SULUK 1-20 - Agent Kit Survey - Air Greenland

suluk 

2007 # 04 

Tigoriannguaruk! 

Tag suluk med hjem! 

Your personal copy! 

ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC.COM

Hvis du er vinelsker 

og bor i Grønland, 

så er Club Vino 

noget for dig... 

Viinnit nuannarigukkit 

nunatsinnilu 

najuga qarlutit 

Club Vino ilinnut 

naleqqutissaaq... 

I Club Vino arbejder vi på at finde frem 

til gode kvalitetsprodukter med relationer 

til vinens forunderlige verden. Disse 

produkter kan købes på vores hjemmeside 

så længe lager haves. 

Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen 

i Grønland gennem forskellige 

til tag. 

Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige 

eksperter, som sammen udarbejder 

et interessant og gratis kvartalsblad 

med spændende artikler. Vi tilbyder 

vinsmagninger og vinrejser for dem 

der er interesseret i en ek stra oplevelse. 

Foruden dette giver vi alle vores medlemmer 

mulighed for at præge hvilke 

emner, der skal fokuseres på. 

Læs mere om klubben og dens aktiviteter 

på www.clubvino.gl... 

Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta, 

vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut 

pitsaasut ujartortuarlugit Club 

Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut. 

Nioq qutissallu taakkua toqqorsivitsinni 

pigitillugit, nittartagarput iserfigalugu 

pisiarineqarsinnaapput. 

Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut 

aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit 

pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput. 

Aaqqissuisoqarfimmik anginngitsunngua 

mik pilersitsisimavugut immikkut 

piginnaasalinnik inuttalikkamik. 

Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit 

pingasukkaarlugit saqqummertartussamik 

soqutiginartumik akeqanngitsumillu 

qup persakkamik (aviisimik) 

saqummersitsisassapput pissanganartunik 

ima qar tartussamik. Immikkullu 

misigisa qarusuttunut viinninik ussiisitsinerit 

aammalu viinnit pillugit angalanerit 

soqutiginnittunut ingerlattarpagut. 

Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik 

aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut 

sunniuteqarnissaannut aamma 

periarfissikkusuppagut. 

Klubbe aammalu sammitittagai pillugit 

annertunerusumik atuarsinnaavatit, 

una iserfigalugu www.clubvino.gl... 

www.clubvino.gl

SHOP ON TOP 

OF THE WORLD 

Stort udvalg, 

lave priser 

Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, 

spiritus, cigaretter, chokolade og 

parfume til absolut konkurrencedygtige 

priser. 

Husk at du kan handle både ved 

ankomst og afrejse eller bestille varer 

inden afrejse på www.dutyfree.gl. 

Så kan det ikke være nemmere. God 

rejse! 

Qinigassat arlallit, 

akit appasissut 

Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, 

cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissa atinillu 

pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik 

qinigassaateqarpugut. 

Eqqaamallugu www.dutyfree.gl- imut 

tikinninni aallannginnermilu pisi ni arsinnaagavit 

imaluunniit piniarsin naagavit. 

Pisariinnerusinnaanngilaq. 

Angalalluarina! 

Wide selection, 

low prices 

Our shop has a large selection of 

quality beer, wine, spirits, cigarettes, 

chocolate and perfume at very competitive 

prices. 

Please note that you can shop upon 

arrival and departure or place your 

order online at www.dutyfree.gl prior 

to departure. It’s that easy. Have a 

good trip! 

Prischeck Taxfreepriser 

Kastrup 

Taxfreepriser 

Grønland 

Skandinaviske cigaretter (Prince, Cecil, Look) 199,- 175,- 

Tanqueray Special Dry Gin (100 cl) 139,- 119,- 

Smirnoff Vodka Red Label (100 cl) 89,- 74,- 

Grand Marnier Gul (100 cl) 199,- 189,- 

Tullamore Dew (100 cl) 125,- 119,- 

Hugo Boss Euphoria (50 ml) 280,- 230,- 

Hugo Boss In Motion (40 ml) 280,- 220,- 

Priser pr. 01-08-2007 

www.dutyfree.gl

Suluk er grønlandsk 

og betyder »vinge« 

Suluk is the Greenlandic 

word for »wing«. 

ASS./FOTO/PHOTO: TUPAARNAQ ROSING OLSEN 

Imai 

News 6 

Kalaallit Nunaanni silap 

pissusaanik ilisimatusarfimmik 

pilersitsisoqalersoq 15 

Alutornartorsuaq 

imminnut akerleriinnik ulikkaartoq 22 

Ronny nerisitsisartuuvoq 36 

Najorsimasaq takoqqillugu 44 

Kunngikkormiut nunatsinniittarnerat 60 

Meeqqat quppernerat 70 

Ingerlaviit nunap assingani 74 

Timmisartuutit 75 

Indhold 

News 6 

Klimauniversitet på vej i Grønland 17 

Et eldorado af kontraster 23 

Ronnys madrace 38 

Gensyn med fortiden 48 

Kongehuset i Grønland 64 

Børnesiderne 70 

Rutekort 74 

Flyflåde 75 

Suluk # 04•2007 02

Contents 

News 6 

Climate University 

Coming to Greenland 19 

An Eldorado of Contrasts 24 

Ronny’s food race 40 

Reunion with the past 51 

The royal family in Greenland 68 

Children’s Pages 70 

Route Maps 74 

The Fleet 75 

SULUK 

AG-mit Air Greenland as sinnerlugu 

saqqummersinneqarpoq 

SULUK produceres af AG for Air Greenland as 

SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG 

P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland 

Aaqqissuisut/Redaktion/Editing 

Stina Skifte (akisuss./ansv./ed. in chief) 

Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) 

Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ 

Redaktionsudvalg/Editorial Board 

Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen, 

Stina Skifte, Christian Schultz-Lorentzen & 

Linda Rachlitz 

Nutserisut/Oversættelse/Translation 

Maria Holm & Gâbánguaq Johansen 

Ussassaarutit/Annoncer/Advertising 

Salgsafdelingen 

E-mail: annoncer@ag.gl 

P.O.Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83 

Ilusilersorneqarfia/ 

Grafisk tilrettelægning/Layout 

Linda Rachlitz 

AG Reklame P.O. Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83 

Naqiterneqarfia/Tryk/Printing 

Special-Trykkeriet Viborg A/S 

Timmisartumut tikilluaritsi. 

Air Greenlandip 

timmisartuussinerani 

ilorrisimaarnartumik 

ingerlanissassinnik kissaappassi 

Velkommen ombord 

Vi ønsker Dem en god og 

behagelig rejse på 

Air Greenlands rutenet 

Welcome on board 

We wish you a pleasant journey 

with Air Greenland 

Inussiarnersumik inuulluaritsi/ 

Med venlig hilsen/With kind regards 

Air Greenland’s Crew 

ISNN 0904-7409 

Air Greenland inflight magazine 03

Remember the 

permit 

When you are buying Greenlandic 

handicrafts made from animals covered by CITES 

EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut 

Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat 

ilaanit sanaanik pisigaangavit 

Husk CITES- beviset 

Når du køber grønlandsk kunsthåndværk 

fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES 

For further information, please contact/Mere information kontakt: 

Department of Environment and Nature/Direktoratet for Miljø og Natur 

P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland 

e-mail: citeskontor@gh.gll 

Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86 

www.nanoq.gl 

breaking news breaking news breaking news 

sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl 

Grønlandske nyheder 24 timer i døgnet, hver eneste dag! Greenlandic news, 24 hours a day, 7 days a week! 

Nyheder på mobiltelefonen 

News on your cellphone 

mobil.serm.gl 

EFFEKTIV MARKEDSFØRING 

i den landsdækkende avis 

Sermitsiaq, online Sermitsiaq.gl, 

kvindemagasinet 

Arnanut og i den populære 

Nuuk Ugeavis. Vi er også 

førende, når det gæl der 

job annoncer og rekruttering. 

I samarbejde med 

Job zonen har vi udviklet 

Sermitsiaq JOB, hvor alle 

annonceringsmuligheder er 

rationelt samlet i resultatrige 

jobannoncepakker. Kontakt 

os for nær mere information: 

annoncer @sermit siaq.gl 

Sipisaq Avannarleq 10B · 3900 Nuuk · Postboks 150 

Tlf +299343570 · Fax +299 322499 

www.sermitsiaq.gl · annoncer@sermitsiaq.gl 


Sig de med blomster 

 

THULE AIR BASE 

en unik arbejdsplads i Grønland 

Greenland Contractors driver det lille basesamfund i 

Thule, unikt placeret i det nordligste Grønland og med 

arbejdsopgaver og fagområder, der spænder vidt. 

Vi beskæftiger medarbejdere indenfor talrige, spændende 

funktioner som for eksempel: 

Kom og se 

mange 

spændende 

nyheder nu 

også 

armbåndsure 

Ny Hollandsk 

hudplejeserie 

“Greenland” 

Naturlige råvarer 

HR 

MILJØ 

LUFTHAVN 

BRANDVÆSEN 

ADMINISTRATION 

KOMMUNIKATION 

INGENIØRAFDELING 

IT 

HOSPITAL 

RENGØRING 

KANTINEDRIFT 

INDKØB-LAGER 

FRITIDSAKTIVITETER 

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE 

KVALITETSSTYRING 

og naturligvis 

Grønlandske 

smykker ! 

Vi har åbent 

alle ugens 7 dage 

fra kl. 10 - 18 

LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ: 

WWW.GC.GL 

Kaffe 

Te 

Chokolade 

Slik (også sukkerfrit) 

Aqqusinersuaq 12 

Postboks 920 

3900 Nuuk 

Telefon 323088 Fax 

325188 

e-mail: nivi@greennet.gl 

www.nivi.gl 


Pisortaq eqqumiitsuliornermik ingerlatalik 

■ Julia Pars, Nuummi kulturikkut 

illorsuarmut Katuamut 

pisortanngorlaaq, inuussutissarsiutigalugu 

suliffimmi 

– kingullermik Kalaallit Nunaanni 

Takornariaqarnermut 

Inuussutissarsiornermullu 

Siunnersuisooqatigiinni paasissutissiisartut 

pisortaattut 

– saniatigut ukiorpassuarni 

eqqumiitsuliortuusimavoq. 

Katuami pisortatut atorfeqalernermigut 

eqqumiitsuliortuunini 

ulluinnarni inuunermut, 

kulturikkut illorsuarmi 

aaqqissuussinerpassuit pilersaarusiorneqarneranni 

isumassarsiullaqqissutsimik 

aamma piumasaqarfiusumut, 

ataatsimoortittussanngorpaa. 

Julia Pars eqqumiitsuliornermik 

ilinniarfinni arlalinni ilinniartuusimavoq 

maannamullu 

arlalippassuariarluni 

saqqummersitsisarsimalluni. 

Eqqumiitsuliortoq 39-nik 

ukiulik pingaartumik Kalaallit 

Nunaanni pinngortitami qaamanermik, 

qalipaatinik ilutsinillu 

isumassarsiortarpoq. 

Kisianni aamma misileraasarpoq. 

Eqqumiitsuliortutut 

assingusuliornermiit ilisarnanngitsuliornermut 

nuukkiartuaarsimavoq. 

Matumani 

suliaasa ilaannik ilanngussivugut. 

News 

ASS./FOTO/PHOTO: WWW.REKLAME.GL 

Direktør med kunstnerisk åre 

N e w s 

■ Julia Pars, ny direktør for 

kulturhuset Katuaq i Nuuk, 

har i mange år været 

udøvende kunstner ved 

siden af sit professionelle 

arbejde – senest som informationschef 

for Grønlands 

Turist- og Erhvervsråd. Med 

direktørstillingen i Katuaq 

kommer hun nu til at forene 

sit kunstneriske liv med en 

hverdag, hvor der også 

kræves idemæssig kreativitet 

i planlægningen af kulturhusets 

mange arrangementer. 

Julia Pars har gennemført 

undervisningsforløb på 

flere kunstskoler og har 

efterhånden en lang række 

udstillinger bag sig. Den 39- 

årige kunstner henter primært 

inspiration fra lys, farver 

og mønstre i den grønlandske 

natur. Men der bliver 

også eksperimenteret. Stilmæssigt 

har hun bevæget 

sig fra det naturalistiske til 

det abstrakte. Her bringer vi 

eksempler på hendes værker. 


Arnat sakkutuut 

■ Umiarsuaq nakkutilliissut 

Triton upernaap ingerlanerani 

Kalaallit Nunaata Kitaani 

illoqarfinni tallimani sulisussarsiornermik 

ingerlataqarpoq. 

Tamatumani sakkutuujunissamik 

soqutiginninneq 

annertulluinnarpoq. Umiarsuarmut 

takuniaasitsinermik 

aaqqissuussinernut inuit 

1000-init amerlanerit takkussimapput, 

takkussimasullu 

ilaatigut sakkutuuni imarsiortuni 

kiffartornissamut periarfissani 

assersuutissanik 

saqqummiussivigineqarput. 

- Angutillu kisimik nammineq 

kajumissuseq malillugu 

sakkutuutut kiffartornissamut 

soqutiginninnermik 

ersersitsinngillat. Kalaallinit 

arnarpassuarnit Illersornissaqarfimmi 

suliffeqalernissamut 

periarfissat paaserusunneqarput, 

premiereløjtnant 

Maria Martens, suliniummut 

akisussaasuusoq, oqaluttuarpoq. 

ASS./FOTO/PHOTO: GRØNLANDS KOMMANDO 

Kvinder i trøjen 

■ Inspektionsskibet Triton 

gennemførte i foråret en 

hvervekampagne til fem 

grønlandske byer på vestkysten. 

Her var interessen for 

en tur i trøjen overvældende. 

Mere end 1000 mennesker 

mødte op til åbent hus 

arrangementerne, hvor de 

fremmødte blandt andet fik 

forevist eksempler på tjenestemulighederne 

i marinen. 

- Og det var absolut ikke 

kun mændene, der viste 

interesse for en frivillig militærtjeneste. 

Mange grønlandske 

kvinder ville vide 

mere om karrieremulighederne 

i Forsvaret, fortæller premiereløjtnant 

Maria Martens, 

der var ansvarlig for projektet. 

■ Umiarsuaq nakkutilliissut Triton 

upernaaq Kalaallit Nunaata Kitaani 

illoqarfinnut tallimanut sakkutuussarsiorluni 

iluatsilluartumik paasisitsiniaalluni 

angalavoq. 

■ Inspektionsskibet Triton var i 

foråret på en succesrig hvervekampagne 

til fem byer langs den 

grønlandske vestkyst. 

■ This spring, inspection ship Triton 

carried out a successful recruitment 

campaign in five towns on the 

west coast of Greenland. 

Women in service 

Director with artistic flair 

■ Julia Pars, new director 

of Katuaq, the culture centre 

in Nuuk, has for many years 

been a practicing artist 

alongside her professional 

job - most recently as 

Information Manager for 

Greenland Tourism and 

Business Council. The position 

of director in Katuaq 

will enable her to combine 

her artistic life with a workday 

requiring the use of 

creativity for planning 

the culture centre’s many 

arrangements. Julia has 

attended numerous courses 

at several art schools, and 

held a string of her own 

exhibitions. The 39-year-old 

artist finds inspiration primarily 

in the light, colour and 

patterns of Greenland’s 

nature. But she has also 

experimented and her style 

has moved from naturalistic 

to abstract. Here are some 

examples of her work. 

■ This spring, the inspection 

ship Triton carried out a 

recruitment campaign in five 

towns on the west coast of 

Greenland. Interest in signing 

up for military service 

was overwhelming. More 

than 1000 people came to 

open house arrangements 

where they were shown 

examples of the opportunities 

available in, for example, 

the navy. 

- And it wasn’t just the 

men who were interested 

in signing up for voluntary 

military service. Many 

Greenlandic women wanted 

to hear about military career 

opportunities,, says first lieutenant 

Maria Martens, who 

was responsible for the project. 


Politikkikkut ajugaaneq 

N e w s 

■ Ukiut marluk sinnerlugit 

isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqareersullu 

namminersorneq 

pillugu qallunaat kalaallillu 

ataatsimiititaliaanni 

sinniisut namminersorneq 

pillugu inatsisissamut, namminersorneruneq 

pillugu 

inatsimmut ukiunik 30-ngajannik 

pisoqaassuseqalersimasumut 

taartaasussamut, 

inassuteqaatissanik isumaqatigiissuteqarput. 

Tamatumani 

angusaq Danmarkimi 

naalakkersuisut aamma 

Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut 

akornanni inissillugu 

isumaqatigiinniutigineqartussanngorpoq 

inaarutaasumik 

siunnersuut Kalaallit Nunaanni 

innuttaasunut taasissutigineqalersinnagu. 

Kalaallit 

politikerit – saamerlerniit 

talerperlernut – saqqummiussassaq 

politikkikkut 

immikkuullarissumik ajugaanertut 

tamarmik isumaqarfigaat. 

Maanna namminiilivinnissap 

sulissutiginissaanut 

aningaasaqarnikkut tunngavilersuutissaaruppugut, 

aningaasaqarnikkut 

periarfissat 

nutaat innersuussutigalugit 

kalaallip politikerip oqarneratut. 

Namminersorneq pillugu 

inatsisissamut siunnersuummi 

ilaatigut oqaatigineqarpoq 

nunap ataani pisuussutit 

iluaqutiginissaannut 

inuiaat kalaallit piginnittussaatitaasut 

aatsitassanillu 

iluaqutiginninnermi isertitat 

namminersornermut tutsinneqartussaasut. 

Isertitat 

uuliamik qalluineq aallartippat 

milliardilinnik amerlassuseqartussatut 

ilimagineqarput. 

Tamatuma peqatigisaanik 

inuiaat kalaallit nammineerlutik 

aalajangiisinnaassuseqartitaasutut 

inuiaanerat 

isumaqatigiissutigineqarpoq. 

Politisk sejr 

■ Efter mere end to års forhandlinger 

er repræsentanterne 

i den dansk-grønlandske 

selvstyrekommission 

blevet enige om anbefalingerne 

til en ny selvstyrelov, 

der skal afløse den snart 30 

år gamle hjemmestyrelov. 

Resultatet skal nu forhandles 

på plads mellem den danske 

regering og det grønlandske 

landsstyre, inden det endelige 

forslag sendes til folkeafstemning 

i Grønland. De 

grønlandske politikere – fra 

venstre til højre – betragter 

alle oplægget som en skelsættende, 

politisk sejr. Nu er 

der ikke længere økonomiske 

argumenter for ikke at 

arbejde mod egentlig selvstændighed, 

som en grønlandsk 

politiker formulerede 

det med henvisning til de 

nye økonomiske muligheder. 

Forslaget til den ny selvstyrelov 

fastslår blandt andet, at 

det grønlandske folk har 

ejendomsretten til udnyttelsen 

af ressourcerne i undergrunden, 

og at indtægter 

fra råstofudnyttelsen tilfalder 

selvstyret. Indtægter, som 

ventes at komme i milliardklassen, 

når olieudvindingen 

begynder. Samtidig er der 

enighed om, at det grønlandske 

folk er et folk med 

ret til selvbestemmelse. 

News 

Political victory 

■ Following two years of 

negotiations, representatives 

of the Danish-Greenlandic 

Self-Governance Commission 

have agreed on recommendations 

for a new self-governance 

law that is to replace 

the almost thirty-year-old 

home rule law. A referendum 

will be held in Greenland 

upon conclusion of 

negotiations on the proposal 

between the Danish government 

and Greenland’s 

government. Politicians in 

Greenland, from left wing to 

right wing, all view the proposal 

as being an epochmaking, 

political victory. 

There is no longer any 

argument against working 

towards real independence, 

as a Greenlandic politician 

put it, referring to the new, 

economic opportunities. The 

proposal for the new selfgovernance 

law determines 

that the people of Greenland 

would own the right to 

exploit the underground 

resources and that revenue 

from mineral exploitation 

would fall to Greenland’s 

government. The revenue 

could run into the billions 

when oil production starts. 

At the same time, there is 

consensus that the people of 

Greenland are a people with 

the right to self-governance. 

■ Namminersorneq pillugu inatsisissami nutaami Kalaallit 

Nunaata nunap ataanit uuliaqartorujussuusutut isumaqarfigineqartumit 

isertitanik tamanik siunissami ungasinnerusumik 

piginnissinnaalernissaa siunniunneqarpoq. 

■ Den nye selvstyrelov lægger op til, at Grønland på sigt kan 

beholde alle indtægter fra undergrunden, der menes at 

rumme enorme mængder olie. 

■ The new self-governance law proposes that, in time, 

Greenland can keep all revenue from its underground 

resources, thought to contain enormous amounts of oil. 

ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX 


Aaveq aallakaatitsissutitalik 

■ Aarrit nunatsinneersut 

aasaanerani Kalaallit Nunaat 

qimakkaangamikku Canadami 

Baffin Islandip eqqaani 

Cumberland Sundip tungaanut 

ingerlaalersarnerat biologinit 

uppernarsarneqarpoq. 

Tamanna aarrit pillugit suliniummi 

Dansk Polarcenterimit 

pinngortitaleriffimmiillu 

ingerlanneqartumi ersersinneqarpoq. 

Uumasorujussuit 

taakku biologinit ajornartorsiutigineqarsimaqaat, 

aallakaatitsissuteeqqanik 

attataqarumanngilluinnarsimammata. 

2005-imiit Store Hellefiske 

Bankemut pingasoriarluni 

angalasoqarnerani aarrit 

Kitaaneersut 16-it qaammataasakkut 

aallakaatitssuteeqqanik 

ikkussivigineqarsimapput. 

Aallakaatitsissutit Kalaallit 

Nunaata Kitaani ikkannernik 

sumiiffinnillu tamakku 

eqqaaniittunik aarrit atuinerat 

pillugu paasissutissanik 

atorsinnaassuseqarluartunik 

arlalissuarnik pissarsissutigineqarsimapput. 

Aarrit marluk 

Qeqertarsuup kitaani 

ikkannernut attuumassuteqarnerminnik 

qulaarisimapput 

aarrillu arnavissat piaqqisartut 

marluk Davis Strædet 

ikaarlugu Baffin Islandip 

kujataata kangisissuata 

aasap qaangiukkiartulernerani 

aarrit nunamut qaqiffigisartagaata 

tungaanut aqqutaa 

tamakkerlugu aallakaatitsissutit 

atorlugit malittarineqarsimapput. 

Aggustimi 

biologit Canadap tungaani 

aavernik amerlanernik aallakaatitsissutinik 

ukioq kaajallallugu 

attanneqarsinnaasussanik 

misiliillutik nalunaaqutsersueqqinniarput. 

■ Kitaata Canadallu aaveqatigiinnik 

aveqatigiissuteqarsimanerinut paasissutissanik 

pitsaasunik biologit 

pissarsiortuleruttorput. 

ASS./FOTO/PHOTO: OLE S. KRISTENSEN/ /ARC-PIC.COM 

■ Biologer er ved at få gode 

oplysninger om, at Vestgrønland 

og Canada deler den samme 

hvalrosbestand. 

■ Biologists are acquiring good 

information about a walrus 

population shared by West 

Greenland and Canada. 

Signal-hvalros 

N e w s 

■ Biologer har fået bekræftet, 

at de vestgrønlandske 

hvalrosser sætter kursen 

mod Cumberland Sund ved 

Baffin Island i Canada, når 

de forlader området ved 

Sisimiut om sommeren. Det 

viser resultaterne af et hvalrosprojekt, 

som Grønlands 

Naturinstitut og Danmarks 

Miljøundersøgelser står bag. 

Biologerne havde et gevaldigt 

hyr med de store dyr, 

der er meget hårde ved de 

meget små sendere. Under 

tre ture til Store Hellefiske 

Banke siden 2005 har 16 

vestgrønlandske hvalrosser 

fået påmonteret en lille 

satellitsender. Senderne har 

givet mange brugbare oplysninger 

om hvalrossens brug 

af de vestgrønlandske banker 

og tilstødende områder. 

To hvalrosser har afsløret 

kontakt til bankerne vest for 

Disko, og to hunhvalrosser 

med unger er blevet sporet 

hele vejen over Davis 

Strædet til det sydøstlige 

Baffin Island, hvor hvalrosserne 

går på land i sensommeren. 

I august vil biologerne 

forsøge at mærke yderligere 

hvalrosser på den canadiske 

side med en type sendere, 

der bør kunne holde året 

rundt. 

Signal walrus 

■ Biologists have confirmed 

that Greenland’s walruses 

head for Cumberland Sound 

next to Baffin Island in 

Canada when they leave 

Greenland in the summer. 

This was evident from results 

of a walrus project run by 

the Greenland Nature 

Institute and Denmark’s 

National Environmental 

Research Institute. The biologists 

had great difficulty with 

the huge animals, which can 

treat the small transmitters 

brutally. Since 2005, three 

trips to Great Hellefiske Bank 

have been used to tag 16 

walruses with small satellite 

transmitters. The transmitters 

have provided a lot of useful 

information about how walruses 

use the fishing banks 

in West Greenland and the 

adjoining areas. Two walruses 

have been shown to 

have contact with the banks 

west of Disko and two female 

walruses with calves have 

been tracked all the way 

across the Davis Strait to 

south eastern Baffin Island, 

where the walruses go a- 

shore in the late summer. 

In August, biologists will 

attempt to tag more 

walruses on the Canadian 

side, this time with a type 

of transmitter that should 

last all year round. 


Narsap Katersugaasiviani atisanik ilusilersuineq 

■ Narsap Katersugaasivia 

Kujataani inuit qallunaatsiaallu 

oqaluttuassartaannik 

imaqarluartunik qangatut 

isiginninneq sumiginnanngikkaluarlugu 

illoqarfimmi 

katersugaasivittut nutaaliortutut 

ilisimaneqarpoq. Taamaalilluni 

katersugaasivik 

kulturimut avatangiisinullu 

tunngasumik illutaqarpoq, 

takuniaasunullu neqeroorutit 

nutaanersaat tassaavoq atisat 

attariit oqaluttuassartaannik 

ilisarititsisarneq. 

