2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem ... - Air Greenland

suluk 

2004 # 02 

Tigoriannguaruk! 

Tag suluk med hjem! 

Your personal copy! 

Ass./Foto/Photo: Mikkelsen & Ko.

Angalaneq 

niuerniarnerusarpoq 

Pilersuisoq - Akitsuuteqanngitsut - Timmisartukkut 

aallalernermi uterlunilu tikinnermi, 

tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik 

pisinissarnut periarfissat. Pilersuisup 

nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik 

pisiaalluartartunillu, akiminnut 

naleqquttunik neqeroorfigaatit. 

Angalalluarisi. 

At rejse er at handle 

Pilersuisoq - Duty-free - Din mulighed i 

Grønland for at købe Duty-free varer ved 

såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq 

tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker 

til favorable priser. 

God rejse. 

Pilersuisoq - Duty-free - is your opportunity 

in Greenland to purchase duty-free articles 

when departing as well as arriving. 

Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown 

articles at favorable prices. 

Have a nice trip. 

At rejse er... 

– at handle 

Travelling is also shopping Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille 

varer inden afrejsen på www.dutyfree.gl 

Så kan det ikke være nemmere. God rejse! 

SHOP ON TOP OF THE WORLD 

Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq - Greenland · Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq - Greenland · For information +299 86 23 16


2004 # 02 




Ass./Foto/Photo: Mikkelsen & Ko. 

SULUK 

AG-mit Air Greenland A/S sinnerlugu 

saqqummersinneqarpoq 

SULUK produceres af AG for Air Greenland A/S 

SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG 

P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland 

Aaqqissuisut/Redaktion/Editing 

Jens Brønden (aakisuss./ansv./ed. in chief) 

Christian Schultz-Lorentzen (aakisuss./red./ed.) 

Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ 

Redaktionsudvalg/Editorial Board 

Jesper Kunuk Egede, Kirsten Henriksen, 

Jens Brønden, Christian Schultz-Lorentzen & 

Aviaq Mørch 

Nutserisut/Oversættelse/Translation 

Maria Holm & Gâbánguaq Johansen 

Ussassaarutit/Annoncer/Advertising 

NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 

Laila Bagge Hansen 

Ilusilersorneqarfia/Grafisk 

tilrettelægning/Layout 

Aviaq Mørch & Tukummeq Møller 

NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 

Naqiterneqarfia/Tryk/Printing 

DataGraf Auning AS 

ISNN 0904-7409 

MIKKELSEN & KO 

Suluk er grønlandsk og betyder »vinge« 

Suluk is the Greenlandic word for »wing« 

Imai 

Qillertuusaq 

– sorsulersimanermik qulaarisoq 2 

Qaasuitsup killeqarfianiit avammut 22 

Qimusseq 40 

Paprikanngersoq 46 

Piffissani 

assigiinngitsuni marlunni inuuneq 54 

Newsletter 60 

Meeqqat quppernerat 66 

Ingerlaviit nunap assingani 72 

Timmisartuutit 73 

Nalorsitsaarineq/Quiz 74 

Indhold 

Dåsen, der afslørede 

at krigen var brudt ud 10 

Ud af Polarcirklen 28 

Hundeslæden 43 

Paprika-freaken 48 

Et liv i hver epoke 56 

Newsletter 60 

Børnesiderne 66 

Rutekort 72 

Flyflåde 73 

Quiz 74 

Contents 

Tin Can Reveals War 14 

Out of the Arctic Circle 32 

The Dog Sled 45 

The Paprika Freak 50 

A Life in Every Era 58 

Newsletter 60 

Children’s pages 66 

Route maps 72 

The fleet 73 

Quiz 74 

Timmisartumut tikilluaritsi 

Pisortaaneq Flemming Knudsen 

timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air 

Greenland-illu timmisartuussinerani 

ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik 

kissaallusi. 

Velkommen om bord 

Administrerende direktør Flemming 

Knudsen byder velkommen om bord 

og ønsker Dem en god og behagelig 

rejse på Air Greenlands rutenet. 

Welcome on board 

General Manager Flemming Knudsen 

bids you welcome on board and hopes 

you have a pleasant journey with Air 

Greenland.

● 

Qillertuusaq 

- sorsulersimanermik qulaarisoq 

Issittumi ilisimasassarsiortartup tusaamasap Knud Rasmussenip ernera, Niels Christian, 

issittumut ilisimasassarsiornermi ataasiarluni peqataavoq. Avannaarsuani Ellesmere Landimilu 

angalanermit filmiliortartup inuusuttup ullorsiutai maannamut tamanut 

saqqummiunneqarsimanngillat. Aanali ilisimatuussutsikkut angalaneq pillugu oqaluttuaq 

»Mannep« inuttut maluginiagaanik eqqarsaatersuutaanillu ilaqartinneqartoq 

Allattoq: Anders Odsbjerg 

Suluk # 02•2004 02

Air Greenland inflight magazine 03 

● Qimuttut 

pinngitsoorneqarsinnaanngitsut 

ilaat. 

● En af de uundværlige hunde. 

● One of the indispensable dogs. 

● Aasarimmi qimusserneq. 

● Slædekørsel om sommeren. 

● Dog sledding in summer. 

● Aattulerpoq. 

● Tøbrud. 

● Thaw.

Thulep avannaatungaani kangerliumaninnguami 

oqquusumi eskimuutoqqat 

nunaqarfissarsisimapput Neqémik taasaminnik. 

»Tusaamasaalluarnera matuma isumannaanneranut 

piniartukkormiut 

qularnaveeqqutigaat«, issittumi ilisimasassarsiortartoq 

Knud Rasmussen allappoq. 

»Pisariaqartitat sumiiffiannit« tassannga 

Knud Rasmussenip Ejnar Mikkelsen 

ujarniarlugu ilisimasassarsiornera 

1. Thule-ekspedition 1912-imi aallartippoq. 

Tamatuma kingorna eqqaaneqaqqinngilaq 

ukiut 27-t qaangiummata ilisimasassarsioriat 

nutaat nunaqarfimmi 

qullersaqarfiliormata: »Den danske 

Thule og Ellesmere Land Ekspedition 

1939-1940« (qallunaat Thulemut Ellesmere 

Landimullu ilisimasassarsiornerat), 

Knud Rasmussenip ningaavanit, misigisassarsiorumatuumit 

piniariamillu iffiortumit 

James van Hauenimit siulersorneqartoq, 

taassumalu inuussutissarsiutigalugu 

suliaa malillugu suliniut atequseqartinneqalertorpoq: 

»Iffiortup ilisimasassarsiornera«. 

Suliassamisut pingaarnertut van 

Hauenip siunniussimavaa Smith Sundip 

– ikerasaap Kalaallit Nunaata Canadallu 

immikkoorutigisaata – ilisimatusarfigiitigalugu 

assiliorlugu misissuinerit Knud 

Rasmussenimit aamma Lauge Kochimit 

aallartinneqarsimasut ingerlateqqinnissaat. 

Magisterit inuusuttut pingasut – 

Johannes Troelsen (ujarassiooq), Islandimiu 

Gudmundur Thorlaksson (naasorsiooq) 

aamma Chr. Vibe (uumasorsiooq) 

– ilisimasassarsiortut siuttuat 

(nunap assiliortutut ilinniarnermini 

naammasseqqammersimasoq) peqatigalugu 

ilisimatoortaapput, tassa nunap 

assiliornerata saniatigut aamma ujarassiuutut, 

naasorsiuutut uumasorsiuutullu 

misissuisussat. 

Suluk # 02•2004 04 

● Nunap assinganik titartagaq Mannemit 

suliarineqarsimasoq. 

● Korttegning udført af Manne. 

● Map made by Manne. 

Qimussersatut aallaaniartitullu eskimuut 

taavanimiut sulisussarsiarineqarput, filmiliortussatullu 

kiisalu »nalinginnarnik 

suliaqartartussatut« van Hauenip sakiatsiani, 

Knud Rasmussenip ernera 20nik 

ukiulik Manne, matumani perngaammik 

angutimi qimussimik angallavigisimasaatigut 

angalasussaq, aallartissimavaa. 

Pissusissamisuuinnartumik siornatigut 

Kalaallit Nunaanneereersimavoq, 

kisiannili nammineq akisussaaffeqarluni 

ilisimasassarsioqataasutuunngitsoq. 

Manne, Niels Christian Rasmussenimik 

ateqavissoq, 2002-mi aasakkut 

USA-mi toquvoq, tassanilu ukiorpassuarni 

TV-iikkut aallakaatitassanik assiliisartutut 

sulisimalluni – ataqqisaalluarluni 

arlaleriarlunilu nersornaaserneqarsimalluni. 

Nukissamik nassaarniarneq 

Toqunerata kingorna Mannep qimatarpassuisa 

akornanni ilaqutaasa van Hauenip 

siulersugaanik ilisimasassarsiornermit 

ullorsiutit kajortissimasut marluk maannamullu 

ilisimaneqanngitsut nassaaraat. 

Allattugaatit, periutsimikkut sammisanillu 

toqqaanikkut angutaata angalanermini 

ullorsiutaanit tusaamasanit »Rejsedagbog«-imit 

1912-imeersunit allaaneruallaanngitsut. 

Angutimi atuakkiaatulli 

Mannep allattugaatai aamma ersitsumik 

pissuseqarnermikkut silatusaartumillu 

isiginnittaaseqarnermikkut »ilisimasassarsiortup 

inuttut pisariitsumik inuuneranik« 

ajunngivissumik aamma eqquipput. 

Ataatamisulli Manne aamma ima 

ilassuteqarsinnaasimagaluarpoq: 

»Taamaattumik pissanganartumik 

aliikkusersorneqarnissaminik ilimasuttoq 

pakatsissaaq. Qanortoq ilaatigooriarlunga 

angalanermik inuuneqarnerup 

anersaava nuannisarfiuneralu ilannguttarsimagilara, 

taamaappammi oqaluttuani 

makkunani siunertaq anguneqarsimassaaq.« 

● Manne Rasmussen Thulemi. 

● Manne Rasmussen i Thule. 

● Manne Rasmussen in Thule. 

Juunip qulingiluaani 1939-mi »Hans 

Egede« Københavnimi Trangravenimiit 

aallarnissamut piareerpoq. Inuusuttorpassuit 

navialiffiusinnaasumik sivisuumik 

angalasussat allat assigalugit asasamik 

inuulluaqqusineq ilungersunarnerpaavoq. 

Periarfissaq kingullerpaaq atorlugu 

toqqagaq »imminut nalunaarutigisimavoq«, 

Mannelu ullorsiutimini siullerpaamik 

allappoq: 

»Trinep tarrinnera umiarsuullu qaani 

kisimiilernera puiguikkiuppara. Maannami 

ilisimasassarsiorneq tamarmi allarluinnarmik 

annerusumillu isumaqalerpoq, 

qanorluunniillu pisoqassagaluarpat 

namminersuutigalugu suliassama siulliup 

aallartinnerani pisimasunut attaveqaatit 

tamarmik kipineqarput. Maanna 

annerusumik minnerusumilluunniit siumut 

isigisinnaassuseqarnikkut – tamannalu 

kingorna paasinarsiumaarpoq – 

marlunnik angutitut sapiissuseqarfiusariaqartunik 

suliassaqalersimavunga. 

Angutitut pingaartillugu.« 

Piniarneq nuannannerillu 

Aallarnermilli nuannaarutiginninni Mannep 

ernummatiminik tamanik puiguutigilertorpaa. 

Kunuunnguup erneratut 

Kalaallit Nunaanni sineriak atuarlugu 

illoqarfinni nunaqarfinnilu ilassilluarneqartaqaaq 

nillerratigineqartarlunilu. 

Ataqqinaatissaanik nerersuarnerit, kaffillernerit 

unnuarsuarmullu qittannerit 

ingerlanneqartarput: 

»Upernavimmi ulloq ataaseq uninngavugut 

Blicher-Nielsenikkunnilu nerersuarluta 

qittassuaarlutalu. Taama 

ataatsikkut qititsiginera qaqutigoortorujussuuvoq. 

Blicher-Nielsenikkut saniatigut 

dr. Bjarnov aamma palasi Rosing, 

siornatigut Ammassalimmiissimasoq, 

aamma isersimapput. Taanna marlunnik 

pinnersunik paneqarpoq, imaluunniit 

eqqornerusumik pinnersorujussuarmik 

paneqarpoq (Margrete) ataatsimillu qit-

● Thulemi juulli. Niuertukkormiut. 

● Jul i Thule. Kolonibestyrerfamilien. 

● Christmas in Thule; the governor’s family. 

● Thulemi radioqarfik. 

● Radiostationen i Thule. 

● Radio transmitter at Thule. 

● Mannep ullorsiutaasa saqqaat. Assiliivik 

Ariflex tunuanilu Uummannap qaqqaa. 

● Forsiden i Mannes dagbog. Ariflex-camera 

og i baggrunden Thulefjeldet. 

● The front page of Manne’s journal; the 

Ariflex camera and the mountain at Thule 

in the background. 


tarilluinnartumik (Louise). Taakku piffissap 

annersaani najorpakka uukapaatitaasutullu 

misigisimananga.« 

Aallaaniarnissaq aamma piffissaqarfigineqarpoq, 

ilisimasassarsiortutullu 

pitsavittut Manne supputaasamik pissarsivoq, 

taamalu aliikkusersuinermut 

nalinginnaasumut tapertaasinnaalerluni: 

»Akuttunngitsumik qasunerujussuaq 

atuuttarpoq, ataasiarlungaluunniilli 

avaanngusunngilanga.« 

Angalaqatigiit juulip naalernerani 

ataatsimooqqilermata, Thulemi niuertukkunni 

Netta aamma Hans Nielsenimi 

nuannannersuarnik nalliuttorsiutigineqartumik, 

ilisimasassarsioriat piffissap 

sivikitsuararsuup ingerlanerani Neqémi 

illuliorput. Angerlarsimaffik kialaartoq 

alianaatsorlu isersimaartarfittalik, sullivittalik 

sinittarfittalillu, minnerunngitsumillu 

iggavittalik atortorissaarluartumik 

kaattunit narrutuunillu atorneqartartumik. 

Kaperlaap nalaani filmiliornissaq 

ajornarmat nerisassiornissaq assiliisumut 

inuusuttumut amerlanertigut isumagisassanngortinneqartarpoq,taassumalu 

suliassaq sungiusimanngisaraluani 

pimoorulluinnarpaa. 

Angutimisulli Manne nerisassanik 

mamarisaqarluartuuvoq tamatumalu 

saniatigut mamartunngersuulluni. Ullormut 

»inuussutissat« – van Hauenip 

ilaatigooriarluni iffiugarisanngisai – kisiannili 

aarrit, puisit nannullu neqaat timmissanik 

tapertalerlugit nerilluarneqartarput 

ajorineqanngivillutik. Ilaatigooriarlunili 

akuttunngitsumillu »mamartunngersoq« 

piumasaqartarpoq. Issinnerani 

sukkulinnik pisariaqartitsineq annertunerusarpoq. 

Ataatami arnaanit, kalaallimit Lyngemi 

palasip nulianit, Manne mamartuliassanut 

ajornaatsunut najoqqutassanik 

arlalissuarnik kingornussisimavoq, najoqqutassat 

Danmarkimit aallannginnermini 

peqqissaarluinnarluni ullorsiutimini 

quppernernut kingullernut allassimasai. 

Najoqqutassat taakku, ilaatigut van 

Hauenip najoqqutassaataanit iluasaarnerusunit 

tapertalerneqartartut, Neqémiut 

»Kaagiliornermi najoqqutassaataanni« 

qitiulluinnalerput, nungullavissorneqartunik. 

Sorsunnerup tarraa 

Neqémili piniagassaqarluartumi inuiaqatigiinnguit 

pilluartut tarramit taallersimaneqartuarput: 

sorsuttoqalernissaata 

siooranartuanit: 

»Radiukkut tyskit tuluilluunniit tusagassiorfiinik 

nassaarsinnaagaangama 

tuparujussuartutut pisarpunga. Saqqummiuttagaat 

sakkortusaqaat, maannakkorpiarlu 

nunatsinni tamatuminnga 

qanoq ilillutik atuisinnaanerat paasisinnaanngilara. 

Nå, tyskit Thulemut pigaluarpata, 

eskimuut tamarmik qularnanngitsumik 

Baffin Landimut nuussapput.« 

Aasaq qaangiuppoq ukiarlunilu – 

ukiarlu qaangiummat ukiorluni. Aallarnissamut 

piffissanngorpoq, Mannelu 

allappoq: 

»Unnuk nalinginnaanerusoq kingulleq 

ataatama ullorsiutaanik »Min rejsedagbog«-imik 

atuarnermut atorpara, 

iluaqutaasinnaammat. Maani ukeereerlunga 

atuagaq taanna allatorluinnaq isigilersimavara.« 

21. marts 1940 ilisimasassarsioriat 

inuit tallimat taakku kalaallinik ingiallorteqarlutik 

Kalaallit Nunaata avannaarsuata 

sineriaatigut ingerlaarlutik aallarput 

»eskimuullu ikaartarfiat« aqqusaarlugu 

Ellesmere Islandiliarlutik, taasanilu kiisami 

ilisimatuutut suliassatik ingerlassinnaalerlugit. 

Atuakkiamini ajunngivissumi 

»Ene ligger Grønland«-imi Chr. 

Vibe allappoq: 

»Anguniakkavut tamaasa anguavut 

suliassatullu pilersaarutigisavut tamaasa 

sukumiisumik ingerlallugit, maajillu 18iani 

Bache Peninsulami peqqumaasivik

Canadamiunit qangali qimanneqarsimasumik 

politeeqarfigisaat tikipparput. 

Tassani qillertuusat ilaanni savimmik 

kigartorlugu eskimuutut allassimasoq 

uissuummissutigaarput: 

»Tyskit neqinik tamanik qallunaanit 

tillipput. Kunngi kisimi sapiissuserussimanngilaq. 

Pisiniarfimmi petruulioqanngilaq.« 

Taamaalillutik ilisimasassarsioriat 

Danmarkimi sorsuttoqalersimaneranik 

nalunaarut siulleq pissarsiaraat. Nalunaarut 

paasinartoq, Thulemit nannunniamit 

inuusuttumit ingerlateqqinneqarsimasoq. 

Neqémut uternerminni Mannep 

pissutsit ima allaaserai: 

Neqemi aqqutissaarunneq 

»Tamatuma kinguneranik suli ukioq 

ataaseq, immaqalu pingasut-sisamat, 

maaneeqqinnissarput naatsorsuutigisariaqassavarput, 

Danmarkimit umiarsuaqarnissaa 

ilimananngimmat – ikioriartorneqassagutta 

tamanna USA-mit Canadamilluunniit 

pisariaqassaaq. Maannakkorpiaq 

Neqémi uninngaannarpugut 

paasisaqarsimanngivilluta maangami 

pinissarput ullunik marlunnik sioqqullugu 

sikuersimavoq, Thulemullu 

attaveqarniarneq ajornarluinnarluni. Nå 

– qanoq iliortariaqassanerluta soorunami 

nalunngipajaarparput: sipaaqqissaartariaqarpugut! 

