Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem ...

Alternativer til medicin
Af Lene Fantassi,
socialpædagog
Jeg vil i mit oplæg kigge på de metoder, vi har,
som er alternativer til medicin og som har det
formål på en eller anden måde at aktivere beboernes
ressourcer og mestringsstrategier.
Men først vil jeg beskrive, hvilken tilgang jeg som
pædagog har til det medicinpædagogiske område.
Som pædagog har jeg en fagspecifik tilgang. Jeg
skal kigge på den sunde og den normale udvikling
og det betyder helt konkret, at jeg ikke reducerer
enhver adfærd og emotion til sygdom og kobler
det sammen med den psykiatriske lidelse. Derfor
- set fra min vinkel – skal ikke ethvert problem
behandles med medicin. Fx skal kærestesorger
og problemer med familien ikke behandles med
medicin, men man skal have lov til at være ked
af det eller frustreret og finde måder at håndtere
problemerne på.
Pædagogik handler om at få støtte og viden til at
opnå en læring om sig selv og få adgang til egne
ressourcer, således at man kan få opbygget metoder
til at ”mestre sit liv” med de forhindringer,
man nu engang møder. Grundlæggende vil det
sige, at jeg kigger på det almenmenneskelige og
ikke udelukkende på diagnosen.
Det kan dog være svært for nogle af vores brugere
at forholde sig til: et eksempel er, at vi har
en ung mand på 20 år som gerne vil i gang med
en uddannelse.
Et af hans problemfelter er, at han er plaget af
tvangstanker bl.a. omkring medicinen, som han
oplever ikke virker, hvis han ikke får det på præcise
tidspunkter og med bestemte handlinger tilknyttet.
Denne bruger har igennem 1 år arbejdet med planer
om at gå i skole. Han startede med at modtage
undervisning i ét fag 1 gang om ugen, dette
på en voksenhandicappet skole, her var han glad
for at gå, men oplevede, at der ikke var nogen
social træning og faglig udfordring for ham.
Efter sommerferien i år ville han starte på VUC,
her ville der være flere fag og mennesker, han
skulle forholde sig til. Brugeren og kontaktpersonen
snakkede om, hvordan han havde tænkt sig
at forberede sig på skolegangen. Der var mange
ting, der skulle forberedes, bl.a. hvordan brugeren
skulle have sin medicin. Problemet med skolegangen
og medicinen var jo tvangshandlingerne.
Brugerens forslag til løsninger på problemet
var at få mere medicin, så tvangshandlingerne
kunne forsvinde, kontaktpersonens forslag til
løsning var kognitive samtaler og eksponering.
Brugeren forelagde sit problem for psykiateren,
som havde samme holdning som kontaktpersonen.
Den pædagogiske udfordring her, består i
at få brugeren til at arbejde med sine tvangshandlinger.
Samtidig skal han have en viden om,
at øget medicinering kan indebære bivirkninger
i form at sløvhed og træthed, så det kan blive
4
svært at følge med i undervisningen og opnå nye
venskaber. Kort sagt hvis vi kun angriber symptomerne,
så kan det være, at vi samtidig ødelægger
livet.
Derfor har vi på Sukkertoppen lagt vægt på, at vi
har et miljø, som har en bred vifte af alternativer
til medicin.
Et af de redskaber vi bruger, er brugernes indsatsplaner.
I indsatsplanen er der tit et mål og
delmål omkring medicin. Det pædagogiske består
i, at vi taler med brugeren om, hvordan medicin
administreres: skal brugeren selv administrere
medicinen, eller er det personalet der skal administrere
medicinen, eller er det en fællesopgave.
Her er det vigtigt, at brugeren har et medansvar
for de aftaler der indgås. Det er ligeledes vigtigt
at støtte brugeren i at have opmærksomheden
på, hvordan medicinen påvirker brugerens liv, så
brugeren kan fortælle det til psykiateren. I mødet
med psykiateren er det vigtigt, at brugeren får
sat ord på sine erfaringer med medicin, ligesom
det er vigtigt at respektere den selvomsorg, som
ligger i at have opmærksomheden på, hvad der
er godt og mindre godt, når det gælder medicin.
Eksempelvis hvis en bruger har en oplevelse af,
at noget medicin virker bedre end noget andet,
så kan der opstå dialog med psykiateren om et
medicinskifte og evt. fordele og ulemper. Dermed
tager brugeren ansvar for egenomsorg.
Hvis en bruger får det psykisk dårligt, beskriver
vi også i indsatsplanen, hvilke strategier brugeren
kan benytte sig af. Her er det meget individuelt,
hvilke redskaber den enkle har gavn af at
bruge, ofte står der PN-medicin som en strategi
sammen med nogle at de øvrige redskaber, som
jeg vender tilbage til senere. I den forbindelse
mener jeg, at personalet har en pædagogisk opgave
i at få brugerne til at bruge alternative redskaber,
inden de får PN, således at de kan få en
læring, i hvordan de kan mestre svære perioder
i hverdagen, eller hvordan de kan undgå svære
perioder. På den måde kan brugerne opdage, at
de har nogle kompetencer, som de kan bruge til
løsning af hverdagens udfordringer.
Jeg vil nu beskrive, hvilke alternative metoder vi
bruger på Sukkertoppen. Metoderne har forskellige
formål. Nogle af metoderne virker kortvarigt,
andre er længerevarende og køres i forløb.
Metoderne har bl.a. følgende virkninger:
• At generende tanker og stemmer
bringes til tavshed
• At give en oplevelse af simpelthen at
have det godt
• At opløse indre spændinger
• At mærke sin krop
• At få mere energi
Ovennævnte er grundlag for at tilegne sig og mobilisere
selvomsorgsfærdigheder og mestringsstrategier
og i sidste ende reducere medicinforbruget.
Akupunkturmetoder
Vi tilbyder Nada-behandling. Nada er øreakupunktur.
Behandlingen består af 5 nåle i hvert
øre. Der kan sættes en nål i “Det bløde punkt i