennemsnittet for amtet. Området indeholder 

en del skov- og naturområder, men er generelt et udpræget landbrugsland. 

Jorden er generelt frugtbar og dyrkningssikker. 

Der er udpeget to nitratfølsomme indvindingsområder, og en række SFLområder 

mht. grundvand. I SFL-området kan lodsejere i princippet tilbydes 

kompensation for at ekstensivere driften, mens en evt. ekstensivering 

udenfor SFL-området skal indgås på individuel basis. Kvælstofoverskuddet 

er relativt lavt. 

Kortlægningen af forurenede grunde er ikke særlig fremskreden i området; 

der er kun 16 ejendomme, der er kortlagt som enten forurenede eller muligt 

forurenede efter jordforureningsloven; heraf vurderes 5 at være grundvandstruende. 

Der er dog kendskab til ca. 45 andre grunde, hvor der kan 

være forurenet, men som endnu ikke er vurderet nærmere, og dermed ikke 

kortlagt. Af dette antal skønnes ca. 30 at kunne udgøre en grundvandstrussel. 

2.2 Vandforsyning 

Der findes 8 almene vandværker på Sydøstlolland med tilsammen 21 aktive 

indvindingsboringer. Vandværkerne har i alt tilladelse til at indvinde 

553.000 m³ pr. år. De største vandværker er det kommunale vandværker i 

Nysted og Kettinge-Frejlev Vandværk, som til sammen har en indvindingstilladelse 

på 300.000 m³/år. Der er betydelige indvindingsinteresser mht. 

markvanding i området. 

Grundvandet på Sydøstlolland er generelt præget af reduceret grundvand, 

og vandværkerne indvinder helt overvejende fra sandog gruslag. Det betyder, 

at de fleste vandværker indvinder vand med moderat højt indhold af 

jern, mangan og ammonium, hvilket stiller krav om velfungerende vandbehandlingsanlæg. 

Af naturligt forekommende stoffer er det primært ammonium 

og til dels mangan som er problematisk mht. overholdelse af grænseværdierne 

(3 vandværker). Hertil kommer at fem vandværker har problemer 

med forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer (pesticider og 

klorerede opløsningsmidler). 

2.3 Geologi 

Hovedtrækkene i den geologiske opbygning af indsatsområde SØ-Lolland 

består i en prækvartær lagserie af kalkaflejringer og begrænsede forekomster 

af tertiært ler, som overlejres af en kvartær lagserie bestående af mo- 

3

æneler med indlejrede sandlag. Kalken består af Skrivekridt, som udgør et 

vigtigt primært magasin med en permeabilitet, der primært skyldes sprækker 

og opknusning. I den nordlige halvdel af området ligger Skrivekridtet 

højt, og det tertiære ler er borteroderet. Tertiært ler findes kun helt mod 

syd. Ved Frejlev ses en veldefineret lavning i Skrivekridtet med en VNV- 

ØSØ orientering. 

Der findes et betydende kvartært sandlag, benævnt S2, som er udbredt i 

hele indsatsområdet, og der ses typisk tykkelser på mere end 20 meter. 

Der findes yderligere to kvartære sandlag i området; S3, som primært findes 

i de nordlige og centrale dele, samt S4, der kun ses som meget små, 

sporadiske forekomster. Hovedparten af området har en samlet kvartær 

lertykkelse på mere end 15 meter, men når der ses på lertykkelsen mellem 

magasinerne, er billedet meget kompliceret og der ses lokale områder, 

hvor lertykkelsen er begrænset. 

2.4 Hydrologi 

Indsatsområde Sydøst-Lolland ligger såvel topografisk som grundvandsmæssigt 

på en højderyg, med afvanding såvel mod syd, øst og nord bl.a. 

via Maribo-søerne og Sakskøbing Å. 

Grundvandspotentialebilledet i det primære magasin i indsatsområdet viser, 

at grundvandets strømningsretning overordnet er mod syd i retning 

mod Lollands sydkyst fra et grundvandsskel, der forløber ca. vest-øst i indsatsområdets 

nordligste del. 

Det primære magasin udgøres udelukkende af sandmagasiner og forholdene 

i området er generelt spændte, og lokalt ved en række vandløb og 

lavtliggende moseområder findes der områder (størst ved Sakskøbing Å) 

med artesiske forhold. 

Samlet set tegner der sig et billede af et område, hvor grundvandsdannelsen 

er relativt stor og hvor grundvandet ikke er truet på kvantitet. Lerdækket 

er ikke helt så tykt som på det øvrige Lolland og stedvis ses lagene 

over sandmagasinerne at være oxideret. Det vurderes, at oppumpningen i 

området kan øges, men det kan blive på bekostning af vandkvaliteten og 

påvirkninger af vandføringer i vandløbene. 

2.5 Grundvandskemi 

Som nævnt i afsnit 2.2 indvindes der på Sydøstlolland overvejende fra 

sand og grus forekomster, hvilket betegnes som det primære magasin i 

området. Hovedparten af boringerne indvinder reduceret grundvand, og i 

mindre grad indvindes stærkt reduceret grundvand, som er ret hårdt og 

kalkmættet. 

At vandet er reduceret betyder, at boringerne generelt er nitratfrie og at sulfat 

er i gang med at blive reduceret i nogle boringer. På grund af den reducerede 

vandtype kunne man forvente en relativ lav forvitringsgrad, men da 

4

det ikke er tilfældet kan det skyldes, at vandet er præget af pyritoxidation 

og tilhørende kalkopløsning (der er tydelige tegn på pyritoxidation i området). 

Dette kan være tegn på, at vandet i mange boringer er yngre og relativ 

sårbart, da pyrioxidation formentlig skyldes forhold som nitratforurening 

fra intensiv landbrug eller vandspejlsændringer fra overforbrug af ressourcen. 

Sammenfattende viser redoxforholdene og ionbytningsgraderne dog, 

at der findes grundvand af mellem og stor alder i indvindingsmagasinerne. 

Der er ingen væsentlige problemer med naturligt forekommende stoffer så 

som nikkel, klorid, nitrat, arsen, methan eller ammonium. Generelt er der 

dog tale om høje koncentrationer af jern, der kan medføre ret store udfordringer 

til vandbehandling. Der findes mange koncentrationer i intervallet 2- 

4 mg/l. 

I overensstemmelse med at grundvandet i området generelt er reduceret til 

stærkt reduceret, er fund af pesticider i Sydøstlolland begrænset til relativ 

få boringer, fire stk., som dog alle indvinder grundvand med vandtype C. 

Der er ligeledes heller ikke væsentlige problemer med chlorerede opløsningsmidler 

eller oliestoffer. Dog må det siges, at datagrundlaget mht. analyser 

for miljøfremmedes stoffer er stærkt begrænset og at der i flere tilfælde 

er behov for verificerende analyser. Indikationerne på yngre grundvand, 

påvirket af pyritoxidation, indikerer ligeledes, at den største potentielle trussel 

mod grundvandskvaliteten på Sydøstlolland må forventes at være miljøfremmede 

stoffer. 

5

3 Arealanvendelse og forureningskilder 

En del af fase 1-kortlægningen har til hensigt at give et overblik over, hvorvidt 

tidligere og igangværende aktiviteter såvel som plangrundlaget er forenelige 

med en sikring af grundvandets kvalitet for fremtiden. Menneskets 

aktiviteter er årsag til, at en række stoffer udledes eller spildes med risiko 

for forurening af grundvandet. Dyrkningspraksis såvel som virksomheders 

og privates brug af farlige stoffer har vist sig i mange tilfælde at påvirke 

grundvandets kvalitet i en uønsket retning. 

Med udgangspunkt i en række temakort vil vi her gennemgå forureningsrisikoen 

i indsatsområdet. Først beskrives plangrundlaget og den nuværende 

anvendelse af det åbne land, mens de egentlige forureningskilder derefter 

belyses med fokus på lokaliteter, som i kraft af tidligere brug af miljøfremmede 

stoffer kan udgøre en særlig risiko. Beskrivelserne tager udgangspunkt 

i eksisterende data. Det kan både være detaljerede kortlægninger 

f.eks. af forurenede grunde og generelle kortlægninger fra regionplanen 

eller landsdækkende registerdata, f.eks. over husdyrhold. 

Specifikke oplysninger f.eks. i form af udvaskningstal på markniveau er ikke 

medtaget her, idet det først skønnes at være relevant, når potentielle 

forureningskilder sammenholdes med indvindingsstruktur, geologiske forhold 

mv. Dette arbejde forudsætter typisk indsamling af supplerende data i 

fase 2. 

3.1 Regionplan 

3.1.1 Jordbrugs- og naturinteresser 

Den største del af indsatsområdet er i regionplanen udlagt som et område 

med væsentlige jordbrugsinteresser (63%). Det resterende areal fordeler 

sig på hhv. 32% regionale naturområder med jordbrugsinteresser og 5% 

regionale naturområder Bilag 3.1. 

Naturinteresserne knytter sig til området mellem Røgbølle Sø, Godsted, St. 

Musse og Karleby, området mellem Vester Ulslev, Sløsse og Øllebølle, et 

bælte NØ for Herritslev, et områder områder omkring Rykkerup Skov, Langet 

og Frostrup Skov, Folehave nord for Nysted samt ved Vantore. Naturområder 

uden egentlige jordbrugsinteresser findes spredt rundt i indsatsområdet 

og udgøres af moser (øst for Vester Ulslev, Godsø og Musse mose, 

Ellemose øst for Herritslev) samt området øst for Røgbølle Sø. 

I amtets Regionplan 2005 er det muligt at se, hvilke retningslinier, der gælder 

for de enkelte interesseområder /1/. 

3.1.2 Nitratfølsomme områder 

Der er udpeget to nitratfølsomme indvindingsområder i den sydlige del af 

indsatsområdet (Bilag 3.2). Arealet udgør i alt ca. 2,3 km 2 . Områderne er 

beliggende i indvindingsoplandet til hhv. Herritslev Vandværk og Nysted 

Kommunale Vandværk. 

6

Udpegningen af områderne er foretaget på basis af principperne i Miljøstyrelsens 

vejledning om zonering af arealer i forbindelse med grundvandsbeskyttelse 

/2/. 

I de nitratfølsomme indvindingsområder skal udvaskningen af nitrat til 

grundvandet jf. regionplanen så vidt muligt begrænses /1/. 

3.1.3 SFL-områder 

Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) udpeget mht. grundvandsbeskyttelse 

findes i den sydlige del af indsatsområdet. SFLområderne 

er til dels sammenfaldne med de nitratfølsomme områder i Herritslev 

og Nysted Vandværkers indvindingsopland. Områderne udgør ca. 

1,9 km 2 (Bilag 3.2). 

Indenfor SFL-områderne er det muligt at ansøge om tilskud til forskellige 

former for miljøvenligt jordbrug (MVJ), herunder: 

• nedsættelse af kvælstoftilførslen 

• etablering af efterafgrøder 

• miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 

• etablering af ekstensive randzoner 

• braklagte randzoner 

I de senere år har praksis været, at tilsagn om MVJ-tilskud primært har været 

forbeholdt Natura 2000 områder, hvilket ikke forekommer i indsatsområdet. 

Det er derfor usikkert om MVJ-ordningerne vil kunne bruges som virkemiddel 

i SFL-området. 

Øvrige typer af SFL-områder, der især er knyttet natur- og vådområder 

samt tilskudsmuligheder kan ses på internettet /3/. 

3.1.4 Skovrejsningsområder 

Størsteparten af indsatsområdet er såkaldt neutralområde, hvor skovrejsning 

er mulig (53%). Egentlige skovrejsningsområder er udpeget i den sydlige 

del af indsatsområdet mellem Herritslev og Kettinge, og er til dels 

sammenfalden med de nitratfølsomme indvindingsoplande. De udgør ca. 

5% af indsatsområdet. 

Nitratudvaskningen under skov er sammenlignet med landbrug generelt lavere, 

og skovrejsning kan dermed være en oplagt indsats i forbindelse med 

grundvandsbeskyttelsen – især hvis skoven samtidig anlægges under hensyntagen 

til grundvandsdannelsen. 

Områder, hvor skovrejsning er uønsket findes spredt rundt i hele indsatsområdet 

bl.a. mellem Herritslev og Kettinge, mellem Røgbølle Sø og St. 

Musse. Både natur- og landskabshensyn ligger til grund for udpegningen af 

områder, hvor skovrejsning er uønsket. 

7

3.2 Landbrugsforhold 

3.2.1 Jordtyper og afgrødefordeling 

Landbrugsjorden er kortlagt mht. tekstur i overjorden (0-25 cm) /4/. 

De kortlagte arealer indsatsområdet fordeler sig på

overskuddet på brug, der anvender husdyrgødning stiger med ca. 66 kg N 

pr. ha, når husdyrtætheden stiger med 1 DE pr. ha /5/. 

Årsagen til det lave N-overskud må hovedsageligt skyldes, at afgrødeudbyttet 

generelt er højt i forhold til N-tilførslen, hvorved der sker en relativ 

stor fraførsel af N med afgrøder og halm. 

9000 

100 

7000 

80 

Akkumuleret areal (ha) 

5000 

3000 

1000 

60 

40 

20 

% 

-50 0 50 100 150 

-1000 

0 

Kvælstofoverskud (kg N/ha) 

Figur 3.1 Arealfordeling med hensyn til kvælstofoverskud i markblokke 

i indsatsområdet. 

3.2.3 Husdyrhold 

Beliggenhed, størrelse samt fordeling af husdyrtyper og den beregnede dyretæthed 

fremgår af Bilag 3.5. Af Figur 3.2 fremgår den arealmæssige fordeling 

af dyretætheden i indsatsområdet. Af figuren kan bl.a. ses at: 

• Medianen er ca. 0,5 DE/ha 

• 15% af arealet har en dyretæthed på 0 DE/ha 

• 14% af arealet har en dyretæthed på mere end 1 DE/ha 

Fordelingen af dyreenheder, for bedrifter beliggende i indsatsområdet, på 

dyretyper er hhv. ca. 63% svin, 35% kvæg og 2% andre dyrearter. 

En gennemsnitlig husdyrtæthed på indsatsområdets landbrugsjord på ca. 

0,5 DE/ha er lidt mindre end amtets gennemsnit på ca. 0,4 DE/ha, lavere 

end gennemsnittet på landsplan (0,9 DE/ha). Indsatsområdets husdyrtæthed 

svarer til, at i størrelsesordenen 25% af oplandet som minimum skal 

stå til rådighed for udbringning af husdyrgødning. 

Et væsentligt kvælstoftab kan f.eks. forventes fra marker tæt på husdyrejendomme, 

hvor det er umiddelbart nemmest at afsætte gødningen. Er 

9

grundvandets beskyttelse ringe omkring en gård, hvor der er udbragt meget 

organisk N i mange år - f.eks. hvor arealer afgræsses af kvæg - kan 

udvaskningen være høj og reduktionskapaciteten ringere end i øvrigt. 

9000 

100 

7000 

80 

Akkumuleret areal (ha) 

5000 

3000 

1000 

60 

40 

20 

% 

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 

-1000 

0 

Dyretæthed (DE/ha) 

Figur 3.2 Arealfordeling med hensyn til dyretæthed i markblokke i 

indsatsområdet. 

3.3 Forurening med pesticider 

Bekæmpelsesmidler, herunder pesticider, udgør en kemisk set meget forskellig 

gruppe af stoffer, som kun har det til fælles, at de benyttes til at bekæmpe 

uønsket plantevækst og omvendt til at beskytte den ønskede plantevækst. 

Kilderne til pesticidforurening af grundvandet er både fladeforureninger 

fra især landmændenes regelrette anvendelse af pesticider og arealafgrænsede 

punktkildeforureninger, f.eks. fra gartnerier, privates brug af 

pesticider samt spild og uheld i forbindelse med sprøjtning på landbrugsjord, 

på maskinstationer o.a. Arealer udlagt som parker, kirkegårde, 

sportspladser og lignende kan også udgøre punktkilder i kraft af den intensive 

brug af bekæmpelsesmidler, der her typisk er foregået gennem årene. 

Der er i de senere år konstateret et stigende antal forureninger af grundvandet 

med pesticider og nedbrydningsprodukter herfra. De skyldes ofte, at 

mange års håndtering af bekæmpelsesmidler på det samme sted med tiden 

udvikler sig til en punktkilde for forurening. Der er dog endnu ikke i 

Danmark et klart billede af, hvorvidt fladekilder eller punktkilder udgør den 

største trussel mod grundvandet. Bilag 3.6 illustrerer placeringen af de af 

ovennævnte branchetyper/anvendelser, som umiddelbart fremgår af 

TOP10DK. 

10

For en mere uddybende gennemgang af risikoen knyttet til de enkelte brancher 

og metoder til konkrete vurderinger af risiko for pesticidforurening 

henvises til ref. /6/ og /7/. 

3.4 Opfyldte vandhuller 

Opfyldte mergelgrave, lergrave og vandhuller findes i stort antal i det åbne 

land og udgør en ofte overset mulig forureningskilde. Mange af hullerne er 

op gennem forrige århundrede blevet anvendt til bortskaffelse af affald og 

har således mere eller mindre officielt fungeret som små fyld- og lossepladser 

for lokalområderne. Desuden kan gravene også være blevet anvendt 

til deponering af pesticidrester, da det tidligere var den eneste mulighed, 

landmændene havde for at bortskaffe restoplag. Disse fyldpladser figurerer 

ikke i kommunernes indberetning, men kan alligevel sagtens være 

grundvandstruende. 

Amtet har i perioden 1999-2002 undersøgt 29 opfyldte grave, fordelt på 4 

geografiske områder (indsatsområde Sydøstlolland er ikke omfattet). 19 af 

gravene blev tilfældigt udvalgt, og de resterende 10 blev valgt pga. konkret 

kendskab til fyldmaterialet. Resultaterne viste, at ca. halvdelen af de undersøgte 

grave var forurenede i en sådan grad, at de efterfølgende skulle 

kortlægges på V2, og hovedparten med grundvandstruende forureninger (i 

de huller, hvor der var kendskab til fyldet, blev der konstateret forurening i 

de fleste, og af de tilfældigt udvalgte grave var ca. en tredjedel forurenede). 

Med den andel af forureninger er det vigtigt at være opmærksom på tilstedeværelsen 

af sløjfede vandhuller ved kortlægning af indsatsområdet, og 

særligt i nærheden af indvindingsboringer. I de områder, samt andre steder 

hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening, bør man gøre en 

indsats for at opspore de huller, som er blevet fyldt op med grundvandstruende 

affald, fx ved at spørge grundejeren (typisk landmænd) eller andre 

med lokalkendskab. På den måde kan man indsnævre antallet af punktkilder, 

som bør prioriteres til en teknisk undersøgelse. 

Antallet og tætheden af opfyldte grave og vandhuller på Sydøstlolland er illustreret 

på Bilag 3.7. Der er gennemsnitligt lokaliseret ca. 8 opfyldte huller 

pr. km 2 , med en tendens til lidt større tæthed i den vestlige del af området 

end i den østlige del. 

3.5 Risikoen for forurening fra bebyggede arealer 

De pesticider, der findes i grundvandet, er meget ofte midler, der har været 

anvendt til bekæmpelse af ukrudt på arealer, hvor der er ønske om total 

renholdelse - det er BAM et eksempel på. Ved stoffer med lave grænseværdier 

i drikkevand eller grundvand kan spild af selv en begrænset 

mængde fra f.eks. en husstand være til risiko for grundvandet. Det gælder 

også visse andre miljøfremmede stoffer end pesticider. Risikoen for den 

slags forureninger er i vid udstrækning knyttet til placeringen af bebyggelse 

og dermed også til bebyggelsens tæthed. 

11

Brønde og boringer kan ofte på grund af deres beliggenhed, udførelse og 

tilstand udgøre en risiko i forhold til grundvandet. En utæt brønd eller boring, 

der virker som et ”lodret dræn” for overfladevand eller terrænnært 

grundvand, vil forøge risikoen for, at pesticider - brugt til ukrudtsbekæmpelse 

eller f.eks. spildt ved påfyldning og vask af sprøjteudstyr - ender i det 

primære grundvandsmagasin. Tidligere undersøgelser har vist, at brønde 

og boringer alene på baggrund af deres tilstand og placering kan medvirke 

til en forureningsspredning - ligesom der meget ofte er anvendt eller håndteret 

pesticider i anlæggenes nære omgivelser. Det er også set, at brønde 

er blevet fyldt med forskelligt affald, og på den måde er blevet til en forureningskilde 

i sig selv. 

Ejendomme med indlagt vand fra vandværk kan godt have en brønd eller 

boring, som ikke er sløjfet. De udgør en særlig risiko for forurening af 

grundvandet, da der ikke længere er et incitament til at sikre et rent anlæg. 

Disse aspekter bør være i fokus i forbindelse med kortlægningsindsatsen. 

3.6 Andre kilder til forurening af grundvandet 

I de foregående afsnit er flere væsentlige årsager til grundvandsforurening 

gennemgået, men der kan naturligvis være andre årsager end de gennemgåede. 

Forureningstruslerne opdeles ofte i fladekilder, punkt- og linjekilder. 

Et eksempel på en fladekilde er nitrattabet fra markerne, mens en forurenet 

grund kan udgøre en punktkilde (beskrives nærmere i afsnit 3.8). Desuden 

bruges betegnelsen linjekilde ofte om forureningstrusler, der er knyttet til 

anlæg i infrastrukturen. Liniekilder dækker over f.eks. vejstrækninger, banelinier, 

lednings- eller rørføringer. Belastningen fra sådanne kilder kan 

både relatere sig til jævn belastning fra vedligeholdelse og drift (sprøjtning, 

saltning, jævnt fordelte utætheder etc.) og fra uforudsigelige enkeltbelastninger 

et sted på en given strækning (uheld, lækage, deponering etc.). 

Nogle typer af aktiviteter kan føre til forureninger, som kan være lidt svære 

at placere i ovennævnte kategorier, eller som vil have karakter af en mellemkategori 

af ovennævnte typer, f.eks. udbredt brug af ukrudtsmidler i anlæg 

og utætte afløbssystemer i bebyggede områder. 

3.7 Råstofgrave 

Råstofgravning kan potentielt set have negativ indflydelse på grundvandsressourcen. 

Der kan være tale om negative effekter i form af: 

• Fjernelse af et beskyttende muld- og jordlag over grundvandsmagasinerne 

• Fjernelse af grundvand og dermed sænkning af grundvandsspejlet 

i forbindelse med gravningen 

• Tilstrømning af vand til en evt. gravesø og dermed ændring af 

grundvandets strømningsforhold 

• Tilførsel af jord og andre genbrugsmaterialer (f.eks. asfalt) til råstofgraven 

med deraf følgende risiko for forurening 

• Intensiv arealanvendelse på afgravede arealer med lille naturlig 

beskyttelse (tyndt muldlag) 

12

Dertil kommer en række andre mulige negative effekter på natur, landskab, 

kultur og geologiske interesser samt på trafik- og støjforhold. 

Til gengæld har råstofgravning samtidig en række positive effekter herunder 

dækning af samfundets og virksomhedernes behov for råstoffer, mulighed 

for dannelse af nye spændende naturtyper efter efterbehandlingen 

samt øget offentlig adgang til f.eks. interessante geologiske lokaliteter. 

I dag er råstofgravningen underlagt en række bestemmelser, der sikrer at 

udnyttelsen af råstoffer sker ud fra en samlet vurdering, så alle interesser 

tilgodeses. Råstofproblematikken samt en beskrivelse af lokaliteter i Storstrøms 

Amt fremgår af Regionplantillæg nr. 8, 2004 /8/. 

Råstofgravning skal primært foregå indenfor de udpegede graveområder. 

Gravningen må ikke påvirke grundvandsstanden væsentligt samtidig med 

at hver forekomst må forsøges udnyttet mest muligt inden efterbehandling. 

Grundvand skal recirkuleres og må som udgangspunkt ikke bortpumpes fra 

graveområdet. Siden 1997 har det som udgangspunkt ikke været tilladt at 

tilføre overskudsjord eller andre genbrugsmaterialer (asfalt, beton mv.). Efterbehandling 

af råstofområder skal ske til rekreative formål eller ekstensive 

driftsformer, der ikke udgør nogen risiko overfor grundvandet. I alle nye 

gravetilladelser bliver der tinglyst forbud mod anvendelse af gødning og 

pesticider på de efterbehandlede arealer. 

I oversigtskortet i Bilag 3.8 er angivet beliggenheden af: 

• Aktive råstofgrave 

• Graveområder 

• Interesseområder 

Aktive råstofgrave er områder, hvor ejeren har fået gravetilladelse til at indvinde 

råstoffer på nærmere vilkår fastsat af amtet. 

Graveområder er arealer, hvor der er stor sandsynlighed for at en forekomst 

kan/skal udnyttes. Der er normalt behov for yderligere dokumentation 

af forekomstens udbredelse og kvalitet. Amtet vil som hovedregel give 

gravetilladelse på disse arealer, da der normalt allerede er foretaget en afvejning 

af interesserne. 

Interesseområder er arealer, hvor der muligvis findes en forekomst, som 

kan udnyttes. Kendte interesser er vurderet, men eventuelle konflikter er 

ikke altid afklaret. Der kan desuden blive stillet krav om yderligere dokumentation 

om forekomstens udbredelse og kvalitet, da kendskabet ofte er 

mangelfuldt. 

13

Efterbehandlede arealer er arealer, hvor råstofgravning er ophørt. Som udgangspunkt 

foreligger der en aftale om omfang og udformning af efterbehandlingen. 

Beliggenheden af aktive og afsluttede (efterbehandlede) råstofgrave fremgår 

af detailkortene i Bilag 3.9 og Bilag 3.10. Som det ses af bilagene findes 

både afsluttede råstofgrave, hvor der er tinglyst forbud mod anvendelse 

af pesticider, samt råstofgrave med større eller mindre risiko for potentiel 

forureningsspredning. Flere af råstofgravene ligger i indvindingsoplande 

og bør kortlægges yderligere med henblik på vurdering af grundvandsrisikoen. 

3.8 Forurenede grunde - punktkilder 

3.8.1 Begreber og lovgrundlag 

Efter jordforureningsloven skal amterne kortlægge alle forurenede og muligt 

forurenede grunde (mistanke om forurening) på henholdsvis "vidensniveau 

2” (V2) og "vidensniveau 1” (V1). Begge typer af kortlægninger kommer 

i et offentligt register, kaldet Matrikelregistret, som staten driver (v. 

Kort & Matrikelstyrelsen under Miljøministeriet). 

Kortlægningen har til formål at sætte fokus på arealerne, så ingen kommer 

galt af sted med forurenet jord eller får flyttet den til et mere uheldigt sted. 

Derudover kan amterne bruge kortlægningen til at prioritere, hvilke grunde 

der skal oprenses. Det vil typisk være forureninger som enten truer drikkevandet 

i indvindingsområder og områder med særlige drikkevandsinteresser, 

eller hvor der kan være et problem i forhold til anvendelsen af arealet 

til enten bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. 

Et areal kan skifte status fra V1 til V2, hvis der ved en undersøgelse konstateres 

en forurening. Mange af de V1-kortlagte grunde vil dog aldrig blive 

undersøgt, så de vil beholde deres V1-status. En grund er først officielt 

kortlagt på V1 eller V2, når ejeren har fået et brev om det. Derfor er der et 

stort antal grunde, som amtet kender, men som endnu ikke er kortlagt endeligt. 

Dem kalder vi for ”lokaliserede grunde”. 

3.8.2 Datagrundlag 

Oplysningerne om forurenede grunde stammer fra GeoEnviron, som er 

Jord & Grundvands database for oplysninger om jord- og grundvandsforhold. 

Mange af oplysningerne stammer helt tilbage fra registreringen af affaldsdepoter 

fra 1982 til 2000 1 samt fra kommunevise dataindsamlinger, 

også kaldet "industrikortlægninger". I denne kortlægning (lokalisering) indsamledes 

oplysninger om både nedlagte og igangværende virksomheder, 

på baggrund af det daværende kendskab til forurenende brancher. Det var 

1 Efter først kemikalieaffaldsdepotloven og siden affaldsdepotloven. Sidstnævnte 

blev afløst af jordforureningsloven den 1. januar 2000. 

14

ved denne kortlægning, at amtets viden om de lokaliserede grunde blev tilvejebragt. 

Industrikortlægningen foregik i perioden 1987-1995 og blev udført på konsulentbasis 

for amtet. I indsatsområde Sydøstlolland blev kortlægningen afrapporteret 

i 1995 af det rådgivende ingeniørfirma NNR. Det betyder, at vi 

mangler at lokalisere de virksomheder, som er opstået siden 1995 samt 

nogle helt nye aktivitetstyper, som man først senere er blevet opmærksom 

på også kan forurene jord eller grundvand. Det vil fremover være Region 

Sjælland's opgave at lokalisere de mulige forureningskilder, og derefter 

kortlægge dem på V1. 

GeoEnviron opdateres dagligt sideløbende med sagsbehandlingen, og datagrundlaget 

og databasens indhold bliver desuden løbende tilpasset lovgivningen 

og kontorets behov i øvrigt. Databasen indeholder også oplysninger 

om såkaldt nyere forureninger (nyligt konstaterede), som kommunerne 

siden 1997 har skullet indberette til amtet. De slaggeudlæg, som amtet 

siden 1983 har givet tilladelse til, er ligeledes registreret i GeoEnviron. 

De specifikke oplysninger om forurenede og muligt forurenede grunde i afsnit 

3.8.3-3.8.5 er baseret på udtræk fra GeoEnviron lavet den 29. juni 

2006. Oplysningerne om de kortlagte grunde (V1 og V2) er kontrolleret og 

tilrettet i november 2006. 

3.8.3 Kendte grundvandstruende forureninger 

I starten af 80´erne indberettede kommunerne de lossepladser til amtet, 

som blev brugt før den tid, hvor de skulle miljøgodkendes. Disse lossepladser 

betragtes som udgangspunkt for grundvandstruende, eftersom kendskabet 

til, hvad der er deponeret i dem, er meget begrænset. Man har derfor 

valgt at kortlægge dem på V2, også selvom der aldrig er lavet tekniske 

undersøgelser på dem. Pladserne varierer meget i størrelse, men der er 

som regel tale om mindre fyldpladser, fx gamle moser, der er blevet fyldt 

op med affald fra de omkringliggende gårde og landsbyer. Derudover er 

der mange andre opfyldte huller i landskabet; de blev omtalt i afsnit 3.4. 

I indsatsområdet er der 3 af sådanne V2-kortlagte lossepladser, der er kategoriseret 

som grundvandstruende. Desuden er der to andre V2-grunde, 

der truer grundvandet, hhv. en olieforurening og en forurening med chlorerede 

opløsningsmidler fra et renseri. Alle 5 grunde er nærmere beskrevet i 

Bilag 3.11 og placeringen af dem ses i Bilag 3.12. I øjeblikket foregår der 

ikke nogen indsats på nogle af dem, men de er med på amtets prioriteringsliste. 

3.8.4 Andre forureninger der kan true grundvandet 

En del af de grunde, som enten er lokaliserede eller kortlagte på V1, kan 

erfaringsmæssigt også udgøre en risiko over for grundvandet; her er bare 

(endnu) ikke undersøgt for forurenende stoffer. Hovedparten af dem er mistænkt 

for at forurene med kulbrinter fra olie og benzin, enten alene eller i 

15

landing med andre miljøfremmede stoffer. Betydelig forurening med olie 

og benzin skyldes primært udsivning fra tankanlæg, hvor der er tale om 

olietyper beregnet til fyring eller brændstof. Fra lossepladser og gasværksgrunde 

kan der endvidere udvaskes betydelige mængder kulbrinter. Der 

kan også være tale om grunde, hvorfra der kan være sket udledning eller 

spild af chlorerede opløsningsmidler. 

I indsatsområdet er der kendskab til ca. 30 lokaliserede grunde, som kan 

udgøre en grundvandstrussel. Langt de fleste af disse kilder stammer fra 

steder med salg eller oplag af benzin- og olieprodukter. Det er endnu ikke 

planlagt, hvornår disse grunde vil blive vurderet til V1-kortlægning og prioriteret 

til undersøgelse. Det er fremover Region Sjælland, der har ansvaret 

for dette arbejde. 

Figur 3.3 giver et overblik over de mulige, men ikke kortlagte, forureninger i 

indsatsområdet, som kan være grundvandstruende (gule prikker). De er 

vist sammen med de grundvandsdannende områder (røde). Billedet er på 

ingen måde fyldestgørende, og data er ikke konfirmerede, men det giver 

dog et indtryk af tætheden af eventuelle grundvandstrusler. 

Figur 3.3. Oversigtskort over mulige grundvandstrusler (gul prik). 

Grundvandsdannende oplande (rød), indsatsområde (stiplet sort). 

I samme kategori (mulige grundvandstrusler) hører også alle de ejendomme, 

der er indstillet til Oliebranchens Miljøpulje (OM). Hvert år undersøger 

16

OM ca. 65 ejendomme i Storstrøms Amt, hvorfra der tidligere har været 

solgt benzin eller diesel. Det drejer sig både om gamle brugsforeninger, 

som har solgt fra en enkelt stander, og store tankstationer med omfattende 

tankanlæg. Hvis undersøgelsen viser grundvands- eller sundhedstruende 

forurening, skal OM gøre en indsats mod forureningen. I indsatsområde 

Sydøstlolland er der allerede afsluttet sager på 24 grunde via OMordningen, 

og der er ikke flere grunde indenfor området, som er indstillet til 

OM. 

3.8.5 Forureninger der ikke truer grundvandet 

Ved nogle konstaterede forureninger er kendskabet til stoffer og geologisk 

beskyttelseslag tilstrækkeligt til, at grundvandsrisikoen kan siges at være 

begrænset eller ikke-eksisterende. Der kan for eksempel være tale om forureninger 

med mindre mobile stoffer såsom tungmetaller, PAH og tung olie. 

Der kan også være tale om forureninger, hvor der foreligger en konkret risikovurdering 

over for grundvandet eller hvor der allerede er udført en indsats 

mod forureningen. 

Godkendte overfladebelastninger såsom slaggeudlæg og § 19-tilladelser til 

udlægning af forurenet jord skal også kortlægges på V2 og hører dermed 

også hjemme i denne kategori. De fleste af de godkendte overfladebelastninger 

er dog endnu ikke blevet kortlagt. 

I indsatsområdet er der 8 V2-kortlagte forureninger, der ikke truer grundvandet. 

De er nærmere beskrevet i Bilag 3.11. 

På en del af de muligt forurenede grunde vurderes den eventuelle forurening 

at have mindre eller ingen betydning for grundvandet. Det vil typisk 

være tilfældet de steder, hvor man sædvanligvis kun har håndteret mindre 

mobile stoffer såsom tungmetaller, PAH'er og tung olie. Ikke desto mindre 

kan der sagtens være forurenet på grundene, og hvis et område geologisk 

set har meget ringe beskyttelse, kan måske selv mindre forureninger eller 

en stor tæthed af grundene udgøre et problem. 

I indsatsområde Sydøstlolland er der 3 V1-kortlagte grunde, der vurderes 

ikke at true grundvandet. De er nærmere beskrevet i Bilag 3.11. Derudover 

er der ca. 15 lokaliserede grunde, som heller ikke vurderes at være grundvandstruende. 

Af dem er knap halvdelen godkendte slaggeudlæg. 

3.9 Sammenfatning 




Jorden er generelt frugtbar og dyrkningssikker. 



17


udenfor SFL-området skal indgås på individuel basis. 

Kvælstofoverskuddet er relativt lavt. 







18

4 Vandforsyning 

I Sydøstlolland undersøgelsesområde findes i alt 8 almene vandværker, 

der samlet har en tilladelse til at indvinde 553.000 m 3 pr. år. Vandværkernes 

placering fremgår af Bilag 3Bilag 7.1. I Tabel 4-1 ses at Nysted og Kettinge-Frejlev 

Vandværker indvinder de største mængder i området. 

Tabel 4-1 Indvindingsmængder og tilladelser for de 8 almene vandværker 

i Sydøstlolland område /8/. 

Vandværk Indvinding (m 3 /år) Tilladelse (m 3 /år) 

Døllefjelde-Musse 50.000 55.000 

Godsted 10.900 18.000 

Herritslev 32.600 35.000 

Kettinge-Frejlev 131.000 150.000 

Nysted 117.500 145.000 

Vantore-Tågense 54.100 70.000 

Vester Ulslev 23.400 35.000 

Øster Ulslev 44.265 45.000 

Totale mængder 463.765 553.000 

100 

300 

90 

270 

80 

240 

Døllefjelde-Musse Vandværk 

Indvinding [1000 m3/år] 

70 

60 

50 

40 

30 

210 

180 

150 

120 

90 

Godsted Vandværk 

Herritslev Vandværk 

Vantore-Tågense Vandværk 

Vester Ulslev Vandværk 

Øster Ulslev Vandværk 

20 

60 

Nysted Kommunale Vandværk 

(2. akse) 

10 

30 

0 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

Tid [år] 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

Figur 4.1: Tidslig udvikling i indvinding. 

0 

19

På Figur 4.1 ses den tidslige udvikling i indvindingen (bemærk Nysted på 

separat akse). Den samlede indvinding er siden midt 1980’erne faldt fra ca. 

0,7 til ca. 0,5 mio. m 3 /år, altså med ca. 30 %. 

Nedenfor gennemgås de enkelte vandværker mht. en række oplysninger, 

herunder boringer, arealanvendelse, rå- og rentvandskvalitet og behandlingsanlæg. 

Hvert vandværksafsnit sluttes af med en overordnet vurdering. 

Datagrundlaget udgøres primært af tilsyn udført på vandværkerne /8/. 

4.1 Øster Ulslev Vandværk 

Øster Ulslev Vandværk er et privat alment vandværk, som forsyner området 

omkring Øster Ulslev. Det nuværende vandværk er opført i 1979 - 80. 

Tabel 4-2 Indvindingsboringer Øster Ulslev Vandværk. 

Boring Etableringsår Filterinterval Magasin Seneste analyse 

241.119 november 1974 39-49 Sand 2003 

241.150 februar 1990 35,4-43,4 Sand 2004 

I Tabel 4-2 ses en oversigt over vandværkets boringer, og vandværkets og 

boringernes beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted 

Kommunes forslag til Vandforsyningsplan i den fremtidige forsyningsstruktur 

med eget forsyningsområde. Forsyningssikkerheden er god, da vandværket 

har en forbindelsesledning til Herritslev Vandværk, som kan sikre 

forsyningen i tilfælde af nedbrud. 

4.1.1 Rå- og rentvandskvalitet 

I de følgende tabeller vises udvalgte resultater fra prøver af rå- og rentvand 

(drikkevand). 

Boringerne er karakteriseret ved moderat højt indhold af jern og mangan, 

på et niveau som dog normalt kun kræver enkeltfiltrering. Øster Ulslev 

Vandværk har enkeltfiltrering og analyseresultaterne viser drikkevandskravene 

overholdes for alle parametre. 


(mg/l). 

Stof 241.119 241.150 Drikkevand Grænseværdi 

03.03.2003 26.05.2004 

Natrium 20 17,9 18,2 175 mg/l 

Klorid 30 23 32 250 mg/l 

Fluorid 0,26 0,3 0,47 1,5 mg/l 

NVOC 1,5 2,2 1,7 4 mg/l 

Nitrat 0 0 0,95 50 mg/l 

Nikkel, μg/l 0,16 0,5 0 20 μg/l 

20

Tabel 4-4 Stoffer, hvis indhold ændres væsentligt på vandværket 

(mg/l). 


03.03.2003 26.05.2004 

Jern 1,7 2 0 0,1 mg/l 

Mangan 0,11 0,11 0 0,02 mg/l 

Ammonium 0,23 0,23 0 0,05 mg/l 

Nitrit < 0,01 < 0,01 0 0,01 mg/l 

Svovlbrinte 0 *0,025 0 0,05 mg/l 

Metan 0 *0 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l 2,7 1,9 0,57 5 μg/l 

*Svovlbrinte er målt i boring 241.150 d. 02.05.2001 og metan den 

12.02.1990 

Tabel 4-5 Karbonatsystem (mg/l – undtagen pH). 

Stof 

241.119 241.150 Drikkevand 

03.03.2003 26.05.2004 

pH 7,2 7,6 7,9 

Bikarbonat 323 310 310 

Calcium 111 101 112 

Ilt 0,51 < 0,1 11 

4.1.2 Behandlingsproblemer 

Detaljer omkring vandbehandlingen findes i Tabel 4-6 og analyseresultaterne 

viser, at vandbehandlingen fungerer godt. 

21

Tabel 4-6 Behandlingsanlæg. 

Anlægsforhold 

Iltning/afblæsning Iltningstrapper 

Filtrering 

Åben filtre - enkeltfiltrering. 

Reaktionsbassin 9 m³ 

Rentvandsbeholder 130 m³ 

Bemærkninger Vandbehandlingen fungerer godt. Anlægget er i god stand. Hygiejnen 

på vandværket er god. 

Filtermaterialerne er vokset – filtermaterialerne i 2 filterceller er ikke 

vanddækket ved stilstand. Der bør fjernes lidt filtermateriale fra filtrene, 

så de igen bliver vanddækkede. 

Skyllevand afledes til bundfældningstank og herefter til dræn. 

Det anbefales at montere lås på brandstuds. 

Det anbefales at undersøge om gulvafløb er ført via rentvandsbeholderen. 

Hvis dette er tilfældet bør afløbsinstallationen ændres for 

at undgå risiko for forurening af drikkevandet. 

Driftsforhold Bemærkninger Automatisk filterskylning efter boringernes driftstid. 

4.1.3 Fremtidsplaner 

Vandværket har ingen aktuelle planer om udbygninger, større renoveringer 

eller driftsændringer. Der er drøftet forbindelsesledning med Vester Ulslev 

Vandværk. 

4.1.4 Sammenfattende vurderinger og anbefalinger 

Vandværket er velfungerende og i god stand. Råvandsstationen ved boring 

DGU nr. 241.119 anbefales renoveret. Forsyningssikkerheden er god. 

4.2 Vester Ulslev Vandværk 

Vester Ulslev Vandværk er et privat alment vandværk, som forsyner området 

omkring Vester Ulslev. Det nuværende vandværk er opført i 1940, ombygget 

og udvidet i 1966. 

Tabel 4-7 Indvindingsboringer Vester Ulslev Vandværk. 


241.28 januar 1939 -51 Sand 2001 

241.121 december 1974 30-40 Sand 2004 

I Tabel 4-7 ses en oversigt over vandværkets boringer, og vandværkets og 

boringens beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted Kommunes 

forslag til Vandforsyningsplan i den fremtidige forsyningsstruktur 

med eget forsyningsområde. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket 

er sårbart i tilfælde af nedbrud på dele af anlægget. Vandværket 

har ikke en forbindelsesledning til andet vandværk, som kan sikre forsyningen 

i tilfælde af nedbrud. 

22

4.2.1 Arealanvendelse 

Inden for 30 m zonen af boringerne ligger landbrug og en landsby. Et par 

hundrede meter nord for boringerne ligger en V2 kortlagt grund. 



(drikkevand). 


(mg/l). 

Stof 

241.28 241.121 Drikkevand 

02.05.2001 03.03.2004 

Grænseværdi 

Natrium 110 111 90,1 175 mg/l 

Klorid 183 180 160 250 mg/l 

Fluorid 0,53 0,54 0,77 1,5 mg/l 

NVOC 2,2 2,6 2,6 4 mg/l 

Nitrat 0,005 0 0 50 mg/l 

Nikkel, μg/l 37 1,5 < 0,03 20 μg/l 


(mg/l). 

Stof 

241.28 241.121 Drikkevand 

02.05.2001 03.03.2004 

Grænseværdi 

Jern 2,4 3,5 0,1 0,1 mg/l 

Mangan 0,12 0,1 0 0,02 mg/l 

Ammonium 0,996 1,3 0,048 0,05 mg/l 

Nitrit 0,005 0 0 0,01 mg/l 

Svovlbrinte 0,036 *0,032 0 0,05 mg/l 

Metan 0,08 *0,24 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l - 0,93 1,0 5 μg/l 


Stof 

241.28 241.121 

02.05.2001 03.03.2004 

Drikkevand 

pH 7,24 7,1 7,8 


Calcium 112 100 121 

Ilt 0,4 0,34 8,6 

Arsenindholdet i boring 241.28 bør måles. 

Der er ikke gjort fund af miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Boringerne 

er karakteriseret ved højt indhold af jern, mangan og ammonium, på et niveau 

som kræver dobbeltfiltrering. Vester Ulslev Vandværk har dobbeltfiltrering, 

og analyseresultaterne viser drikkevandskravene overholdes, dog 

ligger såvel jern som ammonium lige på grænseværdien. Boringerne er 

23

endvidere karakteriseret ved højt indhold af klorid og natrium, dog på niveau 

væsentligt under grænseværdien for drikkevand. Indholdet af natrium 

og klorid har været stabilt over en længere årrække, hvorfor der ikke umiddelbart 

skønnes at være stor risiko for væsentlige stigninger ved den aktuelle 

indvinding. Det anbefales dog, at reducere råvandspumpernes kapacitet 

og udjævne driften for hermed at minimere risikoen for øget indhold af 

natrium og klorid i drikkevandet. En udjævnet drift, kan desuden forventes 

at have positiv effekt mht. vandbehandlingen for jern og ammonium. 



viser, at vandbehandlingen fungerer godt, men jern og ammonium 

ligger tæt på grænseværdien for drikkevand. 




Filtrering 

Åben filtre - dobbeltfiltrering. 

Reaktionsbassin Ca. 3 m³ 

Rentvandsbeholder 50 m³ - placeret under vandværket 

Bemærkninger Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt. Indholdet af jern og ammonium 

ligger lige omkring grænseværdien for drikkevand. Der bør 

sikres en mere udjævnet drift over anlægget. 

Anlægget er i god stand men af ældre dato. Hygiejnen på vandværket 

er i orden. 

Skyllevand afledes til kloak. 


Driftsforhold Bemærkninger Manuel filterskylning. 

Der alterneres mellem de to indvindingsboringer – drift 1 uge af 

gangen på hver boring. 



eller driftsændringer. 

4.2.5 Sammenfattende vurdering og anbefalinger 

Vandværket er velfungerende og vandkvaliteten er god. Vandværkets filteranlæg 

fungerer ikke optimalt med hensyn til rensning for jern og ammonium. 

Det anbefales, at tilpasse kapaciteten af råvandspumperne og udjævne 

driften på behandlingsanlægget. Hermed kan vandbehandlingen 

formentlig forbedres og risikoen for stigende indhold af natrium og klorid i 

råvandet minimeres. Der kan være begyndende risiko for gennemtæring af 

stålforerøret i den ældste boringer (DGU nr. 241.28) og hermed indtræng- 

24

ning af overfladevand, hvilket kan medfører forurening af drikkevandet. 

Forsyningssikkerheden er dårlig. 

4.3 Godsted Vandværk 

Godsted Vandværk er et privat alment vandværk, som forsyner området 

omkring Godsted. Det nuværende vandværk er opført i 1976. Vandværkets 

og boringens beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted 


med eget forsyningsområde. 

Tabel 4-12 Indvindingsboringer Godsted Vandværk. 


241.126 marts 1976 53,5-65,5 Sand/Grus 2000 

241.147 maj 1988 37,5-47 Sand 2003 

I Tabel 4-22 ses en oversigt over vandværkets boringer. Indvindingen sker 

fra sandlag 37,5 – 65,5 m.u.t. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket 

er sårbart i tilfælde af nedbrud på dele af anlægget. Vandværket 

har ikke en forbindelsesledning til andet vandværk, som kan sikre forsyningen 

i tilfælde af nedbrud. Ledningsnettet er i god stand. 


For begge boringer gælder, at der indenfor 300 m zonen ligger et stort 

landbrug. Der ligger ikke registrerede forurenede lokaliteter indenfor denne 

zone. 



(drikkevand). 

Der er gjort fund af tetrachlorethylen, et chloreret opløsningsmiddel, i drikkevandet. 

Der er tale om et enkeltstående fund med et lille indhold på 0,17 

μg/l. Der bør foretages en kontrolanalyse for at verificere at der er tale om 

en sand værdi (se afsnit 7.6.2.). 

Boringerne er karakteriseret ved højt indhold af jern, mangan og ammonium, 

på et niveau som kræver dobbeltfiltrering. Godsted Vandværk har 

dobbeltfiltrering og analyseresultaterne viser drikkevandskravene overholdes 

med undtagelse af ammonium. 

25


(mg/l). 


15.05.2000 06.11.2003 

Natrium 47 48 55,3 175 mg/l 

Klorid 79 83 86 250 mg/l 

Fluorid 0,44 0,4 0,53 1,5 mg/l 

NVOC 3,8 4,4 4,2 4 mg/l 

Nitrat 0,014 < 0,01 0 50 mg/l 

Nikkel, μg/l 0,014 < 0,01 0 20 μg/l 

u.d. (under detektionsgrænsen) 


(mg/l). 


15.05.2000 06.11.2003 

Jern 3 3,3 0,07 0,1 mg/l 

Mangan 0,16 0,11 0 0,02 mg/l 

Ammonium 0,704 0,68 0,063 0,05 mg/l 

Nitrit 0,014 < 0,01 0 0,01 mg/l 

Svovlbrinte 0,016 0,11 0 0,05 mg/l 

Metan *0 0,02 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l - 0,87 0,11 5 μg/l 

* Metan i boring 241.126 er analyseret 13.03.1995 


Stof 241.126 241.147 Drikkevand 

15.05.2000 06.11.2003 

pH 7,3 7,2 7,8 


Calcium 106 106 110 

Ilt 0,3 0,37 10 

Arsenindholdet i boring 241.126 bør måles. 



viser, at vandbehandlingen ikke fungerer optimalt, idet drikkevandskriterierne 

overskrides mht. ammonium til trods for at vandværket har dobbeltfiltrering. 

Det anbefales, at reducere råvandspumpernes kapacitet og udjævne driften 

for hermed at udjævne belastningen af behandlingsanlægget. Dette 

kan forventes at have positiv effekt mht. vandbehandlingen for jern og ammonium. 

26



Iltning/afblæsning Rislebakker 

Filtrering 

Åben filtre - dobbeltfiltrering. 

Reaktionsbassin Ca. 7,5 m³ 


Bemærkninger Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt. Indholdet af ammonium 

ligger over grænseværdien for drikkevand. Der bør sikres en mere 

udjævnet drift over anlægget og eventuelt kan reaktionsbassinet 

med fordel sløjfes. Filterskylningen kan formentlig forbedres, og 

uanset hvad bør der skylles hyppigere (pt. hver 20. dag), eksempelvis 

ugentligt (vær dog opmærksom på forskel på for- og efterfiltre af 

hensyn til ammoniumfjernelsen). 

Anlægget er i god stand men af ældre dato. Hygiejnen på vandværket 

bør forbedres da der ses alger ved filteranlægget som følge af 

kombination af fugt og lysindfald. Vinduer anbefales afskærmet. 

Hygiejnen er i øvrigt i orden. 

Skyllevand afledes til bundfældningstank og herefter til dræn. 


Driftsforhold Bemærkninger Manuel filterskylning. 

Der alterneres mellem de to indvindingsboringer – drift ca. 20 dage 

af gangen på hver boring (skift ved hvert filterskyl). 