Taqussavut taamaallaat 

aggust 1940-mut naammattussatut 

naatsorsuussaapput, taamaalilluta 

kaperlalernissaanut neqissarsiorumalluta 

ilungersortariaqassalluta. Qullerput 

petruuliutortoq nuannarisarput soorunami 

pinngitsoortariaqarparput, aamarsuillu 

naammaqqajassanatik – tamannalu 

ajornerpaavoq! Ukiornissaanut nillertumik 

kissarsuuteqarnissaq alianassaaq… 

Taamaattorli suliinnarsinnaassaagut, 

naak siornatigornit atortussakinnerussagaluarluta.« 

Nunaqarfiup »Neqép« pisuussutai 


● Pisanik iluatsitsineq. 

● Heldig fangst. 

● Lucky catch. 

pingaartumik aarrit ilisimasassarsioriat 

annassutigaat – sulinerlu akaareqatigiilluinnarluni 

ingerlaqqippoq. Septembarip 

aqqarngani Mannep ima allannissaanut: 

»Thorlaksson frk. Carlsenimut 

Thulemeersumut katippoq Aasiannilu 

ilinniartitsisutut atorfittaarluni. Umiarsuaq 

maaneereerluni aallaqqereerpoq, 

uangalu maanna Neqémiippunga Vibe 

aamma Troelsen peqatigalugit – James 

angerlamut aallarpoq.« 

James van Hauenip »ilisimasassarsiornerminik 

qimatsinera« tupinnartortaqanngilluinnarpoq, 

taamalumi ilagisaasa 

arlaannaalluunniit misigisimanngilaq. 

Suliassani naammassereersimavai, nunap 

assiliorneq, Kalaallit Nunaannilu 

suliassaarulluni. Allanulli pissutsit allaapput: 

Taakku ingerlaannarnissartik 

kissaatigaat piffissamilu tulliuttumi 

angusarpaalussuaqarlutik. Kaperlannerali 

anigorneqaqqaartariaqarpoq. Pingaartumik 

Mannemut inuusuttumut 

misilittagartuunngitsumut ajornartorsiutaakujuppoq: 

Kiserliorneq 

»25. okt. Ilumummi aput nillillarmat! 

Kiserliornerput aatsaat iluamik misigilerpara 

maannakkutut suliassaarukkatta, 

uffa silarsuaq pisoqarfioqisoq. Taamatut 

aput nakkaajuartillugu ullullu tallisuusillutik 

taartuarsaaleraluttuinnarnerani 

højttalerip killingani issiarusaartilluta, 

avinngarusimanitsinni soriarsinnaanngissuserput 

aatsaat iluamik misigilerparput. 

Apussuaq taama issutigaluni 

qarmatut ungusisimasutut itsillugu avatitsinni 

silarsuaqarnera uppernanngingajappoq, 

radiokkulli tamanna uppernarsarneqarpoq. 

Nipilersorpaluk inimi tusarsaavoq 

tusagassiorfinnut nalunaarutinik ulapippaloqisunik 

kipitinneqartarluni – ila 

ungasissorujussuarmiingaaratta! Piffis- 

sami matumani angerlarserpunga, imaluunniit 

matuma qimannissaanik kissaateqarlunga 

– misigisimavunga 21nik 

ukioqarlunga piffissara maani atulussinnarlugu. 

Imaanngitsoq maani 

inuuneq soqutiginnginnakku, kisianni 

inunnik allanik naapisimaqateqarneq 

maqaasigakku. Tassami Trylle (Troelsen), 

Vibe uangalu immitsinnut ilisarisimasorujussuanngorsimavugut, 

naallu taakkununnga 

attaveqarnera ajunngivikkaluartoq 

uninngasutut malunnartumik misigisimavunga. 

Inuuninni aatsaavissuaq 

kiserliortutut misigisimavunga, aatsaavissuaq 

eqqanni inunnik aatsaat taama 

takorusutsigaanga. Ilimanarpoq tamatuma 

kingorna kisimiikkusuttarnera 

qaangersimassagiga. 

Aamma assortugassaanngitsumik 

suliassarpassuaqarpunga – Trinemut attaveqarnera 

nalorninarpoq – guutit ilisimassavaat 

allakkakka tigujumaarnerai – 

tamatumalu eqqarsaatiginissaanut taama 

piffissaqartiginera pitsaanerulissutaanngilaq. 

Ilinniarneraluunniimmi suli naammassisimanngilara. 

Maani sulinera siunissami 

toqqammavissannik pilersitsiumaartoq 

oqaannassalluni ajornanngeqaaq, 

ukiulli qaammataani takisuuni 

uninngatiinnartariaqarpoq, annertunerusumik 

allaaserisaqarnissannut naammattumik 

tunngavissaqannginnama. 

Naammatsillunga inummik oqaloqateqarnissara 

erinigaara. Pingasuulluta tamatta 

tunuarsimaartorujussuuvugut, 

imaassinnaavorli kaperlaap nalaata sinnera 

naammassigaa. Imaassinnaavoq 

uanga nammineq periarfissaq iluatsillugu 

oqiliallaataasumik oqaaseqartunga, 

arlaannimmi qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq. 

Nalinginnaasumik ikinngutigiinneq 

naammakkunnaarsimavoq.« 

Nanertisimanerli sivikitsuinnaavoq. 

Erininarsinngitsoq tamarmik suliassatik 

nutaamik nukissaqalersimallutik aallutilerpaat. 

Troelsenip ujarassiuutut ilisima-

● Tokumeq - eskimuu ikiorti. 

● Tokumeq – eskimoisk hjælperske. 

● Tokumeq – Eskimo assistant. 

sassarsiornissani angusaqarfiulluartoq 

piareersarpaa. Vibe inuppassuarnit ilisimaneqarunartutut 

Nuummut ingerlavoq, 

tassanilu aviisimi Grønlandspostenimi 

pilersinneqaqqammersumi aaqqissuisutut 

Grønlands Radiomilu sulisutut 

Kalaallit Nunaanni tamanut kiisalu 

landsfogedip aqutsineranut, Finn 

Lyngep »namminersornerunermut misilitsinnertut« 

taasimasaanut, pingaarutilimmik 

naammassisaqarluni. 

Mannep assiliivini atorlugit sulinini 

ingerlateqqippaa ullorsiutiminilu nutaamik 

qulequtsiilluni: Qallunaat uumasunik 

assiliinertalimmik ilisimasassarsiornerat. 

Pissutsini ilungersunarluinnartuni 

akuttunngitsumillu inuunini pilliutigeriaannaallugu 

nannunik, puisinik aavernillu 

filmiliortarpoq. Sapinngisamik pitsaanerpaamik 

angusaqarniarluni ilungersornissani 

suulluunniit tunuarsimaarfiginngilai. 

Ullorsiutiminilu angusani oqaluttuarigaangamigit 

angutimisulli »sapiitsuliorsimanini« 

ersersinniartanngilaa. 

Manne soraarummeerluni misilitsinnermini 

kusanavissumik angusivoq. van 

Hauenip ilisimasassarsiornerani eqqumiitsuliortutut 

namminersuutigalugu 

sulinissamut periarfissinneqarsimavoq, 

inuunerminilu angalanissarsuarmut, 

USA-mi TV-iikkut aallakaatitassanik assiliisartutut 

akuersugaasutut angusarissaarluarfigisartagassaminut,aallartinneqarluni. 

Assit tamarmik Niels Christian »Manne« 

Rasmussenimit assilisaapput ilaqutaasalu 

akuersinerisigut ilanngunneqarlutik. 


● Mannep ullorsiutaani qupperneq. 

● Side i Mannes dagbog. 

● A page in Manne’s journal.

● 

Dåsen, der afslørede 

at krigen var brudt ud 

Den berømte polarforsker Knud Rasmussens søn, Niels Christian, 

deltog i en enkelt ekspedition til Arktis. Den unge filmfotografs 

dagbog fra rejsen i Nordgrønland og Ellesmere Land har hidtil 

aldrig været offentliggjort. Men her er beretningen om den 

videnskabelige ekspedition krydret med »Mannes« personlige 

iagttagelser og reflektioner 

Af Anders Odsbjerg 

I en lille lun vig norden for Thule fandt 

de gamle polareskimoer sig en boplads, 

som de gav navnet Neqé, »Kød«. 

»Den blotte klang rummer hele 

jægerfolkets kaution for, at her er godt 

at være«, skrev polarforskeren Knud 

Rasmussen. 

Fra denne »fornødenhedens oase« 

udgik i 1912 Knud Rasmussens 1. 

Thule-ekspedition i søgen efter den 

savnede Ejnar Mikkelsen. Derefter tavshed 

om stedet indtil en ny ekspedition 

27 år senere opslog sit hovedkvarter på 

bopladsen: »Den danske Thule og 

Ellesmere Land Ekspedition 1939- 

1940« ledet af Knud Rasmussens svigersøn, 

eventyreren og fangstmanden 

bagermester James van Hauen, hvis 

borgerlige erhverv hurtigt gav anledning 

til foretagendets tilnavn: »Bagerekspeditionen«. 

Som hovedopgave havde van 

Hauen sat sig for at fortsætte de af 

Knud Rasmussen og Lauge Koch påbegyndte 

kortlægning-undersøgelser på 

begge sider af Smith Sund – det smalle 

farvand, der højt mod nord adskiller 

Grønland og arktisk Canada. 

Tre unge magistre – Johannes Troelsen 

(geolog), islændingen Gudmundur 

Thorlaksson (botaniker) og Chr. Vibe 

(zoolog) – udgjorde sammen med ekspeditionslederen 

(nyuddannet kartograf) 

det tværvidenskabelige forskerhold, 

der altså foruden kortlægning 

også skulle foretage geologiske, botaniske 

og zoologiske studier. 

Som slædekørere og jægere ansattes 

lokale eskimoer, og som filmfotograf 

og til »forefaldende arbejde« 

havde van Hauen forlods opsendt sin 

svoger, Knud Rasmussens 20-årige søn 

Manne, der her for første gang skulle 

følge i sin berømte fars slædespor. 

Godt nok havde han – i sagens natur – 

tidligere været i Grønland, men aldrig 


som professionel ekspeditionsmand 

med eget ansvarsområde. 

Manne, hvis rigtige navn var Niels 

Christian Rasmussen, døde i sommeren 

2002 i USA, hvor han i en menneskealder 

havde arbejdet som TV-fotograf – højt 

estimeret og flere gange prisbelønnet. 

At finde styrke 

Blandt Mannes mange efterladenskaber 

fandt familien efter hans død to gulnede 

og hidtil ukendte dagbøger fra van 

Hauen-ekspeditionen. Journaler, der i 

stil og emnevalg ikke er ulig faderens 

berømte »Rejsedagbog« fra 1912. Som 

faderens bog rammer også Mannes 

skrifter i deres spontanitet og nøgternhed 

på fremragende måde »det rent 

menneskelige i ekspeditionsmandens 

enkle tilværelse«. Og som faderen 

kunne Manne have tilføjet: 

»Den, der venter at træffe spændende 

underholdning, vil derfor blive 

skuffet. Måtte det blot være lykkedes 

mig nu og da at strejfe rejselivets sjæl 

og festivitas, vil hensigten med disse 

skildringer være nået.« 

Den 9. juni 1939 lå »Hans Egede« 

klar til afsejling fra Trangraven i København. 

Som for så mange andre unge, 

der skal på farefuld langfart, var afskeden 

med kæresten det sværeste. På falderebet 

havde den udkårne »erklæret 

sig«, og Manne gjorde sit første dagbogsnotat: 

»Det øjeblik, efter at Trine var forsvundet 

og jeg stod ganske alene på 

skibsdækket, har brændt sig ind i mig. 

Hele ekspeditionen får jo nu en ganske 

anden og større betydning end før, og 

under alle omstændigheder bliver ved 

starten til mit første selvstændige arbejde 

alle broer med fortiden brudt af. Jeg 

har nu, med mere eller mindre forudseenhed 

– hvad der senere vil opklares 

– indladt mig på to foretagender, som 

● Avortungiaq – eskimoisk syerske. 

● Avortungiaq – Eskimo seamstress. 

● Avortungiaq – eskimuu mersortartoq. 

begge kræver et mandfolk. Med tryk 

på mand.« 

Jagt og fester 

Udfartsglæden fik imidlertid snart 

Manne til at glemme alle sine bekymringer. 

Som søn af Kununguaq blev han 

i by og bygd op langs Grønlands vestkyst 

modtaget med åbne arme og 

endeløs jubel. Ædegilder, kaffemikker 

og natlange dansefester blev afholdt til 

hans ære: 

»I Upernavik lå vi i 1 1 /2 dag og fik 

et gevaldigt danse- og spisemik oppe 

hos Blicher-Nielsen. Så meget har jeg 

sjældent danset på én gang. Der var 

foruden Blicher-Nielsens selv dr. Bjarnov 

og pastor Rosing, som tidligere havde 

været i Ammassalik. Han havde to 

smukke døtre, eller rettere, én meget 

smuk (Margrete) og én, som dansede 

fabelagtig godt (Louise). Dem tilbragte 

jeg det meste af tiden med og følte 

mig ikke snydt.« 

Også jagtudflugter blev der tid til, 

og på god ekspeditionsmandsvis 

anskaffede Manne sig en harmonika, 

så også han kunne bidrage til den 

almindelige underholdning: »Tit var

trætheden overvældende, men ikke et 

øjeblik kedede jeg mig.« 

Efter at ekspeditionen i slutningen 

af juli var blevet forenet, hvilket fejredes 

med drabelige fester hos kolonibestyrerparret 

Netta og Hans Nielsen i Thule, 

opførte medlemmerne på rekordtid et 

ekspeditionshus i Neqé. Et lunt og hyggeligt 

hjem med opholds-, arbejds- og soverum 

og – ikke mindst væsentligt – en veludstyret 

køkkenafdeling til betjening af 

sultne maver og kræsne ganer. Da optagelse 

af film ikke var mulig i mørketiden, 

blev kokketjansen som oftest overladt til 

den unge, fotograf, der gik til den uvante 

opgave med liv og sjæl. 

Som sin far elskede Manne mad og 

var dertil noget af en slikmund. Det daglige 

»brød« - ikke det, van Hauen lejlighedsvis 

bagte - men hvalros-, sæl- og 

bjørnekød suppleret med fugle lagde altid 

en god bund og blev bestemt ikke foragtet 

af nogen. Men nu og da og det var tit 

krævede »den søde tand« sin ret. I kulden 

er behovet for sukkergodt ekstra stort. 

Fra sin farmor, den grønlandskfødte 

præstefrue i Lynge, havde Manne arvet 

en række opskrifter på letfremstillige 

lækkerier, opskrifter, som han omhyg- 


geligt havde indført bagest i sin dagbog 

inden afrejsen fra Danmark. Disse 

opskrifter, undervejs suppleret med van 

Hauens mere professionelle, kom til at 

danne grundstammen i Neqé-boernes 

»Konditorbog«, der virkelig blev slidt 

med helsen. 

Krigens skygge 

En skygge hvilede imidlertid konstant 

over det ellers så lykkelige lille samfund 

i det vildtrige Neqé – truslerne om krig: 

»Når jeg i radioen har held til at 

finde noget tysk eller engelsk presse, 

får jeg nærmest et chok. Der er skrap 

kost, de opvarter med, og i øjeblikket 

forstår jeg ærlig talt ikke, hvordan de 

derhjemme kan holde det ud. Nå, hvis 

tyskerne kommer til Thule, vil alle eskimoerne 

sikkert flytte til Baffin Land.« 

Sommeren blev til efterår – efteråret 

til vinter. Det var tid til opbrud, og 

Manne skrev: 

»Jeg har brugt den sidste forholdsvis 

normale aften til at læse i faders 

»Min rejsedagbog«, hvad der kan være 

gavnligt i vores situation. Hvor jeg dog 

ser den bog i et helt andet lys, efter at 

jeg har tilbragt en vinter her.« 

Den 21. marts 1940 drog de fem ekspeditionsfolk 

med grønlandske ledsagere 

på langfart langs Nordgrønlandskysten 

og over »den eskimoiske bro« til 

Ellesmere Island, hvor de endelig kunne 

gå i gang med at løse deres videnskabelige 

opgaver. I sin fremragende bog 

»Ene ligger Grønland« skrev Chr. Vibe: 

»Vi nåede alle vore mål og gennemførte 

vort planlagte arbejde i alle 

enkeltheder, og den 18. maj nåede vi 

frem til depotet på Bache Peninsula 

med den for længst evakuerede canadiske 

politistation. Her overraskedes vi 

ved på en af pemmikandåserne at 

finde følgende sætninger indridsede 

med en kniv, her gengivet i oversættelse 

fra polareskimoisk: 

»Tyskerne fraraner danskerne alt 

kød. Kongen er den eneste, der ikke 

har tabt modet. Der er ingen petroleum 

i butikken.« 

Sådan fik ekspeditionen den første 

meddelelse om, at der var krig i 

Danmark. En enkel besked, videregivet 

af en ung bjørnejæger fra Thule. 

Hjemkommet til Neqé opridsede 

Manne situationen:

Strandet i Neqé 

»Dette betyder for os, at vi må regne 

med at skulle blive her et år til, muligvis 

endda 3-4 år, da det sikkert er udelukket, 

at der kan komme skib herop hjemmefra 

– skal vi undsættes, må det blive fra 

USA eller Canada. I øjeblikket sidder vi i 

Neqé og ved intet som helst, for isen er 

gået lige netop to dage før vi kom hertil, 

og forbindelse med Thule er ganske 

umulig. Nå – vi ved selvfølgelig nogenlunde, 

hvad vi har at rette os efter: spare, 

spare og spare endnu mere! Vores proviantforråd 

er kun beregnet at skulle 

vare indtil august 1940, så vi må lægge 

os i selen angående at få skaffet kød til 

mørketiden. Vores dejlige petroleumslampe 

må vi naturligvis give afkald på, 

og kullene rækker afgjort heller ikke til 

– det er det værste! Det kan blive hyggeligt 

til vinter med et koldt komfur… 

Arbejde videre kan vi da, om end med 

mere beskedne midler end før.« 

Bopladsen Neqés rige ressourcer på 

først og fremmest hvalros blev ekspeditionens 

redning – og arbejdet fortsatte 

i smuk samdrægtighed. Indtil den 11. 

september, hvor Manne skrev: 

»Thorlaksson er blevet gift med frk. 

Carlsen fra Thule og har fået en lærerstilling 

i Egedesminde. Skibet har været 

her og er forsvundet igen, og jeg sidder 

nu i Neqé sammen med Vibe og Troelsen 

– James er rejst hjem.« 

At James van Hauen »forlod sin 

ekspedition« var der absolut intet 

odiøst i, hvad da heller ingen af medlemmerne 

følte. Han havde gennemført 

sit arbejdsprogram, kortlægningen, og 

havde intet mere at gøre i Grønland. 

For de andre stillede sagen sig anderledes: 

De ønskede at fortsætte og nåede 

i den efterfølgende tid en række resultater. 