Saqqummersitat ingerlaavartumik 

nutarterneqartarput 

ukioq mannalu Mette 

Kristensen suleqatigiillu Rita 

aamma Nickie Isaksen 

immikkut sammineqarput. 

Taakkununnga kalaallisut 

tunuliaqutaqarneq assassornikkut 

piginnaasanik tamatigoortunik 

assigiinngitsorpassuarnullu 

atatillugu puisit 

amii atorlugit nutaaliorfiusumik 

ilusilersuisarnermik 

tapertaqartinneqarpoq. Atisaliarisartagaat 

kusanartuupput, 

atorsinnaassuseqarluarlutik, 

illorissimaarnarluarlutillu 

– tamatumalu saniatigut 

nungusaataanngissusermik 

aamma pingaartitsipput. 

Matumani ukioq manna 

atisaliarineqarsimasunik tigulaarilluta 

ilanngussivugut. 

Modedesign i Narsaq Museum 

■ Narsaq Museum er som 

lokalmuseum kendt for at gå 

nye veje uden at svigte det 

traditionelle fokus på den 

righoldige inuit- og nordbohistorie 

i Sydgrønland. 

Museet rummer således et 

kultur- og miljøhus, og det 

nyeste tilbud til gæsterne er 

en indføring i klædedragtens 

historie. Udstillingen opdateres 

løbende, og i år er der 

fokus på Mette Kristensen 

og duo’en Rita og Nickie 

Isaksen. Fælles for dem er 

deres grønlandske baggrund 

og udgangspunkt – kombineret 

med en bred håndværksmæssig 

kunnen og 

innovativt design med sælskind 

i mange forskellige 

sammenhænge. Deres tøj er 

smukt, funktionelt, behageligt 

– og så lægger de vægt 

på bæredygtighed. Her bringer 

vi et udsnit af årets kreationer. 

Suluk # 04•2007 

10

Fashion design in Narsaq Museum 

■ Narsaq Museum is a local 

museum renowned for 

going in new directions 

without forsaking the traditional 

focus on the rich Inuit 

and Norse history of South 

Greenland. The museum 

accommodates both a cultural 

and an environmental 

house and the newest attraction 

for guests is an 

introduction to the history 

of dress. The exhibition is 

continually updated and this 

year the focus is on Mette 

Kristensen and the Rita and 

Nickie Isaksen duo. Common 

to all of them is their Greenlandic 

background and 

approach – combined with 

a wide range of craftsman’s 

skills and innovative designs 

using sealskin in many different 

contexts. Their clothes 

are beautiful, functional and 

comfortable – and they believe 

sustainability is important. 

Here are some examples 

of this year’s creations. 


Vil du sælge 

vores tøj 

Vi søger 

forhandlare 

i de byer vi 

endnu ikke 

har nogen 

repræsentation. 

Lad os høre 

fra dig! 

Illoqarfinni 

sinniisoqarfiginngisatsinni 

nioqquteqartartussanik 

pissarsiorpugut. 

Tusarfigilatsigit. 

I dessa førættningar 

finner du Dale: 

Nuuk ITTU.NET 

Sisimiut Sisimiut Sport. 

New Element Scandinavia, 

Tel +46 552 45900 

e-post: info@newelement.se

■ 

Kalaallit Nunaanni silap 

pissusaanik ilisimatusarfimmik 

pilersitsisoqalersoq 

Silap pissusaata allanngornera pillugu ilisimatusarnerit pineqartillugit 

Kalaallit Nunaat siuttuusunut ilaasariaqarpoq 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

ASS./FOTO/PHOTO: MAI-BRITT SERUBABELSEN 

Sermit iigartartut aakkiartortut. 

Sikuusarunnaariartortoq. 

Qeriuaannartoq aakkiartortoq. 

Tamakku tamarmik tassaapput 

nunarsuup kiatsikkiartornerata 

nassatai, raajat, 

saattuat qalerallillu issimut 

naleqqussarsimasut tammakarpata 

piniartunut aalisartunullu 

inuussutissarsiornikkut 

tunngavissanik ajorseriartitsisussat. 

Kisianni aamma 

uumasut allat arlalissuit soorlu 

nannut umimmaallu 

uumaniarnerminni ilungersunarnerusunik 

atugassaqalissapput. 

Silap pissusaata allanngoriartornera 

siornatigumut 

sanilliullugu aatsaat taama 

nunat tamalaat akornanni 

oqaluuserineqartigilerpoq. 

FN-imi silap pissusaa pillugu 

ataatsimiittartunit oqaatigineqarsimavoq, 

ukiuni makkunani 

nunarsuaq silap pissusaatigut 

allanngoriartupiluulersimasoq, 

tamatumanilu 

gassit kiatsikkiartortitsisartut 

inunnit pilersinneqarsimasut 

kingunerisaannik kianneruleriartornera 

pingaartumik 

issittup silarsuaani sakkortuumik 

atuutilersimasoq. Taamaattumik 

nunat tamalaat 

akornanni silap pissusaata 

allanngoriartornerata najukkamut 

nunarsuullu silaannaanut 

sunniutaasa ilisimatuussutsikkut 

misissuiffigineqarnerinut 

atatillugu Kalaallit 

Nunaat ilisimatusarnikkut 

qitiusumik inissisimaffeqartariaqaraluarpoq. 

- Silap pissusaanik ilisimatusarfik 

tassaavoq isumassarsiani 

piffissami aggersumi 

Ilisimatuussutsikkut ministereqarfimmit 

tulleriiaarinermi 

pingaarnerpaatinneqartussaq. 

Pilersaarutip piaarnerpaamik 

piviusunngortinneqarnissaa 

piumasaqataavoq 

– ukiorlu suli naatinnagu 

ilisimatusarfimmut pilersaarusiaq 

naammassineqareersimassaaq. 

Taama oqarpoq Danmarkimi 

ilisimatuussutsimut ministeri 

Helge Sander, taassumalu 

siunnersuutaa nunatsinni 

naalakkersuisoqataanit, Ilisimatusarnermut 

naalakkersuisumit 

Tommy Marømit, 

tapersersorneqarpoq. Taassuma 

Helge Sanderimik, 

Kalaallit Nunaanni silap pissusaanik 

ilisimatusarfiliornissap 

aningaasaliissutinik malitseqartinneqarnissaanik 

neriorsuisimasumik, ineriartornartumik 

oqaloqatiginninnissat 

qilanaarai. 

- Silap pissusaata allanngoriartorneranut 

nunat tamalaat 

akornanni ilisimatusarnissamut 

Kalaallit Nunaanni 

periarfissat immikkuullarilluinnartut 

naalakkersuisunit 

eqqumaffigineqarput. Taamaattumik 

isumaqarpugut 

ilisimatusarnermut nunanit 

tamalaanit soqutigineqarluartumut 

ingerlatsiviunissamut 

Kalaallit Nunaata 

neqeroornissaa pissusissamisoortoq, 

Tommy Marø oqarpoq. 

Nunat tamalaat 

akornanni ilisimasaqarfik 

Silap pissusaanik ilisimatusarfiup 

sumi pilersinneqarnissaa 

suli ammaannartumik apeqqutaavoq. 

Eqqoriarneqarsinnaavorli 

Nuummi ilisimatusarfiup 

pioreersup eqqaaniissinnaasoq. 

Suliassat pingaarnersaat 

tassaassaaq qallunaat silap 

pissusaanik ilisimatusarnerisa 

immikkoortortarpassuaqartup, 

tamatumalu peqatigisaanik 

nunat tamalaat akornanni 

suleqatigiinnermut 

atassuserneqartussap, ataatsimut 

eqiternissaa. Anguniagarineqartoq 

tassaavoq silap 

pissusaanik ilisimatusarfiup 

issittumi silap pissusaata 

allanngoriartorneranut nunat 

tamalaat akornanni ilisimasaqarfiulernissaa 

ilisimatuut 

nunarsuarmit tamarmeersut 

iluaqutigisinnaasaannik ilassuteqarfigisinnaasaannillu. 

Ilisimatuullu piffissami matumanerpiaq 

Issittup Ukiuanut 

atatillugu suliniutinut peqataajartorlutik 

Kalaallit Nunaannut 

tikiussortut ilisimatusaatigisaminnut 

qulequtassanik 

amigaateqanngilluinnarput. 

Silap pissusaata 

allanngoriartornissaanut 

najoqqutassanit siuarsimanerpaanit 

eqqoriarneqarpoq 

ukiut tulliuttut 100-t ingerlanerini 

nunarsuaq agguaqatigiissillugu 

1.4 aamma 5.8 

gradit akornanni kiannerulissasoq 

– nunarsuarmi inuiaqatigiit 

qanoq ineriartornerat 

apeqqutaatillugu. Tamatumunnga 

nassataasussat ilaat 

tassaavoq Issittumi Avannarlermi 

Kujallermilu sermitarujussuit 

aakkiartulernissaat. 

Nunarsuarmi silaannaap 

immallu sarfai allanngoratarsinnaapput, 

imaq qaffassaaq, 

sumiiffiillu ilaanni siallernerusalissaaq 

allanilu panernersuaqarnerulissalluni. 


■ 

Klimauniversitet 

på vej i Grønland 

Grønland skal være en del af førerfeltet, 

når det gælder forskning i klimaændringer 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

ASS./FOTO/PHOTO: DAVID PETERSEN 

Smeltende isbræer. Manglende 

islægning. Optøning af 

permafrosten. Alt sammen 

konsekvenser af den globale 

opvarmning, der vil medføre 

et forringet erhvervsgrundlag 

for fangere og fiskere, når 

kuldetilpassede rejer, krabber 

og hellefisk forsvinder. Men 

også vanskeligere livsvilkår 

for en række dyrearter som 

isbjørn og moskus. 

Klimaændringer er som 

aldrig før kommet på den 

internationale dagsorden. 

FN’s klimapanel har fastslået, 

at kloden i disse år gennemgår 

en klimatisk forandring, 

hvor stigende temperaturer 

som følge af menneskeskabte 

drivhusgasser slår særligt 

hårdt igennem i den arktiske 

verden. Grønland bør derfor 

spille en forskningsmæssig 

central rolle i forbindelse 

med internationale, videnskabelige 

undersøgelser af 

klimaændringernes indvirkning 

på såvel lokale forhold 

som selve verdensklimaet. 

- Et klimauniversitet er en af 

de ideer, der vil blive prioriteret 

højest i Videnskabsministeriet 

den kommende 

tid. Kravet er, at projektet 

bliver gennemført hurtigst 

muligt – allerede inden årets 

udgang skal der ligge en 

plan klar for universitet. 

Sådan siger den danske 

videnskabsminister Helge 

Sander, hvis forslag støttes af 

hans grønlandske ministerkollega, 

landsstyremedlem 

for Forskning Tommy Marø. 

Han ser frem til konstruktive 

drøftelser med Helge Sander, 

som har lovet, at der følger 

økonomiske bevillinger med 

til et grønlandsk klimauniversitet. 

- Landsstyret er opmærksom 

på de unikke muligheder 

Grønland giver for international 

forskning i klimaændringer. 

Vi mener derfor, at 

det er naturligt, at Grønland 

tilbyder at være vært for 

forskning af stor international 

interesse, siger Tommy 

Marø. 

International vidensbank 

Det er endnu et åbent 

spørgsmål, hvor Klimauniversitet 

skal etableres. 

Men et bud kunne være ved 

det eksisterende universitet i 

Nuuk. 

Hovedopgaven bliver at 

samle den vidtforgrenede, 

danske klimaforskning, der 

samtidig skal linkes til et 

internationalt samarbejde. 

Målet er, at klimauniversitet 

bliver en slags international 

vidensbank om klimaændringer 

i den arktiske verdensdel, 

som alverdens forskere kan 

trække på og selv bidrage til. 

Og forskerne, der netop i 

denne tid flokkes i Grønland 

for at deltage i projekter i 

forbindelse med Det Internationale 

Polarår, mangler 

ikke just emner for deres 

forskning. De mest avancerede 

klimamodeller forudser, at 

temperaturen på Jorden i 

gennemsnit vil stige mellem 

1.4 og 5.8 grader de næste 

100 år – alt efter hvordan 

Jordens samfund udvikler 

sig. Nogle af konsekvenserne 

er, at de store ismasser ved 

Arktis og Antarktis begynder 

at smelte. Jordens luft- og 

havstrømme risikerer at 

ændre sig, vandstanden i 

havene vil stige, der kommer 

mere nedbør nogle steder og 

mere tørke i andre områder. 


1000 oplevelser venter. 

Find dem alle her! 

Discover a 

destination of dreams! 

I Grønland venter store oplevelser for livet. Her er isbjerge, 

smukke fjorde, indlandsis og bragende gletsjere. 

Oplev hvaler, moskusokser, en unik kultur og meget 

mere. Helt enestående oplevelser, som du ikke får 

andre steder i verden. 

Vil du vide mere om Grønland og rejser til Grønland, så 

 

Come and explore and enjoy Greenland. Here we have 

icebergs, beautiful fjords, a gigantic ice sheet and 

roaring glaciers. 

Experience our unique, arctic culture, take a whale 

watch tour, go on a musk ox safari or simply enjoy the 

sound of silence. 

 

www.reklame.gl

■ 

Climate University 

Coming to Greenland 

Greenland is to join the major league with regard to research in climate change 

By Christian Schultz-Lorentzen 

ASS./FOTO/PHOTO: RENÉ KIPSHOVEN 

Melting glaciers; lack of sea 

ice; melting permafrost. 

These are all consequences 

of global warming and they 

will impoverish the livelihoods 

of hunters and fishermen, 

when the cold-adapted 

shrimp, crab and Greenland 

halibut disappear. Living conditions 

will also worsen for a 

series of mammals such as 

polar bears and musk-oxen. 

Climate changes are on the 

international agenda as 

never before. The UN’s climate 

panel has determined 

that our planet is presently 

undergoing a change of 

climate, and increasing 

temperatures resulting from 

man-made greenhouse gasses 

will have a particularly 

hard impact throughout 

Arctic regions. This is why 

Greenland should play a central 

role in connection with 

international, scientific research 

on the effects climate 

change will have on both 

local as well as global conditions. 

- A climate university is one 

of the ideas that will be 

given highest priority by the 

Ministry of Research in the 

near future. It is a requirement 

that the project is 

carried out as soon as possible 

– a plan for the new university 

is to be ready before 

the end of the year. 

These are the words of 

Danish Minister of Science 

Helge Sander, whose proposal 

is backed by his Greenlandic 

counterpart, Minister 

of Research Tommy Marø. 

He looks forward to constructive 

talks with Helge 

Sander, who has promised 

that financial funding will 

accompany a climate university 

in Greenland. 

- The Landsstyre (Greenland’s 

government) is aware of the 

unique opportunities Greenland 

can provide for international 

research into climate 

changes. It is therefore our 

belief that it is natural for 

Greenland to offer to host 

research of international 

interest, says Tommy Marø. 

International 

knowledge bank 

Where the climate university 

is to be established is still an 

open question. One suggestion 

is next to the existing 

university in Nuuk. 

The major problem will 

be to bring together the 

widely diverse Danish climate 

research and at the same 

time link this to an international 

effort. The aim is for 

the climate university to be 

a kind of international 

knowledge bank for climate 

change in the Arctic regions, 

which researchers from all 

over the world can draw 

upon. 

And the researchers, who 

these days are congregating 

in Greenland in order to take 

part in projects connected to 

the International Polar Year, 

are not short of subjects to 

study. The most advanced 

climate models predict that 

the Earth’s temperature will 

increase on average between 

1.4 and 5.8 degrees celcius 

over the next 100 years 

– depending on how life 

on earth develops. Some of 

the consequences will be 

that the great ice masses of 

the Arctic and Antarctic will 

begin to melt. The Earth’s air 

and ocean currents might 

change, the level of the sea 

will rise, precipitation will 

increase in some parts and 

there will be drought in 

other parts. 


oyalarctic.gl 

www.reklame.gl 

Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut 

Experience ancient traditions and the true Arctic 

www.sisimiut.gl 

Suluk # 04•2007 20

GRØNLANDSKE RÅVARER, NYSKABENDE 

IDEER, STORE GASTRONOMISKE 

OPLEVELSER OG EN BJERGTAGENDE 

UDSIGT OVER NUUK OG FJORDEN 

GREENLANDIC INGREDIENTS, INNOVATIVE 

IDEAS, GREAT GASTRONOMIC 

EXPERIENCES AND A BREATHTAKING VIEW 

OF NUUK AND THE FIORD 

 

KUNST, DESIGN, ATMOSFÆRE OG 

FREM FOR ALT MAD OG VIN AF HØJ KVALITET 

ART, DESIGN, ATMOSPHERE AND, ABOVE ALL, 

FOOD AND WINE OF THE FINEST QUALITY 

GODTHAAB BRYGHUS 

Friskbrygget grønlandsk fadøl, 

café med et velassorteret menukort, udendørs terrasse 

og byens hyggeligste restaurant. 

Freshly brewed Greenlandic draught beer, 

brasserie style menu, open air terrace and 

the cosiest ambiance in town. 

Postboks 1049 - 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 42 22 - Fax +299 32 44 87 - www.hhe.gl

■ 

Alutornartorsuaq 

imminnut 

akerleriinnik 

ulikkaartoq 

Nuuk Kalaallit Nunaata tamarmi oqaluttuassartaanik 

imaqarpoq. Ullumikkorpiaq pisumik. Ukiullu 

300-ngajaat matuma siorna tunngavilerneqartumik 

Allattoq assiliisorlu: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM 

Naluneqanngitsutut Nuuk tassaavoq 

Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaat, 

naalakkersuisoqarnikkut allaffissornikkullu 

qullersaqarfik, inuussutissarsiornermi 

ingerlataqarfiit pingaarnersaat, 

kisianni Nuuk aamma tassaavoq qangatut 

inooriaaseqarfiusoq inuussutissarsiutigalugu 

piniartoqarfiusoq arfernik, 

timmissanik puisinillu piniarnikkut 

isertitaqarfiusumik. Kalaallit Nunaanni 

ataqqineqaatissamik sanaartukkat 

amerlanersaat Nuummiipput kulturikkut 

illorsuaq Katuaq, naluttarfik Malik 

Pinngortitaleriffillu nutaamik eqqarsarluni 

ilusilersugaasimasut siuttoralugit. 

Kisianni Nuummi aamma tamanut 

iluaqutaasussanik inissialiortiterfiusimavoq 

1960-ikkunni 70-ikkunnilu sanaartorneqarsimasunik, 

ullumikkullu 

betonngimik illorsualiapalaatut aserfallatsaalineqarnermik 

amigaateqarpasissumik 

inissisimalersimasunik. Naatsumik 

oqaatigalugu Nuuk kunngeqarfimmi 

sumiiffiit nutaat pisoqqallu, pisuut 

piitsullu kiisalu kalaallit Europamiullu 

akornanni imminnut akerleriit malunnaateqarfiunersaraat. 

Qallunaap/norskip Hans Egedep 

ajoqersuinissaq siunertaralugu qeqertani 

anorlerajuttuni nillertunilu Nuup 

ullumikkut inissisimaffigisaanit 15 kminik 

ungasissusilimmiittuni niuertoqarfik 

»Godt Håb« 1728-mi tunngavileramiuk 

isumalluarujussuarnissaq pisariaqartilerpaa. 

Egedep nassatarai parnaarussat 

iperagaatinneqarsimasut 

marluk, tamarmik immikkut arnanut 

oqitsorsiortunut »Ileqqunik pitsanngorsaasarfimmeersunut« 

pinngitsaalillugit 

sukkanerpaamik katitinneqarsimasut. 

Inuit ataatsimoortut assigiinngiiaaqisut 

taakku niuertoqarfittaami 

najoqqutassiisumi tunngaviusussaapput. 

Ukiuunera siulleq ingerlaliinnartorli 

Egede akerlilersorneqalerpoq. Taamanikkut 

sila nillingaatsiartorsuuvoq, 

niuertoqarfinnguamilu nappaatit, imerneq 

pikitsitsinerlu atuupput. Ukiut 

arfineq-marluk ingerlareersullu silap 

pissusaa sakkortooq Egedep naammagilerpaa, 

niuertoqarfillu Nuup ullumikkut 

inissisimaffigisaanut nuullugu. 

Alliartupiloortoq 

Ullumikkut Nuuk illoqarfiuvoq ineriartupiloortoq. 

Kranersuit illuliornermi 

atorneqartartut qaqutiguinnaq uninngasarput 

– aamma sapaatip-akunnerisa 

naanerini. 1950-imi Nuummi innuttaasut 

1.000-iupput, ullumikkulli 

illoqarfiit pingaarnersaanni inuit 

15.000-it najugaqarlutik, nunaminertanillu 

illuliorfiusinnaasunik ujaasineq 

kipiffeqanngiusappoq. Sanaartorfissaaleqinerup 

kinguneranik ukiut 20-t sinnillit 

matuma siorna illoqarfiup immikkoortortaa 

Nuussuaq sanaartorfigineqalerpoq. 

Nuussuaq alliartortinneqarluni 

illoqarfioqqaartumut Nuummut ullumikkut 

attuumalersimavoq ullumikkullu 

Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaata 

tullianit, Sisimiunit, inuttunerulersimalluni. 

Maannalu Nuussuarmi sanaartorfissat 

aamma tamakkerneqarsimalerput, 

ukiullu pingasut matuma 

siorna illoqarfiup avalequtaani Qinngorpumi 

Nuummiit 3 km missaannik 

kangimut ungasissusilimmiittumi inissiat 

siulliit atorneqalerput. 

Taamanerniit pissutsit sukkalluinnartumik 

ingerlasimapput. Siornatigut pinngortitami 

alianaalluinnartuusimasumi 

sumi tamaani piginneqatigiilluni namminerlu 

pigisamik inissialiat sanaartorneqarput. 

Nuummi pigissaarnerup 

siuariartorneranut takussutissat allat, 

siullerpaameerlutik tikittunit siumugassaasartut 

tupaallaatigineqartartullu, 

tassaapput biilerpassuit – illoqarfiup 

angissusaanut sanilliullutik amerlalluinnartut. 

Ullumikkut Nuummi 2.500-t 

sinnerlugit biileqarpoq, aqqusinerli 

asfaltimik qallerneqarsimasoq ataatsimut 

katillugu taamaallaat 100 kminik 

takissuseqarluni. 

Kisianni Nuuk betonngimik sanaartorfiuinnarnanilu 

biilit pujoqaannanngilaq. 

Nuummiit akunnerup ataatsip missaani 

pisuttarialimmi nuna Kitaata sinneratut 

ippoq, paarnanik attorneqarsimanngitsumik 

qalligaalluni aqissiliarfiusarlunilu. 

Nuummi umiarsualivimmit akunnerup 

affaata missaani umiatsiamik ornittarialimmi, 

aamma Nuup Kangerlorujussua 

ippoq tuttunniarnissamut aalisarnissamullu 

periarfissaqarluarluni 

kajungernassuseqarluarlunilu. 

Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaraat 

ajunngitsuni ajortunilu 

imminnut akerleriinnik ulikkaartoq. 

Assigiinngissutillu taama malunnaateqartiginerat 

illoqarfiup immikkuullarissutigiinnarnagulu 

ilisarnaatigiinnanngilaa 

– nunarsuarmi illoqarfiit pingaarnersaasa 

sinnerinut sanilliulluni 

aamma allaanerussutigaa. 


ASS./FOTO/PHOTO: LINDA RACHLITZ 

■ 

Et eldorado af kontraster 

Nuuk rummer nyere Grønlands historie. Den der foregår her og nu. 

Og den som blev grundlagt for snart 300 år siden 

Tekst og foto: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM 

Nuuk er som bekendt Grønlands 

største by, landsstyrets og administrationens 

hovedsæde, erhvervslivets 

kraftcenter, men Nuuk er også traditionel 

grønlandsk levevis med erhvervsfangere, 

der henter sin indkomst ved 

fangst af hval, fugle og sæler. Nuuk 

indeholder de fleste prestigebyggerier i 

landet med nytænkende arkitektur 

som kulturhuset Katuaq, svømmehalen 

Malik og Naturinstituttet i spidsen. 

Men Nuuk er også almennyttigt boligbyggeri 

udført i 1960’erne og 70’erne, 

der i dag fremstår som betonslum, der 

skriger på vedligeholdelse. Nuuk er 

kort sagt det sted i kongeriget, hvor 

kontrasterne mellem nyt og gammelt, 

rig og fattig samt grønlandsk og europæisk 

er mest udtalt. 

Da den dansk/norske Hans Egede tilbage 

i 1728, grundlagde kolonien 

»Godt Håb« med mission for øje på 

nogle forblæste, kolde skær omtrent 

15 km fra Nuuks nuværende placering, 

fik han brug for en næsten overmenneskelig 

optimisme. Med sig havde 

Egede to frigivne tugthusfanger, der i 

al hast hver var blevet tvangs-giftet 

med en letlevende kvinde fra »Forbedringshuset«. 

Denne brogede flok 

skulle udgøre fundamentet i den nye 

mønster-koloni. Allerede den første 

vinter mødte Egede modstand. Klimaet 

i denne periode var særligt koldt, og 

den lille koloni var præget af sygdom, 

druk og mytteri. Efter syv år havde 

Egede fået nok af det barske klima, og 

flyttede kolonien til Nuuks nuværende 

placering. 

Gigantisk vokseværk 

I dag er Nuuk en by i rivende udvikling. 