Vandværket er i god stand selv om anlægget er af ældre dato. Vandværket 

er generelt velfungerende, men vandbehandlingen fungerer ikke optimalt 

mht. omsætning af ammonium. Det anbefales, at udjævne belastningen 

ved at tilpasse råvandspumpernes kapacitet. Forsyningssikkerheden er 

dårlig. Der bør foretages en kontrolanalyse af rentvandet for at verificere 

fundet af tetrachlorethylen samt en analyse på hver af indvindingsboringerne. 

4.4 Herritslev Vandværk 

Herritslev Vandværk er et privat alment vandværk, som forsyner området 

omkring Herritslev. Det nuværende vandværk er opført i 1970 og renoveret 

i 2004, hvor anlægget blev ombygget til lukkede filtre. 

27

Tabel 4-17 Indvindingsboringer Herritslev Vandværk. 


241.64* februar 1958 48,5-53 Sand/Grus 2000 

241.130 april 1978 54-66 Sand/Grus 1999 

241.148 januar 1989 50-56 Sand/Grus 2001 

* Boringen indgår som reserve 

I Tabel 4-22 ses en oversigt over vandværkets boringer. Vandværkets og 

boringens beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted Kommunes 

forslag til vandforsyningsplan i den fremtidige forsyningsstruktur 


har en forbindelsesledning til Øster Ulslev Vandværk. 


For alle boringer gælder, at der indenfor 300 m zonen ligger landbrugs- og 

landsbyarealer. Der ligger ikke registrerede forurenede lokaliteter indenfor 

denne zone, men vandværket har oplyst, at der ligger et autoværksted tæt 

på boring DGU-nr. 241.64. 



(drikkevand). 

Der er ikke gjort fund af miljøfremmede stoffer i drikkevandet eller på boringsniveau. 

Boringerne er karakteriseret ved indhold af jern, mangan og ammonium på 

et niveau som normalt kræver dobbeltfiltrering. Herritslev Vandværk har 

dobbeltfiltrering og analyseresultaterne (Tabel 4-18, Tabel 4-19 og Tabel 

4-20) viser at drikkevandskravene overholdes. 


(mg/l). 

Stof 241.64 241.130 241.148 Drikkevand Grænseværdi 

14.06.2000 18.01.2005 02.05.2001 

Natrium 26 24,1 23 25,7 175 mg/l 

Klorid 40 35 41 37 250 mg/l 

Fluorid 0,28 0,45 0,29 0,43 1,5 mg/l 

NVOC 2,5 2,8 2,5 2,8 4 mg/l 

Nitrat 13 0,24 0 2,2 50 mg/l 

Nikkel, 

μg/l 

4,0 1,9 < 2,0 0,98 20 μg/l 

28


(mg/l). 


14.06.2000 18.01.2005 02.05.2001 

Jern 0,28 0,73 3,2 0 0,1 mg/l 

Mangan 0,29 0,23 0,32 0 0,02 mg/l 

Ammonium 0,244 0,36 0,455 0 0,05 mg/l 

Nitrit 0,035 0,009 0,004 0 0,01 mg/l 

Svovlbrinte *0 *0 *0,01 0 0,05 mg/l 

Metan *0 *0 0 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l - - - 0,34 5 μg/l 


Stof 241.64 241.130 241.148 Drikkevand 

14.06.2000 18.01.2005 02.05.2001 

pH 7,89 7,4 7,21 7,5 

Bikarbonat 354 352 378 350 

Calcium 117 106 130 117 

Ilt 0,2 2,8 0,13 9 

Arsenindholdet i alle boringer bør måles. 


Detaljer omkring vandbehandlingen findes i Tabel 4-21, og analyseresultaterne 

viser, at vandbehandlingen fungerer godt, idet drikkevandskriterierne 

ikke overskrides. 



Iltning/afblæsning Kompressorbeluftning ved filtertop. 

Filtrering 

Lukkede filtre - dobbeltfiltrering. 

Reaktionsbassin Nej – sløjfet og anvendes nu til bundfældning af skyllevandsslam. 



på vandværket er i orden. 

Skyllevand bundfældes i beholder (det gamle reaktionsbassin). 

Det anbefales at kontrollere om gulvafløb er ført via rentvandsbeholderen. 

Hvis dette er tilfældet anbefales installationen ændret, så 

risiko for forurening af drikkevandet undgås. 

Driftsforhold Bemærkninger Automatisk filterskylning. Forfiltre ca. 3 gange pr. uge og efterfiltre 

ca. 1 gang pr. uge. 

Filteranlægget belastes rimeligt jævnt. Driften er primært baseret på 

de to nyeste boringer. DGU nr. 214.64 indgår som reserve. 

29





Vandværket er velfungerende og vandkvaliteten er god. Hygiejnen på 

vandværket er i orden. Der kan være risiko for begyndende gennemtæring 

af forerør i den gamle boring DGU nr. 241.64 som følge af boringens alder, 

hvilket kan give risiko for indtrængning af overfladevand i boringen. Hvis 

boringen ønskes bevaret som indvindingsboring, anbefales der gennemført 

en tilstandsvurdering, alternativt anbefales boringen sløjfet. Forsyningssikkerheden 

er god. 

4.5 Døllefjelde-Musse Vandværk 

Døllefjelde-Musse Vandværk er et privat alment vandværk, som forsyner 

området omkring Musse, Lille Døllefjelde og Store Døllefjelde. Vandværket 

er opført i 1940 og renoveret i 1982, hvor anlægget blev ombygget til lukkede 

filtre. I 1986 blev der installeret ny hydrofor. 

Tabel 4-22 Indvindingsboringer Døllefjelde-Musse Vandværk. 


241.112 april 1974 38-57 Sand/Ler/Kalk 2004 

241.131 juni 1979 52-62 Sand/Kalk 2003 

I Tabel 4-22 ses en oversigt over vandværkets boringer, der ligger tæt ved 

hinanden på vandværksgrunden. Vandværkets og boringens beliggenhed 

fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted Kommunes forslag til Vandforsyningsplan 

i den fremtidige forsyningsstruktur med eget forsyningsområde. 

Indvindingen sker fra sandlag samt den øverste del af skrivekridtet 38 – 62 

m.u.t. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket er sårbart i tilfælde 

af nedbrud på dele af anlægget. Vandværket har ikke en forbindelsesledning 

til et andet vandværk, som kan sikre forsyningen i tilfælde af nedbrud. 

Ledningsnettet er i god stand. 


I umiddelbar nærhed af kildepladsen ligger en V2 kortlagt grund. For begge 

boringer ligger der landbrug, grusgrave og landsby indenfor 300 m zonen. 



(drikkevand). 

Der er gjort fund af en række miljøfremmede stoffer i drikkevandet (2,6- 

dichlorbenzamid (BAM), atrazin, diuron og simazin), som alle er pesticider 

eller nedbrydningsprodukter herfra. Drikkevandsanalyse fra december 

30

2005 viser imidlertid indhold af BAM på 0,07 μg/l, hvilket er tæt på grænseværdien 

på 0,1 μg/l. 

Der er behov for en afklaring af indvindingssituationen. Idet der kun ligger 

en enkelt prøvetagning til grund for pesticidfundene, bør der foretages en 

ny analyse til verificering af fundene. I tilfælde af at fundene bekræftes, anbefales 

det at foretage en tilstandsvurdering af boringerne for at afklare om 

der er utætheder ved forerør eller lignende, som kan give anledning til indsivning 

af overfladevand. Alternativt er der behov for lokalisering af nye indvindingsmuligheder. 

Boringerne er karakteriseret ved meget højt indhold af jern, som normalt 

kræver dobbeltfiltrering. Døllefjelde-Musse Vandværk har imidlertid kun enkeltfiltrering. 

Jernindholdet i boring DGU nr. 241.112 er atypisk højt og bør 

verificeres ved en ny analyse. Indholdet af nikkel er ligeledes højt, og der 

bør foretages monitering på dette. Drikkevandskriterierne for mangan og nitrit 

overskrides, og ammonium ligger tæt på grænsen. 


(mg/l). 


02.06.2004 04.03.2003 

Natrium 32,9 21 25,6 175 mg/l 

Klorid 66 36 52 250 mg/l 

Fluorid 0,31 0,19 0,54 1,5 mg/l 

NVOC 1,6 1,3 1,2 4 mg/l 

Nitrat 0,32 0 1 50 mg/l 

Nikkel, μg/l 12 15



02.06.2004 04.03.2003 

pH 7,3 7,4 * 


Calcium 123 113 * 

Ilt 0,75 0,62 * 

* manglende data findes ikke i amtets database 

Som det ses af Tabel 4-24 er arsenindholdet i råvandet kritisk, men at 

grænseværdien alligevel overholdes i drikkevandet. Fjernelse af arsen under 

vandbehandling skyldes råvandets indhold af jern (arsen i råvandet 

bindes til udfældede jernoxider i vandværkets sandfiltre). I det aktuelle råvand 

er der i snit 7,5 mg/l jern og 8,2 µg/l arsen. Dette jernindhold vil normal 

fjerne ca. 89 % af arsenet, svarene til et arsenindhold i drikkevandet på 

lidt under 1 µg/l arsen i drikkevandet. Resultaterne fra tabellen viser at arsenfjernelsen 

er derfor som forventet. Det bemærkes, at forholdet mellem 

jern og arsen er meget mere gunstig i boring 241.112 end 241.131. Arsenindholdet 

i drikkevandet vil derfor afhænge af, hvilken boring anvendes 

mest. 



viser, at vandbehandlingen ikke fungerer optimalt, idet drikkevandskriterierne 

overskrides mht. mangan og nitrit. Derudover ligger indholdet af 

ammonium tæt på grænseværdien. Indholdet af nitrit skyldes manglende 

omsætning af ammonium, og forhøjet indhold af mangan skyldes opbygningen 

med enkeltfiltrering. Det høje jernindhold kan antyde, at der sker iltning 

af vandet i boringerne, hvilket kan medføre at jern fælder ud i boringen. 

Iltning kan ske som følge af indtrængning af mere terrænnært grundvand. 

Det anbefales, at udjævne driften over filteranlægget mest muligt 

samt om nødvendigt ombygge til dobbelt filtrering. En ombygning af behandlingsanlægget 

bør dog afvente en afklaring af indvindingssituationen. 

32



Iltning/afblæsning Kompressorbeluftning ved top af filtre 

Filtrering 

Lukkede filtre - enkeltfiltrering. 

Reaktionsbassin Nej 

Rentvandsbeholder 40 m³ placeret under vandværket. 

Bemærkninger Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt. Indholdet af mangan og 

nitrit ligger over grænseværdien for drikkevand, og indholdet af 

ammonium tæt på grænseværdien. Der bør sikres en udjævnet drift 

over anlægget og en ombygning til dobbeltfiltrering kan være nødvendig. 

Anlægget er af ældre dato men i god stand. Hygiejnen på vandværket 

er i orden, efter at der i 2006 er foretaget en væsentlig forbedring 

af anlægget. 

Der er meget lav opkant ved dæksel til rentvandsbeholder. Der skal 

udvises meget stor omhyggelighed ved rengøring mv., så forurening 

af drikkevandet undgås. Det bedste vil være at sikre dækslet med 

en større opkant. 

Studs til brandaftapning anbefales forsynet med lås. 

Driftsforhold Bemærkninger Automatisk filterskylning. 

Indkobling af boringer sker efter niveau i rentvandsbeholderen. 



eller driftsændringer. Nedslidt bygningsanlæg ved siden af vandværket forventes 

sløjfet. 




mht. omsætning af ammonium og nitrit samt rensning for mangan. Det anbefales, 

at udjævne belastningen ved at tilpasse råvandspumpernes kapacitet 

for at se om det hjælper på vandbehandlingen. Alternativt kan det blive 

nødvendigt at ændre vandbehandlingen til dobbeltfiltrering, hvilket dog 

bør afvente en afklaring af indvindingssituationen. 

Der er konstateret indhold af en række pesticider i drikkevandet, og ved 

analysen fra december 2005 på niveau tæt på grænseværdien for drikkevand. 

Der er behov for en afklaring af indvindingssituationen. Det anbefales 

at foretage en kontrolanalyse og ved et evt. nyt fund en tilstandsvurdering 

af boringerne for at afklare, om der er utætheder ved forerør eller lignende, 

som kan give anledning til indsivning af overfladevand. Alternativt er der 

behov for lokalisering af nye indvindingsmuligheder. 

33


4.6 Kettinge-Frejlev Vandværk 

Kettinge-Frejlev er et privat alment vandværk, som forsyner området omkring 

Ketting og Frejlev. Vandværket har to værker (Kettinge og Frejlev), 

som er indbyrdes forbundet. Anlægget i Frejlev er opført i 1938, men er siden 

ombygget og udvidet. Anlægget i Kettinge er opført i 1961 og er senest 

udvidet i 1976. 

Tabel 4-27 Indvindingsboringer Kettinge-Frejlev Vandværk. 


241.63 februar 1957 46-50 Sand/Grus 2003 

241.101 November 1970 41-45 Sand 2002 

241.129 juli 1976 38-50 Sand 2003 

241.149 januar 1956 46-50 Grus 2001 

241.152 September 1990 40-50 Sand 2003 

I Tabel 4-22 ses en oversigt over vandværkets boringer, og vandværkets 

og boringernes beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted 



Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har to selvstændige vandværker, 

som hver især kan sikre forsyningen. Vandværket har endvidere 

nødstrømsanlæg. Ledningsnettet er i god stand og består overvejende af 

plastrør, men der er dog stadig enkelte stålledninger i byområdet 


For alle boringer gælder det at der inden for 300 m beskyttelseszonen findes 

landbrug og bolig-/byområde. Indenfor indvindingsoplandet til begge 

boringer ligger der V2 kortlagte grunde. 



(drikkevand). 

De sidste 2 boringer bør måles for arsen. 

Der er konstateret pesticider i boringerne DGU-nr. 241.63 og 241.152. 

Koncentrationerne er lave og ligger væsentligt under drikkevandskravene. 

Der foreligger kun fund ved en enkelt analyse, og det er derfor væsentligt 

at foretage kontrolanalyser for at verificere forekomsterne. 

Boringerne er karakteriseret ved moderate indhold af jern, mangan og ammonium, 

som normalt vil kræve dobbeltfiltrering. Der er væsentlige forskelle 

på indholdet af specielt jern og mangan i de enkelte boringer. Der er enkeltfiltrering 

på Frejlev Vandværk og dobbelt filtrering på Kettinge Vandværk. 

Der ses overskridelser af grænseværdien for drikkevand mht. man- 

34

gan, ammonium og nitrit ved Kettinge Vandværk, hvilket skyldes utilstrækkelig 

vandbehandling. 


(mg/l). 

Stof 

Drikkevand 

241.63 241.101 241.129 241.149 241.152 Frejlev - 

Ketting 

Grænseværdi 

04.03.03 20.11.02 04.11.03 02.05.01 25.10.00 

Natrium 24 14 26 25 17 21 – 26,9 175 mg/l 

Klorid 51 46 49 60 41 42 – 47 250 mg/l 

Fluorid 0,258 0,31 0,32 0,23 0,22 0,27 – 0,56 1,5 mg/l 

NVOC 2 1,3 2,7 1,9 2,2 1,2 – 2,5 4 mg/l 

Nitrat 2,1 2 2 2,4 0,83 0,016 – 0 50 mg/l 

Nikkel, 

μg/l 

4 0,18 7,7 < 2 < 2 0 - < 0,03 20 μg/l 


(mg/l). 

Stof 

Drikkevand 

241.63 241.101 241.129 241.149 241.152 Frejlev - 

Ketting 

Grænseværdi 

04.03.03 20.11.02 04.11.03 02.05.01 25.10.00 

Jern 2,1 2 2 2,4 0,83 0,016 – 0 0,1 mg/l 

Mangan 0,13 0,054 0,073 0,42 0,28 0 – 0,093 0,02 mg/l 

Ammonium 0,19 0,22 0,32 0,19 0,04 0 – 0,14 0,05 mg/l 

Nitrit 0 0 0 0,004 0,011 0 – 0,23 0,01 mg/l 

Svovlbrinte 0 0,06 0 0,051 0 0 0,05 mg/l 

Metan 0 0 0 *0 *0 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l 1,5 1,4 1,6 - - 0 – 0,33 5 μg/l 

*Metan analyseret 14.05.90 i boring 241.149 og 18.09.90 i boring 241.152 


Stof 241.63 241.101 241.129 241.149 241.152 Drikkevand 

Frejlev - 

Kettinge 

pH 7,3 7,3 7,2 7,2 7,43 7,8 

Bikarbonat 339 313 353 338 341 330 

Calcium 127 118 112 137 116 135 

Ilt 0,44 0,44 0,77 0,16 0,2 9,6 


Detaljer omkring vandbehandlingen findes i Tabel 4-31 og 

35

Tabel 4-32. Analyseresultaterne viser at vandbehandlingen på Frejlev 

Vandværk fungerer godt, mens den på Kettinge Vandværk ikke er tilstrækkelig. 

Tabel 4-31 Behandlingsanlæg - Frejlev. 


Iltning/afblæsning Rislebakker 

Filtrering 

Åben filtre - enkeltfiltrering. 

Reaktionsbassin 3 m³ - fjernes ved kommende renovering i 2006 

Rentvandsbeholder 2 stk. 200 og 25 m³ - den lille beholder er placeret under vandværket. 

Bemærkninger Vandbehandlingen er velfungerende men anlægget er af ældre dato. 

Vandværket har besluttet at renovere anlægget i 2006 og ombygge 

til et lukket anlæg. 

Hygiejnen på vandværket er i orden. Skyllevand afledes til offentlig 

kloak. I forbindelse med en kommende renovering kan det overvejes 

om eksisterende reaktionsbassin kan anvendes til bundfældning 

af skyllevand. 

Det anbefales, at etablere opkant på nedgangsdæksel til rentvandsbeholderen, 

så risikoen for forurening minimeres. 



Tabel 4-32 Behandlingsanlæg - Kettinge. 


Iltning/afblæsning Kompressor beluftning ved top af filtre 

Filtrering 



Rentvandsbeholder 100 m³ - placeret under vandværket. 

Bemærkninger Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt mht. omsætning af ammonium 

og rensning for mangan. 

Hygiejnen på vandværket er i orden. Skyllevand afledes til offentlig 

kloak. 

Det anbefales, at etablere opkant på nedgangsdæksel til rentvandsbeholderen, 

så risikoen for forurening minimeres. 


Driftsforhold Bemærkninger Automatisk filterskylning – ny automatik. 

36


Ny indvindingsboring da der er konstateret pesticider i to af boringerne ved 

Frejlev anlægget. Frejlev anlægget er af ældre dato og planlægges renoveret 

i 2006. 

4.6.5 Sammenfatning og anbefalinger 

Vandværkerne er generelt i god stand og hygiejnen er i orden. Vandbehandlingen 

ved Kettinge fungerer ikke optimalt med hensyn til omsætning 

af ammonium og rensning for mangan, hvorfor der er behov for optimering 

af anlægget. Der er konstateret pesticider i to af boringerne ved Frejlev anlægget. 

Det anbefales at foretage en kontrolanalyse i disse boringer samt 

ved bekræftelse af de tidligere fund en tilstandsvurdering, da forureningen 

kan skyldes indtrængning af terrænnært grundvand i boringerne eller ned 

langs forerøret. Der kan være risiko for begyndende gennemtæring af forerør 

i de tre ældste boringer DGU nr. 241.63, 241.149 og 241.101. Der anbefales 

gennemført en tilstandsvurdering af boringerne. Forsyningssikkerheden 

er god. 

4.7 Nysted Vandværk 

Nysted Vandværk er et kommunalt alment vandværk, som forsyner Nysted. 

Det nuværende vandværk er opført i 1976. 

Tabel 4-33 Indvindingsboringer Nysted Vandværk. 


241.99 september 1970 34,5-44,5 Sand 2001 

241.170 oktober 1995 36,5-42,5/42,5-47* Sand/Grus 2003 

* Filtrene har forskellig slidsbredde ** Kornstørrelse forskellig 


og boringernes beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted 

Kommunes forslag til vandforsyningsplan i den fremtidige forsyningsstruktur 


Forsyningssikkerheden er god, da vandværket er opbygget med parallelle 

enheder (boringer, filtre mv.), har nødstrømsanlæg og er i god driftsteknisk 

stand. Der er forbindelsesledning til Vantore-Tågense Vandværk, men 

denne forbindelse udgør ikke nogen forsyningssikkerhed for Nysted Kommunale 

Vandværk. 


Inden for 300 m zonen omkring boringerne ligger der landbrug, naturområde 

og skov. Der ligger ikke V1 eller V2 kortlagte grunde i indvindingsoplandet 

til boringerne. 



(drikkevand). 

37

Der er konstateret indhold af pesticider (Bentazon og mechlorprop) i drikkevandet 

og i de to indvindingsboringer. Niveauet i såvel boringer som 

drikkevandet ligger væsentligt under grænseværdien, men der ses et stigende 

indhold af mechlorprop i boring DGU-nr. 241.99. Der afværgepumpes 

fra en tidligere indvindingsboring (DGU nr. 241.124) med 90.000 m³/år. 

Det forekommer usikkert, om den nuværende afværgepumpning er optimal 

i forhold til at undgå yderligere påvirkning af kildefeltet. Hvis kildefeltet bevares, 

anbefales det at revurdere afværgepumpningen. 

Boringerne er i øvrigt karakteriseret ved indhold af jern, mangan og ammonium, 

på et niveau som normalt kræver dobbeltfiltrering. Nysted Vandværk 

har enkeltfiltrering og analyseresultaterne viser da også, at der er overskridelse 

af drikkevandskravene med hensyn til ammonium, som netop er en 

kritisk parameter. Det oplyses ved besigtigelsen /9/, at optimering af vandbehandlingen 

er i gang, bl.a. forventes reaktionsbassinet sløjfet. 


(mg/l). 


26.04.2005 06.11.2003 

Natrium 17 18 17 175 mg/l 

Klorid 36 34 42 250 mg/l 

Fluorid 0,24 0,18 0,33 1,5 mg/l 

NVOC 2,8 1,1 1,6 4 mg/l 

Nitrat 0,02 0,02 1,93 50 mg/l 

Nikkel, μg/l 0,78 0,23 0,34 20 μg/l 


(mg/l). 


26.04.2005 06.11.2003 

Jern 1,6 2 0,084 0,1 mg/l 

Mangan 0,21 0,2 0,014 0,02 mg/l 

Ammonium 1,2 0,13 0,074 0,05 mg/l 

Nitrit < 0,01 < 0,01 0,006 0,01 mg/l 

Svovlbrinte 0 0 0 0,05 mg/l 

Metan 0 0,08 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l 0 0,46 0,3 5 μg/l 

38



26.04.2005 06.11.2003 

pH 7 7,2 7,9 


Calcium 122 129 128 

Ilt 0,11 2,6 10,9 


Detaljer omkring vandbehandlingen findes i Tabel 4-37. Analyseresultaterne 

viser at vandbehandlingen på vandværket ikke er optimal. 




Filtrering 

Åbne filtre - enkeltfiltrering. 

Reaktionsbassin 35 m³ - sløjfes i forbindelse med kommende optimering af vandbehandlingen. 


Bemærkninger Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt. Der er behov for at forbedre 

omsætningen af ammonium og rensning for mangan. Vandbehandlingen 

kan optimeres indenfor de nuværende bygningsmæssige 

rammer. Ombygning til dobbeltfiltrering kan være nødvendig. 

Det er aktuelt kun 2 ud af 4 filterceller, der er i brug. Anlægget er i 

god stand. Hygiejnen på vandværket er i orden. 

Skyllevand bundfældes i beholder for henstand. Dekanteret vand 

afledes til afløb. 

Der er nødstrømsanlæg. 

Driftsforhold Bemærkninger Automatisk filterskylning via ny automatik. 


Vandværket overvejer tilstandsvurdering af boringer samt etablering af ny 

kildeplads, da den eksisterende er ramt af forurening med pesticider. 

4.7.5 Sammenfatning og anbefalinger 

Kildepladsen er ramt af forurening med pesticider. Der er behov for afklaring 

af den fremtidige indvindingssituation. Det anbefales at foretage en 

samlet vurdering af indvindingsmulighederne på kildepladsen, boringernes 

tilstand og den nuværende afværgepumpning. Det kan blive nødvendigt at 

etablere en ny kildeplads. 

Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt med hensyn til behandling for 

ammonium og mangan, hvilket dog forventes afhjulpet i forbindelse med en 

planlagt optimering/ændring af anlægget. 

39

Forsyningssikkerheden er god. 

4.8 Vantore Tågense Vandværk 

Vantore-Tågense Vandværk er et privat alment vandværk, som forsyner 

området omkring Vantore og Tågense. Det nuværende vandværk er opført 

i 1941 og ombygget i flere omgange (senest i 1995), hvor anlægget blev 

opbygget til lukkede filtre. 

Tabel 4-38 Indvindingsboringer Vantore-Tågense Vandværk. 


241.91 august 1964 35-39 Sand 2002 

241.123 maj 1969 - 2003 

241.145 oktober 1986 33-42 Sand 2004 


og boringens beliggenhed fremgår af /9/. Vandværket indgår jf. Nysted 

Kommunes forslag til vandforsyningsplan i den fremtidige forsyningsstruktur 


har en forbindelsesledning til Nysted Kommunale Vandværk. 


Indenfor 300 m zonen af boringerne ligger der en landsby samt landbrug. 

Der findes ikke V1 og V2 kortlagte grunde indenfor indvindingsoplandet. 



(drikkevand). 

Der er gjort fund af opløsningsmidlet tetrachlorethylen i drikkevandet på niveau 

væsentligt under grænseværdien for drikkevand. Boringerne er karakteriseret 

ved indhold af jern, mangan og ammonium, på et niveau som 

normalt kræver dobbeltfiltrering. Vantore-Tågense Vandværk har dobbeltfiltrering 

og analyseresultaterne viser drikkevandskravene overholdes 


(mg/l). 

Stof 

241.91 241.123 241.145 Drikkevand 

20.11.2002 04.03.2003 26.05.2004 

Grænseværdi 

Natrium 31 27 34 29 175 mg/l 

Klorid 59 48 51 54 250 mg/l 

Fluorid 0,48 0,48 0,55 0,89 1,5 mg/l 

NVOC 2,9 3,3 3 2,8 4 mg/l 

Nitrat 0 0 0 1,6 50 mg/l 

Nikkel, 

μg/l 

0,34 0,42 0,7 0,5 20 μg/l 

40


(mg/l). 


20.11.2002 04.03.2003 26.05.2004 

Jern 2,1 2,2 2,3 0,026 0,1 mg/l 

Mangan 0,054 0,055 0,053 0 0,02 mg/l 

Ammonium 0,52 0,43 0,54 0 0,05 mg/l 

Nitrit < 0,01 < 0,01 < 0,005 0 0,01 mg/l 

Svovlbrinte 0 0 *0,22 0 0,05 mg/l 

Metan 0 0 *0,01 0 0,01 mg/l 

Arsen, μg/l 1,5 1,6 1,4 0,3 5 μg/l 

* Boring 241.145: Svovlbrinte og metan analyseret d. 09.09.2000 


Stof 241.91 241.123 241.145 Drikkevand 

20.11.2002 04.03.2003 26.05.2004 

pH 7,2 7,3 7,2 7,4 

Bikarbonat 372 362 368 360 

Calcium 108 112 105 112 

Ilt 0,38 0,61 < 0,1 11 


Detaljer omkring vandbehandlingen findes i Tabel 4-37. Analyseresultaterne 

viser, at vandbehandlingen fungerer godt. 



Iltning/afblæsning Kompressorbeluftning ved filtertop. 

Filtrering 





på vandværket er i orden. 

Skyllevand bundfældes i beholder (tidligere åbent vandværksfilter). 

Dekanteret skyllevand ledes til recipient. 


Der alterneres mellem de tre boringer. 




41




af forerør i de gamle boringer DGU nr. 241.91 og 241.123, hvilket kan give 

risiko for indtrængning af overfladevand i boringen. Der anbefales gennemført 

en tilstandsvurdering af boringerne. Forsyningssikkerheden er god. 


Der findes 8 almene vandværker på Sydøstlolland med tilsammen 21 aktive 


553.000 m³ pr. år. De største vandværker er Nysted Kommunale Vandværk 

og Kettinge-Frejlev Vandværk, som til sammen har en indvindingstilladelse 

på 300.000 m³/år. Der er betydelige indvindingsinteresser mht. markvanding 

i området. 

Grundvandet på Sydøstlolland er generelt præget af reduceret grundvand, 

og vandværkerne indvinder helt overvejende fra sandog gruslag. Det betyder, 








42

5 Geologi 

De geologiske forhold i og omkring indsatsområdet har afgørende betydning 

for forekomsten af grundvandsressourcerne, men de har også i høj 

grad indflydelse på den naturlige kvalitet og den naturlige beskyttelse af 

grundvandet. Det er derfor vigtigt at søge at udrede den geologiske opbygning 

i og omkring indsatsområdet, så der opnås det bedst mulige grundlag 

for det videre arbejde. 

Dette geologiske kapitel tager udgangspunkt i den geologiske model, der er 

udarbejdet for hele Lolland som led i indsatsplanlægningen i Storstrøms 

Amt /26/. Der er således tale om en redigering af rapportens tekst og bilagsmateriale, 

således at der er opnået en tilpasning til det aktuelle indsatsområde, 

og der er således ikke udarbejdet en selvstændig lokal model. 

Storstrøms Amt har på baggrund af den digitale Lollands-model udarbejdet 

nye bilag for indsatsområdet (se Bilag 5.1 til Bilag 5.9.4). 

5.1 Datagrundlag 

Den geologiske model for Lolland og den tilhørende beskrivelse i /26/ bygger 

på følgende data: 

• Opdateret udtræk fra GEUS’s boringsdatabase (PC Jupiter) for 

Lolland 

• Digital højdemodel (TOP10DK) 

• Digitalt geologisk jordartskort (1:200.000) 

• Digitalt geologisk jordtypekort 

• En række eksisterende rapporter og kort om områdets geologi, 

struktur, geologi og geomorfologi. Rapporter og kort ses i referencelisten 

• En række geoelektriske undersøgelser. 

Kort over landskabselementerne i indsatsområdet (Bilag 5.8) er udarbejdet 

på baggrund af et upubliceret kort over Sjælland og Øerne udarbejdet af 

Sten Sjørring /16/, samt kort over landskabselementer udarbejdet af Per 

Smed /17/. 

5.2 Opstilling af den geologiske model 

Arbejdet med opbygning af den geologiske model er indledt med en overordnet 

geologisk tolkning af områdets opbygning og dannelseshistorie med 

det formål at klarlægge og identificere lagseriens væsentligste karakteristika 

og de geologiske strukturer. Herefter er de tilgængelige informationer fra 

det aktuelle projektområde gennemgået og vurderet. De egnede data er 

blevet registreret i databasesystemet GeoGIS. På baggrund af tolkning af 

disse data er der etableret en 3-dimensional digital geologisk model, der 

bl.a. er speciel ved at være uafhængig af det modelværktøj og den diskretisering, 

der anvendes ved en eventuelt senere opsætning af en numerisk 

grundvandsmodel. Den geologiske model er tillige samlet og gennemarbejdet 

i GeoEditor. 

43

5.2.1 Konceptuel geologisk model 

Inden den specifikke behandling og tolkning af geologiske feltdata er der 

etableret en indledende konceptuel geologisk model, der er en indledende 

skitse af områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie. Den konceptuelle 

geologiske model sikrer, at der ved opbygningen af den geologiske, 

digitale model fra start lægges vægt på de rigtige elementer. I det følgende 

gengives fremgangsmåden for opstillingen af den geologiske model 

/26/. 

5.2.2 Digital geologisk model 

En digital geologisk model er en simplificeret model af de virkelige geologiske 

forhold. De primære data til den geologiske model stammer fra boringer 

og geofysiske undersøgelser, og her vægtes data fra boringer højere 

end geofysiske data, da boringer leverer direkte data. Dernæst følger data 

og viden fra tidligere kortlægninger, litteraturstudier og geologens egen viden 

og erfaring fra området, der bruges til at dække de områder, som ikke 

er omfattet af direkte geologiske undersøgelser. Feltobservationer anvendes 

også, men er ofte kun gældende for de øverste lag samt de geomorfologiske 

forhold. De primære data i form af lagbeskrivelser fra boringer er 

modtaget som en PC Jupiter database. 

Data herfra er indlæst i GeoEditor efter først at være konverteret til PC Zeus 

filer ved hjælp af GeoGIS. I indlæsningsproceduren i GeoEditor er det 

muligt at sortere data. Boringer mindre end tre meter dybe er i dette tilfælde 

frasorteret sammen med boringer uden geologisk beskrivelse og boringer, 

der kun er beskrevet som B (brønd) eller X (ukendt). Dette har reduceret 

antallet af anvendelige boringer fra 3322 til 2370. 

Dernæst sker den geologiske tolkning i GeoEditor med tolkning af laggrænser. 

De resulterende punkter for hvert kortlagt lag tegnes op, og udbredelser 

og konturering af de enkelte lag foretages manuelt. Efterfølgende 

valideres lagene i forhold til hinanden, således at ingen lag overlapper hinanden, 

og evt. fejl eller mistolkninger i kortlægningsproceduren kan opdages 

og rettes. En 3-dimensionel digital geologisk model er herved etableret, 

der bl.a. er karakteriseret ved at være uafhængig af det modelværktøj 

og den diskretisering, der anvendes ved en eventuel senere opsætning af 

en numerisk strømningsmodel. 

5.2.3 Modelkompleksitet og boringskompleksitet 

Den geologiske models kompleksitet er belyst på Bilag 5.7. Antallet af lag 

over det primære magasin i den geologiske model er vist for hver 100 x 

100 m celle. Det primære magasin er defineret som bestående af Skrivekridt 

og sandlagene S1 og S2, hvor disse ligger direkte oven på kalkmagasinet. 

Modelkompleksitet 

Ved tolkning af boringer i den geologiske model er der sket en forsimpling 

af geologien. Lag med lav vandføringsevne så som moræneler, moræne- 

44

sand eller smeltevandsler er generelt tolket som moræneler, og tilsvarende 

er lag med god vandføringsevne som sand og grus tolket som sand. Meget 

tynde, lokale lag af sand eller ler er ikke medtaget i modellen. Lagene over 

det primære magasin i modellen består derfor af henholdsvis moræneler og 

sand. Jo flere lag der optræder i modellen, jo mere kompleks vurderes den 

geologiske opbygning at være. 

For at belyse, hvor forsimplet den geologiske model er blevet, er der lavet 

en gennemgang af boringsgrundlaget. Gennemgangen har mundet ud i en 

beskrivelse af kompleksiteten i egnede boringer. Ved at sammenligne kompleksiteten 

i modellen med kompleksiteten i boringerne kan man danne sig 

et indtryk af, i hvor høj grad den geologiske model har forsimplet geologien. 

Boringskompleksitet 

Boringskompleksiteten vist på Bilag 5.7 udgør delområdet SØ-Lolland. 

Boringskompleksitetstemaet viser antallet af lag i de boringer, der når ned i 

det primære magasin. Antallet af lag i en boring er imidlertid langt fra en 

entydig størrelse. Afhængigt af formålet med boringen, og af hvem der har 

udført prøvebedømmelsen, vil boringer variere meget i detaljeringsgrad og i 

beskrivelsen af geologien. For at nå frem til antallet af lag i en boring skal 

der foretages en række valg, således at kompleksiteten giver et meningsfyldt 

og ensartet billede, selvom boringsbeskrivelserne varierer. Der er derfor 

foretaget en forsimpling af geologien i boringerne, således at model og 

boringer kan sammenlignes. Boringer anvendt til at vise boringskompleksiteten 

er udvalgt ved følgende proces: 

Ud af de 2.370 boringer, der er benyttet til at lave den geologiske model 

(for hele Lolland), når 808 boringer ned i det primære magasin. I en del boringer 

indgår beskrivelsen X (ukendt lag). Der er ligeledes et stort antal boringer, 

der er beskrevet med B (brønd) i toppen. Disse boringer er anset for 

at være uegnet til at vise boringskompleksitet og er derfor fjernet. Restgruppen 

af egnede boringer til det primære magasin udgør 458 boringer. 

Lagene i de 458 boringer er derefter blevet opdelt i to hovedgrupper: Vandførende 

lag – betegnet ”S” - og lag med lav vandføringsevne – betegnet 

”L”. 

Samtlige boringer er i databasen beskrevet med GEUS jordlagssymboler. 

Fra databasen blev derpå udtrukket de symboler, der optræder i de 458 boringer. 

Derpå er der lavet en komprimering af lagserien i boringer, således 

at boringernes lag kun repræsenteres som ”S” eller ”L” og endelig er der 

sket en sammentælling af lagene over det primære magasin. Lag med betegnelsen 

”T” (tørv), ”O” (fyld) og ”FK” (ferskvandskalk), samt ”PL” (paleocænt 

ler) er ikke henført til S eller L kategorierne, da lagene er vurderet 

specielle (T og FK) eller kan bestå af enten L eller S (O). I tilfælde af PL 

har laget skullet vurderes individuelt afhængigt af, om det indgik som en 

flage i moræneler eller som et separat lag mellem kalken og et overliggende 

sandlag. 

45

Resultat 

Resultatet af kompleksitetsanalysen kan ses iBilag 5.7. Bilaget viser modelkompleksiteten 

over det primære magasin. Det maksimale antal lag i 

modellen er 6 lag. Langt størstedelen af området har 1, 2 eller 3 lag. Boringskompleksiteten 

er lagt oven på modelkompleksiteten som symboler 

med farver, der repræsenterer det samme antal lag som for modellen. Derved 

vil boringer, der har flere lag end i modellen, træde tydeligt frem. Da 

modellen er en forsimpling af virkeligheden, skulle det forventes, at boringer 

har samme antal lag eller flere end modellen. Det er også tilfældet. 

Flertallet af boringer har samme antal lag som i modellen, resten har flere. 

Enkelte steder optræder boringer med færre lag. Det er her vigtigt at huske 

på, at modellen er udarbejdet på baggrund af samtlige 2.370 boringer, og 

der kan derfor sagtens være tilfælde, hvor den samlede mængde boringer 

har givet anledning til en tolkning af geologien, der er anderledes end for 

boringen vist på kompleksitetskortet. Det bør bemærkes, at boringer, der 

viser en afvigelse fra modelkompleksiteten, ofte befinder sig i eller omkring 

områder, hvor modellen viser en kompleks geologi. Der er en del boringer 

med tre lag, placeret i områder, hvor modellen kun har et lag. Her er typisk 

tale om sandlag i moræneleret, der er vurderet for små til at skulle med i 

modellen. Der kan også være tale om boringer med tørv eller fyld i toppen. 

5.3 Beskrivelse af SØ-Lollands geologi 

5.3.1 Strukturgeologiske forhold 

Lolland er beliggende på sydflanken af den underjordiske Ringkøbing-Fyn 

Højderyg, som forløber ca. VNV-ØSØ under den sydlige del af Danmark 

(se Figur 5.1). Ringkøbing-Fyn Højderyggen er en gammel struktur i Danmarks 

undergrund, og den har gennem mange millioner år påvirket såvel 

aflejring som erosion i området. Nord og syd for ryggen er der aflejringsbassiner, 

som har modtaget store mængder af tilført materiale i form af 

sand, ler, kalk og salt. Bassinet har gennemgået perioder med både indsynkning 

og opløft, og netop på grænsen mellem bassin og højderyg, hvor 

Lolland nu ligger, har der været tale om store vertikale og horisontale bevægelser 

langs forkastningssystemer. 

46

Figur 5.1 Strukturgeologi /24/ 

Bevægelserne har blandt andet medført, at jordlagene langs forkastningerne 

er blevet forskudt i forhold til hinanden. På Lolland er der ved seismiske 

undersøgelser fundet forkastninger med vertikale forsætninger på op til 180 

m /25/, /15/. 

Figur 5.2. Bjergarter ved basis af kvartæret /27/ samt forkastninger 

ved top kalk og basis kridt (Bjergarter: Mørk grøn: Skrivekridt, lys grøn: Danien Kalk, 

blå: Palæocæn ler., Forkastninger: Gul: top kalk /27/, magenta: top kalk /19/, rød: top, kalk 

/21/ mørk blå: top kalk /10/, lys blå: basis krid /14/. Takker på forkastningssignaturer angiver 

placering af nedforkastet blok.). Bemærk, at udbredelsen af det paleocæne lers udbredelse er 

revideret siden udarbejdelsen af kortet. 

47

Forkastningernes foretrukne retning er ca. VNV-ØSØ, parallelt med højderyggen, 

mens forkastninger omtrent vinkelret herpå er mindre hyppigt forekommende 

(se Figur 5.2; figur 4.7 fra /26/). Forkastningerne er medvirkende 

til, at der gennem tiderne er opstået lokale bassiner og lokale højderygge 

med mulighed for lokal erosion og aflejring. Forkastningssystemerne må 

derfor forventes at have haft en stor indflydelse på jordlagenes udbredelse. 

Indsatsområde SØ-Lolland ligger, som det kan ses på Figur 5.2, i et område 

af Lolland, hvor der er påvist flere VNV-ØSØ forkastninger. 

I bassinet mod syd blev der i Perm-perioden for ca. 250 millioner år siden 

aflejret tykke lag af salt. Store mængder aflejringer dækkede efterfølgende 

saltlagene, og på grund af vægtfyldeforskellen blev saltet ustabilt og begyndte 

at stige opad. En saltpude blev herved skabt. Som følge heraf pressedes 

lagene over saltet opad og lagene udenom sank stedvist dybere 

ned. Lagene over og omkring saltstrukturen deformeredes og lag borteroderedes. 

Sådanne saltstrukturer er påvist i den sydlige del af Lolland udenfor 

indsatsområdet. Men da saltstrukturerne kan påvirke lagserien i et stort 

område, vil indflydelse på lagseriens opbygning kunne række ind i det aktuelle 

indsatsområde. 

5.3.2 Prækvartær 

Lagserien på Lolland består øverst af en lagserie fra Kvartær, som er den 

seneste periode på ca. 2 millioner år, som har været præget af flere nedisninger. 

Aflejringerne fra denne periode er typisk sandede og lerede, hvor 

hovedparten er aflejret af gletscherne og deres smeltevand. Lagene herunder 

er fra ”prækvartæret” – dvs. aflejringer fra før istiderne. Den ældste del 

af den prækvartære lagserie, som har interesse i vandressourcesammenhæng, 

udgøres af Skrivekridt fra Kridttiden og herover ler fra den ældste 

del af Tertiærtiden. Danienkalk findes kun på NV-Lolland. De prækvartære 

aflejringer er alle marine, men der er ikke tale om en ubrudt serie af aflejringer, 

idet dele af lagserien stedvist mangler. 

Skrivekridtet, som findes under hele Lolland, er en hvid og ret blød kalkbjergart, 

der i langt overvejende grad er opbygget af mikroskopiske kalkalge-skeletter 

(kokkolitter). Skrivekridtet er mellem 65 og 100 millioner år 

gammelt. Kridtet er aflejret på dybt vand. Flint udgør en varierende mængde, 

og nogle steder mangler flint næsten helt, /12/. Tykkelsen af Skrivekridtet 

under Lolland er ca. 400 m. 

Kridtet udgør det primære grundvandsmagasin i store dele af Nordlolland. 

Kridtets permeabilitet er skyldes næsten udelukkende sprækker. Øverst i 

kridtet kan der forekomme en stærkt opsprækket zone, der menes dannet 

som følge af gletcherpåvirkning. Under denne zone ses normalt systemer 

af lodrette og vandrette sprækker. Undersøgelser på Stevns har påvist sådanne 

sprækkesystemer, og her tolkes de vandrette sprækker som et resultat 

af aflastning i forbindelse med tertiær og kvartær erosion, mens de 

lodrette sprækker tolkes som et resultat af spændinger i jordskorpen /19/. 

48

Det tertiære ler består af lag tilhørende Æbelø Formationen og Holmehus 

Formationen fra Paleocæn. Æbelø Formationen er en kalkfri til moderat 

kalkholdig, siltet ler med talrige kisel- eller kalkcementerede lag, mens 

Holmehus Formationen er en federe ler, der inkluderer lag af bentonit /13/. 

Begge typer lag er aflejret på relativt stor vanddybde i havet på et tidspunkt, 

hvor tilførslen af materiale til bassinet var væsentligt højere end under 

aflejringen af de underliggende kalkbjergarter. 

Leret træffes kun i den sydlige halvdel del af indsatsområdet (se Bilag 5.1). 

Den samlede tykkelse af det paleocæne ler er på ca. 50 meter ved Rødby 

sydvest for indsatsområdet /13/. Det paleocæne ler har ikke reservoiregenskaber. 

5.3.3 Prækvartæroverfladen 

Bilag 5.1 viser typen af de øverste prækvartære aflejringer indenfor og omkring 

indsatsområde SØ-Lolland, mens Bilag 5.2 viser koten for overfladen. 

I den sydlige halvdel af indsatsområdet ligger prækvartæroverfladens kote 

mellem -40 og -50 m. I den nordlige halvdel stiger overfladen opad mod kote 

0. Ved Kettinge i områdets østlige del ses dog en VNV-ØSØ gående ryg, 

hvor prækvartæret kommer op mellem -30 og -40 m. Denne ryg ligger i forlængelse 

af en markant skrænt i prækvartæroverfladen, som strækker sig 

på tværs af Lolland. Seismiske undersøgelser viser, at skrænten er beliggende 

langs en forkastningszone, hvor lagene mod syd ligger væsentligt 

dybere end lagene mod nord /25/. Nord for ryggen, ved Frejlev, ligger derimod 

en VNV-ØSØ gående lavning i prækvartæroverfladen, hvor koten ligger 

under -50 m. Længere mod nord ses en meget markant stigning i 

prækvartæroverfladen, som svarer til den der ses på tværs af Lolland. 

Ovenfor skrænten, mod nord, haves et plateau med koter højere end -20 

m. Størsteparten af dette plateau ligger dog udenfor indsatsområdet. 

Prækvartæret på plateauet udgøres af Skrivekridt (se Bilag 5.1). Skrivekridtet 

dykker mod sydvest langs forkastningszonen, og det gør, at tertiært ler 

har mulighed for at være blevet bevaret mod syd. De paleocæne aflejringer 

forekommer kun aller sydvestligst i indsatsområdet (Bilag 5.1). Prækvartæroverfladen 

i Bilag 5.2 viser derfor variationer i Skrivekridtets overflade. 

5.3.4 Kvartær 

Danmark har gennem Kvartærtiden været overskredet af flere isdækker 

under i hvert fald de seneste 3 istider Elster, Saale og Weichsel /22/. Det er 

usikkert i hvilket omfang, der er bevaret aflejringer fra de ældre istider på 

Lolland, eller om disse aflejringer blot er blevet fjernet af senere istiders 

gletschere. For Lolland er der beskrevet mindst tre isfremstød, der kan 

henføres til Hovedfremstødet (NØ-isen), det Østjyske fremstød og Bælthavsfremstødene 

I Weichsel /11/. I forbindelse med isoverskridelserne har 

isen aflejret usorterede materialer, først og fremmest moræneler, og foran 

isen og i kontakt med isen er der afsat såvel finkornede som grovkornede 

smeltevandsaflejringer i flodløb, på smeltevandssletter og i søer. Hvis der 

49

er tale om aflejringer, der senere er blevet isoverskredet én eller flere gange, 

er de landskabelige karakteristika imidlertid ofte udslettede, og aflejringerne 

kan blot erkendes som geologiske legemer. 

I den regionale geologiske model for Lolland /26/, er der beskrevet fire 

sandlagserier benævnt S1, S2, S3 og S4. Tre af disse sandlag er fundet i 

indsatsområde SØ-Lolland. 

Den formodede ældste kvartære aflejring udgøres af dybtliggende smeltevandssand, 

S1, der formentlig er aflejret direkte på prækvartæret, hvor dette 

ligger dybt. S1 er ikke fundet indenfor indsatsområdet. Sandmagasinet 

S2 udgøres af grove smeltevandssedimenter – kaldet ”Holeby Formationen” 

i /18/. Nord for den gennemgående forkastningszone er S2 smeltevandssandet 

aflejret direkte på skrivekridt, mens det syd for er aflejret på 

kvartært ler (se f.eks. profil 3; Bilag 5.9.3). S2 sandet findes i næsten hele 

indsatsområdet (se Bilag 5.6) og tykkelsesmæssigt er der store variationer 

(se f.eks. profil 3; Bilag 5.9.3). Stedvist opnås tykkelser på op til 50 m. 

Over S2 sandmagasinet haves moræneler, og herover S3 sandmagasinet, 

der findes som afgrænsede sandlegemer i de nordlige og centrale dele af 

området (se Bilag 5.5), og er typisk beliggende mellem kote -10 m og +10 

m. Tykkelsen er ofte mellem 5 og 10 meter. 

Sandlaget benævnt S4 er kun fundet i tynde, overfladenære forekomster 

med en begrænset udbredelse. 

I Bilag 5.6 er vist den samlede tykkelse af kvartært sand – dvs. samlet tykkelse 

af S2, S3 og S4. Det ses her, at der i store dele af indsatsområdet er 

sandlag med en samlet sandtykkelse på mere end 20 meter og stedvist 

haves mere end 50 meter. Den kvartære sandtykkelse er størst mod syd, 

hvor de prækvartære aflejringer ligger dybest, samt i lavningen ved Frejlev. 

Bilag 5.3 viser den samlede tykkelse af kvartært ler i området, og det ses, 

at der er en meget stor variation i lertykkelsen. Hovedparten af området har 

en samlet kvartær lertykkelse på mere end 15 meter. Et tilsvarende billede 

ses i lertykkelsen over det primære magasin (se Bilag 5.5). 

5.3.5 Geomorfologi 

På det geologiske temakort, Topografi og landskabselementer Bilag 5.8, er 

der indtegnet en række landskabselementer, der stammer fra /16/ og /17/. 

Terrænet i det 75 km 2 store indsatsområde varierer fra kote +2 meter til kote 

+23 meter og fremstår i dag med relativt små reliefforskelle, men med et 

kurvebillede, som viser en vis VNV-ØSØ orientering. Landskabstyperne 

kan give information om, hvordan de forskellige gletscherfremstød har formet 

landskabet, og her er det specielt de seneste isfremstød, som har 

præget landskabet (det Østjydske isfremstød og Bælthavsfremstødet). 

50

Et lavt, dødispræget bakkestrøg ses fra mellem Holeby og Maribo søerne, 

over Øster Ulslev til sydøst for Nysted. Strøget har en topkote omkring +20 

m. Landskabet er tolket som en overskreden randmoræne, der blev dannet 

af NØ-isen og som senere er overskredet af de to ung-baltiske fremstød 

/16/. Men måske er det mere sandsynligt, at bakkerne er dannet af isstrømme 

fra sydøst /11/, da det er spørgsmålet om et sådant dødislandskab 

kan have overlevet 2 efterfølgende fremstød fra SØ. Ved Nysted, ved 

Øster Ulslev og mod vest i området har afsmeltningen dannet smeltevandsdale 

(Bilag 5.8). 

Dødislandskabet er beliggende lige syd for skrænten i prækvartæroverfladen 

og samtidig omtrent indenfor det VNV-ØSØ gående område, hvor 

prækvartæroverfladen udgør en lavning. 

