29.12.2014 Views

H104 Brahetrolleborg.indd - Naturstyrelsen

H104 Brahetrolleborg.indd - Naturstyrelsen

H104 Brahetrolleborg.indd - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nørresø set fra vest. I baggrunden Fiskerup<br />

Skov<br />

Foto: Jørn Munk Andersen, Fyns Amt.<br />

udført regionalt og via det nationale<br />

overvågningsprogram.<br />

Brændegård Sø og Nørresø har siden<br />

1973 indgået i Fyns Amts overvågning<br />

(Fyns Amt, upubl.). Nørresø<br />

har været overvåget hyppigt siden<br />

1989, mens Brændegård Sø har været<br />

besøgt mindre hyppigt. Sø nr. 51<br />

(Sø v. Fagstedgård, Korinth) indgår<br />

som en ny NOVANA sø fra 2006, så<br />

datagrundlaget fra denne sø er stadig<br />

meget spinkelt.<br />

Der er for naturtyperne 3260 og<br />

6430 anvendt data fra 9 faste stationer,<br />

der indgår i den regionale biologiske<br />

vandløbsovervågning (heraf<br />

3 stationer lige uden for området).<br />

Disse stationer er undersøgt årligt i<br />

perioden 1998-2005. Desuden foreligger<br />

der mere ”stikprøveagtige”<br />

data fra yderligere 26 stationer (i søtilløb),<br />

som er undersøgt i 1994. Datagrundlaget<br />

er bedst for naturtype<br />

3260, idet karakterarter for naturtype<br />

6430 kun er tilfældigt registreret, hvis<br />

de er observeret i selve vandløbene<br />

(ved vandkanten). Dog er forekomst<br />

af visse arter på bræmmen noteret<br />

særskilt ved den regionale overvågning<br />

(Strand-Kvan og Rød Hestehov,<br />

samt den invasive art Kæmpe-Bjørneklo).<br />

Der er foretaget ganske få<br />

fiskeundersøgelser inden for området.<br />

Fiskebestanden er således undersøgt<br />

ved elektrofiskeri i Silke Å i<br />

1998, samt i Brændegårds Bæk Syd<br />

og Møllebækken i 2001.<br />

Oplysninger om arterne på habitatdirektivet<br />

og fuglebeskyttelsesdirektivet<br />

er indsamlet i forbindelse med<br />

den regionale og nationale overvågning<br />

samt ved indsamling af data om<br />

de beskyttede naturtyper. Desuden<br />

er der målrettet indsamlet data om<br />

de rødlistede plantearter tilknyttet de<br />

lysåbne terrestriske naturtyper.<br />

Bilag 3.a og 3.b består af skematiske<br />

oplysninger om hhv. søer og vandløb<br />

inden for habitatområdet.<br />

4. Foreløbig trusselsvurdering<br />

Terrestriske naturtyper<br />

I forbindelse med kortlægningen af<br />

de terrestriske habitatnaturtyper er<br />

der registreret forekomsten af positive<br />

og negative strukturer i de enkelte<br />

naturarealer. De positive strukturer<br />

vil være til stede i veludviklede forekomster<br />

af naturtyper, som typisk<br />

indeholder karakteristiske og sjældnere<br />

plantearter. Tilsvarende vidner<br />

indhold af negative strukturer om, at<br />

naturtypen påvirkes af 1-flere trusler,<br />

og at der er behov for naturpleje eller<br />

-genopretning. Et rigkær kan således<br />

både have positive strukturer<br />

som trykvand i terrænniveau, en rig<br />

mosflora eller en rig blomsterflora,<br />

og samtidig have negative strukturer<br />

som tilgroning med høje urter eller<br />

vedplanter, påvirkning fra tilførte næringsstoffer<br />

eller udtørring.<br />

Figur 4.1 giver en oversigt over de<br />

enkelte naturtypers fordeling i forhold<br />

til deres indhold af positive og<br />

negative strukturer. Mørkegrøn farve<br />

viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende<br />

ikke er udsat for nævneværdige<br />

trusler, mens mørkerød farve<br />

viser dårligt udviklede naturtyper, der<br />

antagelig påvirkes kraftigt af en eller<br />

flere trusler. Ud fra et naturforvaltningsmæssigt<br />

synspunkt bør der ske<br />

en prioritering af forekomster med<br />

udbredt positive strukturer, fordi disse<br />

forekomster vil være vigtige spredningskilder<br />

til andre naturområder.<br />

Det ses, at kalkoverdrevet (6210) og<br />

højmosen (7110) har udbredt indehold<br />

af positive strukturelementer,<br />

men især højmosen er tillige præget<br />

af negative strukturer. Rigkærene<br />

(7230) er i udpræget grad præget af<br />

negative strukturer og har kun i et<br />

beskedent areal forekomst af positive<br />

strukturer.<br />

I bilag 4.a er der vist et indeks for kalkoverdrevet<br />

(6210). Overdrevet har et<br />

Kalkoverdrev<br />

Aktiv højmose<br />

Rigkær<br />

(6210) 2,2 ha (7110) 3,6 ha (7230) 1,3 ha<br />

Strukturer Negative Strukturer Negative Strukturer Negative<br />

Positive I S U Positive I S U Positive I S U<br />

U 100 U 100 U<br />

S S S 18<br />

I I I 82<br />

Figur 4.1. Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de<br />

enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet<br />

om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I).<br />

Tallene angiver % af det samlede areal af naturtypen. Strukturerne er beskrevet<br />

i Fredshavn (2004). Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, og mørkerød<br />

farve viser dårligt udviklede typer.<br />

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!