Men først skulle mørketiden overstås. 

Specielt for den unge, uprøvede 

Manne var den lidt af et problem: 


Ensomheden 

»25. okt. Kors, hvor vi sidder i den 

kolde sne! Vores ensomhed går først 

rigtig op for mig, når vi som nu ingenting 

har at bestille, mens der sker store 

ting ude i verden. Når vi sådan sidder 

ved højttaleren, mens sneen daler ned i 

én uendelighed, og dagene bliver lange 

og seje i deres skumringsbelysning, 

føler vi for alvor vores afmagt i vores 

afsondrethed. Når snetykningen står 

som en klæg mur omkring os, føles det 

næsten ufatteligt, at der er en verden 

uden for os, men radioen overbeviser 

os om det. 

Musikken strømmer ud i stuen, afvekslende 

med hektiske pressemeddelelser 

– hvor er vi dog langt borte! Jeg 

har hjemvé for tiden, eller ønsker mig i 

hvert fald væk herfra – jeg har en følelse 

af, at jeg spilder min tid heroppe, med 

mine 21 år. Ikke fordi livet her ikke interesserer 

mig, men fordi jeg savner omgang 

med andre mennesker. Trylle (Troelsen), 

Vibe og jeg kender jo unægtelig 

hinanden efterhånden, og selvom jeg 

kommer storartet ud af det med dem 

begge, har jeg en tydelig følelse af, at 

jeg står stille. Det er første gang i mit 

liv, at jeg har følt mig ensom, for første 

gang længes jeg virkelig brændende 

efter at se mennesker omkring mig. 

Det er muligt, at jeg herefter vil være 

kureret for mine eneboertilbøjeligheder. 

Der er unægtelig også mangt og 

meget, jeg skal have udrettet – mit forhold 

til Trine er svævende – guderne 

må vide, om hun nogensinde får mit 

brev – og det bliver ikke bedre af, at 

jeg har så rigelig tid til at tænke på det. 

Og min uddannelse er ikke engang 

afsluttet. Det er let nok sagt, at mit 

arbejde her skal skabe en basis for min 

fremtid, men i de lange vintermåneder 

må det dog under alle omstændigheder 

ligge brak, da jeg ikke har magnium 

● Intet dufter som et lyngbål. 

● Nothing smells like a campfire of heather. 

● Paarnaqutinik ikumatitamit 

tipiginnerusoqanngilaq. 

● Tre unge magistre. Fra venstre Vibe, Thorlaksson 

og Troelsen. 

● Three young Masters of Science – from the left 

Vibe, Thorlakkson and Troelsen. 

● Magisterit inuusuttut pingasut. Saamerlernit 

Vibe, Thorlaksson aamma Troelsen. 

nok til at lave en reportage i større stil. 

Jeg længes efter at tale ud med et 

menneske. Vi er alle tre meget reserverede, 

men det er jo muligt, at mørketiden 

gør resten. Det er muligt, at jeg 

selv ved lejlighed kan få sagt det forløsende 

ord, for noget må der gøres. 

Almindeligt kammeratskab er ikke nok 

mere.« 

Depressionen var dog kun kortvarig. 

Snart tog alle fat på deres opgaver med 

fornyet energi. Troelsen udrustede sin 

egen geologiske ekspedition, der opnåede 

rige resultater. Vibe drog, som 

mange vil vide, til Godthåb, hvor han 

som redaktør af den nyoprettede avis 

Grønlandsposten og som medarbejder i 

Grønlands Radio ydede en betydelig 

indsats for alle i Grønland og for det 

landsfogedstyre, som Finn Lynge har 

betegnet som »generalprøven på 

Hjemmestyret«. 

Manne arbejdede videre med sine 

kameraer og lavede en ny titelside i sin 

dagbog: Den danske Zoofotografiske 

Ekspedition. Under yderst vanskelige 

forhold og ofte med livet som indsats 

filmede han isbjørne, sæler og hvalrosser. 

Ingen anstrengelser skyede han for 

at opnå det bedst mulige resultat. Og 

som sin far underspillede han altid sin 

»helterolle«, når han i dagbogen berettede 

om tildragelserne. 

Manne bestod sin svendeprøve med 

glans. van Hauens ekspedition havde 

givet ham den første mulighed for selvstændigt 

kunstnerisk arbejde, sendt 

ham ud på den livsrejse, på hvilken han 

skulle komme til at fejre så store triumfer 

som anerkendt TV-fotograf i USA. 

Alle billeder er optaget af Niels Christian »Manne« 

Rasmussen og gengivet med tilladelse fra familien.

Air Greenland inflight magazine 13

● 

Tin Can Reveals War 

The famous arctic explorer Knud Rasmusssen’s son, Niels 

Christian (aka Manne) took part in just one expedition to 

the Arctic. The young film photographer’s journal from the 

journey in North Greenland and Ellesmere Land has never 

before been published. But here is the story of that scientific 

expedition, liberally spiced with »Manne’s« personal 

observations and reflections 

By Anders Odsbjerg 

In a small, warm bay north of Thule, 

the old polar Eskimos built themselves 

a settlement which they called »Neqé« 

– »Meat«. 

»The ring of the name alone embraces 

the hunting people’s wholehearted 

guarantee that this is a good 

place to be«, wrote arctic explorer 

Knud Rasmussen. 

This »haven of life’s necessities« 

was the starting point for Knud Rasmussen’s 

1st Thule Expedition, which 


set out in search of the missing Ejnar 

Mikkelsen in 1912. Not a word was 

heard about the place until, 27 years 

later, a new expedition made its headquarters 

at the settlement: »The Danish 

Thule and Ellesmere Land Expedition 

1939-1940«, led by Knud Rasmussen’s 

son in law, the adventurer and hunter, 

master baker James van Hauen, whose 

civilian job gave the undertaking the 

nickname: »The Baker’s Expedition«. 

van Hauen’s main objective for the 

expedition was to continue Knud Rasmussen 

and Lauge Koch’s survey work 

on both sides of Smith Sound – the 

narrow stretch of water high to the 

north that divides Greenland from 

arctic Canada. 

Three young Masters of Science – 

Johannes Troelsen (geologist), Icelander 

Gudmundur Thorlaksson (botanist) and 

Chr. Vibe (zoologist) – together with 

the leader of the expedition (a newlyqualified 

cartographer) comprised the

● One week’s ration of tobacco. 

● Tupa sapaatip akunnera naammatsillugu 

pigineqassaaq. 

● Tobakken skal vare i en uge. 

● The last winter. 

● Ukiineq kingulleq. 

● Den sidste vinter. 

multi-disciplinary scientific team that, in 

addition to mapping, was also to undertake 

geological, botanical and zoological 

studies. 

Local Eskimos were hired to be sled 

drivers and hunters. Van Hauen had 

chosen his brother-in-law Knud Rasmussen’s 

20 year-old son Manne to be photographer 

and odd-job man for the expedition. 

Manne had been sent out in 

advance and was now for the first time 

to follow in his famous father’s sled 

tracks. He had obviously been in Greenland 

before, but never in the capacity 

of professional member of an expedition 

with his own field of responsibility. 

Manne, whose real name was Niels 

Christian Rasmussen, died in the summer 

of 2002 in the USA, where he had 

spent a lifetime working as a TV photographer 

– highly estimated and winner 

of many awards. 

To find strength 

After he died, the family found two 

yellowed and hitherto unknown journals 

from the van Hauen expedition 

among the many things Manne left 

behind. The style and content of the 

journals are similar to his father’s famous 

»Travel Journal« from 1912. Just 

as in his father’s book, Manne’s spontaneous 

and sober writing captures 

wonderfully »the simple life of an expedition 

member from a human perspective«. 

And like his father, Manne could 

have added: 

»He, who expects to meet exciting 

adventures, would therefore be disappointed. 

If I only can succeed occasionally 

in providing a glimpse of the soul 

and festivity of travelling life, I will have 

achieved the object of my writing«. 

On June 9th, 1939, the »Hans 

Egede« was ready to set sail from Tranegraven 

in Copenhagen. Like most young 


people who are about to set out on a 

long, dangerous voyage the hardest 

part was saying goodbye to a sweetheart. 

At the last minute, the object of 

his love had declared herself and Manne 

made the first entry in his journal: 

»The moment, just after Trine disappeared 

and I was left standing quite 

alone on the deck, has burned itself 

into my memory. The whole expedition 

has now acquired quite a different and 

more significant meaning than before 

and in any case, it is the start of my 

first independent work. All bridges to 

the past are gone. From now on I have, 

with more or less foresight – this will 

be proved later – started out on two 

ventures which will both take their 

man. With the emphasis on man.« 

Hunting and parties 

However, the excitement of travelling 

soon made Manne forget all his worries. 

As son of Kunuunnguaq he was 

received with open arms and endless 

jubilation in towns and settlements 

along the west coast of Greenland. 

Feasts, coffee socials and all-night 

dances were held in his honour: 

»We stayed in Upernavik for one and 

a half days and were given a tremendous 

coffee and dance social at the 

Blicher-Nielsens. I have seldom danced 

so much at one time. Apart from the 

Blicher-Nielsens, Dr. Bjarnov and Pastor 

Rosing, who had previously been in 

Ammassalik, were also there. He had 

two beautiful daughters, or rather one 

who was very beautiful (Margrete) and 

one who was an incredible dancer 

(Louise). I spent most of my time with 

them and this I do not regret.« 

There was time to go on hunting 

trips and in the manner of a good 

expedition member, Manne acquired an 

accordion so that he too could contrib- 

ute to the general entertainment: »I 

was often exhausted, but I was never 

bored.« 

After the members of the expedition 

were united at the end of July - an 

event which was celebrated with stupendous 

parties held by the colonial 

governor Hans Nielsen and his wife 

Netta in Thule - they built an expedition 

hut in Neqé in record time. It was a 

warm and cosy home with living room, 

study and bedrooms and – not of least 

importance – a well-equipped kitchen 

to satisfy empty stomachs and choosy 

palates. Since filming was impossible in 

the winter darkness, kitchen duties 

were usually left to the young photographer, 

who devoted himself to the 

unaccustomed task with heart and soul. 

Just like his father, Manne loved 

food and he also had a sweet tooth. 

The daily »bread« – not what van 

Hauen occasionally baked – but walrus, 

seal and bear meat supplemented with 

fowl was always substantial and well 

appreciated by all. But now and again 

the »sweet tooth« had to be satisfied. 

The need for sugar was exceptionally 

great in the cold. 

Manne had inherited a series of 

recipes for easily made sweetmeats 

from his grandmother, the Greenlandborn 

clergyman’s wife in Lynge, which 

he had carefully copied into his journal 

before leaving Denmark. The recipes, 

supplemented with van Hauen’s professional 

recipes, formed the foundation 

of the Neqé inhabitants’ ‘sweet cookbook’, 

which was gradually worn to 

shreds with use. 

The shadow of war 

Meanwhile, there was a constant shadow 

hanging over the otherwise happy 

little community in the game-rich Neqé: 

the threat of war.

»When I am lucky enough to find some 

German or English news on the radio, I 

am quite shocked. They dish up some 

very heavy stuff and at the moment I 

don’t know how the people back home 

can stand it. Anyway, if the Germans 

come to Thule, all the Eskimos will probably 

move to Baffin Land.« 

Summer drew into autumn 

– autumn to winter. It was time to 

leave and Manne wrote: 

»I have spent the last comparatively 

normal evening reading my father’s ‘My 

Travel Journal’, which can be useful in 

our situation. How I see this book in a 

different light, now I have spent one 

winter here.« 

On March 21st, 1940 the five members 

of the expedition and their Greenlandic 

companions started out on their 

long journey along the coast of North 

Greenland and across the »Eskimo 

bridge« to Ellesmere Island, where they 

could finally begin their scientific research. 

Chr. Vibe wrote in his excellent 

book »Solitary Greenland«: 

»We achieved all our goals and carried 

out the research we had planned 

in every detail. On May 18th we 

reached the depot on Bache Peninsula 

with its long-since evacuated Canadian 

police station. We were surprised to 

find the following sentences (here 

translated from the polar Eskimo) 

scratched onto one of the tin cans of 

pemmican with a knife: 

»The Germans are stealing all the 

meat from the Danes. The king is the 

only one who has not lost hope. There 

is no more oil in the store.« 

This is how the expedition found 

out that Denmark was at war. A single 

message passed on by a young bear 

hunter from Thule. When they arrived 

back in Neqé, Manne summed up the 

situation: 


● ● ● Thule 1939. 

Stranded in Neqé 

»This means that we must expect to 

stay here for another year, perhaps 

even 3-4 years since it is probably 

impossible for a ship from home to get 

up here – if rescue comes, it must be 

from the USA or Canada. For the time 

being, we are just sitting in Neqé and 

we have no information at all because 

the ice melted just two days before we 

arrived and it is impossible to get to 

Thule. Well – we know to a certain 

extent what we have to do: save, save 

and save even more! Our supplies were 

only meant to last until August 1940 so 

we will have to make an effort to get 

meat to last us through the dark winter 

months. Naturally, we will have to do 

without our wonderful oil lamp and 

there is definitely not enough coal – 

that is the worst of it! A cold stove is 

just great in winter! But we can still 

work, although our resources will be 

more modest than before.« 

Neqé’s rich reserves of primarily walrus 

were the salvation of the expedition 

– and the work continued in perfect 

harmony. Until September 11th, when 

Manne wrote: 

»Thorlaksson has married Miss 

Carlsen from Thule and has taken a 

teaching post in Egedesminde. The ship 

has been here and has gone again and 

I am now sitting in Neqé with Vibe and 

Troelsen – James has gone home.« 

There was absolutely nothing reprehensible 

about James van Hauen »leaving 

his expedition« and none of the 

others felt this way. He had fulfilled his 

work programme – the survey – and 

there was nothing more for him to do 

in Greenland. It was different for the 

others: they wanted to continue and 

they subsequently achieved a series of 

results. But first they had to get 

through the dark winter months. This 

● Vibe at the work table in Neqé. 

● Vibe Neqémi sullivimmini. 

● Vibe ved arbejdsbordet i Neqé. 

was a problem, particularly for the 

young, untried Manne: 

Loneliness 

»October 25th. My God, are we out in 

the cold snow! Only now, when we 

have nothing to do, have I become 

aware of our loneliness, cut off from 

great things going on in the rest of the 

world. When we sit by the loudspeaker, 

with the snow falling interminably and 

the days growing longer and tougher 

in the dim twilight, we really feel futile 

in our isolation. When the falling snow 

closes in around us like a sticky wall, it 

seems impossible that there is a world 

outside, but the radio convinces us. 

The music fills the room, interrupted 

by hectic news bulletins – how far 

away from it all we are! I feel homesick 

for a time, or at least I want to get 

away from here – I have a feeling that I

am wasting my time up here, with my 

21 years. It is not that life up here does 

not interest me, but because I miss 

being with other people. Trylle 

(Troelsen), Vibe and I certainly know 

each other by now and although I get 

on very well with them both, I have the 

feeling that I am standing still. This is 

the first time in my life that I have felt 

lonely. For the first time I have a desperate 

longing to be amidst other people. 

Perhaps I have been cured of my reclusive 

tendencies. 

There are definitely a lot of things I 

need to get done – my relationship to 

Trine is unresolved – God knows if she 

ever gets my letter – and having so 

much spare time to think about it does 

not help either. And I have not finished 

my education. It is easy enough to say 

that my work here is providing me with 

a foundation for my future, but I am 


idle during the winter months anyway, 

because I do not have enough magnesium 

for lengthy reports. I long to be 

able to say what I want to another person. 

We are all three very reserved, but 

perhaps the winter darkness will do the 

rest. It is possible that I myself will say 

the words of release at some point, for 

something must be done. Ordinary 

companionship is no longer enough.« 

However, the depression was shortlived. 

Soon, everybody took up their 

work with renewed energy. Troelsen 

equipped his geological expedition and 

subsequently achieved fine results. As 

many people know, Vibe went to 

Godthåb where, as editor of the newly 

established newspaper »Grønlandsposten« 

and through his work for 

Greenland’s Radio he made a valuable 

contribution to everyone in Greenland 

and to the provisional government, 

which Finn Lynge called the »rehearsal« 

for Home Rule. 

Manne went on working with his 

cameras and made a new title page in 

his journal: The Danish Zoo-photographic 

Expedition. Under extremely difficult 

conditions and often risking his 

life, he filmed polar bears, seals and 

walrus. He spared no pains to get the 

best possible results. And like his father, 

he always played down his »heroics« 

when he wrote about the events in his 

journal. 

Manne passed his test with flying 

colours. van Hauen’s expedition had 

given him his first opportunity to do 

independent artistic work. The journey 

of a lifetime made it possible for him to 

celebrate great triumphs as an acclaimed 

TV photographer in the USA.

Books about Greenland 

and the Arctic 

Box 1009, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 1737, Fax. +299 32 2444 

e-mail: atuagkat@greennet.gl 

Homepages: //www.atuagkat.gl 

Kinguaariit nikinnerat 

Nalornivit? Siunnersorneqarit... 

Generationsskifte 

Er du i tvivl? Få rådgivning... 


Aallarnisaasunut suliffinnullu 

pioreersunut siunnersuineq. 

Rådgivning til iværksættere 

og eksisterende virksomheder. 

www.sulisa.gl · tlf. 81 23 00 

nissik@ag.gl 

Maniitsoq 

- Pinngortitami Takusassarsiorneq 

- Vildmarksoplevelser for enhver smag 

- Wilderness adventure for Everybody 

Tikilluarit - Velkommen - Welcome 

MANIITSUP KOMMUNEA 

BOX 100 • DK 3912 MANIITSOQ 

TLF +299 81 32 77 

FAX +299 81 38 77 

e-mail: mankom@mankom.ki.gl 

MANIITSOQ TOURIST OFFICE 

BOX 318 • DK 3912 MANIITSOQ 

TLF +299 81 31 00 

FAX +299 81 39 05 

e-mail: mantour@greennet.gl 

www.greenland-guide.gl/maniitsoq-tourist

Snuden i sporet... 

At finde nye veje og nye løsninger. Det er hverdagen hos Arctic Import og har været det i 25 år. For os er det vigtigt, at vores 

kunder overalt i Grønland har tillid til, at vi arbejder på at finde den bedste løsning. Og når målet - i et fælles samarbejde. 

Hos Arctic Import tager vi udgangspunkt i kundens behov og målretter vores indsats herefter. Vi vil gerne være endnu bedre 

til det vi i forvejen er gode til - samhandel og samarbejde med det grønlandske erhvervsliv. Det skal være let at være kunde 

hos Arctic Import. Derfor udvikler vi løbende systemer og procedurer, som sikrer kunden en nem, hurtig, overskuelig og 

sikker samhandel. Så fortæl os om dit behov. Så stikker vi snuden i sporet og tænker fremad til gavn for din virksomhed. 

Vores vision er at være den altid foretrukne samarbejdspartner for vores kunder i Grønland. Den forventning kan du have 

til Arctic Import - også de næste 25 år. Tak for et dejligt jubilæumsår i 2003! 