5.3.6 Forstyrrede områder 

Glacialtektoniske deformationer bryder den regulære geologiske lagfølge 

og giver derfor risiko for lækage af overfladenært vand til dybere, velbeskyttede 

magasiner. Glacialtektoniske forstyrrelser kan forekomme overalt i 

lagserien, men der er en forøget sandsynlighed for forstyrrelser i randmorænestrøg. 

Såfremt strøget fra Nysted til Maribo-søerne resterne af et 

randmorænestrøg, så vil der her kunne være øget risiko for glacialtektoniske 

forstyrrelser i form af flager og folder opskudt fra nordøst. Men er der 

tale om bakker formede af isstrømme fra sydøst, så er det sandsynligt, at 

forekomsten af flager er mindre hyppig. Dette vil kunne have betydning for 

lerlagenes evne til at beskytte grundvandsressourcerne. 

På Østlolland er der i flere boringer fundet tegn på flager, og i undersøgelser 

af grusgrave omkring Toreby, øst for indsatsområdet /28/, er der fundet 

skråtstillede sandlag. Dette viser således, at store dele af Lolland – inklusive 

indsatsområdet – stedvist må forventes at være blevet glacialt deformeret. 

5.3.7 Geologiske længdeprofiler 

I Bilag 5.9.1 til Bilag 5.9.4 er vedlagt 4 profilsnit gennem indsatsområdet. 

Profilerne er genereret ved udtræk fra den digitale geologiske model. Der 

skal gøres opmærksom på, at såvel boringer som lagflader er projiceret ind 

på profilerne, og på grund af projektionsafstanden kan dette resultere i, at 

boringernes og de tolkede lags laggrænse ikke helt stemmer overens. 

På disse profiler er de prækvartære og kvartære lag indtegnet, såfremt de 

forekommer i områdets boringer. Skrivekridt og tertiært ler er påtruffet i boringer 

indenfor indsatsområdet. Tre af de fire kvartære magasiner, S2-S4, 

er tolket at være til stede, samt en række kvartære lerlag i form af primært 

moræneler. 

Et generelt problem på Lolland er, at det i borebeskrivelserne mange steder 

er vanskeligt at skelne mellem kvartært ler og tertiært ler. Dette påfører 

nogen usikkerhed til de geologiske tolkninger. 

51

Profil 1 (Bilag 5.9.1): 

Profilet er et NV-SØ orienteret profil, placeret centralt gennem indsatsområdets. 

Profilet viser stedvist højtliggende Skrivekridt; op til kote -30 m. Profilet 

viser det generelt tykke, gennemgående lag S2, samt sporadiske forekomster 

af S3 og S4 længere oppe i lagserien. 


Profilet er placeret i indsatsområdets centrale del og har retningen SSV- 

NNØ. Profilet viser højtliggende Skrivekridt i den nordlige del; op til kote - 

20 m. Mod SV dykker Skrivekridtet og den kvartære lagserie bliver tyk. Profilet 

viser det generelt tykke, gennemgående lag S2, samt afgrænsede forekomster 

af S3 længere oppe i lagserien. 


Profilet er placeret vestligt i indsatsområdet og har retningen SSV-NNØ. 

Profilet viser højtliggende Skrivekridt i den nordlige del; op til kote -10 m. 

Mod SV dykker Skrivekridtet og den kvartære lagserie bliver tyk. Profilet 

viser det generelt tykke, gennemgående lag S2, samt en tynd, afgrænset 

forekomst af S3 længere oppe i lagserien. Den samlede sandtykkelse mod 

syd når over 30 meter, mens den mod nord ligger mellem 5 og 15 m. 


Profilet er placeret i indsatsområdets sydøstlige del og har retningen SSV- 

NNØ. Profilet viser relativt højtliggende Skrivekridt i den nordlige del; op til 

kote -35 m. Mod SV dykker Skrivekridtet og den kvartære lagserie bliver 

tyk. Profilet viser det generelt tykke, gennemgående lag S2, samt en afgrænset 

forekomst af S3 mod syd samt en meget lille forekomst af S4 helt 

overfladenært. Den samlede sandtykkelse ligger på omkring 30 meter 

langs næsten hele profilet. 


Hovedtrækkene i den geologiske opbygning af indsatsområde SØ-Lolland 

består i en prækvartær lagserie af kalkaflejringer og begrænsede forekomster 

af tertiært ler, som overlejres af en kvartær lagserie bestående af moræneler 

med indlejrede sandlag. Kalken består af Skrivekridt, som udgør et 

vigtigt primært magasin med en permeabilitet, der primært skyldes sprækker 

og opknusning. I den nordlige halvdel af området ligger Skrivekridtet 

højt, og det tertiære ler er borteroderet. Tertiært ler findes kun helt mod 

syd. Ved Frejlev ses en veldefineret lavning i Skrivekridtet med en VNV- 

ØSØ orientering. 

Det betydende kvartære sandlag, S2, er udbredt i hele indsatsområdet, og 

der ses typisk tykkelser på mere end 20 meter. S3 findes i de nordlige og 

centrale dele, mens S4 kun ses som meget små, sporadiske forekomster. 

Hovedparten af området har en samlet kvartær lertykkelse på mere end 15 

meter, men når der ses på lertykkelsen mellem magasinerne, er billedet 

52

meget kompliceret og der ses lokale områder, hvor lertykkelsen er begrænset. 

53

6 Hydrogeologi og hydrologi 

Beskrivelsen af de hydrogeologiske og hydrologiske forhold omfatter vurdering 

af det primære magasins hydrauliske forhold, grundvandets strømningsmønster, 

kvantificering af de væsentligste elementer i det hydrologiske 

kredsløb samt kortlægning af vandløb og vandløbsoplande. 

Disse størrelser er af flere grunde af central betydning for vurdering af 

grundvandsressourcens sårbarhed. En vurdering af, om påvirkning af jordoverfladen 

med et forurenende stof resulterer i en belastning af grundvandsressourcen, 

og om denne belastning eventuelt påvirker råvandskvaliteten 

i en vandindvindingsboring negativt, kræver en god forståelse af hydrogeologien 

og hydrologien i området. 

Kortlægningen af disse forhold er i denne fase baseret på baggrund af den 

eksisterende viden herunder specielt de kortlægninger og modelresultater, 

der er opnået i forbindelse med opstilling og afvikling af den regionale 

strømningsmodel for Lolland. 

Det primære magasin i SØ-Lolland-indsatsområdet består af de kvartære 

sandmagasiner, hovedsageligt S2, jf. Kapitel 5. 

6.1 Datagrundlag 

Datagrundlaget til beskrivelse af de hydrogeologiske og hydrologiske forhold 

består i høj grad af tolkede data fra forskelligt skriftligt materiale, der 

for en stor dels vedkommende er udarbejdet af Storstrøms Amt. 

Alle disse data har indgået i opstillingen af den regionale hydrogeologiske 

model for hele Lolland der blev gennemført 2002-2004. Modelarbejdet har 

bidraget til at de hydrogeologiske og hydrologiske forhold på Lolland nu 

fremstår som en samlet enhed. 

Beskrivelsen af de hydrogeologiske og hydrologiske forhold bestod i en detaljering 

af eksisterende materiale ved inddragelse af data fra Amtets databaser 

og udtræk fra den regionale Lollandsmodel. For grundvandspotentialekortets 

vedkommende er pejledata, udført i forbindelse med en synkronpejlerunde 

i efteråret 2002, benyttet som et godt grundlag for Lollandsmodellen 

og simulerede potentialer er anvendt som den primære datakilde. 

Udarbejdelsen af en vandbalance for området baseres på et udtræk fra den 

regionale Lollands-model. 

6.2 Grundvandsforhold 

6.2.1 Transmissivitetsforhold 

I forbindelse med opstillingen af den geologiske model, der danner udgangspunkt 

for den konceptuelle hydrogeologiske model, blev der foretaget 

en opsamling og revurdering af transmissivitetsforholdene på Lolland. 

54

Med udgangspunkt i eksisterende kortlægning af transmissivitetsforholdene 

blev der indsamlet og omfortolket transmissivitetsværdier fra pumpeforsøg i 

området og ydelses-/sænkningsdata fra GEUS’ boringsdatabase. 

En samlet statistik over de 646 boringer, der blev vurderet, viser en middeltransmissivitet 

på 3.8x10 -4 m 2 /s for såvel sand- som kalkmagasiner. I 92 

boringer, hvor det primære magasin bestod af kalk direkte overlejret af S2 

sand, var middeltransmissiviteten 6.9x10 -4 m 2 /s. Det skal bemærkes, at der 

er store variationer i datamaterialet. 

I den regionale strømningsmodel anvendes parameteren hydraulisk ledningsevne. 

De vurderede transmissiviteter har dannet udgangspunkt for initielle 

parameterværdier på de hydrauliske ledningsevner i strømningsmodellen. 

I modellen er der anvendt uniforme værdier i de forskellige geologiske 

formationer. I forbindelse med modellens kalibrering er de hydrauliske 

ledningsevner herefter justeret. De kalibrerede horisontale ledningsevner 

er for S2 sand bestemt til 2.8x10 -4 m/s, og for de mindre sandlommer, der 

ligger tættere i terræn end S2 sandmagasinet, bestemt til 9.3x10 -4 m/s. 

6.2.2 Grundvandspotentiale og grundvandsskel 

Overordnet ligger der et større grundvandsskel i en VNV-ØSØ linie midt 

gennem Lolland, og grundvandet strømmer nord herfor mod Smålandsfarvandet, 

og syd for mod Femern Bælt. At der ligger et overordnet grundvandsskel 

på langs af øen er til dels bekræftet af synkronpejledata fra 

2002. Desuden ses to NV-SØ gående grundvandsskel - et på hver side af 

Sakskøbing Å. Det sydvest for åen deler SØ-Lolland indsatsområde i en 

sydlig og en mindre nordlig del. 

For SØ-Lolland indsatsområde er der udarbejdet et kort over grundvandspotentialet 

i det primære magasin i 2001. 

Kortet er udarbejdet på baggrund af resultater fra den hydrologiske strømningsmodel 

af Lolland. Modellen er gennemregnet med oppumpninger svarende 

til tilladelser, og middelpotentialer for 2001 er bestemt. Resultater for 

S2 sandmagasinet er anvendt, hvor det udgør det primære magasin og resultater 

for kalkmagasinet er anvendt i øvrigt. I SØ-Lolland indsatsområde 

udgøres det primære magasin udelukkende af S2 sandmagasinet. Modellens 

resultater er kontureret til 1 meter isolinier, som vises på kortet. 

Grundvandspotentialekortet er vist på Bilag 6.1. Kortet viser endvidere placeringen 

af indvindingsboringer og –anlæg. Potentialet i indsatsområdet 

varierer meget lidt og det flade potentiale hænger sammen med udbredelsen 

af S2 sandmagasinet, der i indsatsområdet har en vis tykkelse. Syd for 

indsatsområdet, hvor S2 sandmagasinet er tyndere, ses stejlere gradienter. 

Af kortet ses, at grundvandets strømningsretning overordnet er mod syd i 

retning mod Lollands sydkyst fra et grundvandsskel der forløber ca. vestøst 

i indsatsområdets nordlige del. 

55

I et lille område nord for grundvandsskellet er grundvandstrømningen mod 

nord til nordøst. 

6.2.3 Magasinforhold 

Et kort over magasinforholdene i området er vist i Bilag 6.2. Kortet er udarbejdet 

på baggrund af resultater fra den hydrologiske strømningsmodel for 

Lolland. Modellen er gennemregnet med oppumpninger svarende til tilladelser, 

og beregnede middelpotentialer for 2001 er interpoleret fra modellen 

500 meter net til et 100 meter net, og herefter sammenholdt med tolkede 

geologiske laggrænser og terræn i tilsvarende opløsning. Beskrivelsen 

af magasinforholdene er baseret på beregning af differensen mellem oversiden 

af det primære magasin, som beskrevet i den geologiske model, og 

middelgrundvandspotentialet i 2001. Resultater og laggrænser for S2 

sandmagasinet er anvendt, hvor det udgør det primære magasin og resultater 

og laggrænser for kalkmagasiner er anvendt i øvrigt. 

Områder med spændt magasin træder nu frem som områder, hvor grundvandspotentialet 

ligger over oversiden af magasinet, men under terræn, 

mens det ligger under magasinoversiden i områder med frie magasinforhold. 

Artesiske magasinforhold defineres som områder, hvor grundvandspotentialet 

ligger over terræn. Maribo-søerne er givet en særskilt signatur, 

idet disse er skønnet artesiske. I det videre arbejde anbefales det at undersøge 

tryk og potentialeforhold omkring søerne nærmere, med henblik på at 

udpege eventuelle ikke artesiske forhold. 

Kortet viser, at der generelt er spændte magasinforhold i hele indsatsområdet. 

Lokalt ved vandløbene (Avl. 43L, T.t. Nysted Nor. 44L, Sakskøbing 

å, T.t. Hejrede sø) og lavtliggende moseområder f.eks ved Storesø øst for 

Nysted findes der områder med artesiske forhold. De største artesiske områder 

observeres ved Sakskøbing å og ved Storesø. Inden for indsatsområdet 

er der ikke lokaliseret områder med frit vandspejl. 

6.2.4 Vandløb og vandløbsoplande 

På Bilag 6.4 er vist et kort over vandløb og deres topografiske oplande omkring 

indsatsområdet SØ-Lolland. De viste temaer stammer fra Storstrøms 

Amts GIS baserede arealinformationssystem. 

Et højdedrag der løber ca. langs landevejen fra Øster Ulslev til Kettinge deler 

overfladevandet i indsatsområdet. Nord herfor afvandes området mod 

nord til Lollands nordkyst, for en vis del via Maribo-søerne. Syd herfor 

strømmer vandløbene til sydkysten. Den østligste del af området afvandes 

til Guldborgsund mod øst. 

6.2.5 Grundvandsdannelse 

Grundvandsdannelse til det primære magasin er beregnet direkte med den 

regionale strømningsmodel og vist i Bilag 6.5. 

56

Kortet er udarbejdet på baggrund af resultater fra den hydrologiske strømningsmodel 

af Lolland. Modellen er gennemregnet med oppumpninger svarende 

til tilladelser, og vertikal middelstrømning for 2001 er bestemt. Resultater 

for S2 sandmagasinet er anvendt, hvor det udgør det primære magasin 

og resultater for kalkmagasinet er anvendt i øvrigt. Kortet viser endvidere 

områder med opadrettet gradient i grundvandsmagasinet, og hvor der 

dermed ikke sker grundvandsdannelse til det primære magasin. 

Grundvandsdannelsen ses at være størst i et vest-østligt strøg i den sydlige 

halvdel af indsatsområdet fra Sløsse gennem Kettinge, hvor beregningerne 

viser, at der sker grundvandsdannelser på over 100 mm/år. Også i 

delområder vest og øst for Sakskøbing å er der en stor grundvandsdannelse. 

I enkelte delområder ved vandløb og vådområder, f.eks. langs Sakskøbing 

å og nordvest og vest for Nysted, er der ingen eller meget lille grundvandsdannelse. 

6.2.6 Øvre frie vandspejl 

En alternativ metode til at beskrive gradientforholdene ned til det primære 

magasin er at skønne koten for det øverste frie vandspejl. Dette kan gøres 

ved at betragte dybden til redoxgrænsen, som overordnet er sammenfaldende 

med det dybeste niveau for det frie vandspejl. I forbindelse med opstillingen 

af den regionale grundvandsmodel for Lolland, er der udarbejdet 

et kort over dybden til redoxgrænsen, som i uddrag er vist på Bilag 6.3. 

Dybde til redoxgrænsen er tolket med udgangspunkt i oplysninger om farveskift 

i boringer, gradientforhold og jordartskort - se Bilag 7Bilag 7.10. 

Idet det øverste frie vandspejl ligger over dybden til redoxgrænsen, er det i 

forbindelse med andre indsatsområder antaget, at det øverste frie vandspejl 

i middel er beliggende i en dybde fra terræn, svarende til 2/3 af dybden 

til redoxgrænsen. 

Det fremgår af Bilag 6.3, at for hovedparten af indsatsområdet gælder, at 

dybden til redoxgrænsen ligger i intervallet 3-5 m. For et område ved Musse 

Mose og vandløbet T.t Hejrede sø er dybden mindre, under 1 meter. I 

enkelte delområder, specielt langs højdedraget mellem Øster Ulslev til Ketting, 

er dybden til redoxgrænsen større, op til mere end 7 meter. 

Af hensyn til sårbarhedsvurderingen, jf. Kapitel 8, er foretaget en beregning 

af tykkelsen af det reducerede lerlagsdække over det primære magasin. 

Kortet er vist på Bilag 7Bilag 7.10. 

Til yderligere vurdering af magasinernes sårbarhed kunne de vertikale gradientforhold 

beregnes ud fra forskellen mellem det vurderede øvre frie 

vandspejl, det beregnede potentiale i magasinerne og dybden til magasinerne. 

Denne beregning kunne indgå i det videre arbejde med indsatsområdet. 

57

6.3 Vandressourcevurdering 

Formålet med opstilling af en vandbalance i den indledende fase af arbejdet 

med indsatsområde SØ-Lolland er dels at skabe grundlag for en vurdering 

af størrelsen af elementerne i vandets kredsløb, herunder ikke mindst 

grundvandsdannelsen, og dels at identificere de elementer, der er usikkert 

bestemt. 

Opstillingen af vandbalancen har taget udgangspunkt i den eksisterende 

regionale strømningsmodel for Lolland. Vandbalancen for perioden 1980- 

2001 viste for hele Lolland, at nettonedbøren er 197 mm årligt, og grundvandsdannelsen 

til S2 sandmagasin (4. lag) er 14 mm årligt og kalkmagasin 

(næstnederste lag) er 7 mm årligt. Der foregår fra Lolland en nettoudstrømning 

via grundvandszonen på 10 mm årligt. Vandløbsafstrømning ligger 

på 183 mm årligt og oppumpning på 6 mm årligt. Ændringer i magasineringen 

er opgjort til -3 mm årligt, hvilket ikke udtrykker overudnyttelse, da 

ændringerne primært foregår i de overfladenære lag og er et resultat af 

klimatiske variationer. Oppumpning fra de dybe lag giver ikke anledning til 

magasineringsændringer og viser, at der er ligevægt mellem oppumpning 

og infiltration. 

I forbindelse med scenarieberegninger udført med Lollands-modellen i 

2004 blev der foretaget vurderinger af den udnyttelige grundvandsressource 

defineret som: den udnyttelige grundvandsressource er den vandmængde, 

der med bibeholdelse af god vandkvalitet og opretholdelse af recipient 

hensyn, maksimalt kan indvindes fra et grundvandsmagasin, som 

gendannes naturligt uden uønskede følger som f.eks.: 

• Fortsat afsænkning af grundvandsmagasinet (mining); 

• Kvalitetsforringelser i magasinet som følge af overudnyttelse (sulfat, 

nikkel); 

• Ind- og opsivning af saltvand; 

• Uacceptabel reduktion af vandløbenes minimumsvandføring; 

• Uønsket påvirkning af vådområder. 

Til nærmere fastsættelse var der foreslået 2 kriterier baseret på, at der 

kunne udnyttes en procentdel af grundvandsdannelsen samt 2 kriterier 

vedrørende påvirkning af vandløbenes middel- og minimumsafstrømning. 

Beregningerne viste, at for Lolland som helhed, overholdes kriterierne også 

(lige netop) med forudsætninger om stigende fremtidige indvindinger. Kriterierne 

anvendt på Holeby-Nysted-indsatsområde viste, at der kan oppumpes 

mere grundvand i forhold til grundvandsdannelsen, der er relativ stor til 

de overfladenære magasiner. Omvendt vil de mange vandløb, der udspringer 

i området, blive påvirket ved en øget oppumpning. Kriterierne findes ikke 

velegnet til brug inden for det enkelte indsatsområder, men de viser 

dog, at der lokalt må forventes effekter på miljøet ved øget indvinding. 

Efterfølgende er indsatsområdernes grænser blevet omdefinerede, primært 

på grund af kommunalreformen, der ændrer de administrative grænser på 

58

Lolland. De to tidligere indsatsområder Maribo og Holeby-Nysted er blevet 

omdefinerede til Midt-Lolland og SØ-Lolland. Den væsentligste ændring er 

sammenlægning af Holeby-området med Maribo-området, hvilket gør Midt- 

Lolland-indsatsområdet ca. 50% større end det tidligere Maribo-område. 

SØ-Lolland-indsatsområdet er dermed reduceret med ca. 40% i forhold til 

det tidligere Holeby-Nysted-område. Der er yderligere sket ændringer i områdernes 

ydergrænser i området omkring Maribo-søerne og mod Sakskøbing 

Å. Da områderne er ændret væsentligt, kræver anvendelsen af kriterierne, 

at de genberegnes. Imidlertid er kriterierne ikke fundet velegnet til 

anvendelse på indsatsområder og det er valgt ikke at gennemføre vurderingen 

af vandressourcen på baggrund af disse. 

En nærmere vurdering af bæredygtigheden kunne omfatte en detailvurdering 

af påvirkning ikke alene af vandløb, men f.eks. også af vandstand i 

vådområderne. 

Vandbalancen for SØ-Lolland indsatsområdet er for 2001 beregnet til nedenstående, 

jf. også nedenstående figur: 

• Nettonedbøren: 164 mm/år 

• Grundvandsdannelsen til beregningslag 4 (indeholder S2 sandmagasin): 

65 mm/år 

• "Grundvandsdannelsen" til kalkmagasin: 8 mm/år 

• Grundvandsudstrømning: 66 mm/år, heraf drænafstrømning til 

omkringliggende recipienter 2 mm/år 

• Oppumpning: 8 mm/år 

• Vandløbsafstrømning: 48 mm/år, idet der tilføres 43 mm/år via 

dræn og grundvandstilstrømningen er 5 mm/år. 

• Magasineringsændring: 40 mm/år, hvilket ses overfladenært og er 

udtryk for ændringer i klima i forhold til tidligere år. Der er således 

ikke tale om mining. 

59

Figur 6.1 Vandbalance for indsatsområde SØ-Lolland. Enhed [mm/år]. 

Symbol forklaring: dOL: Magasineringsændring på overflade, OL→Å: 

Overfladisk afstrømning til vandløb, Infilt: Nettonedbør opadrettet når 

fordampning er større end nedbør, Dræn→Å: Drænafstrømning til 

vandløb, Dræn→Å,extern: Drænafstrømning til vandløb uden for område, 

Dræn→Rand: Drænafstrømning til grundvandszonen uden for 

område, Rand: Horisontal grundvandsstrømning på tværs af områderanden, 

Lag: Vertikal grundvandsstrømning mellem beregningslag, 

dSZ: Magasineringsændring i grundvandet per beregningslag. 

60

Bemærk at nettonedbøren på er vist som nedbør i skyen, og at nettonedbøren 

består både af opadrettede og nedadrettede (fordampning) elementer 

i det øverste lag. 


SØ-Lolland-indsatsområde ligger såvel topografisk som grundvandsmæssigt 

på en højderyg, med afvanding såvel mod syd, øst og nord bl.a. via 

Maribo-søerne og Sakskøbing Å. Det topografiske skel ligger noget sydligere 

end det overordnede grundvandsskel. 

Grundvandspotentialebilledet i det primære magasin i indsatsområdet viser, 

at grundvandets strømningsretning overordnet er mod syd i retning 

mod Lollands sydkyst fra et grundvandsskel, der forløber ca. vest-øst i indsatsområdets 

nordligste del. 

Det primære magasin udgøres udelukkende af sandmagasiner og forholdene 

i området er generelt spændte, og lokalt ved en række vandløb og 

lavtliggende moseområder findes der områder (størst ved Sakskøbing Å) 

med artesiske forhold. Maribo-søerne er skønnet artesiske og i det videre 

arbejde anbefales det at undersøge tryk- og potentialeforhold omkring søerne 

nærmere, med henblik på at udpege eventuelle ikke-artesiske forhold. 

Til yderligere vurdering af magasinernes sårbarhed, kunne de vertikale 

gradientforhold, i det fremtidige arbejde, beregnes ud fra forskellen mellem 

det vurderede øvre frie vandspejl, det beregnede potentiale i magasinerne 

og dybden til magasinerne. 

Samlet set tegner der sig et billede af et område, hvor grundvandsdannelsen 

er relativt stor og hvor grundvandet ikke er truet på kvantitet. Lerdækket 

er ikke helt så tykt som på det øvrige Lolland og stedvis ses lagene 

over sandmagasinerne at være oxideret. Det vurderes, at oppumpningen i 

området kan øges, men det kan blive på bekostning af vandkvaliteten og 

påvirkninger af vandføringer i vandløbene. Det anbefales ved fremtidige 

ændringer i indvindingsstrukturen at gennemføre nærmere studier med 

henblik på at afdække lokale effekter på miljøet. 

61

7 Geo- og grundvandskemi 

Dette afsnit gennemgår den generelle grundvandskvalitet i indsatsområdet, 

og beskriver herefter de enkeltstoffer og problemstillinger, som har særlig 

betydning for vandforsyningen og grundvandskvaliteten i området. Bilag 

3Bilag 7.1 viser et oversigtskort med baggrundsoplysninger. På kortet vises 

undersøgelsesområdet, vandværker og vandværkernes oplande. Gennemgang 

af de enkelte vandværker findes i kapitel 4. 

7.1 Udførte aktiviteter 

Den grundvandskemiske kortlægning består af følgende elementer: 

Databehandling 

Grundvandskemisk vurdering 

Tidslige udvikling 

Miljøfremmede stoffer 

Grundvandskemiske profilsnit 

7.1.1 Databehandling 

Watertech har erfaret, at databehandlingen er én af de vigtigste aktiviteter 

for både kvaliteten og økonomien af en grundvandskemisk vurdering. Da 

der indgår mange forskellige bearbejdede data i en grundvandskemisk vurdering, 

er databehandlingen ikke triviel. Watertechs databehandling er i høj 

grad automatiseret for at sikre en ensartet og repeterbar proces. Desuden 

sikrer automatiseringen, at tidsforbruget på disse aktiviteter minimeres, 

hvormed mere tid er frigivet til det egentlige fortolkningsarbejde. Specielt 

ved modtagelse af nye data i løbet af et projekt er dette af stor betydning. 

For at sikre størst mulig effektivitet er data fra hele Amtet behandlet under 

ét så langt hen i processen som muligt. Først ved den endelige præsentation 

er data blevet opdelt i områderne for hhv. Midtlolland og Sydøstlolland. 

I de efterfølgende afsnit beskrives de udførte aktiviteter overordnet, og 

Bilag 3Bilag 7.2 angiver en mere detaljeret beskrivelse af databehandlingen. 

Dataoverførsel 

Storstrøms Amts grundvandskemiske data og oplysninger om boringer findes 

i en GeoEnviron database, som er blevet elektronisk overført til Watertech 

d. 28. april 2006. Derudover er der 1. maj 2006 modtaget en Microsoft 

Excel-fil med angivelse af magasinbjergarten for filtersætningen. 

Databehandling og –kontrol 

Watertech har samlet for begge områder udtrukket data fra amtets GeoEnviron 

database til en ny Microsoft Access råvandsdatabase. Boringerne 

blev udvalgt indenfor de 2 områder inkl. en 2 km buffer zone. 

62

Derefter blev der lavet en række udtræk fra Access-databasen til forskellige 

formål, se Tabel 7-1. Flere detaljer om hvordan disse udtræk fungerer 

ses i Bilag 3Bilag 7.2. 

Det bemærkes, at GeoEnviron kræver 4 cifre i anden del af DGUnummeret 

f.eks. 241.0026. I dette tilfælde er boringens rette DGU-nr. 

241.26, hvilket er det nummer, der vil blive refereret til i teksten. Udarbejdede 

kortbilag og øvrige databaseudtræk vil derimod optræde med nummereringen 

fra GeoEnviron. 

Tabel 7-1 Oversigt over udtræk fra råvandsdatabasen. 

Udtræk Formål Geografisk område Analysedata 

ChemBase 

kontroller data 

udføre beregninger 

møllehjulskort 

datadokumentationslog 

begge områder inkl. bufferzonen. 

Til afbildning er kun anvendt data 

indenfor området. 

seneste komplette boringskontrol 

Temadata Temakort begge områder inkl. bufferzonen seneste data for hver parameter 

Hitliste 

statistisk tabel over fund af 

miljøfremmede stoffer 

begge områder inkl. buffer seneste data for hver parameter 

Krydsplot x/y-grafer over 2 parameter Sydøstlolland område seneste data for hvert parameter 

Tidsserier vurder magasinets udvikling udvalgte boringer 

alle resultater for relevant parameter 

for den pågældende boring 

Box-Whiskers 

Statistisk afbildning af data 

med angivelse af medianværdi 

Sydøstlolland område 

seneste data for hvert parameter 

Datadokumentation 

Dokumentation af databehandlingen findes i Bilag 3Bilag 7.2. tillige med en 

log over udtræk til ChemBase, hvor kun komplette analyser inkluderes. I 

Bilag 3Bilag 7.3 findes et notat fra 16-05-2006 omhandlende kontrol af 

modtagne data. Dokumentationen i både Bilag 3Bilag 7.2 og Bilag 3Bilag 

7.3 beskriver dataomfang samt data med fejl eller kvalitetsproblemer. 

7.1.2 Grundvandskemisk vurdering 

Der er foretaget en generel vurdering af grundvandskemien i området Sydøstlolland. 

Ved vurdering af data er der taget udgangspunkt i redoxkemi 

(vandtype), ionbytningsgrad, forvitringsgrad, kalkmætningsgrad og vandets 

alder. Der er udarbejdet møllehjulskort, der viser de seneste boringskontrolanalyser 

for boringer i området. Desuden er der udarbejdet temakort for 

nogle af disse parametre. 

Herefter er der foretaget en vurdering af enkeltstoffer. Stoffer kan kategoriseres 

i følgende grupper; hovedanioner, uorganiske sporstoffer og vandbehandlingsparametre. 

Der er udarbejdet temakort for disse stoffer. På temakortene 

er boringer ældre end 1980 angivet med en firkant. 

63

7.1.3 Tidslig udvikling 

Den tidslige udvikling af grundvandskemien er vurderet ved hjælp af tidsserier. 

På grund af det store antal boringer og parametre, er der foretaget et 

subjektivt valg af de mest interessante parametre og de mest interessante 

boringer. 

7.1.4 Miljøfremmede stoffer 

Miljøfremmede stoffer i det aktuelle område omhandler specielt pesticider, 

chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter. Her er der anvendt temakort 

for at vise den geografiske fordeling af fundene. 

7.1.5 Geokemiske profilsnit 

Endelig er der opstillet konceptuelle geokemiske modeller (forenklede profilsnit), 

som er anvendelige til at kommunikere de geokemiske vurderinger 

med bl.a. vandværkerne. Disse profilsnit hjælper til at organisere de forskellige 

geokemiske situationer i et begrænset antal typer for bedre at danne 

et overblik. 

7.2 Generel vurdering af geokemi 

I dette afsnit vurderes de generelle grundvandskemiske forhold i området 

Sydøstlolland. 

Tabel 7-2 Faktorer, der har betydning for fortolkningen 

Faktor 

Boringernes konstruktion 

og tilstand 

Alder af analyser 

Filterlængde 

Magasinernes 

trykforhold 

Magasinbjergart 

Indvindingsmængde 

Forklaring 

I det aktuelle område er flere private boringer udført i bunden af en 

gammel brønd, hvilket kan medføre blanding af terrænnært brøndvand 

og dybere vand fra filtret. Desuden er flere vandværksboringer 

udført med stål forerør, der kan være gennemtæret og medføre 

lækage. Denne faktor er vigtig for fortolkning af geokemien. 

For 13 ud af 37 boringer i området er den nyeste analyse ældre 

end 1980. Ældre analyser kan være usikre. Denne faktor er vigtig 

for fortolkning af geokemien i det aktuelle område. 

Lange filtre kan medføre, at kemiske analyser repræsenterer blandingsvand 

fra forskellige dybder og/eller magasinbjergart. I det 

aktuelle område er de fleste filtre relativt korte (

grænset. De største indvindere er Kettinge-Frejlev og Nysted med 

en indvinding på 100.000 – 150.000 m 3 /år. 

Vurdering gør bl.a. brug af møllehjulskortene, se Bilag 3Bilag 7.7. Tabel 

7-2 viser en oversigt over nogle af de faktorer, der kan have indflydelse for 

fortolkning af et områdes geokemi. Figur 7.1 viser filterintervallet for områdets 

boringer i sandmagasinet samt en enkelt boring i kalkmagasinet. En 

enkelt boring, hvor kun dybden til bunden af boringen er kendt, fremtræder 

rød. Som det ses af figurerne er der generelt tale om korte filtre (< 10 m). 

DGU-nr. 

0 

237.0202 

241.0026 

241.0028 

241.0030 

241.0031 

241.0039 

241.0057 

241.0063 

241.0064 

241.0074 

241.0077 

241.0079 

241.0081 

241.0082 

241.0091 

241.0099 

241.0101 

241.0112 

241.0119 

241.0121 

241.0124 

241.0125 

241.0126 

241.0129 

241.0130 

241.0131 

241.0145 

241.0147 

241.0148 

241.0150 

241.0151 

241.0152 

241.0170 

241.0098 

20 

Dybde (mut.) 

40 

60 

80 

100 

Filter 

Forerør 

120 

Boring 241.98 er filtersat i kridtmagasin 

Figur 7.1 Filterintervallet for boringer i sandmagasiner i indsatsområdet. 

sk; 1 x; 2 

dg; 4 

s/sk; 1 

dg 

dl; 1 

dl 

s; 5 

ds 

g 

l; 1 

l 

s 

g; 3 

s/sk 

sk 

ds; 19 

x 

Figur 7.2 Opdeling af filtrene i området på magasinbjergart. 

I Figur 7.2 ses, at vandforsyningen på Sydøstlolland overvejende indvinder 

fra sand og grus, hvilket betegnes som det primære magasin. En enkelt boring 

DGU-nr. 241.98 indvinder fra skrivekridt, og enkelte andre boringer er 

65

filtersat tæt ved eller henover grænsen mellem sand og kridt (DGU-nr. 

241.131, 142.112 & 241.149). 

7.2.1 Vandtype 

Der findes flere bud på klassifikationssystemer for grundvandstyper, se de 

udvalgte eksempler i Tabel 7-3. Et system beskrevet i zoneringsvejledning 

er meget anvendt i forbindelse med kortlægningsopgaver, men andre muligheder 

kan anvendes. Watertech har vurderet anvendeligheden af et klassifikationssystem 

beskrevet af Pratt /32/. 

Tabel 7-3 Oversigt over udvalgte klassifikationssystemer for grundvandstyper. 

Navn År Typer Reference 

Ødum & Christensen 1936 med natriumbikarbonat /29/ 

uden natriumbikarbonat 

saltvand 

Piper 1952 relativt indhold af alle /30/ 

hovedioner 

Zoneringsvejledning 2000 iltholdigt 

/31/ 

nitratholdigt 

jern- og sulfatholdigt 

sulfatreduceret 

ionbyttet 

Redox - iltholdigt 

nitratholdigt 

jern- og sulfatholdigt 

sulfatreduceret 

Pratt 1997 ferskvand 

/32/ 

saltvand 

ionbyttet 

blandingsvand 

Pratts vandtype 

Pratts ”typediagram” er en graf, med 2 akser (én frihedsgrad) som vist nedenfor: 

x-akse ferskvand 

omvendt ionbyttet vand 

y-akse ionbyttet vand 

sulfatreduceret vand 

saltvand 

ionbyttet vand 

pyritoxidation 

forsuring 

Grafen opdeles subjektiv i fire områder (se Figur 7.3), hvor vandtypen angives 

som hhv. ferskvand, saltvand, ionbyttet vand og blandingstype. Hvert 

vandprøve plottes som et punkt på grafen og kan derfor henføres til én af 

disse fire vandtyper. Ifølge /32/ falder de fleste vandprøver i grænseområdet 

mellem 2 typer, ferskvand og blandingsvand. 

66

Erfaringer viser, at prøver med samme redoxforhold ofte falder samme sted 

på grafen selv om aksernes parametre (Na, Ca, Mg, HCO3) ikke er redoxaktive. 

Derfor kan der lægges en anden opdeling på grafen (ikke vist nedenfor). 

Denne redoxopdeling er behæftet med en del usikkerhed (12 – 22 

% og større i et i overgangsfelt). Denne observation om gruppering af 

vandprøver med lignende redoxforhold er interessant, men kan ikke erstatte 

en redoxvurdering baseret på ægte redoxparamtre. 

Figur 7.3 er et Pratt-plot baseret på de seneste målinger for hver parameter 

(temadata) for området. 

(Ca+Mg)/HCO3 

2,0 

1,8 

1,6 

blandingstype 

1,4 

1,2 

saltvandstype 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

ferskvandstype 

ionbyttet type 

0,2 

0,0 

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 

Na/(Na+Ca) 

Figur 7.3 Pratt-plot for vandprøver i området. 

Grafen ligner i det store hele den i Pratt’s artikel. Dog er der generelt tale 

om ret homogene værdier uden høje værdier på y-aksen. Generelt synes 

de parametre, der benyttes på grafen ikke at være følsomme nok til at give 

en værdifuld opdeling i vandtyper. 

Redox vandtype 

For bedre at belyse de gældende vandtyper i området, er der nedenfor udarbejdet 

en vandtype baseret på redoxparametre. Denne vandtype er bestemt 

for den seneste fuldstændige boringskontrolanalyse (krav om at der 

findes resultater for pH, natrium, chlorid, calcium, magnesium, hydrogencarbonat, 

nitrat og sulfat fra samme prøve). Vandprøverne er tildelt vandtyper 

i forhold til vandets redoxniveau. Vandtyperne benævnes: 

• A (iltzonen) 

• B (nitratzonen) 

• C (jern- og sulfatzonen) 

• D (svovlbrinte/methanzonen) 

fastlagt efter en metode baseret på zoneringsvejledningen. Metoden er 

nærmere beskrevet i Bilag 3Bilag 7.4. 

67

Et temakort over vandtyper i det primære magasin findes i Bilag 7.8.a. Hovedparten 

af boringerne indvinder grundvand af typen C, og i mindre grad 

indvindes grundvand af typen D. Det betyder, at boringerne generelt er nitratfrie 

(type C & D) og at sulfat er i gang med at blive reduceret i nogle boringer 

(type D). Vandtype D findes specielt i den vestlige del af området. 

Afvigelser fra disse vandtyper kommenteres nedenfor. Generelt findes afvigelser 

i boringer med gamle analyser og suspekt boringskonstruktion. I 

mange tilfælde er der ikke oplysninger om boringen er sløjfet. 

• 4 boringer (DGU-nr. 241.39B, 241.77, 241.81 og 241.57) træder 

frem med den gule farve, hvilket svarer til at typen subjektivt er 

vurderet til A/B. Årsagen til at vandtypen dækker to grupper er, at 

vandet indeholder betydelige mængder sultat og nitrat, og der foreligger 

ikke analyser for ilt. I alle disse boringer er den seneste 

analyse ældre end 1980. Nitratfundene vurderes umiddelbart ikke 

som typiske for magasinet, men derimod forårsaget af en dårlig 

boringskonstruktion og nedsivende vand fra terræn. 

• Boring DGU-nr. 241.26 vurderes umiddelbart til type B/D. Dette 

skyldes at nitratkoncentrationen er 6 mg/l samtidig med en lav forvitring 

og en meget lav sulfatkoncentrationen på 2,7 mg/l. Seneste 

analyse er fra 1963, og boringen er en gammel brønd, der i 1917 

havde en sulfatkoncentration på 80 mg/l. Kloridkoncentrationen er 

forhøjet har ikke ændret sig, og forskellen i sulfat skyldes således 

ikke fortynding med nedsivende regnvand. Det er sandsynligt, at 

der indvindes blandingsvand, dvs. stærkt reduceret grundvand 

påvirket af residualt salt og nedsivende nitratholdigt overfladevand. 

• Boring DGU-nr. 241.31 er vurderet til type C/D pga. lav sulfat (22 

mg/l) men forvitringsgrad på 1,1. Det bemærkes at der ikke blev 

fundet nitrat, men at detektionsgrænsen var 10 mg/l, hvilket er 

meget højere en der anvendes i dag. Analysen er fra 1941. 

• Boring DGU-nr. 241.64 tilhører Herritslev Vandværk. Vandtypen 

vurderes til B/C, idet der er 13 mg/l nitrat samtidig med en jernkoncentration 

på 0,28 mg/l. Filteret er 4,5 m langt, og det er ikke 

oplagt at det indvindes blandingsvand. Forerøret er imidlertid af 

stål, og som følge af boringens alder (1958) kan der være begyndende 

gennemtæring af forerøret. Dette er en mulig forklaring på 

blandingsvandet. 

• Boring DGU-nr. 241.98 indvinder som den eneste boring i kalken. 

Vandtypen er subjektivt vurderet til A/B, idet koncentrationen af nitrat 

er 42 mg/l og der ikke foreligger en analyse for ilt. Den seneste 

analyse er fra 1974. Forerørets materialet er ukendt, men hvis 

det er stål, er der risiko for gennemtæring. 

68

7.2.2 Hovedkationer 

Figur 7.4 viser box-whiskers plots for sandmagasinet. Oplysninger om hvad 

et box-whiskers plot viser er angivet i Bilag 7.5. Statistiske oplysninger for 

de samme kationer vises i Tabel 7-4. 

200 

160 

Kationer i sand (mg/l) 

120 

80 

40 

0 

Ca K Mg Na 

Figur 7.4 Box-Whiskers plot over kationerne i sandmagasinet. 

Tabel 7-4 Statistiske data for kationer indvundet i sandmagasinet. 

Ca K Mg Na 

Antal observationer 31 29 31 31 

Minimum 98 1,6 6,9 11 

Maximum 177 52 28 111 

Middelværdi 118,1 7,29 13,07 36,83 

Median 112 3,3 11,7 29 

Standard afvigelse 18,953 9,91 4,973 25,36 

Typisk koncentrationsniveau 0-200 2-5 2-20 15-40 

Af Tabel 7-4 og Figur 7.4 ses at koncentrationsniveauet for kationerne ikke 

adskiller sig fra det typiske koncentrationsniveau i dansk grundvand. Dog 

bemærkes det, at maksimum for natrium er 111 mg/l. I forhold til sandmagasinerne 

i Indsatsområde Midtlolland er der tale om lidt højere calcium 

koncentrationer og lidt lavere magnesium og natrium koncentrationer. De 

højere calcium koncentrationer kan indikere flere boringer med yngre vand 

påvirket af syreproduktion fra fx pyritoxidation mens de lavere natrium indikere 

færre saltproblemer. 

Jf. Tabel 7-5 ses, at 2 boringer inden for undersøgelsesområdet indvinder 

grundvand med natriumkoncentrationer over 100 mg/l. Det er atypisk, men 

betyder ikke noget for grundvandets sundhedsmæssige sammensætning, 

idet grænseværdien for natrium i drikkevand er 175 mg/l. 

69

Tabel 7-5 Boringer med en natriumkoncentration >100 mg/l. 

Boring DGUnr. 

SCREENID 

Natrium 

(mg/l) 

Analysedato 

241.0028 1.1.1 110 02-05-2001 

241.0121 1.1.1 111 

Begge boringer er filtersat i sandmagasinet. 

03-03-2004 

Lokalitet 

Vester Ulslev 

Vandværk 

Vester Ulslev 

Vandværk 

Begge boringer indvinder ligeledes høje kloridkoncentrationer, og indholdet 

af natrium og klorid har været stabilt over en længere årrække, hvorfor der 

ikke umiddelbart skønnes at være stor risiko for væsentlige stigninger ved 

de aktuelle indvindingsmængder. Ionbytningen er 0,9 for boringerne, hvilket 

kommenteres yderligere i afsnit 7.2.4. 

Kationerne for boring DGU-nr. 241.149 filtersat i både sand og kalk samt 

kalkboringen DGU-nr. 241.98 har typiske koncentrationer af kationer. 

7.2.3 Forvitringsgrad 

Forvitringsgraden kan ses på møllehjulskortene (Bilag 3Bilag 7.7) som den 

røde kvadrant og på temakortet i Bilag 7.8.b. Vandprøverne har fra lav 

(hvid og grå) til høj (orange og gul) forvitringsgrad. Se Bilag 7.8.b for en 

generel beskrivelse af forvitringsgraden. 

Tabel 7-6 Statistiske data for forvitringsgraden i sandmagasinet. 

Forvitring 

Antal observationer 31 

Minimum 1,0 

Maximum 1,8 

Middelværdi 1,2 

Median 1,1 

Standard afvigelse 0,2 

Det typiske niveau for forvitring i sandmagasinet ligger typisk mellem 1,0- 

1,3. Den højeste forvitringsgrad på temakortet 1,81 (orange) stammer fra 

boring DGU-nr. 241.77 øst for Bregninge med filtertop i 29 m.u.t. Det er 

den eneste boring i området med en forvitringsgrad >1,5, dvs. meget forvitret. 

Samme boring er omtalt under vandtyper, og der er mistanke om at en 

dårlig boringskonstruktion er skyld i nitratholdigt vand. 

I kalkmagasinet findes en enkelt boring, DGU-nr. 241.908, der er let forvitret 

(1,1). 

I det aktuelle område vil man umiddelbart forvente en lavere forvitringsgrad, 

da sulfatreduktion i boringer med vandtype D og den svage ionbytning 

i mange boringer sænker forvitringsgraden. Da det alligevel ikke er tilfældet 

kan skyldes, at vandet er præget af pyritoxidation og den tilhørende 

kalkopløsning. Dette kan være tegn på, at vandet i mange boringer er yng- 

70

e og relativ sårbart, da pyrioxidation formentlig skyldes nyere forhold som 

nitratforurening fra intensiv landbrug eller vandspejlsændringer fra overforbrug 

af ressourcen. 

7.2.4 Ionbytningsgrad 

Ionbytning er vist på møllehjulskortet Bilag 3Bilag 7.7 som den gule kvadrant 

og på temakortet i Bilag 7.8.c. Boringerne i området varierer fra omvendt 

ionbyttet (ionbytningsgrad < 0,6) til stærkt ionbyttet (ionbytningsgrad 

> 1,5), med hovedvægten med ionbytningsgrader > 0,9. Se Bilag 3Bilag 7.6 

for en generel beskrivelse af ionbytningsgraden. 

Tabel 7-7 Statistiske data for ionbytningsgraden i sandmagasinet. 

Sand 


Minimum 0,5 

Maximum 1,7 


Median 0,9 


Det typiske niveau for ionbytningsgraden i området er 0,8-1,2, dvs. fra ingen 

til let ionbytning, hvilket kan indikere relativt sårbart vand af en mellem 

alder. 

Tabel 7-8 viser boringer med høj ionbytningsgrad. Både boring DGU-nr. 

241.81 (fra sandmagasinet ved Bregninge) og boring 241.98 (fra kalkmagasinet 

ved Bregninge Skov) har en høj nitratkoncentration på hhv. 92 og 

42 mg/l. Der er formentlig tale om blanding af terrænnært vand og dybere 

vand som følge af boringskonstruktion. Begge analyser er gamle fra hhv. 

1963 og 1974. Det vurderes, at disse analyser ikke er repræsentativt af et 

indvindingsmagasin. 

Tabel 7-8 Boringer med en ionbytningsgrad >1,5. 

Magasin Boring DGU-nr. Ionbytningsgrad 

sand 241.81 1,7 

kalk 241.98 1,5 

En enkelt boring i området har en ionbytningsgrad

ionbytning 

0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 

10 

Sand 

15 

20 

25 

dybde til filtertop (mut) 

30 

35 

40 

45 

50 

55 

60 

Figur 7.5 Ionbytningsgrad over dybden. 

Tabel 7-7 viser Ionbytningsgrad over dybden. Som det ses er der ingen 

sammenhæng. 

7.2.5 Kalkmætningsgrad 

Kalkmætningsgrad er vist på møllehjulskortet som den blå kvadrant, se 

Bilag 3Bilag 7.7. En generel beskrivelse af kalkmætning findes i Bilag 

3Bilag 7.6. 

Som det ses af møllehjulskortene boringerne i sandmagasinet i området 

kalkmættet (den blå kvadrant er helt udfyldt). Dette er som forventet, da de 

kvartære lag er kalkholdige. 

Det bemærkes, at enkelte møllehjul ingen farve har i kvadranten til kalkmætningsgraden. 

Dette skyldes generelt at kalkmætningsgraden ikke kunne 

beregnes pga. manglende hovedioner som fx kalium (til beregning af 

vandprøvens ionstyrke) og ikke manglende kalkmætning. 

7.2.6 Hårdhed 

Figur 7.6 viser en box-whiskers plot for hårdheden i sandmagasinet. Oplysninger 

om hvad en box-whiskers plot viser angives i Bilag 3Bilag 7.5. 

Statistiske oplysninger for hårdheden vises i Tabel 7-9. Generelt er vandet i 

72

Sydøstlolland ret hårdt som forventet. Dette formodes at skyldes en kombination 

af processerne pyritoxidation (der danner syre) og syrens opløsning 

af kalk. 

32 

28 

Hårdhed, ºdH 

24 

20 

16 

Sand 

Figur 7.6 Box whiskers plot over hårdheden for Sydøstlolland. 

Tabel 7-9 Statistiske data over hårdhed i sandmagasinet. 

Sand 


Minimum 16,1 

Maximum 31,2 


Median 18,8 


7.3 Aldersvurdering 

Vurdering af grundvandets alder kan være en vanskelig opgave med relativ 

store usikkerheder og dyre prøver. Derfor underbygges aldersvurderinger 

ofte ved at anvende flere metoder, der hver giver en indikation. I dette afsnit 

omtales aldersvurderinger på basis af redoxtilstand, og ionbytning. Der 

er ikke kendskab til egentlige dateringer i området ved CFC- eller tritium/helium-målinger. 

7.3.1 Redoxtilstand 

I mange situationer kan det antages, at reduceret vandet er ældre end oxideret 

vand. Høje nitratkoncentrationer er ofte sammenhængende med 

vand, der er mindre end 50 år gammelt, da det kun er indenfor de sidste 50 

år, at intensivt landbrug har medført høje nitratkoncentrationer i grundvan- 

73

det. Til vurdering af redoxtilstanden er det derfor formålstjenligt at afbilde 

nitrat mod sulfat på et semilogaritmisk scatterplot, se Figur 7.7. 

1000 

100 

I 

II 

nitrat (mg/l) 

10 

1 

Sand 

Kalk 

0,1 

0,01 

IV 

II 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 

sulfat (mg/l) 

Figur 7.7 Scatterplot af nitrat afbilledet mod sulfat 

Figuren er opdelt i 4 kvadranter. Den vandrette linie ved NO3 = 2 mg/l adskiller 

nitratholdigt fra nitratfrit vand. Den lodrette linie er arbitrært placeret 

ved 40 mg/l sulfat, som er et bud på det naturlige sulfatindhold i området 

(uden at der forekommer pyritoxidation eller sulfatreduktion). 

Prøver i feltet øverst til venstre repræsenterer en redoxkonflikt og bør ikke 

forekomme. 

Feltet øverst til højre repræsenterer ungt grundvand over nitratfronten, hvor 

effekten af pyritoxidation (højt sulfatindhold) ses. Som det ses, er der 5 boringer 

i denne kvadrant. Disse boringer vurderes ikke at repræsentere 

vandkvaliteten i de filtersatte indvindingsmagasiner, se forklaring i afsnit 

7.4.2 om nitrat. 

