H104 Brahetrolleborg.indd - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

uske. En sådan tilgroning kan ligeledes begrænse forekomsten af naturtype 3260 i mindre vandløb, fordi vandplanterne i vidt omfang bortskygges. 4.3. Hydrologi Terrestriske naturtyper Flere af de terrestriske naturtyper er afhængige af en høj vandstand og en naturlig hydrologi. Vandindvinding, dræning og <strong>indd</strong>igning med bortpumpning af vand betyder, at planter tilknyttet våd og fugtig jordbund fortrænges til fordel for arter fra mere tør jordbund. Derved forsvinder mange af naturtypernes karakteristiske arter. Tilførsel af drænvand eller store vandstandshævninger kan dog også have meget væsentlige negative konsekvenser for naturtyperne. I bilag 4.3.a – 4.3.c ses en sammenstilling af naturtypernes hydrologi. Det fremgår, at både den aktive og nedbrudte højmose (7110) og (7120) samt rigkærere (7230) er påvirket af afvanding. Påvirkningen sker typisk i form af grøfter. På trods af afvandingen viser Ellenberg indeks for fugtighed (bilag 4.3.b) dog relativt høje værdier på mere end 7 (fugtig jordbund) for stort set alle de undersøgte forekomster af ”våde” habitatnaturtyper som højmose, nedbrudt højmose og rigkær. Søer og vandløb Vandstanden i Brændegård Sø reguleres ved et stemmeværk i afløbet. Der er ikke umiddelbart nogen trussel mod søen i form af afvanding/tørlægning. Vandstanden i Nørresø reguleres ved et stemmeværk i afløbet. Vandstanden har tidligere været højere, og blev antagelig sænket i slutningen af 1700-tallet, men efter dette tidspunkt er der ikke sket yderligere vandstandssænkninger (Fyns Amt, 1996). Størstedelen af grøftesystemet i den sønære del af skoven er ældre end 100 år og anlagt med afvanding af de daværende landbrugsarealer for øje. Der er tilsyneladende ikke sket større nyafvandinger af vådområder i oplandet til Nørresø de sidste 100 år (Fyns Amt, 1994). Visse af de øvrige søer kan være påvirket af afvanding, men omfanget er ikke kendt. Afvanding af enge, kær og moser påvirker således også hydrologien i søerne, idet deres vandspejl sænkes, og de kan udtørres helt eller delvist. Omvendt kan man ved vandstandshævning og evt. udgravning (gen)skabe søer. Regulering (udretning og uddybning af vandløb, dræning i de vandløbsnære arealer) og opdyrkning af tidligere naturarealer i ådalene - og de deraf følgende ændringer i det oprindelige afstrømningsmønster - kan have negativ indflydelse på såvel naturtype 3260 som 6430. Således falder artsrigdommen i vand og på land, når artsudvekslingen mellem vandløb og omliggende arealer begrænses, de naturlige fugtighedsgradienter mellem vand og land forstyrres, og arealet af bræmmen begrænses. Desuden medfører store svingninger i afstrømningen og en deraf følgende ustabil vandløbsbund, at mange plantearter forsvinder fra vandløbene. Vandføringen i Silke Å og afløbet fra Nørresø kan i korte perioder være påvirket af reguleringen af stemmeværkerne i afløbet fra søerne. Dette vurderes at være en mindre væsentlig trussel mod naturtyperne 3260 og 6430. Dog synes Silke Å nær afløbet fra Brændegård Sø at tørre ud i enkelte somre (hvor intet vand udledes), hvilket kan begrænse forekomsten af vandplanter lige neden for søen. Nybo Mose er amtets bedst bevarede højmose. På trods af tørvegravning og interne dræn er der stadig arealer i mosen med tørvemos, som er i vækst. Her er det tørvemosset Sphagnum rubellum. Via LIFE-projekt for danske højmoser er det i samarbejde med lodsejeren aftalt at hæve mosens vandstand, så der skabes optimale vækstmuligheder for tørvemosserne. Det er den afgørende forudsætning for at bevare højmosen. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. Enkelte vandløbsstrækninger, bl.a. Brændegårds Bæk Syd og Nord, tørrer imidlertid jævnligt ud om sommeren. Dette har afgørende indflydelse på den flora og fauna, som findes i vandløbene. Det formodes dog, at 8