Vinderen... 

... af vores jubilæumskonkurrence 

og en påskerejse for 2 blev 

Birthe Møller, Maniitsoq 

www.arcticimport.gl

GRØNLAND ER O 

HOTEL ARCTIC, ILULISSAT - ØNSKER HERMED DET KONGELIGE 

WWW.HOTEL-ARCTIC.GL 

Ilulissat

GSÅ ET EVENTYR 

BRUDEPAR EN VARM OG VELLYKKET GRØNLANDSOPLEVELSE

● 

Qaasuitsup killeqarfianiit avammut 

Kalaallit Nunaat nipilersoqatigiippassuit nuutinillu saqqummersitarpassuit saniatigut aamma rockimik 

popimillu nipilersortartunik sikkerartunik pilersitsiffiusutut ilisimaneqarpoq. Maanna kalaallit 

nipilersortartut alloriaqqipput: nunarsuaq angorusulerpaat 

Allattoq: Aviaaja Kielsen 

Kalaallit Nunaanni nutaaliaasunik nipilersortarneq 

tamannguat ingerlanneqarpoq, 

tamaanimi nipilersortartut erinarsortartullu 

siumukapiloortut kinguaariit 

nutaat 1970-ikkunni siuttuusunit 

soorlu rockimik nipilersoqatigiinnit politikkimut 

tunngasunik appisimaartartunit 

Sumekkunnit popimillu erinarsortartumit 

Rasmus Lyberthimit nipilersornikkut 

kingornussarsiat qangaammalli 

ingerlateqqereerpaat. Nipilersortartut 

tusaamasat 1980-ikkunni 1990-ikkunnilu 

qiimmaallannartumik ilaatigut makkunannga 

malinneqartut: Zikaza, G-60, 

Inua, Ole Kristiansen, hip hopertartut 

Nuuk Posse, technortartut Nano Disco, 


heavy metalertartut Siissisoq minnerunngitsumillu 

kingulliit nunatsinni inuusuit 

nipilersortartui Chilly Friday, 2000-imi 

saqqummersut. 

Aap, nipilersornermik ingerlatalippassuupput. 

Takorluukkat inuusuttuaqqat 

inaanni guitariliinnarluni misilittarneqartanngillat. 

Takorluukkat nuutinik 

saqqummersitsinernut tusarnaartitsinernullu 

nuunneqartarput. Tassungalu killiinnartanngillat. 

Siusinnerusunut sanilliullutik 

takorluukkat annertunerujartuinnartumik 

nunanut allanut sammitinneqartalerput 

– imaluunniit eqqornerusumik 

nunat tamat akornanni tusaamasanngornissamik, 

qaasuitsup killeqarfia 

AG 

qimallugu nipilersoqatigiit erinarsoqatigiillu 

nunarsuarmi sumi tamaani nuannarineqarnerpaanut 

ilanngussutigisaannik. 

Tamanna aamma atuuppoq kalaallimut 

erinarsullaqqissumut Angu Motzfeldtimut, 

taassumalu musikvideoliaa 

»Red Lights« nunani allani tv-qarfinni 

takutinneqareersimalerpoq. Taanna 

Simon Lynge, nunarsuarmi sumiiffinni 

assigiinngitsuni tusarnaartitsisimasoq, 

peqatigalugu inuusuttut nipilersortartut 

nunani allani misileerusuttut sallersaasa 

ilaattut isigineqarpoq. Periarfissamik 

tamatuminnga upperinnilluinnartut ilaat 

tassaavoq aqutsisoq Ejvind Elsner, Atlantic 

Musicimik piginnittoq, nunallu 

● Qatanngutigiit Uldumikkut DDR-imeersut 

KODA-p ataqqinaammik nersornaasiuttagaanik 

tunineqarput, Juaaka Lyberth aqutsisoralugu. 

● Brødrene Uldum fra gruppen DDR modtager 

KODA’s ærespris, hvor Juaaka Lyberth står som 

vært. 

● The Uldum brothers from the group DDR 

receives Koda’s honour award; Juaaka Lyberth 

hosted the ceremony.

● 20-nik ukiulik Tupaarnaq Mathæussen Nuummi 

Atlantic Studiomi immiussisoq. 

● Den 20-årige Tupaarnaq Mathæussen i gang 

med at indspille i Atlantic Studio i Nuuk. 

● 20-year old Tupaarnaq Mathæussen busy 

recording at Atlantic Studio in Nuuk. 

tamat akornanni periarfissanik eqqumaffiginnilluartoq. 

Taanna Angu Motzfeldtip 

nipilersornikkut ingerlallualernissaanut 

ikinngitsunik aningaasaliisimavoq 

tamatumunngalu nassuiaatit ilaannik 

oqaaseqarluni Angup cd-liaata siulliup 

tuluttuup »Angu«-p siorna decembarimi 

saqqummersinneqarneranut atatillugu 

oqalugiarnermini. 

- Kalaallit nipilersortartut unneqqarissuupput 

allallu piginngisaannik inuttut 

malunnaateqarlutik, Elsner pisariitsunik 

saqqummiussilluni oqarpoq. 

Tusaamasanngoriaannaat 

Malunnavissumik piginnaaneqarluartoq 

alla tassaavoq 20-nik ukiulik Tupaarnaq 

Mathæussen, »Illit« qulequtsiullugu 

perngaammik saqqummersitsisoq nunanilu 

allani nittarsaanneqartussat sallersarisaagaluat. 

Cd-liaatali immiunneqarnerani 

Angu Motzfeldt immiusseqataavoq 

– taannalu tassanngaannaq 

eqqumaffigineqalerpoq. 

- Angu tuluttuunik taalliaateqareerpoq, 

taamaattumillu erinarsugaasa siul- 


● Kalaallit rappimik/hiphoppimik nipilersortartut 

»Prussic« 2003-mi novembarimi saqqummerput. 

Nipilersoqatigiit inuusuttut pingasut Kalaallit 

Nunaanni nutaaliaasumi inuttut ajornartorsiutinik 

ersersitsipput. 

● Det grønlandske rap/hiphop-band »Prussic« 

udsendte debutalbum i november 2003. Gruppen 

bestående af tre gutter fremhæver sociale 

problemer, der afspejler det moderne Grønland. 

● Greenlandic rap/hip hop band »Prussic« made 

their debut in November 2003. The three-man 

band calls attention to the social issues reflected in 

modern Greenland. 

AG

liullugit immiunnissaat pissusissamisoorsimavoq, 

immiussisoq teknikerilu Mik 

Christensen Atlantic Studiomeersoq 

oqaluttuarpoq, taamaalillunilu nunani 

allani iluatsitsinissamut piumasaqaatit 

aalajangiisuulluinnartut oqaasertalerlugit: 

taallat paasineqarsinnaasariaqarput. 

Taamaalillunili Tupaarnaq Mathæussen 

unitsiinnarneqanngilaq. Akerlianik. 

Angu Motzfeldtip nuusiaata pisiniarfinni 

pisiarineqarsinnaalerneraniit ullut 14it 

qaangiummata nuusiani »Illit« saqqummersippaa. 

- Tusaamasani silarsuarmut nittarsaanneqartussani 

tulliussaaq. Erinarsornikkut 

atituumik piginnaaneqarpoq, 

taamaattumillu angusarissaarnissamut 

tamanik periarfissaqarluni. Kisianni taallat 

inunnit Kalaallit Nunaata avataaniittunit 

paasineqarsinnaanissaat pisariaqarpoq. 

Taamaattumik saqqummersitassaa 

tulleq, apriilimi saqqummersinneqartussat 

naatsorsuutigineqartoq, tuluttuujussaaq, 

Ejvind Elsner oqarpoq, Tupaarnallu 

piginnaaneri inuttullu malunnaatai nassuiaramigit 

nangaarianngilluinnarluni: 


- Diva kalaallisut oqaasertaqartinneqassappat, 

tassaasariaqarpq Tupaarnaq. 

Julie sunniutaalu 

Nipilersornikkut soqutiginaatilinnut 

soorunami kalaaleq erinarsortartoq Julie 

Berthelsen, siorna tv-kkut aallakaatitassiami 

»Popstars«-imi – tv-kkut aallakaatitassiani 

najoqqutatut nunani arlalissuarni 

allani aamma ilisimaneqartumi 

– normu 2-nngornermi kingorna siorna 

cd-liaminik »Home«-mik saqqummersitsisoq. 

Nuusiaa Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu 

tunisaallualerpoq. Nipilersornikkut 

piginnaaneqarluartutut kalaallit 

nipilersortartuisa isiginiarneqalernissaannut 

sunniuteqaqataavoq takorluukkanillu 

isumalluarpaluttunik uummarissaaqataalluni. 

Julie Berthelsen Kalaallit 

Nunaanni tusaamasaareerpoq, tv-kkulli 

aallakaatitassiaq aqqutigalugu sungiusartuarnikkut 

angusat annertunerusarnerat 

takutillugu. 

Avammut saqqummersitsivik taamaattoq 

ikittuinnaat naatsorsuutigisinnaavaat. 

Kisianni periarfissanik upperin- 

● Angu Motzfeldtip cd-liaa siulleq »Angu« 2003mi 

decembarip aallartinnerani saqqummerpoq. 

● Angu Motzfeldts første cd »Angu« udkom i 

starten af december 2003. 

● Angu Motzfeldt’s first CD »Angu« was released 

at the beginning of December 2003. 

ninneq eqiasuinnerlu pisinnaasut killerpassuinik 

nuutsitsisinnaapput. Imaluunniit 

Chilly Fridayimi tumerparpaartartup, 

Alex Andersenip, nipilersoqatigiit nunani 

tamani nipilersornikkut periarfissanik 

misiliinissamut neriuutaat pineqartillugit 

oqarneratut: 

- Nipilersoqatigiit upperaakka nalunngilaralu 

maannamut killiffitsinnit 

angusaqarnerujussuusinnaalluta, tumerparpaartoq 

Chilly Fridayimilu nipilersoqatini 

peqatigalugit nipilersoqatigiit 

pingajussaanik cd-liornissaat pillugu Atlantic 

Musicimut isumaqatigiissuteqarsimasoq 

oqarpoq. 

Teknikeri immiussisartorlu Mik 

Christensen ima ilassuteqarpoq: 

- Julie Berthelsen nuusiaminik 

»Home«-mik saqqummersitsigami tusaamasaareerpoq. 

Chilly Fridayikkut 

ingerlariaqqinniarlutik sungiusarneruinnassapput. 

Nipilersornerup silarsuaa 

piumasaqarfiusorujussuuvoq, aamma 

tusarnaartitsinermi qanoq periaaseqarnissaq 

pineqartillugu. Inuit aliikkusersorneqarusupput.

● Mik Christensen, Simon Uldum DDR-imeersoq 

kiisalu erinarsortartoq inuusuttunnguaq Tupaarnaq 

Mathæussen qiimmisaartut. 

● En god stemning mellem Mik Christensen, 

Simon Uldum fra DDR og den unge sangerinde 

Tupaarnaq Mathæussen. 

● There is a good atmosphere between Mik 

Christensen, Simon Uldum from DDR and the 

young singer Tupaarnaq Mathæussen. 


AG 

● Erinarsortartoq Julie Berthelsen Popstars 

aqqutigalugu tusaamasanngortoq. 

● Sangerinden Julie Berthelsen, der brød gennem 

lydmuren i Popstars. 

● Singer Julie Berthelsen who got her 

breakthrough in Popstars. 

AG

Oqaatsit kulturilu 

Kalaallilli oqaasii tunullugit nunani 

tamani tusaamasaalerniarnissaq tamanit 

assigiimmik nuannaartunartinneqanngilaq. 

2002-mi rockimik nipilersortartut 

DDR (Disko Demokratic 

Republic) Qeqertarsuarmeersut nuusiaqqaartik 

»Siulleq« saqqummersippaat. 

Nipilersoqatigiinni inuttaapput qatanngutigiit 

Uldumikkut, Ib, Anda aamma 

Simon kiisalu tumerparpaartuat Martin 

Zinch, taakkulu siorna novembarimi 

Kodap Ataqqinaammik nersornaasiuttagaanik 

piumaneqarluartumik akissarsisinneqarput. 

Nipituumik nersualaarineq, 

Danmarkimi sumiiffippassuarni 

Savalimmiunilu eqqumaffigineqarnermik 

kinguneqarsimasoq. Allaammi 

Europap avannaani musikfestivalit 

annersaat »Roskilde Festivalen« ukioq 

manna juunimi festivaleqarnissaanut 

nipilersoqatigiit tusarnaartitsinissaanut 

soqutiginninnermik ersersitsisimavoq. 

Tassanngaanniilli taallat kalaallisuut 

tuluttuunik taarsernissaannut nunarsu- 


armilu periuserineqartunut malinnaanissamut 

alloriarnerussaaq. Nammineq 

oqaaserisat, uummatip tillernera malillugu 

ersersinneqaannartanngitsut, kisiannili 

aamma kalaallit kulturiannik napatitsisuusut 

taamalu nipilersortartuinnaanngitsunuterinarsortartuinnaanngitsunullu 

pingaaruteqaqisut, tunuinnaruminaapput. 

- Nammineq oqaatsivut atorusunneruavut. 

Maannakkorpiaq takorluukkatta 

annersaat tassaavoq Avannaani Tunumilu 

tusarnaartitsinissaq, qatanngutigiit 

Uldumikkut angajullersaat, 27-nik ukiulik 

Simon, oqaluttuarpoq, taamaattorli 

cd-mik tuluttuumik saqqummersitsinissaq 

tunuartivissornagu. 

- Soorunami nunarsuarmi tusarnaartitsiartorsinnaanermik 

arlaatigut takorluugaqarpugut. 

Cd-liassattalu tulliata 

tuluttuujunissaa aamma oqaluuserisimavarput. 

Kisianni suli inaarutaasumik 

isumminngilagut, Simon Uldum, nipilersoqatimi 

sinneri ilagalugit upernaap 

ingerlanerani immiussisussaq, oqarpoq. 

LIL-FOTO 

● Chilly Friday novembarimi 2003-mi Katuami 

Crossroadsimik tusarnaartitsinermi. 

● Chilly Friday under Crossroads-koncerten i 

Kulturhuset Katuaq november 2003. 

● Chilly Friday during the Crossroads concert in 

Katuaq in November 2003. 

Rap aamma Katuaq 

Kisianni pop aamma rock qanganisaanerusut 

sulili ineriartortut ilutigalugit 

kalaallit nipilersortartut hip hopimik 

aamma rappimik nipilersortarnerminni 

nammineq periutsitsik atorlugit siuarsimalluarput. 

Nipilersoriaaseq naluneqanngitsutut 

USA-mi qernertormiut najugaqarfiinit, 

pinerlunniartartut sorsuuttarnerisa, 

ikiaroornartut, piitsuussutsip 

nakkaassimanerullu millionilippassuarnit 

atorneqarfigisaannit, pilerfeqartoq. 

Kalaallit rappertartut tassaapput Nuuk 

Posse, Prussic kiisalu nipilersoqatigiit 

Sisimiuneersut nutaat Lucas. Amerikami 

taamatut nipilersortartut assigalugit 

taalliaminni kalaallisuuni pissusiviusut 

inuusuttunit ulluinnarni misigineqartartut 

– minnerunngitsumik illoqarfissuarmi 

inuuneq ersersittarpaat. 

Kulturikkut illorsuaq Katuaq 

Nuummiittoq kalaallit nipilersortarneranni 

pissusissamisoortumik qitiusumik 

inissisimaffeqarpoq. Kalaallit Nunaanni 

illoqarfittut pingaarnersaanini malillugu

● DDR-ikkut (Disko Demokratic Republic) 

saqqummersitaqqaavat »Siulleq«, 2002-p ukiaani 

saqqummersinneqartoq. 

● DDRs (Disko Demokratic Republic) første album 

»Siulleq« der udkom i efteråret 2002. 

● DDR’s (Disko Demokratic Republic) first album 

»Siulleq« which was released in the autumn of 2002. 


maani nipilersoqatigiit tusarnaarianut 

amerlanerpaanut annguttarput tamatumalu 

peqatigisaanik tusagassiorfinnit 

eqqumaffigineqartarlutik. Kisianni Katuap 

pisortaa Juaaka Lyberth, nipilersortartutoqaasoq, 

kalaallit nipilersortartut 

nunani allani periarfissaannik aamma 

eqqumaffiginnippoq. Ukiuni arlaqalersuni 

Kalaallit Nunaanni avataanilu nipilersortartut 

akornanni attaveqaatinik 

pilersitsiniarluni sulisimavoq. Tamatumani 

allaffissornikut suliassanik kulturikkut 

illorsuaq isumaginnittarpoq, tusarnaartitsiartoqattaarluni 

angalanernik 

aaqqissuussisarluni, aningaasaliisussarsiortarluni 

nunanilu allani tusarnaartitsinissamut 

periarfissamik misissuisarluni. 

- Ukiunut tulliuttunut annertuumik 

isumalluarpugut. Kalaallit erinarsortartut 

nunani allani tusarnaartitsinissaannik 

aaqqissuussiniarluta aallartikannerpugut. 

Kisianni tamanna suli pilersaarusiornermiimmat, 

annertunerusumik 

oqaaseqarfigerusunngilara, Juaaka 

Lyberth oqarpoq.

● 

Ud af polarcirklen 

Grønland er med sin livskraftige underskov af bands 

og pladeudgivelser kendt for at skabe et blomstrende 

rock- og popmiljø. Nu går unge grønlandske musikere 

stålsat et skridt videre: De vil erobre verdenen 

Af Aviaaja Kielsen 

Der er tryk på den moderne musik i 

Grønland, hvor en ny generation af 

fremadstormende musikere og sangere 

for længst har løftet den musikalske arv 

efter 1970’ernes pionerer som det politiske 

rockband Sume og popmusikeren 

Rasmus Lyberth. Musikalske ikoner der i 

1980- og 1990’erne fik et opløftende 

følgeskab af blandt andre Zikaza, G-60, 

Inua, Ole Kristiansen, hip hop bandet 

Nuuk Posse, technobandet Nano Disco, 

heavy metal bandet Siisisoq og ikke 

mindst det sidste skud på stammen: de 

unges nationalrockband Chilly Friday, 

der debuterede i 2000. 

Jo, viften af musikalske genrer 

spreder vidt. Drømmene udleves ikke 


kun med guitaren i hånden i teenageværelset. 

Drømmene omsættes til 

pladeudgivelser og koncertoptrædender. 

Og her stopper det ikke. I modsætning 

til tidligere generationer er det 

drømmende blik i høj grad rettet mod 

udlandet – eller mere præcist efter et 

internationalt gennembrud, som kan 

bringe bands og sangere ud af polarcirklen 

og ind på alverdens hitlister. 

Det gælder også for det grønlandske 

sangtalent Angu Motzfeldt, hvis 

musikvideo »Red Lights« allerede er 

blevet vist på udenlandske tv-stationer. 