Feltet nederst til højre repræsenterer grundvand under nitratreduktionsfronten, 

hvor effekten af pyritoxidation (højt sulfatindhold) ses. Vandet i disse 

boringer formodes at være under ca. 50 år gammelt og dermed sårbart 

overfor bl.a. pesticider. 

Feltet nederst til venstre repræsenterer det bedst beskyttede og ældste 

vand, der ikke er påvirket af pyritoxidation, og hvor sulfatreduktion er påbegyndt. 

Når man ser bort fra de mistænkelige boringer i kvadrant I og II er boringerne 

i området er jævnt fordelt i kvadrant III og IV. Sammenfattende viser 

redoxforholdene, at der findes grundvand af mellem og stor alder i indvindingsmagasinerne. 

I Bilag 6.3 ses dybden til redoxgrænsen i lerlagene over det primære magasin 

i boringer med farveoplysninger. Den samlede lertykkelse er baseret 

på den geologiske model, hvorfor der kan forekomme uoverensstemmelser 

74

mellem den faktisk registrerede lertykkelse i boringen. Figuren viser ikke, 

om der i de enkelte boringer er fundet indslag af sand m.v. mellem lerlagene. 

Overordnet set er der oftest mindre end 10 m oxideret ler over det primære 

magasin i området. Dermed er der en stor mægtighed af reduceret ler tilbage, 

hvilket svarer godt overens med, at der forekommer vandtype C og D 

i hovedparten af området. 

7.3.2 Ionbytningsgrad 

Såfremt der ikke trækkes grundvand med en anden saltkoncentration til boringer 

(forsaltning eller opferskning) vil ionbytningsgrad nærmere sig ligevægt 

og en værdi på 0,6 – 0,9 med tid. Højere ionbytningsgrad indikere at 

ligevægt endnu ikke er opnået, hvorfor der kan være tale om dårlig gennemstrømning 

i boringens opland og derfor ældre vand. Som omtalt under 

afsnit 7.2.4 er det typiske niveau for ionbytningsgrad i det aktuelle område 

0,8 – 1,2, hvilket kan indikere grundvand af en mellem alder. 

7.4 Enkeltstoffer 

I det følgende afsnit omtales en række enkeltstoffer: hovedanioner (klorid, 

nitrat og sulfat), uorganiske sporstoffer (arsen, nikkel) samt vandbehandlingsparametre 

(jern, ammonium, methan). For hvert stof findes et temakort 

i Bilag 7.8. 

7.4.1 Klorid 

For at give overblik over klorid i området er der udarbejdet et temakort, se 

Bilag 7.8.d. Se Bilag 3Bilag 7.6 for en generel beskrivelse af klorid. En del 

boringer i området udviser et forhøjet kloridkoncentration i forhold til det typiske 

niveau i dansk grundvand, dvs. >50 mg/l. Der findes 5 boringer i området 

med kloridkoncentrationer >100 mg/l. 

Ved Vester Ulslev ligger 3 boringer med forhøjede kloridkoncentrationer, 

boringerne DGU-nr. 241.121, 241.28 og 241.26. Sidstnævnte boring er kun 

23 m dyb og er udført i bunden af en brønd. Under brønden på 12 meters 

dybde blev der gennemboret 11 m ler, dvs. der formentlig er tale om en 

mislykket boring. Analysen stammer fra 1963. Det formodes, at der her er 

tale om forurenet vand fra terræn. De øvrige boringer indvinder reduceret 

grundvand af type D, er ikke ionbyttet og svagt forvitret. Boring DGU-nr. 

241.121 er filtersat i sand intervallet 30-40 m og boring DGU-nr. 241.28 er 

filtersat i sand i intervallet i 28 (eller dybere) – 53 m. I begge tilfælde er der 

tale om en god lerdække. Kloridindholdet i disse boringer kan stamme fra 

det underliggende skrivekridtlag, men dette er ikke endelig belyst. 

Figur 7.8 viser at ionbytningen i sandmagasinet er højest ved de boringer, 

der ikke indvinder grundvand med et forhøjet kloridindhold. Dette kan forklares 

ved at der er god gennemstrømning i sandmagasinet, hvorfor der er 

opnået ligevægt i forbindelse med ionbytning. Til gengæld er der dårlig 

75

gennemstrømning eller sprækker i skrivekridtet, der medfører en langsom 

frigivelse af klorid til sandlaget ovenfor. 

ionbytning 

1,8 

1,6 

1,4 

1,2 

1 

0,8 

0,6 

0,4 

Sand 

0,2 

Kalk 

0 

0 50 100 150 200 

klorid (m g/l) 

Figur 7.8 Krydsplot af ionbytning mod klorid 

I Figur 7.9 ses kloridkoncentrationen mod dybden i hhv. sandog kalkmagasinet. 

klorid (mg/l) 


0 

10 

20 

30 

40 

50 

60 

0 50 100 150 200 

Sand 

kalk 

70 

80 

Figur 7.9 Klorid over dybden. 

Som tidligere nævnt er der 5 fund > 100 mg/l. De 3 af disse er nævnt i forbindelse 

med Vester Ulslev ovenfor. De sidste 2 fund er boringerne DGUnr. 

241.77 og 237.202 ved Bregninge/Døllefjelde-området. Begge boringer 

er udført i bunde af en brønd og er sandsynligvis forurenet fra terræn. 

Hermed er der kun 2 boringer (begge ved Vester Ulslev), hvor et meget 

højt kloridindhold kan stamme nedefra. Dette er dog ikke endelig afgjort, 

76

l.a. fordi de få boringer, der er filtersat helt eller delvis i skrivekridt 

(241.98, 241, 112, 241.131) ikke har et specielt højt indhold af klorid. 

7.4.2 Nitrat 

For at give overblik over nitrat i området er der udarbejdet et temakort, se 

Bilag 7.8.e. Temakortet viser, at de fleste boringer i området er nitratfrie. 

Tabel 7-10 er et oversigt over de 7 boringer i områder, hvor der er fundet 

nitrat > 1 mg/l i et sandmagasin. Derfor vurderes, at fund af nitrat i disse 

prøver ikke er et udtryk for vandkvaliteten i de filtersatte indvindingsmagasiner, 

men er udtryk for en blanding af terrænnært vand med dybere grundvand 

fra filterintervallet. I mindst 4 tilfælde er der tale om boringer, der blev 

udført i bunden af en brønd og hvor vandkvaliteten udviser en redoxkonflikt 

(tilstedeværelse af nitrat og jern samtidig). De seneste prøver fra flere af 

boringerne blev udtaget i 1963. Der findes nyere analyser fra boring DGUnr. 

241.63 ved Herritslev. I følge vandværksgennemgangen kan der her 

være tale om lækage som følge af gennemtæringer af forerøret. 

Tabel 7-10 Nitratfund >1mg/l i sandmagasinet. 

Boring (DGUnr.) 

Filtertop Filterbund NO3 (mg/l) 

241.26* 23 6 

241.31 33,5 38,5

nitrat (mg/l) 

0 50 100 150 200 

0 

Sand 

10 

Kalk 

dybde til top af filter (mut) 

20 

30 

40 

50 

60 

70 

80 

Figur 7.10 Nitrat over dybden 

nitrat (mg/l) 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 

sulfat (mg/l) 

Sand 

Kalk 

Figur 7.11 Scatterplot for nitrat mod sulfat 

Figur 7.11 viser nitratindholdet afbilledet mod sulfatindholdet. Her ses, at 

nogle af boringerne med betydeligt nitratindhold (> 10 mg/l) samtidig har 

forhøjet sulfatindhold (40-100 mg/l). Det tyder på, at der er foregået pyritoxidation 

i den andel af det indsivende vand, der stammer en terrænnær kilde. 

Såfremt formodningen om dårlig boringskonstruktion er korrekt, udgør nitrat 

ikke et væsentligt problem i indsatsområdet på nuværende tidspunkt. 

78

7.4.3 Jern 

Temakort over jern i områdets sandmagasiner findes i Bilag 7.8.h. Generelt 

er der tale om høje koncentrationer af jern, der kan medføre ret store udfordringer 

til vandbehandling. Der findes mange koncentrationer i intervallet 

2-4 mg/l. 

De 2 boringer ved St. Musse, der er filtersat i grænsen mellem sand og 

kridt (DGU-nr. 241.131 og 241.112) har et meget højt indhold af jern (hhv. 

4 og 11 mg/l). Det bemærkes dog, at det kun er ved den seneste analyse, 

at jernkoncentrationen er meget høj i DGU-nr. 241.112 (se afsnit 4.5.2), og 

niveauet bør verificeres ved en ny analyse. 

Figur 7.12 er et krydsplot mellem jern og sulfat. Som det ses af grafen findes 

der et højt jernindhold (> 2 mg/l) både i svagt reduceret vand (sulfat > 

20 mg/l) og i stærkt reduceret vand (< 20 mg/l). Det betyder, at der er vanskeligt 

at udpege områder eller dybder, hvor vandværker kan indvinde 

grundvand med et lavt indhold af jern. 

12 

10 

jern (mg/l) 

8 

6 

4 

2 

0 

0 50 100 150 

sulfat (mg/l) 

Figur 7.12 Krydsplot af jern mod sulfat 

7.4.4 Sulfat 

For at give overblik over sulfat i området er der udarbejdet et temakort, se 

Bilag 7.8.f. Se Bilag 3Bilag 7.6 for en generel beskrivelse af sulfat. Temakortet 

viser, at der er et stort spænd i grundvandets sulfatindhold, fra < 5 

mg/l ved Vester Ulslev til 140 mg/l i boring 241.124 øst for Nysted. Udover 

disse ekstremer, ligger de fleste resultater i intervallet 40-80 mg/l. Ofte antages 

indhold af sulfat i grundvand over ca. 30-40 mg/l at stamme fra pyritoxidation. 

Dette gælder for hovedparten af området. Når sulfatindholdet er 

mindre end ca. 20-30 mg/l skyldes det ofte stærkt reducerede forhold, hvor 

sulfat omdannes til svovlbrinte som følge af jordlagenes indhold af naturligt 

forekommende organisk stof. Dette gælder specielt i den vestlige del af 

området. 

79

sulfat (mg/l) 

0 50 100 150 

0 

sand 

10 

Kalk 

20 


30 

40 

50 

60 

70 

80 

Figur 7.13 Sulfat over dybden 

Figur 7.13 er et plot af sulfatindholdet mod dybden til filtertoppen. Der er 

stor spredning i værdierne, specielt ved filtertop i 30-40 meters dybde. Det 

tyder på et inhomogent strømningsmønster, hvor det dybe vand har 

strømmet udenom områder med lavt sulfatindhold. 

160 

140 

120 

100 

sulfat 

80 

60 

40 

20 

0 

0 50 100 150 200 

klorid 

Figur 7.14 Scatterplot af sulfat mod klorid 

I Figur 7.14 ses sulfat plottet mod klorid. Her ses tydeligt, at mange boringer 

med lavt sulfatindhold er ikke påvirket af saltvand. 

80

2,00 

1,80 

forvitring 

1,60 

1,40 

1,20 

y = 0,004x + 1,009 

R 2 = 0,567 

1,00 

0,80 

0,60 

Sand 

Lineær (Sand) 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 

sulfat (mg/l) 

Figur 7.15 Krydsplot af forvitringsgrad mod sulfat. 

Figur 7.15 er et krydsplot mellem sulfat i grundvandet og forvitringsgraden. 

Når sulfat falder i intervallet 0-30 mg/l falder forvitringsgrad på grund af 

dannelse af hydrogenkarbonat ved sulfatreduktion. Når sulfat stiger i intervallet 

30-150 mg/l, stiger forvitringsgraden på grund af syre produktion (og 

dermed kalkopløsning) som følge af pyritoxidation. Figur 7.15 viser en god 

sammenhæng i det aktuelle område. Dette underbygger, at disse to processer 

foregår i områdets sandmagasiner. 

7.4.5 Ammonium 

Grundvandets indhold af ammonium vises i bilag Bilag 7.8.i. Ved tolkning af 

dette kort skal man være opmærksom på, at en hel del analyser er gamle. 

Her var detektionsgrænsen 1 mg/l, hvormed temakortet viser en gul prik, 

selv om ammonium ikke blev fundet over detektionsgrænsen. 

Når man ser bort fra disse resultater er der stadig enkelte forhøjede værdier 

for ammonium. For eksempel blev der fundet 1,3 mg/l ammonium ved 

den stærkt reducerede boring DGU. nr. 241.121 ved Vester Ulslev. Desuden 

blev der fundet hhv. 1,8 og 1,2 mg/l ammonium i boring DGU. nr. 

241.124 og 241.99 nord for Nysted. Dette er interessant da disse svagt reducerede 

boringer har et forhøjet sulfatindhold og er dermed tydelig påvirket 

af pyritoxidation. 

Siden grænseværdien for ammonium blev sat ned til 0,05 mg/l i 2001 (dog 

først med virkning fra 25. december 2003), er denne parameter vigtig at tage 

højde for i vandbehandling 2001. Ammoniumindholdet er ikke højere 

end at det kan fjernes på vandværkerne, såfremt beluftning og sandfiltrene 

er korrekt dimensioneret. 

7.4.6 Methan 

Grundvandets indhold af methan vises i Bilag 7.8.g. Koncentrationen af 

methan i Sydøstlolland ligger generelt lavt (grå). 

81

Den højeste koncentration på 0,24 mg/l er fundet i boring DGU. nr. 241.121 

ved Vester Ulslev. Denne boring indeholder kun 3,5 mg/l sulfat og er hermed 

stærk reduceret, hvorfor fund af methan ikke er overraskende. Den 

umiddelbare vurdering er at methanindholdet ikke er højere end at det kan 

fjernes i forbindelse med vandets almindelige beluftning på vandværkerne. 

7.4.7 Arsen 

Arsen er et metal-lignende grundstof, der bl.a. medfører risiko for kræft ved 

længere eksponering samt ved høje koncentrationer og længere eksponering 

synlige hudforandringer. Arsen findes i 2 forskellige redoxtilstande, 

nemlig arsen(III) og arsen(V). Normalt er der tale om arsen(III) i dansk 

grundvand. I Danmark stammer arsen i grundvand normalt fra afsmitning 

fra sedimenter, hvor et naturligt indhold af arsen er bundet til jordens jernoxider. 

Arsen i dansk grundvand findes næsten udelukkende i reducerede 

magasiner (vandtyper C og D), men kan findes i mange forskellige dybder. 

Grundvandets indhold af arsen vises i Bilag 7.8.j. Boring DGU-nr. 241.112 

og Boring DGU-nr. 241.131 er begge målt en enkelt gang for arsen og har 

arsenkoncentration på hhv. 6,4 og 10 µg/l, hvilket er over grænseværdien 

for arsen i drikkevand. Det bemærkes, at begge boringer er filtersat i overgangen 

mellem sand og skrivekridt. Der findes ikke andre boringer i området 

med arsenindhold over 5 µg/l. 

For at vurdere hvilke arsenkoncentrationer, der vil forekomme i det behandlede 

grundvand, skal der tages hensyn til fjernelse af arsen på vandværker. 

En del arsen fjernes i vandværkernes sandfiltre ved traditionel vandbehandling. 

Jo mere jern i råvandet, jo bedre fjernelse opnås, fx vil et jernindhold 

på 1 mg/l ofte opnå i størrelsesorden 50 % arsenfjernelse. Det bemærkes 

at jernkoncentrationen i begge boringer er ekstrem højt (4 mg/l eller 

højere), hvorfor arsen vil forventes at blev fjernet på vandværkets sandfiltre 

til under grænseværdien på 5 µg/l (rentvandskoncentrationen for arsen 

på det aktuelle vandværk er under 1 µg/l). På det nuværende datamateriale 

vurderes arsen ikke at være kritisk for vandkvaliteten i Sydøstlolland. 

7.4.8 Nikkel 

Nikkel er et metallisk grundstof, der i grundvand ofte stammer fra oxidation 

af nikkelholdig pyrit i dybden omkring nitratfronten. Grundvandets indhold 

af nikkel vises på Bilag 7.8.k. Der forekommer enkelte høje nikkelkoncentrationer 

i sandmagasinet jf. Tabel 7-11. 

Tabel 7-11 Boringer med nikkelkoncentrationer >10 µg/l 

Boring (DGU-nr.) Filtertop Filterbund Ni (µg/l) Lokalitet 

241.28 28 51 37 Vester Ulslev 

241.112 38 57 12 St. Musse 

241.131 52 62 15 St. Musse 

Alle boringer er filtersat i sandmagasinet. 

82

Fælles for alle tre boringer er at de er filtersat i nærheden af skrivekridt. 

Boringerne ved St. Musse er filtersat delvis i kridt, mens boringen ved Vester 

Ulslev er filtersat i sandet med et meget langt filter, hvor filtrets bund er 

tæt på kridt. 

Figur 7.16 viser forholdet mellem sulfat og nikkel. Her er der ikke tegn på 

den typiske positiv sammenhæng mellem disse parametre, der skyldes at 

begge dele kan frigives ved pyritoxidation. I flere tilfælde er der faktisk tale 

om stærkt reduceret grundvand, hvor høj nikkelkoncentrationer ellers findes 

typisk ved nitratfronten. 

Kilden til nikkel i disse boringer er ikke belyst. Det er muligt, at nikkel frigives 

terrænnært ved pyritoxidation og at det ikke bindes igen, men transporteres 

til dybere reducerede lag. Men det kan også være, at der findes en 

hel anden form for nikkelkilde. 

140 

sulfat (mg/l) 

120 

100 

80 

60 

40 

Sand 

Kalk 

20 

0 

0 5 10 15 20 

nikkel (µg/l) 

Figur 7.16 Krydsplot af sulfat mod nikkel. 

Figur 7.17 viser nikkel over dybden. Bemærk at den høje værdi i en ringe 

dybde findes i boring DGU-nr. 241.28, der har et meget langt filter. Hermed 

kan kilden lige så vel være den dybe kalk som terrænnært pyrit. 

83

20 

nikkel (µg/l) 

0 10 20 30 40 

25 

Sand 

dybde til top af filter (mut.) 

30 

35 

40 

45 

50 

55 

60 

Figur 7.17 Nikkel over dybden 

Drikkevandskriteriet er i øjeblikket 20 µg/l, men sættes evt. ned til 10 µg/l. 

Med den nuværende grænseværdi er der kun overskridelser af grænseværdien 

et sted. Nikkel anses som en væsentlig parameter i indsatsområdet. 

7.5 Tidsserier 

I det følgende præsenteres tidsserier for udvalgte boringer. Boringerne er 

primært udvalgt til præsentation, hvis en eller flere parametre skiller sig ud 

fra det generelle billede af vandkemien i området eller hvis der er aktuelle 

problemstillinger af interesse. 

Vester Ulslev 

Boringerne DGU-nr. 241.121 og 241.28 ved Vester Ulslev indvinder reduceret 

grundvand af type D, er ikke ionbyttet, svagt forvitret og meget forhøjet 

kloridindhold. Kloridindholdet i disse boringer kan stamme fra det underliggende 

skrivekridtlag, men dette er ikke endelig belyst. Den tidslige udvikling 

af kloridkoncentrationen er afbilledet i Figur 7.18, og det ses at koncentrationen 

i boringerne er stigende. Idet kloridkoncentrationen vurderes at 

være residualt, anbefales det at reducere råvandspumpernes kapacitet og 

udjævne driften for at minimere en risikoen for øget kloridkoncentrationer i 

drikkevandet. 

84

DGU-nr. 241.121 

Cl (mg/l) 

185 

180 

175 

170 

165 

160 

155 

1993 1995 1998 2001 2004 2006 

tid 

Cl 

DGU-nr. 241.28 

Cl (mg/l) 

185 

180 

175 

170 

165 

160 

1954 1964 1974 1984 1994 2004 

tid 

Cl 

Figur 7.18 Tidslig udvikling af kloridkoncentrationen i boringerne 

DGU-nr. 241.121 og 241.28 ved Vester Ulslev. 

Foruden klorid findes der ved den seneste analyse på boring DGU-nr. 

241.28 ligeledes en meget forhøjet nikkelkoncentration på 37 mg/l. Der er 

ikke datagrundlag til at beskrive en tidslig udvikling, men det bemærkes, at 

koncentrationen var

DGU-nr. 241.131 

SO4 (mg/l) 

70 

60 

16 

14 

50 

12 

10 

40 

8 

30 

6 

20 

4 

10 

2 

0 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 

tid 

Ni (ug/l) og Fe (mg/l) 

SO4 

Ni 

Fe 

DGU-nr. 241.112 

SO4 (mg/l) 

120 

100 

14 

12 

80 

10 

60 

8 

6 

40 

4 

20 

2 

0 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 

tid 

Ni (ug/l) og Fe (mg/l) 

SO4 

Ni 

Fe 

Figur 7.19 Tidslig udvikling for udvalgte parametre ved Døllefjelde- 

Musse Vandværk. Det bemærkes at de 2 tidligste nikkelmålinger i 

241.131 og 3 tidligste i 241.112 ligger under den pågældende detektionsgrænse. 

7.6 Miljøfremmede stoffer 

7.6.1 Pesticider 

Bilag 7.8.l er et temakort, der angiver boringer i Sydøstlolland, hvor der tidligere 

er foretaget en vandprøve. Kortet er tematiseret således, at der kan 

skelnes mellem 1) boringer, hvor der aldrig er foretaget en pesticidanalyse, 

2) boringer, hvor der er foretaget en analyse, men der er ikke gjort fund 

over detektionsgrænsen og 3) boringer, hvor der er fundet pesticider over 

detektionsgrænsen. Der er lavet et samlet kort for både sandog kalkmagasinet. 

Generelt kan det siges, at pesticider kan forekomme i boringer med vandtype 

A og B, da disse aldersmæssigt formodes at være yngre end 50 år (på 

86

nær specielle tilfælde). Atrazin blev introduceret 1959 og dichlorbenil (moderstof 

til nedbrydningsproduktet BAM) i 1969, men de første år blev stofferne 

ikke anvendt i udstrakt grad. Dette betyder, at BAM kan findes i vand, 

der p.t. er op til 35 år gammelt, og atrazin i vand, der p.t. er op til 45 år 

gammelt, svarende til vandtype A og B. Vandtype C og D er derimod aldersmæssigt 

ikke udsat for pesticidforurening med mindre der er tale om 

utætte boringer eller blandingsvand. Derfor kan en vurdering af vandtypen 

være en hjælp til vurdering af, om en pesticidforurening skyldes magasinforurening 

eller en utæt boring. 

I overensstemmelse med at grundvandet i området generelt er reduceret til 

stærkt reduceret, er fund af pesticider i Sydøstlolland begrænset til relativ 

få boringer jf. Tabel 7-12, som dog alle indvinder grundvand med vandtype 

C. 

Boring 

DGU-nr. 

Filtertop 

(mut) 

Filterbund 

(mut) 

Tabel 7-12 Fund af pesticider i Sydøstlolland (µg/l). 

Atrazin 

Bentazon 

Dichlorprop 

(2,4-DP) 

MCPA 

Vandtype 

Mechlorprop 

Simazin 

Lokalitet 

241.63 C 46 50 0,017 

Kettinge/Frejlev 

Vandværk 

241.152 C 40 50 0,033 0,02 


Vandværk 

241.99 C 34,5 44,5 0,031 0,036 Nysted Vandværk 

241.124 C 32 44 0,01 0,031 0,016 0,037 0,81 0,02 

afværgeboring v. 

Nysted Vandværk 

Tabellen viser, at der er fundet pesticider i 4 boringer i området. 2 boringer 

ved Kettinge/Frejlev Vandværk indvinder pesticidholdigt grundvand, dog i 

meget lave koncentrationer, der ligger under drikkevandskriterierne. Der 

bør foretages nye analyser fra boringerne for at verificere, at fundene kan 

genfindes. 

Boring DGU-nr. 241.99 ved Nysted Vandværk, og boring DGU-nr. 241.124 

er en afværgeboring ved Nysted Vandværk. Koncentrationen af pesticider i 

drikkevandsboringen ligger under drikkevandskriteriet. Boringen ligger i 

umiddelbar nærhed af vandværkets øvrige boring (DGU-nr. 241.170), og 

vandværket har ved vandforsyningstjekket (/9/) oplyst, at der ligeledes er 

fundet pesticider i denne boring. Disse data er imidlertid ikke inkluderet i 

databasen modtaget til nærværende projekt. Det tyder således på, at forureningen 

på denne kildeplads er af generel karakter, og at forureningen ikke 

kan tilskrives en utæt boring. 

Anvendelsen af de påviste pesticider og nedbrydningsprodukter ses i Tabel 

7-13. 

87

Tabel 7-13 Anvendelse af påviste pesticider 

Påvist pesticid 

Dichlorprop 

Mechlorprop 

MCPA 

Atrazin 

Simazin 

Bentazon 

Anvendelse 

Ukrudtsbekæmpelse i græs og i mindre grad på 

udyrkede arealer 

Ukrudtsbekæmpelse i korn og frøgræs 

Ukrudtsbekæmpelse fortrinsvist i korn 

Ukrudtsbekæmpelse i juletræer, planteskolekulturer 

og udyrkede arealer. 1960-1995 

Ukrudtbekæmpelse i busketter og hække, frugtbuske 

og –træer, læhegn, planteskoler og stikasparges. 

Ukrudtbekæmpelse i vårsæd m. udlæg, græs- og 

kløvermarker, ærter, frøgræs samt kløver til frø og 

majs 

Fundet af pesticider ved Nysted Vandværk er problematisk, og indvindingsforholdene 

bør undersøges nærmere. I den øvrige del af området udgør 

pesticider ikke en trussel mod vandindvindingen. Det bemærkes dog, at der 

for en stor del af boringerne i området kun findes ældre analyser, og datatætheden 

af analyser for miljøfremmede stoffer i området er lav. Der mangler 

i særdeleshed analyser i den centrale del af området samt i den sydøstligste 

del. 

I Tabel 7-14 er der lavet en oversigt over, hvor der er målt et indhold af pesticider 

i rentvandet, og det ses, at fundene ikke svarer til boringer med 

fund. Således er der fundet Bentazon i boringer på Kettinge-Frejlev Vandværk, 

som ikke ses i rentvandet, mens der er fund af adskillige pesticider i 

rentvandet på Døllefjelde-Musse Vandværk, men ingen forekomster på boringsniveau. 

Tabel 7-14 Pesticider fundet i rentvandet på områdets vandværker. 

Vandværk 

Fund af miljøfremmede stoffer i råvand 

Døllefjelde- 

Musse 

Nysted 

Fund af miljøfremmede 

stoffer i drikkevand 

BAM (0,07 µg/l) 

Atrazin (0,013 µg/l) 

Diuron (0,023 µg/l) 

Simazin (0,011 µg/l) 

Bentazon: 

(0,011- 0,043 µg/l) 

Mechlorprop: 

(0,11-0,03 µg/l) 

Dato for drikkevandsanalyse 

6/12-2005 ingen fund 

(2003/2004) 

Bentazon: 

10/3-2003 – 10/3- 

2005 

Mechlorprop: 19/11- 

2005 – 10/3-2005 

gentagne positive fund i 241.99 for 

mechlorprop. Bentazon positiv ved 1. 

analyse fra 2005 

Ingen fund for 241.170, men vandværket 

oplyser, at der er fund ved den 

seneste kontrol i 2005 

Det er væsentlig at bemærke, at de fundne koncentrationer af pesticider i 

drikkevandet er lave og under drikkevandkriterierne. Fundet af pesticider 

88

ved Døllefjelde-Musse Vandværk er bemærkelsesværdige, idet der påvises 

4 stoffer, og der er aldrig tidligere fundet miljøfremmede stoffer i vandet. 

Med undtagelse af BAM er fundene meget lave og ligger relativt tæt på detektionsgrænsen. 

Fundene bør derfor verificeres ved en ny analyse. 

Ved Nysted Vandværk er der pesticidfund på både boringsniveau og i 

rentvandet, og kildepladsen vurderes at være påvirket af en generel pesticidforurening. 

Der findes en afværgeboring, hvor i særdeleshed mechlorprop 

er høj. 

7.6.2 Chlorerede opløsningsmidler 

Bilag 7.8.m er et temakort, der angiver boringer i Sydøstlolland, hvor der 

tidligere er foretaget en vandprøve. Kortet er tematiseret således, at der 

kan skelnes mellem 1) boringer, hvor der aldrig er foretaget en analyse for 

chlorerede opløsningsmidler, 2) boringer, hvor der er foretaget en analyse, 

men der er ikke gjort fund over detektionsgrænsen og 3) boringer, hvor der 

er fundet chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen. Der er lavet 

et samlet kort for både sandog kalkmagasinet. 

I Tabel 7-15 ses, at der kun er et enkelt fund af chlorerede opløsningsmidler 

i råvandet på Sydøstlolland. Fundet af Trichlorethylen på 0,01 µg/l tangerer 

detektionsgrænsen. Det er væsentligt at krydstjekke, hvorvidt analysen 

er sand, eller om der mangler en attribut i databasen. Hvis værdien er 

sand, bør der foretages en analyse for at af- eller bekræfte fundet. 

Tabel 7-15 Fund af chlorerede opløsningsmidler på Sydøstlolland 

(µg/l). 

Boring DGU-nr. 

Filtetop 

(mut) 

Filterbund 

(mut) 

241.149 22 50 

Trichlorethylen 

0,01 

Lokalitet 


Vandværk 

Det vurderes derfor at fundet ikke har betydning for grundvandskvaliteten i 

området. Dog er datatætheden i området sparsom, og som for pesticider, 

er der meget få analyser i den centrale del samt den sydøstlige del. 

Tabel 7-16 Chlorerede forbindelser fundet i rentvandet på områdets 

vandværker. 

Vandværk 

Godsted 

Fund af miljøfremmede stoffer i råvand 

Vantore- 

Tågense 

Fund af miljøfremmede 

stoffer i drikkevand 

Tetrachlorethylen: 

(0,17 µg/l) 

Tetrachlorethylen: 

(0,13 µg/l) 

Dato for drikkevandsanalyse 


(år 2000 for 241.126) 

(år 2003 for 241.147) 


(år 2002 for 241.91 og år 2003 for 

241.123, ingen analyser for 

241.145) 

89

I Tabel 7-16 ses, at der er fundet lave koncentrationer af tetrachlorethylen 

på Godsted og Vantore-Tågense Vandværker i 2005. Det er væsentlig at 

bemærke, at de fundne koncentrationer i drikkevandet er meget lave og 

under drikkevandkriterierne. For begge vandværker har der ikke tidligere 

været positive fund. Det bemærkes at analysedatoen er sammenfaldende, 

og der børe foretages en ny analyse af drikkevandet for at verificere fundene. 

7.6.3 Oliekomponenter 

I Bilag 7.8.n findes temakort der angiver boringer i Sydøstlolland, hvor der 

tidligere er foretaget en vandprøve, og kortet er tematiseret således, at der 

kan skelnes mellem 1) boringer, hvor der aldrig er foretaget en analyse for 

BTEX, 2) boringer, hvor der er foretaget en analyse, men der er ikke gjort 

fund over detektionsgrænsen og 3) boringer, hvor der er fundet BTEX over 

detektionsgrænsen. Der er lavet et samlet kort for både sandog kalkmagasinet. 

Tabel 7-17 Fund af olie- tjærestoffer i området (µg/l). 

Boring 

DGU-nr. 

Filtetop 

(mut) 

Filterbund 

(mut) 

241.79 49,5 52,8 

Xylen 

1 

Lokalitet 

Pejleboring mellem Herritslev og 

Store Musse 

Det eneste fund af olie/tjærestoffer der er gjort i området er i boring DGUnr. 

241.79 jf. Tabel 7-17. Analysen er fra 1993 og står alene. Der skal foretages 

endnu en analyse for at verificere analysens ægthed. 

På baggrund af datamaterialet kan det konkluderes at grundvandet på 

Sydøstlolland er således ikke truet af forurening med Olie/tjærestoffer. Det 

bemærkes dog at datatætheden i området ikke er tilstrækkelig. 

7.7 Grundvandskemiske profilskitser 

For at fremme forståelsen af grundvandskvaliteten i indsatsområdet kan 

hver vandprøve kategoriseres efter de geokemiske forhold i det magasin 

som vandet stammer fra. For eksempel er visse boringer filtersat i et 

sandmagasin under nitratfronten i en dybde, hvor vandet kan bære præg af 

pyritoxidation i form af svagt forhøjede sulfatindhold. Andre boringer er filtersatte 

i et afsnøret sandmagasin, hvor sulfatreduktion har fundet sted og 

hvor residualsalt er til stede. Hver af disse geokemiske ”typesituationer” har 

en bestemt vandkvalitetsmæssig sammensætning og kan skitseres som 

forenklede profiler. 

I det følgende gennemgås de væsentligste geokemiske typesituation i indsatsområdet. 

For hver typesituation vises en forenklet profilskitse. 

Situation 1: Svagt til stærkt reduceret vand fra sandmagasin 

Denne geokemiske typesituation er karakteriseret ved at være nitratfrit. Typen 

indeholder vand, hvor sulfatindholdet varier kraftigt. Det yngre vand 

90

kan indeholde et sulfatindhold, der er svagt forhøjet (generelt fra 40 til 80 

mg/l) på grund af pyritoxidation i højere jordlag. Dette vand kan være mere 

sårbart overfor miljøfremmede stoffer, fx pesticider. Det ældre vand kan indeholde 

et lavt indhold af sulfat (< 20 mg/l) som følge af det naturlige stofs 

reduktion af sulfat. Dette vand er mindre sårbart. I ingen af tilfældene, er 

der tale om forhøjet indhold af klorid, hvorfor man kan antage, at der er en 

vis gennemstrømning i magasinet, der har medført udvaskning af residualsalt. 

Vandspejl 

Nitratfront 

Signaturforklaring 

Moræneler/smeltevandsler 

sulfat varierer 

klorid 20-60 mg/l 

Smeltevandssand/-grus 

Tertiært ler 

Skrivekridt 

Figur 7.20 Profilskitse af svagt til stærkt reduceret vand 

Situation 2: Stærkt reduceret og saltholdigt vand fra sandmagasin 

Specielt i den vestlige del af indsatsområdet findes nogle boringer med 

stærkt reduceret indhold af sulfat (< 10 mg/l) samt et højt indhold af klorid 

(> 80 mg/l). Årsagen til de forhøjede kloridindhold er ikke fastlagt. Der kan 

være tale om mindst 2 forklaringer. For det første, kan magasinet have en 

ringere gennemstrømning, hvorfor klorid ikke er helt udvasket. Den ringe 

gennemstrømning medfører, at vandet er ældre og bedre beskyttet end Situation 

1. I denne situation vil man typisk forvente en høj ionbytningsgrad, 

hvilket ikke er tilfældet her. Dette kan skyldes at de aktuelle lermineraler i 

de kvartære lag har en ringe ionbytningskapacitet. Dette underbygges af, at 

der tilsyneladende er højere ionbytningsgrader mod vest (indsatsområdet 

Midtlolland) samt at der er store forskelle i arsenindholdet mellem Midtlolland 

(højt) og Sydøstlolland (lavt). 

En anden forklaring er, at det høje kloridindhold stammer fra en konstant 

tilførsel af klorid fra dybereliggende kridt lag med dårlig gennemstrømning. 

Ved denne forklaring er der ikke noget til hinder for, at sandmagasinet har 

en gennemstrømning på samme niveau som Situation 1. En større gennemstrømning 

kan medføre, at der er tale om en begrænset ionbytning, da 

lermineralerne nærmere sig ligevægt med det gennemstrømmende vand. 

De lavere arsenindhold i Sydøstlolland kan ligeledes forklares ved en større 

vandudskiftning. 

91

Vandspejl 

Nitratfront 




sulfat 60 mg/l 

Tertiært ler 

Skrivekridt 

Figur 7.21 Profilskitse af stærkt reduceret og saltholdigt vand 

Situation 3: Nitratholdigt blandingsvand fra sandmagasiner 

Flere ældre boringer i indsatsområdet er udført i bunden af en tidligere 

brønd. Afhængig af boringens konstruktion kan vand fra disse boringer repræsentere 

blandingsvand, dvs. nitratholdigt vand fra brønden blandes 

med nitratfrit vand fra bunden af boringen. Det understreges, at denne 

geokemiske situationstype findes ikke i et bestemt magasin, men frembringes 

ved en speciel boringskonstruktion. Vandtypen er alligevel så udbredt, 

at den har fået sin egen situationstype. 

Det bemærkes, at de seneste målinger fra hovedparten af disse boringer er 

sket i 1963, hvorfor der er tale om ældre analyser. Såfremt disse boringer 

eksisterer endnu udgør de en kortslutningsfare for grundvandsmagasinet. 

Vandspejl 

Nitratfront 

Brønd 

nitratholdigt 



ammonium- og 

jernholdigt 


Tertiært ler 

Skrivekridt 

Figur 7.22 Profilskitse af nitratholdigt vand med redoxkonflikt. 

92

8 Konklusion 

På baggrund af fase 1 kortlægning i indsatsområde Sydøstlolland, som indebærer 

en vurdering af alle relevante eksisterende data, kan følgende 

konkluderes om området: 

8.1 Arealanvendelse og forurening 




Jorden er generelt frugtbar og dyrkningssikker. Der er råstofinteresser 

i området. 




udenfor SFL-området skal indgås på individuel basis. Kvælstofoverskuddet 

er relativt lavt. 







Ingen lokaliteter har endnu vist sig direkte linket til en grundvandsforurening. 

Der er rigtig mange opfyldte vandhuller, og erfaringen viser at ca. 

1/3 viser sig at være grundvandstruende. Mange af dem ligger tæt på indvindingsboringer. 

Det er særligt vigtigt med kildeopsporing ved forurenede 

grunde omkring Nysted. 

Det har generelt været holdningen, at indvindingsboringer bør flyttes væk 

fra fra gårde, veje, landsbyer og mergelgrave for at undgå vandkvalitetsproblemer 

fra punktkildeforureninger. Dette bør dog altid holdes op mod risikoen 

for at flytte boringer til områder med dårlig naturlig vandkvalitet (arsen, 

nikkel, ammoium). 

8.2 Vandforsyning 

Der findes 8 almene vandværker på SØ-Lolland med tilsammen 21 aktive 


553.000 m³ pr. år. De største vandværker er Nysted Kommunale Vandværk 

og Kettinge-Frejlev Vandværk, som til sammen har en indvindingstilladelse 

på 300.000 m³/år. Der er betydelige indvindingsinteresser mht. markvanding 

i området. 

Grundvandet på SØ-Lolland er generelt præget af reduceret grundvand, og 

vandværkerne indvinder helt overvejende fra sandog gruslag. Det betyder, 


93







Vandværkernes problemer kan overordnet opdeles i to kategorier: 

• Vandkvalitetsproblemer, som skyldes ikke optimal vandbehandling. 

I disse tilfælde bør vandværkerne følge resultaterne af det 

udførte vandværkstjek, hvilket bør løse problemerne. 

• Vandkvalitetsproblemer, som skyldes problematisk grundvandskvalitet. 

Amtets kortlægning og planlægning af grundvandsressourcen 

bør fokusere på at løse disse problemer. 

Følgende vandværker er ramt af en problematisk grundvandskvalitet i SØ- 

Lolland indsatsområder: 

• Vester Ulslev Vandværk: Mangan og ammonium 

• Godsted Vandværk: Kloreret opløsningsmiddel (ét fund), mangan, 

ammonium 

• Herritslev Vandværk: Mangan, ammonium (arsenindholdet bør 

måles) 

• Døllefjelde: Pesticider, arsen 

• Kettinge-Frejlev Vandværk: Pesticider (ét fund), mangan, ammonium 

• Nysted: Pesticider, mangan, ammonium 

• Vantore Tågense Vandværk: kloreret opløsningsmiddel (ét fund), 

klorid, ammonium 

8.3 Geologi 

SØ-Lollands geologi er domineret at et Prækvartær, der primært består af 

kalkaflejringer (Skrivekridt) og i mindre grad tertiært ler (kun i den sydligste 

del), og som er brudt op af ø-v-orienterede forkastninger, hvilket har stor 

betydning for forståelsen af områdets geologi, og deler området i 3. Mod 

nord består prækvartæret på Lolland af højt beliggende Skrivekridt, centralt 

ligger prækvartæret dybt, mens det kommer op igen mod syd, og dermed 

danner en prækvartær ø-v-orienteret lavning centralt i området. Centralt er 

det uvist om det paleocæne ler findes over kridten, mens det udgør det højere 

liggende prækvartær mod syd. Mod syd er der observeret flere salthorste, 

dog uden for området. Den kvartære lagserie, som består af moræneler 

med indlejrede sandlag, er ø-v orienteret langs forkastningerne. Mod 

nord og syd er de tyndere, og tykkere centralt på Lolland i den prækvartære 

lavning. Der findes et betydende kvartært sandlag, benævnt S2, som er 

udbredt i hele indsatsområdet, og der ses typisk tykkelser på mere end 20 

meter. Der findes yderligere to kvartære sandlag i området; S3, som primært 

findes i de nordlige og centrale dele, samt S4, der kun ses som meget 

små, sporadiske forekomster. Hovedparten af området har en samlet 

kvartær lertykkelse på mere end 15 meter, men når der ses på lertykkelsen 

94

mellem magasinerne, er billedet meget kompliceret og der ses lokale områder, 

hvor lertykkelsen er begrænset. 

Dette giver anledning til en række centrale geologiske problemstillinger, 

som kræver yderligere dataindsamling: 

• Forkastningernes udbredelse – er central for forståelsen af de 

overordnede og styrende rammer for områdets geologi – samt ditto 

for det paleocæne ler. 

• Saltvandsmekanismer – nødvendigt med bedre forståelse for de 

styrende mekanismer, hvilket kan til veje bringes at yderligere 

geologisk viden, f.eks. i form af boringer og geofysik. 

• Kilder til arsen – viden om vandbehandlingsteknik er ud stadig udvikling, 

mens der er mange uafklarede ting vedr. den faktiske kilde 

til arsen. Forbedret forståelse af de geologiske forhold, og yderligere 

samtolkning med nye grundvandskemiske data, er en af nøglerne 

til løsning af områdets arsen-problemer. 

• Glacialt forstyrrede områder med betydning for lertykkelse, magasinudbredelse 

og sårbarhed – bedre forståelse for udbredelse af 

områdets magasiner og dæklag, herunder S2. Nye geologiske og 

geofysiske data vurderes nødvendigt. Udbredelsen af S2 er afgørende 

for ressourcens størrelse i området. Er S2-magasinet homogent 

og sammenhængende Desuden mangler der geologisk 

viden til forbedring af grundlaget for afgrænsning af de NO3- 

følsomme områder. 

8.4 Hydrogeologi og hydrologi 

Det primære magasin i indsatsområdet er et regionalt udbredt kvartært 

sandlag, benævnt S2. For hele Lolland gælder det at der findes et NV-SØorienteret 

overordnet grundvandsskel – dette er også dominerende for indsatsområde 

SØ-Lolland. For det sydlige Lolland sker der en kunstig afdræning, 

således at potentialet ligger under havniveau ved Rødby (udenfor 

indsatsområdet), hvilket sætter et regionalt præg på områdets hydrogeologi. 

Der foretages en relativ kraftig indvinding i indsatsområde Midtlolland, 

umiddelbart nordvest for indsatsområde SØ-Lolland, men umiddelbart synes 

dette ikke at have afgørende effekt på det regionale potentialebillede. 

Det giver anledning til forundring, at Maribo-søerne, som ligger nordvest for 

indsatsområde SØ-Lolland, ligger på toppen af et grundvands-skel, og ikke 

ved enden af et skel. Dette bør undersøges nærmere. Ellers er områdets 

magasinforhold primært spændte og delvist artesiske, og der er i princippet 

reducerede forhold alle steder næsten umiddelbart under terræn (3-5 

m.u.t.). I SØ-Lolland er der i de sandede områder dybere til redoxgrænsen, 

dog uden at der er dybt. Der er regnet på påvirkningen af recipienter, og 

der er generelt ingen påvirkning, hvilket på recipientsiden vidner om bæredygtig 

indvinding, men der skal tages forbehold for anvendelsen af en regional 

model. Generelt er der gjort mange gennemsnitlige og overordnede 

betragtninger i den regionale grundvandsmodel, og det forventes at den 

hydrogeologiske model kan forbedres væsentligt ved forbedring af den 

95

geologiske model. Der sker primært grundvandsdannelse i områdets centrale 

midterstrøg. 

8.5 Grundvandskemi 

I SØ-Lolland indsatsområde indvindes overvejende fra sandog grusforekomster, 

hvilket betegnes som det primære magasin i området. Hovedparten 

af boringerne indvinder reduceret grundvand, og i mindre grad indvindes 

stærkt reduceret grundvand, som er ret hårdt og kalkmættet. 

Der er er tydelige tegn på pyritoxidation i området, hvilket kan være tegn 

på, at vandet i mange boringer er yngre og relativ sårbart, da pyrioxidation 

formentlig skyldes forhold som nitratforurening fra intensiv landbrug eller 

vandspejlsændringer fra overforbrug af ressourcen. Sammenfattende viser 

redoxforholdene og ionbytningsgraderne dog, at der findes grundvand af 

mellem og stor alder i indvindingsmagasinerne. 

Der er ingen væsentlige problemer med naturligt forekommende stoffer så 

som nikkel, klorid, nitrat, arsen, methan eller ammonium. Generelt er der 

dog tale om høje koncentrationer af jern, der kan medføre ret store udfordringer 

til vandbehandling. Der findes mange koncentrationer i intervallet 2- 

4 mg/l. Vandværkerne vil være i stand til, ved ændringer i vandbehandlingen 

og pumpestrategien, at kunne løse de fleste grundvandsbetingede 

vandproblemer. 

I overensstemmelse med, at grundvandet i området generelt er reduceret til 

stærkt reduceret, er fund af pesticider i SØ-Lolland begrænset til relativ få 

boringer, fire stk., som dog alle indvinder grundvand med vandtype C. Der 

er ligeledes heller ikke væsentlige problemer med chlorerede opløsningsmidler 

eller oliestoffer. Dog må det siges, at datagrundlaget mht. analyser 

for miljøfremmedes stoffer er stærkt begrænset og at der i flere tilfælde er 

behov for verificerende analyser. Indikationerne på yngre grundvand, påvirket 

af pyritoxidation, indikerer ligeledes, at den største potentielle trussel 

mod grundvandskvaliteten på SØ-Lolland må forventes at være miljøfremmede 

stoffer. 

96

9 Anbefalinger til fremtidige aktiviteter 

I dette kapitel angives en række anbefalinger, der kan styrke den forståelse 

af området, der er opnået i forbindelse med fase 1. Anbefalingerne er opdelt 

efter fagområde. 

9.1 Anbefalinger vedr. arealanvendelse 

Landbrug udgør den væsentligste arealanvendelse i indsatsområdet, og 

landbrugsarealet er intensivt udnyttet. Hovedafgrøderne er korn, frøgræs 

og roer. Arealet med afgrøder, som f.eks. frugt- og gartneriafgrøder, juletræer 

og kartofler, hvor sprøjtemiddelforbruget generelt er højt, er lille. 

9.1.1 Pesticider 

Blandt de sprøjtemidler, der må anvendes i hovedafgrøderne, er aktivstofferne 

bentazon, bromoxynil, clopyralid, dimethoat, fenpropimorph, glyphosat, 

MCPA, metsulfuron, pendimethalin og propiconazol gennem tiden blevet 

fundet i forbindelse med den landsdækkende grundvandsovervågning. 

Anvendelsen af disse stoffer er stadig udbredt. 

For flere af midlerne (f.eks. fenpropimorph og MCPA) har Miljøstyrelsen i 

de senere år revurderet stofferne og indskrænket anvendelsen via krav om 

maksimal dosering og anvendelsestidspunkt. Det må derfor formodes, at 

disse stoffers trussel mod grundvandet er reduceret i forhold til tidligere. 

Sammenholdes dette med den nye bekendtgørelse vedrørende påfyldning 

og rengøring af sprøjteudstyr, der forventes vedtaget i 2006, samt Pesticidvarslingssystemet 

(http://pesticidvarsling.dk), der løbende moniterer udvaskningen 

af pesticider fra landbrugsjorden, formodes det, at den fremtidige 

risiko fra regelret anvendelse af pesticider i landbruget er begrænset. 

Der bør dog stadig være fokus på opbevaring og håndtering af sprøjtemidlerne 

i forbindelse med påfyldning og vask af sprøjteudstyr (vaskefyldepladser) 

samt på den øvrige anvendelse af sprøjtemidler i forbindelse 

med gartnerier, juletræsplantager samt ved ukrudtsbekæmpelse i private 

haver/gårdspladser. Det foreslås at udføre grundigere indsamling af oplysninger 

om pesticidhåndtering og -anvendelse i og udenfor landbruget. Kortlægningen 

bør omfatte en opgørelse af beliggenheden og antallet af virksomheder/ejendomme, 

hvorfra udføres sprøjtearbejde. 

Arbejdet med at kortlægge forureningsrisikoen fra eksisterende og tidligere 

vaskepladser samt opfyldte mergelgrave bør fortsættes i indsatsområdet. 

Når værktøjet foreligger, bør der ske en udpegningen af pesticidfølsomme/sårbare 

områder (i lerområder), så en fremtidig indsats kan prioriteres i 

disse områder. 

For en lang række af de gjorte fund af miljøfremmede stoffer bør der udføres 

verificerende analyser som det første. Desuden bør der kigges på om 

97

pesticid-analysepakken indeholder ”roe-pesticider”. Der bør sammenlignes 

med erfaringer fra LOOP-opland på NV-Lolland. 

Indenfor de sårbare områder bør der via frivillige aftaler ske en ændring i 

arealanvendelsen fra landbrug til f.eks. ekstensiv græs eller skov. 

9.1.2 Kvælstof 

Med hensyn til kvælstofanvendelse udnyttes kvælstofkvoten i gennemsnit 

maksimalt, hvilket er forventeligt, jf. landbrugsarealets intensive udnyttelse, 

og idet kvoten generelt er under det økonomisk optimale niveau. Til gengæld 

er den gennemsnitlige husdyrtæthed og andelen af husdyrgødning 

relativ lav, hvilket reducerer nitratudvaskningen sammenlignet med områder 

med større husdyrtæthed. 

Truslen fra landbrugets kvælstofanvendelse vurderes derfor generelt som 

lille, og der bør derfor primært fokuseres på kvælstofanvendelsen i de nitratsårbare 

områder, hvor den naturlige beskyttelse er ringe, og hvor dyrkningsgraden 

er på niveau med resten af indsatsområdet. I disse områder 

kan der ske en detaljeret beregning af kvælstofudvaskningen og effekten af 

evt. tiltag. 

Der bør ligeledes udarbejdes en analyse af effekten af skovrejsning på nitratudvaskning 

og grundvandsdannelse med henblik på rejsning af grundvandsvenlig 

skov i skovrejsningsområderne. 

Der bør tages stilling til om størrelse af de nitrafølsomme områder skal 

fjernes eller justeres. Det skal afklares om gjorte nitratfund er magasin- eller 

boringsbetingede. Dette foreslås indledningsvist gjort ved supplerende 

analyser, besigtigelse og vurdering af eventuelle redoxkonflikter. Hvis der 

er tale om magasinproblemer vil det kræve yderligere kortlægning af lertykkelse 

mv. jf. zoneringsvejl. Her kan MEP plus verificerende boringer være 

en mulighed samt evt. GeoProbe boringer til belysning af pyrit og redoxgrænse. 