Byggekranerne står sjældent stille 

– heller ikke i weekenden. I 1950 var 

der 1.000 indbyggere i Nuuk, mens 

der i dag bor 15.000 i hovedstaden, 

og jagten på arealer til opførelse af 

nye boliger synes endeløs. For godt 20 

år siden blev den nye bydel Nuussuaq 

opført – som resultat af pladsmanglen. 

Nuussuaq er nu vokset sammen med 

det oprindelige Nuuk, og rummer i 

dag flere mennesker end Grønlands 

næststørste by, Sisimiut. Nu er pladsen 

i Nuussuaq også ved at være fyldt, og 

for tre år siden blev de første boliger i 

forstaden Qinngorput, omkring tre km 

øst fra selve Nuuk taget i brug. Siden 

er det gået stærkt. Andels- og ejerlejlighederne 

skyder op overalt i det 

tidligere naturskønne område. Et andet 

billede på velstandens fremmarch i 

Nuuk, som møder og overrasker 

førstegangsbesøgende, er de mange 

biler – byens størrelse taget i betragtning. 

I dag er der over 2.500 biler i 

Nuuk, men kun sammenlagt 100 km 

asfalteret vej. 

Men Nuuk er bestemt også andet end 

beton og bilos. En times vandring fra 

Nuuk, og landskabet er som resten af 

Vestgrønland: uberørte tæpper af 

sortebær og rypejagt. En halv times 

sejlads ud af havnen i Nuuk, og Godthåbsfjorden 

ligger vidtstrakt og indbydende 

med mulighed for rensdyrjagt 

og fiskeri. 

Nuuk er Grønlands kontrastrige hovedstad 

på godt og ondt. Og at forskellene 

er så skarpt trukket op er ikke blot 

byens varetegn og særegenhed – det 

der gør den også anderledes end 

resten af verdens hovedstæder. 


■ 

An Eldorado of Contrasts 

Nuuk holds the entire history of Greenland, including buildings 

established almost 300 years ago and its present 

By Carsten Egevang/ARC-PIC.COM 

It is well known that Nuuk is Greenland’s 

largest town, the seat of 

government and administration, and 

the centre of commerce. But it also 

represents the traditional, Greenlandic 

way of life with commercial hunters 

who make their living by hunting 

whales, birds and seals. Most of the 

prestige buildings in the country are 

found in Nuuk, where the height of 

innovative architecture is represented 

by the Katuaq Culture Centre, the 

Malik public swimming pool and the 

Nature Institute. But Nuuk also has 

social housing, built in the 1960’s and 

70’s and today, concrete slums screaming 

for maintenance. In short, Nuuk 

is that place in the realm where contrasts 

between new and old, rich and 

poor, Greenlandic and European are 

most pronounced. 

When the Danish/Norwegian Hans 

Egede back in 1728 founded the 

Good Hope colony as a mission on 

some wind-blown, cold reefs about 15 

km from Nuuk’s present location, he 

needed almost superhuman optimism. 

He brought with him two freed prisoners 

who had each hastily been 

married to a woman of easy virtue 

from the House of Correction. This 

motley group was to be the foundation 

of a new, model colony. Egede 

ran into trouble already the first winter. 

At that time, the climate was particularly 

cold and the small colony was 

plagued by illness, heavy drinking and 

mutiny. After seven years, Egede had 

had enough of the harsh climate and 

he moved the colony to the present 

position of Nuuk. 

Violent growing pains 

Today, the town of Nuuk is undergoing 

rapid development. The building 

cranes seldom stand still – not even at 

weekends. There were 1.000 residents 

in Nuuk in 1950, while today more 

than 15.000 people live in the capital 

and the search for plots on which to 

build new housing seems endless. 

More than 20 years ago the new 

suburb called Nuussuaq was built 

– as a result of the shortage of space 

in Nuuk. Nuussuaq has now merged 

with the original town of Nuuk, and 

houses more than people than Sisimiut, 

the next-largest town in Greenland. 

Available space in Nuussuaq is 

about used up and three years ago 

people moved into the first dwellings 

in the suburb of Qinngorput, about 

three km East of Nuuk. Since then, 

things have moved fast. Tenant share 

and freehold flats are shooting up all 

over the beautiful landscape. Another 

example of the progression of affluence 

in Nuuk which meets and surprises 

first-time visitors is the number of cars 

compared to the size of the town. 

Today, there are more than 2.500 cars 

in Nuuk, but only a total of 100 km of 

asphalt road. 

But Nuuk is definitely not only concrete 

and exhaust fumes. One hour’s walk 

from Nuuk and the scenery is the 

same as the rest of West Greenland: 

untouched carpets of crowberries with 

ptarmigan for the hunting. A half an 

hour’s boat ride out of Nuuk harbour 

and Godthåb Fjord opens up, inviting 

you to go fishing or to go on a caribou 

hunt. 

Nuuk is Greenland’s contrast-filled 

capital for better or worse. That the 

differences are so sharply defined is 

not just part of the town’s characteristic 

make-up – it is what makes it different 

from the other capitals of the 

world. 

ASS./FOTO/PHOTO: LINDA RACHLITZ 


■ ATISAT. Nuummi inuusuttut maani 

Annaassisitta Oqaluffianisut apersortikkaangata, 

inuusuttut ilarpassui qangatut 

kalaallisuunik atisaqartarput. 

Tamatuma akerlerluinnaanik inuusuttut 

ulluinnarni atisalersoriaaseqarput. 

Atisalersoriaaseq silarsuaq tamakkerlugu 

illoqarfissuarnit allaanerungaanngilaq, 

assersuutigalugu streetware-mik 

atisalersoriaaseq skater-kultur-imut 

ilaasoq atorneqarpoq. 

■ TØJSTIL. Når unge i Nuuk bliver 

konfirmeret, som her i Vor Frelsers 

Kirke, er der en særdeles stor andel af 

de unge, der vælger at benytte den 

traditionelle grønlandske nationaldragt. 

I skarp kontrast hertil er de unges 

tøjstil til hverdag. Den er ikke anderledes 

fra storbyer verden over, som 

eksempelvis street-wear stilen der 

hører skater-kulturen til. 

■ STYLE. When young people get 

confirmed in Nuuk, like here in Our 

Saviour’s Church, there is always a 

large proportion of them who choose 

to wear Greenland’s traditional national 

costume. 

Everyday clothing worn by the 

young people is a sharp contrast to 

this. It is no different from any other 

city in the world where, for example, 

the street-wear style belongs to the 

skater culture. 


■ INEQARNEQ. Kalaallit Nunaanni 

inuinnarnut inissiat akisunerpaartaasa 

ilaat Nuummi siumugassaapput, assersuutigalugu 

ilaqutariinnut ataasiakkaanut 

illuliat nutaat makku Nuup Kangerluanut 

Kingittorsuarmullu – tamaani 

qaqqat malunnaateqarnerpaartaasa 

ilaannut - isikkivilimmiittut. 

Tamatuma akerlerluinnaanik inissiarsuaq 

Blok P inunnit 500-t missaanniittunit 

imaluunniit Kalaallit Nunaanni 

innuttaasut tamarmiusut 1 procentingajaannit 

najugaqarfigineqarpoq. 

Inissiat mikipput, aaqqissuunneqarnermikkut 

ullutsinnut naleqquttuunatik 

ukiunilu qulikkuutaani aserfallatsaalineqarsimannginnermik 

malunnaateqarlutik. 

■ BOLIG. I Nuuk findes nogle af 

Grønlands dyreste privatboliger, som 

eksempelvis disse nybyggede en-familie 

huse med udsigt både over Godthåbsfjorden 

og til Hjortetakken – et af 

områdets mest markante fjeldpartier. 

I skarp kontrast hertil er boligblokken 

Blok P, hvor omkring 500 personer, 

eller næsten en procent af den samlede 

grønlandske befolkning, lever. Lejlighederne 

er små, utidssvarende i indretningen 

og bæger præg af årtiers 

manglende vedligeholdelse. 

■ HOUSING. Some of Greenland’s 

most expensive private housing is 

found in Nuuk - like these newly-built 

detached houses with views of 

Godthåb Fjord and Kingittusuaq 

– one of the area’s most distinctive 

mountains. 

In sharp contrast, there is the apartment 

block Blok P, housing about 500 

people, or almost 1 per cent of the 

population of Greenland. The flats are 

small, with outdated fittings and have 

clearly not been adequately maintained 

for decades. 


■ UMIATSIAQARNEQ. Nuummi 

nuannaariutinik umiatsialiveqarfimmi 

umiatsiat motoorillit aasaanerani sanileriiaassimasarput. 

Umiatsiat nalinginnaasumik 

koruuninik untritilinnik tuusintilinnik 

arlalinnik akeqartarput sumiissusersiutinillu 

tamalaarpassuarnik 

atortulersugaasarlutik. 

Tamatuma akerlerluinnaanik inuussutissarsiutigalugu 

piniartut ammaannartunik 

umiatsiaaraqartarput, ukiuuneranilu 

appanniarnermi VHF-radio pisoqalisimasoq 

nungullarsimasorlu 

immikkut atortorissaarutitut kisiartaasarluni. 

■ BÅD. I lystbådehavnen i Nuuk ligger 

motorbådene skulder ved skulder på en 

sommerdag. Bådene koster typisk 

adskillige hundrede tusinde kroner 

og er indrettet med al verdens navigationsudstyr. 

I skarp kontrast hertil er erhvervsfangerens 

åbne jolle, hvor en gammel, 

udslidt VHF-radio er eneste ekstra 

udstyr under fangst af lomvier i vintermånederne. 

■ BOATS. Motor boats rub shoulders 

in Nuuk’s marina on a summer’s day. 

The boats typically cost many hundred 

thousand Danish Kroner and are equipped 

with all manner of navigational 

aids. 

In sharp contrast, there are the 

commercial hunters’ open dinghies, 

where a worn-out VHF radio is the 

only extra equipment available for use 

during the hunt for guillemots in the 

winter months. 


■ PINNGUARNEQ. Madrasitoqaq ajorinngujuitsulik 

isaterneqarsimavoq 

meeqqanillu Blok P-meersunit ernummateqarnatik 

tunummut ulittaartartunit 

pississaartarfittut atorneqarluni – »lowtech«-imik 

pinnguaat akunnerpassuarni 

aliikkutassaqartitsisoq. 

Tamatuma akerlerluinnaanik »hightech«-imik 

pinnguaatit internetcafémi 

ammarneqaqqammersumi qarasaasianillu 

nutaanik sukkasuunillu internettimut 

attavilerneqarsimasunik 36-nik 

atortulersorneqarsimasumi inuusuttullu 

cyberspacemi unammiffigisinnaasaanni 

atorneqarput. 

■ LEG. En gammel springmadras er 

blevet skilt ad og fungerer som trampolin 

for børnene fra Blok P, der frygtløst 

udfører baglæns saltomortaler – et 

»low-tech« legetøj med timers underholdning. 

I skarp kontrast hertil, er »hightech« 

legetøjet i den nyåbnede internetcafe 

med 36 nye, hurtige netværksforbundne 

PC’er, hvor de unge kan 

dyste mod hinanden i cyberspace. 

■ PLAY. An old mattress has been 

stripped out and functions as a trampoline 

for the children from Blok P, 

who fearlessly perform backwards 

somersaults – a »low-tech« toy with 

hours of entertainment. 

In sharp contrast, there are the 

»high-tech« toys in the newly-opened 

internet café with 36 new, high-speed 

PCs with network connections, where 

young people can battle each other in 

cyberspace. 


■ TUNNGAVILIISOQ. Hans Egedep 

Kalaallit Nunaat nunasiartaaraa kristumiuussuserlu 

eqqullugu. Ullumikkut 

Nuummik tunngaviliisoq sumiiffimmi 

nasiffiit pitsaanerpaartaannik ataqqinaaserneqarsimavoq 

– illoqarfimmut 

kangerlummullu isikkivilimmi. 

Tamatuma akerlerluinnaanik politikkikkut 

oqariartuut illoqarfimmi qarmat 

ilaannut qalipanneqarsimavoq. Ima 

paasillugu Hans Egedep ukiut 300-ngajaat 

matuma siorna piliai pisimanngikkaluarpata 

Kalaallit Nunaat pitsaanerusumik 

inissisimassagaluartoq maanna 

oqarpoq »Utoqqatserpunga!«. 

■ GRUNDLÆGGER. Hans Egede koloniserede 

og indførte kristendommen til 

Grønland. I dag bliver Nuuks grundlægger 

hædret med den bedste udkigsplads 

i området – med overblik 

over både by og fjord. 

I skarp kontrast hertil er det politiske 

manifest malet på en af byens 

mure. Underforstået at Grønland ville 

være bedre stillet uden Hans Egede 

gerninger for knap 300 år siden, siger 

han nu »Undskyld!«. 

■ FOUNDER. Hans Egede colonised 

Greenland and brought Christianity to 

the country. Today, Nuuk’s founder is 

honoured with the best look-out post 

in the region – with views of both the 

town and the fjord. 

In sharp contrast there is the political 

manifest painted on one of the 

town’s walls. Implying that Greenland 

would be better off without Hans 

Egede’s deeds 300 years ago, he now 

says »My apologies!«. 


■ NERISASSAT. Nuummi pisiniarfissuarni 

nillataartitsiviit naatitanik paarnanillu 

nutaanik timmisartumik tikisitanik 

ulikkaarput: mango-niit lime-niillu 

rucolasalatinut akoorutissianillu nutaanik. 

Tamatuma akerlerluinnaanik najukkami 

kalaalimineerniarfimmi piniartut 

aalisakkanik, timmissanik, tuttut, puisit 

arferillu neqaannik nutaanik tuniniaasarput. 

Maannakkorpiaq Nuummi kalaalimineerniarfik 

nioqqutissat qanoq 

saqqummiunneqarsinnaanerat kiisalu 

Nuutoqqamiit illoqarfiup qeqqanut inissiisinnaaneq 

eqqarsaatigalugu ullutsinnut 

naapertuunnerusunngortinniarlugu 

suliniartoqarpoq. 

■ MAD. I supermarkederne i Nuuk 

bugner de klimakontrollerede kølediske 

af fly-friske grøntsager og frugter: fra 

mango og lime til rucolasalat og friske 

krydderurter. 

I skarp kontrast hertil er det lokale 

bræt, hvor de lokale fangere sælger 

frisk fisk, fugle og kød fra rensdyr, sæl 

og hval. I øjeblikket arbejdes der på at 

gøre brættet i Nuuk mere tidssvarende 

med hensyn til, hvordan varerne præsenteres 

samt at flytte placeringen fra 

området ved kolonihavnen til bymidten. 

■ FOOD. In Nuuk’s supermarkets, the 

climatically controlled coolers are full of 

freshly flown-in vegetables and fruits, 

from mangoes and limes to ruccola 

and fresh herbs. 

In sharp contrast there is the local 

street market, where the local hunters 

sell fresh fish, fowl and meat from reindeer, 

seal and whale. At the moment, 

efforts are being made to modernise 

the market in Nuuk with regard to presentation 

of the produce and relocation 

from the colonial harbour to the 

town centre. 


■ EQQUMIITSULIAT. Kalaallit 

Nunaanni Pinngortitaleriffiup nerisarfiani 

iikkat betonngiusut Kalaallit Nunaanni 

eqqumiitsuliortut akuerisaanerpaartaasa 

ilaannit, Aka Høeghimit, pinnersarneqarsimapput. 

Assiliartaliunneqarsimasut 

Pinngortitaleriffiup suliaqarfianeersuupput: 

pisuussutit uumassusillit 

soorlu aalisakkat, miluumasut 

timmissallu. 

Tamatuma akerlerluinnaanik 

»Narsarsuarmi« – illoqarfimmi inissiaqarfiit 

alutornannginnerpaartaanni 

sanileriinnik qulinik inissiarsuartalimmi 

isumaginninnikkut inissialiortiterfiusimasumi 

iikkat betonngiusut graffitimik 

qalipaaffigineqarsimapput. 

■ KUNST. Betonvæggene i Grønlands 

Naturinstituts kantine i Nuuk er 

udsmykket af en af Grønlands mest 

anerkendte kunstnere, Aka Høegh. 

Motiverne er hentet fra Naturinstituttets 

arbejdsområde: de levende 

ressourcer som fisk, skaldyr, pattedyr 

og fugle. 

I skarp kontrast hertil er de graffitiovermalede 

betonvægge i opgangene 

på »Sletten« – byens mindst charmerende 

boligområde bestående af 10 

parallelle blokke af socialt boligbyggeri. 

■ ART. The concrete walls in the canteen 

at the Greenland Nature Institute 

have been decorated by one of Greenland’s 

most respected artists, Aka 

Høegh. The motifs are inspired by the 

Nature Institute’s field of work: living 

resources, with fish, molluscs, mammals 

and birds. 

In sharp contrast, there are the concrete 

walls covered with graffiti in the 

hallways of »Sletten« – the town’s least 

charming housing estate consisting of 

10 parallel blocks of social apartments. 


■ AVATANGIISIT. Nuuk illoqarfiuvoq 

biileqarfissuavik, suliffiup aallartinnerani 

suliffiullu naanerani angallaffiusaqisoq 

avatangiisinut kingunipiloqaqisumik. 

Sila nillertillugu anoraasatsillugulu biilit 

pujui gassitallit sumiiffinnut appasinnerumaamiittunut 

uneraannartarput 

illoqarfimmilu pisuinnarnut akornutaasaqalutik. 

Pingaartumik biilerujussuit 

assakaasunit sisamanit ingerlatitat USAmit 

tikisinneqarsimasut ukiuni kingullerni 

marlussuni nuannarineqarlualersimapput. 

Tamatuma akerlerluinnaanik Nuup 

silatinnguani avatangiiseqarpoq ukiakkut 

paarnaqarluartartumik ukiukkullu 

aqisserniarfiusartumik. Illoqarfimmiit 

akunnermik ataasiinnarmik pisuttarialimmi 

pinngortitaq Kalaallit Nunaanni 

sumiiffinni allanisulli alutornartigaaq. 

■ MILJØ. Nuuk er blevet en rigtig bilby, 

med myldretidstrafik og miljømæssige 

konsekvenser til følge. På kolde, 

stille dage lægger udstødningsgasserne 

sig i lavtliggende områder og udgør en 

gene for byens fodgængere. Særligt de 

store firhjulstrukne biler importeret fra 

USA er blevet særdeles populære inden 

for de seneste par år. 

I skarp kontrast hertil er omgivelserne 

lige uden for Nuuk, hvor sortebær 

vokser tæt om efteråret, og der skydes 

ryper om vinteren. Kun en times gang 

fra byen er naturen præcis så storslået 

som andre steder i Grønland. 

■ ENVIRONMENT. Nuuk has become 

a real car town, with resulting rushhour 

traffic and environmental consequences. 

On cold, windless days the 

exhaust fumes collect in low-lying areas 

creating a nuisance for pedestrians. In 

particular the large 4WD’s imported 

from the USA have become extremely 

popular in the last couple of years. 

In sharp contrast, there are Nuuk’s surroundings, 

where crowberries grow in 

profusion in the autumn and ptarmigan 

can be shot in the winter. Just one 

hour’s walk from town, nature is just as 

magnificent here as it is elsewhere in 

Greenland. 


■ SANAARTORIAASEQ. Nuuk sanaartoriaatsinik 

assigiinngitsorpassuarnik 

imaqarpoq. Ukiut kingulliit ingerlaneranni 

illussanik ilusilersuisarnikkut sanaartukkat 

pissanganartut arlallit pilersinneqarsimapput. 

Tamakkununnga 

assersuutigalugu Nuummi naluttarfik 

Malik ilaavoq. 

Tamatuma akerlerluinnaanik 

Nuummi Nuutoqqami arlalissuarnik 

illutoqaqarpoq nunasiaataalernerup 

nalaaneersunik eqqissisimatitassanngortinneqarsimasunik, 

ilaatigut qaanniornermik, 

ammerinermik suliaqarfiusalersimasumik 

kiisalu Nunatta Katersugaasiviata 

Allagaateqarfiatalu illutarisaanik. 

■ BYGGESTIL. Nuuk rummer mange 

forskellige slags byggestile. Inden for 

de seneste år er der kommet flere 

arkitektonisk spændende bygninger til. 

Det gælder eksempelvis Nuuks svømmehal 

Malik. 

I skarp kontrast hertil er kolonihavnen 

i Nuuk med en række fredede bygninger 

fra kolonitiden, der huser blandt 

andet værksteder med kajakbygning, 

tilvirkning af skind og Grønlands 

National Museum og Arkiv. 

■ BUILDING STYLE. Many different 

building styles are found in Nuuk. 

In later years several architecturally 

interesting buildings have been 

erected. For example Malik, Nuuk’s 

public swimming pool. 

In sharp contrast, there is the colonial 

harbour in Nuuk with a series of 

protected buildings housing workshops 

for kayak-building and for production 

of skin and fur items as well as the 

Greenland National Museum and 

Archives. 


Qaqortoq 

A green town with 

many colours and 

absolutely an 

experience worth 

visiting! 

Visit our main homepages 

for complete information: 

www.qaq.gl & 

www.qaqortoq.gl 

Timmisartukkut nassiussineq Nassiussat apuutivillugit 

isumagisarpagut 

Umiarsuakkut nassiussineq Uppernarsaatissat allagartaat 

suliarisarpagut 

Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit 

akikinnerusumik periarfissiivugut 

Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisaatit aamma umiarsuit takornarianik 

angallassisut kiffartuuttarpagut 

Luftfragt 

Søfragt 

Skib/fly 

Havneagent 

Vi kan levere dør til dør 

Vi kan udfærdige dokumenter 

Vi har et billigt alternativ til ren luftfragt 

Vi servicerer trawlere og krydstogtskibe 

rasnu@ral.gl 

Nuuk 

tel.: +299 34 92 90 

fax: +299 34 92 89 

rasnu@ral.gl 

Aalborg 

tel.: +45 99 30 32 27 

fax: +45 99 30 30 90 

rasal@ral.dk 

København 

tel.: +45 32 50 27 33 

fax: +45 32 50 27 69 

raskas@ral.dk 


Tikilluarit, Welcome, Velkommen til Hotel Arctic 

Nedtælling til 

en spændende 

fremtid 250 km 

nord for 

polarcirklen 

I løbet af 2007 

- er et nyt loungeafsnit taget i 

anvendelse. Hotellet har også fået 

to nye terrasser samt et mere indbydende 

indgangsparti. 

Den spektakulære udsigt 

over isfjorden er bare ét 

af vore store fortrin. 

Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Fra Hotel Arctics 2 spisesteder Restaurant Ulo og Brasserie Takanna kan du 

året igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du forkæler 

dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk og internationalt 

køkken. 

Hotellet har lige nu 66 klassificerede værelser samt 5 iglohytter. Der kan væl - 

ges mellem flg. muligheder: Standard-, superior-, ryger-, familie-, 1-sengs eller 

2-sengs samt handikap- eller allergivenlige værelser. Superiorværelserne byder 

på cafésæt (the/kaffe) samt en fin udsigt mod isbanken. Fra de sydvendte 

standardværelser er der en fin udsigt over byen til isbanken. (Rygerværelser i 

standardgruppen er nordvendt). 

Hotellets konferenceafdeling kan hurtigt sende et pristilbud på et totalarrangement 

omfattende transport til og fra Ilulissat, det praktiske rejsearrangement 

samt et til opgaven skræddersyet pris- og konferenceforslag. 

Kontakt afdelingen pr. telefon eller mail: conference@hotel-arctic.gl 

Ultimo februar 2008 

- afsluttes den sidste renoveringsfase 

af hotellets standardværelser 

i Puisi - fløjen. 

Juni 2008 

- tages den nye Umiaq-fløj i 

anvendelse. Der er 33 

SuperiorPlus værelser, hvoraf 6 

er suiter. Alle værelserne, der er 

fordelt på 3 etager, er røgfri og 

har udsigt mod Isfjorden. 

December 2008 

- tages et helt nyt konference - 

afsnit i anvendelse. Dette Ind - 

rettes, så det som det første i 

Grønland opfylder kvalitets kravene 

til et femstjernet center. 

Hotellets nordvendte værelser inddrages. 

Disse tilføjes det nye konferenceafsnit 

og ombygges til 

møde - og grupperum. 

Hotel Arctics respekt for natur og 

miljø, er siden år 2000 anerkendt 

gennem ... 

Læs om vore 2 spisesteder på: 

www.ulo.gl samt www.takanna.gl 

★★★★ 

Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland 

Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49 

www.hotel-arctic.gl · E-mail: info@hotel-arctic.gl

■ 

Ronny nerisitsisartuuvoq 

Misigisassarsiuutigaluni unamminermi »Siku Extreme Arctic Challenge«-mi 

peqataasut kisimik sakkortuumik unammilligassinneqartanngillat. 

Iggavimmi pisortaq ikiortaalu aamma kiagutsitaasarput. 

Ullut tamarluinnaasa inuit untritillit arlallit nerisinneqartussaasarput. 

Nerisassat tassaasarput tamalaat toastiniit puisit arferillu neqaannik siaasakkanut 

Allattoq: Jesper Kunuk Egede 

- Neqinik qerititsivimmiit 

qaqitseqqammerpunga, 

Ronny Riisgaard Tasiilameersoq 

oqarpoq. 

Ronny taama oqaraangat, 

uatsitut pisiniarfissuarmi 

neqinik aserortikkanik 250 

gramminik pisiniatut sipaarniartoqartanngilaq. 

Tamatumuuna 

Ronny 150 kiilunik 

qaqitsisimavoq, nerisassallu 

naammassanersut pissanngatigaa. 

Neriartortussammi 

inuit 200-nik amerlassuseqarput. 