Han betragtes sammen med Simon 

Lynge, der har givet koncerter rundt 

om i verdenen, som en af front- 

LIL-FOTO 

figurerne for den generation af musikere, 

der vil forsøge at lægge arm med 

udlandet. En af dem, der tror fuldt og 

fast på muligheden, er manageren 

Ejvind Elsner, ejer af Atlantic Music, 

som har godt øje for det internationale 

perspektiv. Han har investeret et ikke 

ubetydeligt beløb i Angu Motzfeldts 

musikalske karriere og gav selv en del 

af forklaringen i sin tale ved Angus 

releasparti for hans engelsksprogrede 

debut-cd »Angu« i december sidste år. 

- Grønlandske musikere er ærlige 

og besidder en personlighed, som 

ingen andre har, lød det enkle budskab 

fra Elsner.

● Angu til hans første akustiske koncert i 

Kulturhuset Katuaq i december 2003. 

● Angu at his first acoustic concert in Katuaq in 

December 2003. 

● Angup akustiskimik tusarnaartitsinera siulleq 

kulturikkut illorsuarmi Katuami 2003-mi 

decembarimi. 


● Den næste stjerne, der skal ud af Grønland, 

Tupaarnaq Mathæussen i Atlantic Studio i Nuuk. 

● Next in line for stardom Tupaarnaq Mathæussen 

at Atlantic Studio in Nuuk. 

● Tusaamasaq Kalaallit Nunaannit avammut 

nittarsaanneqartussaq tulleq Tupaarnaq 

Mathæussen Nuummi Atlantic Studiomi. 

Flere stjernefrø 

Et andet lysende talent er 20-årige 

Tupaarnaq Mathæussen, der debuterede 

med albummet »Illit« og som egentlig 

stod i forreste række for en promotion 

i udlandet. Men under optagelserne 

til hendes cd deltog Angu Motzfeldt i 

indspilningerne - og han løb pludselig 

med opmærksomheden. 

- Angu stod der med sine egne 

engelske tekster, og så var det en selvfølge, 

at vi gik i gang med at indspille 

hans sange først, fortæller producer og 

tekniker Mik Christensen fra Atlantic 

Studio, og sætter dermed ord på den 

altafgørende betingelse for succes i 

udlandet: man skal kunne forstå teksterne. 

Men dermed var Tupaarnaq 

Mathæussen ikke lagt i mølposen. 

Tværtimod. 14 dage efter Angu 

Motzfeldts plade lå i butikkerne, var 

hun på banen med sin »Illit« 

- Hun bliver den næste stjerne, der 

skal ud i verden. Hun har et stort spekter 

i sin stemme, så hun har alle mulig- 

AG

heder for at nå langt. Men det er nødvendigt, 

at teksterne bliver på et sprog, 

folk kan forstå udenfor Grønland. 

Derfor bliver hendes næste pladeudgivelse, 

som forventes at udkomme til 

april, på engelsk, siger Ejvind Elsner, der 

ikke blinker en brøkdel af et sekund, 

når han skal karakterisere Tupaarnaqs 

talent og personlighed: 

- Skulle der eksistere et grønlandsk 

ord for diva, må det være Tupaarnaq. 

Julie og effekten 

Med i det aktuelle musikalske landskabsbillede 

hører selvfølgelig også 

historien om den grønlandske sangerinde 

Julie Berthelsen, som sidste år 

udgav cd’en »Home«, efter hun blev 

nummer to i tv-programmet 

»Popstars«, - et tv-koncept der også 

kendes fra en række andre lande. 

Pladen blev en vaskeægte sællert i 

både Grønland og Danmark. Som en 

musikalsk bølgebryder har hun været 

med til at sætte fokus på den grønlandske 

musikscene og givet fornyet 

næring til håbefulde drømme. Julie 

Berthelsen var ganske vist kendt i forve- 


jen i Grønland, men viste gennem tvprogrammet 

at mere øvelse gør mester. 

Et sådant udstillingsvindue kan kun 

de færreste forvente. Men tro og flid 

kan rykke mange grænser for det mulige. 

Eller som trommeslageren i Chilly 

Friday, Alex Andersen, udtrykker det, 

når det gælder bandets egne forhåbninger 

om at prøve kræfter med den 

internationale musikscene: 

- Jeg tror på vores band og ved, at 

vi kan nå meget mere end hidtil, siger 

manden bag »gryderne«, der sammen 

med musikerkollegerne i Chilly Friday 

har kontrakt med Atlantic Music om 

udgivelsen af bandets tredje cd. 

Og tekniker producer Mik Christensen 

supplerer: 

- Julie Berthelsen var allerede kendt, 

da hun udgav albummet »Home«. 

Chilly Friday skal bare øve mere for at 

komme videre. Musikbranchen er 

meget krævende, også når det gælder 

om, hvordan man skal optræde på scenen. 

Folk vil underholdes. 

Sprog og kultur 

Men ikke alle er lige begejstrede for at 

AG 

● Rockgruppen DDR spiller til KODA-prisuddeling i 

Kulturhuset Katuaq i starten af november 2003. 

● Rock band DDR playing at the Koda Awards in 

Katuaq at the beginning of November 2003. 

● Rockimik nipilersortartut DDR 2003-mi 

novembarip aallartinnerani Katuami KODA 

nersornaasiimmat appisimaartut. 

gå på akkord med det grønlandske 

sprog for at opnå international stjernestatus. 

I 2002 udgav rockgruppen DDR 

(Disko Demokratic Republic) fra Qeqertarsuaq 

sit debutalbum »Siulleq«. 

Gruppen består af de tre Uldum-brødre 

Ib, Anda, Simon samt trommeslageren 

Martin Zinch, som i november sidste år 

vandt Kodas eftertragtede Ærespris. Et 

højlydt skulderklap, der har givet anledning 

til opmærksomhed mange steder i 

Danmark og på Færøerne. Selv Nordeuropas 

største musikfestival »Roskilde 

Festivalen« har vist interesse for at få 

bandet til at spille på årets festival i 

juni. 

Men derfra og til at skifte de grønlandske 

tekster ud med engelske og 

dermed følge den globale modestrøm, 

er der alligevel et spring. Det er ikke 

sådan at vende ryggen til sit eget 

sprog, der ikke blot udtrykkes i pagt 

med hjertes naturlige pulsslag, men 

også i bred forstand er bærende for 

den grønlandske kultur, og dermed har 

betydning langt ud over den enkelte 

musiker og sanger. 

- Vi vil helst spille på vores eget

sprog. Vores største drøm i øjeblikket er 

faktisk at spille koncerter i Nord- og 

Østgrønland, fortæller den ældste af 

Uldum-brødrerne, 27-årige Simon, der 

dog ikke er helt afvisende overfor udgivelsen 

af en engelsksproget cd. 

- Selvfølgelig har vi et eller andet 

sted en drøm om også at komme på 

verdensturne. Og vi har da diskuteret at 

indspille vores næste cd på engelsk. 

Men vi har ikke taget endelig stilling, 

lyder det fra Simon Uldum, der med 

resten af bandet går i studiet i løbet af 

foråret. 

Rap og Katuaq 

Mens pop- og rockgenren er af ældre 

dato om end i stadig udvikling, er 

grønlandske musikere også med i front 

i deres egen fortolkning af hip hop og 

rap-musikken. En genre, der som 

bekendt har sit udspring i de sortes 

ghettoer i USA, hvor bandekrige, 

narko, mord, fattigdom og fortabelse 

er virkeligheden for millioner. Den 

grønlandske rap leveres af to Nuuk 

bands, Nuuk Posse og Prussic samt det 

helt nye Sisimiut-band Lucas. I lighed 


med deres amerikanske kolleger afspejler 

de i grønlandske tekster de realiteter, 

som unge oplever til dagligt – ikke 

mindst i storbylivet. 

Kulturhuset Katuaq i Nuuk spiller 

selvsagt en central rolle for det grønlandske 

musikliv. Som hovedstad i 

Grønland er det her, bands typisk når 

ud til det største livepublikum og tillige 

har mediernes opmærksomhed. Men 

Katuaqs direktør Juaaka Lyberth, der 

selv er veteranmusiker, har samtidig et 

godt øje for grønlandske musikeres 

muligheder i udlandet. Han har i flere 

år arbejdet med at skabe et netværk 

mellem musikere i og udenfor 

Grønland. Her sørger Kulturhuset for 

det administrative arbejde, arrangerer 

turneer, søge sponsorer og undersøger 

koncertmuligheder i andre lande. 

- Vi har høje forventninger til de 

næste to år. Vi er så småt begyndt at 

arrangere koncerter for grønlandske 

sangere i andre lande. Men da vi stadig 

er i planlægningsfasen, vil jeg ikke 

kommentere det nærmere, siger Juaaka 

Lyberth. 

● Den 20-årige sangerinde Tupaarnaq 

Mathæussen i Atlantic Studio december 2003, 

med producer og tekniker Mik Christensen og 

DDR’s Simon Uldum. 

● 20-year old singer Tupaarnaq Mathæussen in 

Atlantic Studio in December 2003 with producer 

and recording technician Mik Christensen and 

DDR’s Simon Uldum. 

● Erinarsortartoq 20-nik ukiulik Tupaarnaq 

Mathæussen decembarimi 2003-mi Atlantic 

Musicimi producerip teknikerillu Mik Christensenip 

aamma DDR-imeersup Simon Uldumip 

apeqqarissaarfigineqarneranni. 

AG

● 

Out of the Arctic Circle 

Greenland, with its vigorous undergrowth of bands and music 

recordings, is renowned for its flourishing rock and pop 

environment. The young Greenlandic musicians are now determined 

to go even further: they want to conquer the world 

By Aviaaja Kielsen 

Modern music in Greenland is storming 

ahead with a new generation of highly 

ambitious musicians and singers who 

are following in the footsteps of political 

rock band Sume and pop musician 

Rasmus Lyberth, the music pioneers of 

the 1970’s. These music idols were 

joined in the 1980’s and 1990’s by 

inspiring groups like Zikaza, G-60, Inua, 


Ole Kristiansen, the hip hop band Nuuk 

Posse, the techno band Nano Disco, 

the heavy metal band Siisisoq and, not 

least, the national rock band Chilly 

Friday, which made its debut in 2000. 

The range of musical styles is certainly 

very wide. Dreams are not only 

being lived out by teenagers playing 

guitars in their rooms. These dreams 

are actually coming true with concerts 

and record releases. And that is not all! 

In contrast to previous generations, 

ambitions are now directed towards 

other countries. The target is the big 

international breakthrough which will 

bring a band or singer out of the Arctic 

Circle and on to the hit lists of the 

world. 

● Tupaarnaq Mathæussen’s first solo album »Illit« 

was released in the middle of December 2003. 

● Tupaarnaq Mathæussenip saqqummersitaa 

siulleq »Illit« 2003-mi decembarip qeqqani 

saqqummerpoq. 

● Tupaarnaq Mathæussens første soloalbum »Illit« 

udkom i midten af december 2003.

This also applies to Greenlandic song 

talent Angu Motzfeldt, whose music 

video »Red Lights« has already been 

shown on foreign TV channels. Angu 

Motzfeldt and Simon Lynge, who has 

given concerts all over the world, are 

considered the frontrunners of a new 

generation of musicians who are taking 

on the world. One man who really believes 

it can happen is manager Ejvind 

Elsner, owner of Atlantic Music, which 

has its sights on the international possibilities. 

He has invested a considerable 

sum in Angu Motzfeldt’s musical career. 

At the release party for Angu’s English 

language CD in December last year 

Ejvind Elsner had a simple message: 

- Greenlandic musicians are honest 

and they possess a personality that is 

unique. 

More up-coming stars 

Another bright talent is the 20-year old 

Tupaarnaq Mathæussen, who made 

her debut with the album »Illit« and 

who is an obvious choice for interna- 


tional promotion. Angu Motzfeldt 

participated in the recording of her CD 

– and suddenly he attracted all the 

attention. 

- Angu stood there with his songs in 

English, so it was natural to start recording 

his songs first, tells producer and 

recording technician Mik Christensen of 

Atlantic Studio, thereby voicing the allimportant 

premise for international 

success: the audience must understand 

the lyrics. 

This did not mean that Tupaarnaq 

Mathæussen’s career was put on standby 

– quite the opposite. 14 days after 

Angu Motzfeldt’s record was in the 

stores, she came out with her »Illit« (You). 

- She will be the next star to go out 

into the world. Her voice has a wide 

spectrum so she has a chance of going 

far. However, the lyrics need to be in a 

language that can be understood outside 

Greenland. This is why her next 

release, which is expected to come out 

in April, will be in English, says Ejvind 

Elsner. He does not blink for a second 

as he characterizes Tupaarnaq’s talent 

and personality: 

- If there was a Greenlandic word 

for diva, it would be Tupaarnaq. 

Julie and the effect 

Another part of the current music 

scene is the story of the Greenlandic 

singer Julie Berthelsen, who released 

the CD »Home« last year, after she 

won second place in the Danish TV 

show »Popstars« – a concept which is 

also found in a series of other countries. 

Her record was a great success, 

both in Greenland and in Denmark. As 

musical ice-breaker she has helped to 

bring the Greenland music scene into 

focus and given new nourishment to 

hopeful dreams. Although Julie Berthelsen 

was already well known in 

Greenland, her TV performance proved 

that practice makes perfect. To such an 

extent that national Danish TV station 

made her Female Artist of the Year 2003. 

Few people can expect to get this 

kind of exposure, but faith and hard 

LIL-FOTO

● Ejvind Elsner had a simple message: 

- Greenlandic musicians are honest and they 

possess a personality that is unique. 

● - Kalaallit nipilersortartut unneqqarissuupput 

allallu piginngisaannik inuttut malunnaateqarlutik, 

Ejvind Elsner pisariitsunik saqqummiussilluni 

oqarpoq. 

● - Grønlandske musikere er ærlige og besidder 

en personlighed, som ingen andre har, lød det 

enkle budskab fra Ejvind Elsner. 


LIL-FOTO 

work can move the limits of what is 

possible. The drummer in Chilly Friday, 

Alex Andersen, expresses it like this 

when he talks about the band’s own 

hopes of taking on the international 

music scene: 

- I believe in our band and I know 

that we can go a lot further, says the 

man behind the high-hat. He and his 

colleagues in Chilly Friday have a contract 

with Atlantic Music for the release 

of the band’s third CD. 

Recording technician Mik Christensen 

adds: 

- Julie Berthelsen was already 

famous when she released her album 

»Home«. Chilly Friday just needs more 

practice to go further. The music business 

is very demanding, especially with 

regard to concerts. People want to be 

entertained. 

Language and culture 

Not everybody is willing to compromise 

with Greenlandic in order to achieve 

international stardom. The rock group 

JESPER KUNUK EGEDE

● Julie Berthelsen released her solo-album in 

English through a Danish/Swedish studio. 

● Julie Berthelsen nuusiaminik tuluttuumik 

qallunaat/svenskit immiussisarfiat aqqutigalugu 

saqqummersitsivoq. 

● Julie Berthelsen har udgivet sin solo-album 

gennem et dansk/svensk studie med engelske 

tekster. 

DDR (Disko Demokratic Republic) from 

Qeqertarsuaq released its debut album 

»Siulleq« in 2002. The group consists 

of the three Uldum brothers Ib, Anda 

and Simon with drummer Martin Zinch. 

DDR won Koda’s sought-after »Honours 

Award« in November of last year. This 

sound pat on the back has resulted in 

interest from Denmark and the Faeroe 

Islands. Even Northern Europe’s biggest 

music festival »Roskilde Festival« has 

expressed interest in having the band 

on at this year’s festival in June. 

But changing the Greenlandic lyrics 

to English to follow the global trend is 

still something of a leap. It is not easy 

to turn your back on the mother tongue 

that not only reflects your entire being, 

but in a wider context also sustains 

Greenlandic culture and so has significance 

far beyond music. 

- We would prefer to sing in our 

own language. In fact, our only dream 

at the moment is to play concerts in 

North and East Greenland, says the 

oldest of the Uldum brothers, 27-year 


old Simon. He does not, however, entirely 

reject the idea of releasing a CD 

in English. 

- Of course we would like to do a 

world tour at some time. And we have 

talked about recording our next CD in 

English. But we have not made up our 

minds yet, says Simon Uldum. He and 

the band are due to start work in the 

recording studio in the spring. 

Rap and Katuaq 

The on-going work in traditional pop 

and rock styles has not prevented 

Greenlandic musicians from taking the 

lead in their own interpretation of hip 

hop and rap music. These styles have 

their origins in the black ghettos of the 

USA, where gang wars, narcotics, killings, 

poverty and despair are realities for millions. 

Greenlandic rap is delivered by 

Nuuk Posse, Prussic and the new Sisimiut 

band Lucas. Like their American counterparts, 

the words in the Greenlandic 

songs reflect the realities experienced by 

the youth of today – not least city life. 

Katuaq, the culture centre in Nuuk 

obviously plays a central role on the 

music scene in Greenland. Being in the 

capital of Greenland, it is typically here 

that the bands play for the largest live 

audiences and receive media exposure. 

But the director of Katuaq, Juaaka 

Lyberth, himself a veteran musician, is 

well aware of the opportunities open 

to Greenlandic musicians abroad. For 

many years he has worked to create a 

network between musicians in 

Greenland and other countries. The 

culture centre does the administrative 

work, arranges tours, finds sponsors 

and looks for concert opportunities in 

other countries. 

- We have high expectations for the 

next two years. We are in the process 

of arranging concerts for Greenlandic 

singers in other countries. But as we 

are still at the planning stage, I will not 

comment further, says Juaaka Lyberth. 

AG

SULLINNISSANNUT 

QILANAARPUGUT 

Ilaasartaatinut 

Timmisartunut 

Akunnittarfinnut 

DK-mi aasarsiortarfinnut 

Kiattuni angalanerit 

Biilinik attartorneq 

Sillimmasiinerit 

ARCTIC UMIAQ LINE 

POSTBOKS 608 • 3900 NUUK 

TELEFON 34 99 00 • TELEFAX 34 99 49 

E-mail: aul@greennet.gl • www.aul.gl 


VI GLÆDER OS TIL AT GIVE 

DIG EN GOD OPLEVELSE 

Med skib 

Med fly 

Hotel 

Feriecentre i Danmark 

Charterrejser 

Billeje 

Rejseforsikring 

■ AASIAAT 

Postboks 237 

3950 Aasiaat 

Telefon 89 16 44 

Telefax 89 24 22 

Info: 89 22 46 

■ MANIITSOQ 

Postboks 69 

3912 Maniitsoq 



Info: 81 38 69 

■ NUUK 

Postboks 36 

3900 Nuuk 



Info: 34 99 30 

NAJUGAQARFINNI 

PERIARFISSATSIALAK 

■ PAAMIUT 

B 24, Boks 261 

3940 Paamiut 



Info: 68 18 65 

■ QAQORTOQ 

Postboks 218 

3920 Qaqortoq 



Info: 64 22 40/TV 

■ UUMMANNAQ 

Postboks 249 

3961 Uummannaq 


Telefax 95 12 02 

Info: 95 12 46 

BRUG DIT LOKALE 

BILLETKONTOR

ASS./FOTO/PHOTO: JOKUM NIELSEN 

email: hebr@royalgreenland.com 

I N U I T N I P A A T 

T H E I N U I T V O I C E 

Pisinnaatitaaffivut 

avatangiisillu minguitsut 

illersorlugit 

For human rights 

and for a healthy 

environment 

P.O. BOX 204 • 3900 NUUK • GREENLAND • PHONE: +299 32 36 32 • FAX +299 32 30 01 

E-MAIL: iccgreenland@inuit.org • WEBSITE: www.inuit.org 


– THE ONLY TIME anything 

IS ADDED TO OUR PRAWNS 

The Royal Greenland New Brand Promise: 

Single frozen premium quality prawns from Greenland. 