9.1.3 Ubenyttede brønde og boringer 

Ubenyttede brønde og boringer udgør ligeledes, i tilfælde af ikke-optimale 

borings- og anlægsforhold, en mulig forureningstrussel, idet de ofte er beliggende 

på gårdspladser, hvor midler som bl.a. glyphosat og tidligere dichlobenil 

kan have været anvendt, og hvor der via overfladevand kan ske direkte 

nedsivning til grundvandet. Der bør derfor fokuseres på lokalisering 

og tilstandsvurdering af brønde og boringer i området. Ubenyttede brønde 

og boringer bør på sigt sløjfes. 

9.1.4 Råstofgrave 

Tidligere råstofgrave beliggende i indvindingsoplande bør gennemgås for 

at afgøre om indsamling af yderligere oplysninger er nødvendig for at kunne 

vurdere deres grundvandsrisiko. 

98

9.2 Anbefalinger vedr. vandforsyning 

9.2.1 Øster Ulslev Vandværk 

Vandværket er velfungerende og i god stand. Råvandsstationen ved boring 

DGU nr. 241.119 anbefales renoveret. Forsyningssikkerheden er god. 

9.2.2 Vester Ulslev Vandværk 

Vandværket er velfungerende og vandkvaliteten er god. Vandværkets filteranlæg 

fungerer ikke optimalt med hensyn til rensning for jern og ammonium. 

Det anbefales, at tilpasse kapaciteten af råvandspumperne og udjævne 

driften på behandlingsanlægget. Hermed kan vandbehandlingen 

formentlig forbedres og risikoen for stigende indhold af natrium og klorid i 

råvandet minimeres. Der kan være begyndende risiko for gennemtæring af 

stålforerøret i den ældste boringer (DGU nr. 241.28) og hermed indtrængning 

af overfladevand, hvilket kan medfører forurening af drikkevandet. 


9.2.3 Godsted Vandværk 



mht. omsætning af ammonium. Det anbefales, at udjævne belastningen 

ved at tilpasse råvandspumpernes kapacitet. Forsyningssikkerheden er 

dårlig. Der bør foretages en kontrolanalyse af rentvandet for at verificere 

fundet af tetrachlorethylen samt en analyse på hver af indvindingsboringerne. 

9.2.4 Herritslev Vandværk 



af forerør i den gamle boring DGU nr. 241.64 som følge af boringens alder, 

hvilket kan give risiko for indtrængning af overfladevand i boringen. Hvis 

boringen ønskes bevaret som indvindingsboring, anbefales der gennemført 

en tilstandsvurdering, alternativt anbefales boringen sløjfet. Forsyningssikkerheden 

er god. 

9.2.5 Døllefjelde-Musse Vandværk 



mht. omsætning af ammonium og nitrit samt rensning for mangan. Det anbefales, 

at udjævne belastningen ved at tilpasse råvandspumpernes kapacitet 

for at se om det hjælper på vandbehandlingen. Alternativt kan det blive 

nødvendigt at ændre vandbehandlingen til dobbeltfiltrering, hvilket dog 

bør afvente en afklaring af indvindingssituationen. 

Der er konstateret indhold af en række pesticider i drikkevandet, og ved 

analysen fra december 2005 på niveau tæt på grænseværdien for drikkevand. 

Der er behov for en afklaring af indvindingssituationen. Det anbefales 

at foretage en kontrolanalyse og ved et evt. nyt fund en tilstandsvurdering 

99

af boringerne for at afklare, om der er utætheder ved forerør eller lignende, 

som kan give anledning til indsivning af overfladevand. Alternativt er der 

behov for lokalisering af nye indvindingsmuligheder. 

9.2.6 Kettinge-Frejlev Vandværk 

Vandværkerne er generelt i god stand og hygiejnen er i orden. Vandbehandlingen 

ved Kettinge fungerer ikke optimalt med hensyn til omsætning 

af ammonium og rensning for mangan, hvorfor der er behov for optimering 

af anlægget. Der er konstateret pesticider i to af boringerne ved Frejlev anlægget. 

Det anbefales at foretage en kontrolanalyse i disse boringer samt 

ved bekræftelse af de tidligere fund en tilstandsvurdering, da forureningen 

kan skyldes indtrængning af terrænnært grundvand i boringerne eller ned 

langs forerøret. Der kan være risiko for begyndende gennemtæring af forerør 

i de tre ældste boringer DGU nr. 241.63, 241.149 og 241.101. Der anbefales 

gennemført en tilstandsvurdering af boringerne. Forsyningssikkerheden 

er god. 

9.2.7 Nysted Vandværk 

Kildepladsen er ramt af forurening med pesticider. Der er behov for afklaring 

af den fremtidige indvindingssituation. Det anbefales at foretage en 

samlet vurdering af indvindingsmulighederne på kildepladsen, boringernes 

tilstand og den nuværende afværgepumpning. Det kan blive nødvendigt at 

etablere en ny kildeplads. 

Vandbehandlingen fungerer ikke optimalt med hensyn til behandling for 

ammonium og mangan, hvilket dog forventes afhjulpet i forbindelse med en 

planlagt optimering/ændring af anlægget. 

Forsyningssikkerheden er god. 

9.2.8 Vantore Tågense Vandværk 



af forerør i de gamle boringer DGU nr. 241.91 og 241.123, hvilket kan give 

risiko for indtrængning af overfladevand i boringen. Der anbefales gennemført 

en tilstandsvurdering af boringerne. Forsyningssikkerheden er god. 

9.3 Anbefalinger vedr. geologi 

9.3.1 Problemstillinger 

Grundvandsmagasinerne på Lolland består af Skrivekridt og kvartære 

sandforekomster. Der findes regionalt udbredte magasiner, men en begrænsende 

faktor er den naturlige vandkvalitet, som flere steder viser forhøjet 

indhold af bl.a. chlorid og arsen. Den naturlige beskyttelse overfor 

nedsivning fra overfladen vurderes umiddelbart at være god, men billedet 

er meget varierende, og lagserien kan være stærkt deformeret. 

100

9.3.2 Geologiske forhold 

SØ-Lolland indsatsområde er beliggende ved grænsen mellem højtliggende 

og dybtliggende Skrivekridt. Det formodes, at denne grænse udgøres af 

en forkastningszone, hvor Skrivekridtet nord for zonen ligger højt og syd for 

zonen ligger dybt. På sydsiden af forkastningszonen ligger prækvartæret 

generelt dybt, og det er ud fra boredata svært at afgøre, om det paleocæne 

ler er nedforkastet og derfor ikke til stede i områdets boringer, eller om det 

er borteroderet og derfor kun findes helt mod syd. Ifølge seismikken på Lolland 

(COWI 2005) ser det ud til, at det paleocæne ler findes syd for forkastningszonen, 

men blot ligger dybt. Det vides således ikke om Skrivekridtet 

i dybden er i direkte hydraulisk kontakt med de kvartære magasiner 

ovenover. Denne problemstilling vurderes umiddelbart vigtig i forhold til optrængning 

af salt grundvand. Det vurderes også vigtigt at få afgjort i hvor 

stort omfang lagserien er præget af forkastninger og hvor disse i givet fald 

er placeret. Forkastningerne vil kunne have betydning for udbredelsen af 

såvel tertiære som kvartære aflejringer (magasinudbredelse), og de vil 

kunne have betydning for muligheden for optrængning af dybtliggende salt 

grundvand. 

Fra Hillested til Rødby forløber sandsynligvis en dyb begravet dal. I denne 

dal findes kvartære magasiner med forekomst af høje chloridkoncentrationer. 

Det vurderes vigtigt at få afklaret hvordan denne dal er dannet, således 

at det er muligt at opstille en model for, hvordan de kvartære magasiner 

står i forbindelse med Skrivekridtet. Det vil sige, at søge at afklare, hvor 

fra saltet stammer. Begravede dale findes sandsynligvis også andre steder 

indenfor indsatsområderne. 

9.3.3 Anbefalede tiltag 

Det anbefales at søge at kortlægge de geologiske forhold i større detalje 

indenfor indsatsområderne, eksempelvis i form af en viderebearbejdning af 

den regionale geologiske model, hvilket samtidig vil kunne forbedre den 

eksisterende grundvandsmodel (se afsnit 8.4). Som det beskrives i Bilag 

7Bilag 9.1, vurderes det, at de geofysiske metoder, som i dag findes på 

markedet, i kombination vil kunne give et forbedret billede af den geologiske 

opbygning af indsatsområdet. I områder med komplicerede lagserier 

eller i områder, hvor salt grundvand findes i lagserien, er det vigtigt, at der 

sker en kombination af flere datatyper og at datatætheden er stor. 

Det anbefales, at der udføres mere seismik indenfor forkastningszonen. 

Seismikken vil kunne udrede strukturelle forhold omkring lagserien og dermed 

også udbredelsen af de kvartære sandmagasiner (udbredelsen af lavninger/dale 

i prækvartæroverfladen). Herudover kan de også fortælle om 

opbygningen af den prækvartære lagserie. 

Saltvandsproblematik kan normalt udredes ved at kombinere borehulslogging 

i nye og gamle boringer med geofysiske undersøgelser så som TEM 

og MEP. Saltets transport opad til grundvandsmagasinerne sker enten advektivt 

eller diffusivt, og det er her vigtigt at søge at udrede de mekanismer, 

101

der er i spil. En udredning af disse forhold kan være med til at beskrive i 

hvor høj grad magasinerne er gennemskyllet af ferskvand og i hvilken grad 

der er risiko for at trække saltvand ind i vandindvindingsboringer. Sprækkeintensitet, 

grundvandspotentiale og tykkelsen af lerede dæklag vil have indflydelse 

på, hvordan det salte grundvand bevæger sig. 

Sandsynligvis er der tale om en kombination af både advektion og diffusion, 

hvorved kompleksiteten lokalt kan være stor. Det anbefales derfor, at 

der i det enkelte indsatsområde udarbejdes detaljerede forslag til et feltundersøgelsesprogram, 

som på bedst mulig måde kombinerer metoderne. I 

områder, hvor der er såvel kalk med saltvand og paleocænt ler, kan de 

geofysiske metoder have vanskeligheder med at opløse lagserien, og her 

er det vigtigt, at der kombineres med nye boringer (inkl. borehulslogging og 

niveaubestemte vandprøver). Logs fra dybe boringer i områder med saltvandsproblemer 

er erfaringsmæssigt meget værdifulde, da respons fra 

geologi, hydrologi og kemi måles op gennem hele lagserien. Det kan typisk 

ses, om saltvandsgrænsen er skarp eller gradvis og om lagene er permeable. 

Fladedækning med f.eks. TEM har andre steder i Danmark vist sig 

meget anvendelig til udredning af saltvandsproblematik i kalk/kridtlagserier, 

såfremt der sker en kombination med andre data. 

Fladedækkende TEM-kortlægning indenfor indsatsområdet vurderes også 

generelt – i kombination med nye og ældre boredata - at være velegnet til 

rumlig kortlægning af lagserien. Det er dog vigtigt, at arealdækningen er tilfredsstillende 

– pas på med generelle konklusioner ud fra enkelte konventionelle 

jordbaserede TEM-sonderinger som felttest, da de kun giver punktoplysninger 

og ikke strukturer i fladen. Vigtig med optimal placering er en 

række nye boringer som skal tjene en række formål (verifikation af geofysik, 

direkte geologiske oplysninger, potentialer, prøvepumpning til belysning 

af magasinudbredelser, sedimentprøver og vandprøver til belysning af 

grundvandskemiske problemstillinger). Man bør også dyrke de originale borejournaler 

noget mere. Ikke gjort tidligere, da de ikke var digitalt tilgængelige. 

Man kan vha. disse kilder skille geologiske lag ad. 

Overfladenære grundvandsmagasiners udbredelse foreslås kortlagt med 

MEP-profilering. MEP-metoden kortlægger lagserien ned til ca. 60 meter. 

Det foreslås derfor, at der stedvist, hvor overfladenære magasiner er påvist, 

sker en nøjere kortlægning af disses udbredelse. 

Det anbefales ligeledes, at der foretages en detaljeret kortlægning af lerlagenes 

udbredelse i de øverste 30 meter. Dette foreslås udført med PA- 

CES. Områdernes boringer har givet data til udarbejdelse af et lertykkelseskort, 

men dette kort viser en stor variation i lertykkelsen. Datadækningen 

er, da der kun er benyttet data fra boringer, rimeligt sparsom. En bedre 

kortlægning af lerlagene og dermed også en bedre vurdering af den naturlige 

beskyttelse overfor nedsivning kan ske ved at kombinere PACESkortlægning 

med en nøje vurdering af boredata og terrænforhold. 

102

Moræneleret på Lolland har en relativ høj modstand, hvilket flere steder 

desværre har givet anledning til falsk positive resultater ved MEPkortlægning 

af kvartære magasiner (Holeby+NV-Lolland). Der skal tages 

hensyn hertil – se i den forbindelse vedlagte udredningsnotat (Bilag 9.1). 

9.4 Anbefalinger vedr. hydrogeologi og hydrologi 

Følgende er medtaget fra seminaret og sparringsmødet afholdt i forbindelse 

med uarbejdelsen af denne rapport: 

• Maribo-søerne: Der bør redegøres nærmere for Maribo søernes 

kontakt til primære magasin og grundvandsdannelsen i nærområdet 

– søerne ligger umiddelbart nordvest for indsatsområdet. Søerne 

ligger på et grundvandsskel og dette til trods er området angivet 

uden grundvandsdannelse. Data i den hydrologiske model 

bør undersøges. Der er forskel i vandspejl mellem søer og grundvandsmagasin, 

men det skyldes kunstig regulering (systemet er 

reguleret til at løbe ud i Hunseby Å mod nord, mens det naturlige 

udløb er mod syd). 

• Behov for lokal grundvandsmodel bør overvejes: Er der behov 

for en lokal grundvandsmodel Er de eksisterende oplandsberegninger 

troværdige / robuste Denne opgave kan evt. udmøntes 

som en mindre selvstændig opgave forud for en større fase 2 kortlægning. 

• Vandbalance og interaktion med overfladevand: Er der tilstrækkelig 

viden om områdets overfladevandsrecipienter (baseflow 

mv.) og deres interaktion med grundvandsmagasinerne 

Uddybet forståelse af områdets vandbalance, herunder fordeling 

over dybden, vurderes at være relevant. 

• Begrænsende faktorer for indvinding: Det er relevant at liste, 

beskrive og vurderer hydrologisk beslægtede faktorer, som kan 

være begrænsende for indvindingen, og herefter sammenstille 

med kemi, geologi mv. 

• Potentialekort: Der bør foretages en lokaliserings- og pejlerunde 

for at dels at benytte potentialeoplysninger til udredning af hydraulisk 

kontakt mellem de respektive magasiner, dels som grundlag 

for en forbedret oplandskortlægning og dels for at få helt styr på 

de grundlæggende data (boringer). 

9.5 Anbefalinger vedr. grundvandskemi 

Generelt er der en god dækning af kemiske data i sandmagasinerne, mens 

kridtmagasinet er næsten ikke belyst. Det formodes, at kridtet indeholder 

for meget salt for at være interessant i forbindelse med vandindvinding. 

Dog viser den eneste målinger (fra 1974) fra den eneste kridtboring ikke 

specielt høje kloridindhold. 

De største kvalitetsmæssige problemer i området er relateret til forurening 

med miljøfremmede stoffer. Derfor er der fokus på dette i forbindelse med 

følgende anbefalinger. 

103

9.5.1 Kontrol og evt. sløjfning af gamle boringer 

Der findes en del ældre kemiske data fra Indsatsområdet Sydøstlolland, 

der stammer fra boringer udført i bunden af brønde. De kemiske data viser, 

at der er både nitrat og jern tilstede, hvorfor der i denne rapport er vurderet, 

at der er tale om blanding af terrænnært vand med dybere vand. Disse boringer 

er uhensigtsmæssige, da de kan skabe en kortslutning mellem terrænnært 

vand, der kan være forurenet med nitrat og/eller miljøfremmede 

stoffer og indvindingsmagasiner. 

Det foreslås, at de relevante boringer besigtiges for at afgøre boringernes 

status. Det bemærkes, at disse oplysninger mangles for de fleste boringer i 

Amtets database. Såfremt boringerne eksisterer endnu bør de efterfølgende 

sløjfes. Følgende boringer er relevante: 

Boring 

NO3 

(mg/l) 

Filterinterval 

m u.t. 

Bunden 

af brønd 

Status i følge databasen 

241.26 6 -23 ja ingen oplysninger 

241.36

9.5.4 Tilstandsvurderinger 

Flere af vandværkerne i området råder over boringer, hvor der kan være risiko 

for utætheder. I visse tilfælde kan utætheder være årsagen til forurening 

med miljøfremmede stoffer eller forhøjet nitratkoncentration. I overensstemmelse 

med vandværksgennemgangen foreslås det at lave en tilstandsvurdering 

på boring DGU-nr. 241.64, der tilhører Herritslev Vandværk. 

Vandtypen vurderes til B/C, idet der er 13 mg/l nitrat samtidig med 

en jernkoncentration på 0,28 mg/l. Filteret er 4,5 m langt, og det er ikke oplagt 

at det indvindes blandingsvand. Forerøret er imidlertid af stål, og som 

følge af boringens alder (1958) kan der være begyndende gennemtæring 

af forerøret. Dette er en mulig forklaring på blandingsvandet. 

Kettinge- Frejlev Vandværk: I boring DGU-nr. 241.63 og 241.152 indvindes 

pesticidholdigt grundvand. Det anbefales at foretage en tilstandsvurdering 

på disse boringer med henblik på at sikre sig, at der ikke siver overfladevand 

ind i boringen eller ned langs forerøret. Der kan være risiko for begyndende 

gennemtæring af forerør i de tre ældste boringer DGU-nr. 

241.63, 241.149 og 241.101, hvorfor det anbefales at gennemføre en tilstandsvurdering 

af boringerne. 

Vantore - Tågense Vandværk: Der kan være risiko for begyndende gennemtæring 

af forerør i de gamle boringer DGU-nr. 241.91 og 241.123, hvilket 

kan give risiko for indtrængning af overfladevand i boringen. Der anbefales 

gennemført en tilstandsvurdering af boringerne. 

Vester Ulslev Vandværk: Der kan være begyndende risiko for gennemtæring 

af stålforerøret i den ældste boringer (DGU-nr. 241.28) og hermed indtrængning 

af overfladevand, hvilket kan medfører forurening af drikkevandet. 

Det anbefales at gennemføre en tilstandsvurdering af boringen. 

Døllefjelde-Musse: For begge boringer ved Døllefjelde-Musse er der sket 

en markant ændring af jern- og nikkelkoncentrationen mellem de seneste 2 

analyser. Årsagen til stigningen kan ikke umiddelbart afklares, og der bør 

foretages nye analyser på boringerne for at verificere de seneste analyser 

samt en tilstandsvurdering af boringerne. 

9.5.5 Forbedring af datagrundlaget for miljøfremmede stoffer 

Der er et relativ ringe datagrundlag for pesticider, chlorerede opløsningsmidler 

og oliestoffer i det aktuelle område. Det foreslås, at datagrundlaget 

suppleres ved udtagning af prøver i boringer med gamle analyser og boringer, 

hvor der ikke tidligere er undersøgt for miljøfremmede stoffer. 

9.5.6 Undersøgelse af forureningsfund 

Kildepladsen ved Nysted Vandværk er forurenet med pesticider, og der er 

derfor behov for en afklaring af den fremtidige indvindingssituation. Det anbefales 

at foretage en samlet vurdering af indvindingsmulighederne på kildepladsen, 

boringernes tilstand og den nuværende afværgepumpning. 

105

Der er flere forureningsfund i boringer eller i drikkevand i området, hvor der 

kan være tvivl om resultatet. Vigtigt at få styr på de gjorte BTEXN-fund – er 

det naturligt forekommende, fejlanalyser eller noget helt tredje Det foreslås, 

at disse fund verificeres ved udtagning af nye råvands- og drikkevandsprøver. 

Dette gælder: 

• Boringerne på Kettinge-Frejlev Vandværk (bentazon) 

• Drikkevand ved Godsted (tetrachlorethylen) 

• Drikkevand ved Vantore-Tågense (tetrachlorethylen) 

• Pejleboring mellem Herritslev og Store Musse (xylener) 

9.6 Anbefalinger vedr. forureningskilder 

I takt med den videre kortlægning i indsatsområdet bør man igangsætte 

V1-kortlægningen af muligt forurenede grunde i området, med udgangspunkt 

i de 45 allerede kendte, men ikke vurderede grunde. Kun derved opnår 

man kendskab til de steder, hvor der er en reel trussel for grundvandet. 

Dette kan kun ske i et tæt samarbejde med Region Sjælland, som fremover 

prioriterer kortlægningsindsatsen efter jordforureningsloven. 

Samtidig hermed er det også ønskeligt at få lokaliseret de øvrige mulige 

forureningskilder i området, fx de steder, hvor der er blevet håndteret pesticider, 

eller de huller, som gennem tiden er blevet fyldt med affald. Derudover 

bør man lokalisere de uafsluttede brønde og boringer. Også her er det 

vigtigt med et godt samarbejde med Region Sjælland, men ligeledes Guldborgsund 

Kommune er her en vigtig samarbejdspartner. 

106

10 Referencer 

/1/ Storstrøms Amt (2006). Regionplan 2005. 

/2/ Miljøstyrelsen (2000). Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse 

af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. 

/3/ Miljøportalen – Information på kort, www.miljoportalen.dk 

/4/ Danmarks Jordbrugsforskning. Teksturklassificering, 

www.djfgeodata.dk 

/5/ Danmarks Miljøundersøgelser (2003). Næringsstofbalancer på udvalgte 

bedrifter i Landovervågningen. DMU rapport nr. 441. 

/6/ Branchebeskrivelse for aktiviteter med pesticidhåndtering og anvendelse. 

AVJ 1998. 

/7/ Pesticidanvendelse i forskellige brancher. AVJ 2000. 

/8/ Storstrøms Amt (2004). Råstofplanlægning. Tillæg nr. 8 til Regionplan 

2001-2013. 

/9/ Watertech (2006). Storstrøms Amt. Borings- og vandværkstjek på 

Midtlolland. Udarbejdet for Storstrøms Amt maj 2006. 

/10/ GEUS (2000): Det geologiske kortblad Sakskøbing. 

/11/ Kjær, K. H., Houmark-Nielsen, M. & Richardt, N. (2003): Ice-flow patterns 

and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last 

Scandinavian ice sheet: imprint after palaeo-ice streams. Boreas, Volume 

32, No. 1, March 2003. 

/12/ Thomsen, E. (1995): Kalk og kridt i den danske undergrund. I: Danmarks 

geologi fra Kridt til i dag, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 

1995. Aarhus Geokompendier nr. 1. 

/13/ Heilmann-Clausen, C (1995): Palæogene aflejringer over danskekalken. 

I:Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Geologisk Institut, Aarhus 

Universitet, 1995. Aarhus Geokompendier nr. 1. 

/14/ DGU (1989): The Lolland-Falster Area. Base Chalk Structural TWT 

Map. 

/15/ Storstrøms Amt (1999): Vestlolland Vand i Vesterborg. Refleksionsseismiske 

undersøgelser. RAMBØLL, 1999. 

/16/ Sjørring, S.: Geomorfologisk kort over Sjælland og øerne. Upubliceret 

kort. 

/17/ Smed, P. (1981): Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, 

Falster, Bornholm. Geografforlaget. 

/18/ Storstrøms Amt (2000): Grumo-område Holeby. Storstrøms Amt. 

2000. 

/19/ Roll-Jakobsen, P. & Rosenbom, A. (2002): Transport i sprækket kalk 

ved Sigerslev. I: Kalkmagasiner som drikkevandsressource – problemer 

og løsningsforslag. ATV Møde 24. oktober 2002. 

/20/ Kelstrup, N., Binzer, K. & Knudsen, J. (1981): Susåundersøgelsen, 

Hydrogeologiske forhold i Suså området. Dansk Komite for Hydrologi, 

Rapport nr. Suså H7, 1981. 

/21/ Håkansson, E. & Pedersen, S.A.S: Geologisk kort over Danmark. 

VARV. 

/22/ Michael Houmark-Nielsen & Sten Sjørring (1991): Om istiden i Danmark. 

Geologisk Centralinstitut, Københavns Universitet, 1991. 

107

23/ MSE grus og sten Aps (1982): En råstofundersøgelse på matr. 26A og 

27A, Toreby på Lolland. Geokon, december 1982. 

/24/ Trafikministeriet og Bundesministerium für Verkehr (1996): Fehmarn 

Belt Feasibility Study. Coast-to-Coast Investigations. Geological/Geotechnical 

Investigations. Phase 2 Report, Volume 1. FLC, 

1996. 

/25/ COWI (2005): Retolkning af ældre geofysiske data som basis for planlægning 

og tolkning af nye grundvandsundersøgelser på Lolland. ATV 

møde, Vintermøde om jord- og grundvandsforurening, Vingstedcentret, 

8. – 9. marts 2005. 

/26/ Rambøll (2003): Regional strømningsmodel for Lolland. Opstilling af 

geologisk model. Udført for Storstrøms Amt, April 2003. 

/27/ Storstrøms Amt (1997): Grundvandet i Storstrøms Amt. 1997. 

/28/ Geokon (1982): En råstofundersøgelse på matr. 26A og 27A, Toreby 

på Lolland. Udført for MSE grus og sten Aps december 1982. 

/29/ Ødum, H. & W. Christensen, 1936. Danske grundvandstyper og deres 

geologiske optræden DGU III. Række, nr. 26. 

/30/ Piper, A.M., 1944. A graphic procedure in the geochemical interpretation 

of water analyses. Trans Amer. Geophys. Union, 25, pp. 914-923. 

/31/ Miljøstyrelsen, 2000. Zonering. Vejledning nr. 3. 

/32/ Pratt, 2003. Typediagrammet til klassificering af vandtyper – en opdatering. 

danskVAND, nr. 4, maj 2003. 

/33/ Miljøstyrelsen, 2005. Rensning af arsen i en traditionel vandbehandling 

på vandværker. Muligheder for at forbedre fjernelsen af arsen. Arbejdsrapport 

fra Miljøstyrelsen Nr. 7, 2005. 

/34/ Miljøstyrelsen, 2005. Arsenfjernelse på danske vandværker. Arbejdsrapport 

fra Miljøstyrelsen Nr. 8, 2005. 

/35/ McNeill, L.S. & Edwards, M., 1997. Predicting As removal during metal 

hydroxide precipitation. J. Am. Water Works Assoc. Jan. sider 75-86. 

108

11 Bilag 

109

Bilag 3.1 

Regionplan - hovedstruktur

g 

al 

Hannestofte 

Engestofte 

Nørreskov Nørreskov 

Nørreskovgård 

Helgeshøj 

Lymose 

Sletteskovgård 

Sletteskov 

Viekær 

Rødehus 

Hegningen 

Indtægten 

Humlemose 

Lille Slemminge 

Teglhvil Kistofte 

Grønlandgård 

Haveskov 

Tyskegård 

Hydeskov 

Studebanke Lung 

Hydeskovgård 

Flintinge Byskov 

Fællesmose 

Kildemose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Langgård 

Hydesby 

Fyrrevænge 

Råmosegård 

Krusegård 

Thorsgård 

Grænge Mølleby 

Studehave Studehavegård 

Lindegård 

Kejsergård 

Hiltgård 

Område SØ-Lolland 

Regionplan - hovedstruktur 

g 

ø 

holt 

ård 

v 

Skelsnæs 

Storskov 

Engestofte Kirke 

Engestofte 

Alsø Skov 

Bunteshave 

Alsøgård 

Viemosegård 

Alsø 

EllelundPommersminde 

Margrethesminde 

Skottemarkegård 

Skovagergård Henriksminde 

Skottemarke 

Skovlund 

rup Borgplads 

e 

ve 

Huldegave 

Ellenæs 

Holmeskov 

Favrsted Skov 

se Bagskov 

Lavshave 

Flårup 

Kildegård 

Åvang 

Tamrodsgård 

Tamrodshuse 

Sofielund 

Vestermose 

Flårupmelle 

Keldskov 

Skovby 

Skovbyhus 

Fiskerhuset 

Bakkegård 

Dalbakkegård 

Bagmose 

Vester Ulslev 

Gammelkobbel 

Tornsnap 

Staverholm 

Røgbølle Sø 

Charlottenlund 

Worsåes Ø 

Lindø 

Skovgård 

Handermelle 

Olstrup 

Frederikshus 

Kamperhave Kamperhave Huse 

Kamperhavegård 

Ravnebanke 

Bøgeskov 

Sømod 

Lars Jensens Skov 

Svinekobbel 

Næsset 

Kårup Vænger 

Sløsse Mose 

Kårupvænge 

Skovlund 

Godsted 

Ulriksdal Skov 

Ellevang 

Kalveholm 

Udstolpe 

Kærhave 

Atterup Huse 

Slemminge Østerlund 

Pilebo 

Højene 

Dødemose 

Kirkhøjgård 

Ugleholm 

Møllebakke 

Friisesminde 

Sløsse Møllegård Sløsse 

Ellebæksminde 

Øllebølle 

Lærkeseje 

Dødemosegård 

Strandbygård 

Lantergård 

Stokkemose 

Sørup 

Hylleholm 

Hejrede Sø 

Ulriksdal 

Sandager 

Søborg 

Bakkehvile 

Søvang 

Hejrede 

Hejmosegård 

Sølund 

Nyholm 

Lærkesminde 

Arvely 

Brandstolpe 

Slemminge Kirke 

Højlund 

Ettehave Rode 

Pommergård 

Ålevadsgården 

Nygård 

Godstedgård 

Louisehøj 

Ettehavegård 

Ettehave 

Godsø 

Østergård 

Østerby 

Krongård 

Fælleseje 

Lindeskovgård 

Ettehave Skov 

Birkelund 

Øster Ulslev 

Ny Fredskov 

Lille Musse Skov 

Lille Musse 

Engholm 

Karlebygård 

Hesselholm 

Hulbækgård 

Karleby 

Karleby Huse 

Troelskær 

Urehøj 

Granlund 

Korsvang 

Døjlergård 

Kildeskovgård 

Blunkegård 

Høvænge 

Høvængegård 

Præsteskov 

Høvænge Skov 

Højgård 

Juulsgård 

Nøjsomhed 

Sømosegård 

Langbjerg 

Sorteby 

Musse Mose 

Gammel Fredskov 

Egholm Skov 

Kongestolpegård 

Kongestolpe 

Poulsminde 

Dyrehave 

Tjørnehøj 

Skalhøj 

Vestermose 

Henrikshøj 

Kimersminde 

Erikspryd 

Lundagergård 

Egehøj 

Skalhøjgård 

Stenbjerggård 

Vesterkobbel 

Hundelhavegård 

Herritslev Mose 

Højvang 

Eskehave 

Lindholm 

Herritslev 

Bregninge 

Ebbershøj 

Bregndal 

Margrethelund 

Hvidkildegård 

Lundbæk 

Underup Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Ellemosegård 

Ellemose 

Kimergård 

Vestergård Klokkergård 

Havemosegård 

Østervang 

Skovgård 

Pileskovgård 

Skovkær 

Egholm 

Kartofte 

Liselund 

Hannestedgård Fjelde 

Hyernehus 

Bramsløkke 

Tjørnehøjgård 

Musse Stilunder 

Skårupgård 

Skårup 

Fogedsminde 

Store Musse 

Fjelde Skov 

Granly 

Vesterskov 

Højbakkegård Kristiansminde 

Trehøje 

Bregnholt 

Landkærgård 

Toftekær 

Kallehave 

Rykkerup Skov 

Ellegård 

Skovkildegård 

Musse Mader Karlslund 

Rommeseje 

Svendekildegård 

Nybrogård Tostrupgård 

Døllefjelde 

Rørgård 

Rykkerup Skovgård 

Syttenbanken 

Birkely 

Kirkemark Gårde 

Kildedal Blandshavegård 

Brydebjerg 

Grønnegård 

Bregninge Frederiksdal Kirke 

Grønnegade 

Lågerup 

Kohavegård 

Viermosegård 

Rykkerup 

Mallehavegård 

Solvang 

Junkergård Søenggård 

Sandhus 

Edelgave 

Nørremose 

Hesselhus 

Birkemosegård 

Arvelund 

Søfryd 

Stenlundegård 

Stubberup 

Strandlykkegård Strandhøj 

Petersminde 

Tønnesminde 

Bankgård 

Solbakken 

Stubberupgård 

Sofiehøj 

Folehave 

Kragholt 

Geltofte 

Kristinelund 

Langstedgård 

Kalvehavegård 

Døllefjelde Langet 

Toftelundgård 

Lykkeseje 

Klavsholm 

Ålholm Hestehave 

Tømmerholt 

Rosenlund 

Tokkerup 

Skovly 

Bukkeholm 

Rågelunde 

Fuglevang 

Kettinge Mølle 

Birkedal 

Kettinge 

Sølystgård 

Kobakker 

Bryggergård 

Vestermarksgård 

Hestehave 

Holteskov 

Skovbo 

Bregninge Skov 

Solvang 

Skovløberhuset 

Frostrupgård 

Frostrup 

Solvang 

Søby 

Kettinge Sø 

Lindegård 

Røde Enge 

Ålholm Ladegård 

Rørsø 

Birket 

Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Teglskov 

Østerskov 

Sønderskovhjemmet 

Krattet 

Frostrup Indelukke 

Sløsserup Skov 

Langet Skov 

Frostrup Skov 

Rågelunde Skovgård 

Knoldeholm 

Kristiansminde 

Landbogård 

Klokkemosegård 

Haslinggård 

Sønderskov 

Sløsserup 

Ebbesminde 

Postgården 

Nørrevang 

Nørre Frejlev 

Birkebo 

Flintskovgård 

Buxbomstedet 

Lienlund 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Rosenvold 

Kildehøjgård 

Kettinge Bækkeskov 

Sønderhavegård 

Sønderhave 

Valtershåb Bækkeskovgård 

Ålholm Mark 

Klostermose 

Skovstræde 

Wichmannsgård 

Østermølle 

Klostergård 

Kongemarksgård 

Rosenvang 

Birkely 

The Cottage 

Køllevang 

Strandbogård 

Jydegård 

Jydebo 

Fuglsang 

Korsbækgård 

Vantore Kirke 

Bræddersminde 

Skinnergård 

Engmosegård 

Dalbækgå 

Åmarksgård 

Flintinge Å 

Hestekobbel 

Borret 

Frederikseje 

Borretlund 

Skarrebækgård 

Frejlev Å 

Frejlev Mose 

Frejlev Slot 

Holmagergård 

Suhrsminde 

Stenhøjgård 

Gammelholm 

Strandgård 

Store Vittings Høj 

Holtely 

Tvendekilde 

Maltbje 

Skyttehøj 

Bøg 

Fogedgård Bostoftegård 

F 

Frejlev 

Solstensgård Mallehøj 

Frejlev Skalkekors Frejlev Østermark 

Vidiemosegård 

Østervang Kildeskovgård 

Kærnemosegård 

Frejlev Skovgård 

Sto 

Bøgelund 

Karensminde 

KildevanggårdEskemosegård 

Stilundgård 

Råhøj 

Haslingsm 

Rennergård 

Nystedskov 

Brøndholtsminde 

Vantoregård Kempegård 

Råhøj 

Eskemose 

Kampersminde 

Rågelunde Bækkeskov 

Rørmosegård Bødkergård 

Brøndholt 

Boesgård 

Høeghsgård 

Lillesø Sølyst 

Østersøgård 

Odderbæk 

Toreby 

Gammel Præstegård 

Langagergård 

Flintinge 

Sandbæk Rende 

Fischersminde Stendalgård 

Mårbæk Storesø 

Møllegården 

Vantore 

Søndergård 

Spidshuset 

Rørmose 

Billegård 

Strandlyst 

Vantore Strandhuse 

Iglekær 

Skej 

Bækk 

Rørmose Bæk 

RODE 

Annalyst 

Birkelund 

Ram 

Engsgå 

Tå 

Signaturer 

Grundvandsdannende områder 

Baggrund 

Kortet illustrerer de overordnede retningslinjer 

for jordbrugs- og naturinteresserne, 

sådan som de er udstukket 

efter Storstrøms Amts regionplan for 

2005. 

For en uddybning og andre emner 

henvises til amtets regionplan. 

Dato: 

24.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Væsentlige jordbrugsinteresser 

Regionale naturområder med 

jordbrugsinteresser 

Regionale naturområder 

Øvrige områder 

Byområder jf. kommuneplanernes 

rammer 

Afgrænsning af indsatsområde 

Vandindvindingsboring 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 3.1 

Dunmosegård 

rindlev Fæland 

Ishøj 

Tjørneholm 

Errindlev Havn 

Sto 

kov 

ovbyskov 

d 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.2 

Regionplan - udpegninger

g 

al 

Hannestofte 

Engestofte 

Nørreskov Nørreskov 


Helgeshøj 

Lymose 


Sletteskov 

Viekær 

Rødehus 

Hegningen 

Indtægten 

Humlemose 




Haveskov 

Tyskegård 

Hydeskov 


Hydeskovgård 


Fællesmose 

Kildemose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Langgård 

Hydesby 

Fyrrevænge 

Råmosegård 

Krusegård 

Thorsgård 


Studehave Studehavegård 

Lindegård 

Kejsergård 

Hiltgård 


Områdeudpegninger 

g 

ø 

holt 

ård 

v 

Skelsnæs 

Storskov 


Engestofte 

Alsø Skov 

Bunteshave 

Alsøgård 

Viemosegård 

Alsø 

EllelundPommersminde 



Skovagergård Henriksminde 

Skottemarke 

Skovlund 

rup Borgplads 

e 

ve 

Huldegave 

Ellenæs 

Holmeskov 

Favrsted Skov 

se Bagskov 

Lavshave 

Flårup 

Kildegård 

Åvang 

Tamrodsgård 

Tamrodshuse 

Sofielund 

Vestermose 

Flårupmelle 

Keldskov 

Skovby 

Skovbyhus 

Fiskerhuset 

Bakkegård 

Dalbakkegård 

Bagmose 

Vester Ulslev 

Gammelkobbel 

Tornsnap 

Staverholm 



Worsåes Ø 

Lindø 

Skovgård 

Handermelle 

Olstrup 

Frederikshus 



Ravnebanke 

Bøgeskov 

Sømod 


Svinekobbel 

Næsset 


Sløsse Mose 

Kårupvænge 

Skovlund 

Godsted 


Ellevang 

Kalveholm 

Udstolpe 

Kærhave 

Atterup Huse 

Slemminge Østerlund 

Pilebo 

Højene 

Dødemose 

Kirkhøjgård 

Ugleholm 

Møllebakke 

Friisesminde 

Sløsse Møllegård Sløsse 


Øllebølle 

Lærkeseje 


Strandbygård 

Lantergård 

Stokkemose 

Sørup 

Hylleholm 

Hejrede Sø 

Ulriksdal 

Sandager 

Søborg 

Bakkehvile 

Søvang 

Hejrede 

Hejmosegård 

Sølund 

Nyholm 

Lærkesminde 

Arvely 

Brandstolpe 


Højlund 

Ettehave Rode 

Pommergård 


Nygård 

Godstedgård 

Louisehøj 

Ettehavegård 

Ettehave 

Godsø 

Østergård 

Østerby 

Krongård 

Fælleseje 


Ettehave Skov 

Birkelund 

Øster Ulslev 

Ny Fredskov 


Lille Musse 

Engholm 

Karlebygård 

Hesselholm 

Hulbækgård 

Karleby 

Karleby Huse 

Troelskær 

Urehøj 

Granlund 

Korsvang 

Døjlergård 


Blunkegård 

Høvænge 


Præsteskov 


Højgård 

Juulsgård 

Nøjsomhed 

Sømosegård 

Langbjerg 

Sorteby 

Musse Mose 


Egholm Skov 


Kongestolpe 

Poulsminde 

Dyrehave 

Tjørnehøj 

Skalhøj 

Vestermose 

Henrikshøj 

Kimersminde 

Erikspryd 

Lundagergård 

Egehøj 

Skalhøjgård 


Vesterkobbel 



Højvang 

Eskehave 

Lindholm 

Herritslev 

Bregninge 

Ebbershøj 

Bregndal 

Margrethelund 


Lundbæk 

Underup Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Ellemosegård 

Ellemose 

Kimergård 

Vestergård Klokkergård 

Havemosegård 

Østervang 

Skovgård 

Pileskovgård 

Skovkær 

Egholm 

Kartofte 

Liselund 


Hyernehus 

Bramsløkke 



Skårupgård 

Skårup 

Fogedsminde 

Store Musse 

Fjelde Skov 

Granly 

Vesterskov 


Trehøje 

Bregnholt 

Landkærgård 

Toftekær 

Kallehave 

Rykkerup Skov 

Ellegård 


Musse Mader Karlslund 

Rommeseje 


Nybrogård Tostrupgård 

Døllefjelde 

Rørgård 


Syttenbanken 

Birkely 



Brydebjerg 

Grønnegård 

Bregninge Frederiksdal Kirke 

Grønnegade 

Lågerup 

Kohavegård 

Viermosegård 

Rykkerup 


Solvang 

Junkergård Søenggård 

Sandhus 

Edelgave 

Nørremose 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 


Stubberup 

Strandlykkegård Strandhøj 

Petersminde 

Tønnesminde 

Bankgård 

Solbakken 


Sofiehøj 

Folehave 

Kragholt 

Geltofte 

Kristinelund 

Langstedgård 




Lykkeseje 

Klavsholm 


Tømmerholt 

Rosenlund 

Tokkerup 

Skovly 

Bukkeholm 

Rågelunde 

Fuglevang 


Birkedal 

Kettinge 

Sølystgård 

Kobakker 

Bryggergård 


Hestehave 

Holteskov 

Skovbo 


Solvang 


Frostrupgård 

Frostrup 

Solvang 

Søby 

Kettinge Sø 

Lindegård 

Røde Enge 


Rørsø 

Birket 

Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Teglskov 

Østerskov 


Krattet 



Langet Skov 

Frostrup Skov 


Knoldeholm 


Landbogård 


Haslinggård 

Sønderskov 

Sløsserup 

Ebbesminde 

Postgården 

Nørrevang 


Birkebo 


Buxbomstedet 

Lienlund 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Rosenvold 




Sønderhave 

Valtershåb Bækkeskovgård 

Ålholm Mark 

Klostermose 

Skovstræde 


Østermølle 

Klostergård 


Rosenvang 

Birkely 

The Cottage 

Køllevang 

Strandbogård 

Jydegård 

Jydebo 

Fuglsang 

Korsbækgård 

Vantore Kirke 


Skinnergård 

Engmosegård 

Dalbækgå 

Åmarksgård 

Flintinge Å 

Hestekobbel 

Borret 

Frederikseje 

Borretlund 


Frejlev Å 

Frejlev Mose 

Frejlev Slot 

Holmagergård 

Suhrsminde 

Stenhøjgård 

Gammelholm 

Strandgård 


Holtely 

Tvendekilde 

Maltbje 

Skyttehøj 

Bøg 

Fogedgård Bostoftegård 

F 

Frejlev 

Solstensgård Mallehøj 

Frejlev Skalkekors Frejlev Østermark 





Sto 

Bøgelund 

Karensminde 

KildevanggårdEskemosegård 

Stilundgård 

Råhøj 

Haslingsm 

Rennergård 

Nystedskov 


Vantoregård Kempegård 

Råhøj 

Eskemose 

Kampersminde 


Rørmosegård Bødkergård 

Brøndholt 

Boesgård 

Høeghsgård 

Lillesø Sølyst 


Odderbæk 

Toreby 


Langagergård 

Flintinge 


Fischersminde Stendalgård 


Møllegården 

Vantore 

Søndergård 

Spidshuset 

Rørmose 

Billegård 

Strandlyst 


Iglekær 

Skej 

Bækk 

Rørmose Bæk 

RODE 

Annalyst 

Birkelund 

Ram 

Engsgå 

Tå 

Signaturer 

Baggrund 

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget 

af amtet, hvor der enten er konstateret 

nitrat i grundvandet, eller hvor der er 

en ringe naturlig beskyttelse af grundvandet. 

Dato: 

24.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Nitratfølsomt indvindingsområde 

SFL-område (grundvandsbeskyttelse) 

Område, hvor skovrejsning ønsket 

Område, hvor skovrejsning er uønsket 




SFL-områder udpeges af amtet og giver 

landmænd mulighed for at søge om tilskud 

til ekstensivering af driften. På kortet er vist 

SFL-områder udpeget af hensyn til beskyttelse 

af grundvand. SFL-områder udpeget af 

andre hensyn fremgår af amtets hjemmeside 

Skovrejsningsområder udpeges af amtet for 

at fremme skovrejsning, hvor miljøinteresser 

eller rekreative interesser taler for det. 

Amtet har også udpeget områder, hvor 

skov ikke ønskes. Det kan f.eks. skyldes 

landskabelige hensyn. 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 3.2 

Dunmosegård 

rindlev Fæland 

Ishøj 

Tjørneholm 


Sto 

kov 

ovbyskov 

d 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.3 

Jordbonitet

Store 

rg 

Hannestofte 

Engestofte 

Helgeshøj 

Nørreskov 

Nørreskov 

Lymose 



Sletteskov 

Viekær 


Indtægten 

Hegningen 

Humlemose 

Rødehus 



Haveskov 

Tyskegård 


Fællesmose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Hydesby 

Hydeskov 

Hydeskovgård 

Kildemose 

Fyrrevænge 


Langgård 

Krusegård 

Thorsgård 


Studehave 

Studehavegård 

Lindegård 

Kejsergård 

Hiltgård 


Jordbonitet 

Holmeskov 

Huldegave 

holt 

Ellenæs 

Favrsted Skov 

e Bagskov 

Kartofte 

Olstrup 


Atterup Huse 

Engestofte 

Bakkehvile 

Udstolpe 

Kærhave 

Fogedsminde 

Østerlund 

Skalhøjgård 

Tømmerholt 

Slemminge 


Granly 

Skalhøj 


Kohavegård 


Bryggergård 

Højlund 

Geltofte 

Liselund 

Østergård 


Ellevang 


Østerby 


Brandstolpe 

Krongård 

Fjelde Skov 

Pilebo 

Ravnebanke 

Sorteby 

Søborg 

Viermosegård 


Rykkerup Skov 

Rykkerup 

Rosenlund 

Kragholt 

Kirkhøjgård 

Skelsnæs 

Skovby Bøgeskov 

Skovbyhus 

Søvang 

Hyernehus 

Ettehave Rode 

Fiskerhuset 


Teglskov 

Arvely 

Kongestolpe 

Worsåes Ø 

Vesterskov 

Hejrede 

Storskov 

Ettehave Skov 

Hejrede Sø 

Vesterkobbel 

Østerskov 

Hejmosegård 

Birket 


Sømod 

Sølund 

Ellegård 

Ettehavegård 

Solvang 


Kristinelund 

Ettehave 



Krattet 


Fælleseje 

Døllefjelde 

Langstedgård 

Dyrehave 



Svinekobbel 


Birkelund 



Frederikshus 

Bramsløkke 

Kårupvænge 

Langet Skov 

Lille Musse 

Engholm 

Tornsnap 



Lykkeseje 

Højene 

Frostrup Skov 

Klavsholm 

Karlslund 

Nøjsomhed 

Musse Mader 

Hestehave 

Nyholm 

Rommeseje 

Holteskov 

Skovbo 

Ugleholm 


Solvang 

Skovlund 


Alsø Skov 


Staverholm 

Ulriksdal 

Frostrupgård 

Pommergård 

Bunteshave 

Godsted 

Frostrup 


Nybrogård 

Godsø 

Tostrupgård 



Tjørnehøj 


Store Musse 

Bregninge 


Lindø 

Ebbershøj 

Knoldeholm 

Musse Mose 

Møllebakke 

Bregndal 

Margrethelund 

Alsøgård 

Skovly 

Stokkemose 


Bukkeholm 

Viemosegård 

Næsset 

Godstedgård 



Alsø 


Ebbesminde 


Langagergård 

Flintinge 

Toreby 

Jydegård 

Jydebo 

Skinnergård 

Engmosegård 

Åmarksgård 

Flintinge Å 

Stendalgård 

Fischersminde 

Møllegården 

Suhrsminde 

Stenhøjgård 


Sønderskov 

Gammelholm 

Buxbomstedet 

Sløsserup 

Fuglsang 

Frejlev Mose 

Birkebo 

Lienlund 

Hestekobbel 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Strandgård 

Rosenvold 

Borret 

Frederikseje 

Postgården 

Borretlund 

Nørrevang 


Iglekær 

Dalbækgård 

Maltbjerggård 

Skejten 

Baggrund 

Signaturer 

1 - Grovsandet jord 

2 - Finsandet jord 

3 - Lerblandet sandjord 

4 - Sandblandet lerjord 

5 - Lerjord 

6 - Svær og meget svær lerjord; silt 

7 - Humus 

8 - Speciel jordtype 



Kortet illustrerer jordklasseficeringen, 

der generelt er baseret på jordprøver 

udtaget i de øverste 20 cm. 