- Nerisassiassakka tassaapput 

ribbenssteg, puulukip taliata 

neqaanik frikadelliliat, revelsben, 

culottemik siataq, savap 

quttoraa siataq, kapisilik 

uutaq, naatitanik kinguleraliaq 

vanilicreme-lerlugu,kapisilik 

pujuugaq, qaleralik pujuugaq, 

kapisilik tanitaq, 

eqaluit nerpii siatat, raajat 

manninnik tomatinillu 

akuukkat, hot wings, kartoffelsalat, 

salatit qorsuit, coleslaw 

aamma melon skinkitalik. 

Illumi ningiup sinnattupiluatut 

nipeqarsinnaavoq, kisianni 

eqqortumik piareersarnermikkut 

qasusuissuseqarluarnermikkullu 

Ronny ikiortaalu 

tallimat ukioq manna Siku 

Extreme Arctic Challengemi, 

nunarsuarmit tamaneersunit 

peqataaffigineqartartumi, 

nerersuaqatigiinnissamut sassalliutissanik 

alutornarluinnartunik 

suliaqarput. 

Nersualaarinninnerujussuaq 

Ukiut tamaasa Tasiilami misigisassarsiorfiusumik 

unammisitsineq, 

holdit sisamanik 

inuttallit ullunik tallimanik 

sivisussusilimmik 250 kilometerinillu 

isorartussusilikkut 

sukkaniunnermikkut apuuteqqaanniuffigisartagaat, 

ingerlanneqartarpoq. Pisumi 

tassani inuk ataaseq ersaartaanneqarluni 

nersualaarneqarluarnissaminik 

qularutiginninngilluinnartarpoq, 

taannalu tassaavoq Ronny. 

Nalinginnaasumik unammeqataasut 

misigisassarsiorfiusumik 

sukkaniunnermi 

nerisaqartitaaneq pineqalersillugu 

annertuumik ilimasuttanngillat, 

tamatumanili Siku 

Extreme Arctic Challenge 

malunnavissumik immikkooruteqarpoq. 

- Sukkaniuteqataasummi 

ilungersuarujussuartussaasarput, 

taamaattumik nerilluarnissaat 

uannut pingaartuusarpoq. 

Nerisaat peqqinnartuullutillu 

inuussutissartaqarluassapput 

tamatumalu saniatigut 

paarnanik naatitanillu 

naammattorsuarnik nerisaqartassapput, 

Ronny oqaluttuarpoq 

nangillunilu: 

- Taamatorluinnaq pingaaruteqartigisoq 

tassaavoq nerisassat 

illinnartuunissaat. 

Nerisassatik takugunikkit 

marloriaammik kaannerulerniartussaapput. 

Taamaattumik 

nerisassiannik neriartorlutik 

takkukkaangata tamatigut 

inaannut inissittarpunga. 

Pisiassat 

allattorsimafferujussuat 

Sukkaniuttoqarnerit tamaasa 

Ronny ikiortaalu ulluni qulini 

tulleriiginnarni iggavimmi 

sulisarput. Ullut tamarluinnaasa 

inuit 120-t assigiinngitsunik 

marlunnik nerisassiuunneqartussaapput, 

nerersuaqatigiinnermilu 

nerisussat 

200-nik amerlassuseqalersimapput. 

Sukkaniuteqataasut 

nunaannakkoortillugit inuttalinnik 

nalunaarsuisarfeqartarpoq. 

Inuit taakku aamma 

nerisinneqartussaapput, 

taamaattumik aqutsisunut 

tamakkununnga sapaatipakunnerata 

ingerlanerani 

Ronny & Co. sandwichesinik 

520-nik aamma suliaqarsimasarput. 

ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER 


■ Siaasaanerup 

kingorna kissamik 

unammeqataasut 

atuisut. 

■ Løberne bruger 

eftervarmen. 

■ The racers dry 

their socks. 


Pisiassat allattorsimaffiat 

takisoorujussuuvoq. Assersuutigalugu 

sapaatip-akunnerani 

sukkaniuffiusumi 

pastat 150 kiilut uunneqarsimasarput 

tomatillu 140 kiilut, 

peberfrugtit 90 kiilut kinakålillu 

70-it aggorneqarsimasarlutik. 

Ullaakkorsiornerinnarmut 

sukkaniuteqataasunit 

immussuaq 60 kiilu 

nerineqarsimasarpoq, kiisalu 

iffiukkat sakkutooqatigiinnguatut 

amerlassusilinnut 

naammattut kitserneqarsimasarlutik. 

Sallunerussanngimmallu 

iggavimmi suliassat 

tamarmik aallaavittut 

tammaarsimaffimmut basecampimut 

Sermillip kangerluani 

Ammassallip Qeqertaata 

nunaviullu akornanni sissamiittumut 

nuunneqarpoq. 


Sissaq sioraaralik 

tupersuarlu 

Basecampi iggavimmi pisortat 

tamarmik ersigisavissuaraat, 

sukkaniuteqataasunilli 

aqutsisunillu nuannarineqarluartuulluni. 

Tamaani alutornarluinnartumik 

sioraaralimmik 

sissaqaannanngilaq 

– Kalaallit Nunaanni qaqutigoortuusumik 

– kisiannili 

aamma puisit arferillu neqaannik, 

pølserujussuarnik 

spareribsinillu siaasaasoqartarluni. 

Tamakku mamarineqarluinnartarput, 

kisiannili 

soorunami iggavimmi sulisunut 

assartuinikkut niaqorluutissaallutik. 

Ronnyli oqaasissaminik 

oqimaalutaarpasinnerulluni 

oqarpoq: 

Ronny Riisgaard 

- Unammilligassaavoq, soorunamilu 

aallaqqaammut 

kukkussuteqartoqarpoq 

ukiumiit ukiumut ilikkariartuaarneqartartunik. 

Inunnik 

140-nik nerisitsisussaagaanni 

siaasaaviillu pingasuinnaappata 

soorunami tamanna 

ajornartorsiuteqarfiulaartussaavoq. 

Sukkaniuteqataasut 

siulliullutik nerinissaat isiginiarsimavara, 

tamannalu allanit 

soorunami paasinarluinnartutut 

isumaqarfigineqarpoq. 

Pissutsit qanganisarpaluttut 

atorlugit suligaluarluni 

pissanganartuuvoq. Tassami 

aalajangersimalluinnartumik 

oqaatigissagaanni suliffigisaq 

tassaavoq tupersuaq sissami 

sioraaralimmiittoq. Tamannali 

iluatsilluarpoq inuillu qungujulallutik 

tiguaat. 

Ronnyp uippakajaannginnissamik 

ilinniutaa 

Qaaqqusat isaalinnginnerini 

inuit uippakajaarujussualersarnerat 

ilisimaneqarluarpoq. 

Kisianni Ronny inunnut 200- 

nut nerisassiorsinnaappat 

uagut allat inunnut qulinut 

paatsiveerutinngikkaluarluta 

nerisassiornissaq aamma ilikkarsinnaagunarparput. 

Tamatumunnga 

Ronny marlussunnik 

siunnersuutissaqarpoq: 

– Oqartoqartarneratut piareersarluarsimagaanni 

suliassap 

affaa naammassereersimasarpoq, 

tamannalu ajunngilluinnartuuvoq. 

Uippakajaalersimaguit 

suliassat 

suliarinerat sivisunerusarpoq. 

Akerlianik piareersarluarsimanissat 

isumagigukku, suut 

tamarmik oqinnerussapput. 

Pisiassat allattorsimaffiannik 

suliaqarit, atortussatit tamaasa 

pisiarikkit nerisassiornermilu 

najoqqutassat malikkit 

– taava suut tamarmik ajornannginnerulissapput. 

Tamatuma akerlianik iggavimmi 

paatsiveerusimaartoqarsinnaavoq; 

’uku ukulu 

puigorsimavakka’ taamalu 

pississaajutigaluni appisaluussisaqattaalerluni. 

Inuusunnerugallarama 

taamaattarsimavunga. 

Tamanna 

imminut akilersinnaanngilluinnarpoq. 

Arlaannik ilimaginngisamik 

pisoqaraangat 

qulit tikillugit kisitsisarpunga, 

pisuttuatsiartarlunga uippakajaarunnaarsertarlungalu. 

Taava suliassat ingerlalluaqqilersarput. 



■ 

Ronnys madrace 

Det er ikke kun deltagerne i adventureløbet »Siku Extreme Arctic Challenge«, 

der udfordres til det yderste. Køkkenchefen og hans medhjælpere får også sved 

på panden. Flere hundrede mennesker skal bespises hver dag. Det sker med alt 

fra toast til barbecue af sæl- og hvalkød 

Af Jesper Kunuk Egede 

- Jeg har lige taget kød op 

af fryseren, siger Ronny Riisgaard 

fra Tasiilaq. 

Når Ronny siger sådan, er 

det ikke som os andre, der 

står og fedter med 250 gram 

hakket kød nede i supermarkedet. 

I dette tilfælde har 

Ronny taget 150 kilo op, og 

han er lidt nervøs for, om der 

nu er mad nok. Der kommer 

trods alt 200 mennesker til 

middag. 

- Jeg skal lave ribbenssteg, 

frikadeller af svinebov, revelsben, 

culottesteg, helstegt 

lammekølle, kogt hel skællaks, 

frugtdessert med vanille 

creme, røget laks, røget hellefisk, 

gravad laks, stegte 

ørredfileter, rejer med æg og 

tomat, hot wings, kartoffelsalat, 

grøn salat, coleslaw og 

melon med skinke. 

Det lyder som enhver husmors 

mareridt, men med 

den rette forberedelse og 

med stor udholdenhed får 

Ronny og hans fem hjælpere 

banket en fantastisk buffet 

op til gallamiddagen ved 

dette års Siku Extreme Arctic 

Challenge, der trækker deltagere 

til fra hele verden. 

Stående ovationer 

Hvert år afholdes der i Tasiilaq 

et adventureløb, hvor 

hold af fire personer kæmper 

for at komme først i mål 

ved et fem dage og 250 kilometer 

langt løb. Ved samme 

lejlighed er der i hvert fald 

én person, der er helt sikker 

på at få stående ovationer, 

og det er Ronny. Normalt 

forventer løbere ikke det 

store, når det kommer til forplejningen 

ved adventureløb, 

men her skiller Siku Extreme 

Arctic Challenge sig klart ud. 

- Løberne skal jo igennem så 

utroligt mange strabadser, så 


38

for mig er det vigtigt, at de 

får noget godt at spise. Det 

skal være sundt og ernæringsrigtigt, 

fedtfattigt og så 

skal de have rigeligt med 

frugt og grønt, fortæller 

Ronny og fortsætter: 

- En ting, der er lige så vigtig, 

er, at maden skal se indbydende 

ud. Når de ser 

maden, skal de blive dobbelt 

så sultne. Jeg prøver derfor 

altid at sætte mig i deres 

sted, når de kommer og 

spiser min mad. 

En ordentlig indkøbsliste 

Under hvert løb står Ronny 

og hans hold i køkkenet 10 

dage i træk. Der skal laves to 

måltider hver dag til 120 

mennesker, og til buffeten er 

det tal steget til 200. Når 

løberne er ude i terrænet, er 

der bemandede checkpoints. 

De folk skal også have noget 

at spise, så i ugens løb har 

Ronny & Co også lavet 520 

sandwiches til officials. 

Indkøbslisten er kæmpelang. 

F.eks. er der i løbsugen kogt 

150 kilo pasta og snittet 140 

kilo tomater, 90 kilo peberfrugter 

og 70 kinakål. Til 

morgenmaden alene har 

løberne spist 60 kilo ost, og 

der er selvsagt snittet brød 

nok til en mindre hær. Og 

for at det ikke skal være 

løgn, flyttede hele køkkentjansen 

med ud på basecamp, 

der ligger på en 

strand i Sermilik-fjorden mellem 

Ammassalik Ø og fastlandet. 

Sandstrand og villatelt 

Basecampen er enhver køkkenchefs 

skræk, men dybt 

elsket af løbere og officials. 

Her er ikke alene en sandstrand 

af episke proportioner 

– noget der er fuldstændigt 

usædvanligt i Grønland 

– men også barbecue med 

sæl- og hvalkød, kæmpepølser 

og spareribs. Det er guffeluf, 

men selvfølgelig en 

logistisk hovedpine for køkkenholdet. 

Ronny siger det 

dog noget mere diplomatisk: 

- Det er noget af en udfordring, 

og selvfølgelig er der 

nogle børnesygdomme, som 

man lærer af fra år til år. Det 

siger sig selv, at når man har 

140 mennesker og kun tre 

griller, så giver det lidt problemer. 

Jeg fokuserede på, 

at løberne skulle have mad 

først, og det var de øvrige 

meget forstående overfor. 

Det er jo også spændende, 

selvom man arbejder under 

primitive forhold. Man står jo 

helt konkret der på en sandstrand 

i et villatelt. Men det 

kørte fint og folk tog det 

med et smil. 

Ronnys anti-stress skole 

Det er ikke et ukendt fænomen, 

at folk stresser som 

gale, før de skal have 

gæster. Men når Ronny kan 

lave mad til 200, kan vi 

andre vel også lære at lave 

mad til ti uden at gå helt 

op i limningen. Til det har 

Ronny et par ganske enkelte 

tips: 

- Godt forberedt er halvt 

færdigt, som man siger, og 

det er jo rigtig nok. Bliver du 

stresset, tager det længere 

tid at gøre tingene. Sørger 

du derimod for god forberedelse, 

bliver tingene lettere. 

Lav en indkøbsliste, køb alt 

ind og følg opskrifterne – så 

bliver tingene overskuelige. 

Alternativet er, at man står 

der i køkkenet og trækker 

sig selv i håret: ’nu har jeg 

glemt det og det’ og man 

hopper og danser og skælder 

ud. Det gjorde jeg i mine 

unge dage. Det kan slet ikke 

betale sig. Hvis der sker 

noget uventet nu, tæller jeg 

til ti, går en lille tur og gør 

hovedet klart. Så kører tingene 

igen. 




■ 

Ronny’s Food Race 

It is not only competitors in the adventure race »Siku Extreme Arctic Challenge« 

who are challenged to their limits. The chef and his assistants also have a thing 

or two to worry about. Several hundred people need to be fed every day 

– with anything from toast to barbecued seal and whale meat 

By Jesper Kunuk Egede 

- I've just got the meat out 

of the freezer, says Ronny 

Riisgaard from Tasiilaq. 

When Ronny says this, it’s 

not like the rest of us, who 

fiddle around with 250 

grams of hamburger down 

in the supermarket. In this 

case, Ronny has taken 150 

kilos out, and he is a bit 

worried that there might not 

be enough. After all, 200 

people are coming to dinner. 

- I'm going to make rib 

roast, shoulder of pork rissoles, 

spareribs, rump of beef, 

leg of lamb roasted whole, 

boiled whole salmon, fruit 

dessert with vanilla crème, 

smoked salmon, smoked 

halibut, marinated salmon, 

fried filet of trout, shrimp 

with egg and tomato, hot 

wings, potato salad, green 

salad, coleslaw and melon 

with ham. 

It sounds like any housewife’s 

nightmare, but with 

the right preparation and a 

great deal of perseverance 

Ronny and his five assistants 

are able to put together a 

fantastic buffet for the gala 

dinner at this year’s Siku 

Extreme Arctic Challenge, 

which attracts participants 

from all over the world. 

Standing ovations 

Every year, an adventure 

race is held in Tasiilaq where 

teams of four compete to 

be first past the finishing line 

in a five-day, 250 kilometre 

long race. In any case, there 

is at least one person who is 

sure to receive a standing 

ovation and that is Ronny. 

The competitors don’t 

normally expect the meals to 

be anything special on an 

adventure race, but Siku 

Extreme Arctic Challenge is 

clearly a cut above the rest. 

- The competitors have to 

go through so much, so it’s 

important for me to give 

them something good to 

eat. It has to be healthy and 

nutritious, low-fat and there 

should be plenty of fruit and 

vegetables, says Ronny and 

continues: 

- Another thing that is just 

as important is that the 

appearance of the meals is 

appetizing. When they see 

the food, they should get 

twice as hungry. I always try 

to put myself in their place, 

when they come in to eat 

my food. 

A serious shopping list 

During each race Ronny and 

his team are in the kitchen 

for ten days in a row. They 

make two meals a day for 

120 people and for the buffet 

the number increases to 

200. When the competitors 

are out in the terrain there 

are manned checkpoints. 

These people also have to 

eat, so during the week 

Ronny & Co also make 520 

sandwiches for the officials. 

The shopping list is very 

long. For example, during 

the competition week, 150 

kilos of pasta are boiled and 

140 kilos of tomatoes, 90 

kilos of bell peppers and 70 

Chinese leaves are chopped. 

For breakfast alone the 

competitors eat 60 kilos of 

cheese and enough bread is 

sliced to feed a small army. 

And to top it all, the entire 

kitchen service is moved out 

to base camp, which is situated 

on a beach in Sermilik 

Fjord between Ammassalik 

Island and the mainland. 

Sandy beach 

and cottage tent 

Base camp is every chef’s 

worst nightmare, but deeply 

loved by competitors and 

officials. Not only is there a 

sandy beach of epic proportions 

– something that is 

highly unusual in Greenland 

– but there is also a barbecue 

with seal and whale 

meat, giant sausages and 

spareribs. This is all good 

stuff, but it’s a logistical 

headache for the kitchen 

team. Ronny puts it rather 

more diplomatically: 

- It’s something of challenge 

and of course there are 

some teething troubles that 

you learn from, from year to 

year. It’s obvious that there’ll 

be some problems when you 

have 140 people and only 

three barbecues. I focus on 

feeding the competitors 

first and the others are very 

understanding. It’s exciting 

too, although we work 

under primitive conditions. 

You are actually standing 

there on a sandy beach in 

a cottage tent. But it went 

well and people took it with 

a smile. 

Ronny’s anti-stress school 

It is not unusual for people 

to stress out when they are 

expecting guests. But if 

Ronny can cook for 200, the 

rest of us can learn to cook 

for ten without falling apart. 

Ronny has a couple of tips 

for us: 

- Well prepared is half finished, 

as they say, and this is 

really true. If you get stressed 

it takes longer to do 

things. But if you are well 

prepared, things are easier. 

Make a shopping list, do all 

the shopping and follow the 

recipes – and everything will 

be straightforward. The 

alternative is standing in the 

kitchen, pulling your hair 

out; »now I've forgotten this 

or that«, jumping up and 

down, dancing round and 

ranting. I did that when I 

was younger. It’s not worth 

it. If anything unexpected 

happens now, I count to ten 

and go for a little walk to 

clear my head. Then things 

get back on track. 

■ Paula siaasaavimmik 

nakkutiginnittoq. 

■ Paula passer grillen. 

■ Paula tends to the grill. 


40

ASS./FOTO/PHOTO: HERA HJARTADOTTIR


Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq 

Take a walk to the incredible indland ice 

www.sisimiut.gl 

NUUKTOURISM 

THE CAPITAL OF GREENLAND 

SANTA CLAUS 

 

www.santa.gl 

KATUAQ 

 

www.katuaq.gl 

NATIONALMUSEUM 

 

 

 

EXCURSIONS 

 

 

 

 

 

ART GALLERY - KUNSTMUSEUM 

 

 

 

 

 

Photos: Karsten Bidstrup, NUISI 


Nuuk - The Winter City 2008 


The Winter Cites Association 

It is our pleasure to welcome you to take part in the 

Winter Cities conference in Nuuk, Greenland. 

Welcome to.. 

Mayor’s conference 

The Mayors conference will provide the participants a 

broad, updated platform of knowledge, ideas and solutions 

on the main conference theme; Climatic changes in 

the Arctic. The exchange of experiences will contribute to 

the promotion of long term sustainable development in the 

Winter Cities 

When and where 

• Mayor’s conference is to be held in: 

Katuaq Cultural Centre, January 18th - 20th, 2008 

• Forum is to be held in: 

Katuaq Cultural Centre, January 18th - 19th, 2008. 

• EXPO is to be held in: 

Inussivik - multipurpose hall, January 18th - 20th, 2008. 

Websites 

World Winter Cities Association for Mayors: 

www.city.sapporo.jp/somu/kokusai/wwcam 

Winter Cities Conference in Nuuk 2008: 

www.wintercitiesnuuk.gl 

Forum 

During Forum, internationally known accomplished 

scientists, experts and speakers come together to exchange 

 

all 

conference theme: Climatic Changes in the Arctic. 

EXPO 

EXPO is an international exhibition for products, knowhow 

and culture all related to climatic changes in the Arctic. 

Here, companies meet the most important mayors of the 

cold world. Also, it is a great chance to exhibit culture and 

tradition from your home city. 

..see you in Nuuk 2008 

NUUK KOMMUNE

■ 

Najorsimasaq takoqqillugu 

Illoqarfinnut nutserneq pissutigalugu nunatsinni nunaqarfiit 60-iusut siunissaat 

ernummatigineqartarpoq. Ukiut 25-t matuma siornatigut Tupaarnaq Rosing Olsenip 

Avannaani nunaqarfik Ikerasak ukiuni marlunni ilinniartitsisutut najoreerlugu 

qimappaa. Upernaaq mannalu pissanngatigalugu takoqqippaa 

Allattoq assiliisorlu: Tupaarnaq Rosing Olsen 

Marsi qaammataagaa Uummannamut 

apuukkama upernaarpaloqaaq. Ullup 

siuliani Nuummi anorlingaarmat inuit 

aneqqusaajunnaarsimapput, maannalu 

aqaguani Nuussuup avannaatungaani 

Uummannamut periataarpunga seqinnarissuup 

sikkorissuullu ataani. Ullut 

assigiinngissusii. Aqaguaguani qulimiguulimmut 

ilaallunga Ikerasammukartussaavunga, 

‘uummatinni nunaqarfiga’ 

ornillugu. Ikinngutit, atuartitakukkalu 

soorunami maanna inersimasunngorsimasut 

takoqqittussaavakka, 

utoqqaallu nunasiaataanerup nalaanik, 

danskit naalagaaffiannut ilanngutitaanermik 

namminersornerulernermillu 

misigisaqarsimasut maanna sivisuumik 

imartoqisumillu inooreerlutik iliveqarfimmiilersimapput. 

1980-imi ilinniartitsisunngorlaajullunga 

Ikerasammut pivunga, ukiullu marluk 

nuannersunik misigisaqarfiusut inunnillu 

nutaanik qanimut naapitsiffiusut 

atorlugit. Inuit eqqaamalluakkat amerlaqaat. 

Kaalariit oqaluttuallaqqissoq 

aqaaterpassuaateqartorlu, Maalat 

uagutsinnut ‘ningiunngortoq’ amernillu 

atisaliuuttarluta, Hansinnguaq kikkut 

nunaqarfimmut apuunnerannik 

arajutsineq ajortoq qungujussaqartuaannarlunilu 

quianartuuteqartuaannartoq. 

Meeqqallu ilinniagaqarussusseqartut 

piuminartullu. Unnuit amerlaqisut 

pulaartoqartarpugut, angutillu 

qimmilersaattaqaat. Piffissaqaqaagut, 

tassami TV-qanngilaq, interneteqarani 

nunaqarfiullu oqarasuaatituanngua 

allaffimmiippoq. Ilaannilu katersortarfimmi 

qitsittarpugut. Qitsikkaangatta 

valsimi illunnaarisarpara Johannes 

Therkildsen, maanna eqqaassutissiuunneqarsimasoq. 

Nunaqarfiup ineriartorneranut 

sullissilluartuusimavoq. Ila 

eqqaamasat nuannersut amerlaqaat. 

Ikerasak Uummannap kangerluata 

qinngua’tungaaniippoq 1799-imi tunngavilerneqarsimalluni, 

taamaatullu 

ukiut 200-t sinnersimallugit. Oskar 

Sigurdsen, 73-inik ukiulik Kaalariillu 

qitornaanit amiakkuusoq, oqaluttuarpoq 

1960-kkut aallartilaartut Uummannatsiamiit, 

qeqertap illuatungaaniittumiit, 

nuussimallutik – taamanikkut 

piniartoqarfiusoq umiatsiaaqqat 

iputtarissat qaannallu atorlugit ingerlasoq. 

Takoqqinneq 

Ukiut ingerlanerini sinnattortuartarsimavunga 

nunaqarfimmut utersimallunga, 

maannalumi piviusunngulerpoq. 


■ Illu qorsuk ukiut ingerlanerini ilinniartitsisut 

nikerartut najugarisartagaat. 

■ Det grønne hus, hvor skiftende 

lærere i årenes løb har boet. 

■ The green house which has been home 

to a series of teachers over the years 

Uummannamiit qulimiguuliaqqamik 

minutsit 15-it ingerlareerlugit qangaammalli 

Ikerasammut mereerpugut. 

Naami taamani Uummannamiit 

30-nik issittoq qimussimik ingerlasarallaratta. 

Niugama atuartitarisimasama 

Olinap ilisarivaanga tikilluaqqullungalu. 

Mittarfeeqqamit avinngarusimalaartumit 

ingerlaqatigivaanga aqqutaanilu 

oqaluttuullunga. Nammineq suliffissuarni 

laborantitut naammassisimagaluarpoq, 

taamatulli suliffissaqannginnami 

nunaqarfiup nakorsiartarfiani 

sulivoq. Meeraaneraniit eqqaamasattut 

qungutsaritsigaaq ernutartaassamaarlunilu. 

Illut amerlisimaqaat nunaqarfiullu 

illuliorfittut nutaartaa 1982-imi qimakkatsigu 

ataasiakkaannguanik illoqarsimasoq 

maanna 20-25-nik illuliorfigineqarsimavoq. 

Atuarfik nuigatsigu allilerneqarsimasoq 

takusinnaavara, pisiniarfillu 

ilaneqarsimavoq, taamani pisiniarfittaa 

ilisiviinnanngorsimalluni. 