No artificial additives. 

No polyphosphates in production. 

No extra glaze. 

No wonder customers love us. 

– We have nothing to add.

Photos: Manfred Horender, Karsten Bidstrup and Steen Karup 

Welcome to Greenland 

- the land of adventure 

Greenland is known for its magnificent 

scenery with the spectacular green fiords in 

South Greenland, the enormous icebergs in 

North Greenland, the whizzing dog sled trips 

in North and East Greenland and the multi 

coloured houses you encounter in every town 

along the coast. There are lots of ways to 

spend a holiday in Greenland. To help you 

find all the right addresses and excursions we 

have made a booklet for you. The booklet is 

free of charge and can be obtained at the 

nearest tourist office. 

We wish you an adventurous and pleasant stay 

in Greenland. 

Velkommen til Grønland 

– oplevelsernes land 

Grønland er kendt for sin storslåede 

natur med de grønne fjelde i 

Sydgrønland, de enorme isbjerge i 

Nordgrønland, susende hundeslædeture 

i Nord- og Østgrønland og de farvestrålende 

huse, du møder i alle byer. 

Der er utallige muligheder for at 

holde ferie i Grønland. For at hjælpe 

dig med at finde de rigtige adresser 

og ture har vi lavet en brochure til 

dig. Brochuren er gratis og kan fås 

på det nærmeste turistkontor. 

Vi ønsker dig et oplevelsesrigt og 

godt ophold i Grønland. 

The National Tourist Board of Greenland • Hans Egedesvej 29 • P. O. Box 1615 • DK-3900 Nuuk • Greenland•Tel.:+299342820•Fax:+29932 28 77 

TOUR GUIDE 2004 

Strandgade 91 • P. O. Box 1139 • DK-1010 Copenhagen K • Denmark• Tel.: +45 32 83 38 80 • Fax: +4532833889•info@greenland.com•www.greenland.com 

TURGUIDE 2004 

oplev grønland 

explore ggreenland

● 

Qimusseq 

Qimusseq suli 

soraarninngoqqajanngilaq, 

naak snescooterinit 

sakkortuumik unammillerneqalersimagaluarluni 

Allattoq & assit: Ole G. Jensen 

Ukiumik tunisinga, qimminik 

tunisinga – taava sinneri tigummiinnassavasi, 

issittumi 

ilisimasassarsiortartoq tusaamasaq 

Knud Rasmussen, 

inuunermini sivisuumi Kalaallit 

Nunaanni, Canadami Alaskamiluilisimasassarsiortarnermini 

tusaamasaq qimussimik 

angalasarsimasoq, oqarsimavoq. 

Ilisimasassarsiornerit atuakkiani 

arlalissuarni tammartussaajunnaarlugitallassimavai, 

taakkuninngalu atuartutut 

qimusseq sikukkut aputikkullu 

ingerlaaleraangat isiginnaartutut 

saarlerni inissisimasutut 

misigisimanartarluni. 

Ilisimasassarsiornerup iluatsilluarnissaanut 

qimmit pingaaruteqassusaat 

Knud Rasmussenip 

paasilluarsimavaa. 

Atuakkiaminilu issittumi ilisimasassarsiortartupqimuttunut 

qanimut attuumassuteqarnini 

tamatigut ersersittarpaa. 

Qimuttut akunnerminni 

imminnut naalagaaniunnerup 

kinguneranik inissisimasarnerat 

oqaluttuarisarpaa, taamalu 

qimmeqatigiit atuakkamit 

anillariaannartut qanimut ilisarisimaneqaleriataartarlutik. 

Qujanartumillu naalakkiutit 

»iip, iip« piniartunit suli tutsiuttarput 

ullumikkut nunakkut 

aputitalikkut imaluunniit sikukkut 

ingerlaartillutik iperariartarnerminni. 

Naluneqanngitsutummi 

snescooterit issittumi angalariaasitoqqamutunammillertaaleraluttuinnarput.Qimussilli 

illerngi piffissap ineriartorneratigut 

imaaliallaannaq 


tammartitassaanngillat. Qimusseq 

suli piniartup aalisartullu 

ulluinnarni inuuneranut 

pingaaruteqarluinnarluni ilaavoq. 

Taavalu qimussiussisartorpassuit 

takornarianik, allanit 

immaqa annermik qimussernermik 

Kalaallit Nunaannut 

atassusiisartunik, angallassinermikkutqujarunnaqisunik 

immikkut isertitaqartarput. 

Qimusseq ullumikkut pingaartumik 

piniariarluni tikeraarlunilu 

angalanermut kiisalu 

sikumi qaleralinniarfinnit 

assartuutitut atorneqartarpoq. 

Piniariarluni angalanerni 

pingaartumik puisit qassutinik 

upernaakkullu uuttuunerini 

pisarineqartartut pineqarput. 

Tamatuma saniatigut 

Avannaani Tunumilu, issittup 

kunngiata suli amerlanerpaaffigisaani 

nannunniarluni 

ungasiliarluni angalanernut 

atorneqartarpoq. 

Qimusseq inuit kulturiini 

tamani, ataaseq eqqaassanngikkaanni, 

ilaajuarsimavoq, 

piffissallu ingerlanerani qamutitassigiinngitsorpassuarnik 

iluseqartarsimallutik. Ilaat 

pileqqaarnerminni atortorissaartorsuusimanngillat,kisiannili 

qaannatulli qimusseq 

ukiut hundredellit ingerlaneriniineriartortinneqarluarsimavoq 

issittumi assartuutitut 

naleqqulluinnalissutigisaminik. 

Assigiinngitsut pingasut 

Qamutit qisummik sanaajusarput 

sapinngisamillu kikissat 

atornagit ungersorneqar- 

tarlutik. Taamaalillutik aqqulluttukkut 

qimussernerup ilagisaaniktuttaartarnerpassuarminniingerlatigineqarsinnaasarput 

aserornatik. Piffissalli 

nutaaliaasup sunniutai 

aamma aqqusaanngitsoorneqarsimanngillat. 

Taamaalilluni 

ungerutitut nylon nalinginnaasumik 

atorneqartarpoq, 

perlaallu saviminiunngikkunik 

plastikkiusarlutik. 

Qajaq assigalugu qimusseq 

nuna angallavigineqartoq 

malillugu ilusilersoqqissaagaavoq. 

Tamanna Kalaallit 

Nunaanni qamutit sooq assigiinngitsut 

pingasuunerinut 

nassuiaatissaavoq: 

Avanersuarmiut qamutaat, 

assigiinngitsuni pingasuni 

takinersaasut, pingaartumik 

sikukkut userpassuaqarluni 

atorneqartarput. Akuttunngitsumik 

quppaqartarpoq 

aqqusaagassanik, taamaattumillu 

takisuunik qamuteqarnissaq 

pissusissamisoorluni. 

Kitaata avannaatungaani 

– tassa Sisimiuniit avannamut 

- nalinginnaasumik sikukkut 

nunakkullu qimussertoqartarpoq. 

Taamaattumik qamutit 

naannerupput, ingerlaarfinnut 

nikerartunut piukkunnarnerusinnaaqqullugit. 

Tunumiut qamutaat, ukiut 

hundredellit siuliisa aallartinnerat 

tikillugu mikisunnguusimavoq, 

naatsumullu taamaallaat 

kiisalu sikup sinaanut 

qaannamik umiamilluunniit 

assartuutitut atorneqartarsimallutik.Aputeqartorujussuuneraaqqulluttorujussuuneralu 

pissutaallutik nu- 

nakkut taamaallaat naatsumut 

angallatigineqartarput. 

Issittumili ilisimasassarsiortartup 

franskiusup Paul-Emil 

Victorip 1930-kkunni Tunumiinnerata 

kingorna Tunumiut 

qamutaat ullumikkut 

atorneqartutut iluseqalerlutik 

allanngorput. Taakku anginerulaarput, 

taamaattorli suli 

oqillutik aputisiutikkuminartunillu 

silittunik perlaaqarlutik. 

Victorip qamutai Nansen-

ip sermersuakkut itivinnermini 

atugaanit isumassarsiaapput. 

Kalaallit Nunaanni qamutini 

assigiinngitsuni kisiartaallutik 

Tunumilu aqullunnera 

pissutigalugu qamutit 

aamma saviminernik unissaatitaqarput. 

Qimuttut 

Qimuttut amerlassusaat qamutinullupituttorneqartarnerat 

qamutit assigiinngissusaat 


malillugit nikerartuupput. 

Avanersuarmiut qamutaat 

angisuut amerlanerpaanik 

qimuttoqartarsimapput, Tunumiullu 

qamutaat mikisut 

ikinnernik qimuttoqartarsimallutik. 

Tunumiulli qamutaannik 

ineriartortitsinerup 

kinguneranik Tunumi Kitaanilu 

qimuttorineqartartut 

ullumikkut amerlassutsimikkut 

assigiipajaalersimapput. 

Akerlianik Avanersuarmi 

qimuttut pituutaat takisoorujussuupput. 

Qimmillu naalatsikkuminarnersaat 

suli takinermikpituutaqartinneqartarpoq, 

ittoqutitut pingaarutilimmikinissisimaffeqarsinnaaqqullugu. 

Kitaata avannaatungaani 

pituuttat assigiimmik takissuseqartarput,Avanersuarmisulli 

qimuttut sanileriillutik 

qimuttarlutik. 

Tunumili aperujussuartar- 

nera pissutaalluni qimuttut 

pituutaat assigiinngitsunik 

takissuseqartinneqartariaqartarput. 

Qimuttut sanileriikkuutaarnerullutik 

ittoqummik 

siulersortilerlutik qimunnerusarput. 

Taamaalillutik qimmit 

siulliit apummik tullaassisarput 

qimmit sinnerinut oqilisaataasumik.

Nuuk 

tel.: +299 32 97 20 

fax: +299 32 98 20 

Aalborg 

tel.: +45 99 30 32 27 

fax: +45 99 30 30 90 

KAD44EDC/DPX 


Paris eller Paamiut? 

Det er ligegyldigt, om det er friske 

råvarer, der skal frem til din eksportkunde 

på få dage, eller det er reservedele, 

du skal bruge her og nu: 

Royal Arctic Spedition sørger for, 

at det sker. 

Tunisassiassat nutaat avammut tunitsivissarnnut 

ullualunnguit ingerlanerini 

apuuttussat kingoraartissalluunniit 

maanna atugassatit matumani 

pineqaraluarpata apeqqutaanngilaq: 

Apuunnissaat Royal Arctic 

Spedition-ip isumagiumaarpaa. 

Vi sender din luftfragt til og fra 

hele verden – og hele Grønland – på 

hurtigste måde. 

Det er os du skal ringe til, når din 

forsendelse virkelig haster. 

Parisimut Paamiunulluunniit? 

København 

tel.: +45 32 50 27 33 

fax: +45 32 50 27 69 

Nunarsuarmi sumulluunniit 

– Kalaallillu Nunaat tamakkerlugu – 

timmisartukkut assartugassaativit 

sukkanerpaamik nassiunnissaat 

isumagissavarput. 

Nassiussassatit nukinginnartillugit 

uagut sianerfigissavatsigut. 

GODTHÅB AUTO SERVICE 

BOX 300 · 3900 NUUK · TLF. 32 35 00 · FAX 32 56 43 

MARINEAFDELING· TLF. 32 35 00 · FAX 32 69 35

● 

Hundeslæden 

Hundeslæden er langt fra gået på 

pension, selv om den har fået hård 

konkurrence fra snescooteren 

Af Ole G. Jensen 

Giv mig vinter, giv mig hunde 

– så kan I beholde resten, 

sagde den kendte polarforsker 

Knud Rasmussen, der 

gennem et langt liv brugte 

hundeslæden på sine berømte 

ekspeditionsrejser i Grønland, 

Canada og Alaska. 

Ekspeditioner, som han 

udødeliggjorde i en række 

bøger, hvor man som læser 

føler sig hensat på første 

parket, når hundeslæden 

strider sig gennem is- og 

snelandskabet. Knud Rasmussen 

forstod betydningen 

af hundenes indsats for en 

ekspeditionens succes. Og i 

sine bøger fremhæver polarforskeren 

altid sit forhold til 

slædehundene. Han beretter 

om deres indbyrdes hierarki, 

så man på nærmeste hold 

pludselig kommer til at 

kende en hel firbenet familie, 

der er lige ved at hoppe ud 

af bogen. Og »iip, iip« lyder 

kommandoerne heldigvis stadig 

fra fangerne, når de i 

dag svinger hundepisken 

foran hundespandet på vej 

over det snedækkede landskab 

eller den blanke is. 

For ganske vist udgør 

snescootere som bekendt en 

stadig større konkurrence til 

den ældgamle, arktiske 

transportform. Men slædesporet 

lader sig ikke sådan 

udviske af tidens udvikling. 

Hundeslæden er stadig en 

væsentlig del af en fangers 

og fiskers hverdag. Og så 

henter mange en kærkommen 

ekstraindtægt ved kørsel 

med turister, som måske 

mere end nogen andre for- 


binder hundeslædekørsel 

med billedet af Grønland. 

Hundeslæden bruges i 

dag fortrinsvis til fangst- og 

besøgsrejser samt til transport 

til/fra hellefiskepladserne 

på isen. Fangstturene gælder 

især sæler, der fanges i garn, 

mens de om foråret skydes, 

når de soler sig på isen. 

Desuden er lange fangstrejser 

med hundeslæde efter isbjørn 

almindelige i både Nordgrønland 

og Østgrønland, hvor 

den arktiske konge er mest 

talrig. 

Hundeslæden har med en 

enkelt undtagelse været en 

del af alle inuit-kulturer, og 

gennem tiden har slæden 

haft mange forskellige udformninger. 

Nogle var oprindelig 

ganske primitive, men 

ligesom kajakken har hundeslæden 

gennem århundrederne 

nået et højt teknisk 

udviklingstrin, der gør den 

ideel som transportmiddel i 

arktiske egne. 

Tre typer 

Slæderne laves af træ og er 

så vidt muligt surret sammen 

uden brug af søm. Dermed 

kan de vride og vende sig i 

ujævnt terræn uden at gå i 

stykker ved de mange stød 

og bump, som er en del af 

hundeslædkørslen. Men de 

moderne tider er naturligvis 

ikke gået upåagtet hen. Der 

anvendes således sædvanligvis 

nylonsnøre til surringerne, 

og mederne er af jern eller 

plastic. 

I lighed med kajakken er 

hundeslæden nøje udformet 

efter de terrænlandskaber, 

den skal anvendes i. Det forklarer 

hvorfor, der findes tre 

forskellige typer slæder i 

Grønland: 

Thuleslæden, der er den 

absolut længste af de tre, 

bruges fortrinsvis til kørsel på 

havis med store læs. Ofte er 

der revner, der skal passeres, 

og derfor er det hensigtsmæssigt 

med en lang slæde. 

I det øvrige Nordvestgrønland 

– altså fra Sisimiut 

og nordpå - køres der som 

regel på både is og over 

land. Slæderne er derfor kortere, 

så de er rustet til at 

holde til blandet terrænkørsel. 

Og endelig er der den 

østgrønlandske hundeslæde, 

der indtil starten af forrige 

århundrede var en ganske 

lille slæde, der kun anvendtes 

til korte ture og transport 

af kajak eller umiak (konebåd) 

til iskanten. På grund af 

store snemængder og et 

meget kuperet terræn blev 

den ligeledes kun brugt til 

korte ture over land. Men 

efter den franske polarforsker 

Paul-Emil Victors besøg i 

Østgrønland i 1930’erne 

ændrede den østgrønlandske 

slæde sig til den model, der 

anvendes i dag. Det er en 

noget større, men stadig let 

slæde med brede meder, der 

egner sig fortrinligt til kørsel i 

områder med netop store 

snemængder. Victors slæde 

var i øvrigt inspireret af den 

slædetype som Nansen brugte, 

da han rejste over indlandsisen. 

Som den eneste af 

de grønlandske slædetyper 

og på grund af det meget 

kuperede terræn er den 

østgrønlandske slæde desuden 

forsynet med en solid 

fodbremse af metal. 

Hundene 

Antallet af hunde og måden 

de spændes for varierer efter 

de forskellige hundeslædetyper. 

De store Thuleslæder 

havde oprindeligt det største 

hundespand, mens de traditionelle 

små østgrønlandske 

slæder havde færre hunde til 

at trække. Men med udviklingen 

af den østgrønlandske 

hundeslæde er antallet af 

forspændte hunde i dag 

næsten ens i Øst- og Vestgrønland. 

I Thuleområdet er skaglerne 

til gengæld meget 

lange. Men den hund, der 

lystrer bedst, har en endnu 

længere skagle, så den kan 

indtage den vigtige rolle som 

førerhund. 

I Nordvestgrønland er 

skaglernes længde ens, og i 

lighed med i Thuleområdet 

løber hundene i vifteform. 

Det store snefald i 

Østgrønland nødvendiggør 

derimod, at hundenes skagler 

er af forskellig længde. 

Hundene løber mere ved 

siden af hinanden med en 

førerhund i spidsen. Dermed 

danner de forreste hunde et 

nedtrampet og lettere tilgængeligt 

spor gennem den 

høje sne, som letter det for 

de øvrige hunde.

Foto: GT, Greenland Tourism 

Kalaallit Nunaanni 

ataatsimiinnerit 

ataatsimeersuarnerillu 

Tassaana ersarissumik nutaaliortumillu 

eqqarsartariaqartillugu Nunatta Angala- 

titsivia piariivikkanik neqerooruteqartartoq 

pissanganartunik isumassarsiorfissaqqisunilu 

avatangiiseqartilluni. 

Piareersimavugut ataatsimiittarfiit, illin- 

nartunik nerisassiortarfiit kiffartuussisarfiillu 

pitsaanerpaanik isumassanik 

katerseqatigiiffigissallugit; aamma 

angalanerit, tikiffissat ataatsimiiffissallu 

piareersarnissaat, - angusaqarluarnerpaanissat 

- siunnerfigiumallugu. 

Annertuunik aaqqissukkani siunersortimik 

neqerooruteqartarpugut. 

Sullivinnut tunngarpiartunik 

apeqqutissaqaruit sianerfigiinnartigut, 

- akissutissaqassaagut. 

Kalaallit Nunaanni angalannermi 

Nunatta Angalatitsivia silarsuarmi 

annerpaavoq ukiumut kr. 250 mio. 

kaaviiaartitaralugit. Taamaarttumik 

angalalluarinissat qulakkeereersimavat. 

