Introduktion til STS.pdf - Gyldendal

More documents

Recommendations

Info

INTRODUKTION TIL STS sige, at de arbejder med STS. Med disse vidt forskellige udgangspunkter studeres et væld af fænomener som f.eks. hypotesedannelse inden for partikelfysik, cyklens udviklingshistorie, forskellige konstruktioner af drivhuseffekten og brugerinddragelse i teknologiudvikling. Med dets mange forskellige emner, metoder, begreber og teorier kunne man fristes til at drage den konklusion, at STS er ganske fragmenteret. Men forlader man forestillingen om, at et akademisk felt er kendetegnet ved et sammenhængende sæt af ideer, og i stedet betragter STS som en praksis, fremkommer et anderledes billede. I en sådan optik, som i øvrigt er helt i feltets ånd, vil STS ikke kunne siges at udgøre en fasttømret enhed. Men området vil fremstå som relativt stabilt, for så vidt som det afholder sine egne konferencer, udgiver specifikke tidsskrifter og har særlige professionelle organisationer og universitetsprogrammer. Hvis man således ikke, med Bruno Latours ord, kan betegne STS som en »blackbox« – dvs. et fænomen, man ikke sætter spørgsmålstegn ved, fordi indholdet tages for givet – så kan man måske tale om feltet som en »gråtonet boks«. Mange vil utvivlsomt se STS-feltets basale mangfoldighed og mangel på konsistens som problematisk. Men STS-forskere har anført, at diversitet ofte er en fordel snarere end en ulempe, fordi det muliggør fleksibel og effektiv respons på de problemstillinger, der fremkommer i såvel genstandsfeltet som i samfundet mere generelt (Clarke & Fujimura, 1992). Ligeledes vil STSforskere påpege, at uanset om videnskabelig enhed, set fra et abstrakt perspektiv, måtte være at foretrække, skabes discipliner nødvendigvis gennem varierende historiske interaktioner mellem mange slags aktører med forskellige interesser og forhåbninger. Dette er tilfældet for STS såvel som for andre områder; forskellen er blot, at førstnævnte forholder sig mere refleksivt til dette forhold. Når discipliner derfor præsenterer sig selv som særligt stærke ved at pege på deres sammenhængende teorier, metoder og analyseredskaber, repræsenterer de just en selvforståelse, som STS problematiserer. Mange empiriske studier har således vist, at entydighed og konsistens ikke er de væsentligste 8
INTRODUKTION egenskaber i videnskabeligt arbejde. De videnskaber, der kan fremvise disse egenskaber, besidder derfor ikke automatisk en særlig troværdighed. I denne bog introduceres en række positioner inden for STS. Det drejer sig om socialkonstruktivistiske perspektiver på videnskab og teknologi, aktør-netværksteori og senere udviklinger af denne, posthumanitet, feministisk STS samt etnometodologi og symbolsk interaktionisme, sådan som disse to klassiske sociologiske »skoler« er blevet tolket ind i en STS-sammenhæng. Udvalget af de nævnte positioner skal ses i lyset af STS-feltets særlige karakter, som har i hvert fald to implikationer. For det første er der netop tale om et udvalg – og ikke om en universel beskrivelse, som søger at komme hele vejen rundt om STS. For det andet kan selve udvalget af positioner ikke utvetydigt begrundes ud fra neutrale kriterier. Det betyder ikke, at der ikke findes gode begrundelser for det udvalg, der er foretaget. Pointen er blot, at bogens postulat om, at »disse positioner er nødvendige at medtage i en introduktion til STS«, i lige så vid udstrækning reflekterer redaktørernes og forfatternes historie med STS, som det repræsenterer et kanonisk katalog af grundpositioner inden for feltet. Udgangspunkter Det er især interessen for tre områder, som ligger til grund for det udvalg, der præsenteres i bogen. Selvom disse områder kun i varierende grad ekspliciteres i det følgende, kan det alligevel være værd kort at nævne dem, fordi de løber som en understrøm gennem bogens kapitler. Organisationsanalyse Et væsentligt udgangspunkt for bogen er interessen for organisationer. Her har STS især medvirket til at udvikle et blik på organisatorisk praksis, som inddrager materialitet (f.eks. it, dokumenter og fysiske omgivelser) som en altid tilstedeværende 9
Page 1 and 2: Indhold Introduktion Casper Bruun J
Page 3: Introduktion Casper Bruun Jensen, P
Page 7 and 8: INTRODUKTION delse et krav om detal
Page 9 and 10: INTRODUKTION viden er med andre ord
Page 11: INTRODUKTION (red.): The Right Tool

Introduktion til STS.pdf - Gyldendal

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?