areal af beskyttede overdrev består dog overvejende af habitatnaturtypen 6210. Stort eng- og braklagt markareal strækker sig ned til Brændegaard Sø. Her græsser Grågæs. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. Inden for de beskyttede moser vurderes det umiddelbart, at der er et stort potentiale for især at øge arealet med habitatnaturtypen rigkær, hvis der gennemføres den rette naturpleje / genopretning. I Nybo Mose er der i forbindelse med gennemførelse af et LIFE-projekt truffet aftale med ejeren om at øge arealet af aktiv højmose ved at fælde birkeopvækst og ved hævning af vandstanden. Fyns Amt har siden 1987 fulgt vegetationsudviklingen i Nybo Mose. Det kan bl.a. konstateres, at Blåtop har øget dækning antagelig som følge af påvirkning fra afvanding og tilførsel af luftbåret kvælstof. udtørringen er naturlig for disse to vandløb, og at de vandlevende planter og dyr, der findes her, er mere eller mindre tilpasset hertil. Udtørringen indebærer, at fisk ikke forekommer i de to vandløb. 4.4. Invasive arter Invasive arter er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur. Arterne breder sig imidlertid til flere naturtyper, hvor de hurtigt kan fortrænge den oprindelige flora og fauna. Der er ikke fundet Kæmpe-Bjørneklo på de undersøgte stationer, men der er mulighed for at den forekommer andre steder. Planten er effektivt i stand til at udkonkurrere arter i naturtype 6430 og er i generel fremgang på Fyn, herunder i Odense Å- systemet. 4.5 Udvikling af naturtypers arealer og arters bestande Terrestriske naturtyper I bilag 4.5.a er der vist fordelingen af de enkelte habitatnaturtyper i arealklasser. Det fremgår af bilaget, at alle rigkær har et beskedent areal på mindre end 1 ha. Kun højmosen og kalkoverdrevet er større end 5 ha. Figur 4.2 viser arealet af habitatnatur samt arealet af de beskyttede naturtyper. Det fremgår af figuren, at selv om Natura 2000 området indeholder meget store naturarealer, udgør habitatnaturtyperne kun en meget begrænset del. Det meget begrænsede Areal i ha / længde i km 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Vurderet ud fra kort fra 1862-1923 er der forsvundet mange lysåbne moser og enge inden for habitatområdet. Søer og vandløb Siden 1800-tallet er der generelt sket en tilbagegang for søer og vådområder som følge af dræning og tørlægning. Areal / længde af beskyttet natur og habitatnatur §3-natur Habitatnatur Overdrev Fersk eng Mose Sø Vandløb Naturtyper Figur 4.2. Natura 2000 områdets indhold af beskyttede naturtyper (§3 natur) sammenholdt med dets indhold af habitatnatur. Vandløb er angivet i km (længde), og de øvrige naturtyper er angivet i ha (areal). 9
Page 1 and 2: Skove og søer syd for Brahetrolleb
Page 3 and 4: NATURA 2000 BASISANALYSE Habitatomr
Page 5 and 6: Nørresø set fra vest. I baggrunde
Page 7: påvirkninger kan have indflydelse
Page 11 and 12: EF-fuglebeskyttelsesområdet, men b
Page 13 and 14: BILAG til afsnit 1 NATURA 2000 BASI
Page 21 and 22: BILAG til afsnit 3 Bilag 3.a. Oplys
Page 23 and 24: BILAG til afsnit 3 Bilag 3.b. Oplys
Page 27 and 28: BILAG til afsnit 4 Bilag 4.5.a. For
Page 29 and 30: BILAG til afsnit 4 Bilag 4.5.c - fu
Page 37 and 38: BILAG til afsnit 6 Bilag 6.i. Skøn
Page 39: BILAG til afsnit 9 NATURA 2000 BASI

H104 Brahetrolleborg.indd - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?