Møder og konferencer 

i Grønland 

Når det gælder om at tænke 

klart og kreativt, kan Grønlands 

Rejsebureau tilbyde skræddersyede 

arrangementer i inspirerende 

omgivelser. Vi står parat med mødefaciliteter, 

gastronomi og service 

af højeste kvalitet. Vi sørger også 

for, at rejse, destination og møde 

bliver planlagt, så du opnår størst 

mulig effektivitet. Ved større arrangementer 

tilbyder vi desuden en 

konferencekonsulent. 

Ring til os og få svar på de 

spørgsmål, der er relevante for 

netop din virksomhed. 

Grønlands Rejsebureau er verdens 

største, når det gælder rejser i 

Grønland, med en årlig omsætning 

på 250 mio. Derfor er du sikker 

på en god rejse. 

NUNATTA ANGALATITSIVIA 

GRØNLANDS REJSEBUREAU 

GREENLAND TRAVEL 

Tel: Nuuk +299 34 85 85 • Ilulissat +299 94 75 40 

Sisimiut +299 86 75 30 • København +45 33 13 10 11 

www.greenland-travel.dk • www.greenland-travel.gl 

www.greenland-travel.com

● 

The dog sled 

For the dog sled, retirement is still a 

long way off despite hard 

competition from the snow mobile 

By Ole G. Jensen 

Give me winter, give me 

dogs – you can keep the 

rest, said the famous polar 

explorer Knud Rasmussen. 

Throughout a long life, he 

had used dog sleds on his 

famous expeditions in 

Greenland, Canada and 

Alaska. 

These were the expeditions 

which were immortalised 

in a series of his books, 

where the reader feels he 

has a front row seat as the 

dog sled fights its way 

through the ice and snowcovered 

landscape. Knud 

Rasmussen understood the 

importance of the dogs’ 

efforts for the success of an 

expedition. In his books, the 

polar explorer always underlines 

his relationship to the 

sled dogs. He tells of the 

hierarchy within the group so 

intimately, that a whole fourlegged 

family suddenly 

comes to life on the page. 

And the command »iip, iip« 

fortunately still sounds from 

the hunters, as they swing 

their whips in front of the 

teams of dogs as they speed 

across snow-covered landscapes 

or bright ice. 

Snow mobiles are certainly 

giving this ancient form of 

arctic transportation increasing 

competition. But dog 

sled tracks are not so easily 

wiped out by progress. The 

dog sled is still a fundamental 

part of the hunters’ way 

of life. And many earn a welcome 

supplement to their 

income by taking tourists for 


rides – a phenomenon which 

more than any other links 

dog sledding with pictures of 

Greenland. 

Today, the dog sled is 

used mainly for hunting, 

social trips and for transportation 

to and from the sea 

ice to fish for Greenland halibut. 

Hunting trips are primarily 

aimed at seals, which are 

caught in nets, whilst in the 

spring they are shot as they 

sun themselves on the ice. 

Moreover, long dog sled trips 

to hunt for polar bears are 

common in North and East 

Greenland, where these 

arctic kings are most prevalent. 

With one exception, the 

dog sled has been a part of 

all Inuit cultures. Throughout 

time, the dog sled has been 

found in many different versions. 

Some of them were 

quite primitive, but like the 

kayak the dog sled has achieved 

a high technological 

standard over the centuries, 

making it ideal for transportation 

in arctic regions. 

Three types 

The sleds are made of pieces 

of wood lashed together, 

avoiding the use of nails 

where possible. This means 

that the sleds can writhe and 

twist in uneven terrain and 

avoid being damaged by the 

inevitable jolts and bumps of 

dog sledding. Modern techniques 

have of course also 

made their mark. Nylon rope 

is usually used for the lash- 

ings and the runners are 

made of iron or plastic. 

Like the kayak, the dog 

sled is precisely fashioned to 

suit the terrain in which it is 

to be used. This explains why 

there are three different 

types of sled in Greenland: 

The Thule sled, absolutely 

the longest of the three, is 

used primarily for sledding 

with heavy loads on sea ice. 

Since it is often necessary to 

cross cracks in the ice, a long 

sled is most suitable. 

In the rest of Northwest 

Greenland – i.e. north of 

Sisimiut - sledding is done 

both on ice and overland. 

The sleds are therefore shorter 

and better suited to mixed 

terrain. 

And finally, there is the 

dog sled from East Greenland 

which, until the turn of 

the previous century was 

quite a small sled, used only 

for short trips and for transportation 

of kayaks or 

umiaks (women’s boats) to 

the edge of the ice. Because 

of large snow masses and 

hilly terrain, it was also only 

used for short overland trips. 

However, after the French 

polar researcher Paul-Emil 

Victor’s visit to East Greenland 

in the 1930’s, the dog 

sled of East Greenland 

changed to the model we 

see today. It is somewhat 

larger, but still a light sled 

with wide runners, making it 

eminently suitable for regions 

with heavy snowfall. Victor’s 

sled was inspired by the type 

of sled used by Nansen when 

he crossed the inland ice. It is 

unique amongst the sleds of 

Greenland in that it is equipped 

with a strong, metal 

footbrake to facilitate sledding 

in the hilly terrain. 

The dogs 

The number of dogs and the 

way in which the team is 

arranged varies with the different 

types of sled. 

The big Thule sleds originally 

had the largest teams 

whilst the small, traditional 

sleds of East Greenland used 

fewer dogs. But with the 

development of the East 

Greenland dog sled, the dog 

teams are now almost the 

same size in East and West 


Furthermore, in the Thule 

region the traces are very 

long, with the most obedient 

dog having an even longer 

trace, so that it can run in 

front, taking on the important 

role of leader. 

In Northwest Greenland 

the traces are all the same 

length and, like the Thule 

region, the dogs run in a fan 

formation. 

However, the heavy 

snowfall in East Greenland 

makes it necessary for the 

dogs’ traces to be of different 

lengths. The dogs run 

more side by side with a lead 

dog at the head. In this way, 

the front dogs tread a more 

accessible path through the 

high snow, which makes it 

easier for the other dogs.

● 


Paprikanngersoq 

Kalaallit Nunaanni timersortartut 

tusaamasaanerpaartaasa ilaat, arpattartoq Kim 

Godtfredsen, timersornerup silarsuaani 

kuultinnattarpoq, aammali kalaallit 

nerisassiassaataannik nerisassiullaqqissuunini 

pillugu nersualaarneqartarluni 

Oqaasertai: Christian Schultz-Lorentzen 

- Pitsavinnik nerisassiussagaanni 

nerisassiassat nutaajunissaatpingaarluinnartuusarpoq. 

Tamanna ilumoortutoqaavoq. 

Taavalu paprikanngersorujussuvunga.Qalipaataat, 

mamassusaat – aap, 

paprikat suut tamaasa pigaat 

akuutissatullu mamarinerpaasaraakka. 

Arpattartoq pikkorilluinnartoq 

37-nik ukiulik Kim 

Godtfredsen naluneqanngitsutut 

ukiorpaalussuarni nunatsinni 

timersortartut pitsaanerpaartaasa 

ilaattut saqqummertarsimavoq. 

Nunatsinni 

timersornikkut kiisalu nunat 

tamat akornanni. Tuluit Nunaata 

ikerasaani qeqertaaqqami 

Guernseyimi Island 

Gamesimi kingullermi timersortartoq 

pikkorilluinnartoq 

qulissaanik kuultinnappoq 

5000 aamma 10.000 meterimut 

ajugaagami. 

Sapinngisani malillugu 

ullut tamarluinnaasa 20-25 

kilometerinut arpanniartarpoq, 

timersortartutullu soorunami 

kaloriat nerisassallu 

peqqinnartut soqutigisarai. 

Suluk-milli alakkaalluta Kim 

Godtfredsenip nerisassiornikkut 

piginnaaneri tusaamasat 

misigiartoratsigik raajanik 

suppiliaminut tuttuliaminullu 

fløde annaarlugu atorpaa. 

Nerisassiatut kusassaarluinnanngikkaluarlugit 

akerlianilli 

piaaraluni nerisassiatut tunngaviusutut 

soqutiginnittunit 

inuttut nammineerluni 

akooqqinneqarsinnaasutut. 

Ulluinnarnili timersortartutut 

ilinniartitsisutut ilinniarsimasup, 

toqqaannartumik oqaluttaasartup 

maannalu aqutsinermik 

ilinniagaqartup Kim 

Godtfredsenip flødep oqimaallissutiginissaa 

aamma 

toqqaannartumik ernummatigisariaqanngilaa. 

- Igaq savimineq kineserit 

igaannut wokimut naapertuuppoq, 

Kim iggavimmi 

nerisassiulerami illarpoq. 

Peqqissaartariaqarpoq 

Ilaqutariit qerititsiverujussuat 

nerisassiassanik nammineq 

pisanik ulikkaarpoq. Tuttut 

neqerpassui minnerunngitsumillu 

eqaluit angisuut pualalluinnartut 

44-t Nuup Kangerluani 

ukiap ulluisa ilaanni 

ataatsimi pisarisimasai. Silatusaarlunili 

eqaluit kiiniarluartut 

sumerpiaq pisarisimanerlugit 

oqaluttuariumanngilai. 

- Nerisassat peqqissaaruttariaqarput. 

Soorlu peeraqarluni.Piffissaqarfigilluartariaqarput. 

Taamaattumik inuit 

taama amerlatigisut ineriikkanik 

nerisassarsisarnerat uggornarpoq, 

tassami pitsavinnik 

nerisassiassaateqarpugut. 

Taamaammat aamma kalaallit 

savaaraataasa taama qaffasitsigisumikakitsuuteqartitaanerat 

paasisinnaanngilara. 

Neqaat nunarsuarmi pitsaanerpaanut 

ilaapput, ajoraluartumilli 

akisoorujussuupput, 

Kim, ikinngutiminit ilaquttaminillunalliuttorsiualaartoqartillugunerisassiortoorusunnerminikaperineqarajuttartoq, 

oqaluttuarpoq. Namminiivillunilinerisassiortalersimanngilaq. 

Ukiut arlallit matuma 

siornatigut piffissap 

ilaani Esbjergimi igasutut ilinniartuuvoq. 

Tamatuma saniatigut 

nukappiaraanermi nalaanili 

Narsami peroriartorfigisamininerisassiortarsimavoq.

Raajanik suppiliaq tipigissoq 

iggavimmi naamaneqarsinnaalerpoq, 

jazzerpalaarlu sallaatsumikappisimaarneqarluni. 

Tamatumani inuk tamatigoortoq 

Kim Godtfredsen 

aamma piginnaaneqarpoq. 

Pisuni assigiinngitsuni saxofonimik 

qarlortartarsimavoq 

keyboardimillu nipilersortarluni. 

Ullumikkulli nerisassiornikkut 

piginnaaneri pineqarput. 

Tulliupput Kim Godtfredsenip 

inunnut sisamanut 

raajanik suppiliornermi tuttuliornermilu 

inuttut nammineq 

najoqqutassaatai, qanoq mamassuseqarnerannikussiinermi 

matumani kigutaarnat flødeskumitalinnikkinguleqqiutitalerneqartut. 

Raajanik suppiliaq 

Raajat 30-40-t 

– nammineq qalipaajakkat 

Imeq 2 liter 

Uanitsut angisuut 2 

Flåede tomatit (ajornanngippat 

aserortikkat) qillertuusat 2 

Paprika (rosen) alussaateeqqat 2 

Taratsut alussaateeqqat 1-2 

Timian alussaateraq 1 

Oregano alussaateeraq 1 


Basilikum alussaateeraq 1 

Hvidløgit fedit 2 

Piskefløde 2-3 dl. 

Uiluiit puussiaq 1 

Saattuanik aamma 

akuneqarsinnaapput 

Suliarinissaat: 

Raajat qalipaajarneqassapput 

qalipaallu taratsilaakkami minutsit 

10 miss. qalaartinneqassapput. 

Suppi raajat qalipaat 

peerlugit nakkartinneqassaaq. 

Flåede tomatit, uanitsut, paprika 

akuutissallu minutsit tallimat 

missaanni qalatinneqassapput. 

Fløde, raajat, uiluiit 

saattuallu qalariartinneqassapput 

sassaalliutigineqassallutillu. 

Illussai: 

Poor’lut nammineq iffiukkat. 

Qajuusat, durum hvedemel, 

qapuit, taratsut, olivenolie 

aamma imeq minutsit 5-7 

miss. naqittarneqassapput. 

Minutsini qulini pullasseqqaariarlugit 

minutsini 15-ini pullasseqqinneqassapput.Tamatuma 

kingorna iffiorfikkut 

200 gradinik kissasulimmi 

uunneqassapput. 

Kimmip Tuttuliaa 

Tuttup neqqarinnersaa 600 gram 

Uanitsut angisuut 3 

Paprika alussaateeqqat 2 

Taratsut alussaateeraq 1 

Qasilitsut alussaateeraq affaq 

Piskefløde 6 dl. 

Qaqorteqqasut Basmati inunnut 

sisamanut 

Suliarinissaat: 

Uanitsut kajortiimineqassapput 

paprikanillu akuutissalerneqassallutik. 

Tuttup neqaa 

bøffit affaannik angissusilerlugit 

aggorneqassapput, 

sianneqassallutik kissaatigineqartorlu 

malillugu sivisussusilimmimk 

sianneqassallutik 

uanitsunut mumeralallugit. 

Paprika qasilitsullu nakkalaarneqassapput. 

Fløde igamut 

kuineqassaaq qalariartinneqareerpallusassaalliutigineqassallutik.

Suluk # 02•2004 

● 

Paprika-freaken 

En af Grønlands største sportsstjerner, løberen 

Kim Godtfredsen, høster guldmedaljer i sportens 

verden, men også rosende ord for sine kulinariske 

evner med grønlandske råvarer 

Tekst: Christian Schultz-Lorentzen 

Friske råvarer er alfa og 

omega, når der skal tilberedes 

et godt måltid mad. Det 

er en gammel sandhed. Og 

så er jeg vild med paprika. 

Farven, smagen – ja paprika 

har det hele og er ubetinget 

mit yndlingskrydderi. 

Den 37-årige eliteløber 

Kim Godtfredsen har som 

bekendt markeret sig som en 

af landets største sportsudøvere 

gennem en lang 

årrække. Både på den hjemlige 

sportsscene og i international 

sammenhæng. Ved 

sidste Island Games på den 

lille ø Guernsey i Den 

Engelske Kanal blev det til 

den tiende guldmedalje, da 

eliteløberen kom først i mål 

på både 5000 og 10.000 

meter. 

Så vidt det er muligt løber 

han 20-25 km hver dag, og 

kalorier og sund kost er 

naturligvis et element, han 

som sportsmand har interesse 

for. Men da Suluk kommer 

forbi for at opleve Kim 

Godtfredsens berømmede 

evner med potter og pander, 

anvender han nu masser af 

48 

fløde til sin rejesuppe og 

rensdyrgryde. Ikke i raffinerede 

udgaver, men derimod 

bevidst som et par grundretter, 

som interesserede selv 

kan kombinere videre på og 

dermed give sit personlige 

præg. Men med sine daglige 

sportslige udfoldelser, behøver 

den uddannede skolelærer, 

simultantolk og nu 

administrations-studerende 

Kim Godtfredsen ligefrem 

heller ikke at frygte for at 

fløden skal sætte sig som 

overflødige kilo. 

Jerngryden er svaret på 

den kinesiske wok, griner 

Kim, da han går i gang med 

at rumstere i køkkenet. 

Vær omhyggelig 

Familiens store kummefryser 

bugner af egne råvarer. 

Masser af rensdyr og ikke 

mindst ørreder, som han fangede 

44 fuldfede krabater af 

på en enkelt efterårsdag i 

Godthåbsfjorden. Han vil 

dog klogelig ikke fortælle 

mere præcist, hvor de hugvillige 

ørreder stod i kø. 

Man skal kæle for 

maden. Det er som at have 

en kæreste. Man bør give sig 

tid. Derfor er det trist, at så 

mange køber færdiglavet 

mad, når vi har så fantastiske 

råvarer. Og så forstår jeg 

ikke, at vi har så høje priser 

på grønlandsk lam. Kødet er 

noget af det bedste i verden, 

men det er desværre meget 

dyrt, fortæller Kim, der 

blandt venner og familie ofte 

bliver spurgt om han ikke vil 

stå for maden ved festlige 

begivenheder. Helt autodidakt 

er han heller ikke. For 

flere år siden var han en kort 

overgang i lære som kok i 

Esbjerg. Desuden har han 

lavet mad siden drengeårene 

i barndomsbyen Narsaq. 

Rejesuppen spreder en 

duft i det lille køkken, og 

jazzmusikken strømmer lavt 

ud af højtalerne. Også her 

kan multimennesket Kim 

Godtfredsen i øvrigt give en 

finger eller to med. Han har i 

forskellige sammenhænge 

spillet både saxofon og keyboard. 

Men i dag gælder det 

de gastronomiske evner. 

Nedenfor følger opskrifterne

til fire personer på Kim 

Godtfredsens personlige rejesuppe 

og rensdyrgryde, som 

ved denne prøvesmagning 

blev afsluttet med en dessert 

af blåbær med flødeskum. 

Rejesuppe 

30-40 rejer – pilles selv 

2 liter vand 


2 store løg 

2 dåser flåede tomater 

(gerne hakkede) 

2 tsk. paprika (rosen) 

1-2 tsk. salt 

1 tsk. timian 

1 tsk. oregano 

1 tsk. basilikum 

2 fed hvidløg 

2-3 dl. piskefløde 

1 pose kammuslinger 

Eventuelt også krabber 

Fremgangsmåde: 

Rejer pilles og skallerne bringes 

i kog i cirka 10 minutter 

med lidt salt. Suppen uden 

skaller gøres klar med si. 

Flåede tomater, løg, paprika 

og krydderier bringes i kog i 

cirka fem minutter. Fløde, 

rejer, kammuslinger og krabber 

bringes akkurat lige til 

kogepunktet og serveres. 

Tilbehør: 

Hjemmebagte boller. Mel, 

durum hvedemel, gær, salt, 

olivenolie og vand æltes i 5-7 

minutter til en sej dej. Lad 

det hæve 10 minutter og 

efterhæve 15 minutter. 

Derefter 10 minutter i ovnen 

ved 200 grader. 

Kims Tuttu 

600 gram filet af rensdyr 

3 store løg 

2 tsk. paprika 

1 tsk. salt 

En halv tsk. peber 

6 dl. piskefløde 

Basmati ris til fire personer 

Fremgangsmåde: 

Løg brunes til de er gyldne og 

krydres med paprika. Kødet 

skæres i halve bøffer, steges 

og vendes i løg til ønsket stegetid. 

Paprika og peber drysses 

over. Fløde hældes i gryden 

og bringes akkurat lige til 

kogepunktet og serveres.

Suluk # 02•2004 

● 

The Paprika Freak 

One of Greenland’s greatest athletic stars, runner Kim 

Godtfredsen, wins gold medals in the world of sport 

and is acclaimed for his culinary talents with fresh 

produce from Greenland 

By Christian Schultz-Lorentzen 

- Fresh produce is the alpha 

and omega of preparing a 

good meal. This is old knowledge. 