Ellelund 

Pommersminde 

Sløsse Mose 

Højgård 

Karlebygård 

Hesselholm 

Birkely 



Syttenbanken 

Tønnesminde 

Bankgård 

Tokkerup 



Frejlev Å 

Frejlev Slot 

Holmagergård 

Lavshave 

Skovagergård 

Margrethesminde Skottemarkegård 

Henriksminde 

Skottemarke 

Skovlund 


Sørup 

Bakkegård 

Sløsse Møllegård 

Friisesminde 

Sløsse 


Hulbækgård 

Karleby 

Karleby Huse 

Øster Ulslev 

Sømosegård 

Poulsminde 

Skårupgård 

Skårup 

Højvang 

Vestermose 

Brydebjerg 

Herritslev 

Grønnegade 

Grønnegård 

Bregninge 

Frederiksdal 

Kirke 

Lundbæk 

Underup 

Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Solbakken 

Birkedal 

Solvang 

Fuglevang 


Rågelunde 

Kettinge 

Landbogård 


Karensminde 

Skyttehøj 

Fogedgård 

Frejlev 

Bostoftegård 

Solstensgård 

Mallehøj 

Frejlev Skalkekors 


Eskemosegård 

Kildevanggård 

Råhøj 

Rennergård 


Bøge 

F 

Frejlev Østermark 




Store G 

Bøgelund 

Stilundgård 

Haslingsminde 

Råhøj 

Troelskær 

Henrikshøj 

Ellemosegård 

Ellemose 

Lågerup 

Åvang 

Flårup 

Kildegård 

Bagmose 

Tamrodsgård 

Tamrodshuse 

Dalbakkegård 

Vester Ulslev 

Øllebølle 

Granlund 

Korsvang 

Urehøj 

Lundagergård 

Kimersminde 

Erikspryd 

Kimergård 


Sølystgård 

Kettinge Sø 

Søby 

Lindegård 


Haslinggård 



Kampersminde 

Eskemose 

Søndergård 

Bækk 

Louisehøj 

Døjlergård 

Juulsgård 

Vestergård 

Klokkergård 

Havemosegård 

Rørgård 

Sønderhave 

Valtershåb 

Bækkeskovgård 


Egehøj 

Spidshuset 

Sofielund 

Vestermose 

Østervang 

Trehøje 

Junkergård 

Sandhus 

Søenggård 

Folehave 

Rørmose 

Rørmose Bæk 

Edelgave 

Flårupmelle 

Nygård 

Blunkegård 


Høvænge 

Ny Fredskov 

Langbjerg 

Skovgård 

Bregnholt 

Landkærgård 

Kallehave 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 

Kobakker 

Røde Enge 


Ålholm Mark 

Nystedskov 

Rørmosegård 


Brøndholt 

Bødkergård 

Billegård 

RODE 

Skovgård 

Klostermose 

orgplads 

Gammelkobbel 

Lærkeseje 

Strandbygård 


Dødemose 


Skovkær 

Pileskovgård 

Nørremose 


Rørsø 


Skovstræde 

Østermølle 

Korsbækgård 

Keldskov 

Handermelle 

Lantergård 

Sandager 

Lærkesminde 

Præsteskov 



Egholm Skov 


Egholm 

Eskehave 

Strandhøj 

Strandlykkegård 

Petersminde 


Stubberup 

Sofiehøj 


Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Klostergård 

Rosenvang 

The Cottage 


Birkely 

Køllevang 

Strandbogård 

Vantoregård 

Kempegård 

Boesgård 

Høeghsgård 

Mårbæk 

Storesø 

Lillesø 

Sølyst 


Vantore 

Vantore Kirke 

Annalyst 

Birkelund 

Ramshol 

Dato: 

24.08.2006 

Udført af: 

BRK 

Kalveholm 

Lindholm 

Odderbæk 

Strandlyst 



Holtely 

Tvendekilde 

Engsgård 

Tåge 

Skala 

1:60.000 

Bilag: 3.3 

Hylleholm 

Dunmosegård 

indlev Fæland 

Ishøj 

Tjørneholm 


yskov 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.4 

Afgrøder og N-overskud

Store 

rg 

Hannestofte 

Engestofte 

Helgeshøj 

Nørreskov 

Nørreskov 

Lymose 



Sletteskov 

Viekær 


Indtægten 

Hegningen 

Humlemose 

Rødehus 



Haveskov 

Tyskegård 


Fællesmose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Hydesby 

Hydeskov 

Hydeskovgård 

Kildemose 

Fyrrevænge 


Langgård 

Krusegård 

Thorsgård 


Studehave 


Lindegård 

Kejsergård 

Hiltgård 


Afgrøder & N-overskud 

Holmeskov 

Huldegave 

holt 

Ellenæs 

Favrsted Skov 

e Bagskov 

Kartofte 

Olstrup 


Atterup Huse 

Engestofte 

Bakkehvile 

Udstolpe 

Kærhave 

Fogedsminde 

Østerlund 

Skalhøjgård 

Tømmerholt 

Slemminge 


Granly 

Skalhøj 


Kohavegård 


Bryggergård 

Højlund 

Geltofte 

Liselund 

Østergård 


Ellevang 


Østerby 


Brandstolpe 

Krongård 

Fjelde Skov 

Pilebo 

Ravnebanke 

Sorteby 

Søborg 

Viermosegård 


Rykkerup Skov 

Rykkerup 

Rosenlund 

Kragholt 

Kirkhøjgård 

Skelsnæs 

Skovby Bøgeskov 

Skovbyhus 

Søvang 

Hyernehus 

Ettehave Rode 

Fiskerhuset 


Teglskov 

Arvely 

Kongestolpe 

Worsåes Ø 

Vesterskov 

Hejrede 

Storskov 

Ettehave Skov 

Hejrede Sø 

Vesterkobbel 

Østerskov 

Hejmosegård 

Birket 


Sømod 

Sølund 

Ellegård 

Ettehavegård 

Solvang 


Kristinelund 

Ettehave 



Krattet 


Fælleseje 

Døllefjelde 

Langstedgård 

Dyrehave 



Svinekobbel 


Birkelund 



Frederikshus 

Bramsløkke 

Kårupvænge 

Langet Skov 

Lille Musse 

Engholm 

Tornsnap 



Lykkeseje 

Højene 

Frostrup Skov 

Klavsholm 

Karlslund 

Nøjsomhed 

Musse Mader 

Hestehave 

Nyholm 

Rommeseje 

Holteskov 

Skovbo 

Ugleholm 


Solvang 

Skovlund 


Alsø Skov 


Staverholm 

Ulriksdal 

Frostrupgård 

Pommergård 

Bunteshave 

Godsted 

Frostrup 


Nybrogård 

Godsø 

Tostrupgård 



Tjørnehøj 


Store Musse 

Bregninge 


Lindø 

Ebbershøj 

Knoldeholm 

Musse Mose 

Møllebakke 

Bregndal 

Margrethelund 


Ebbesminde 


Langagergård 

Flintinge 

Fischersminde 


Sønderskov 

Buxbomstedet 

Sløsserup 

Birkebo 

Lienlund 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Rosenvold 

Toreby 

Jydegård 

Jydebo 

Skinnergård 

Engmosegård 

Åmarksgård 

Flintinge Å 

Stendalgård 

Møllegården 

Suhrsminde 

Stenhøjgård 

Gammelholm 

Fuglsang 

Frejlev Mose 

Hestekobbel 

Strandgård 

Iglekær 

Dalbækgård 


Skejten 

Signaturer 

Afgrøder i 2005 (ha) 

100 

50 

10 

Vårafgrøder 

Vinterafgrøder 

Rodfrugter 

Græs & kløver 

Flerårige afgrøder 

Andet 

N-overskud 2004 (kg N/ha) 

> 50 

30 til 50 

10 til 30 

< 10 




Lavshave 

Skovagergård 

Åvang 

Flårup 

Kildegård 

Alsøgård 

Viemosegård 

Alsø 

Ellelund Pommersminde 



Henriksminde 

Skottemarke 

Skovlund 

Dalbakkegård 

Bagmose 

Tamrodsgård 

Tamrodshuse 

Stokkemose 

Næsset 

Sørup 

Bakkegård 

Vester Ulslev 

Sløsse Mose 


Friisesminde 

Sløsse 

Øllebølle 


Godstedgård 


Højgård 

Karlebygård 

Hulbækgård 

Karleby 

Hesselholm 

Karleby Huse 

Øster Ulslev 

Sømosegård 

Troelskær 

Urehøj 

Korsvang 

Granlund 

Poulsminde 

Lundagergård 

Kimersminde 



Syttenbanken 

Birkely Kirkemark Gårde 


Skårupgård Brydebjerg 

Grønnegård 

Bregninge 

Frederiksdal 

Kirke 

Skårup 

Grønnegade 

Lundbæk 

Underup 

Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Højvang 

Vestermose 

Herritslev 

Ellemosegård 

Lågerup 

Ellemose 

Henrikshøj 

Erikspryd 

Kimergård 


Tønnesminde 

Bankgård 

Solbakken 

Skovly 

Bukkeholm 

Tokkerup 


Solvang 

Fuglevang 


Birkedal 

Sølystgård 

Kettinge Sø 

Søby 

Rågelunde 

Kettinge 

Lindegård 


Landbogård 


Haslinggård 


Postgården 

Nørrevang 


Karensminde 


Borret 

Borretlund 


Frejlev Å 

Skyttehøj 

Fogedgård 

Frejlev 

Bostoftegård 

Solstensgård 

Mallehøj 



Eskemosegård 


Råhøj 

Rennergård 

Råhøj 

Kampersminde 

Frederikseje 

Frejlev Slot 

Holmagergård 


Bøge 

F 





Store G 

Bøgelund 

Stilundgård 

Haslingsminde 

Søndergård 

Eskemose 

Bækk 

Baggrund 

Cirkeldiagrammerne illustrerer for hver markblok, 

hvor stort et areal, jordbrugerne har indberettet 

med de respektive afgrøder - her inddelt i grupper. 

Beregningen tager udgangspunkt i informationerne 

i GLR - det generelle landbrugsregister. 

Markblokkene er farvegradueret efter hvor stort 

et N-overskud, de har. Gødningsforbruget er hentet 

fra gødningsregnskaberne, mens høst og andre poster 

er baseret på normtal. 

Louisehøj 

Døjlergård 

Juulsgård 

Vestergård 

Klokkergård 

Havemosegård 

Rørgård 

Sønderhave 

Valtershåb 



Egehøj 

Spidshuset 

Sofielund 

Vestermose 

Østervang 

Trehøje 

Junkergård 

Sandhus 

Søenggård 

Folehave 

Rørmose 

Rørmose Bæk 

Edelgave 

Flårupmelle 

Nygård 

Blunkegård 


Høvænge 

Ny Fredskov 

Langbjerg 

Skovgård 

Bregnholt 

Landkærgård 

Kallehave 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 

Kobakker 

Røde Enge 


Ålholm Mark 

Nystedskov 

Rørmosegård 


Brøndholt 

Bødkergård 

Billegård 

RODE 

Skovgård 

Klostermose 

orgplads 

Gammelkobbel 

Lærkeseje 

Strandbygård 


Dødemose 


Skovkær 

Pileskovgård 

Nørremose 


Rørsø 


Skovstræde 

Østermølle 

Korsbækgård 

Keldskov 

Handermelle 

Lantergård 

Sandager 

Lærkesminde 

Præsteskov 



Egholm Skov 


Egholm 

Eskehave 

Strandhøj 


Petersminde 


Stubberup 

Sofiehøj 


Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Klostergård 

Rosenvang 

The Cottage 


Birkely 

Køllevang 

Strandbogård 

Vantoregård 

Kempegård 

Boesgård 

Høeghsgård 

Mårbæk 

Storesø 

Lillesø 

Sølyst 


Vantore 

Vantore Kirke 

Annalyst 

Birkelund 

Ramshol 

Dato: 

10.05.2006 

Udført af: 

CFA 

Kalveholm 

Lindholm 

Odderbæk 

Strandlyst 



Holtely 

Tvendekilde 

Engsgård 

Tåge 

Skala 

1:60.000 

Bilag: 3.4 

Hylleholm 

Dunmosegård 


Ishøj 

Tjørneholm 


yskov 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.5 

Husdyrproduktion

Store 

rg 

Hannestofte 

Engestofte 

Helgeshøj 

Nørreskov 

Nørreskov 

Lymose 



Sletteskov 

Viekær 


Indtægten 

Hegningen 

Humlemose 

Rødehus 



Haveskov 

Tyskegård 


Fællesmose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Hydesby 

Hydeskov 

Hydeskovgård 

Kildemose 

Fyrrevænge 


Langgård 

Krusegård 

Thorsgård 


Studehave 


Lindegård 

Kejsergård 

Hiltgård 


Husdyrproduktion 

Holmeskov 

Huldegave 

holt 

Ellenæs 

Favrsted Skov 

e Bagskov 

Kartofte 

Olstrup 


Atterup Huse 

Skelsnæs 

Skovby 

Skovbyhus 

Fiskerhuset 

Worsåes Ø 

Storskov 

Engestofte 



Ravnebanke 

Bøgeskov 

Hejrede Sø 

Sømod 


Svinekobbel 

Frederikshus 

Tornsnap 

Alsø Skov 

Staverholm 

Ulriksdal 

Bunteshave 


Bakkehvile 

Ellevang 

Søborg 

Søvang 

Hejrede 

Hejmosegård 

Sølund 


Kårupvænge 

Nyholm 

Skovlund 

Godsted 


Udstolpe 

Kærhave 

Fogedsminde 

Østerlund 

Skalhøjgård 

Tømmerholt 

Slemminge 

Granly 

Skalhøj 

Kohavegård 


Bryggergård 

Højlund 

Geltofte 

Liselund 

Østergård 



Østerby 


Brandstolpe 

Krongård 

Fjelde Skov 

Pilebo 

Sorteby 

Viermosegård 


Rykkerup Skov 

Rykkerup 

Rosenlund 

Kragholt 

Kirkhøjgård 

Hyernehus 

Ettehave Rode 


Teglskov 

Arvely 

Kongestolpe 

Vesterskov 

Ettehave Skov 

Vesterkobbel 

Østerskov 

Birket 


Ellegård 

Ettehavegård 

Solvang 


Kristinelund 

Ettehave 


Krattet 

Fælleseje 

Døllefjelde 

Langstedgård 

Dyrehave 




Birkelund 



Bramsløkke 

Langet Skov 

Lille Musse 

Engholm 



Lykkeseje 

Højene 

Frostrup Skov 

Klavsholm 

Karlslund 

Nøjsomhed 

Musse Mader 

Hestehave 

Rommeseje 

Holteskov 

Skovbo 

Ugleholm 


Solvang 



Frostrupgård 

Pommergård 

Frostrup 


Nybrogård 

Godsø 

Tostrupgård 


Tjørnehøj 

Store Musse 

Bregninge 


Lindø 

Ebbershøj 

Knoldeholm 

Musse Mose 

Møllebakke 

Bregndal 

Margrethelund 

Ebbesminde 


Langagergård 

Flintinge 

Fischersminde 


Sønderskov 

Buxbomstedet 


Jydegård 

Jydebo 

Toreby 

Skinnergård 

Engmosegård 

Åmarksgård 

Flintinge Å 

Stendalgård 

Møllegården 

Suhrsminde 

Stenhøjgård 

Gammelholm 

Sløsserup 

Fuglsang 

Frejlev Mose 

Birkebo 

Lienlund 

Hestekobbel 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Strandgård 

Rosenvold 

Iglekær 

Dalbækgård 


Skejten 

Signaturer 

Antal dyreenheder 

1.000 

500 

100 

Kvæg 

Svin 

Andet 

Dyretæthed for bedrifter (DE/ha) 

0 til 0,1 

0,1 til 0,5 

0,5 til 1 

1 til 2 

2 til 5 

VVM-screening/-redegørelse 




Lavshave 

Skovagergård 

Åvang 

Flårup 

Kildegård 

Sofielund 

Viemosegård 

Alsø 

Ellelund 



Henriksminde 

Skottemarke 

Alsøgård 

Pommersminde 

Skovlund 

Dalbakkegård 

Bagmose 

Tamrodsgård 

Tamrodshuse 

Vestermose 

Stokkemose 

Næsset 

Sørup 

Bakkegård 

Vester Ulslev 

Sløsse Mose 


Friisesminde 

Sløsse 

Øllebølle 


Godstedgård 


Højgård 

Hesselholm 

Karlebygård 

Hulbækgård 

Karleby 

Karleby Huse 

Øster Ulslev 

Sømosegård 

Troelskær 

Urehøj 

Korsvang 

Granlund 

Juulsgård 

Døjlergård 

Louisehøj 

Poulsminde 

Kimersminde 

Lundagergård 

Egehøj 



Syttenbanken 

Tønnesminde 

Birkely Kirkemark Gårde 


Bankgård 

Skårupgård Brydebjerg 

Grønnegård 

Bregninge 

Frederiksdal 

Kirke 

Skårup 

Grønnegade 

Solbakken 

Lundbæk 

Underup 

Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Højvang 

Vestermose 

Herritslev 

Ellemosegård 

Lågerup 

Ellemose 

Henrikshøj 

Erikspryd 

Kimergård 


Rørgård 

Vestergård 

Klokkergård 

Havemosegård 

Østervang 

Junkergård 

Søenggård 

Sandhus 

Folehave 

Trehøje 

Skovly 

Bukkeholm 

Postgården 

Nørrevang 

Tokkerup 

Solvang 

Fuglevang 


Birkedal 

Sølystgård 

Kettinge Sø 

Søby 

Rågelunde 

Kettinge 

Lindegård 



Landbogård 


Karensminde 



Haslinggård 



Sønderhave 


Valtershåb 

Borret 

Frederikseje 

Borretlund 


Frejlev Slot 

Holmagergård 

Frejlev Å 


Skyttehøj 

Bøge 

Fogedgård 

Bostoftegård 

Frejlev 

Solstensgård 

Mallehøj 







Store G 

Bøgelund 

Eskemosegård 

Stilundgård 

Råhøj 

Haslingsminde 

Rennergård 

Råhøj 

Søndergård 

Eskemose 

Kampersminde 

Bækk 


Spidshuset 

Rørmose Bæk 

Rørmose 

F 

Baggrund 

Opgørelsen af husdyrproduktionen på de enkelte 

ejendomme er baseret på oplysninger fra det centrale 

husdyrbrugsregister (CHR) for 2005. Som gennemsnit 

for markblokkene er husdyrtætheden 

illustreret. 

Beregningen er her baseret på oplysninger om 

det faktiske forbrug af organisk gødning fra 

gødningsregnskaberne - det er antaget, at 

1 DE svarer til 100 kg N uanset dyreart. 

Der er taget udgangspunkt i bedrifternes samlede 

arealangivelse i gødningsre 

Edelgave 

Flårupmelle 

Nygård 

Blunkegård 


Høvænge 

Ny Fredskov 

Langbjerg 

Skovgård 

Bregnholt 

Landkærgård 

Kallehave 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 

Kobakker 

Røde Enge 


Ålholm Mark 

Nystedskov 

Rørmosegård 


Brøndholt 

Bødkergård 

Billegård 

RODE 

Skovgård 

Klostermose 

orgplads 

Gammelkobbel 

Lærkeseje 

Strandbygård 


Dødemose 


Skovkær 

Pileskovgård 

Nørremose 


Rørsø 


Skovstræde 

Østermølle 

Korsbækgård 

Keldskov 

Handermelle 

Lantergård 

Sandager 

Lærkesminde 

Præsteskov 



Egholm Skov 


Egholm 

Eskehave 

Strandhøj 


Petersminde 


Stubberup 

Sofiehøj 


Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Klostergård 

Rosenvang 

The Cottage 


Birkely 

Køllevang 

Strandbogård 

Vantoregård 

Kempegård 

Boesgård 

Høeghsgård 

Mårbæk 

Storesø 

Lillesø 

Sølyst 


Vantore 

Vantore Kirke 

Annalyst 

Birkelund 

Ramshol 

Dato: 

10.05.2006 

Udført af: 

CFA 

Kalveholm 

Lindholm 

Odderbæk 

Strandlyst 



Holtely 

Tvendekilde 

Engsgård 

Tåge 

Skala 

1:60.000 

Bilag: 3.5 

Hylleholm 

Dunmosegård 


Ishøj 

Tjørneholm 


yskov 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.6 

Punktkilder – TOP10DK

Store Skåne 

Hannestofte 

Engestofte 

Helgeshøj 

Lymose 


Sletteskov 

Viekær 

Indtægten 


Humlemose 



Tyskegård 

Kartofte 


Fællesmose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Hydesby 

Hydeskovgård 

Kildemose 

Fyrrevænge 


Langgård 

Thorsgård 



Lindegård 

Jydegård 

Hiltgård 

Jydebo 

Inde 


Punktkilder fra TOP10DK 

Olstrup 


Holmeskov 

Engestofte 



Bakkehvile 

Udstolpe 

Atterup Huse 


Højlund 

Slemminge 

Kærhave 

Østerlund 

Skalhøjgård 

Fogedsminde 

Skalhøj 

Granly 

Kohavegård 

Tømmerholt 

Bryggergård 

Toreby 

Skinnergård 

Iglekær 

Signaturer 

Skelsnæs 

Skovby 

Skovbyhus 

Fiskerhuset 

Ravnebanke 

Bøgeskov 

Ellevang 

Søborg 

Søvang 

Pilebo 

Kirkhøjgård 

Arvely 

Brandstolpe 

Ettehave Rode 

Østergård 

Østerby 

Krongård 

Sorteby 

Kongestolpe 

Liselund 


Hannestedgård 

Hyernehus 


Fjelde 

Fjelde Skov 

Rykkerup Skov 


Viermosegård 

Rykkerup 

Geltofte 

Rosenlund 

Kragholt 

Teglskov 


Ebbesminde 


Langagergård 

Flintinge 

Fischersminde 

Stendalgård 

Engmosegård 

Flintinge Å 

Møllegården 

Suhrsminde 

Åmarksgård 

Dalbækgård 


Engk 

Gartneri 

Kirkegård 

Sportsanlæg 

egave 

Storskov 

Worsåes Ø 

Hejrede Sø 

Sømod 

Hejmosegård 

Sølund 

Hejrede 

Ettehavegård 

Ettehave 

Ettehave Skov 


Vesterkobbel 

Vesterskov 


Ellegård 

Solvang 

Kristinelund 

Birket 

Østerskov 

Sønderskov 


Stenhøjgård 

Industrianlæg 




Krattet 

lenæs 

vrsted Skov 

v 

Alsø Skov 

Bunteshave 

Svinekobbel 

Frederikshus 

Tornsnap 

Staverholm 


Lindø 

Ulriksdal 

Kårupvænge 

Skovlund 

Godsted 


Nyholm 

Højene 

Ugleholm 

Pommergård 


Møllebakke 

Godsø 

Fælleseje 

Birkelund 

Lille Musse 

Engholm 

Nøjsomhed 

Musse Mose 

Dyrehave 


Bramsløkke 


Tjørnehøj 

Store Musse 

Højbakkegård 


Musse Mader 

Rommeseje 


Nybrogård 

Karlslund 

Tostrupgård 

Døllefjelde 

Bregndal 

Langstedgård 




Klavsholm 

Bregninge 

Ebbershøj 

Margrethelund 

Lykkeseje 



Langet Skov 

Frostrup Skov 

Hestehave 

Holteskov 

Skovbo 

Solvang 



Frostrupgård 

Frostrup 


Knoldeholm 

Sløsserup 

Buxbomstedet 

Birkebo 

Lienlund 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Rosenvold 

Frejlev Mose 

Hestekobbel 

Gammelholm 

Fuglsang 

Strandgård 

Skejten 



Baggrund 

Lavshave 

Skovagergård 

Viemosegård 

Alsø 

Ellelund 



Henriksminde 

Skottemarke 

Alsøgård 

Pommersminde 

Skovlund 


Næsset 

Stokkemose 

Sørup 

Bakkegård 

Sløsse Mose 


Friisesminde 

Sløsse 


Godstedgård 


Højgård 

Karlebygård 

Hulbækgård 

Karleby 

Hesselholm 

Karleby Huse 

Øster Ulslev 

Sømosegård 

Poulsminde 


Skårupgård 

Skårup 

Højvang 

Vestermose 

Birkely 

Brydebjerg 

Herritslev 


Kildedal 

Blandshavegård 

Grønnegade 

Syttenbanken 

Grønnegård 

Bregninge 

Frederiksdal 

Kirke 

Lundbæk 

Underup 

Solhøj 

Stenrisgård 


Torup Gårde 

Tønnesminde 

Bankgård 

Solbakken 

Skovly 

Bukkeholm 

Tokkerup 

Solvang 

Fuglevang 


Birkedal 

Rågelunde 

Kettinge 



Landbogård 

Postgården 

Nørrevang 


Karensminde 

Skyttehøj 

Fogedgård 

Frejlev 

Borret 

Borretlund 


Frejlev Å 

Bostoftegård 

Solstensgård 


Eskemosegård 


Råhøj 

Frederikseje 

Frejlev Slot 

Holmagergård 


Mallehøj 



Østervang 




Stilundgård 

Rennergård 

Bøget 

Frejle 

Store Guldhøj 

Bøgelund 

Lille Guldh 

S 

Haslingsminde 

Kortet viser placeringen af anlæg, hvor 

man kan forvente en risiko for forurening 

med pesticider. 

Datagrundlaget er korttemaer fra Kort & 

Matrikelstyrelsens TOP10 DK. 

Råhøj 

Åvang 

Flårup 

Kildegård 

Sofielund 

Bagmose 

Tamrodsgård 

Tamrodshuse 

Vestermose 

Dalbakkegård 

Vester Ulslev 

Øllebølle 

Louisehøj 

Troelskær 

Korsvang 

Granlund 

Urehøj 

Døjlergård 

Juulsgård 

Kimersminde 

Lundagergård 

Egehøj 

Henrikshøj 

Erikspryd 

Vestergård 

Klokkergård 

Østervang 

Ellemosegård 

Kimergård 

Havemosegård 

Ellemose 

Trehøje 

Lågerup 


Rørgård 

Junkergård 

Sandhus 

Søenggård 

Folehave 

Sølystgård 

Søby 

Kettinge Sø 

Lindegård 


Haslinggård 



Sønderhave 


Valtershåb 

Søndergård 

Eskemose 

Kampersminde 


Spidshuset 

Rørmose 

Rørmose Bæk 

Bækkesk 

Det skal understreges, at andre virksomhedstyper, 

der ikke fremgår af TOP10DK, 

indebærer en lignende risiko. Det kunne 

fx være frugtplantager og landbrug. 

Edelgave 

Flårupmelle 

Nygård 

Blunkegård 

Høvænge 


Ny Fredskov 

Langbjerg 

Skovgård 

Bregnholt 

Landkærgård 

Kallehave 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 

Kobakker 

Røde Enge 


Ålholm Mark 

Nystedskov 

Rørmosegård 


Brøndholt 

Bødkergård 

Billegård 

RODEN S 

Skovgård 

Klostermose 

Gammelkobbel 

Lærkeseje 

Strandbygård 


Dødemose 


Skovkær 

Pileskovgård 

Nørremose 


Rørsø 


Skovstræde 

Østermølle 

Korsbækgård 

Korsb 

Keldskov 

Handermelle 

Sandager 

Lærkesminde 

Præsteskov 


Egholm Skov 


Egholm 


Petersminde 

Strandhøj 


Stubberup 

Sofiehøj 


Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Klostergård 


Køllevang 

Vantoregård 

Høeghsgård 

Kempegård 

Boesgård 


Vantore 

Vantore Kirke 

Annalyst 

Birkelund 

Lantergård 

Hylleholm 

Kalveholm 


Eskehave 

Lindholm 

Rosenvang 

The Cottage 

Birkely 

Strandbogård 

Lillesø 

Odderbæk 


Sølyst 

Strandlyst 



Holtely 

Tvendekilde 

Engsgård 

Ramsholt 

Tågensegård 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 3.6 

mosegård 

æland Ishøj 

Tjørneholm 


0 3.000m 6.000m

Bilag 3.7 

Opfyldte vandhuller

Store 

Hannestofte 

Engestofte 

Helgeshøj 

Lymose 


Sletteskov 

Viekær 


Indtægten 

Hegningen 

Humlemose 

Rødehus 



Tyskegård 


Fællesmose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Hydesby 

Hydeskov 

Hydeskovgård 

Kildemose 

Fyrrevænge 


Langgård 

Krusegård 

Thorsgård 


Lindegård 

Hiltgård 


Opfyldte vandhuller 

Kartofte 


Jydegård 

Jydebo 

Olstrup 

Holmeskov 


Engestofte 



Bakkehvile 

Udstolpe 

Atterup Huse 


Højlund 

Slemminge 

Kærhave 

Østerlund 

Skalhøjgård 

Skalhøj 

Fogedsminde 

Granly 

Kohavegård 

Tømmerholt 

Bryggergård 

Toreby 

Skinnergård 

Iglekær 

Signaturer 

Huldegave 

Skelsnæs 

Storskov 

Skovby 

Skovbyhus 

Fiskerhuset 

Worsåes Ø 

Ravnebanke 

Bøgeskov 

Hejrede Sø 

Sømod 

Ellevang 

Pilebo 

Søborg 

Kirkhøjgård 

Søvang 

Arvely 

Hejmosegård 

Sølund 

Hejrede 

Brandstolpe 

Ettehave Rode 

Ettehavegård 

Østergård 

Østerby 

Krongård 

Ettehave Skov 

Ettehave 

Sorteby 


Kongestolpe 

Liselund 



Hyernehus 


Vesterkobbel 

Fjelde 

Fjelde Skov 

Vesterskov 

Rykkerup Skov 

Ellegård 



Viermosegård 

Rykkerup 

Solvang 

Geltofte 

Rosenlund 

Kragholt 

Kristinelund 

Birket 

Teglskov 

Østerskov 


Sønderskov 

Ebbesminde 


Langagergård 

Flintinge 

Fischersminde 


Stendalgård 

Engmosegård 

Flintinge Å 

Møllegården 

Suhrsminde 

Stenhøjgård 

Åmarksgård 

Dalbækgård 


Opfyldt vandhul 


Indvindingsoplande til større 

vandværker 




Krattet 

Ellenæs 

Favrsted Skov 

agskov 

Alsø Skov 

Bunteshave 

Svinekobbel 

Frederikshus 

Tornsnap 

Staverholm 


Lindø 

Ulriksdal 

Kårupvænge 

Skovlund 

Godsted 


Nyholm 

Højene 

Ugleholm 

Pommergård 


Godsø 

Fælleseje 

Birkelund 

Lille Musse 

Engholm 

Nøjsomhed 

Dyrehave 


Tjørnehøj 


Bramsløkke 

Store Musse 



Musse Mader 

Rommeseje 


Nybrogård 

Karlslund 

Tostrupgård 

Døllefjelde 

Langstedgård 




Klavsholm 

Bregninge 

Ebbershøj 

Lykkeseje 



Langet Skov 

Frostrup Skov 

Hestehave 

Holteskov 

Skovbo 

Solvang 



Frostrupgård 

Frostrup 


Knoldeholm 

Sløsserup 

Birkebo 

Buxbomstedet 

Lienlund 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Frejlev Mose 

Hestekobbel 

Strandgård 

Gammelholm 

Fuglsang 

Skejten 

Baggrund 

Vandhullerne er kortlagt ud fra målebordsbade 

fra 1946. 

Møllebakke 

Musse Mose 

Bregndal 

Margrethelund 

Rosenvold 

Alsøgård 

Viemosegård 

Alsø 

Næsset 

Stokkemose 

Godstedgård 




Bukkeholm 

Skovly 

Postgården 

Nørrevang 

Borret 

Borretlund 


Frederikseje 

Ellelund 

Pommersminde 

Sløsse Mose 

Højgård 

Karlebygård 

Hesselholm 

Birkely 


Kildedal 


Syttenbanken 

Tønnesminde 

Bankgård 

Tokkerup 



Frejlev Å 

Frejlev Slot 

Holmagergård 

Lavshave 

Skovagergård 



Henriksminde 

Skottemarke 

Skovlund 


Bakkegård 

Sørup 


Friisesminde 

Sløsse 


Hulbækgård 

Karleby 

Karleby Huse 

Øster Ulslev 

Sømosegård 

Poulsminde 

Skårupgård 

Skårup 

Højvang 

Vestermose 

Brydebjerg 

Herritslev 

Grønnegade 

Grønnegård 

Bregninge 

Frederiksdal 

Kirke 

Lundbæk 

Underup 

Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Solbakken 

Birkedal 

Solvang 

Fuglevang 


Rågelunde 

Kettinge 


Landbogård 

Karensminde 

Skyttehøj 

Fogedgård 

Frejlev 


Bostoftegård 

Solstensgård 

Mallehøj 



Eskemosegård 

Råhøj 

Rennergård 



Østervang 




Stilundgård 

Bøge 

F 

Store Gu 

Bøgelund 

Haslingsminde 

Råhøj 

Troelskær 

Henrikshøj 

Ellemosegård 

Ellemose 

Lågerup 

Åvang 

Flårup 

Kildegård 

Tamrodsgård 

Bagmose 

Tamrodshuse 

Dalbakkegård 

Vester Ulslev 

Øllebølle 

Korsvang 

Granlund 

Urehøj 

Lundagergård 

Kimersminde 

Erikspryd 

Kimergård 


Sølystgård 

Søby 

Kettinge Sø 

Lindegård 


Haslinggård 



Kampersminde 

Eskemose 

Søndergård 

Bækk 

Louisehøj 

Døjlergård 

Juulsgård 

Vestergård 

Klokkergård 

Havemosegård 

Rørgård 

Sønderhave 

Valtershåb 



Egehøj 

Spidshuset 

Sofielund 

Vestermose 

Østervang 

Trehøje 

Junkergård 

Sandhus 

Søenggård 

Folehave 

Rørmose 

Rørmose Bæk 

Edelgave 

Flårupmelle 

Nygård 

Blunkegård 

Høvænge 


Ny Fredskov 

Langbjerg 

Skovgård 

Bregnholt 

Landkærgård 

Kallehave 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 

Kobakker 

Røde Enge 


Ålholm Mark 

Nystedskov 

Rørmosegård 


Brøndholt 

Bødkergård 

Billegård 

RODE 

Skovgård 

Klostermose 

plads 

Gammelkobbel 

Lærkeseje 

Strandbygård 


Dødemose 


Skovkær 

Pileskovgård 

Nørremose 


Rørsø 


Skovstræde 

Østermølle 

Korsbækgård 

Keldskov 

Handermelle 

Sandager 

Lærkesminde 

Præsteskov 


Egholm Skov 


Egholm 


Petersminde 

Strandhøj 


Stubberup 

Sofiehøj 


Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Klostergård 


Køllevang 

Vantoregård 

Høeghsgård 

Kempegård 

Boesgård 

Mårbæk 

Storesø 

Vantore 

Vantore Kirke 

Annalyst 

Birkelund 

Lantergård 

Hylleholm 

Kalveholm 


Eskehave 

Lindholm 

Rosenvang 

The Cottage 

Birkely 

Strandbogård 

Lillesø 


Odderbæk 

Sølyst 

Strandlyst 



Holtely 

Tvendekilde 

Ramsholt 

Engsgård 

Tågens 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 3.7 

Dunmosegård 

dlev Fæland Ishøj 

Tjørneholm 


kov 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.8 

Råstofgrave – oversigt


Råstoffer - oversigt 

Signaturer 

Interesseområde udlagt i 

Regionplan 2005-2017 

Graveområde udlagt i 

Regionplan 2005-2017 

Detaljeret beskrivelse af områder i 

Bilag 3.9, Bilag 3.10 og i rapport. 

Udsnit beskrevet i Bilag 3.9 og 3.10 




Baggrund 

Kortet illustrerer de overordnede udpegninger 

for råstofgravningen, sådan 

som de er udstukket efter Storstrøms Amts 

Regionplan for 2005-2017. 

Derudover er vist områder, der er nærmere 

beskrevet i Bilag 3.7 og Bilag 3.8. 

Dato: 

07.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

CAS/WT 

Bilag: 3.8 

0 3.000m 6.000m

Bilag 3.9 

Råstrofgrave – St. Musse

Birkelund 

Lille Musse 

Bramsløkke 



Døllefjelde 


Råstoffer - Store Musse 

Afsluttet grusgrav 


(udløb tilladelse 1977). 

Fiskesøer. 

Afsluttet grusgrav (1980). Landbrug. 

Signaturer 

Nuværende og tidligere råstofgrave 

Nøjsomhed Grusgrav under efterbehandling. 

Vilkår om ikke pesticider m.v. 

Restgravning - efterbehandles snarest. 


16 

17 

19 

18 

3 

2 

4 

Musse Mader 

Afsluttet grusgrav. Landbrug med sø. 

Karlslund 

Grusgrav Rommeseje under efterbehandling. 

Vilkår om ikke pesticider. 


Tofte 

Klavsh 

1 Evt. reference til rapporttekst 




Grusgrav under efterbehandling. 


5 

Afsluttet grusgrav (1988). 

Put & Take - sø, opfyldning, slambassin m.v. 

V2 kortlagt: Fyldplads St. Musse. 


Bl.a. opfyldt med matr. fra amtsvej v. Maribo 

Tjørnehøj 

Afsluttet grusgrav. 

Ekstensivt landbrug. 

Potentielt forurenet del af gl. grusgrav. 

9 

15 10 

Musse Gravesø Mose opfyldt med forurenet jord. 

12 

Afsluttet grusgrav - 

restgravning som afværge. Sø. 

11 


13 

7 

Store Musse 

8 

14 

6 

1 

Nybrogård Oparbejdning af materiale 

plus oplagsplads 

Tostrupgård 

Oparbejdning af materialer + 

nedknusning af matr. udefra + oplag 

Ca. placering af opfyldt mergelgrav. 

Er formentlig fjernet efter gældende regler. 

Aktiv grusgrav. Bliver efterbehandlet 

til landbrug med sø mod nord. 

Afsluttet råstofgrav (1980). 

Landbrug - ikke gravet på hele arealet. 

Bregndal 

20 

Bregninge 

E 

Baggrund 

Kortet viser placeringen af igangværende 

og tidligere råstofgrave i St. Musse-området. 

Huse 


Ekstensivt landbrug. 

Ikke gravet på hele arealet. 

Poulsminde 



Skårupgård 

Skårup 

V2 kortlagt: Olietanklager 

Birkely (ingen sammenhæng med grusgravsaktivitet) 

Kirkemark Kildedal Gårde 


Brydebjerg 

Grønnegade 

Afsluttet råstofgrav (1979/82). 

Landbrug. Foto viser lidt "rod"/opfyld. 

Syttenbanken 

21 

Afsluttet råstofgrav. Denne del har været 

gravet. Kan være Grønnegård opfyldt med jord, halm og 

Bregninge Kirke affald 

Frederiksdal 

22 


Tønne 

Solba 

Dato: 

02.08.2006 

Skala 

1:15.000 

Udført af: 

Ulla Petersen, STAM 

Bilag: 3.9 

ev 

Højvang 

Stenrisgård 

Underup 

Lundbæk 

Solhøj 

Torup Gårde 

ård 

Vestermose 

Herritslev 

0 750 m 1.500 m

Bilag 3.10 Råstofgrave – Ketting-Nysted

Landbrug. Foto viser lidt rod /opfyld. 

Stenrisgård 

Ellemose 

Underup 


Efterbehandlet til landbrugsmæssig 

dyrkning. 

36 

Lundbæk 

Solhøj 

Torup Gårde 

Lågerup 

Rørgård 

V2 kortlagt: Losseplads ved 

Trehøje etableret i gl. grusgrav 

gravet gør råstofloven (1972). 

35 

37 

Junkergård 

Trehøje 

Sandhus 


Rekreativt område. Edelgave 

Birkedal 25 


Fabriksareal, landbrug og søer. 

Der er sket opfyldning med betonbrokker. 


Sølystgård 

Mallehavegård Der har muligvis ikke været gravet på dette areal. 

Søenggård 

24 

Folehave 

Kettinge Sø 

26 

Fuglevang 

Rågelunde 

Afsluttet grusgrav (1988). Afsluttet grusgrav (1980). 

Der er kun gravet på en del af arealet. Landbrugsmæssig dyrkning. 

23 

Grusgrav Kettinge under Mølle efterbehandling. 

Tidl. frugtplantage (rapport). 

Der er deponeret pesticidforurenet jord. 

Søby 

Lindegård 

Aktiv grusgrav. Vilkår om ikke 

pesticider m.v. er tinglyst. 


Arealet henligger med bunker og søer. 

Kettinge 

27 

28 

29 

30 31 

32 


Landbogård 


Afsluttet grusgrav (2000). Karensminde 

Søer/landbrug. Der er givet disp. 

til at modtage jord fra vindmøllefundam. 


Landbrugsmæssig Sønderhavegård dyrkning. 

Den sydlige del har ikke været gravet. 

Haslinggård Afsluttet grusgrav (2000). 

Søer/landbrug. 

Der er givet disp. til at modtage 

jord fra vindmøllefundam. 

Sønderhave 


Valtershåb 

Skyttehø 

Fogedgård 

Frejl 

Bækkesko 


Råstoffer Kettinge - Nysted 

Signaturer 

Nuværende og tidligere råstofgrave 

1 Evt. reference til rapporttekst 




Baggrund 

Kortet viser placeringen af igangværende 

og tidligere råstofgrave i Kettinge-området. 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Kobakker 

Søfryd 

Røde Enge 

Ålholm Mark 

Nystedskov 


Brøndholts 

Nørremose 

ård 

Petersminde 

Strandhøj 


Stubberup 


Sofiehøj 


V2 kortlagt: Losseplads ved 

Skansen - i gl. kalkgrav, som er 

etableret Rørsø inden råstofloven (1972) 

Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 


Klostergård 


Klostermose 

Skovstræde 

Afsluttet kalkgrav (1982). 

Østermølle Søer - rekreativt område. 

Ikke hele arealet udnyttet. 

Der er modtaget jord. 

Køllevang 

Vantoregård 

Høeghsgård 

Kempegård 

Boesgå 

Dato: 

02.08.2006 

Skala 

1:20.000 

Udført af: 

Ulla Petersen, STAM 

Bilag: 3.10 

34 

33 

Rosenvang 

The Cottage 

Birkely 

Lillesø 

Sølys 

0 1000 m 2.000 m

Bilag 3.11 Skematisk oversigt over kortlagte forurenede 

lokaliteter

Bilag 3.11 

Kortlagte grunde i indsatsområde Sydøstlolland 

Status Navn/aktivitet Id Adresse Trussel Bemærkninger 

V2 

Losseplads V. 

1 Fyldplads, deponering, indsamling af affald. 

371-0006 Skovstræde 3a Grundvandstruende 

Klostermosen 

Der er ikke lavet tekniske undersøgelser. 

V2 Fyldplads St. Musse 371-0013 Tåstrupvej 5 Grundvandstruende 

Fyldplads, deponering, indsamling af affald, grus-, sandog lergravning. 


V2 

Brydebjerg Ungdomsskolden. 

Vurderes på længere sigt at kunne udgøre en grundvandstrussel. 

Der er fundet forurening med dieselolie, beliggende ca. 1-3 meter under jordoverfla- 

371-1003 Brydebjergvej 1 Grundvandstruende 

V2 

I 2002 undersøgte amtet for forurening fra renseridriften. Den fundne forurening med 

Kettinge Møntvask & 

371-1167 Sporet 2 Grundvandstruende chlorerede opløsningsmidler vurderes på sigt at kunne udgøre en risiko for grundvandet. 

Derudover OM-undersøgelse i 2003. Tanke fjernes og OM-sagen afsluttes 

Renseri 

V2 

Kettinge Savværk og 

Indsamling af affald, fyldplads, deponering, savværk, andre aktiviteter. 

371-1422 Grønnegadevej 2 Grundvandstruende 

losseplads 


V2 Sløsse Autoværksted 371-1058 Sløssevej 5 

OM-undersøgt og -afværget (overfor grundvand) i 2001-2003. Efterladt forurening 

Ikke grundvandstruende 

vurderes ikke grundvandstruende. V1-kortlægning (371-1059) på samme grund. 

V2 

Ø. Ulslev Brugs med 

371-1061 Karlebyvej 1 

OM-undersøgelse og -afværge i 2003. Den efterladte restforurening vurderes ikke at 


V2 

V2 

benzinsalg 

Bilforhandler med 

autoværksted 


autoværksted 

V2 Norsk Hydro Olie A/S 371-1090 

371-1064 Dalbakkevej 14 Ikke grundvandstruende 

371-1084 Holebyvej 34 Ikke grundvandstruende 

Sakskøbingvej 91, 

St. Musse 


V2 TJ Maskinservice 371-1113 Kettingevej 40 Ikke grundvandstruende 

V2 

V2 

Vognmand med 

benzinsalg 

Sløsse Autolak med 

benzinsalg 

371-1162 

Kettingevej 95, 

Frejlev 


være grundvandstruende. 

OM-undersøgt i 1999. Overfladenær olieforurening efterladt. Ingen grundvandstrussel. 

OM-undersøgelse i 2003, ingen forurening fundet her. Amtet undersøgte samtidigt 

olieudskiller ved værksted. Her blev fundet en olieforurening, ikke grundvandstruende. 

Der er en V1-kortlægning (371-1085) på samme grund. 

OM-undersøgelse i 2005. Ingen forurening fundet her. Amtet undersøgte samtidigt 

aktiviteterne fra vognmandsvirksomheden på grunden, og finder en olieforurening 

ved en olieudskiller. Hvis utætheden i udskilleren stoppes, truer forureningen ikke 

grundvandet. Nysted Kommune er tilsynsmyndighed, og amtet har bedt dem om at 

tage hånd om sagen. Der er en V1-kortlægning (371-1091) på samme grund. 

OM-undersøgelse i 2005, ingen betydende forurening fundet. Amtet undersøgte samtidigt 

jorden ved en olietank. Her blev fundet en olieforurening, ikke grundvandstruende. 

Der er en V1-kortlægning (371-1112) på samme grund. 

OM-undersøgt i 2002, ingen olieforurening fundet. Men overfladejorden er forurenet 

med tungmetaller og tjærestoffer. 

371-1169 Sløssevej 000A Ikke grundvandstruende OM-undersøgt og –afværget i 2003. Efterladt restforurening truer ikke grundvandet. 

1 Med forbehold, da der ikke er lavet tekniske undersøgelser (gælder også 371-0013 og 371-1422). Men erfaringsmæssigt er alle de gamle lossepladser forurenede i større eller mindre grad.

V1 Sløsse Autoværksted 371-1059 Sløssevej 5 Ikke grundvandstruende 

V1 


autoværksted 

371-1085 Holebyvej 34 Ikke grundvandstruende 

V1 TJ Maskinservice 371-1112 Kettingevej 40 Ikke grundvandstruende 

V1-kortlagt pga. autoværksted på ejendommen siden 1953. Derfor kan overfladejorden 

i værkstedets nærmeste omgivelser være forurenet med tungmetaller, olie og 

tjærestoffer (PAH). Der er en V2-kortlægning (371-1058) på samme grund. 

V1-kortlagt pga. autoværksted. Derfor kan overfladejorden være forurenet med tungmetaller, 

olie og tjærestoffer (PAH). Der er en V2-kortlægning (371-1084) på samme 

grund. 

V1-kortlagt pga. smedje, værksted og VVS-virksomhed. Derfor kan overfladejorden 

være forurenet. Der er en V2-kortlægning (371-1113) på samme grund.

Bilag 3.12 Grundvandstruende V2-kortlagte lokalitetet

St 

Hannestofte 

Engestofte 

Helgeshøj 

Nørreskov 

Nørreskov 

Lymose 



Sletteskov 

Viekær 

Indtægten 


Hegningen 

Humlemose 

Rødehus 



Haveskov 

Tyskegård 

Kartofte 


Fællesmose 

Kartofte Mose 

Hansholmgård 

Hydesby 

Paddemose 

Hydeskov 

Hydeskovgård 

Kildemose 

Fyrrevænge 


Langgård 

Råmosegård 

Krusegård 

Thorsgård 


Studehave 



Lindegård 

Jydegård 

Kejsergård 

Hiltgård 

Jydebo 


Kendte forureninger 

der truer grundvandet 

Olstrup 


Holmeskov 

Skelsnæs 

Engestofte 

Skovby 

Skovbyhus 



Ravnebanke 

Bøgeskov 

Bakkehvile 

Ellevang 

Søborg 

Søvang 

Udstolpe 

Pilebo 

Kirkhøjgård 

Atterup Huse 


Højlund 

Brandstolpe 

Ettehave Rode 

Slemminge 

Østergård 

Østerby 

Krongård 

Kærhave 

Østerlund 

Sorteby 

Skalhøjgård 

Liselund 



Hyernehus 

Fogedsminde 

Skalhøj 

Fjelde 

Granly 

Fjelde Skov 

Rykkerup Skov 

Kohavegård 


Viermosegård 

Rykkerup 

Geltofte 

Rosenlund 

Kragholt 

Tømmerholt 


Bryggergård 

Ebbesminde 


Langagergård 

Flintinge 

Fischersminde 

Toreby 

Stendalgård 

Flintinge Å 

Møllegården 

Engmosegård 

Skinnergård 

Åmarksgård 

Iglekær 

Dalbækgård 

Signaturer 

V2-kortlagt forurening 


Huldegave 

Storskov 

Fiskerhuset 

Worsåes Ø 

Hejrede Sø 

Sømod 

Hejmosegård 

Sølund 

Hejrede 

Arvely 

Ettehavegård 

Ettehave 

Ettehave Skov 

Kongestolpe 



Vesterkobbel 

Vesterskov 


Ellegård 

Solvang 

Kristinelund 

Teglskov 

Birket 

Østerskov 

Sønderskov 


Suhrsminde 

Stenhøjgård 


Indvindingsoplande til større 

vandværker 

olt 



Krattet 


Ellenæs 

Svinekobbel 

Frederikshus 

Tornsnap 

Kårupvænge 

Højene 

Fælleseje 

Birkelund 

Lille Musse 

Engholm 

Dyrehave 


Bramsløkke 



Døllefjelde 

Langstedgård 




Klavsholm 

Lykkeseje 



Langet Skov 

Frostrup Skov 

Buxbomstedet 

Gammelholm 

Baggrund 

Favrsted Skov 

e Bagskov 

Alsø Skov 

Bunteshave 

Alsøgård 

Viemosegård 

Alsø 

Staverholm 


Lindø 

Næsset 

Ulriksdal 

Stokkemose 

Skovlund 

Godsted 


Nyholm 

Ugleholm 

Pommergård 


Møllebakke 

Godstedgård 

Godsø 


Nøjsomhed 

Musse Mose 


Tjørnehøj 


Store Musse 

Musse Mader 

Rommeseje 


Nybrogård 

Karlslund 

Tostrupgård 

Bregndal 

Bregninge 


Ebbershøj 

Margrethelund 


Bukkeholm 

Hestehave 

Holteskov 


Frostrupgård 

Frostrup 


Skovly 

Skovbo 

Solvang 

Knoldeholm 

Sløsserup 

Birkebo 

Lienlund 

Frederiksdal 

Skarrebæk 

Rosenvold 

Postgården 

Nørrevang 

Borret 

Frejlev Mose 

Hestekobbel 

Frederikseje 

Borretlund 


Fuglsang 

Strandgård 

Skejt 

Grunde kortlagt som forurenede efter 

jordforureningsloven (kortlagt på vidensniveau 

2), hvor forureningen menes at 

være grundvandstruende. 

