Nationalt Risikobillede (NRB) - Beredskabsstyrelsen

Nationalt Risikobillede (NRB)
først blev observeret væskeudslip var den umiddelbare antagelse, at det kun drejede sig om dieselolie fra en
tank. Det viste sig dog, at der ud over olie også strømmede væske ud fra en væltet tankvogn, som indeholdt
mere end 60 m 3 acrylonitril. Acrylonitril er et meget giftigt og brandfarligt kemikalie, der tillige kan danne
eksplosive blandinger med luft. Det kan forgifte personer både via indånding af dampe og gennem huden og
kan ved brand udvikle det endnu mere giftige stof hydrogencyanid (også kaldet blåsyre). Området omkring
den væltede tankvogn blev derfor afspærret og dækket med skum for at forebygge antænding og forgiftning.
I alt løb der 400-600 liter acrylonitril ud på terrænet. Ulykken resulterede i første omgang i, at 52 personer
blev bragt på skadestue, hvor 24 blev indlagt til observation. I alle tilfælde kunne forgiftning dog afkræftes
efter kliniske undersøgelser. Den indledende indsats med at få tømt, renset og fjernet tankvognen samt
rense og klargøre det brugte materiel tog relativt få dage, men arbejdet med oprydning på baneterrænet og
efterfølgende miljøsanering blev ekstraordinært langvarigt. Mange tusinde liter forurenet vand blev opsamlet
dagligt over en lang periode, og i alt blev der fjernet over 300 m³ acrylonitrilforurenet jord og 155 m³ olieforurenet
jord. Miljøsaneringen blev først afsluttet i november 1996, mere end fire år efter ulykken.
Andre eksempler på større danske industriulykker inkluderer bl.a.:
Eksplosionen i et garageanlæg fyldt med ulovligt fyrværkeri i St. Andst nær Kolding den 8. oktober 2011
med påfølgende brand, hvorved to personer blev dræbt og flere husstande midlertidigt måtte evakueres.
Den voldsomme brand i to tanke med palmeolie på Aarhus Havn i sommeren 2008, hvor beredskabet
dog afværgede, at branden kunne have spredt til to nærliggende tanke med det farlige stof methanol.
Eksplosionen på Lindøværftet i 1994, hvor seks ansatte blev dræbt og 15 såret, efter at 900 liter dieselolie
var ledt ud og forstøvet i en brændstoftank, som blev antændt under svejsning på en supertanker.
Eksplosionen i ekstrationsanlægget på Dansk Sojakagefabrik i København i 1980, som sårede 23 personer,
krævede en langvarig grundig rensning af grunde og forårsagede skader for 200 mio. kr.
Forureningsulykken i Simmersted i 1972, hvor en tankvogn væltede og frigav større mængder giftig
phenol tæt ved Simmersted Vandværk, som måtte lukke og aldrig blev genåbnet.
Eksplosionsulykken på Valby Gasværk i 1964, hvor tre arbejdere omkom, og en mand i nærheden døde
af chok. Omkring 200 personer blev kvæstet, og der blev ødelagt værdier for over 35 mio. kr.
Tendenser
Produktion, opbevaring, anvendelse og transport af farlige stoffer i Danmark er begrænset sammenlignet
med mange andre lande i Europa, men vil imidlertid også fremover være nødvendig, da stofferne benyttes i
mange industrielle processer, på kraftværker, i levnedsmiddelindustrien, på laboratorier, i sundhedssektoren,
til visse husholdningsprodukter mv.
Strengere regelværk og udfasning af de mest sundheds- og miljøskadelige farlige stoffer kan i et vist omfang
betyde, at der fremover vil være færre farlige stoffer i Danmark, hvorved risikoen for visse typer af industriulykker
nedsættes. Endvidere skal det bemærkes, at visse farlige stoffer, som ikke anvendes i større mængder
herhjemme, transporteres igennem Danmark. Generelt ses der, som nævnt i afsnit 2.5, en forøgelse af
trafikmængden, hvilket alt andet lige også forhøjer risikoen for transportulykker med farlige stoffer.
Herudover kan de ændringer i danske vejrforhold, der er beskrevet i afsnit 2.1 og 2.2., eventuelt også øge
risikoen for industriulykker og transportulykker med farlige stoffer forårsaget af ekstreme vejrhændelser.
34