Introduktion til STS.pdf - Gyldendal

INTRODUKTION
delse et krav om detaljerede studier af praktiske interaktioner
mellem mennesker – eksempelvis videnskabsfolk i laboratoriet,
konsulenter i it-firmaet eller sekretærer i en organisation.
Feministisk STS hjælper til at se, hvorledes modsætninger
mellem det kvindelige og det mandlige, det værdifulde og det
værdiløse eller det højt profilerede og det usynlige konstitueres
igennem lokale (og tilsyneladende banale) teknologier og
symboler, der befordrer bestemte interaktioner. Køn og andre
kategorier kan ikke længere tages for givet, men må betragtes
som konstruktioner i det, Donna Haraway kalder »materielsemiotiske
netværk«.
Selvom disse tre områder markerer ganske forskellige problemstillinger,
har de et væsentligt fællestræk, som vil være tydeligt
i bogens kapitler. Det drejer sig om interessen for at opnå en
nuanceret forståelse af, hvordan organisatorisk, teknologisk
eller videnskabelig virkelighed konstrueres igennem konkret,
materiel og symbolsk aktivitet. Denne opmærksomhed kommenteres
ofte kritisk med, at »STS blot er mikrosociologisk« – en
mærkat, som jævnligt kobles med et udsagn om, at »STS er
idealistisk« på grund af feltets interesse for konstruktionsprocesser.
Begge kritikpunkter skyder dog ved siden af. En væsentlig
tråd, som også viser sig i hovedparten af bogens kapitler, er
nemlig en tydelig interesse for hybride aktører og materielsemiotiske
processer – konstellationer eller netværk af mennesker,
maskiner og andre entiteter. Set i det lys er »mikrosociologi«
ikke en dækkende betegnelse for STS-studierne. Snarere
udmærker disse sig ved at vise, hvordan materielle aktører
fungerer som den »lim«, der binder lokaliteter, mennesker,
systemer og interesser sammen på tværs af konventionelle skel
mellem mikro- og makrosociologi. Af samme grund er studierne
heller ikke idealistiske, og man kan endog hævde, at nyere STSstudier
repræsenterer en ganske stærk, om end kraftigt omdefineret,
materialisme.
11