Ellelund 

Pommersminde 

Sløsse Mose 

Højgård 

Karlebygård 

Hesselholm 

Birkely 


Kildedal 


Syttenbanken 

Tønnesminde 

Bankgård 

Tokkerup 



Frejlev Å 

Frejlev Slot 

Holmagergård 

Lavshave 

Skovagergård 



Henriksminde 

Skottemarke 

Skovlund 


Bakkegård 

Sørup 


Friisesminde 

Sløsse 


Hulbækgård 

Karleby 

Karleby Huse 

Øster Ulslev 

Sømosegård 

Poulsminde 

Skårupgård 

Skårup 

Højvang 

Vestermose 

Brydebjerg 

Herritslev 

Grønnegade 

Grønnegård 

Bregninge 

Frederiksdal 

Kirke 

Lundbæk 

Underup 

Solhøj 

Stenrisgård 

Torup Gårde 

Solbakken 

Birkedal 

Solvang 

Fuglevang 


Rågelunde 

Kettinge 


Landbogård 

Karensminde 

Skyttehøj 

Fogedgård 

Frejlev 


Bostoftegård 

Solstensgård 

Mallehøj 



Eskemosegård 

Råhøj 

Rennergård 



Østervang 




Stilundgård 

Bø 

Stor 

Bøgelund 

Haslingsminde 

Råhøj 

Troelskær 

Henrikshøj 

Ellemosegård 

Ellemose 

Lågerup 

Åvang 

Flårup 

Kildegård 

Tamrodsgård 

Bagmose 

Tamrodshuse 

Dalbakkegård 

Vester Ulslev 

Øllebølle 

Korsvang 

Granlund 

Urehøj 

Kimersminde 

Lundagergård 

Erikspryd 

Kimergård 


Sølystgård 

Søby 

Kettinge Sø 

Lindegård 


Haslinggård 



Kampersminde 

Eskemose 

Søndergård 

Bæk 

Louisehøj 

Døjlergård 

Juulsgård 

Vestergård 

Klokkergård 

Havemosegård 

Rørgård 

Sønderhave 

Valtershåb 



Egehøj 

Spidshuset 

Sofielund 

Vestermose 

Østervang 

Trehøje 

Junkergård 

Sandhus 

Søenggård 

Folehave 

Rørmose 

Rørmose Bæk 

Edelgave 

Flårupmelle 

Nygård 

Blunkegård 

Høvænge 


Ny Fredskov 

Langbjerg 

Skovgård 

Bregnholt 

Landkærgård 

Kallehave 

Toftekær 

Hesselhus 


Arvelund 

Søfryd 

Kobakker 

Røde Enge 


Ålholm Mark 

Nystedskov 

Rørmosegård 


Brøndholt 

Bødkergård 

Billegård 

ROD 

Skovgård 

Klostermose 

Borgplads 

Gammelkobbel 

Lærkeseje 

Strandbygård 


Dødemose 


Skovkær 

Pileskovgård 

Nørremose 


Rørsø 


Skovstræde 

Østermølle 

Korsbækgård 

Keldskov 

Handermelle 

Lantergård 

Sandager 

Lærkesminde 

Præsteskov 



Egholm Skov 


Egholm 

Eskehave 


Petersminde 

Strandhøj 


Stubberup 

Sofiehøj 


Ålholm 

Kalveholm 

NYSTED 

Klostergård 

Rosenvang 

The Cottage 


Birkely 

Køllevang 

Strandbogård 

Vantoregård 

Kempegård 

Boesgård 

Høeghsgård 

Mårbæk 

Storesø 

Lillesø 

Sølyst 


Vantore 

Vantore Kirke 

Annalyst 

Birkelund 

Ramsho 

Dato: 

24.11.2006 

Udført af: 

LMS 

Kalveholm 

Lindholm 

Odderbæk 

Strandlyst 



Holtely 

Tvendekilde 

Engsgård 

Tå 

Skala 

1:60.000 

Bilag: 3.12 

Hylleholm 

Dunmosegård 

rrindlev Fæland Ishøj 

Tjørneholm 


vbyskov 

0 4.000m 8.000m

Bilag 5.1 

Prækvartære bjergarter

Toreby 


Prækvartære bjergarter 

Signaturer 

Palæocent ler 

Boringsgrundlag 

(i prækvartær bja.) 

Bryozokalk 

Skrivekridt 

Boringer i uspecificeret kalk 

Placering af begravede dale 


Frejlev 

Baggrund 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Kortet viser placeringen af prækvartære 

bjergarter i Midtlolland indsatsområde. 

Der findes ikke Bryozokalk i området. 

Datagrundlaget består af boringer registreret 

i PCJupiter, der når prækvartæroverfladen. 

Nysted 

Dato: 

18.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

KCH 

Bilag: 5.1 

20 km 

0 3.000m 6.000m

Bilag 5.2 

Prækvartæroverflade

Toreby 


Prækvartæroverflade 

Signaturer 

< -90 m 

-90 m - -80 m 

-80 m - -70 m 

-70 m- -60 m 

-60 m- -50 m 

-50 m - -40 m 

-40 m- -30 m 

-30 m - -20 m 

-20 m - -10 m 

-10 m - 0 m 

> 0 m 

Frejlev 


Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Palæocent ler 

Bryozokalk 

Skrivekridt 

Boringer i uspecificeret kalk 

Placering af begravede dale 


Nysted 

Baggrund 

Kortet viser placeringen af prækvartæroverfladens 

topografi. 


i PCJupiter. 

Dato: 

18.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

KCH 

Bilag: 5.2 

20 km 

0 3.000m 6.000m

Bilag 5.3 Kumulativ lertykkelse (kvartære lerlag)

Toreby 


Kumulativ lertykkelse 

20 20 20 20 20 20 20 20 20 

5 

5 

5 

Signaturer 

Kumulativ tykkelse af kvartære lerlag (m) 

30 

10 

15 

< 5 

5 - 10 

30 - 35 

35 - 40 

60 - 65 

65 - 70 

35 35 35 35 35 35 35 35 35 

10 - 15 

40 - 45 

70 - 75 

15 - 20 

45 - 50 

75 - 80 

25 25 25 25 25 25 25 25 25 

20 

20 - 25 

25 - 30 

50 - 55 

55 - 60 

> 80 


Samlet boringsgrundlag 

Frejlev 

Baggrund 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Kortet viser den samlede tykkelse af de 

kvartære lerlag. 

25 25 

25 


i PCJupiter der når ned til 

prækvartæroverfladen 

20 

Nysted 

15 

5 

15 15 15 15 15 15 15 15 15 

50 

18.08.2006 Udført af: 

KCH 

Skala 

Bilag: 5.3 

1:60.000 

35 35 35 35 35 35 35 35 35 

50 50 50 50 50 50 50 50 50 

40 

20 km 

55 55 55 55 55 55 55 55 55 

45 45 45 45 45 45 45 45 45 

0 3.000m 4.000m

Bilag 5.4 

Tykkelse af ler i øverste 5 m

Toreby 

ntet vindue 


Tykkelse af ler i øverste 5 m 

Signaturer 

Lertykkelse (m) 

0 2 - 3 

0 - 1 

1 - 2 

3 - 4 

4 - >5 


Samlet boringsgrundlag 

Frejlev 

Baggrund 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Kortet viser den samlede tykkelse af 

ler i de øverste 5 m. 


i PCJupiter. 

Nysted 

Dato: 

18.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

KCH 

Bilag: 5.4 

20 km 

0 3.000m 6.000m

Bilag 5.5 Samlet lertykkelse over det primære 

magasin

Toreby 


Lertyk. over magasinet 

20 20 20 20 20 20 20 20 20 

5 

25 25 25 25 25 25 25 25 25 

30 35 

35 35 35 35 35 35 35 35 

5 

5 

20 

10 

15 

5 

Kumulativ tykkelse af kvartære lerlag (m) 

< 5 

5 - 10 

10 - 15 

15 - 20 

20 - 25 

25 - 30 

30 - 35 

35 - 40 

40 - 45 

45 - 50 

50 - 55 

55 - 60 

60 - 65 

65 - 70 

70 - 75 

75 - 80 

> 80 

Ingen data vist 


Udbredelse af S2 

Frejlev 

Hul i S2 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 


25 25 25 25 25 25 25 25 25 

20 

Baggrund 

Kummulative lertykkelse af kvartære 

lerlag over det primære grundvandsmagasin. 

Nysted 

Udbredelsen af S2 er lavet på baggrund af 

boringer. 

15 

5 

Dato: 

18.08.2006 

Udført af: 

KCH 

15 15 15 15 15 15 15 15 15 

50 

Skala 

1:60.000 

Bilag: 5.5 

35 35 35 35 35 35 35 35 35 

50 50 50 50 50 50 50 50 50 

20 km 

40 

55 55 55 55 55 55 55 55 55 

4 

0 3.000m 6.000m

Bilag 5.6 

Samlet sandtykkelse

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

5 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

5 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

5 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

5 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

3015 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

5 

45 

45 

45 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

5 

5 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

45 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

55 

5 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

5 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

5 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

5 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

10 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

15 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

20 

5 

5 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

5 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

35 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

30 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

40 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Toreby 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Frejlev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Herritslev 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Kettinge 

Nysted 

Nysted 

Nysted 

Nysted 

Nysted 

Nysted 

Nysted 

Nysted 

Nysted 


Samlet sandtykkelse 

Signaturer 

Kortet viser den samlede tykkelse af 

kvartære sandlag. De kvartære sandlag 

består her af enhederne: S2, S3 og S4. 


i PCJupiter. 

Baggrund 

Dato: 

18.08.2006 

Udført af: 

KCH 

Bilag: 5.6 

Skala 

1:60.000 

0 3.000m 6.000m 


20 km 

< 5 

5 - 10 

10 - 15 

15 - 20 

20 - 25 

25 - 30 

30 - 35 

35 - 40 

40 - 45 

45 - 50 

50 - 55 

Kumulativ tykkelse af kvartære sandlag (m) 

> 55 

Samlet boringsgrundlag

Bilag 5.7 

Geologisk kompleksitet

Toreby 


Geologisk kompleksitet 

Signaturer 

Modelkompleksitet 

Antal lag i model 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Antal lag i boringer 

0 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Frejlev 

Primært sandmagasin (S2) 


Baggrund 

Modelkompleksiteten viser hvor mange lag 

der er i den geologiske model over det 

primære magasin. Magasinet består af kalk 

og af sand direkte på kalk. Området uden 

signaturer har intet primært magasin. 

Nysted 

Boringskompleksiteten viser antallet af lag i 

boringer til det primære magasin. Kun lag 

over det primære magasin er talt op. 

Lagfølgen er forenklet til at indeholde to 

lagtyper: Vandførende (sand/grus) lag og 

lerede lag. 

Dato: 

03.08.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

KCH 

Bilag: 5.7 

20 km 

0 3.000m 6.000m

Bilag 5.8 

Geomorfologi

Toreby 


Geomorfologisk kort 

Signaturer 

Flager i boringer 

Terrænnære sandmagasiner i boringer 

Terrænstriber 

Smeltevandsdal og -slette 

Overskredet randmoræne 

Tunneldal fra NØ-isen 

Ås fra NØ-isen 

Issøraflejringer 

Kameaflejringer 

Kunstigt tørlagt havbund 

Hatformede bakker 

Dødis 

Frejlev 

Ås 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Tunneldal 

Moræneflade, overvejende lerbund 

Kilde: Sten Sjørring: Geomorfologisk kort over 

Sjælland og øerne. Upubliceret kort. 


Nysted 

Baggrund 

Kortet viser landskabselementer 

der stammer fra istiden, samt områder med 

kunstigt tørlagt og drænet havbund. 

Boringer, hvori der er konstateret flager med 

prækvartært materiale, samt terrænnære 

sandmagasiner er også vist. 

Dato: 

18.08.2006 

Skala 

1:80.000 

Udført af: 

KCH 

Bilag: 5.8 

20 km 

0 3.000m 6.000m

Bilag 5.9.1 Geologisk profil 1

NV 

SØ 


Geologi 

Geologisk profil 1 

Signatur geologi 

Formationer i geologisk model 

Smeltevandssand/grus (s1 til s4) 

Kvartære lerede aflejringer (moræneler) 

Paleocænt ler 

Skrivekridt 

Signatur boringer 

Brønd eller Flint/Sten 

Interglacial ferskvandssilt 

Grus og smeltevandsgrus 

Smeltevandssilt 

Ler eller Smeltevandsler 

Sand og smeltevandssand 

Vekslende små smeltevandslag 

Postglacial ferskvandsler 

Postglacial ferskvandsgytje 

Postglacial ferskvandssand 

Senglacial ferskvandsler 

Tertiært ler 

Silt 

Bryozokalk 

Morænesand og -grus 

Morænesilt 

Moræneler 

Tertiært sand 

Interglaciale aflejringer 

Tørv 

Interglacial ler 

Ler, sand og grus 

Vekslende små lag 

Danienkalk/Kalk/Kridt 

Ukendt lag 

Signatur oversigtskort 

Aktuel geologisk profillinie 

Indsatsområder Lolland 

Kommunegrænse 

Jernbane 

Kystlinie 

Vej 

Skov 

Sø 

By 

Profilet er udarbejdet i GeoEditor-modellen for Lolland 

Profil Man 69 (KCH august 2006) 

Bilag 5.9.1


NV 

SØ 


Geologi 







Skrivekridt 













Tertiært ler 

Silt 

Bryozokalk 


Morænesilt 

Moræneler 



Tørv 





Ukendt lag 





Jernbane 

Kystlinie 

Vej 

Skov 

Sø 

By 



Bilag 5.9.2



Geologi 







Skrivekridt 













Tertiært ler 

Silt 

Bryozokalk 


Morænesilt 

Moræneler 



Tørv 





Ukendt lag 





Jernbane 

Kystlinie 

Vej 

Skov 

Sø 

By 



Bilag 5.9.3



Geologi 







Skrivekridt 













Tertiært ler 

Silt 

Bryozokalk 


Morænesilt 

Moræneler 



Tørv 





Ukendt lag 





Jernbane 

Kystlinie 

Vej 

Skov 

Sø 

By 



Bilag 5.9.4

Bilag 6.1 

Grundvandspotentiale

9 

11 

10 

11 

4 

5 

6 

7 


Hydrogeologi 

Grundvandspotentiale 

Toreby 

Signaturer 

Fjelde 

5 


Aktive vandindvindingsanlæg 

Grundvandspotentiale 

9 

7 

Sløsse 

Øster Ulslev 

Store Musse 

Herritslev 

Kettinge 

Frejlev 

Baggrund 

Kortet viser grundvandspotentiale i 2001 

i det primære grundvandsmagasin. Kortet 

er udarbejdet på baggrund af resultater 

fra den hydrologisk strømningsmodel af 

Lolland. Modellen er gennemregnet med 

oppumpninger svarende til tilladelser, og 

middelpotentialer for 2001 er bestemt. Resultater 

for S2 sandmagasinet er anvendt, 

Vester Ulslev 

7 

hvor det udgør det primære magasin og 

resultater for kalkmagasinet er anvendt i 

øvrigt. Modellens resultater i 500 meter 

net er interpoleret til 100 meter net og 

herefter kontureret til 1 meter isolinier, 

som vises på kortet. 

7 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

2 

2 

2 

1 

4 

2 

2 

Nysted 

3 

3 

1 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:.60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 6.1 

1 

0 3.000m 6.000m

Bilag 6.2 

Magasinforhold


Hydrogeologi 

Magasinforhold 

Fjelde 

Toreby 

Signaturer 

Magasinforhold i det primære magasin 

Artesisk "sø" 

Artesisk 

Spændt 

Frit magasin 

Sløsse 

Øster Ulslev 

Store Musse 

Frejlev 

Baggrund 

Kortet viser magasinforhold i det primære 

magasin. Kortet er udarbejdet på baggrund 

af resultater fra den hydrologiske strømningsmodel 

af Lolland. Modellen er gennemregnet 

med oppumpninger svarende 

til tilladelser, og beregnede middelpoten- 

Vester Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

tialer for 2001 er interpoleret til 100 meter 

net og sammenholdt med tolkede geologiske 

laggrænser og terræn i tilsvarende 

opløsning. Resultater og laggrænser for 

S2 sandmagasinet er anvendt hvor det 

udgør det primære magasin og resultater 

og laggrænser for kalkmagasiner er anvendt 

i øvrigt. 

Nysted 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:.60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 6.2 

0 3.000m 6.000m

Bilag 6.3 

Dybde til redoxgrænse


Hydrogeologi 

Dybde til redoxgrænse 

Toreby 

Signaturer 

Fjelde 

> 7 m 

5-7 m 

3-5 m 

1-3 m 

Bilag 6.4 

Vandløbsoplande

Flintinge Å 



Hydrogeologi 

Vandløbsoplande 

T.T.Hejrede Sø,kvl36 

Saksk.Å. Avl. 49L.II 

Toreby 

Signaturer 

Fjelde 

Avl. 51L 

Vandløbsoplande 

Større vandløb 

Mindre vandløb 

Hejrede Sø 

Avl. 50L 

øll 

Avl. 55L 

K.o. Fuglsang 


T.t. Røgbølle Sø 

T.t. Hejrede Sø 

Sakskøbing Å. I 

Store Musse 

Frejlev Å. Avl. 54L 

K.o. Hestekobbel 

Baggrund 

Kortet viser vandløb og vandløbsoplande 

Større vandløb er fremhævet. 

Sløsse 

Øster Ulslev 

Frejlev 

Herritslev 

Kettinge 

Avl. 43L 

Vester Ulslev 

T.t. Nysted Nor. 44L 

Avl. 53L 

Rørmose Bæk 

K.o. Rødsand 

Korsbæk 

Nysted 

Lanterrenden 

K.o. Nysted 

K.o. Tåge 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 6.4 

v Fæland 

0 3.000m 6.000m

Bilag 6.5 

Grundvandsdannelse


Hydrogeologi 

Grundvandsdannelse 

Fjelde 

Toreby 

Signaturer 

< -250 

-250 til -100 

-100 til -50 

-50 til -25 

-25 til -10 

-10 til 0 

0 til 25 

25 til 50 

50 til 100 

100 til 250 

> 250 

Store Musse 

De blå farver (negative værdier) viser de 

områder, hvor der sker en grundvandsdannelse 

til magsinet. 

De røde farver (positive værdier) viser de 

områder, hvor der er en opadrettet gradient 

i grundvandsmagasinet. 

Sløsse 

Øster Ulslev 

Frejlev 

Baggrund 

Vester Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Nysted 

Kortet viser grundvandsdannelsen til det 

primære magasin. Kortet er udarbejdet på 

baggrund af resultater fra den hydrologiske 

strømningsmodel af Lolland. Modellen er 

gennemregnet med oppumpninger svarende 

til tilladelser, og vertikal middelstrømning 

for 2001 er bestemt. Modellens resultater 

i 500 meter er interpoleret til 100 meter 

net. Resultater for S2 sandmagasinet 

er anvendt, hvor det udgør det primære 

magasin og resultater for kalkmagasinet 

er anvendt i øvrigt. 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:.60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 6.5 

0 3.000m 6.000m

Bilag 7.1 Oversigtskort med angivelse af vandværker

Sydøstlolland 

Fase 1 

Signaturer 

Vandværk 

Boring i sand med min. 1 analyse 

Boring i kalk med min. 1 analyse 

Område Sydøstloland 

Indvindingsområde 




Frejlev (klokkemose) Vandværk 

Baggrund 

Kortet er ment som et oversigtskort over 

vandværkernes placering indenfor området. 

Det bemærkes at Nysted Kommunale 

Vandværk ligger uden for undersøgelsesområdet, 

men indgår i kortlægningen, 

idet indvindingsboringerne ligger i undersøgelsesområdet. 



Kettinge (falkevej) Vandværk 

På kortet er der skelnet mellem boringer 

filtersat i hhv. sandog kalkmagasin. 

Det bemærkes, ar der ikke er beregnet 

et opland for Godsted Vandværk. 



Skala 1:75.000 

Dato: 

30.08.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

KS udført af: 

LMR 

Filnavn: Oversigtskort.wor 

Intet vindue 

Søndergade 53 - DK-8000 Århus C 

Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 

www.watertech.dk 

Bilag: 7.1 

Oversigtskort over vandværker.

Bilag 7.2 

Databehandling

BILAG 7.2: Databehandling 

Dette bilag beskriver indsamling, systematisering og kvalitetssikring af 

analyse- og andre data i forbindelse med dette projekt. Generelt er data 

behandlet under ét, hvorefter der er sat fokus på de enkelte områder. 

Boringsdata 

Boringsdata omfatter oplysninger om indvindingsboringer ved almene 

vandværker og enkeltindvindere. Boringsdata stammer fra Amtets 

GeoEnviron database. Følgende data indgår for indvindingsboringer: 

• boringsnummer 

• udførelsesår 

• antal filtre 

• filterinterval 

• x/y-koordinater 

• terrænkote 

• råvandsspejl 

Analysedata 

Storstrøms Amt fremsendte analysedata for hele Amtet i form af en 

GeoEnviron database med boringsoplysninger, pejlinger og analyser. 

Databasen blev fremsendt elektronisk d. 28. april 2006 og excell-fil med 

magasinbjergart d. 1.maj 2006. 

De fremsendte data omfattede råvandsanalyser. Hertil blev udvalgte 

boringsoplysninger og pejlinger inkluderet. 

Følgende data er blevet anvendt: 

• anlæggets type (råvand, rent vand, pejleboring, m.m.) 

• boringens DGU-nummer 

• filternummer 

• dybde til filtertop & bund 

• pejleresultater 

• prøvetagningsdato 

• parameterkode (standat) 

• attribut ("

Systematisering/kvalitetskontrol 

For at anvende de digitale analysedata i den videre fortolkning har der 

været behov for at omstrukturere data. Dette blev udført ved hjælp af en 

række hjælpeprogrammer og forespørgsler, som Watertech har udarbejdet 

gennem de seneste år. Systematiseringen har til formål at muliggøre 

kvalitetskontrol samt at forberede data til præsentation i form af kort og 

grafer. 

Helt konkret har systematiseringen/kvalitetssikringen bestået af følgende 

punkter: 

1) Udtræk af råvandsanalyser fra GeoEnviron – Ved hjælp af en række 

forespørgsler er der lavet et udtræk af råvandsanalyser fra GeoEnviron 

med det formål at få udvalgte data lagt i det mere anvendelige format 

”Chem5”, der egner sig til den videre behandling. Forespørgslerne 

udtrækker følgende data i rækkefølge: 

• boringsoplysninger 

• filteroplysninger 

• pejlinger 

• oplysninger om de udtagne vandprøver 

• analyseresultater 

2) ChemBaseImporter – er et selvstændigt program. Det har til formål at 

systematisere og kontrollere data, der kan vises på et møllehjulskort 

og hermed give overblik over grundvandskemien i et afgrænset 

geografisk område. Programmet anvender råvandsdata i Chem5- 

format og udfører følgende funktioner: 

• kontrol af resultaternes enheder 

• kontrol af attributter 

• tilpasning af formatet for prøvetagningsdato 

• udvælgelse af den pejling, der ligger tættest på 

prøvetagningsdatoen 

• udvælgelse af komplette analyser, der kan vises som 

møllehjul (krav om at der findes resultater for pH, natrium, 

chlorid, calcium, magnesium, hydrogencarbonat, nitrat og 

sulfat fra samme prøve) 

• beregning af ionbalancen 

• beregning af ionbytning, forvitringsgrad, hårdhed 

• bestemmelse af vandtype (hvor muligt) ved hjælp af en 

automatisk algoritme 

• udvælgelse af seneste (komplette) analyse for hvert filter 

ChemBaseImporter producerer en log, der kan ses sidst i dette bilag.

3) Temakort – Dette sæt forespørgsler har til formål at forberede 

råvandsdata i Chem5-format til udarbejdelse af temakort. 

Forespørgslerne udfører følgende funktioner: 

• udvælgelse af seneste analyser til visning af enkeltstoffer (da der 

ikke er krav om komplette analyser, kan disse data være nyere 

end data anvendt til møllehjulskortet) 

• udvælgelse af seneste analyser med både natrium og chlorid 

• udvælgelse af seneste analyser med både calcium, magnesium 

og hydrogencarbonat 

• beregning af ionbytningsgrad og forvitringsgrad 

• forskydning af ekstra filtre (fx.150 og 300 m mod nord for filter 2 

og 3) i tilfælde, hvor der findes mere end et filter i en boring (for at 

undgå at resultater bliver skjult under hinanden på temakortene) 

4) Hitlister – Hitlister produceres af et sæt forespørgsler, der har til 

formål, at fremme overblik over fund af miljøfremmede stoffer på hele 

datasættet. Forespørgslerne udfører følgende funktioner: 

• opdeling af miljøfremmede analyseparametre i følgende grupper: 

chlorerede opløsningsmidler, olie-/tjærestoffer, boringskontrol 

pesticider & øvrige pesticider 

• optælling af antal analyser for hvert stof, der er udført i området 

• optælling af antal analyser for hvert stof, der er udført i området 

og hvor stoffet er fundet over detektionsgrænsen 

• beregning af maksimum, minimum og standardafvigelse på 

koncentrationen for hvert stof, der er påvist i området

Databehandlingslog for Chembaseimporter 

22-05-2006 14:33:44: ChemBaseImporter indlæst. 

Bruger: 

WATERTECH\pmd 

Maskine: 

WT-PMD-003 

-------------------------------------------------- 

Initialisering af ChemBaseImporter. 

Initialiserer support database. 

Validerer support database. 

Support database valideret. 

Pakker support database 

Indlæser understøttede dataformater. 

Understøttede dataformater indlæst. 

Support database initialiseret. 

ChemBaseImporter initialiseret. 

-------------------------------------------------- 

Valg og initialisering af kildedatabase. 

Kildedatabase: 

W:\sag\1328\Data\Databehandling\GeoEnvir_To_Chem5\Chem5_Partial.mdb 

Dataformat: Chem5 ChemBase Intermediate Format 

Initialiserer kildedatabase. 

Validerer kildedatabase. 

Sammenkæder kildedatabasen med support databasen. 

Kildedatabase valideret. 

Kildedatabase initialiseret og valideret. 

Beregner statistik på kildedatabasen. 

Antal boringer: 255 

Antal filtre: 295 

Antal vandprøver: 2924 

Antal analyser hvor enhed ikke som forventet: 0 

Antal vandprøver med komplette analyser: 722 

Statistik på kildedatabasen beregnet. 

-------------------------------------------------- 

Initialiserer ny destinationsdatabase. 

Kopierer tom ChemBase database til: 

W:\sag\1328\Data\Kemi\ChemBase\ChemBase.mdb 

Initialisering af ChemBase database. 

Validerer ChemBase database. 

Sammenkæder ChemBase data med support database. 

ChemBase database valideret. 

ChemBase database initialiseret. 

Destinationsdatabase oprettet og verificeret. 

Destinationsdatabase initialiseret. 

ChemBase destinationsprojekt: 2, 1328, Midtlolland 

ChemBase destinationsdelmængde: 2, Alle analyser efter 1/1/1900 

-------------------------------------------------- 

Indsætter data i ChemBase delmængde med ID=2. 

Indsætter alle data i midlertidig tabel. 

722 rækker sat ind. 

Redigerer tabel struktur. 

Beregner hårdhed, forvitringsgrad, ionbytningsgrad, ionbalance og vandtype. 

Indsætter data i ChemBase.Wheel. 

Indsætter data i ChemBase.Sign. 

Fjerner tidspunkt fra analysedato. 

Analyser for 722 vandprøver indsat i ChemBase. 

-------------------------------------------------- 

ChemBase destinationsdelmængde: 3, Seneste analyser efter 1/1/1900

-------------------------------------------------- 

Indsætter data i ChemBase delmængde med ID=3. 

Indsætter seneste data i midlertidig tabel. 

154 rækker sat ind. 

Redigerer tabel struktur. 

Beregner hårdhed, forvitringsgrad, ionbytningsgrad, ionbalance og vandtype. 

Indsætter data i ChemBase.Wheel. 

Indsætter data i ChemBase.Sign. 

Fjerner tidspunkt fra analysedato. 

Analyser for 154 vandprøver indsat i ChemBase. 

--------------------------------------------------

Bilag 7.3 Notat 16-05-2006: Kontrol af modtagne 

data

Notat Bilag 7.3 

Kontrol af modtagne data 

Til: 


Fra: 

Peter Møller Duch 

Kopi til: 

Århus 17-08-2006 

Kontrollens formål er at lave en simpel optælling af objekter. Optællingen forelægges herefter Storstrøms 

Amt til bekræftelse af, at det modtagne materiale udgør det komplette datamateriale til opgavens 

løsning. Optællingen er gennemført for hhv. analyser af grundvand (råvand) og for analyser af 

drikkevand, samt opdelt efter om analysen er lavet for hele det modtagne datasæt eller for data indenfor 

undersøgelsesområdet jf. nedenstående bemærkninger. 

Kontrollens datagrundlag 

Følgende materiale er modtaget fra Storstrøms Amt 

Filnavn Dato Beskrivelse 

geoenvir.db 28. april 2006 GeoEnviron database 

STAM_bor2005_PCJ_vers2.mdb 1. maj 2006 Database med boringer i PCJupiter format 

kopi af indsatsområde BRK.TAB 10. maj 2006 Afgrænsning af undersøgelsesområdet i 

UTM32_EUREF89. 

Magasinbja af top_bund filter.xls 1. maj 2006 Regneark med rettede oplysninger om filtrenes 

dybde og bjergart. 

grundvand seneste analyse på 

midtlolland.pdf 

udbud 

Liste over relevante boringer 

(DGU numre). Listen indeholder 69 boringer. 

vandværksadresser og indvtilladelser 

udbud 

Liste over relevante indvindingsanlæg 

mv.pdf 

(site_id). Listen indeholder 17 vandværker. 

Derudover er det oplyst fra Storstrøms Amt at 

• Boringernes koordinater skal trækkes fra GeoEnviron databasen. 

Watertech a/s 

Søndergade 53 

DK-8000 Århus C 

Tel.: +45 8732 2020 

Fax: +45 8732 2021 

CVR: 20808934 

wt@watertech.dk 


Vort sagsnr.: 1328/PMD 

Deres sagsnr.: 

Direkte tel.: +45 8732 2094 

E-mail: PMD@watertech.dk 

Bilag 7_3_Data_Kontrol_20060510.doc 

Side 1 af 10

Watertech har 

• foretaget kontrollen på objekter indenfor et område defineret af indsatsområdet med en 

buffer på 2 km. Dette område benævnes i det følgende som undersøgelsesområdet. Områdets 

areal er 410 km². 

• oprettet en Access database med lister over boringer og vandværker nævnt i udbudsmaterialet. 

Formålet med denne database er evt. at kunne begrænse information til oplysninger 

nævnt i udbudsmaterialet. 

• oprettet en Access database med oplysningerne om filter top, bund og bjergart på grundlag 

af det modtagne Excel regneark. 

Kontrol af hele GeoEnviron databasen 

Nedenstående kontroller omfatter hele GeoEnviron databasen og dermed alle boringer og lokaliteter 

i hele Storstrøms Amt. Eventuelle bemærkninger kan derfor godt være på objekter (boringer eller 

lokaliteter), som ligger udenfor undersøgelsesområdet. 

Databasen indeholder boringer i følgende koordinatsystemer 

MAPSHEET_ID MAPSHEET_NAME Antal boringer 

1511_1NVSV Store Damm 1 

1411_1SVNO Keldernæs 1 

U32 UTM Zone 32 Euref89 2998 

De to enlige boringer er følgende 

MAPSHEET_ID BORE_HOLE_ID 

1411_1SVNO 230.0305 

1511_1NVSV 233.0322 

Ingen af disse boringer optræder på udbudsmaterialets liste over boringer. 

Boringernes koordinaters værdier er indenfor følgende intervaller. 

MAPSHEET_ID XMIN XMAX YMIN YMAX 

1411_1SVNO 64.576.648 64.576.648 608.330.426 608.330.426 

1511_1NVSV 702.105 702.105 6.089.594 6.089.594 

U32 628.893 726.370 6.051.434 6.143.129 

Disse værdier giver anledning til at bemærke, at koordinaterne på den største del af koordinatsatte 

boringer foreligger i UTM32_EUREF89. Ifølge oplysningerne i GeoEnviron angives koordinater i 

1411_1SVNO i enheden m. Derfor har boringen registreret på 1411_1SVNO for store værdier 

af både X og Y. 

Kun boringer som foreligger i UTM32_EUREF89 anvendes i det videre forløb. 


Side 2 af 10

Alle lokaliteter (sites i GeoEnviron terminologi) ligger i UTM32_EUREF89 jf. nedenstående udtræk. 

MAPSHEET_ID MAPSHEET_NAME Antal lokaliteter 

U32 UTM Zone 32 Euref89 7.759 

Værdierne for lokaliteternes koordinater ligger i følgende intervaller. 

MAPSHEET_ID XMIN XMAX YMIN YMAX 

U32 626.289 727.114 6.049.855 60.699.899 

Disse værdier giver anledning til at bemærke, at mindst én lokalitet ligger udenfor det geografiske 

referencesystems gyldighedsinterval mht. Y-koordinaten. Den størst forekommende Y-koordinat ser 

ud til at være en størrelsesorden for stor. 

Følgende tabel indeholder en oversigt med optællinger på hele den modtagne GeoEnviron database. 

Antal boringer 

Beskrivelse 

Værdi 

3.125 

Antal boringer med koordinater (UTM32E89) 2.998 

Antal boringer uden koordinater 125 

Antal prøver af råvand 18.552 

Ældste råvandsprøve 01-01-1900 

Yngste råvandsprøve 02-03-2006 

Antal prøver af drikkevand 31.475 

Ældste drikkevandsprøve 08-10-1976 

Yngste drikkevandsprøve 10-01-2006 

Bemærk, at der er mindst én råvandsprøve der har en usandsynlig dato, idet den ældste råvandsprøve 

er angivet at være udtaget d. 1. januar 1900. 

Optælling indenfor undersøgelsesområdet, grundvand 

Der er udvalgt følgende oplysninger tilknyttet boringer beliggende indenfor undersøgelsesområdet 

og med koordinater opgivet i UTM32_EUREF89. Udvælgelsen af data til kontrollen er baseret på 

den geografiske reference. Det vil sige, at objekter uden geografisk reference falder igennem ved 

udtrækket. 

Beskrivelse 

Antal boringer 

Værdi 

255 

Antal boringer med koordinater 255 

Antal boringer uden koordinater 0 

Antal prøver af råvand 2930 

Antal boringer med prøver af råvand 183 

Antal filtre med prøver 203 

Ældste råvandsprøve 01-01-1900 

Yngste råvandsprøve 02-03-2006 

Bemærk, at der er mindst én råvandsprøve indenfor undersøgelsesområdet, der har en usandsynlig 

dato, idet den ældste råvandsprøve er angivet at være udtaget d. 1. januar 1900. 


Side 3 af 10

Alle boringer omtalt i udbudsmaterialet optræder i det udvalgte materiale. 

Optælling på boringer og filtre indenfor undersøgelsesområdet findes i dette notats bilag 1. Bemærk, 

at filterreferencen af hensyn til unikke nøgler ved udtrækket er bygget som en kombination af 

GeoEnviron felterne [BOR_FILTER_PIPE].[FILTER_PIPE_NO], [BOR_FILTER].[FILTERNO] og 

[BOR_FILTER].[SCREEN_NOS]). Bemærk, at der findes flere filtre med en usandsynlig dato (1/1 

1900) for den ældste prøve. 

Optælling indenfor undersøgelsesområdet, drikkevand 

Der er udvalgt følgende oplysninger tilknyttet anlæg beliggende indenfor undersøgelsesområdet og 

med koordinater opgivet i UTM32_EUREF89. Udvælgelsen af data til kontrollen er baseret på den 

geografiske reference. Det vil sige, at objekter uden geografisk reference falder igennem ved udtrækket. 

I forhold til udbudsmaterialets anlæg er der i første omgang ikke udtrukket oplysninger om følgende 

anlæg. 

Anlæg 

Navn 

371-20-0003-00 Kettinge-Frejlev Vandværk 

Dette skyldes at der i GeoEnviron ikke foreligger oplysninger om anlæggets koordinater. Der er foretaget 

en ekstra kørsel, så dette anlæg også optræder i det følgende materiale. 

Beskrivelse 

Antal anlæg 

Værdi 

570 

Antal prøver af drikkevand 2.724 

Antal anlæg med prøver af drikkevand 39 

Ældste drikkevandsprøve 28-04-1980 

Yngste drikkevandsprøve 20-12-2005 

Optælling af prøver på anlæggene indenfor undersøgelsesområdet findes i dette notats bilag 2. 

Ud over de i udbudsmaterialet omtalte anlæg, foreligger der analyser på følgende 22 anlæg. 

Anlæg 

Navn 

355-20-0001-00 Bursø Og Omegns Vandværk (-) 

355-20-0007-00 Søholt Vandværk 

355-21-0005-00 Bremersvold Gods Vandværk (-) 

355-21-0006-00 Kjærstrup Gods Vandværk 

355-83-0001-00 Højbygaard Papirfabrik (-) 

363-20-0003-00 Havløkke Vandværk (d) 

363-20-0006-00 Keldernæs Vandværk 

363-21-0010-00 Knuthenlund Vandværk 

363-80-0004-00 Strandagergård (-) 

363-81-0001-00 Bahncke-Ug A/S (-) 

363-81-0002-00 Maribo Bryghus A/S (-) 

363-90-0001-00 Skibevejen Rasteplads (-) 

363-94-0001-00 Maribo Sygehus (-) 

369-20-0008-00 Rykkerup Vandværk 


Side 4 af 10

Anlæg 

Navn 

369-21-0015-00 Sønderskovhjemmet 

371-20-0003-01 Kettinge (falkevej) Vandværk 

371-20-0003-02 Frejlev (klokkemose) Vandværk 

371-20-0008-00 Aalholm Gods Vandværk (-) 

371-30-0001-00 Brydebjergskolens Vandværk (-) 

371-80-0001-00 Nordisk Syntese Aps (-) 

387-20-0001-00 Fjelde Og Omegns Vandværk 

387-21-0009-00 Engestofte Vandværk 

Bemærkninger til øvrige data 

I regnearket med filtre og magasinbjergart, optræder dubletter af filter 1 i boringen 233.0263. 


Side 5 af 10

Bilag 1. 

Opsummering af oplysninger om boringer, filtre og vandprøver 

på boringer beliggende i undersøgelsesområdet 

Opsummering for 203 filtre i undersøgelsesområdet. 

Boring Filter Antal prøver Ældste prøve Yngste prøve 

230.0084 1.1.1 1 07-10-1964 07-10-1964 

230.0126 1.1.1 12 25-10-1982 18-11-1999 

230.0127 1.1.1 13 25-10-1982 10-04-2000 

230.0177 1.1.1 16 05-07-1989 28-01-1993 

230.0178 1.1.1 29 13-02-1989 14-12-1998 

230.0179 1.1.1 122 13-02-1989 27-02-2006 

230.0180 1.1.1 20 06-07-1989 25-01-1993 

230.0181 1.1.1 71 05-04-1989 21-02-2006 

230.0182 1.1.1 82 13-02-1989 21-02-2006 

230.0186 1.1.1 15 17-04-1989 28-01-1993 

230.0187 1.1.1 24 13-02-1989 19-01-1998 

230.0188 1.1.1 29 13-02-1989 19-01-1998 

230.0189 1.1.1 17 17-04-1989 28-01-1993 

230.0190 1.1.1 25 13-02-1989 22-04-1996 

230.0191 1.1.1 33 13-02-1989 09-12-1997 

230.0195 1.1.1 13 06-07-1989 25-01-1993 

230.0196 1.1.1 75 14-02-1989 21-02-2006 

230.0197 1.1.1 81 14-02-1989 21-02-2006 

230.0204 1.1.1 17 06-07-1989 25-01-1993 

230.0205 1.1.1 103 14-02-1989 21-02-2006 

230.0206 1.1.1 149 14-02-1989 02-03-2006 

230.0207 1.1.1 18 05-07-1989 25-01-1993 

230.0208 1.1.1 55 14-02-1989 10-12-1997 

230.0209 1.1.1 56 14-02-1989 10-12-1997 

230.0216 1.1.1 19 14-02-1989 28-01-1993 

230.0217 1.1.1 87 14-02-1989 21-02-2006 

230.0218 1.1.1 159 14-02-1989 27-02-2006 

230.0219 1.1.1 17 14-02-1989 28-01-1993 

230.0220 1.1.1 43 14-02-1989 15-05-1997 

230.0221 1.1.1 39 14-02-1989 09-12-1997 

230.0282 1.1.1 2 04-09-2000 14-09-2005 

230.0283 1.1.1 1 14-11-2002 14-11-2002 

236.0003A 1.1.1 1 08-02-1963 08-02-1963 

236.0004A 1.1.1 1 16-03-1960 16-03-1960 

236.0004D 1.1.1 1 27-06-1941 27-06-1941 

236.0008 1.1.1 1 01-01-1900 01-01-1900 

236.0013A 1.1.1 1 28-07-1950 28-07-1950 

236.0013B 1.1.1 4 02-05-1932 12-08-1950 

236.0013E 1.1.1 1 15-08-1950 15-08-1950 

236.0013G 1.1.1 2 28-07-1958 06-07-1981 

236.0027 1.1.1 2 27-06-1941 12-07-1988 

236.0033 1.1.1 4 01-01-1900 22-04-1930 

236.0053A 1.1.1 2 01-01-1900 25-09-1934 

236.0071 1.1.1 10 01-01-1900 24-04-2002 

236.0084 1.1.1 1 18-04-1940 18-04-1940 

236.0099A 1.1.1 1 05-05-1981 05-05-1981 

236.0099B 1.1.1 1 05-05-1981 05-05-1981 

236.0116A 1.1.1 1 15-05-1951 15-05-1951 

236.0194 1.1.1 1 03-11-1954 03-11-1954 

236.0218 1.1.1 12 07-09-1983 20-10-2004 

236.0219 1.1.1 7 18-04-1989 21-11-2002 


Side 6 af 10

Bilag 1. 




236.0221 1.1.1 1 20-02-1960 20-02-1960 

236.0223 1.1.1 13 16-02-1987 13-04-2004 

236.0224 1.1.1 1 26-07-1960 26-07-1960 

236.0226 1.1.1 19 11-10-1982 03-10-2005 

236.0236 1.1.1 11 16-02-1987 22-04-2003 

236.0254 1.1.1 9 07-12-1989 29-04-2002 

236.0270 1.1.1 8 10-03-1965 14-08-1995 

236.0271 1.1.1 1 23-12-1964 23-12-1964 

236.0287 1.1.1 37 14-04-1967 20-04-2005 

236.0315 1.1.1 10 11-10-1982 22-08-2000 

236.0316 1.1.1 8 27-10-1976 06-06-2002 

236.0320 1.1.1 12 28-10-1970 03-03-2005 

236.0321 1.1.1 42 06-07-1981 28-09-2005 

236.0323 1.1.1 9 01-01-1900 28-10-2003 

236.0326 1.1.1 1 27-08-1974 27-08-1974 

236.0329 1.1.1 46 11-12-1984 02-11-1999 

236.0331 1.1.1 3 19-08-1996 21-06-2001 

236.0334 1.1.1 36 21-10-1974 28-09-2005 

236.0338 1.1.1 9 10-05-1977 08-03-2005 

236.0339 1.1.1 4 25-01-1977 18-08-2003 

236.0340 1.1.1 12 11-10-1982 03-10-2005 

236.0341 1.1.1 7 18-04-1989 20-10-2004 

236.0342 1.1.1 2 21-01-1985 10-06-1985 

236.0344 1.1.1 10 06-07-1981 07-04-1994 

236.0348 1.1.1 6 30-11-1981 30-09-2002 

236.0352 1.1.1 10 28-06-1982 09-10-2003 

236.0354 1.1.1 1 19-06-1984 19-06-1984 

236.0355 1.1.1 2 22-10-1985 21-09-2000 

236.0357 1.1.1 5 23-06-1986 06-07-2005 

236.0358 1.1.1 1 23-06-1986 23-06-1986 

236.0361 1.1.1 6 09-11-1987 26-04-2005 

236.0362 1.1.1 10 20-06-1988 01-05-2001 

236.0363 1.1.1 25 01-02-1989 30-10-1996 

236.0363 2.2.2 25 01-02-1989 30-10-1996 

236.0363 3.3.3 25 01-02-1989 30-10-1996 

236.0363 4.4.4 35 01-02-1989 09-06-1997 

236.0364 1.1.1 24 31-01-1989 05-11-1996 

236.0364 2.2.2 18 31-01-1989 11-09-1995 

236.0364 3.3.3 22 31-01-1989 05-11-1996 

236.0365 1.1.1 5 16-03-1988 08-07-1992 

236.0366 1.1.1 23 30-11-1989 05-11-1996 

236.0366 2.2.2 23 30-11-1989 04-11-1996 

236.0366 3.3.3 27 30-11-1989 04-11-1996 

236.0367 1.1.1 12 18-12-1989 22-10-2003 

236.0368 1.1.1 14 19-11-1992 04-11-1996 

236.0371 1.1.1 1 18-05-1993 18-05-1993 

236.0373 1.1.1 1 29-05-1995 29-05-1995 

236.0375 1.1.1 5 14-08-1995 28-09-2005 

236.0408 1.1.1 4 17-07-1996 02-10-2002 

236.0410 1.1.1 7 10-06-1996 08-11-2005 

236.0411 1.1.1 1 20-08-1996 20-08-1996 

236.0415 1.1.1 2 17-09-2003 19-04-2004 


Side 7 af 10

Bilag 1. 




236.0461 1.1.1 3 21-09-1998 12-12-2001 

236.0461 1.1.2 1 28-09-2005 28-09-2005 

236.0471 1.1.1 1 21-06-1999 21-06-1999 

236.0475 1.1.1 5 22-04-1999 17-03-2005 

236.0476 1.1.1 20 08-06-1999 10-09-2003 

236.0476 2.2.2 21 08-06-1999 10-09-2003 

236.0476 3.3.3 20 09-11-1999 15-09-2003 

236.0477 1.1.1 19 22-06-1999 15-09-2003 

236.0477 2.2.2 16 22-06-1999 16-09-2003 

236.0477 3.3.3 19 10-11-1999 16-09-2003 

236.0478 1.1.1 19 23-06-1999 23-09-2003 

236.0478 2.2.2 21 23-06-1999 01-09-2005 

236.0478 3.3.3 17 16-11-1999 19-09-2002 

236.0479 1.1.1 20 24-06-1999 18-09-2003 

236.0479 2.2.2 20 24-06-1999 18-09-2003 

236.0479 3.3.3 20 24-06-1999 06-09-2005 

236.0480 1.1.1 1 12-08-2004 12-08-2004 

236.0481 1.1.1 1 21-07-2004 21-07-2004 

236.0521 1.1.1 2 08-03-2004 10-06-2004 

237.0106 1.1.1 6 04-12-1941 17-04-2001 

237.0107 1.1.1 7 04-12-1941 20-11-2002 

237.0120 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

237.0136 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

237.0202 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

237.0246 1.1.1 3 14-08-1995 13-12-2000 

237.0370 1.1.1 5 06-11-1989 17-02-2005 

237.0454 1.1.1 4 26-11-1996 15-07-2005 

240.0015 1.1.1 1 31-07-1916 31-07-1916 

240.0049 1.1.1 5 30-11-1939 17-09-1960 

240.0057 1.1.1 1 13-11-1943 13-11-1943 

240.0209 1.1.1 1 29-05-1985 29-05-1985 

240.0210 1.1.1 1 20-04-1960 20-04-1960 

240.0225 1.1.1 2 10-10-1990 06-09-1993 

240.0226 1.1.1 8 10-10-1990 26-04-2005 

240.0229 1.1.1 3 16-09-1961 18-04-1983 

240.0239 1.1.1 2 07-04-1961 12-04-1961 

240.0243 1.1.1 9 27-05-1991 03-03-2003 

240.0251 1.1.1 3 23-02-1982 11-11-2004 

240.0279 1.1.1 2 15-10-1969 18-04-1983 

240.0280 1.1.1 9 14-08-1989 03-03-2003 

240.0281 1.1.1 8 12-05-1992 01-04-2004 

240.0285 1.1.1 10 26-02-1991 01-04-2004 

240.0289 1.1.1 2 20-10-1975 18-04-1983 

240.0290 1.1.1 8 18-09-1975 15-12-2005 

240.0291 1.1.1 6 02-02-1982 06-11-2002 

240.0293 1.1.1 2 23-02-1983 24-02-1984 

240.0294 1.1.1 2 24-06-1975 18-04-1983 

240.0296 1.1.1 1 01-06-1987 01-06-1987 

240.0297 1.1.1 45 07-12-1987 23-09-2003 

240.0298 1.1.1 15 30-11-1989 05-11-1997 

240.0298 2.2.2 55 30-11-1989 01-09-2005 

240.0298 3.3.3 26 30-11-1989 06-04-1998 


Side 8 af 10

Bilag 1. 




240.0298 4.4.4 30 30-11-1989 06-04-1998 

240.0298 5.5.5 27 30-11-1989 06-04-1998 

240.0299 1.1.1 6 16-03-1989 03-06-2002 

240.0333 1.1.1 28 23-11-1992 11-09-2003 

240.0580 1.1.1 4 09-04-1997 26-04-2005 

240.0623 1.1.1 2 21-08-2001 14-03-2002 

241.0009 1.1.1 1 01-01-1900 01-01-1900 

241.0018D 1.1.1 1 17-11-1931 17-11-1931 

241.0026 1.1.1 2 02-03-1917 30-10-1963 

241.0028 1.1.1 6 30-10-1963 02-05-2001 

241.0030A 1.1.1 1 12-01-1962 12-01-1962 

241.0031 1.1.1 1 11-02-1941 11-02-1941 

241.0039B 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

241.0057 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

241.0063 1.1.1 6 30-10-1963 04-03-2003 

241.0064 1.1.1 9 27-05-1949 14-06-2000 

241.0069 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

241.0074 1.1.1 1 05-11-1963 05-11-1963 

241.0077 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

241.0079 1.1.1 3 18-04-1961 26-03-1993 

241.0081 1.1.1 1 30-10-1963 30-10-1963 

241.0082 1.1.1 1 05-05-1976 05-05-1976 

241.0091 1.1.1 5 07-05-1990 20-11-2002 

241.0098 1.1.1 1 02-07-1974 02-07-1974 

241.0099 1.1.1 10 13-11-1990 26-04-2005 

241.0101 1.1.1 6 04-02-1971 20-11-2002 

241.0102 1.1.1 1 21-06-1989 21-06-1989 

241.0111 1.1.1 1 05-05-1976 05-05-1976 

241.0112 1.1.1 6 10-05-1982 02-06-2004 

241.0119 1.1.1 3 02-05-1990 03-03-2003 

241.0121 1.1.1 7 27-04-1983 03-03-2004 

241.0123 1.1.1 5 27-06-1989 04-03-2003 

241.0124 1.1.1 25 01-12-1975 22-11-2004 

241.0125 1.1.1 1 15-03-1976 15-03-1976 

241.0126 1.1.1 6 15-03-1976 15-05-2000 

241.0129 1.1.1 7 29-06-1976 04-11-2003 

241.0130 1.1.1 10 07-11-1977 18-01-2005 

241.0131 1.1.1 8 10-05-1982 04-03-2003 

241.0145 1.1.1 4 09-10-1986 26-05-2004 

241.0147 1.1.1 7 25-04-1988 06-11-2003 

241.0148 1.1.1 5 22-02-1989 02-05-2001 

241.0149 1.1.1 7 14-05-1990 02-05-2001 

241.0150 1.1.1 5 12-02-1990 26-05-2004 

241.0151 1.1.1 1 25-06-1990 25-06-1990 

241.0152 1.1.1 8 18-09-1990 13-01-2003 

241.0153 1.1.1 2 12-07-1994 19-02-1997 

241.0154 1.1.1 1 07-07-1994 07-07-1994 

241.0170 1.1.1 5 27-05-1997 06-11-2003 


Side 9 af 10

Bilag 2. 

Opsummering af oplysninger om anlæg og vandprøver 

på anlæg beliggende i undersøgelsesområdet 

Opsummering for vandprøver på 39 anlæg i undersøgelsesområdet. 