Kingorna iserakku takusinnaavara pisiassat 

qarasaasiat atorlugit aqunneqartut, 

tassalu pisiniarfik niuertorutsimit 

arnamit aqunneqartoq 21’hornorujukkunnut 

appakaatsinneqarsimasoq. 

Pikanilu oqaluffiup eqqaaniippoq 

illorisimasarput qorsuk. Ilua takoqqippara 

ilinniartitsisunut Betina aamma 

Thomasikkunnut neriartoqqusaagama. 

Ilinniartitsisoq najugaqarfigisara norskiusoq, 

Marianne, peqatigalugu sushitorlutalu 

Afrikap Kujalliup nerisassaataanik 

nerivugut, tamarmik nunaqarfiup 

aalisagaanik, qaleralimmik, 

pingaarnertut akulinnik. Ikerasammi 

Japanimiusut nerrisilerlunga nerinissara 

naatsorsuutigisimanngikkaluarpara. 

Ilinniartitsisut taakkua ukiut arlallit 

Ikerasammiissimapput kalaallisullu 

oqallattaalersimallutik, soorunalumi 

tusarusoqaat taamani uanga tamaaniikkama 

qanoq issimanersoq, oqaluttuunneqarpullu. 

Piffissap ingerlarnga 

Ikerasammiinnera tamakkerlugu silagissuuvoq 

seqinnarillunilu. Upernaaq 

Avannaani qaammatini pingasuni 

kaperlaffiusartumi tikilluaqqusaasaqaaq. 

Silaannarik misigisallu iiorarpakka 

inuuninnilu ukiunik 25-nik utertutut 

misigalunga. Ukiut ingerlasimasut eqisutut 

ipput, misigisimavungalu ungasippallaanngitsukkut 

tassaniissimallunga. 

Atuartitarisimasama ilarpassui suli tassaniipput 

amerlanerillu pingasut-sisamanik 

meeqqiorsimapput. Ilisarisimasat 

ikinngutillu qeerasaalersimapput allanngungaarsimanatilli. 

Utoqqaat piffissap 

tigusimasai maanna Ikerasannguami iliveqarfimmi 

nutaami isikkivigeqisumiittut 

ilerfiarpakka. Ukiut kinguaariillu 

nikeriarnerisa ingerlasarnerat erseriataarpoq. 

Nunaqarfik piumassusilik 

Ikerasak 280-it missaannik inoqarluni 

nunatsinni nunaqarfiit annerusut ilagaat. 

Inuit amerlassusaat nikerangaatsiartarpoq, 

tassami qaleralinniarfiginnera 

tunisassiorfeqarneralu pillugit 

nuuffigineqartarpoq, ilaatigut Upernaviup 

pigisaaniit. Qangatuut sumiiffiit 

inuuniarnermut pissarsiorfigineqarsinnaasut 

ornigarneqartarput. Ikerasammut 

eqqaanullu qaleralik pingaarnertut 

tunngavigineqarpoq, taannalu pissuti- 


■ 1981-imi sikumi aliannaarsaarneq. Uanga saamerliuvunga 

qimminillu qarleqarlunga. Niviarsiaqqap 

Helgap angajoqqaavi Jens aamma 

Amalie ikinngutitaarivagut, Helgalu maanna 

27-nik ukioqarpoq anaanaallunilu. 

■ Picnic på isen i 1981. Undertegnede med hundeskindsbukser 

står til venstre, og den lille pige, 

Helga, hvis forældre, Jens og Amalie, blev vores 

venner, er nu 27 år og mor. 

■ Picnic on the ice in 1981. On the left, yours truly 

in dog-skin pants and Helga, the small girl whose 

parents Jens and Amalie became our friends. 

She is now 27 years old and a mother. 

galugu Ikerasak alliartorsinnaasimavoq 

ineriartorlunilu. Taamatulli angusaqarsinnaanngilaq 

eqiingasunik siunissamullu 

eqqarsartunik inoqanngikkuni. 

Amerlasuutigut Ikerasak uummaarissunik 

inoqarnermigut maligassiuisuusarpoq. 

Nunaqarfiit siullersaattut nunatsinni 

illoqarfinni arlalinni ingerlanneqartartoq 

Kulturikkut Unnussiorneq 

ukioq januarimi ingerlappaat. Tassani 

Royal Greenlandip tunisassiorfia, 

utoqqaat illuat sisamanik paarisalik, 

innaallagissiorfik, meeqqerivik, atuarfillu 

takusarneqarsinnaasut ilagaat. 

Timersoqatigiiffillu ‘Eqaluk’ siorna 

ukiunik 50-inngortorsiuivoq, annertuumillu 

anguniagaqarput. Anguniagaavoq 

Kalaallit Nunaanni arsamik pissartanngorniunnermut 

angunnissaq. 

Ukiuunerani katersortarfik qasujaallisarnermut 

atorneqartarpoq, timersortarfeeqqamillumi 

kissaateqartoqarpoq. 

Kali Sigurdsen ulluinnarni namminersortutut 

nunaqarfiup eqqagassaataanut 

sulisoqarluni ingerlatsisuusoq 

Uummannami kommunalbestyrelsimi 

ilaasortaavoq. Ikerasaap periarfissaqarluarnera 

qularutiginngilaa: 

- Ineriartorneq sunniuteqarfiginiarutsigu 

suleqataasariaqarpugut. Ikerasak 

ineriartornissaminut periarfissaqarluarpoq, 

qaleraleqarfiuninilu pissutigalugu 

kommunimut tapertaalluarluni. 

Piniartoqarfimmiit 

aalisartoqarfimmut 

Ukiut 25-t matuma siornatigut nunaqarfik 

piniartoqarfiusimavoq aalisarnermut 

ikaarsaariartuaartoq, qaleralinniarneq 

isertitanut tapertaalluarluni. Maanna 

qaleralik tamakkiisumik aningaasarsiornermut 

tunngaviulersimavoq, 

nunaqarfillu sermip iigartarfiata eqqaani 

qaleraleqarfissuartut ‘aningaasarsiorfimmut’ 

qanittuummat eqqumiippallaanngilaq 

alliartorlunilu ineriartorsimammat. 

1989-imi tarajorterivik Royal 

Greenlandip tunisassiorfianik qerititsivittalimmik 

anginerusumik taarserneqarsimavoq, 

ullumikkut nunaqarfimmiumit 

Arnaq Filemonsenimit siuttuuffigineqartumik. 

Qaleralik tisaneqarluni 

qeritiortorneqartarpoq, ukiumullu 

1000 tonsit angullugit tunisassiarineqartarput. 

Avataaniit aamma tunisiartortarput, 

ukioq mannalu qerititsivik 

marloriarlugu imaartariaqarsimavaat 

qerisullu snescooterinik Uummannamut 

assartorlugit. Snescooterimmi 

qimussinut tapertatut atorneqarlualersimapput. 

Ningittakkat imaaliallaannaq 

alakkarneqarsinnaapput pisallu assartorneqarlutik, 

imaluunniit Uummanniapallattoqarsinnaalluni 

allanulluunniit, 

– sikuuppat sikkorippallu. 

Silaannaap kissatsikkiartornera tamaanittaaq 

malugineqarpoq. Sumiiffinni 

pingaartumik sikukkut qimusserfiunerusartuni 

sunniuteqarpoq annertuumik. 

Imaq kingusinnerusukkut sikusalerpoq 

annikinnerujussuarmillu. Ilaanni 

sikujumaataarnerani piffissami sivisuumi 

umiatsiarfissaananilu qimusserfissaaneq 

ajorpoq, tamannalu piniartut 

aalisartullu aningaasarsiorniarnerannut 

akornutaasarpoq. Ukioq manna sikup 

sinaava Uummannap kujatinnguanut 

killippoq, taamaasineranilu nunaqarfiit 

Nuussuup sineriaaniittut, Niaqornat 

aamma Qaarsut imaannaapput taamatullu 

qimmitik qangatuut atorsinnaanagit. 

Tamanna eqqarsarnartoqarpoq. 

Silap allanngoriartornera Uummannap 

pigisaani inunnut kinguneqarpoq. 


- Ikerasak eqqarsaatigissagutsigu sunniutit 

annertuumik malunniutinngillat. 

Kisianni Uuummannap kangerlua tamaat 

eqqarsaatigissagutsigu kingunerluttunik 

tusartarpugut, sikunngitsoornera 

pissutigalugu suliffissaaleqinerit 

inunnullu ikiuutit annertuallaartarlutik. 

Uummannap nunaqarfii arfineq-marluusut 

eqqarsaatigalugit pilersaarusiortoqartarpoq, 

missingersuutilli kipusoortuaannarput, 

sipaarniutissanik 

ujarlertoqartariaqartarluni. Ukiut kingulliit 

pingasut-sisamat sikkorluttaqattaarnerata 

kingunerisaanik qaleralinniat 

ilorpartarput, Ikerasammilu 

fabrikkimut tunioraasarlutik. Fabrikkilli 

qerititsivia mikivallaarluni ulikkaaqattaaginnartarpoq, 

akulikinnerusumillu 

imaartariaqartarluni, Kali Sigurdsen 

oqarpoq. 

Atuarfik alliartortoq 

Atuarfiup takunissaa pissangagivara, 

takuinnarlugulu allisimanera eqqaassanngikkaanni 

allanngungaarsimanngilaq. 

Allaat sianeq anitsiartunut 

isaatitsinermut atorneqartartoq taannatoqaavoq. 

Meeqqat alapernaapput, 

ilarpassuilu takuinnarlugit kikkut angajoqqaarineraat 

takusinnaavara. Taamaattorli 

allannguuteqarsimaqaaq. 

Atuartut uagut nalitsinni 35-40-uusarsimasut 

50-60-inut amerlisimapput, 

ilinniartitsisullu marloriaatinngorsimapput 

arfineq-pingasunngorlutik. Nunaqarfinnullu 

amerlanernut allanut naleqqiullugu 

atuarfik allaanerussuteqarpoq, 

tassami ilinniartitsisut ilinniarsimasut 

marluk nunaqarfimmeersuupput, 

pingajuallu naammassiartuaarluni. 

Tamanna Lars Therkildsenip, 1995-imi 

ilinniartitsisutut naammassisup, nuannaarutigivaa: 

- Siornatigut ilinniartitsisut taarseraannerupput, 

agguaqatigiissillugu ukiuni 

marlunni – pingasuni maaniittarlutik, 

taamaanneranilu atuartut ataavartumik 

malinnaaviginissaat killeqalertarpoq. 

Maanna atuartuutitta ilaat GU-mut 

allanullu qaffasinnerusunut ingerlaqqissimapput, 

neriuppugullu tamanna 

ingerlaannarsinnaassasoq, Lars Therkildsen, 

Atuarfitsialaap eqqunneqarsimaneranik 

nuannaarutiginnittoq, oqarpoq. 

- Atuarfitsialaap anguniagaani atuartut 

ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigineqarpoq, 

tamannalu maani pingaarteqaarput. 

Atuartut ataasiakkaat ilikkagassatut 

anguniagassaliortarput ukiumut 

arlaleriarluni naliliiffigineqartartunik. 

Qitiusuminngaanniit piumasaqaatit 

uagullu piginnaasavut imminnut naaperiartinnissaat 

anguniartarparput, Lars 

Therkildsen oqarpoq. 

Marlunngornikkut ullaap tungaani 

Uummannamut kujammullu utertussaavunga. 

Ikerasak inuilu takoqqillugit 

misigisaq nuannerluinnartuuvoq. 

Aallariartorniarlunga aninissannut piareersartunga 

ilinniartitsisoq norskiusoq, 

Marianne, iserpoq oqaluttuullungalu 

meeqqat sisoqqatilersut piumaguma 

assiliiartoqqullunga. Sisoraatit atugaat 

tassaapput ukiut 27-it matuma siornatigut 

atuarfimmut pisiaritissimasavut. 

Suli atorpaat iluaqutigalugillu. Tassami, 

pisoqqat tamarmik tammakarsimanngillat. 

■ Kali Sigurdsen, kommunalbestyrelsimut ilaasortaq, 

kangerluup ilorpiaani sermip eqqaani uuttunik 

qinngusersaartoq. Snescooterit qimussinut 

tapertatut atorneqalersimapput. 

■ Kali Sigurdsen, medlem af kommunalbestyrelsen, 

spejder efter sæler på isen i bunden af fjorden, 

hvor isen hælder ud. Snescooteren har gjort sit 

indtog som supplement til hundeslæden. 

■ Councillor Kali Sigurdsen looking for seals at the 

head of the fjord where the ice spills out. The 

snowmobile has made its entrance as supplement 

to the dog sled. 


■ 

Gensyn med fortiden 

Mange frygter for Grønlands cirka 60 bygders fremtid på grund 

af udvandringen fra bygd til by. For 25 år siden arbejdede 

Tupaarnaq Rosing Olsen to år som skolelærer i bygden Ikerasak 

i Nordgrønland. I foråret genså hun med spænding bygden 

Tekst og fotos: Tupaarnaq Rosing Olsen 

Der var forår i luften, da jeg i marts 

ankom til Uummannaq. Dagen før 

havde der været så kraftig en storm i 

Nuuk, at folk var blevet frarådet at 

færdes udendøre. Men nu befandt jeg 

mig pludselig nord for Nuussuaq halvøen 

i Uummannaq i strålende solskin 

og med is på havet. Hvilken kontrast. 

Om to dage skulle jeg flyve til Ikerasak 

– »mit hjertes bygd«. Gense venner og 

gamle elever som naturligvis nu var 

voksne, mens de gamle, der havde 

oplevet kolonitiden, indlemmelsen i 

det danske rige og hjemmestyretiden, 

nu lå på kirkegården efter et langt og 

begivenhedsrigt liv. 

Som nyudklækket lærer i 1980 kom 

jeg til Ikerasak. Det blev til to oplevelsesrige 

år, hvor jeg kom tæt ind på 

livet af folk. Mange står stadig tydeligt 

for mig i erindringen. Gamle Kaalariit, 

Karen Sigurdsen, som var en beleven 

fortæller og kælevisesanger. Maren, 

som blev en slags ‘bedstemor’ af huset 

og syede vores skindtøj. Hansinnguaq, 

som altid vidste, hvem der ankom til 

bygden og i øvrigt altid havde et smil 

og en sjov bemærkning på læben. Og 

børnene var ivrige efter at lære og var 

søde. Mange aftener gik med at få 

besøg, og der var megen hundesnak 

mændene imellem. Der var god tid, 

for der var hverken TV eller internet, 

og byens eneste telefon befandt sig på 

bygdekontoret. Og engang imellem 

var der dans i forsamlingshuset. Her 

var valsen forbeholdt Johannes Therkildsen, 

af hvem der nu var rejst en 

buste. Han fik en stor indflydelse på 

bygdens udvikling. Mange gode minder 

fylder mit sind. 

Bygden Ikerasak ligger inde i bunden 

af Uummannaqfjorden og blev grundlagt 

i 1799, så den har mere end 200 

år på bagen. Oskar Sigurdsen, som nu 

er 73 år og eneste tilbagelevende af 

Kaalariits børn, fortæller, at de i starten 

af 1960’erne flyttede dertil fra 

Uummannatsiaq, som ligger på den 

anden side af øen – et fangersamfund 

hvor man dengang udelukkende brugte 

robåde og kajakker til transport. 

Gensynet 

Gennem årene havde jeg så mange 

gange i søvnen drømt, at jeg kom 

tilbage, og nu skulle det være. 15 

minutter efter vi var lettet fra Uummannaq 

med den lille helikopter, var vi 

der. Det var ikke som dengang, hvor vi 

tilbagelagde turen på hundeslæde i 30 

graders kulde. Én af mine gamle ele- 


■ Anaanaat ataataallu atuartitarisimavakka. 

■ Deres mødre og fædre var mine gamle elever. 

■ Their mothers and fathers were my pupils. 

Sammimmiit tassaapput/ Fra venstre er det/ From 

the left it is Sara-Sofie, Abi, Regine, Aputsiaq, 

Pauline & Paalu. 

ver, Oline, genkendte mig da jeg steg 

ud af helikopteren og ønskede mig 

velkommen. Hun førte mig igennem 

bygden fra det lille afsides helistop og 

fortalte undervejs. Hun var oprindeligt 

uddannet som industrilaborant, men 

der var ikke job til hende i bygden, så 

nu fungerede hun som bygdens ‘sygeplejerske’. 

Hun var præcis ligeså lattermild, 

som jeg huskede hende som 

barn. Nu ventede hun sit første barnebarn. 

Mange nye huse var kommet til og 

den nye bydel, hvor der lå et par huse, 

da vi forlod bygden i 1982, var godt 

udbygget med omkring 20-25 huse. 

Skolen var blevet større, kunne jeg se, 

og butikken havde fået en tilbygning, 

så den gamle del nu kun fungerede 

som lagerplads. Ved et senere besøg 

kunne jeg se, at lagerbeholdningen 

blev styret via computerudstyr, så 

butikken med den kvindelige købmand 

var opdateret til det 21. århundrede. 

Og deroppe ved kirken lå det grønne 

hus, som vi boede i, og som jeg genså, 

da jeg blev inviteret til middag hos 

lærerparret Betina og Thomas. 

Middagen sammen med den norske 

lærer Marianne, som jeg boede hos, 

lød på sushi og sydafrikansk mad. 

Altsammen naturligvis med den lokale 

fisk, hellefisken, som grundingrediens. 

Jeg havde ikke forventet at spise sushi 

med spisepinde i Ikerasak. Disse lærere, 

som nu havde været der i et par år 

og derfor også havde lært noget grønlandsk, 

ville selvfølgelig gerne vide en 

masse om, hvordan det var dengang, 

jeg selv var der, og der blev spurgt og 

fortalt. 

Tidens gang 

Vejrguderne viste sig fra deres bedste 

side. Solen var på i alle dage fra en 

skyfri himmel. Forårstiden er en kærkommen 

tid for et område, hvor solen 

er væk i tre måneder om vinteren. Jeg 

sugede den friske luft og indtrykkene 

til mig. Jeg følte, jeg røg 25 år tilbage i 

mit liv. De mellemliggende år skrumpede 

ind. Det var som om, det ikke var 

så længe siden, jeg sidst var der. 

Mange af mine gamle elever bor der 

endnu, og de fleste havde fået tre-fire 

børn. Bortset fra lidt grå stænk i håret 

lignede venner og bekendte sig selv. 

De havde nu børnebørn omkring sig. 

De gamle, som tiden havde taget med 

sig, besøgte jeg på den nye kirkegård, 

hvor de ligger ved det lille sund med 

den smukkeste udsigt, man kan ønske 

sig. Jeg fik pludselig generationernes 

og tidens gang tæt ind på livet. 

En driftig bygd 

Ikerasak er med sine ca. 280 indbyggere 

én af de større bygder i Grønland. 

Men indbyggertallet svinger en del, da 

bygden med sin hellefisk og indhandlingssted 

tiltrækker mange udefra – til 

tider helt fra Upernavikområdet. I lighed 

med tidligere tider flytter man til 

de steder, hvor der er mulighed for at 

ernære sig bedst. Hellefisken er grundpillen 

for Ikerasak og omegn. De store 

mængder af den eftertragtede eksportvare 

er grunden til, at bygden har 

kunnet vokse sig større og driftig. En 

udvikling, der er betinget af en befolkning, 

som har viljen til at skabe sin 

egen fremtid. På mange måder er 

Ikerasak med sin initiativrige befolkning 

en foregangsbygd. Som den 

første bygd holdt man i januar endda 

Kulturnat, der ellers normalt kun er en 

begivenhed i de større byer. Her var 

der mulighed for at besøge bl.a. Royal 

Greenlands fiskeindhandling, alderdomshjemmet 

med de blot fire beboere, 

børnehaven, el-huset samt skolen. 

Og sportsforeningen ‘Eqaluk’ kunne 

sidste år fejre sit 50 års jubilæum 

– og der stiles højt. Fodboldholdet har 

ambitioner om at blive så gode, at det 

når frem til grønlandsmesterskaberne. 

I vintermånederne bliver det lille forsamlingshus 

benyttet til styrketræning, 


■ Oskar Sigurdsen anaanami Kaalariip ilerrata 

eqqaani. Kaalariit panialu Miiti illunnguanni 

pulaartaqaakka, oqaluttuarpassuillu tusarpakka. 

■ 73-årige Oskar Sigurdsen ved sin moder, Karen 

Sigurdsens, grav. Jeg besøgte tit Kaalariit og 

hendes datter, Mette, i deres lille hus og fik 

mange historier. 

■ 73-year old Oskar Sigurdsen at his mother, 

Karen Sigurdsen’s grave. I often visited Kaalariit 

and her daughter Mette in their little house and 

was told many stories. 

og en lille sportshal er da også på 

ønskelisten. 

Kristian Sigurdsen, Kali, der som privat 

erhvervsdrivende står for bygdens 

renovation, er medlem af kommunalbestyrelsen 

i Uummannaq. Han er ikke 

i tvivl om Ikerasaks muligheder: 

- Hvis man gerne vil være med til at 

præge udviklingen, må man gå aktivt 

ind og være med. Ikerasak har et godt 

potentiale for at udvikle sig, og med 

hellefisken er vi et godt aktiv for kommunen. 

Fra fanger til fiskesamfund 

For 25 år siden var bygden et fangersamfund 

stærkt på vej ind i fiskeriet, 

der dengang fungerede som et godt 

supplement til indtægten. Nu er hellefisken 

blevet hele indtægtsgrundlaget, 

og som den bygd, der ligger nærmest 

‘guldet’ i bunden af fjorden, hvor isen 

hælder ud – er det ikke mærkeligt, at 

den er vokset og har udviklet sig. 

Salteriet blev i 1989 erstattet af et 

større Royal Greenland anlæg, som i 

dag ledes af en lokal kvinde, Arnaq 

Filemonsen. Hellefisken bliver fileteret 

og frosset ned, og 1000 tons indhandling 

bliver det til om året. Også folk 

udefra kommer og indhandler. Bare i 

år har man været nødt til at tømme 

frysehuset to gange og ved hjælp af 

snescootere transportere de frosne 

pakker til Uummannaq. Ja, snescooteren 

er kommet til som et godt supplement 

til hundeslæden. På snescooter 

kan fiskerne hurtigt køre ud til langlinerne 

og tilbage igen for at indhandle. 

Samt hurtigt til Uummannaq og 

omegn – forudsat at isen er der og 

at den er god. 

Den globale opvarmning er ikke gået 

ubemærket hen. Den mærkes i særdeleshed 

i de distrikter, hvor hundeslædekørsel 

på isen er et must. Isen 

lægger til meget senere end tidligere, 

og der er meget mindre af den. Ved 

nogle lokaliteter kan der være lange 

perioder, hvor man hverken kan sejle 

eller køre på hundeslæde, hvilket forhindrer 

fiskere og fangere i at tjene til 

det daglige liv. I år gik iskanten lidt syd 

for Uummannaq, og det betød, at 

beboere i Qaarsut eller Niaqornat på 

nordsiden af Nuussuaq-halvøen ikke i 

samme omfang kunne bruge deres 

hunde, da de havde åbent hav. Det 

giver stof til eftertanke. Det har nemlig 

betydelige konsekvenser for befolkningen 

i Uummannaqområdet. 

- I selve Ikerasak har vi ikke mærket så 

meget til den manglende is. Men for 

hele Uummannaq fjorden hører vi om 

store konsekvenser i form af arbejdsløshed 

og stigende omkostninger til 

sociale ydelser. Der udføres økonomisk 

planlægning for alle Uummannaqs syv 

bygder, men budgettet skrider ofte, så 

der skal findes besparelser undervejs. I 

de sidste tre-fire år er fiskere fra andre 

egne taget længere ind i fjorden til 

isen og hellefisken og har derefter indhandlet 

i Ikerasak. Men fabrikkens 

fryser er ikke stor nok, så den fyldes 

hurtigt op og må tømmes oftere, siger 

Kali Sigurdsen. 

Skole med vokseværk 

Skolen var jeg særlig spændt på at se, 

og den lignede umiddelbart sig selv 

bortset fra, at der var bygget til. Selv 

den gamle klokke, som vi ringede ind 

med, var der endnu. Børnene var nysgerrige, 

og hos mange af dem kunne 

jeg straks se, hvem deres forældre var. 

Men der var nu alligevel sket en del. 

De 35-40 elever, vi havde dengang, var 

vokset til 50-60, og lærerstanden var 

fordoblet til otte. Og én ting som 

adskiller skolen fra andre bygdeskoler 

er, at to af de uddannede lærere er 

lokale, og en tredje var godt på vej. 

Det sikrer en stabil kerne, som kan 

følge eleverne til sidste klassetrin. Lars 

Therkildsen, som blev færdiguddannet 

i 1995 er glad for denne udvikling. 

- Før i tiden havde vi skiftende lærere, 

som i gennemsnit blev to-tre år, og det 

sætter jo grænser for at følge eleverne 

kontinuerligt. Vi har elever, som er 

gået videre i gymnasiet, og det håber 

vi kan fortsætte, siger Lars Therkildsen, 

som ser den nye skolereform »Den 

gode skole« som et stort plus. 

- Den Gode Skoles målsætning tager 

udgangspunkt i den enkelte elev og er 

meget vigtig for os her. Hver elev har 

læringsmål, som evalueres flere gange 

om året. Kravene og målene fra centralt 

hold prøver vi så at få til at mødes 

med vores egen formåen, siger Lars 

Therkildsen. 

Tirsdag formiddag skulle jeg flyve tilbage 

til Uummannaq og videre sydover. 

Det havde været en fantastisk 

oplevelse at gense Ikerasak og bygdens 

beboere. 