Anlæg Antal prøver Ældste prøve Yngste prøve 

355-20-0001-00 25 11-06-1980 05-12-1988 

355-20-0003-00 107 11-06-1980 15-12-2005 

355-20-0004-00 165 11-06-1980 22-11-2005 

355-20-0007-00 39 09-01-1983 02-12-2003 

355-21-0005-00 40 11-06-1980 10-03-2004 

355-21-0006-00 10 20-11-1985 19-11-2002 

355-83-0001-00 17 26-01-1981 19-04-1993 

359-20-0001-00 115 15-09-1980 05-10-2005 

363-10-0002-00 237 28-05-1980 18-11-2005 

363-20-0003-00 75 28-05-1980 07-03-2005 

363-20-0004-00 81 28-05-1980 13-12-2005 

363-20-0006-00 74 28-05-1980 13-06-2005 

363-20-0008-00 124 28-05-1980 01-11-2005 

363-20-0009-00 132 28-05-1980 14-12-2005 

363-21-0010-00 80 07-12-1981 07-03-2005 

363-80-0004-00 8 09-06-1983 16-06-1986 

363-81-0001-00 16 19-01-1983 31-10-1988 

363-81-0002-00 55 17-06-1983 10-01-2000 

363-90-0001-00 9 28-04-1980 03-06-1985 

363-94-0001-00 15 16-02-1988 01-03-1993 

369-20-0008-00 48 06-10-1980 09-03-2005 

369-21-0015-00 49 16-07-1984 30-11-2005 

371-10-0002-00 114 24-08-1980 22-11-2005 

371-20-0001-00 96 28-04-1980 14-12-2005 

371-20-0002-00 77 28-04-1980 08-11-2005 

371-20-0003-00 72 28-04-1980 20-12-2005 

371-20-0003-01 21 03-02-1986 03-11-2005 

371-20-0003-02 23 06-12-1986 17-11-2005 

371-20-0004-00 94 28-04-1980 07-12-2005 

371-20-0005-00 66 28-04-1980 10-11-2005 

371-20-0006-00 88 28-04-1980 07-12-2005 

371-20-0007-00 86 28-04-1980 08-11-2005 

371-20-0008-00 7 31-03-1982 27-07-1987 

371-30-0001-00 26 28-04-1980 02-04-1992 

371-80-0001-00 9 13-12-1982 12-12-1988 

383-10-0001-00 206 11-06-1980 06-12-2005 

383-20-0002-00 119 11-06-1980 06-12-2005 

387-20-0001-00 65 11-06-1980 07-12-2005 

387-21-0009-00 34 31-10-1980 09-09-2003 


Side 10 af 10

Bilag 7.4 

Vandtype-algoritme

BILAG 7.4: Vandtype algoritme 

I denne rapport er der valgt at bruge vandtyper, der beskriver grundvandets 

redoxforhold. Vandtypen er baseret på klassifikationen i Appendiks ”e” af 

Miljøstyrelsens zoneringsvejledning. 

I denne rapport er der anvendt bogstaverne A, B, C og D til at 

repræsentere følgende vandtyper: 

• A iltzonen 

• B nitratzonen 

• C jern- og sulfatzonen og 

• D metanzonen. 

I praksis er vandtypen fastlagt ved hjælp af et computer program, der 

baseres på følgende: 

Start 

X 

X 

Forekommer ikke 

null 

nej/null 

null 

NO3 > 2 

ja 

Fe < 0,2 

ja 

O2 > 2 

ja 

A 

nej 

nej 

Fe > 0,2 

nej/null 

X 

B 

ja 


null 

SO4 > 30 

ja 

C 

nej 


null 

F < 1,0 

ja 

D 

nej 

X 

Figur-1 Metode til fastlæggelse af vandtype (F=forvitringsgrad). 

Som det ses af figuren, kan der forekomme tilfælde, hvor vandprøvens 

sammensætning gør, at vandtypen ikke umiddelbart kan bestemmes. Her 

tildeles prøven automatisk vandtype ”X”. I disse tilfælde tolkes den endelige 

vandtype manuelt på basis af en subjektiv vurdering. Vandtypen skrives 

som AX, BX, CX eller DX med henblik på at bevare informationen om, at 

vandtypen er tildelt subjektivt. Den subjektive vurdering kan inddrage andre 

parametre i vandanalysen, kendskab til grundvandskemien i nærliggende 

boringer samt tidligere resultater fra samme boringer. 

Når vandtypen er fastlagt, indsættes den i ChemBase.

Vandtypebeskrivelser 

Vandtype A 

Grundvand af vandtype A findes altid øverst i grundvandszonen, hvor der 

er ilt tilstede. Det er yderst varierende, hvor tyk denne zone er afhængig af 

hvilke stoffer, der tilføres grundvandet fra jordoverfladen samt jordens 

sammensætning. Vandtype A repræsenterer ofte meget ungt grundvand 

med en alder på 0-30 år. Vandtype A er ikke ionbyttet, og har normalt en 

høj forvitringsgrad. I områder, som er særligt nitratsårbare, er 

sulfatindholdet lavt (under 30 mg/l). 

Grundvand af vandtype A er især sårbart overfor nitrat, klorerede 

opløsningsmidler samt visse pesticider (som triaziner og BAM), da disse 

stoffer nedbrydes langsomt eller slet ikke i oxideret miljø. Derimod er 

Vandtype A mindre sårbar overfor bl.a. oliestoffer og visse andre pesticider 

(som fenoxysyrer), som nedbrydes i oxideret miljø. Om en forurening vil 

påvirke grundvandet i målelig grad afhænger af forureningens omfang. 

Vandtype B 

Grundvand fra nitratzonen benævnes vandtype B, og er karakteriseret ved 

at have lavere redoxforhold end vandtype A. Denne vandtype har kun 

meget lavt eller intet indhold af ilt, men indeholder oxidationsmidlet nitrat. 

Denne vandtype indeholder højere koncentrationer af sulfat på grund af 

reduktion af nitrat ved reaktion med mineralet pyrit. 

Grundvand af type B formodes generelt at være omkring 10-50 år. 

Vandtype B er især sårbar overfor klorerede opløsningsmidler og visse 

pesticider (som triaziner og BAM), da disse ikke kan nedbrydes i oxideret til 

svagt reduceret miljø. Nitratsårbarheden afhænger af jordlagenes ubrugte 

pulje af nitratreducerende stoffer (pyrit og organisk materiale). Olie og 

benzinstoffer kan nedbrydes i denne grundvandszone, men om en 

forurening vil påvirke grundvandet i målelig grad afhænger af forureningens 

omfang. 

Vandtype C 

Vandtype C eller grundvand fra jern- og sulfatzonen er kendetegnet ved 

lavt indhold af ilt og nitrat, medens jernindholdet er tiltaget. Sulfat vil 

sædvanligvis også være forhøjet, men ved overgangen til redoxzonen 

nedenunder vil der forekomme sulfatreduktion. Sulfatreduktion producerer 

bikarbonat, hvilket medfører at forvitringsgraden falder. Grundvand af 

denne type formodes generelt at være ældre end 50 år /8/, hvorfor 

forurening i denne vandtype endnu ses sjældent. Forurening af denne 

vandtype skyldes oftest utætte boringer. 

Grundvand i denne zone er sædvanligvis begrænset til godt beskyttet mod 

nitrat. Nedbrydeligheden af en eventuel forurening med olie/benzinstoffer 

vil være dårlig, da der ikke er ilt tilstede. En eventuel forurening med

klorerede stoffer vil ikke kunne nedbrydes, da miljøet ikke er tilstrækkeligt 

reducerende. 

Vandtype D 

Vandtype D eller grundvand fra methanzonen er kendetegnet ved lavt 

indhold af ilt og nitrat, højt jernindhold, lavt indhold af sulfat på grund af 

sulfatreduktion og indhold af methan og/eller svovlbrinte. Sulfatreduktion 

producerer bikarbonat, hvilket medfører at forvitringsgraden falder. 

Ionbytningen vil være høj. Grundvand af denne type formodes generelt at 

være væsentligt ældre end 50 år /6/, hvorfor forurening i denne vandtype 

kun forekommer sjældent. Forurening af denne vandtype skyldes oftest 

utætte boringer. 

Grundvand i denne zone er godt beskyttet mod nitrat, medens 

nedbrydeligheden af en eventuel forurening med olie/benzinstoffer vil være 

dårlig, da der ikke er ilt tilstede. Forurening med visse klorerede stoffer vil 

kunne nedbrydes, dog langsomt, da miljøet er tilstrækkeligt reducerende.

Bilag 7.5 

Præsentationsmetoder

BILAG 7.5: Præsentationsmetoder 

I det følgende gennemgås de væsentligste præsentationsmetoder, der er 

anvendt til beskrivelse af grundvandskemien. 

Møllehjulskort 

For at skabe overblik grundvandskemi, anvendes de såkaldte 

”møllehjulskort”. Disse kort udarbejdes ved hjælp af Watertechs program 

ChemBase. Møllehjulskort anvendes bl.a. som internt værktøj til at 

identificere geografiske og dybdemæssige variationer i grundvandskemien. 

Møllehjulskort indeholder mange oplysninger og skal ”studeres” grundigt for 

at få det fulde udbytte. Læsning af møllehjulskortet kræver en vis øvelse. 

Ved først at udarbejde et møllehjulskort, lettes den efterfølgende 

grundvandskemiske fortolkning. En fordel ved møllehjulskortet er, at man 

lettere kan få øje på sammenhænge mellem forskellige parametre samt 

sammenhænge mellem geografiske oplysninger og vandkemi. 

Møllehjulssymbolet inkluderer foruden grundvandskemiske oplysninger, 

filterinterval, grundvandsspejl, geografisk placering og tolket vandtype. 

Temakort for enkeltparametre 

Temakort er nok den mest udbredte præsentationsmetode i forbindelse 

med grundvandskemiske tolkninger i indsatsområder. På Watertechs 

temakort afbildes den seneste måling af den aktuelle parameter (dvs. at 

målingen behøver ikke at være en del af fx en fuldstændig 

boringskontrolpakke). 

Værdien af et temakort afhænger i høj grad af overblik og detaljer. Ofte har 

en boring mere end ét indtag. På typiske temakort placeres disse oveni 

hinanden (samme geografiske placering). På Watertechs temakort, afbildes 

analyseværdierne, når der er flere filtre, med cirkler på en lodret linie med 

det dybeste filter nederst, således at boringer med flere filtre er let 

genkendelige og enkle at tolke. Det nederste filter repræsenterer den 

sande geografiske placering. 

På nogle temakort kan det være vanskeligt at skelne mellem farver eller at 

forstå inddelingen i koncentrationsintervaller. Watertech har tilstræbt at 

løse dette ved at inddele farveskaleringen i 3 grupper. Lave værdier for det 

pågældende stof vises ved sort-hvide farver (hvid, lysegrå, mørkegrå), 

typiske værdier vises ved pastelfarver (lilla, blå, grøn) og høje værdier 

vises ved varme farver (gul, orange, rød). Rød vil typisk repræsentere 

overskridelse af drikkevandskriteriet. Hermed kan man hurtigt få overblik 

over temakortene. Hver gruppe underinddeles i 3, der repræsenterer hhv. 

lave, typiske, og høje værdier for hver gruppe. Heraf vil muligheden for 

detaljeringsgrad komme til sin ret.

Temakort for beregnede parametre 

Typisk udarbejdes temakort også for beregnede parametre som ionbytning 

og forvitringsgrad. Disse kort adskiller sig fra almindelige temakort ved at 

Watertech anvender udelukkende de seneste ”samtidige” data. 

Forvitringsgradkortet, fx, udarbejdes på basis af resultater, hvor både 

calcium, magnesium og hydrogencarbonat er målt i samme prøve. Derfor 

vil en nyere calciummåling, fx, ikke anvendes, med mindre der samtidig er 

målt for magnesium og bicarbonat. På grund af denne forskel mellem 

almindelige temakort og temakort for beregnede parametre kan der enkelte 

steder være uoverensstemmelser mellem kortene. 

Pesticid Temakort 

For pesticider udarbejder Watertech et specielt ”hit” kort, der viser 

resultater hhv. under detektionsgrænsen, over detektionsgrænsen samt 

over grænseværdien. Til disse kort vises den største måling for hvert 

indtag, uanset om der før eller efter ikke er set tilsvarende målinger. Disse 

kort giver svar på spørgsmålet ”Hvor er der set pesticider”. Man må 

nærlæse kortets omtale i rapportens tekst for at finde frem til målinger, som 

evt. vurderes at være falske positive målinger set i historisk perspektiv. 

Krydsplots 

Et krydsplot er blot en x/y-graf, hvor resultater fra flere boringer er vist på 

én graf. Som eksempel kan man afbilde chlorid mod sulfat for alle boringer 

i et indsatsområde. Herved ses generelle tendenser og afvigelser træder 

ud. Andre krydsplots afbilder sammensatte parametre, såsom ionbytning. 

Afvigelse kan skyldes fejl, det er væsentligt at afsløre, eller reelle forskelle i 

data, der giver en indikation på usædvanlige geologiske forhold, påvirkning 

fra forureningskilder, o.l. 

For det andet kan krydsplots afsløre sammenhænge (tendenser) mellem de 

afbildede parametre, der giver vigtige oplysninger om grundvandskemien. 

Chlorid mod sulfat kan bruges som eksempel. Hvis der er en positiv 

sammenhæng, stammer chlorid normalt fra arealanvendelse. Hvis der er 

en negativ sammenhæng, stammer chlorid normalt fra dybtliggende 

residualvand. 

Spredningen af punkterne på et krydsplot giver oplysninger om 

homogeniteten af magasinet. 

Tidsserier 

Normalt forekommer ændringer i grundvandskvaliteten meget langsomt (år 

eller årtier). Derfor er tidsserier kun anvendelige i tilfælde, hvor der findes 

en række analyser over en flerårig periode. I nærværende rapport er der 

udelukkende udarbejdet tidsserier på basis af råvandsanalyser.

Box-Whiskers 

Box-Whiskers plots udarbejdes med henblik på at kortlægge forskelle og 

ligheder mellem de relevante magasintyper i området. Disse plot giver er 

umiddelbart overblik over i hvilken udstrækning der indvindes grundvand 

med forskellig grundvandskvalitet fra magasinerne og dermed om 

magasinerne er hydraulisk adskilte. 

Et box-whiskers plot angiver minimums- og maksimumsværdier samt 

medianen med blå streger. Derudover angives 25% og 75% fraktilen som 

den røde kasse. Outliers, dvs. analyser udenfor 25% og 75% fraktilen, 

markeres med røde kryds.

Bilag 7.6 Generelt om grundvandets hovedegenskaber

Bilag 7.6 Generelt om grundvandets hovedegenskaber 

Grundvandets hovedegenskaber omfatter 4 parametre: redoxforhold, 

forvitringsgrad, ionbytningsgrad, kalkmætningsgrad. Disse 

hovedegenskaber er så centrale i fortolkning af grundvandskemien, at de 

vises som de farvede kvartcirkler på møllehjulskort (se bilag 7.7). 

I det følgende angives, hvordan disse parametre beregnes og generelt om 

hvad egenskaberne fortæller om grundvandet. 

Redoxforhold og vandtype 

Grundvandets redoxforhold er vigtigt bl.a. ved vurdering af risikoen for 

kvalitetsmæssige problemer med stoffer, der er følsomme overfor 

redoxforhold. Disse stoffer omfatter f.eks. nitrat, arsen og miljøfremmede 

stoffer, der er nedbrydelige under aerobe forhold. Vandtypen er mindre 

væsentlig i forbindelse med vurdering af fx saltvandsproblemer, da 

saltvand ikke er følsom overfor redoxforhold. 

I denne rapport er grundvandets redoxforhold beskrevet som én af 

følgende vandtyper. 

• Vandtype A iltzonen 

• Vandtype B nitratzonen (uden ilt) 

• Vandtype C jern- og sulfatzone 

• Vandtype D svovlbrinte/methanzonen 

Fastlæggelse af vandtypen er sket automatisk efter en algoritme beskrevet 

i Bilag 7.4, hvor de enkelte vandtyper beskrives mere detaljeret. Såfremt 

algoritmen ikke er i stand til at fastlægge vandtypen, er der sket en 

subjektiv vurdering. 

Vandtypen angives på møllehjulskort i den midterste cirkel af hvert 

møllehjul. Her er der anvendt den seneste fulde boringskontrolanalyse for 

hvert indtag. Vandtype A finder man typisk øverst i magasinet, B herunder 

og så fremdeles, og afvigelser herfra ses sjældent. 

Forvitringsgrad 

Forvitringsgraden er en vigtig parameter ved bestemmelse af den rette 

vandtype samt vurdering af hvilke processer, der påvirker grundvandskvaliteten 

og som ”varsling” af forventet stigning i nitratindholdet. 

Forvitringsgraden er forholdet mellem summen af calcium + magnesium og 

hydrogencarbonat (alle værdier i milliækvivalenter). Værdien af forvitringsgraden 

afhænger af flere processer, eksempelvis: 1) den stiger ved 

oxidation (med ilt og nitrat) af pyrit i sedimenterne, 2) den stiger ved 

udvaskning af nitrat (da calcium typisk følger nitraten som modion), 3) den 

falder ved sulfatreduktion og 4) den falder ved ionbytning. Hvis grund-

vandet ikke er særlig præget af ovennævnte processer, ligger forvitringsgraden 

typisk mellem 1,0 og 1,3. Forvitringsgraden kan ses på møllehjulskortene 

(Bilag 7.7) som den røde kvadrant og på temakortet i Bilag 7.8b. 

Kalkmætningsgrad 

Kalkmætning beregnes for at angive i hvor høj grad forsuring har 

indvirkning på vandkvaliteten samt for at vurdere, om grundvandet er i 

ligevægt med karbonatsystemet. En mætningsgrad = 0 er et udtryk for, at 

grundvandet er i ligevægt med kalk i jorden. Rent praktisk betragtes 

kalkmætning i intervallet -0,1 til 0,3 som kalkligevægt. En mætningsgrad < 

0 er udtryk for, at vandet er undermættet med kalk. Dette skyldes oftest, at 

kalken er udvasket i de jordlag, som grundvandet har været i kontakt med (i 

sin strømningsbane fra terræn til filter). Overmætning (mætningsgrad > 0) 

forekommer sjældent. Kalkmætningsgrad er vist på møllehjulskortet (Bilag 

7.7) som den blå kvadrant. 

Ionbytningsgrad 

Ionbytningen er forholdet mellem natrium og klorid (begge værdier i 

milliækvivalenter). Forholdet viser, i hvor høj grad natriumioner, der er 

bundet til lerpartikler, er byttet ud med calciumioner fra grundvandet. Ved 

ionbytning stiger natriumindholdet i vandet og hermed stiger 

ionbytningsgraden tillige. I grundvand, hvor der ikke er foregået ionbytning, 

er ionbytningsgraden 0,6-0,9. Ionbyttet vand har en ionbytningsgrad > 0,9 

og er ofte tegn på en relativ ringe gennemstrømning af de geologiske lag, 

og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra 

terræn. Ionbytning er vist på møllehjulskortet (Bilag 7.7) som den gule 

kvadrant og på temakortet Bilag 7.8c. 

Klorid 

Grundvandets indhold af klorid er en målestok for grundvandets påvirkning 

af saltvand. Klorid er inaktiv i grundvand, dvs. den deltager ikke i 

redoxprocesser, i ionbytning m.m. Generelt er hovedkilder til grundvandets 

indhold af klorid nedbør/tørdeposition (især ved kyster), vejsalt, gødskning, 

lossepladsperkolat, residualvand i marine aflejringer, 

saltvandsindtrængning i kystnære områder og opkoncentrering i 

forbindelse med markvanding. Grundvandets typiske kloridindhold i 

Danmark ligger i intervallet 20 – 50 mg/l. 

Sulfat 

Sulfatindholdet er vigtigt i forhold til vurdering af et magasins sårbarhed i 

forhold til især nitrat, men også pesticider. Et forhøjet sulfatindhold kan 

stamme fra oxidation af pyrit med ilt eller nitrat fra det vand, der nedsiver til 

magasinet. Ligeledes kan et højt sulfatindhold skyldes påvirkning af 

residualt saltvand, hvilket dog ikke er set i undersøgelsesområdet ved 

Hillested. Da pyritoxidationen de seneste 50 år har taget fart på grund af 

det stigende kvælstofforbrug på landbrugsjord, kan sulfatindholdet 

anvendes som en grov aldersindikator, hvor høje værdier repræsenterer

ungt grundvand. Et stigende indhold af sulfat (f.eks. 30 til 100 mg/l) over en 

årrække er ikke i sig selv truende for grundvandskvaliteten, da 

grænseværdien ligger på 250 mg/l. Men et stigende sulfatindhold leder 

opmærksomheden hen på andre stoffer, som kan give en forringet og i 

visse tilfælde kritisk vandkvalitet. Pyritoxidation kan i visse områder give 

problemer med nikkel og arsen, hertil kommer, at når nitrat har oxideret 

puljen af pyrit i sedimenterne, vil nitratkoncentrationen tiltage grundvandet. 

Dette vil typisk kunne blive et problem ved indvinding nær grænsen mellem 

nitratfrit og nitratholdigt vand, altså i zonen med vandtype B (lavt til højt 

sulfatindhold) og i overgangszonen til og i den ”øvre” del af vandtype C 

(højt sulfatindhold). Desuden ses der ofte pesticider i vand med højt 

sulfatindhold, da der er tale om ungt vand.

Bilag 7.7 

Møllehjulskort

Bilag 7.8 

Temakort

Bilag 7.8.a 

Vandtype

Midtlolland 

Fase 1 

Signaturer 

Vandtypefordeling 

Midt- og Sydøstlolland 

A (1) 

A/B/CX (1) 

A/BX (5) 

B (2) 

B/C/DX (0) 

B/CX (1) 

B/DX (0) 

C (30) 

C/DX (5) 

CX (8) 

D (41) 

DX (17) 

Baggrund 

Kortet viser fordelingen af vandtyper indenfor 

undersøgelsesområdet samt en 2 km bufferzone. 

Vandtypebetegnelser med "X" er tildelt 

manuelt ud fra en subjektiv vurdering i forhold 

til kemi og omkringliggende boringer. 

Øvrige vandtyper er tildelt efter en automatisk 

algoritme. Samme vandtyper tildelt manuelt 

og automatisk er tildelt samme farve f.eks. 

D og DX. 

Skala 1:75.000 

Analyse ældre end 1980 


Dato: 

29.06.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: vandtype.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8a 

Vandtypefordeling i klastiske sedimenter.

Bilag 7.8.b 

Forvitring


Fase 1 

Signaturer 

Forvitringsgrad 

>2 

1,5 til 2 

1,3 til 1,5 

1,2 til 1,3 

1,1 til 1,2 

1 til 1,1 

0,8 til 1 

0,6 til 0,8 

0 til 0,6 



Baggrund 

Kortet viser den geografiske fordeling 

af forvitringsgraden i boringer filtersat 

i klastiske sedimenter. 

Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: forvitring.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8b. 

Forvitring i klastiske sedimenter

Bilag 7.8.c 

Ionbytningsgrad


Fase 1 

Signaturer 

Ionbytning 

>1,5 

1,2 til 1,5 

0,9 til 1,2 

0,8 til 0,9 

0,7 til 0,8 

0,6 til 0,7 

0,5 til 0,6 

0,4 til 0,5 

0 til 0,4 


Område 

Baggrund 


af ionbytningsgraden i boringer 

filtersat i klastiske sedimenter. 

Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 


LMR 

Filnavn: ionbytning.wor 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8c. 

Ionbytning i klastiske sedimenter

Bilag 7.8.d 

Klorid


Fase 1 

Signaturer 

Klorid (mg/l) 

>250 

100 til 250 

50 til 100 

40 til 50 

30 til 40 

20 til 30 

15 til 20 

10 til 15 

0 til 10 



Baggrund 


af kloridkoncentrationen i boringer 


Skala 1:75.000 

Dato: 

29.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: klorid.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8d. 

Klorid i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.e 

Nitrat


Fase 1 

Signaturer 

Nitrat (mg/l) 

>50 

35 til 50 

25 til 35 

20 til 25 

15 til 20 

10 til 15 

5 til 10 

2 til 5 

0 til 2 

Analyse ældre end 1980. 


Baggrund 


af nitratkoncentrationen i boringer 


Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: nitrat.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.e. 

Nitrat i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.f 

Sulfat


Fase 1 

Signaturer 

Sulfat (mg/l) 

>250 

150 til 250 

100 til 150 

70 til 100 

50 til 70 

30 til 50 

20 til 30 

10 til 20 

0 til 10 



Baggrund 


af sulfatkoncentrationen i boringer 


Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: sulfat.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.f. 

Sulfat i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.g 

Methan


Fase 1 

Signaturer 

Methan (mg/l) 

>1 

0,5 til 1 

0,1 til 0,5 

0,07 til 0,1 

0,05 til 0,07 

0,03 til 0,05 

0,02 til 0,03 

0,01 til 0,02 

0 til 0,01 



Baggrund 


af methankoncentrationen i boringer 


Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: methan.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.g. 

Methan i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.h 

Jern


Fase 1 

Signaturer 

Jern (mg/l) 

>5 

4 til 5 

3 til 4 

2 til 3 

1 til 2 

0,2 til 1 

0,1 til 0,2 

0,05 til 0,1 

0 til 0,05 



Baggrund 


af jernkoncentrationen i boringer 


Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: jern.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8h. 

Jern i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.i 

Ammonium

Midtlolland 

Fase 1 

Signaturer 

Ammonium 

>5 

3 til 5 

1 til 3 

0,5 til 1 

0,3 til 0,5 

0,1 til 0,3 

0,05 til 0,1 

0,02 til 0,05 

0 til 0,02 



Baggrund 


af ammoniumkoncentrationen i boringer 


Skala 1:100.000 

Dato: 

22.08.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: klorid.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8i 

Ammonium i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.j 

Arsen


Fase 1 

Signaturer 

Arsen (µg/l) 

>30 

25 til 30 

20 til 25 

15 til 20 

10 til 15 

5 til 10 

3 til 5 

1 til 3 

0 til 1 



Baggrund 


af arsenkoncentrationen i boringer 

filtersat i klastiske sedimenter. Det 

bemærkes, at punkter udenfor de 

grålige nuancer overstiger grænseværdien 

i drikkevand på 5 µg/l. 

Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: arsen.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8j 

Arsen i klastiske sedimenter (mg/l)

Bilag 7.8.k 

Nikkel


Fase 1 

Signaturer 

Nikkel (µg/l) 

>20 

10 til 20 

5 til 10 

3 til 5 

2 til 3 

1 til 2 

0,6 til 1 

0,3 til 0,6 

0 til 0,3 



Baggrund 


af nikkelkoncentrationen i boringer 


Skala 1:75.000 

Dato: 

30.05.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: nikkel.wor 


LMR 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.k 

Nikkel i klastiske sedimenter (µg/l)

Bilag 7.8.l 

Pesticider


Fase 1 

Signaturer 

Fund af pesticider 

over detektionsgrænsen 

under detektionsgrænsen 

ingen pesticidanalyse 



Baggrund 

Kortet viser samtlig registrerede boringer 

i området. Tematiseringen er foretages, 

med det formål, at vise forekomsten af 

pesticider i området. 

Idet et negativt fund kan skyldes, at 

der ikke foreligger en analyse på boringen, 

vises tillige boringer, hvori der ikke er 

udført analyser. 

Skala 1:75.000 

Dato: 

21.06.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 


LMR 

Filnavn: miljøfremmede.wor 

Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.l. 

Forekomst af pesticider i både sandog 

kalkmagasinet (µg/l)

Bilag 7.8.m Chlorerede opløsningsmidler


Fase 1 

Signaturer 

Chlorerede opløsningsmidler 



ingen analyse for chlorerede 



Baggrund 




chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter 

i området. 





Skala 1:75.000 

Dato: 

21.06.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 


LMR 


Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.m. 

Fund af chlorerede opløsningsmidler 

i både sandog kalkmagasinet (µg/l).

Bilag 7.8.n 

Oliekomponenter


Fase 1 

Signaturer 

Oliekomponenter (µg/l)) 



ingen analyser for oliekomponenter 



Baggrund 




olieprodukter i området. 





Skala 1:75.000 

Dato: 

21.06.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 


LMR 


Intet vindue 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 


Bilag: 7.8.n. 

Forekomst af oliekomponenter i både 

sandog kalkmagasinet (µg/l).

Bilag 7.9 

V1 og V2 kortlagte grunde


Fase 1 

Signaturer 

V1 kortlagt 

V2 kortlagt 

Boring i sand med min. en analyse 

Boring i kalk med min. en analyse 

Vandværk 

Indvindingsområde 




Frejlev (klokkemose) Vandværk 


Kettinge (falkevej) Vandværk 



Baggrund 


af V1 og V2 kortlagte grunde i området. 

For vurderingen af de grundvandskemiske 

forhold kan det have betydning, hvorvidt 

de forurenede grunde ligger i indvindingsoplandet 

til væsentlige indvindinger. 

På kortet er der skelnet mellem boringer 

filtersat i hhv. sandog kalkmagasin. 

Det bemærkes at der ikke er beregnet et 

opland for Godsted Vandværk. 



Skala 1:75.000 

Dato: 

10.08.2006 

Sag: 1328 

Udført af: 

VNI 

Filnavn: V1_V2.wor 

Intet vindue 


LMR 

Bilag: 7.9 

V1 og V2 kortlagte grunde. 


Tel: +45 8732 2020 - Fax: +45 8732 2021 

www.watertech.dk

Bilag 7.10 Redoxgrænser


Redoxgrænser 

Fjelde 

Toreby 

Lertykkelse 

Lertykkelse 

Oxideret ler 

Reduceret ler 

60 m (1cm=90 m) 

Store Musse 

Baggrund 

Sløsse 

Øster Ulslev 

Herritslev 

Kettinge 

Frejlev 

Lertykkelseskortet viser hvor stor en 

del af den samlede kvartære lertykkelse 

som er oxideret og således hvor meget 

reduderet ler der er tilbage. 

Vester Ulslev 

Nysted 

Dato: 

19.04.2006 

Skala 

1:60.000 

Udført af: 

BRK 

Bilag: 7.10 

0 3.000m 6.000m

Bilag 9.1 Vurdering af geofysiske metoders anvendelighed 

på Lolland

Notat 

Vurdering af geofysiske metoders anvendelighed på Lolland 

Til: 


Fra: 

Peter Sandersen 

Kopi til: 

Århus 12-12-2006 

Dette notat omfatter en overordnet vurdering af de geofysiske metoders muligheder for at kortlægge 

lagserien på Lolland. Vurderingen tager udgangspunkt i eksisterende kortlægninger. Det er amtets 

vurdering – på baggrund af de udførte kortlægninger – at der er begrænsninger i anvendelsen af 

specielt de elektriske og elektromagnetiske metoder. Det skal understreges, at vurderingen sker ud 

fra en geologisk synsvinkel – ikke en geofysisk. 

I det følgende gennemgås de enkelte kortlægninger, som Watertech har fået udleveret, og herefter 

foretages en vurdering af metodernes generelle anvendelighed i forhold til den aktuelle lagserie. De 

udleverede rapporter omhandler TEM- og MEP-kortlægning samt seismik og gravimetri /1/ - /8/. 

Vurdering af udførte kortlægninger 

1) Transient elektromagnetisk kortlægning vest for Rå; Rambøll februar 1996 /1/. 

Resume: 

I et ca. 2 km 2 stort område vest for Rå er der i 1996 udført 20 jordbaserede TEM-sonderinger. Sonderingerne 

er lagt i profiler med en indbyrdes afstand på 500 m, hvilket betyder, at der er tale om en 

dækning på ca. 10 sonderinger pr. km 2 . Rambøll nævner, at der er opnået en god datakvalitet med 

lave støjniveauer. Rapporten konkluderer, at ”TEM-sonderingerne viser et potentielt magasin, der 

overlejres af lavmodstandslag (moræneler)” og som ”hviler på materiale med lav modstand (sandsynligvis 

tertiært ler). Dæklagets tykkelse er størst mod sydøst, og magasinet når den største dybde 

i samme område.” En 94 meter dyb boring (DGU nr. 236.409) udført nogle måneder efter TEMkortlægningen 

finder en lerdomineret lagserie med kun sammenlagt 2-3 meter sand/grus. Tykke 

sandlag, som er fundet tidligere i omkringliggende boringer (f.eks. DGU nr. 236.90, 26 m DS/DG; 

DGU nr. 236.270, 14 m DS, DGU nr. 236.218, 18 m DS/G) fandtes således ikke. 

Watertech a/s 

Søndergade 53 

DK-8000 Århus C 

Tel.: +45 8732 2020 

Fax: +45 8732 2021 

CVR: 20808934 

wt@watertech.dk 


Vort sagsnr.: [Sagsnummer_Watertech]/WT 

Deres sagsnr.: [Sagsnummer_kunde] 

Direkte tel.: +45 8732 20[Tlf] 

E-mail: WT@watertech.dk 

Vurdering_af_geofysiske_metoder_psa_3.do 

c

Vurdering: 

Kortlægningen er 10 år gammel og er således fra TEM-metodens ”barndom” i kortlægningssammenhæng 

i Danmark. Der er tale om anvendelse af tidlige versioner af tolkningsprogrammel og erfaringerne 

med metoden var på det tidspunkt relativt begrænsede. Kortlægningens areal er tillige meget 

lille og der er kun 10 sonderinger pr. kvadratkilometer mod de ca. 16, der jf. vedtagen standard anvendes 

ved jordbaserede kortlægninger i dag. Der opnås derfor ikke et større overblik over jordlagenes 

opbygning og laterale variationer vil være svære at erkende. 

Ud fra boredata ses en lagserie, som er domineret af moræneler, og hvor der forekommer lag af 

sand/grus med varierende tykkelse. I boring DGU nr. 236.90, lige nord for kortlægningen (se figur 1), 

er der sand fra kote -5 m og ned til kote -31 m, mens der syd for kortlægningen f.eks. i boring DGU 

nr. 236.218 er sand og grus fra kote -34 m til kote -52,5 m. I boring DGU nr. 236.270 mod øst, er der 

sand fra kote -63 m og ned til kote -77 m. Disse boringer viste således, at sand kunne træffes i flere 

niveauer. På tidspunktet for kortlægningen kendtes lagserien i den centrale del ikke, og TEMsonderingerne 

viste modstande på et niveau, som Rambøll vurderede at repræsentere et magasin. 

Figur 1: Kortlægningsområdet vest for Rå. (Boringer er angivet med plet og DGU nr.; kortlægningsområdet 

er angivet med rød polygon. Kortet er et screendump fra www.geus.dk) 

Sandets skiftende intervaller i boringerne viser, at sandet ikke umiddelbart kan forventes at repræsentere 

et sammenhængende magasin. På rapportens middelmodstandskort ses modstande typisk 

mellem 50 og 60 ohmm for lagserien ned til kote -30 m i den centrale del af området og modstande 

mellem 58 og 109 ohmm mod syd og mod nord. Ved borestedet for DGU nr. 236.409 er middelmodstanden 

109 ohmm i koteintervallet -10 til -30 m, men i dette interval viser boringen moræneler. Nord 


c

for området, i boring DGU nr. 236.90, er der derimod tale om smeltevandssand med modstand mellem 

58 og 80 ohmm. 

Tilsyneladende har TEM-metoden vanskeligt ved at skelne sandet og leret ned til kote ca. -30 m, 

hvilket er en antagelse, som reelt set kun er baseret på den nye boring. Modstandsvariationen ned til 

kote -30 m viser, at boring DGU nr. 236.409 ligger lige på grænsen mellem et område med modstand 

på 50-60 ohmm, hvilket typisk svarer til moræneler, og et område syd for, med modstande på 

mellem 60 og 109 ohmm, hvilket normalt kunne repræsentere sandede aflejringer. 

For intervallerne dybere end kote -30 ses begyndende lave modstande at vise sig, og fra kote -50 og 

nedefter ses generelt modstande under 30 ohmm, svarende til ler eller aflejringer med salt grundvand. 

Kun mod sydøst haves modstande over 100 ohmm ned til kote -70 m, hvilket bekræftes af boring 

DGU nr. 236.270, som viser sand fra kote -63 til -77 m. I flere af boringerne er der tale om forhøjet 

saltindhold i sandlagene og i f.eks. boring DGU nr. 236.409 er der smeltevandsler i bunden. Med 

andre ord svarer modstandsbilledet i de dybere niveauer godt overens med, hvad der er fundet i boringerne. 

Umiddelbart ser det ud til, at de geologiske variationer er større end det kan lade sig gøre at opløse 

med TEM-sonderingerne. Dette kan skyldes: 

1) At datamængden og –tætheden er for lille til at lokale variationer kan ses. 

2) At modstanden af moræneleret varierer og stedvist ligger på et normalt niveau (50-60 

ohmm) og stedvist ligger højere end forventet (større end 60 ohmm). Højere modstande 

end normalt kan skyldes højt sand/grus indhold eller højt kalkindhold. 

3) At lagserien er varieret, samt at metoden ikke kan opløse detaljer, da der midles over et 

stort interval. 

Det er ikke muligt at komme tættere på en konklusion, men den dårlige datadækning kombineret 

med varierende og typisk høje modstande af moræneleret vurderes at være vanskelig for TEMmetoden 

i det konkrete tilfælde. Det salte grundvand i dybden vanskeliggør en tolkning af aflejringstyperne 

i den dybere del af lagserien. 

Det skal dog understreges, at det i den ovenstående vurdering forudsættes, at boredata ikke er fejlbehæftede 

og at de gengiver den reelle lagserie korrekt. Dette er langt fra altid tilfældet for ældre 

boringer. 

2) Kortlægning ved Holeby 1998 /2/, /3/, /4/. 

Resume: 

Ved Holeby Vandværks kildeplads blev der i 1998 udført MEP-profiler á 2 omgange – først ét profil 

udført af HOH Vand & Miljø (figur 2) /4/ suppleret med 4 TEM-sonderinger og derefter 4 MEP-profiler 

af Københavns Universitet /2/ og /3/. Data blev genstand for forskellige tolkningsmetoder og – programmel, 

og lagserien tolkedes til at bestå af nederst ler med meget lav modstand, herover sand 


c

(smeltevandssand) med høj modstand og øverst ler (moræneler) med en intermediær modstand. 

Lagserien blev bekræftet af såvel TEM-sonderinger som boringer. TEM-sonderingerne viste tillige, at 

der under lavmodstandslaget fandtes lag med høj modstand - sandsynligvis svarende til kalk. 

Figur 2: Udsnit af MEP-profil ved Holeby; nordlige ende (udsnit af figur 2 fra /4/) 

Vurdering: 

Undersøgelserne er fra 1998 og er fra MEP-metodens tidlige år; meget er sket på tolkningssiden siden 

da. På trods af dette kunne undersøgelserne bekræfte den lagserie, som findes i boringerne i 

området (se figur 2). Lagseriens modstandskontraster er gode og lagene har en så stor tykkelse, at 

lagenes opløsning i data er tydelig. 

3) Geofysiske undersøgelser på Syd-Lolland /5/ 

Resume: 

COWI har i en fase 1-kortlægning kombineret ældre olie-seismik og gravimetriske data, samt udført 

et nyt slæbeseismisk profil ved Holeby-Rødby og suppleret med TEM-sonderinger langs dette profil. 

Formålet med kortlægningen har været at kortlægge de terrænnære geologiske forhold – specielt 

prækvartæroverfladen og det paleocæne lers udbredelse. I rapporten samtolkes de forskellige datasæt 

med boredata, og der fås en række overordnede kort over lagflader i den dybere del af lagserien. 

De gravimetriske data viser god overensstemmelse med de strukturelle forhold, som seismikken 

viser. Ligeledes er der langs det nye seismiske profil foretaget en samtolkning af TEMsonderinger, 

boredata og seismik. Da der er tale om en fase-1 rapport er detaljer mht. de foretagne 

tolkninger ikke inkluderet. 


c

Figur 3: Udsnit af nordlig del af seismisk profil Lo11 (bilag 4.1.3 i /5/) 

Vurdering: 

Specielt det nye seismiske profil viser meget tydeligt den strukturelle opbygning på tværs af Lolland, 

og alene dette profil bidrager med væsentlige og meget detaljerede oplysninger, om end detailrigdommen 

i de øverste dele af lagserien er begrænsede. Det er dog tydeligt, at den strukturelle opbygning 

af den dybe del af lagserien sætter sit præg på opbygningen af de øvre lag. Når seismikken 

kombineres med såvel TEM og boredata opnås en god forståelse af lagseriens opbygning. Såvel 

slæbeseismik som TEM-sonderinger er kun udført langs det ene profil, og derfor repræsenterer tolkningerne 

en 2-D tolkning, som ikke umiddelbart muliggør ekstrapolation til et større område. Her 

kommer i stedet de gravimetriske undersøgelser og de ældre seismiske data til anvendelse. Disse 

data er kombineret og filtreret således at der opnås fladedækkende kort for en række lagflader (i 

kombination med boredata). Disse fladekort er naturligvis behæftet med usikkerhed på grund af datatypen 

og den begrænsede datatæthed, men de rummer alligevel mange brugbare informationer 

om lagserien som helhed, og kan hjælpe til at opnå et rumligt overblik på stor skala. 

4) Geofysiske undersøgelser på NV-Lolland /6/ 

Resume: 

På NV-Lolland er der udført 4 seismiske profiler, samt udført såvel TEM som MEP langs disse profiler. 

Herudover er der udført TEM-kortlægning med 4 sonderinger pr. km 2 i et østligt område og med 

1 sondering pr. km 2 i det resterende område. Eksisterende gravimetriske data og boredata er ligeledes 

anvendt. Langs de slæbeseismiske profiler er der foretaget samtolkning af seismik og TEM, og 

der sammenlignes med MEP-resultaterne. De gravimetriske data (Bouger-anomalier) vises også på 

seismikprofilerne (nederst; se figur 4). 


c

Figur 4: Seismisk profil SAN1 fra /6/ (bilag 2.1.3). Brede lodrette bjælker er TEM-sonderinger; smalle 

bjælker er boringer. 

Figur 5: Udsnit af MEP-profil parallelt med SAN1 fra /6/ (bilag 2.1.1) 

Data viser langs profilerne tilstedeværelsen af en begravet dal, og der er generelt god overensstemmelse 

mellem datasættene. De gravimetriske data bekræfter tilstedeværelsen af dalen. Lagserien 

udenfor dalene viser nederst kalk/kridt – saltholdig i dybden og stedvist fersk i toppen – herover 

en kvartær lagserie, som er domineret af moræneler, men hvor der dog peges på mulighed for tilstedeværelse 

af sandlag mellem kalken og moræneleret. Øverst i lagserien ses et relativt tyndt, men 

veludbredt lavmodstandslag. 

Vurdering: 

MEP-data viser lagserien i de øverste 60 m og der tolkes en 3-lagsmodel, hvor de enkelte lags modstandskontraster 

er gode (se figur X). Øverst haves et lavmodstandslag svarende til moræneler. Det 

midterste højmodstandslag udgør sandsynligvis både den nederste del af den kvartære lagserie og 

toppen af kalk/kridt lagserien med fersk grundvand, men metoden kan ikke skelne laggrænserne på 

grund af lave modstandskontraster. Den nederste gode leder udgør sandsynligvis kridt med salt porevand. 

TEM-metoden rækker dybere end MEP-metoden, og i dybden ses nu 2 gode ledere, som 


c

sandsynligvis repræsenterer forskellige saltkoncentrationer i porevandet. Den begravede dal ses i 

TEM-data som et profilinterval, hvor den gode leder ligger dybere. Dette skyldes fyldet i den begravede 

dal samt muligheden for, at salt porevand kan skylles ud med det cirkulerende grundvand. Tilsyneladende 

kan det salte porevand ikke så let skylles ud af lagserien udenfor dalen. For den øverste 

del af lagserien har TEM-metoden problemer med at opløse lagene så godt som MEP-metoden. 

Kortlægningen langs profilerne viser tydeligt MEP- og TEM-metodernes forskellige styrker og 

svagheder, og sker der kombination med seismik og boringer fås et godt samlet billede af såvel lagseriens 

opbygning som det salte grundvands forekomst. Begge geofysiske metoder har dog svært 

ved at skelne mellem kvartære højmodstandslag og kalk/kridt med fersk porevand; her er det nødvendigt 

at supplere med gode boredata. 

TEM-kortlægningen udenfor seismikprofilerne giver ikke noget overblik over den geologiske opbygning, 

da der ikke kan udarbejdes fladekort eller profiler gennem data. Sonderingerne står – med såvel 

1 som 4 sonderinger pr. kvadratkilometer – for langt fra hinanden til at lagserien kan kortlægges 

tilfredsstillende. Ved en normal fladekortlægning anvendes typisk 4-15 gange så mange sonderinger. 

Kortlægningen giver et overordnet billede af koten for saltvandsspejlet i kalken/kridtet, men kun begrænsede 

oplysninger om opbygningen og variationerne i lagserien. 

Generelt for området kan det siges, at TEM- og MEP-metoderne har problemer med at skelne mellem 

lag med lav modstandskontrast, og det vil her sige grænsen mellem kalk/kridt og kvartæret 

ovenover, samt mellem ler og lag med salt porevand. Kortlægningen langs seismikprofilerne viser 

dog, at hvis flere datasæt kombineres, så fås det bedste resultat. Erfaringer fra bl.a. Fyn og Sydsjælland 

peger i samme retning. 

5) Geofysiske undersøgelser ved Horslunde på NV-Lolland /8/ 

Resume: 

Formålet med denne supplerende kortlægning er at opnå en bedre kortlægning af de højresistive 

lag, som kan være potentielle grundvandsmagasiner /8/. Der er således foretaget en kombination af 

nye DC-sonderinger og boringer med TEM-sonderingerne /6/ i en fælles MCI-inversion. TEMmetoden 

er bedst til at bestemme dybtliggende gode elektriske ledere, mens DC-sonderingerne er 

bedst til at opløse terrænnær geologi. Med den nye DC-kortlægning opnås en fladedækning med i 

alt 16 DC-sonderinger og 4 TEM-sonderinger pr. kvadratkilometer. Der er foretaget inversion med 3 

metoder: Semdi (TEM og DC), MCI (mangelags inversion af DC og TEM) og MCI (få lags-inversion 

m. boringsoplysninger), og resultaterne sammenlignes. 

Vurdering: 

I det aktuelle område er det med den supplerende DC-kortlægning muligt at lave fladekort over 

modstandsvariationerne i lagserien. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat er der ikke gået i 

detalje med vurderingen af kortlægningens resultater, men det fremgår tydeligt af resultaterne, at i 

forhold til TEM data alene, er der nu opnået en langt større detaljeringsgrad. Inversionerne viser også, 

at der ved samtolkning af data sandsynligvis kan opnås en bedre forståelse af den geologiske 

opbygning. 


c

Områdets lagserie er, som tidligere nævnt, vanskelig at kortlægge på grund af stedvist lave modstandskontraster 

og tilstedeværelsen af salt porevand. Men med en stor datatæthed, en tæt samtolkning 

med boringerne samt eventuelt anvendelse af andre inversionsmetoder, kan et bedre billede 

af lagserien sandsynligvis opnås. 

Konklusion 

Lagserien på Lolland er i gennem de seneste 10 år kortlagt på en række lokaliteter. De geofysiske 

metoder har omfattet MEP-profilering, TEM-sonderinger, DC-sonderinger, seismik og gravimetri (/1/ 

til /8/). Gennemgangen af undersøgelsesrapporterne fører til følgende konklusioner: 

De elektriske og elektromagnetiske metoder måler modstandskontrasterne i lagserien, og hvorvidt 

de enkelte lag kan opløses, afhænger af lagenes modstandsniveau, tykkelse, den anvendte metode, 

tilstedeværelsen af støjkilder m.v. Overordnet set adskiller lagserien på Lolland sig ikke fra Fyn og 

Sydsjælland, og geofysiske metoder kan derfor anvendes på Lolland på tilsvarende vis som i de øvrige 

nævnte områder. 

Generelt betyder lave modstandskontraster mellem visse lag – f.eks. mellem sand og kalk – at de 

pågældende laggrænser sandsynligvis ikke kan kortlægges. Herudover kan specielle problemer opstå 

ved tolkningen, når der i lagserien forekommer lag med modstande, som ikke ligger indenfor normalområdet 

for den pågældende lagtype. Eksempelvis kan moræneler have høje modstande på et 

niveau, som normalt ville repræsentere sand. Dette kan skyldes et højt sand/grusindhold, et højt 

kalkindhold eller at morænen er tør. Her vil man fejlagtigt kunne pege på et potentielt grundvandsmagasin, 

hvis man ikke har boredata til støtte for tolkningen. Lag af silt kan også vise høje modstande, 

men lagene vil højst sandsynligt ikke have noget potentiale som grundvandsmagasin. Andre steder 

kan der være tale om tilstedeværelse af salt porevand, som kan gøre modstanden i sand og kalk 

lavere end det normale. I dette tilfælde vil sandet eller kalken få en lav modstand og vil – igen hvis 

boredata ikke findes – kunne tolkes som et lerlag. 

De geofysiske metoder vurderes at være anvendelige på Lolland, men som det generelt gælder, så 

må de geofysiske data ikke stå alene. For at få den bedste tolkning af geofysikken skal flere datasæt 

understøtte hinanden, og her udgør boredata den bedste støtte. Hvis der tillige findes resistivitetslogs 

fra boringerne, så kan lagseriens vertikale modstandsvariationer ses i stor detalje og bidrage 

til en forståelse af, hvorfor de geofysiske modeller lægger laggrænserne som de gør. Hertil kommer, 

at kortlægningerne bør have en god arealmæssig udbredelse og at datatætheden bør være så 

stor som mulig, så der kan opnås et troværdigt, rumligt billede af lagseriens opbygning. Jordlagenes 

variationer er næsten altid store, og de geofysiske målinger vil typisk repræsentere en midling af et 

stort jordvolumen. Mange andre steder i landet er det erfaringen, at det først er når de geofysiske 

målinger udføres med stor tæthed, at der opnås et optimalt udbytte. På grund af den geologiske variabilitet 

vil spredte målinger ofte give et forvirrende indtryk, hvor målinger der udføres med større 

tæthed vil afsløre sammenhængende strukturer som ellers overses. 


c

De geofysiske metoder har hver især sine styrker og svagheder, men ved kombination af flere datasæt 

er det generelt muligt at opstille plausible modeller for den geologiske opbygning. Afhængigt af 

formålet med undersøgelserne kan der som regel altid skitseres et fornuftigt kortlægningsprogram 

med en kombination af flere af de geofysiske målemetoder der i dag findes på markedet – suppleret 

med undersøgelsesboringer, pejlinger m.v. De indsamlede data kan herefter indgå i en samlet geologisk 

model, hvor alle data samtolkes. 

Referencer: 

/1/ Rambøll (1996)/ Transient elektromagnetisk kortlægning vest for Rå. Udført for Storstrøms 

Amt og Tirsted-Skørringe-Vejlby Vandværk, februar 1996. 

/2/ Larsen, O. & Jensen, R. H. (1998)/ Multielektrodeprofilering ved Holeby, 2-4 juni 1998. Udført 

for Storstrøms Amt, september 1998. 

/3/ Larsen, O. (1998)/ Erfaringer med MEP-profilering ved Holeby. Notat, Møde i Storstrøms 

Amt d. 2. oktober 1998. 

/4/ HOH Vand & Miljø (1998)/ Geofysisk kortlægning, Holeby. Retolkning. Udført for Storstrøms 

Amt, juli 1998. 

/5/ COWI (2003)/ Geofysiske undersøgelser på Syd-Lolland. Faktuel rapport, Etape 1. Udført 

for Storstrøms Amt, December 2003. 

/6/ COWI (2004)/ Geofysiske undersøgelser på NV-Lolland. Faktuel rapport, Etape 1. Udført 

for Storstrøms Amt, Januar 2004. 

/7/ Rambøll (2004)/ Indsatsområde Nordvestlolland, Fase 1: Videnindsamling. Hovedrapport 

udført for Storstrøms Amt, marts 2004. 

/8/ COWI (2005)/ Geofysiske undersøgelser ved Horslunde på NV-Lolland. MCI-inversion af 

TEM- og DC-sonderinger. Faktuel rapport, Etape 2. Udført for Storstrøms Amt, Marts 2005. 


c

Trin 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?