Jeg var ved at gøre mig klar til at gå, 

da den norske lærer, Marianne, kom 

ind for at fortælle mig, at børnene 

skulle ud og stå på ski, hvis jeg skulle 

have lyst til at tage billeder. Det var de 

samme ski, som vi købte til skolen for 

27 år siden. De var stadig i brug. Ikke 

alt gammelt forsvinder. 


■ Vivi aamma Isabella timersoqatigiiffiup 

Eqaluup nasaanik atortut. 

■ Vivi og Isabella med sportsforeningen 

Eqaluks huer på. 

■ Vivi and Isabella wearing athletic 

association ‘Eqaluk’ hats 

■ 

Reunion with the past 

Many people feel that the future of Greenland’s 60 settlements is 

threatened because of the migration from settlements to towns. 

25 years ago, Tupaarnaq Rosing Olsen worked as a school teacher 

for two years in the settlement of Ikerasak in North Greenland. 

This spring, she revisited the settlement with anticipation 

By Tupaarnaq Rosing Olsen 

Spring was in the air when I arrived in 

Uummannaq in March. The day before 

there had been such a violent storm in 

Nuuk, that people were advised to stay 

indoors. But now I suddenly found 

myself north of the Nuussuaq peninsular 

in Uummannaq in brilliant sunshine, 

with ice on the sea. What a 

contrast. Two days later I flew to 

Ikerasak – »the settlement of my 

heart«. To be reunited with friends and 

ex-pupils who were now grown up, 

whilst their elders, who had experienced 

colonial days, incorporation in the 

Danish realm and days of Home Rule, 

now rested in the cemetery after long, 

full lives. 

I came to Ikerasak in 1980 as a freshlytrained 

teacher. I spent two years here. 

They were rich with experiences and I 

got to know people very well. I still 

clearly remember many of them: old 

Kaalariit, Karen Sigurdsen, who was an 

affable story-teller and singer of kæleviser 

(pet songs written for a child or 

grandchild by a mother or grandmother); 

Maren, who became a »grandmother« 

of sorts for our house and 

who sewed our fur clothing; Hansinnguaq, 

who always knew who had 

arrived in the settlement and who 

always had a smile and a quick remark 

on her lips. And the children, who had 

been so eager to learn and who had 

been so sweet. We spent many evenings 

receiving guests and there was a 

lot of dog talk amongst the men. We 

had plenty of time; we didn’t have TV 

or Internet and the only telephone in 

town was at the settlement office. 

And occasionally there was a dance at 

the community centre. The waltz was 

reserved for Johannes Therkildsen – a 

bust of him has now been erected. He 

had a tremendous influence on the 

settlement’s development. Many happy 

memories fill my mind. 

The settlement of Ikerasak lies at the 

head of Uummannaq Fjord and was 

founded in 1799, making it more than 


200 years old. Oskar Sigurdsen, who 

is now 73 years old and Kaalariit’s 

only surviving child, explains that they 

moved here at the beginning of the 

1960’s from Uummannatsiaq, which 

lies on the other side of the island, a 

hunting society that used only rowing 

boats and kayaks for transport in 

those days. 

Reunion 

Over the years I had often dreamt of 

going back and now it was actually 

happening. We arrived only 15 minutes 

after leaving Uummannaq in the 

small helicopter. It wasn’t like before, 

when we made the journey by dog 

sled in minus 30 degrees. One of my 

old pupils, Oline, recognized me when 

I disembarked from the helicopter and 

she welcomed me. She led me through 

the settlement from the small, outof-the-way 

helistop, talking on the 

way. She was originally trained as an 

industrial laboratory technician, but 

there wasn’t any work for her at the 

settlement so now she functioned as 

the settlement’s »nurse«. She was just 

as quick to laughter as I remember she 

had been as a child. She was now 

expecting her first grandchild. 

There were many new houses and the 

new part of town, where there had 

been few houses when we left the settlement 

in 1982, was now well-developed 

with about 20-25 houses. I could 

see that the school was bigger and the 

shop had an extension, so the old part 

was now only used for storage. At a 

later visit I could see that the stocks 

were computer-controlled, so the shop 

with its female grocer was up to speed 

in the 21st century. And up by the 

church was the green house that we 

had lived in, and which I visited again 

when I was invited to dinner with teaching 

couple Betina and Thomas. 

Dinner with the Norwegian teacher 

Marianne, with whom I stayed, consisted 

of sushi and South African food. 

It was all made, of course, with the 

local fish – the Greenland halibut – as 

the basic ingredient. I had not expected 

to eat sushi with chopsticks in 

Ikerasak. These teachers, who had 

been here for a couple of years and 

had therefore learned some Greenlandic, 

wanted to hear all about what 

it was like in the days when I lived 

there and questions were asked and 

answered. 

The passage of time 

The weather gods were on their 

best behaviour. The sun shone from 

a cloudless sky every day. Spring is 

welcome in a region where the 

sun disappears for the three winter 

months. I drew in the fresh air and 

the impressions. I felt as if I had gone 

back 25 years in my life. The years in 

between shrank. It was as if I had 

been here quite recently. 

Many of my old pupils still live here 

and most of them have 3-4 children. 

Apart from a hint of grey in their hair, 

friends and acquaintances hadn’t 

changed. They have their grandchildren 

around them. I visited the final 

resting places of those elders who had 

been taken by time in the new cemetery 

by the small sound with the most 

beautiful view you can imagine. I was 

suddenly close to the passage of time 

and the passing of generations. 

An enterprising settlement 

With its 280 inhabitants, Ikerasak is 

one of the larger settlements in Greenland. 

But the population varies somewhat, 

as the settlement with its halibut 

market attracts many outsiders 


– sometimes they come all the way 

from the Upernavik region. As always, 

people move to where they can make 

the best living. Greenland halibut is 

the mainstay for Ikerasak and its surroundings. 

Huge quantities of the 

coveted export have enabled the 

dynamic settlement to expand. Development 

like this is dependent on 

the willingness of the population to 

forge its own future. Ikerasak, with its 

enterprising population is in many 

ways a pioneering settlement. In 

January it was the first settlement to 

hold »Culture Night«, which is an 

event that usually only takes place in 

towns. During the night, it was possible 

to visit, e.g. Royal Greenland’s fish 

market, the old folk’s home with its 

four residents, the kindergarten, the 

generator building and the school. 

And the athletic association ‘Eqaluk’ 

celebrated its 50th anniversary last 

year. Ambitions are high; the football 

team intends to be so good, that they 

can compete in the Greenland Championship. 

During the winter, the small 

community hall is used for body-building 

and a small hall for sports activities 

is on the wish list. 

Kristian Sigurdsen, Kali, the businessman 

who runs the settlement’s refuse 

collection, is a councillor. He believes 

firmly in Ikerasak’s possibilities: 

- If you want to define development, 

you have to take active part. Ikerasak 

has a great potential for development 

and the halibut is a great asset for the 

municipality. 

From hunting to fishing 

25 years ago, the settlement was a 

hunting society well on the way to 

fishing which, in those days, was just a 

good income supplement. Nowadays, 

the halibut is the only source of income 

and it is no wonder that this 

settlement, situated closest to the 

»gold« at the head of the fjord where 

the ice spills out, has grown and developed. 

The salting house was replaced 

in 1989 by the larger Royal Greenland 

facility which is now managed by a 

local woman, Arnaq Filemonsen. 

About 1000 tons of halibut is filleted 

and frozen here annually. Outsiders 

also come here to trade fish. This year 

alone it has been necessary to empty 

the cold stores twice and transport the 

frozen packets to Uummannaq by 

snowmobile. The snowmobile is used 

as a fine supplement to the dog sled. 

Fishermen use snowmobiles to get 

quickly out to their lines and back to 

sell their catch. Also to get quickly to 

Uummannaq and its surroundings 

– provided there is ice and it is good. 

Global warming has also had an effect. 

It is felt particularly in the districts 

where dog sledding on the ice is a 

must. The ice forms much later than 

before and there is much less of it. In 

certain areas there can be long periods 

where it is not possible to sail or dogsled 

and this prevents hunters and 

fishermen from earning a living. This 

year, the edge of the ice was somewhat 

south of Uummannaq, and this 

meant that the inhabitants of Qaarsut 

and Niaqornat on the northern side of 

the Nuussuaq peninsular were not able 

to use their dogs because the sea was 

open. This gives food for thought. 

The consequences are serious for the 

people who live in the Uummannaq 

region. 

- Ikerasak itself hasn’t suffered so 

much from the lack of ice. But for 

Uummannaq Fjord as a whole, we 

hear about significant consequences in 


■ Royal Greenlandip tunisassiorfiata qerititsivia 

ulikkaalertortarpoq, qalerallillu snescooterimik 

Uummannamut assartorneqartariaqarput, 

assartornera kiilumut 1 kr.-qarluni. 

■ Fryseren i Royal Greenlands anlæg fyldes hurtigt 

op, og hellefisken transporteres til Uummannaq 

med snescootere for 1 kr. pr. kilo. 

■ The cold stores at Royal Greenland’s facility 

fill up fast and the halibut is transported to 

Uummannaq by snowmobile for DKK 1,00 per 

kilo. 

the form of unemployment and increased 

social service expenditure. 

Financial plans are made for all seven 

settlements in Uummannaq, but the 

budgets often overrun which means 

savings have to be found. In the last 

three to four years fishermen from 

other regions have gone further into 

the fjord to the ice and the halibut and 

they have sold their fish in Ikerasak. 

But the factory’s cold stores are not big 

enough, so they are quickly filled and 

must be emptied more often, says Kali 

Sigurdsen. 

School and growing pains 

I was particularly interested in seeing 

the school and at first glance it seemed 

the same, apart from an extension 

had been added. Even the old school 

bell was still there. The children were 

inquisitive and I could immediately see 

who many of the children’s parents 

were. And yet a lot had happened. 

The 35-40 pupils we had then, had 

now become 50-60 and the teaching 

staff had doubled to eight. And one 

thing that separates this school from 

other settlement schools is the fact 

that two of the trained teachers are 

local and a third is on the way. This 

ensures a stable nucleus that can follow 

the pupils through to the last 

grade. Lars Therkildsen, who completed 

his teacher training in 1995, is pleased 

about this development. 

- Previously the teachers didn’t stay 

long. They stayed for two to three 

years on average, which prevented 

them from following the children on a 

continuous basis. We have pupils who 

have gone on to secondary education 

and we hope this trend will continue, 

says Lars Therkildsen, who sees the 

new school reform »The Good 

School« in a very positive light. 

- The aims of the Good School are 

based on the individual pupil and this 

is very important to us here. Each pupil 

has learning targets that are evaluated 

several times a year. We try to match 

the demands and targets required by 

the central authorities with our own 

capabilities, says Lars Therkildsen. 

Tuesday morning I was to fly back to 

Uummannaq and onwards to the 

south. Seeing Ikerasak and the settlement’s 

inhabitants had been a fantastic 

experience. 

I was getting ready to go, when the 

Norwegian teacher, Marianne, came in 

to tell me that the children were about 

to go skiing if I wanted to take some 

photos. They were using the same skis 

we bought for the school 27 years 

ago. They were still in use. Not everything 

that’s old disappears. 


54

BLUE WATER GREENLAND 

Blue Water Greenland blev etableret i Grønland 

i 1988 og er i dag repræsenteret med egne 

kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via 

agenter i alle grønlandske hovedhavne. 

 

privatpersoner omfatter transport af fødevarer 

 

 

toldbehandling, vareforsikring, oplagring 

m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv 

dokumentation. 

Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for 

klarering af trawlere og skibe, som anløber de 

grønlandske havne. Havneagenten arrangerer 

lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, 

mandskabsskift, bestilling af diverse 

forsyninger til skibene såvel som reservation 

 

Blue Water optræder som agent for Lloyd’s. 

Blue Water Greenlands veluddannede 

personale er sammen med Blue Water 

 

 

verden - døgnet rundt. 

Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk 

Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk 

Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: ilulissat@bws.dk

Bilitsit eqqarsaatigisariaarutissapput 

Air Greenland-ip angalaneq ajornannginnerulersippaa. Bilitseqarani 

angalasarneq oktobarip aallaqqaataani aqqutini tamani atuutilissaaq, 

taamaasillutit bilitsit pappialat ajornartorsiutigiunnaassavatit. Bilitseqarani 

angalaneq uani atuaruk: www.airgreenland.com. Tassani aamma Air 

Greenland-imiit nutaarsiassanik pisartagaqalernissamut ilanngussinnaavutit, 

paasissutissiissutinillu nassitittalerlutit. 

Glem alt om billetter 

Air Greenland gør det nemmere at rejse. Den 1. oktober introducerer vi billetløs 

rejse på alle ruter, og du slipper for besværet med den traditionelle papirbillet. 

Læs mere om billetløs rejse på www.airgreenland.gl. Her kan du også tilmelde 

dig Air Greenlands nyhedsbrev, så holder vi dig informeret. 

Forget all about tickets 

Air Greenland makes travelling easier. From October 1st, we introduce e-tickets 

on all our flights – and you’re past the troubles with the traditional ticket. 

Find more information about e-tickets on www.airgreenland.com or even 

better, subscribe to our newsletter, and we will keep you informed. 

www.airgreenland.gl

Islandimi 1926-miilli 

oqorsaaqataasimasoq 

Kalaallit Nunaat oqorsarniarlugu 

Islandip tapersiissutaa! 

Ilulissat Pilu sport Maniitsoq Rita Sport Narsaq Polar Magazinet Nuuk Pikkori Sport Qaqortoq Butik Arnarsu Qeqertosoq Lailas Sport Sisimiut Polar Magazinet 

Vil du sælge vores tøj 

Vi søger forhandlere, i de byer vi endnu ikke 

har nogen repræsentation. Lad os høre fra dig. 

Atisaatitsinnik nioqquteqarusuppit 

Illoqarfinni sinniisoqarfiginngisatsinni nioqquteqartartussanik 

pissarsiorpugut. Tusarfigilatsigit. 

NEW ELEMENT SCANDINAVIA AB 

+46 8 552 472 32 

ULF@66NORTH.COM

Angalanerit tamaat 

peqatigaatsigit... 

Vi er med dig 

på hele rejsen... 

Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland 

Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 

Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl 

Nuuk Sisimiut Ilulissat 

34 85 85 86 75 30 94 75 40 

TASTE THE DIFFERENCE 

www.royalgreenland.com

■ 

Kunngikkormiut 

nunatsinniittarnerat 

1921-mi kunngikkormiunit siullermeerluni tikeraartoqarnerata 

kingorna kunngikkormiut Kalaallit Nunaatalu akornanni qanimut 

attaveqatigiittoqalersimavoq. Attaveqatigiinneq tamanna 

Kalaallit Nunaat namminiilivinnissamik anguniagaqaraluartoq 

nutarterneqartuarluni nukittorsarneqartuarpoq 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

Kalaallit Nunaata nammineerneruleriartuinnartup 

– Danmarkimiillu avissaarluni 

namminiilivinnissamik naalakkersuinikkut 

anguniagaqartup – kunngikkormiunut 

qanimut attaveqarnini attattuarsinnaanerpaa 

Ullumikkut siulittuutinit erseqqissumik 

akissutisinissaq ajornakusoorpoq, naak 

tamanna akerleriittut ataatsimoortinneqarsinnaanngitsutut 

inuppassuarnit 

isumaqarfigineqassagaluartoq. 

Imminnulli naapertuuttunik tunngavilersuilluni 

sukannersumik eqqarsartaaseqarneq 

tamatigut eqqortumik kinguneqartanngilaq. 

Kunngikkormiut ukiuni 100-ngajanni 

kalaalerpassuarni nuimasumik inissisimaffeqarsimapput, 

naalakkersuinikkut 

namminiilivinnissamik anguniagaqartoqaraluartoq 

kunngikkormiunut attaveqarneq 

nillertiimisimasutut isumaqarfiginanngilaq. 

Immaqa allanngulerfimmi 

patajaatsumik katersuuffissaqarnissaq 

pisariaqartinneqarmat, aamma 

kunngikkormiuni inuit nuimasut pisortatigoortumik 

qaffasissumik inissisimaffeqaraluarlutik 

inuttut qanilaassuseqarnermikkut 

sunniuteqarluarmata. Iluamik 

oqaatigalugu kunngikkormiut 

aatsaat taama Kalaallit Nunaata 

Danmarkillu akornanni nipinneqqutaatigilersimapput, 

ullutsinni naalakkersuinikkut 

pisut paarlattuanik ingerlagaluartut. 

Silarsuarmi kunngikkormiut ilaqutariit 

pisoqaanerpaartaasa ilaannit Kalaallit 

Nunaata ilumoortumik soqutigineqarnera 

minnerunngitsumik ukiuni kingullerni 

Kalaallit Nunaannut tikeraartarnerpassuarnit 

naqissuserneqarpoq. 

Dronning Margrethe aamma Prins 

Henrik qulinit amerlanerusoriarlutik 

nunatsinnut tikeraarsimapput. Aamma 

kunngissakkut, Kunngissaq Frederiup 

Kronprinsesse Maryllu maajip 14-iani 

2004-mi katinnermik kingorna pisortatigoortumik 

angalanerminni siullermi 

Kalaallit Nunaaliarnerat, namminersornerulernermiillu 

ukiut 25-nngornerannik 

nalliuttorsiutiginninnermut peqataanerat, 

nalaatsornerunngilluinnarpoq. 

Kunngikkormiut naalagaaffiup avannarpasinnerpaartaanut 

angalasarneri 

misigisarisartagaallu tamaasa iserfigissallugit 

inissami killilimmi matumani 

annertuallaassaaq. Kunngikkormiulli 

Kalaallit Nunaaliartarnerannik oqaluttuarisaanerup 

tamatuma tigulaariffigineqarnerani 

soorunami pingaarnerpaat 

ilanngunneqassapput. 

Pingaarutilimmik tikilluaqqusaaneq 

Tikeraarneq siulleq pivoq 1921-mi 

palasip Norgemi inunngortup Hans 

Egedep Kalaallit Nunaannut tikinneraniit 

ajoqersuiartortitaqarfimmillu Godthåbimik 

tunngaviliineraniit ukiut 200- 

nngornerat iluatsillugu. 

Juunip qulingiluaani unnukkut DFDS-ip 

umiarsuaa ilaasunik angallassissut s/s 

Island Nuup kitaani Kitsissunut pivoq. 

Umiarsuarmut ilaapput Kong Christian 

qulingat, Dronning Alexandrine, 

Kunngissaq Frederik qatanngutaalu 

Prins Knud. Qaammat ataaseq naammatsillugu 

tikeraarnermut tikilluaqquneqarneq 

ajasoornarluinnarpoq. Aasap 

unnuaani qaamasumi kunngikkut 

qajarpassuarnit umiarpassuarnillu 

parsiaasunit, nunamiit qamutilittarnermik 

issittumilu ilisimasassarsiortartup 

Knud Rasmussenip umiarsuaaraanit 

»Søkongen«-imit, Rasmussenimit Peter 

Freuchenimillu Kalaallit Nunaanniit 

Manerassuarmut Thulemiit ilisimasassarsiornerit 

tallimassaannut aallarniutitut 

avannamukariartortunit angallatigineqartumit, 

tikilluaqquneqarput. 

Aqaguani taamani Niuertoqarfimmi 

Godthåbimik taaguuteqartumi – ullumikkut 

Nuummi – pisortatigoortumik 

tikilluaqqusisoqarpoq – kunngikkormiut 

kitaata sineriaatigut Upernaviup 

tungaanut ingerlaqqinnginnerini, 

Atlantikullu avannaatigoorlutik angerlariartoqqilinnginnerini. 

Tikeraarneq puigugassaanngitsumik 

misigisaqarfiuvoq. Dronning Margrethe 

apeqqarissaarfigineqarnermini oqaluttuartarsimavoq, 

tamatuma kingorna 

Kalaallit Nunaat kunngikkormiut najugaqarfianni 

Amalienborgimi Københavnimiittumi 

qujarunneqaqisumik 



■ Kunngissaq Frederik aamma Kronprinsesse Mary 

2004-mi siullermeerlutik marluullutik Kalaallit 

Nunaannut tikeraarput. Tamanna ingerlanneqarpoq 

namminersornerulernermiit ukiut 25-nngornerinut 

atatillugu nalliuttorsiualaarnerit iluatsillugit. 

■ Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary 

besøgte første gang Grønland sammen i 2004. 

Det var i anledning af festlighederne i forbindelse 

med 25-året for hjemmestyret. 

■ Crown Prince Frederik and Crown Princess Mary 

visited Greenland together for the first time in 

2004 on the occasion of celebrations of the 25th 

anniversary of Home Rule. 

eqqartugannaanngorsimasoq. Taamaakkaluartoq 

ukiut 31-t aatsaat 

ingerlareersullu kunngikkormiunik 

tikeraartoqaqqippoq. 

Tassalu 1952-imi, Kong Frederik 

aamma Dronning Ingrid qaammatip 

aappaanik affarmik sivisussusilimmik 

angalammata, Sorsunnersuup 

Kingulliup kingorna kunngikkormiut 

siullerpaameerlutik tikeraarnerisaanni. 

Piffissami tassani Kalaallit Nunaat silarsuup 

sinneranut ammariartulersimavoq 

nunasiaataanerullu qilerutaanik sukangavallaartunik 

atorunnaarsitsiartulersimalluni. 

Piffissaq tamanna aamma ilungersunartuuvoq. 

Sakialluut tuberkulose ima 

sakkortutigisumik amiilaajummernartigisumillu 

atuuppoq toqusartut 30 procentiinut 

pissutaalluni. Suliniutinik 

pilersitsisoqarsimavoq, kisianni aamma 

ilisimaarineqarluarpoq kunngikkormiut 

Kalaallit Nunaannut angalanerannik 

tusagassiortorpassuit malinnaanerat 

kiisalu Dronning Ingridip inuttut nammineerluni 

suliniuteqarnera tuberkulosep 

akiorniarneqarnissaanik pisariaqartitsinerup 

isiginiarneqarnerulernissaanut 

ilapittuutaasimasut. 1960-imi 

tuberkulosemik toqquteqartartut 10 

procentinut appartinneqarsimapput. 

Kong Frederik aamma Dronning Ingrid 

1960-imi aamma 1968-imi Kalaallit 

Nunaannut tikeraaqqipput. 

Piffissaq nutaanerusoq 

Dronning Margrethep nunatsinnut 

tikeraarnera siulleq 1960-imi pivoq 

– 1953-imi inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarnerisa 

malitsigisaannik 

nunap amtitut namminersortutut inissisimalersinneqarnerata 

kinguningaatsiannguatigut. 

Taamani dronningissaq 

20-nik ukioqarpoq – allanngulerfiullu 

nalaaniikkaluartoq – inuiaqatigiit pinngortitamut 

naleqquttumik suli annertuumik 

inuuneqarfigisaat misigalugu. 

- Inoqarfeerarpassuit, asimioqarfiit ilarpassui, 

alutornarluinnartumik nuannissuseqarput. 

Soorunami ilaatigut piitsuuffiullutillu 

atugarliorfiupput… kisiannili 

suut tamarmik ataqatigiikan- 



■ Kong Christian X uniformeqarluni timmissallu 

meqquinik pinnersakkamik nasaqarluni 9. juli 

1921-mi kunngini siullersaalluni Kalaallit 

Nunaannut tikeraarami takkussimasunut 

ilassinnittoq. 

■ Kong Christian X hilser – i fuld uniform og med 

fjerduskprydet hat – på de fremmødte, da han 

den 9. juli 1921 besøger Grønland som den 

første monark. 

■ King Christian X – in full uniform and with a 

plume in his hat – greets those present on July 

9th 1921 as the first monarch to visit Greenland. 

nerlutik. Inoqarfeerarpassuarni inuuneq 

pissanganartorujussuarmik akuttoqatigiissuseqarpoq, 

Dronning 

Margrethe atuakkami »Kongehusets 

Grønland«-imi eqqaamasalersaarpoq. 

Dronning Margrethe ukiut ingerlanerini 

katillugit 15-eriarluni Kalaallit Nunaannut 

tikeraarsimavoq. Dronningip Tunu 

Kitaalu tikeraarsimavai. Illoqarfiit 

nunaqarfiillu. Allaallumi silarsuarmik 

sakkutooqatigiit avannarpasinnerpaartaat 

– alapernaarsuisartoqatigiit 

Siriusikkut – arlaleriarluni tikeraarsimallugit. 

1970-imi angalaneq immikkut illuinnartuuvoq. 

Prins Henrik aamma 

Dronning Margrethe siullermeerlutik 

peqatigiillutik Kalaallit Nunaannut 

misigisaqarfiulluartumik tikeraarput. 

Angalaqataapput meeraat mikisut: 

Kunngissaq Frederik aamma Prins 

Joachim. 

Taamatuttaaq 1979-imi tikeraarneq 

immikkuullaritsigaaq, allakkiat Kalaallit 

Nunaata namminersornerulersimaneranut 

takussutissaasut dronningimit tunniunneqartussaammata. 

Pisimasoq 

tamanna oqaluttuarisaanermut pingaarutilik 

inuiaqatigiillu marluk isumaqatigiissut 

inissillugu isumaqatigiinniarnerisa 

inernerisaat Kalaallit 

Nunaanni inuiaqatigiit pissusissamisoornerusumik 

ineriartulernissaannut 

aallaqqaataasussanngorpoq. Pisorlu 

aamma nalliuttorsiorfiuvoq. Unnukkut 

inuit 1300-t Nuummi illorsuarmi 

timersortarfimmi nalliuttorsiornermut 

qaaqqusaasimapput, tassanilu Dronning 

Margrethe naalakkersuisut siulittaasuannik 

Jonathan Motzfeldtimik 

puigunaatsumik kalattooqateqarpoq. 

Qitinnerat tamanna Kalaallit Nunaata 

oqaluttuarisaanerani tusagassiorfitsigut 

assilisat tusaamasaanerpaartaasa ilaattut 

uppernarsarneqarlunilu puiguikkiunneqartussanngortitaavorlusooq: 

Dronningi qungujulasoq naalakkersuisut 

siulittaasuannik, Kalaallit Nunaata 

piffissap ingerlanerani namminiilivissusap 

tunngavissaanik siullermik pilersitsisimasumik, 

sukkasuumik qiteqateqartoq. 

Kissalaarneq nuannaarnerlu atuupput, 

oqalugiarnerminilu namminersornerulerneq 

pillugu inatsimmut pitsaasumik 

isiginninnini dronningip erseqqissarpaa. 

- Siuariarnerit pitsaasut ajornartorsiutillu 

sualuttut, ilaatigut ataatsikkoortartut, 

takusarsimavakka. Ineriartornerup 

tamatuma tamarmi pissusissamisoortumik 

kinguneranik Kalaallit Nunaanni 

ineriartornerup nammineernerulluni 

aqunneqarnissaanik kalaallit tungaannit 

kissaateqartoqalersimavoq. 

Aak tungujortoq 

– tungujornininnerit 

Taamanernit avannaarsuanut angala- 


nerit suli arlaqarnerit pisimapput, ilaatigut 

Kujataani kristumiussutsip eqqunneqarneraniit 

ukiut 1000-inngornerinut 

atatillugu kingullermillu 2004-mi 

aasakkut namminersornerulernermiit 

ukiut 25-t qaangiussimanerat pillugu 

pisortatigoortumik nalliuttorsiortiginninnermut 

atatillugu. 

Kalaallit Nunaanni angalanerit amerlanerpaartaat 

kunngip umiarsuaa 80 

meterinik takissusilik Dannebrog taamalu 

kalaallit amerlanerpaartaasa 

angalariaaserissallugu nuannarinerpaasaat 

atorlugu pisarsimapput. 

- Qujanartumik marluulluta umiartullaqqissuuvugut, 

kisianni malinnit eqqakattaritinneq 

arlaannattaluunniit ilorrisimaarnartutut 

isiginngilaa. Kisianni 

tassa sila taamaattoq naammattuugassaasarpoq. 

Aalalaarsimatillugulu akerlianik 

umiarsualivissinneq marloriaammik 

nuannaarutissaasarpoq, Kalaallit 

Nunaata imartaani misilittakkaminik 

dronningi ataatsimik taama allaaserinnissimavoq, 

akerlianik Prins Henrik 

Kalaallit Nunaata imartaani malissiornerup 

kinguneri pillugit qalipaatiginnerusumik 

qungujulaarluni oqaatsit 

uku atorlugit ima oqaluttuarsimasoq: 

- Tungujortumik (kunngikkormiutut) 

aaqaratta amerlanernik tungujorninnittarpugut 

(tilluusanittarpugut). 

Sapiitsuliorneq nutaarluinnaq 

Dronning Margrethe Kalaallit Nunaanni 

nuannarineqarluaraluartoq, ernera 

naalagaaffimmilu kunngiussutsimik 

kingornussisussaq, Kunngissaq Frederik, 

kalaallit eqqarsartaasianni immikkuullarilluinnartumik 

inissisimaffeqarpoq. 

Ilaqutariinni kunngikkormiuni siullersaalluni 

2000-imi kammalaatini tallimat 

ilagalugit 2800 kilometerinik isorartussusilimmik 

qaammatinillu sisamanik 

sivisussusilimmik qimussimik angalaqataavoq. 

Aallaavigineqartoq tassaavoq 

Kalaallit Nunaata kitaata avannaarsuani 

Qaanaaq apuuffissarlu tassaalluni 

Tunumi Danneborg. Tamanna 

angutivissuartut suliaavoq inuilaarsuaq 

sermiinnaq tikikkuminaatsorlu 40 gradinik 

issitsigisartoq amaqqut nannullu 

naammattuugassarisarlugit aqqutigalugu. 

Qimussimik angalanerup – pisortatigoortumik 

Expedition Sirius 2000-imik 

taaguuteqartup – ulluini siullerni 14-ini 

Kunngissaq Frederik ikinngutaalu piniartunit 

Qaanaameersunit, ilisimasassarsiorlutik 

angalaqataasut qaammat 

naammatsillugu piareersarnerminni 

nuannarineqarluarfigilersimasaannit, 

ingiallorneqarput. Tamatumani kunngikkormiutut 

ileqqut ungasillisitsisut 

atorneqanngillat. Kaffillertoqartarpoq, 

innuttaasut illuanni qititsitsisoqartarluni 

meeqqallu alapernaatsut ilisimasassarsiornermut 

peqataasut illuannut isaasaqattaartarlutik 

aniasaqattaartarlutik. 

Kalaallit kulturiat ulluinnarni inuunermut 

pissusissamisoortumik ilaajartuaalerpoq. 

Aamma kunngissap qimuttunut 

attaveqarnera taamaappoq, naluneqanngitsutullu 

amerlanertigut suarsunnguit 

pineqartillugit inuit allamiut 

kulturiinik ilisimasaqarnertik takutittalersarpaat. 

Assersuutitut ilisimasassarsiorlutik 

angalasut ullorsiutaanni kapitalimi 

ataatsimi quiasaarumatulluni 

qimussimillu ingerlatitsisutut ittannertut 

ilisimasaqarluni qimuttumi qanoq 

ittuussusaanik allaaserinninnera tusaariaruk. 

Qimmeq Squash pillugu ima allappoq: 

»Qimmerujussuaq aalajaatsoq isumagissorlu, 

tamatigut qimukkumassuseqartartoq 

– qimmeqatigiinni »qasiaartutut« 

oqaatigisariaqarnerugunarpoq, 

angissutsimigut allanit ataqqineqarnissamik 

pilersitsisarami, taamaalillunilu 

akisinnaasarluni. Angummut 

utoqqaliarsaartumut pujortaatitortumut 

assinguvoq, pujortaatini pissutigalugu 

imminut naammagisimaarluartutut 

isummamigullu eqqissisimaakannersutut 

pissuseqarluni«. 

Qimmeq alla, Dunder, pillugu kunngissaq 

ima allappoq: 

»Qimmeq maattooq, alumini qaannernik 

iperaattalluunniit seqqortinneqarneranik 

qunutitaajumasanngitsoq. 

Nammineq naleqqussorisani kisiinnangajaasa 

suliarisarpai imminullu naalagarisorujussuulluni, 

pingaartumik 

Steenimit uannillu naalakkiutit eqqarsaatigalugit. 

Ittoqutimut tullersortitut 

inissisimaffeqarpoq, Batman ilaatigooriarluni 

paamisaartarpaa talerpimmi 

aalajangersimasumik inissisimaffimminit 

saamimmut nuuttarnermigut 

Cirkelinip pilerigilluinnakkami eqqaanut. 

Anguteeravinnguaq, sukataartoq 

sunilluunniit maalassuteqartanngitsoq«. 

Kissalaarfigeqatigiinneq 

Kunngissaq Frederik piumassuseqarluartoq 

akaarinnittorlu sivisuumik 

Kalaallit Nunaanniinnermi inuppassuarnit 

nuannarineqarlualerpoq. Kalaallit 

Nunaata kunngikkormiullu akornanni 

qilerutit nammineerluinnarluni nutarterneqartillugillu 

nukittorsarneqartippai, 

allaat kunngiitsuuffimmik pingaartitsisut 

oqaasissaaleqilissagaluarlutik. 

Imaluunniit ukiut sisamat tamatuma 

kingorna Kunngissaq Frederiup Kronprinsesse 

Mary siullermeerluni Kalaallit 

Nunaanneeqatigimmagu Nuummi 

Hans Egedep illuani naalakkersuisut 

siulittaasuata Hans Enoksenip oqalugiarnermini 

attaveqarneq pillugu ersersitsineratut: 

- Kiisami ulloq maani Kalaallit Nunaanni 

nunaqartuusugut Kronprinsesse 

Marymik naapitsinissamut periarfissinneqarfigisarput 

takkuppoq. Kunngissarmi 

Frederik uummatitsinni immikkuullarilluinnartumik 

inissisimaffeqarpoq, 

taamaattumik Nalunamit kuultip 

siulliup kunngissakkut katinneranni 

asammiutut atorneqarsinnaasimanera 

uatsinnut ataqqinaaterujussuuvoq. 

Tamanna assersuutitigut uatsinnut pingaarutilerujussuuvoq, 

tamannalu kunngikkormiut 

Kalaallit Nunaatalu akornanni 

ataqatigiinnermut pitsaanerpaamik 

ersersitsisuuvoq. 

Kunngissaq Frederik, nunamut Wullf 

Landip, Kap Morris Jessupip aamma 

Brøndlundip Ilerrata akornanniittumut 

atsiunneqarsimasoq Inatsisartullu nersornaasiuttagaannik 

ataqqinarnerpaamik 

Nersornaammik kuultiusumik nersornaaserneqarsimasoq, 

nuannarineqarluassutsimini 

eqqissisimaaginnanngilaq. 

Aamma Kalaallit Nunaat pillugu 

eqeersimaartumik suliniuteqarpoq. 

Kunngissakkut Qaanaami meeqqat 

inuusuttullu ornittagassaannut aningaasanik 

tunissuteqarsimapput, taamatuttaarlu 

atuakkiamit »Expedition 

Sirius 2000«-imit iluanaarutit ilaat suliniummut 

tapiissutigineqarlutik. Tamatuma 

saniatigut kunngiussutsimik kingornussisussaq 

Red Barnetimut, ornittakkamik 

ingerlatsisuusumut, Det 

Grønlandske Selskabimut aamma 

Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut 

Misissuinernut Ataatsimiititaliamut 

illersuisuuvoq. 

Maanna tullissaanik tikeraartoqarnissaa 

utaqqineqaannalerpoq. 


■ 

Kongehuset i Grønland 

Siden det første kongelige besøg i 1921 har der været tætte forbindelser 

mellem kongehuset og Grønland. Et forhold, der trods Grønlands 

selvstændighedsbestræbelser, konstant bliver fornyet og forstærket 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

Kan et stadigt mere selvstyrende 

Grønland – hvis politiske mål er selvstændighed 

og løsrivelse fra Danmark 

– fortsat beholde sine tætte bånd til 

kongehuset 

I dag er det svært at vriste et entydigt 

svar ud af krystalkuglen, selv om 

mange vil mene, at det er en uforenelig 

modsætning. 

Men det er ikke altid, at den strenge 

logik får ret. 

I snart 100 år har kongehuset haft en 

fremtrædende plads hos mange grønlændere, 

og trods politiske selvstændighedsbestræbelser 

synes forholdet til 

kongehuset ikke at være kølnet. 

Måske fordi der i en opbrudstid er 

brug for et stabilt samlingspunkt, og 

fordi kongehusets personligheder gløder 

igennem med et menneskeligt 

nærvær trods deres officielt ophøjede 

status. Kongehuset er så at sige mere 

end nogensinde blevet limen mellem 

Grønland og Danmark, mens dagens 

politiske processer går den modsatte 

vej. 

At Grønland har en oprigtig interesse 

blandt medlemmerne af verdens ældste 

kongelige familie illustreres ikke 

mindst af de senere års mange grønlandsbesøg. 

Dronning Margrethe og 

Prins Henrik har besøgt landet mere 

end en halv snes gange. Og det var 

langt fra tilfældigt, at tronarvingparret, 

Kronprins Frederik og Kronprinsesse 

Mary, første officielle rejse efter brylluppet 

den 14. maj 2004 netop gik til 

Grønland, hvor de deltog i fejringen af 

hjemmestyrets 25-års jubilæum. 

Det vil føre for vidt på denne begrænsede 

plads at komme ind på alle kongehusets 

rejser og deres oplevelser i 

den nordligste del af riget. Men de 

væsentligste skal naturligvis med i 

dette strejftogt i den royale grønlandshistorie. 

Historisk modtagelse 

Det første besøg fandt sted i 1921 i 

anledning af 200-året for Hans Egedes 

ankomst til Grønland, hvor den norskfødte 

præst anlagde missionsstationen 

Godthåb. 

Den 9. juni om aftenen anduvede 

DFDS passagerskib s/s Island Kukøerne 

ud for Nuuk. Ombord var Kong Chri 

stian den tiende, Dronning Alexandrine, 

Kronprins Frederik og hans bror 

Prins Knud. Velkomsten til det månedlange 

besøg var imponerende. I den 

lyse sommernat blev kongeparret 

modtaget af et utal af kajakker og 

konebåde, af kanonsalutter fra land og 

af polarforskeren Knud Rasmussens 

skib »Søkongen«, der med både Rasmussen 

og Peter Freuchen ombord var 

på vej nordover som indledningen til 

den berømte Femte Thulekspedition 

fra Grønland til Stillehavet. 

Dagen efter var der officiel modtagelse 

i det der dengang hed Kolonien 

Godthåb – i dag Nuuk – inden kongefamilien 

fortsatte langs vestkysten til 

Upernavik, før man igen satte kursen 

over Nordatlanten. 

Besøget gjorde et uudsletteligt indtryk. 

Dronning Margrethe har i interviews 

fortalt, at Grønland efterfølgende blev 

et kærkomment samtaleemne i den 

kongelige residens på Amalienborg i 

København. Alligevel gik der 31 år, før 

der igen var kongeligt besøg. 

Nemlig i 1952 da Kong Frederik og 

Dronning Ingrid gennemførte en halvanden 

måned lang rejse, der samtidig 

var det første royale besøg efter 2. 

Verdenskrig. En tid, hvorunder Grønland 

for alvor var begyndt at åbne sig 

mod den øvrige verden og gøre op 

med kolonitidens snærende bånd. 

Det var også en barsk periode. 

Tuberkulosen hærgede med så voldsom 

og uhyggelig kraft, at den var 

skyld i 30 procent af dødsfaldene. 

Tiltag var iværksat, men det er også 

velkendt, at det store presseopbud på 

den kongelige grønlandsfærd samt 

Dronning Ingrids personlige indsats 

bidrog til øget fokus på behovet for en 

bekæmpelse af tuberkulosen. I 1960 

var antallet af tuberkulosedødsfald 

bragt ned på 10 procent. Kong 

Frederik og Dronning Ingrid besøgte 

igen Grønland i 1960 og 1968. 

Den nyere tid 

Dronning Margrethes første besøg i 

Grønland fandt sted i 1960 – forholdsvis 

kort tid efter, at landet havde fået 

status som selvstændigt amt i 1953 



som følge af en grundlovsændring. 

Tronarvingen var dengang 20 år og 

oplevede – trods brydningstiden – et 

samfund, hvor man fortsat i høj grad 

levede i pagt med naturen. 

- De små steder, mange af udstederne, 

som ikke eksisterer mere, havde jo en 

vidunderlig charme. Selvfølgelig var 

det på sin vis fattigt og udsat… men 

det hang jo sammen til en vis grad. 

Der var en rytme i tilværelsen på de 

små steder, som var meget spændende, 

husker Dronning Margrethe i 

bogen »Kongehusets Grønland«. 

Dronning Margrethe har gennem 

årene foretaget i alt 15 grønlandsrejser. 

Majestæten har besøgt såvel øst 

som vest. Byer som bygder. Og 

såmænd også verdens nordligste 

militære enhed – Siriuspatruljen 

– flere gange. 

Helt særligt står rejsen i 1970. Det var 

første gang Prins Henrik og Dronning 

Margrethe oplevede Grønland sammen. 

Med på rejsen var også tronarvingparrets 

små børn: Kronprins 

Frederik og Prins Joachim. 

Lige så specielt var besøget i 1979, da 

dronningen skulle overrække de dokumenter, 

der markerede, at Grønland 

nu fik hjemmestyre. En historisk begivenhed 

og resultatet af to samfund, 

der havde forhandlet en aftale på 

plads, der skulle blive startskuddet på 

en mere naturlig udvikling for det 

grønlandske samfund. Og festlig var 

begivenheden også. Om aftenen var 

1300 mennesker indbudt til fest i 

Godthåb Hallen, hvor Dronning 

Margrethe fik en uforglemmelig polkadans 

med landsstyreformand Jonathan 

Motzfeldt. En dans, der blev dokumenteret 

og nærmest udødeliggjort som 

et af de mest berømte pressefotos i 

Grønlands historie: En smilende 

monark i tempodans med en landsstyreformand, 

der havde lagt den 

første grundsten til et med tiden selvstændigt 

Grønland. 

Der var varme og glæde, og i sin tale 

understregede monarken sit positive 

syn på hjemmestyreloven. 

- Jeg har set både de gode fremskridt 

og de alvorlige problemer, der sommetider 

ligefrem gik hånd i hånd. Det er 

en naturlig følge af hele denne udvikling, 

at der fra grønlandsk side er opstået 

et ønske om i højere grad selv at 

lede udviklingen i Grønland. 

Blåt blod – blå mærker 

Siden blev det til endnu flere rejser i 

det høje nord, blandt andet i Sydgrønland 

i forbindelse med 1000-året 

for kristendommens indførelse og 

senest til hjemmestyrets officielle 

25-års jubilæum i sommeren 2004. 

De fleste rejser i Grønland er foregået 

med det 80 meter lange kongeskib 

Dannebrog og dermed på den måde, 

de fleste grønlændere ynder at rejse. 

- Heldigvis er vi begge søstærke, men 

ingen af os synes, det er behageligt 

at blive smidt rundt i bølgerne. Men 

man møder det vejr, man nu engang 

møder. Og er det lidt uroligt, er man til 

gengæld dobbelt så glad, når man 

kommer i havn, som dronningen 

engang har beskrevet sine erfaringer 

med de grønlandske farvande, mens 

Prins Henrik mere farverigt og med et 

smil på læben har beskrevet resultatet 

af den grønlandske bølgegang med 

ordene: 


■ Kunngissaq Frederik qimuttut 

piffissap ingerlanerani aqulluarsinnaalikkani 

qulaallugit 

iperartortoq. 

- Vi får endnu flere blå mærker, for vi 

har blåt blod i årene. 

En helt ny bedrift 

Uanset Dronning Margrethes popularitet 

i Grønland, indtager hendes søn og 

rigets tronarving, Kronprins Frederik, 

en helt speciel plads i den grønlandske 

bevidsthed. Som det første medlem af 

den kongelige familie gennemførte 

han i år 2000 en 2800 kilometer og 

fire måneder lang slædetur med fem 

kammerater. Udgangspunktet var 

Qaanaaq i Nordvestgrønland og slutmålet 

Daneborg i Østgrønland. En 

mandfolkepræstation gennem en 

ugæstfri isødemark med temperaturer 

på under minus 40 grader i selskab 

med ulve og isbjørne. 

De første 14 dage af slæderejsen 

– officielt kaldt Expedition Sirius 2000 

– blev Kronprins Frederik og hans venner 

ledsaget af fangere fra Qaanaaq, 

hvor ekspeditionsdeltagerne under 

deres månedlange forberedelser var 

blevet uhyre vellidte. Her var der ingen 

distancerende kongelige manerer. Det 

■ Kronprins Frederik svinger 

pisken over slædehundene, 

som han med tiden fik godt 

styr på. 

■ Crown Prince Frederik cracks 

the whip over the sled dogs, 

which he in time learned to 

handle well. 

blev til kaffemik, dans i forsamlingshuset 

og et leben af nysgerrige børn 

ind og ud af ekspeditionsdeltagernes 

hus. Den grønlandske kultur gled langsomt 

ind som en naturlig del af hverdagen. 

Det gjorde kronprinsens forhold 

til slædehundene også, og det er 

som bekendt ofte i detaljen, at mennesker 

viser deres virkelige indsigt i 

andre kulturer. Hør for eksempel hvordan 

han i et kapitel i ekspeditionens 

dagbog med humor og en dreven 

slædekusks indsigt beskriver sine 

slædehundes personligheder. 

Om hunden Squash hedder det: 

»En trofast, stor, positiv hund, hvis 

trækvillighed altid er til stede – han er 

vel nærmest at betegne som den »grå 

hund« i spandet, da hans størrelse indgyder 

respekt blandt de andre, så han 

godt kan sige fra. Han ligner en midaldrende 

piberygende mand, der qua 

piben er en person, der hviler godt i 

sig selv og er relativt rolig af sind«. 

Om en anden hund, Dunder, skriver 

kronprinsen: 


»En hård type, som ikke lader sig kue 

af vabler på fødderne eller piskesmæld 

om ørerne. Han gør næsten, som det 

passer ham og er meget sin egen, især 

hvad angår Steens og mine kommandoer. 

Hans status er næstkommanderende, 

han provokerer Batman af og til 

ved at flytte sig fra sin faste plads til 

højre i viften over i venstre side 

omtrent ved siden af Cirkeline, som 

han selvfølgelig gerne vil i bukserne 

på. En absolut, lille herre, der klør på 

og ikke øffer af noget«. 

Gensidig varme 

Den viljestærke og imødekommende 

Kronprins Frederik erobrede under sit 

lange Grønlandsophold manges hjerter. 

Han formåede at forny og forstærke 

båndet mellem Grønland og kongehuset 

på en personlig måde, så selv en 

republikaner må fattes ord. Eller som 

landsstyreformand Hans Enoksen 

udtrykte forholdet i en tale fire år 

senere i Hans Egedes Hus i Nuuk, da 

Kronprins Frederik for første gang 

havde Kronprinsesse Mary med til 

Grønland: 

- Så kom endelig den dag, hvor vi her i 

Grønland får lejlighed til at møde 

Kronprinsesse Mary. Kronprins Frederik 

har jo en helt særlig plads i vore hjerter, 

og derfor var det en stor ære for 

os, at det første guld fra Nalunaq 

minen fandt anvendelse til kronprinsparrets 

vielsesringe. Det har stor symbolsk 

betydning for os, og illustrerer 

på bedste vis den samhørighed, der 

er mellem kongehuset og Grønland. 

Kronprins Frederik, som har fået opkaldt 

et stykke land efter sig i området 

mellem Wulff Land, Kap Morris Jessup 

og Brøndlunds Grav samt modtaget 

landstingets højeste udmærkelse, 

Nersornaat, i guld, hviler ikke blot på 

popularitetens bløde pude. Han arbejder 

også aktivt for Grønland. Kronprinsparret 

har doneret penge til et 

værested for børn og unge i Qaanaaq, 

ligesom en del af indtægterne fra 

bogen »Expedition Sirius 2000« bidrager 

til projektet. Desuden er tronarvingen 

protektor for Red Barnet, der 

driver værestedet, Det Grønlandske 

Selskab og Kommissionen for Videnskabelige 

Undersøgelser i Grønland. 

Nu venter man blot på næste besøg. 



■ 

The royal family 

in Greenland 

Since the first royal visit in 1921, close connections 

have been maintained between the Danish royal 

family and Greenland. A relationship that, despite 

Greenland’s endeavours to become independent, 

is constantly being renewed and strengthened 

By Christian Schultz-Lorentzen 

Is it possible for an ever more independent 

Greenland – politically pursuing 

self-governance and independence 

from Denmark – to maintain its close 

ties to the royal family 

Today, it is difficult to read a precise 

answer in the crystal ball and many 

believe that the concepts are incompatible. 

But strict logic isn’t always proven 

right. 

For almost 100 years, the royal family 

has enjoyed a prominent place in the 

hearts of many Greenlanders and 

despite political pursuance of selfgovernance 

and independence, the 

relationship to the royal family does 

not seem less warm today. Perhaps 

because, in these unsettled times, a 

stable focus point is required and 

because the personalities of the royal 

family glow through with a human 

closeness in spite of their officially 

elevated status. The royal family is, 

so to speak, more than ever the glue 

between Greenland and Denmark, 

while the political processes of the 

day go in the opposite direction. 

That Greenland has the sincere interest 

of the members of the world’s oldest 

royal family is not least illustrated by 

the many royal visits to Greenland in 

recent years. Queen Margrethe and 

Prince Henrik have visited the country 

more than a half a dozen times. And it 

was no accident that Crown Prince 

Frederik and Crown Princess Mary’s 

first official visit after their wedding on 

May 14th, 2004 was to Greenland, 

where they took part in celebrations of 

the 25th anniversary of Home Rule. 

There is not enough space here to 

mention all the royal family’s travels 

and their experiences in the northernmost 

part of the realm. But the most 

important are of course included in 

this quick tour through the royal history 

of Greenland. 

Historic reception 

The first visit took place in 1921 on 

the occasion of the bicentennial of 

Hans Egede’s arrival in Greenland, 

when the Norwegian-born priest 

founded the mission in Godthåb. 

On June 9th in the evening, the DFDS 

passenger ship SS Island landed at 

Cook Islands, outside Nuuk. On board 

were King Christian X, Queen Alexandrine, 

Crown Prince Frederik and his 

brother Prince Knud. The welcome to 

the month-long visit was impressive. In 

the light summer night the royal couple 

were received by countless kayaks 

and umiaqs, by cannon salutes from 

land and by the polar explorer Knud 

Rasmussen’s ship Søkongen, which 

was on its way north with both 

Rasmussen and Peter Freuchen on 

board, engaged in the famous Fifth 

Thule Expedition from Greenland to 

the Pacific. 

On the following day there was an 

official reception in what was then 

known as the Godthåb Colony – today 

Nuuk – before the family continued its 

journey along the west coast to Upernavik, 

before again setting course 

across the North Atlantic. 



The visit left an indelible impression. In 

interviews, Queen Margrethe has said 

that Greenland subsequently became a 

popular subject of conversation at the 

royal residence at Amalienborg in 

Copenhagen. And yet 31 years would 

pass before the next royal visit. 

»This took place in 1952, when King 

Frederik and Queen Ingrid carried out 

a one and a half month long visit: the 

first royal visit since the end of World 

War II. It was a time when Greenland 

was really starting to open up to the 

rest of the world and to break out of 

the chafing bonds of colonialism.« 

It was also a tough time. Tuberculosis 

ravaged with such violence and grim 

force that it was the cause of thirty per 

cent of all deaths. Measures had been 

initiated, but it was also well known 

that the presence of enormous numbers 

of representatives of the press in 

connection with the royal visit to 

Greenland, as well as Queen Ingrid’s 

personal efforts, contributed to increasing 

the focus on the need to fight 

tuberculosis. In 1960 the number of 

deaths due to tuberculosis was down 

to 10 per cent. King Frederik and 

Queen Ingrid visited Greenland again 

in 1960 and 1968. 

Recent times 

Queen Margrethe’s first visit to 

Greenland took place in 1960 – a 

comparatively short time after the 

country had been given status as an 

independent county in 1953 following 

a change in the constitution. The heir 

to the throne was then 20 years old 

and – despite the times of unrest 

– experienced a society where people 

still lived very much in harmony with 

nature. 

- The small places, many of them 

simple trading stations that no longer 

exist, had a wonderful charm. Of 

course there was poverty and exposure, 

but to some degree it all fitted 

together. There was a rhythm to life in 

these small places that was very exciting, 

remembers Queen Margrethe in 

the book »The Royal Family’s Greenland«. 

Throughout the years, Queen Margrethe 

has made 15 visits to Greenland. 

Her Majesty has visited both east and 

west, towns and settlements alike. 

The Queen has even visited the world’s 

northernmost military unit – the Sirius 

Patrol – several times. 

The visit in 1970 was special. It was 

the first time Prince Henrik and Queen 

Margrethe experienced Greenland 

together. The couple’s small children, 

Crown Prince Frederik and Prince 

Joachim, accompanied their parents 

on the visit. 

The visit in 1979 was just as special, as 

the queen was to present the documents 

marking Greenland’s transition 

to Home Rule. This was an historic 

event and the result of two societies 

negotiating an agreement that was to 

be the beginning of a more natural 

development for Greenland. It was a 

festive event. In the evening, 1300 

people were invited to a party in the 

Godthåb Hall, where Queen Margrethe 

danced an unforgettable polka 

with Premier Jonathan Motzfeldt. The 

dance was documented and almost 

immortalized in one of the most famous 

press photos in the history of 

Greenland: A smiling monarch in a fast 

dance with the Premier of Greenland, 

who had laid the cornerstone for a 

future independent Greenland. 

There was warmth and happiness and 

in her speech, the monarch stressed 

her positive view of the Home Rule 

Law. 

- I’ve seen both the wonderful progress 

and the serious problems that 


■ 1970-imi Dronning Margrethep Prins Henrik 

siullerpaamik Kalaallit Nunaannut tikeraaqatigaa. 

Aamma Kunngissaq Frederik Prins Joachimilu 

angalaqataapput. 

■ I 1970 besøgte Dronning Margrethe første gang 

Grønland med Prins Henrik. Med på rejsen var 

også Kronprins Frederik og Prins Joachim. 

■ In 1970 Queen Margrethe visited Greenland for 

the first time with Prince Henrik. Crown Prince 

Frederik and Prince Joachim accompanied them. 

sometimes actually go hand in hand. 

It was this development that brought 

about the desire in Greenland to take 

the lead in its own development. 

Blue blood – blue marks 

Since then, there have been many 

more trips to the north. For example 

there was a trip to South Greenland in 

connection with the millennium for 

the introduction of Christianity to 

Greenland, and most recently a visit in 

the summer of 2004 in connection 

with the official 25-year anniversary of 

the Home Rule. 

Most of the trips to Greenland have 

taken place with the 80-metre long 

royal yacht Dannebrog, thereby using 

the same method of transport favoured 

by most Greenlanders. 

- Fortunately, we both have strong sea 

legs, but none of us thinks it is pleasant 

being tossed around in high seas. 

But you get the weather, you get. If it 

is somewhat unsettled, you are just 

twice as pleased to reach land, said 

the Queen once about her experiences 

sailing in Greenland’s waters, whilst 

Prince Henrik, more colourfully and 

with a smile on his lips, has described 

the result of the swells in Greenland 

with the words: 

- »We get even more blue marks, 

because we have blue blood in our 

veins.« 

A new feat 

Regardless of Queen Margrethe’s 

popularity in Greenland, her son and 

the heir to the throne, Crown Prince 

Frederik, has a very special place in the 

consciousness of Greenlanders. In 

2000 he was the first member of the 

royal family to carry out a four month, 

2800-kilometre long, dog sled trip 

with five friends. They started out from 

Qaanaaq in Northwest Greenland and 

finished in Daneborg in East Greenland: 

a major feat in an inhospitable, 

icy wilderness with temperatures below 

minus 40 degrees in the company 

of wolves and polar bears. 

The first 14 days of the dog sled tour 

– officially called Expedition Sirius 

2000 – Crown Prince Frederik and his 

friends were accompanied by hunters 

from Qaanaaq, where the members of 

the expedition had become very popular 

during their month-long stay preparing 

for the expedition. There had 

been no aloof, royal mannerisms. 

There had been kaffemik (coffee parties), 

dances at the local community 

hall and a run of inquisitive children in 

and out of the expedition members’ 

house. The culture of Greenland slid 

quietly in as a natural part of everyday 

life. So did the Crown Prince’s relationship 

to the sled dogs, and of course it 

is often the detail that reveals a person’s 

true insight into another culture. 

Read, for example, how he in one 

chapter of the expedition’s journal, 

with humour and the insight of a 

shrewd sled driver, describes the personalities 

of his sled dogs. 

Of the dog Squash he wrote: 

»A faithful., large, positive dog with a 

reliable willingness to pull – he could 

also be called the »grey dog« of the 

team, since his size gains respect from 

the team, so he’s able to say no. He 

resembles a middle-aged, pipe-smoking 

man who, thanks to the pipe, is a 

well-balanced person with a relatively 

calm disposition.« 

About another dog, Dunder, the 

Crown Prince wrote: 

»A tough type, who isn’t daunted by 

blisters on his feet or the crack of a 

whip by his ears. He does pretty much 

as he pleases and is very much his 

own, especially with regard to Steen 

and my commands. His status is nextin-command; 

he provokes Batman on 

occasion by moving from his usual 

place on the right of the fan over to 

the left side, about next to Cirkeline 

because he would like to get into her 

pants. A proper little man, who gets 

on with it and doesn’t squawk at anything.« 

Mutual affection 

The strong-willed and forthcoming 

Crown Prince Frederik won-over many 

hearts during his stay in Greenland. 

He managed to re-new and strengthen 

the ties between Greenland and the 

Royal Family in such a personal way, 

that even a republican would be left 

speechless. Or, as Premier Hans 

Enoksen explained the situation in a 

speech four years later in Hans Egede’s 

House in Nuuk, when Crown Prince 

Frederik brought Crown Princess Mary 

to Greenland for the first time: 

- »The day has come, when we here in 

Greenland have the opportunity of 

meeting Crown Princess Mary. Crown 

Prince Frederik holds a special place in 

our hearts and it was therefore a great 

honour for us that the first gold from 

the Nalunaq mine was used for the 

Crown Prince and Crown Princess’s 

weddings rings. This has great symbolic 

value for us and illustrates in the 

best way the solidarity between the 

Royal Family and Greenland.« 

Crown Prince Frederik, who has a 

stretch of land between Wulff Land, 

Cape Morris Jessup and Brøndlund’s 

Grav named after him and who has 

received the Greenland government’s 

highest award – a gold Nersornaat, 

does not rest on the soft cushion of 

popularity. He also works actively for 

Greenland. The royal couple have 

donated money to a youth centre in 

Qaanaaq, and part of the income from 

the book »Expedition Sirius 2000« also 

contributes to the project. In addition, 

the heir to the throne is protector for 

Save the Children, who runs the centre, 

for The Greenlandic Society and 

for The Commission for Scientific 

Research in Greenland. 

Now everyone is waiting for the next 

visit. 


Kalaallit Nunaanni ukiuni tuusintilikkuutaani tuttoqarsimavoq. 

Qangaanerusoq inuit pisisseq qarsorlu atorlugit piniartarsimapput. 

Ullumikkut soorunami aallaasit atorneqarput. 

Der har levet rensdyr i Grønland i tusinder af år. Tidligere jagede 

inuitterne dyrene med bue og pil. Nu bruges der selvfølgelig rifler. 

There have been reindeer in Greenland for thousands of years. 

Earlier, the Inuit hunted the animals with bows and arrows. 

Nowadays of course they use rifles. 

Norgemi, Sverigemi Finlandimilu samit 

tuttunniartanngillat, nujuitsunilli tuttuuteqartarlutik. 

Samerne i Norge, Sverige og Finland jager ikke 

rensdyr, men holder dyrene som tamrener i store flokke. 

The Sami in Norway, Sweden and Finland 

don’t hunt reindeer, but instead keep large 

herds of tame reindeer. 

Issittup nunatarujussuani inuit oqaluttuarisaanikkut 

assigiissuterpassuaqarput. 

Tuttunniartarnerup saniatigut 

inuiaat tamarmik anersaarsiornermik 

– angakkuussutsimik - ileqqoqarsimapput. 

Tamatumunnga qilaat, tuttup 

amianik qallerneqarsimasoq, pingaaruteqarluinnartutut 

ilaasimavoq. Tuttup 

amia aamma atisanut nassuilu sakkuutinut 

assigiinngitsorpassuarnut atorneqartarsimapput. 

Inuit i det enorme arktiske område har 

mange historiske fællestræk. Foruden 

jagt på rener har alle folkeslag haft 

tradition for blandt andet shamanisme 

– åndemanere. Her indgår trommen, 

der er betrukket med rensdyrskind, som 

et vigtigt element. Rensdyrskindet blev 

også brugt til beklædning og geviret til 

en række redskaber. 

Inuit in the huge Arctic regions historically 

have a lot in common. In addition 

to reindeer hunting, all the nationalities 

have a shamanic tradition – witchdoctors. 

This holds the drum, which is 

covered with reindeer skin, as an 

important element. Reindeer skins were 

also used for clothing and the antlers 

were used for a series of tools. 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages

© ASTRID VEBÆK 

Tuttut assigiinngitsut arlallit nassaassaapput. 

Tamarmillu assigiissutigisaat 

tassaavoq orsuaasanik, naasunik pupinnillu 

nerisaqarnertik. Tuttu 170 kiilut 

angullugit oqimaassuseqalersinnaavoq 

ukiullu qulit angullugit uumasinnaalluni. 

Piaqqinermi ataatsimi ataatsimik piarartaartarput. 

Der findes flere forskellige arter af rensdyr. 

Fælles for dem er, at de alle lever af 

lav, blade, urter og svampe. Rensdyr 

kan nå en vægt på 170 kilo og en levetid 

på op til 10 år. De får en unge pr. 

kuld. 

There are several different sub-species 

of reindeer. Common to all of them is 

that they live on lichens, berries, sedges 

and fungi. Reindeer can weigh up to 

170 kilos and live for about 10 years. 

They give birth to one calf at a time. 

Tuttuaraq arnaminukarniartoq ikiorsinnaaviuk 

Tuttuaraq suli nassoqalersimanngilaq, taamaattorli arnani assigisorujussuullugu. 

Kan du hjælpe lille Tuttu med at finde hans mor 

Tuttu har ikke noget gevir endnu, men ellers ligner han sin mor på en prik. 

Can you help little Tuttu to find his mother 

Tuttu doesn’t have antlers yet, but otherwise he looks just like his mother. 


A 

Tuttup nassui ukiut tamaasa nutaanik 

taarserneqartarput 

Geviret udskiftes hvert år 

The antlers are shed each year 

D 

Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 

45 kg-nik oqimaassuseqalersarpoq 

En voksen rentyr vejer 45 kg 

An adult reindeer bull weighs 45 kg 

B 

Tuttup nassui ukioq ataaseq allortarlugu 

nutaanik taarserneqartarput 

Geviret udskiftes hvert andet år 

The antlers are shed every other year 

E 





C 

Tuttup nassui tuttup uumanerani 

marloriarluni nutaanik taarserneqartarput 

Geviret udskiftes 2 gange i livet 

The antlers are shed twice during a 

lifetime 

F 





Tuttunik 

takusaqarsinnaavit 

Kan du se 

nogen rensdyr 

Can you see any 

reindeer 

Naamik, ataasinnguamilluunniit 

naamik, kisianni ujaqqap tunuani 

orpikkap avalequtai nassuusartallit 

kusanartut takukkit! 

Nej ikke et eneste, men se engang 

de flotte takkede grene 

på den busk bag stenen! 

No, I can’t see any at all, but just 

look at the beautiful branches on 

that bush behind the stone! 

Tuttut sunik nerisarpat 

Hvad spiser rensdyr 

What do reindeer eat 

G 

H 

I 

Sullinerit terissallu 

Insekter og mus 

Insects and mice 

Aalisakkat · fisk · Fish 

Timmissat manniillu 

Fugle og æg 

Birds and eggs 

J 

Paarnat, pilutat 

orsuaasallu 

Bær, blade og lav 

Berries, sedges and 

lichens 

Akissut · Svar · Answer A, E, J 


Kukkunerit tallimat nassaarikkit! • Find fem fejl! • Spot the 5 mistakes! 

© ASTRID VEBÆK 

Kalaallit Nunaanni 

aallaaniarsinnaanermut 

allagartartaassagaanni 

aqqaneqmarlunnik 

ukioqalereersimasariaqarpoq. 

Danmarkimi 16-inik 

ukioqalereersimasariaqarpoq. 

I Grønland skal 

man være 12 år 

for at få jagttegn. 

I Danmark skal 

man være 16 år. 

In Greenland you 

must be 12 years 

of age to get a 

hunting licence. 

In Denmark you 

must be 16 years 

of age. 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne – Children’s Pages

KRONPRINS FREDERIKS LAND 

✈ 

Qaanaaq 

Upernavik 

Qaarsut 

✈ 

✈ 

✈ 

Eqqaamiunik timmisartuussineq 

helikopterimik pissarpoq. 

Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel. 

The servicing of the districts is carried out by helicopters. 

Akureyri 

Sisimiut 

Aasiaat 

Maniitsoq 

✈ ✈ 

✈ 

✈ ✈ 

Ilulissat 

Kangerlussuaq 

Kulusuk 

✈ 

Airbus 330 

Boeing 757 

Dash-7 

Sikorsky S-61/Bell 212 

Baltimore, USA 

Nuuk 

✈ 

Paamiut 

Ivittuut 

Narsarsuaq 

✈ 

København 


NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET 

AIRBUS 330-200 

Max. no of seats: 249 

Average speed km/t: 870 

Max. altitude m: 13,666 

Max. take-off weight kg: 230,000 

Max. range km: 10,500 

Length m: 58.37 

Wingspan m: 60.3 

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney 

BOEING 757-200 

Max. no of seats: 200 





DHC-7 (DASH-7) 



Max. altitude m: 6,200 

Max. take-off weight kg: 20,000 


DHC-6-300 (TWIN OTTER) 






BEECH SUPER KING AIR 200 






Bell 222U 


Average speed km/h: 240 

Max. take-off weight kg: 3700 

Max. range km: 684 

Lenght m (incl. rotor) m: 15,38 

SIKORSKY S-61N 


Average speed km/t: 220 




BELL 212 






AS-350B3 ECUREUIL 


Average speed km/h: 234 

Max. altitude m: 7.000 

Max. take-off weight kg: 2.250 




Engines: 2 pcs. Rolls Royce 

Total engine power HP: 2 x 18,190 




PT6A-50, Turbo Props 

Total engine power HP: 4,480 




PT6A-27, Turbo Props 





PT6A-41 


Rotordiameter m: 12,80 

Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-750C-1 

Total engine power HP: 2x684 

Number of Bell 222U in Air Greenland 

fleet: 4 

Length m. (excl. rotor): 18.00 

Rotor diameter m: 18.9 

Engines: 2 pcs. General Electric 

CT58-140-2 


Length m. (incl. rotor): 17.42 

Rotor diameter m: 14.63 


PT6T-3B 


Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 

Rotordiameter m: 10,69 

Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 2B/2B1 

Total engine power HP: 847 


NUUK 

Åben onsdag - lørdag 

Aften kl. 18 00 - 22 30 

Lørdag og søndag – Brunch kl. 11:00-14:00 

Hans Egedesvej 29, 1 sal 

Postboks 337 • 3900 Nuuk 

Telefon: 32 12 10 • Telefax: 31 10 01 

GRAFISK PRODUKTION 

Reklamebureau 

Produktudvikling 

Funktionel grafisk design 

Rationel produktion 

Alle slags tryksager 

God service 

Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med: 

Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central. 

Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk 

Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41 

E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl 

NUUK 

NANORTALIK 

NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ... 

HOTEL KAP FARVEL 

BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 32 95 

Bodega . . . . . . . . .61 31 15 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 

YOUTH HOSTEL TUPILAK 

BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 34 79 

Diskotek . . . . . . . . .61 33 80 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 

Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: kapfarvel@greennet.gl 

NUUK 

NARSAQ 

Fax 66 13 33 

Telefon 66 13 13 

3921 Narsaq 


NUUK 

NUUK 

GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S 

Box 430 3900 Nuuk tlf 32 18 30 fax 32 30 18 - email: kontorforsyning@kontorforsyning.gl 

NUUK 

GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR 

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland 

Tlf./Fax: 327874 · anori@greennet.gl 

OPEN 7 DAYS A WEEK 

Grønlandsk musik 

Filmfremkaldelse 

Kodak film 

Fotobatterier 

Radio & TV 

Service værksted 

TEL. PHOTO: 

TEL. SHOP: 

94 4619 94 4601 

www.irt.gl 

Panasonic Center · Kodak Express 

Bose Partner · Panasonic Office Center 

Greenlandic music 

Development 

Kodak film 

Photofilm battery 

Radio & TV 

Service workshop 

ILULISSAT MANIITSOQ 


NUUK 

NUUK 

Grønlands største forhandler 

af babyudstyr 

- Udlejning af barnevogn, rejseseng, klapvogn m.m. 

- Vi sender varer til hele Grønland 

BabySam – Råd til en tryg og glad start på livet 

Imaneq 24 · 3900 Nuuk 

Tlf. +299 327505 · E-mail: nuuk@babysam.gl 

lpinvest@greennet.gl 

LP-Invest 

Postboks 485 

Tlf. 55 45 55 

Fax 32 38 55 

Hotel 

Qaqortoq 

Box 509, 

3920 Qaqortoq 

Telephone: +299 64 22 82 

Telefax: +299 64 12 34 

E-mail: hotelsyd@greennet.gl 

Total number of rooms: 21 

All rooms equipped with Television, 

Telephone and private bath/toilet. 

Total number af beds 

available : 42 

In-house Restaurant and Pub. 

Newly renovated hotel, 

situated in the centre of town, 

overlooking the old town centre 

and the picturesque fjord. 

Internet facilities available. 

ANINGAASALERIAATSIT 

KAPITALFORMIDLING 

QAQORTOQ MANIITSOQ 

Kalaallit Nunaani 

inuussutissarsiutitigut 

aningaasaliisarfik 

Grønlands Ventureselskab 

Kapitalformidling til 

erhvervslivet i Grønland 

NUUK 

Kuuttartoq B 1077, 4. etage 

Postboks 368, 3912 Maniitsoq 

Telefon …………………. 81 23 00 

Telefax …………………. 81 24 00 

E-mail: greenland@venture.gl 

Homepage: www.venture.gl 

NUUK 

Box 1018 • 3900 Nuuk 

Tlf. (299) 324096 

Fax:(299) 322690 

e-mail: unik@unik.gl 

www.unik.gl 

Nuersagassat • Strikkegarn 

Annoraamerngit • Metervarer 

Puisit amii • Sælskind 

Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure 

Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker 

Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler 

Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker 

Tiit/sukkulaatit • The/chokolade 


ILULISSAT NUUK 

NUUK 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malermester 

H. Nørgaard 

Postboks 1885 • 3900 Nuuk 

Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl 

BISGAARDEN 

Guest House · Icefjord view 

Ilulissat 

Tlf: 944664 or 234450 

E-mail: Bissen@greennet.gl 

NUUK 

NUUK 

NUUK 

Fra Nuussuaq 363600 

Fra Qinngorput 363602 

Mail: nuuktaxi@greennet.gl 

Fax: 320469 


NUUK NUUK 

NARSARSUAQ 

MBring back 

...... 

Galleri Roar Christiansen rummer et unikt 

udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst. 

Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk, 

plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk, 

postkort, kunstkort og naturligvis indramning. 

Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid 

vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land, 

hvor menneskene bor. 

På gensyn i et galleri af en helt anden verden... 

A R T O F G R E E N L A N D 

Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 

Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk 

e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl . www.galleri.gl 

Læs avisen før den 

kommer i forretningerne… 

Få tilsendt en pdf-avis til din e-mail. 

Ring og hør nærmere på telefon: 

+299 32 10 83 eller send en 

e-mail til: aviaaja@ag.gl 

www.ag.gl 

emories 

of Greenland 

www.signalgrafik.dk 

OPENING HOURS: 

MONDAY - FRIDAY 

1 P.M. - 4 P. M. 

SUNDAY 

1 P.M. - 4 P.M. 

Worth seeing ... 

THEATRE • EXHIBITIONS • CINIMA 

CONCERTS • CONFERENCES • CAFÉ 

KATUAQ 

KULTURIP ILLORSUA 

WEB • WWW.KATUAQ.GL 

BOKS 1622 • 3900 NUUK 

TLF. 32 33 00 • FAX 32 33 01 

CAFÉTUAQ 

- CAFÉ KAJUNGERNARTOQ 

- OASEN I BYENS CENTRUM 

Come and see with your own eyes the oldest building from 1734, 

which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the founds, 

4000 years old, of stone age saqqaq-culture, Qeqertasussuk. 

Qasigiannguit Katersugaasiviat 

Christianshåb Lokalmuseum 

P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77 

QASIGIANNGUIT QAQORTOQ 

NUUK 


NUUK 

Nunatta Katersugaasivia 

Allagaateqarfialu 

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 

Greenland National Museum & Archives 

SAQQUMMERSITAT: 

Qilakitsormiut 

Napparsivik 

Danmarkimit Utertitat 

Ujarassiornerit 

Siulitta atortui 

Naapinnerit sunniutaallu 

Inuk uumasorlu 

UDSTILLINGER: 

Mumierne fra 

Qilakitsoq 

Bødkerværkstedet 

Tilbageførte Samlinger 

Geologi 

Møde sætter spor 

Menneske og dyr 

EXHIBITIONS: 

The mummies from 

Qilakitsoq 

Cooperage 

Repatriated Collections 

Geology 

Encounters 

Human and animals 

S P I N D L E R S B A K K E 1 0 C • 3 9 0 0 N U U K • W WW. B A R I S T A . G L 

L O U N G E S T Y L E , H O T S P O T & E S P R E S S O 

S P E C I A L T I E S 

A F S L A P P E T A T M O S F Æ R E , H O T S P O T & K A F F E 

B R Y G G E T P Å E S P R E S S O 

OPEN / ÅBEN 10 - 24 

NON- S M O K I N G E N V I R O N M E N T 

RØ GF R I A T M O S F Æ R E 

NUUK 

KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII: 

ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET: 

OPENING HOURS FOR THE MUSEUM: 

1. juni - 30. september: 10-16 (Entré 30 kr.) 

1. oktober - 31. maj: 13-16 

(ataas. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed) 

HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK 

TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•nka@natmus.gl 

Homepage: www.natmus.gl 

S T Y L E, P E R F O R M A N C E & C O M F O R T - C Y B E R C A F É 

S T I L, K R A F T F U L D & B E H A G E L I G - I N T E R N E T C A F É 

NUUK 

SULUK-MI ANNONCI 

ANNONCE I SULUK 

NUUK 

Attavigiuk / Kontakt 

Atuagagdliutit 

Telefon: +299 32 10 83 

www.ag.gl 

SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK 

CAFÉ SANDWICH-BAR 

ÅBENT: MANDAG-FREDAG . . . 8.00-17.00 

LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . 10.00-18.00 

LEVERING AF MAD UD AF HUSET 

Frokoster 

Receptioner 

Rejsegilder 

Buffet’er m/koldt og lunt 

Sejlerpakker og meget andet. 

Få vores menuforslag tilsendt. 

TLF. 32 15 06 

FAX. 32 35 06

Kældermester Niel Bester 

www.plaisirdemerle.co.za 

Plaisir de Merle 

Shiraz / Cabernet Sauvignon 

2005 

Denne vin er utrolig elegant med en flot 

rød farve, delikat bouquet af røde bær og 

krydderier, fyldig frugtsmag af søde kirsebær 

og blommer samt et strejf af egetræ, 

bløde og modne tanniner samt en lang og 

fyldig eftersmag. 

Vinen er harmonisk og velafbalanceret og er 

velegnet til lam, moskus, rensdyr, vildt, rødt 

kød samt de fleste oste. Det er en ny blanding 

af 59% Shiraz og 41% Cabernet Sauvignon – to 

druer som supplerer hinanden meget flot. 

Der er kun produceret 6000 flasker af denne fantastiske 

vin, som alle er solgt til Pilersuisoq i Grønland. 

Vinen kan købes i Pilersuisoqs Duty Free-butikker og 

almindelige butikker rundt omkring i Grønland samt 

i Club Vino. 

Vinen er fra Plaisir de Merle i Sydafrika og er allerede 

nu meget efterspurgt. 

Læs mere om vinen på www.clubvino.gl.

SULUK 1-20 - Agent Kit Survey - Air Greenland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?