And I am crazy about 

paprika. The colour, the taste 

– well, paprika has it all and 

it is definitely my favourite 

seasoning. 

It is common knowledge 

that 37-year-old Kim Godtfredsen 

has distinguished 

himself as one of the country’s 

greatest athletes for a 

number of years, both in his 

home country and abroad. 

At the latest Island Games 

on the small island of Guernsey, 

one of the Channel 

Islands, the elite runner received 

his tenth gold medal 

when he won both the 

5,000 metres and the 10,000 

metres. 

Whenever possible he 

runs 20-25 km a day and 

being a sportsman, he is 

naturally interested in the 

concerns of calories and a 

healthy diet. However, when 

Suluk dropped by to experience 

Kim Godtfredsen’s 

renowned talents in the 

kitchen, he used lots of 

50 

cream in his prawn soup and 

caribou stew. They are not 

elaborate dishes; they are 

simply a couple of basic recipes 

to which you can add 

various ingredients to give 

them that personal touch. 

But with his daily sports routines, 

trained teacher, simultaneous 

interpreter and now 

business school student Kim 

Godtfredsen need not fear 

that the cream will cause him 

to put on weight. 

- A cast iron pot is the 

answer to the Chinese wok, 

grins Kim as he gets busy in 

the kitchen. 

Take Pains 

The family’s large chest freezer 

is brimming with selfcaught 

game and fish. There 

is plenty of caribou and not 

least trout. He caught 44 fat 

fish in a single day in autumn 

in the Godthåb Fjord. However, 

he wisely declines to 

disclose the precise location 

where these trout so eagerly 

took the hook. 

- You must take pains 

with food. It is like making 

love. You must take your 

time. It is so sad, that so 

many people buy ready 

cooked meals, when we 

have such fine fresh produce. 

And I do not understand why 

we have such high prices on 

Greenlandic lamb. It is 

amongst the best meat in 

the world, but it is unfortunately 

very expensive, tells 

Kim, who is often asked by 

friends and family to cook 

for parties. He is not, however, 

entirely self-taught. 

Several years ago, he spent a 

short time as an apprentice 

cook in Esbjerg. He has also 

been cooking since childhood 

in his home town of 

Narsaq. 

The aroma of the prawn 

soup is filling the small 

kitchen and the jazz music is 

playing quietly in the background. 

Here too, man of 

many talents Kim Godtfredsen 

also has skills. He has 

played both saxophone and 

keyboard on different occasions. 

However, today it is all 

about his culinary talents. 

Recipes for Kim Godtfred-

sen’s own prawn soup and 

caribou stew follow. The recipes 

serve up to four people. 

At the trial tasting, they were 

followed by a dessert of 

blueberries with whipped 

cream. 

Prawn Soup 

30-40 shell prawns 

2 litres water 

2 large onions 

2 tins of chopped, 

skinned tomatoes 

2 tsp rose paprika 

1-2 tsp salt 

1 tsp thyme 

1 tsp basil 

2 cloves garlic 

2-3 dl whipping cream 

1 bag of scallops 

Crabmeat (optional) 

Method: 

Shell the prawns. Boil the 

shells for about 10 minutes 

in the water with a little salt. 

Strain the shells from the 

soup. Add the tomatoes, 

onion, herbs and seasoning 

to the soup and boil for 

about 5 minutes. Add cream, 

prawns, scallops and crab 


and bring the soup just up to 

boiling point, remove from 

the heat and serve. 

Accompaniment: 

Home baked rolls. Mix flour, 

durum flour, yeast, salt, olive 

oil and water and knead for 

5-7 minutes to an elastic 

dough. Leave to rise for 10 

minutes, form into rolls and 

leave to rise again for 15 

minutes. Bake in the oven 

for 10 minutes at 200 degrees. 

Kim’s Caribou 

600 g caribou filet 

3 large onions 

2 tsp paprika 

1 tsp salt 

1 /2 tsp pepper 

6 dl whipping cream 

Basmati rice to serve four 

Method: 

Fry the onions until they are 

golden and then season with 

paprika. Cut the meat into 

small steaks and fry them 

with the onions until cooked 

to taste. Season with paprika 

and pepper. Add cream to 

the pan, heat through and 

serve.

Blue Water Shipping blev etableret i 

Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret ved 

eget kontor i Nuuk og via agenter i alle 

grønlandske hovedhavne. 

Servicen, der tilbydes grønlandske firmaer 

og privatpersoner, omfatter transport af fødevarer 

og stykgods pr. skib og fly til og fra 

Danmark såvel som resten af verden. Desuden 

tilbydes toldbehandling, vareforsikring, 

oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til 

dør, inklusive dokumentation. 

Udover disse aktiviteter sørger Blue Water 

for klarering af trawlere og skibe, som 

Blue Water 

Greenland 

anløber de grønlandske havne. Havneagenten 

arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, 

catering, mandskabsskift, bestilling af 

diverse forsyninger til skibene såvel som 

reservation af fly, hotel, m.v. til officerer og 

besætning. Blue Water optræder som agent 

for Lloyd.’s. 

Blue Water Greenland’s veluddannede 

personale er sammen med Blue Water 

kontorerne i Danmark og det øvrige udland 

Deres fragtmæssige forbindelse til hele 

verden - døgnet rundt. 

LLOYD’S AGENCY 

Blue Water Greenland ApS 

Industrivej 22, Postbox 1380, 3900 Nuuk, Tel. 32 54 10, Telefax 32 54 11 

E-mail: bwgnuuk@bws.dk, Homepage: www.bws.dk

GROWTH, PROGRESS, CREATIVITY 

With some 15,000 citizens, Nuuk is the leading growth 

center in the arctic world. 

The town has gained its position through targeted 

investments in new technology and a stable business 

policy. Through a number of years, the municipality has 

collaborated closely with trade and industry to ensure 

optimum growth conditions. 

As the capital of Greenland, the town has a lot to offer 

in both the academic and cultural sphere. The town is 

home to several educational institutions such as the 

University of Greenland and The Greenland Institute of 

Natural Science. Greenland’s culture centre, Katuaq, 

hosts the country’s leading cinema and provides the 

framework for a wealth of cultural events. 


But do not be mistaken about the urbane character of 

the town. Nuuk is located in the mouth of the Godthåb 

fjord, offering a unique setting for outdoor activities and 

boasting Greenland’s only ski slope of international 

standard. 

For more information on what Nuuk can offer you and 

your company, visit www.nuuk.gl or contact Nuuk 

Municipality at nuuk@nuuk.gl. 

Nuuk 

We provide the framework for growth 

N UUK M UNICIPALITY 

Nuup Kommunea 

Box 1005 

DK-3900 Nuuk 

Greenland 

Phone +299 34 70 00 

e-mail: nuuk@nuuk.gl

● 

Piffissani assigiinngitsuni 

marlunni inuuneq 

Kalaallit sisamat oqaluttuarisaanikkut pisoq immikkuullarissoq namminersornerusut 

peqatigalugit nalaappaat. Taakku tamarmik maajip aallaqqaataani 1979-imi 25-nik 

ukioqalerlutik inuuissiorput – ullormi tassani namminersornerunerup pisortatigoortumik 

eqqunneqarfiani. Tamanna pivoq ukioq taanna januaarip 17-iani innuttaasut 

taasitinneqarneranni innuttaasut amerlanerussuteqarluartut 70 procentit missaanniittut 

namminersornerulernissamut akuersereersullu. Taakku sisamat – tamarmik arnat 

– taamaalillutik namminersornerup atuutilinnginnerani atuutilereerneranilu ukiuni 25-ni 

inuusimapput taamalu namminersornerulernermiit ukiut 25-nngorpata 50-iliillutik 

nalliuttorsiussallutik. Suluk-mit arnat taakku ilaat pingasut, ullumikkut Nuummi, Tasiilami 

kiisalu Jyllandip avannaani Brovstimi najugaqartut pulaarpavut. 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

Naja Qeqe, Kuummiuni inunngortoq, 

marlunnik meeraqarpoq, ilinniartitsisutut 

isiginnaartitsisartullu ilinniagaqarsimavoq 

maannalu Tasiilami najugaqarluni. 

- Namminersornerulerneeq pitsanngoriaataalluinnarpoq, 

aalajangigassat amerlanerujartuinnartut 

maanna kalaallinit 

aalajangerneqartalermata. Isumalluarnarpoq, 

naak suliaq arriitsuinnarmik 

siumukaraluartoq. Kisianni angussaqqaarparput. 

Namminersornerulernitta 

kingorna Kalaallit Nunaanni kiffaanngissuseqarnerusutut 

angerlarsimasutullu 

misigisimanalersimavoq. 

Naja Qeqe nunaqarfimmi Kuummiuni 

qatanngutigiit 13-it akornanni peroriartorpoq. 

Namminersorneruneq eqqunneqarmat 

ilaquttani qaniginerpaasani 

peqatigalugu Danmarkimi Molsimi nunaateqarfeeqqami 

najugaqarpoq. Taamaattumik 

pisoq immikkuullarissoq 

annertunerusumik eqqarsaatiginngilaa 

immikkullu ittumik isumalluarfiginagu. 

Aatsaat 1980-ikkut aallartinneranni 

Tasiilaliarami pitsanngoriaatit namminersornerulernerup 

nassatarisimasai 

malugai. Tamanna sioqqullugu Danmarkimi 

Jyllandip kitaani Tuukkaqteaterimi 

isiginnaartitsisartutut ilinniarsimavoq, 

angajullerli ernertaarigamiuk 

Tasiilaliarpoq, peroriartornermini kinaassutsini 

marlunni avinneqaqqunagu. 

Piffissaq siulleq ilungersunartutut 

eqqaamavaa. Ullormut inuussutissaqarumalluni 

atuarfimmi, fritidsklubbimi 

aamma fritidshjemmemi sulisarpoq. 

Piffissap ingerlanerani ilinniartitsisunngorniarnissaminut 

sapiissuseqalerpoq, 

1987-imilu naammassillugu. Tamatuma 


kingorna Naja Qeqe Tasiilami atuarfimmi 

sulisimavoq ukiuni marlussunni 

Nanortalimmiinnera eqqaassanngikkaanni. 

- Ineriartorneq suli sukkanerusimasinnaagunaraluarpoq 

politikerit qinersisartullusapiissuseqarnerusimagaluarpata: 

kalaallisut qanoq inuusariaqaraluarnitsinnik 

takutilluta. Nunasiaataanerup 

nalaa uatsinnut pitsaasuusimanngilaq – 

imatut paasillugu – sinnassaataaginnarsimammat. 

Tamanna tunngavigalugu 

namminiilivinnissarput ullormiit ullormut 

aamma pisinnaanngilaq. Takkukkiartuaassaaq 

nukittunerulerutta ilorpiatsigullu 

kissaativut ilisimalerutsigik, 

Naja Qeqe isumaqarpoq, namminerlu 

peroriartorsimanerminit meeqqami ernguttamilu 

allaanerusumik nalorninnginnerullutiknammineersinnaanerullutillu 

peroriartornissaat takorloornerarlugu. 

- Nalitsinni inuusuttut kinguariit 

ataatsit matuma siornatigornit imminnut 

eqqumaffiginerungaarput. Kisianni 

inuusuttut toqqammavissaminnik patajaatsumik 

suli amigaateqarput. Uagut, 

50-it missaannik ukioqartugut, kalaallit 

anersaavat kulturiallu pingaartillugit 

perorsarnissaannut naammattumik nukissaqarsimanngilagut. 

Kisianni ukiut 

25-t qaangiuppata, namminersornerunermik 

aaqqissuussineq Kalaallit Nunaata 

qimareersimalerpagu, nammineersinnaanerujussuulersimassaagut. 

Tamanna qularinngilara. 

Allattoq: Aviaaja Kielsen 

Lucie Geisler, Aasianni inunngortoq, 

pingasunik meeraqarpoq, allaffimmiutut 

ilinniarsimalluni maannalu Nuummi 

najugaqarluni. 

- Namminersornerunerup eqqunneqarnerata 

kingorna allanngornerpassuarnik 

pisoqarpoq. Qallunaanik ataqqinninneq 

kalaallinillu naqisimanninneq qaangiutilersimapput. 

Tassunga atatillugu alloriarneq 

annertullunilu kusanartuuvoq. 

Kisianni kissaatigigaluarpara ullumikkut 

pisuussutivut atorluarnerussagivut. 

Taamaalilluni ulluinnarni inuuneq inuppassuarnut 

oqinnerulissagaluarpoq. 

Lucie Geisler qatanngutigiit arfinillit 

akornanni Aasianni peroriartorpoq. 

Angutaa piniartuuvoq, meeraaninilu 

toqqissisimanartutut eqqaamavaa. Kisianni 

1960-70-ikkunni illoqarfik Kitaata 

avannaatungaaniittoq aamma nuanniitsortaqarpoq. 

Kalaaleqatimi allat 

akornanni nikanartutut misigisimavoq 

ilaqutariit ulluinnarni amernik atisaqartarmata. 

Tamanna piitsuussutsimut ersiutaavoq. 

Inuusuttuunermi ukiui nammineq 

kinaassutsini nassaariniarlugu sivisuumik 

atorpai, tamannalu oqinnerulinngilaq 

atuarfimmi qallunaatut piginnaaneqarnerunissamik 

taamani piumasaqartoqalermat 

atuarfiullu pisortaa sukannersorsuummat. 

Atuartooreernermi kingorna piffisap 

ilaani aalisakkanik suliffissuarmi raajalerisutut 

sulivoq. Qallunaat nuannarineqanngillat. 

Kisianni piffissami allanngulerfimmi 

tassani kalaallit akornanni 

aaqqiagiinngissutinik Lucie aamma misigisaqarpoq.

● ● ● Naja Qeqe. 

- Sinerissami angalagaanni qanoqoqalunneq 

mianersuuttariaqarpoq. Ullumikkut 

pissutsit allaanerulluinnarput, Lucie, 

16-inik ukioqarluni Aasiaat qimallugit 

aallartoq, eqqamasalersaarpoq. 

- Tamatuma kingorna taamani 

Amerikamiut sakkutooqarfigisaannut 

Kangerlussuarmut pivoq, tassanilu 25nik 

ukioqalerluni inuuissiorluni. 

- Ullormi tassani immikkut ittumik 

pisoqanngilaq, kisianni namminersornerulernerup 

kingorna inuuiga malunnartinniartuaannarsimavara, 

Lucie eqqarsaatigaluni 

qungujuppoq. 

- Kingorna Danmarkimi ukiuni marlunni 

najugaqarpoq 1981-imilu Aasiannut 

uterluni. 

- Pissutsit qiimananngillat, piffissarlu 

taartutut eqqaamavara. Kalaallit isummatik 

tunuarsimaarukkunnaarsimavaat, 

namminersulernissamillu kissaateqarneq 

malunnarluarluni. Kisianni tamanna 

isumagissaarfiusumik pinngilaq, Lucie 

oqaluttuarpoq, ilinniagaqarnissamillu 

Inatsisartunit kajumissaarut malissimagini 

oqarluni. 26-nik ukioqarluni meeqqat 

atuarfianni annertusisamik soraarummeerpoq, 

tamatumalu kingorna højskolerluni 

1990-imilu raajalerisartuusimasup 

HK-aamma teleassistentitut ilinniarnini 

Umiarsuarnut radioqarfimmi 

naammassivaa. 

- Ukiut 50-it kingulliit ingerlaneranni 

pisorpassuaqarsimavoq, takorloorparalu 

meeqqakka ukiut 25-t qaangiuppata 

nunatta aqunneqarnerani peqataalersimassasut. 

Anaanatoqara, inuusuttuunermini 

takorloorneqarsinnaanngitsunik 

ullumikkut misigisaqartartoq, eqqarsaatigileraangakku 

– aap, sooq taava tamatta 

takorluukkatsinnik piviusunngortitsisinnaassanngilagut. 


PRIVATE 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

Ane-Sofie Mikkelsen, Nuummi 

inunngortoq, marlunnik meeraqarpoq, 

eqqiaasuulluni Jyllandillu avannaani 

Brovstimi najugaqarluni. 

- Namminersorneruneq naammagivallaanngilara. 

Pitsaasumik oqaatigisinnaanngilara. 

Uigalu Kangerlussuarmiit 

Nuummut nuunniaraluaratta initaarnissaq 

ajornarluinnarpoq. Pitsaanngitsumik 

pineqarpugut naggataatigullu Danmarkimut 

nuunnissarput toqqarparput. 1994ip 

kingorna Kalaallit Nunaanniissimanngilanga, 

aamma nuna maqaasinngilara 

– taamaallaat umiatsiamik angalasarneq 

maqaasivara. 

Ane-Sofie Mikkelsenip namminersorneruneq 

inussiarnerfigivallaanngilaa. 

Tassunga atatillugu ineqarnikkut aqutsinermut, 

namminersornerunermi angusat 

atitunerusumik naliliiffiginissaannut 

taalliisumut, inuttut pakatsissutit annertuallaarsimapput. 

Akerlianik ulloq maajip 

aallaqqaataa qaqutigoortunik arlalinnik 

misigisaqarfigisimavaa. Ane-Sofie 

ullormi tassani inunnguinnanngilaq. 

Ukioq manna aamma uiminik ullormi 

tassanerpiaq naapitsinermit ukiut 30nngussavai. 

Ukiut 25-t matuma siornatigut 

ullormi tassani katipput. Qatanngutinilu 

marluk ullormi tassani aamma 

inuueqatigai. 

Ane-Sofie Nuummi inunngorpoq, 

angutaatalu Karl Davidsenip meerarpassuit, 

qatanngutigiit qulit meerarsiallu 

tallimat pilersugaralugit, taamalu 

ilaqutariit illorujussuat Qaqortumiittoq 

inuaqerpalaarfioqaluni. 9. klassimi 

atuartooreerluni Ane-Sofie sundheds- 

plejersketut sungiusaammik sulilerpoq, 

ilinniakkanili naammassinagu. 

- Ullut ilaanni kommunemit allagarsivugut 

qallunaatut ilinniarniassagama 

ilaqutariinni qallunaani ukioq ataaseq 

illumiissasunga. Pinaasersinnaanngilanga, 

qaammatilli marluk qaangiutiinnartut 

taamaatippunga. Taamaalinerani 

sundhedsplejerskinngornissannut periarfissat 

qatangiinnartereersimavakka. 

Kingumut qiviarluni taamani ajunnginnerusumikpineqarsimasariaqaraluarpunga. 

Suulli tamarmik qallunaat piumasaat 

malillugit ingerlapput, Ane-Sofie 

oqarpoq, tamatumalu kingorna ilaatigut 

pisiniarfimmi, meeraaqqerivinni, 

meeqqerivinni kiisalu Pituffimmi sakkutooqarfimmi 

sulisimanerarluni. 

- Piffissami sivisuumi Kangerlussuarmi 

sulereerlutik uinilu, Røde Kjell, 

oqaatigineqareersutut Nuummi initaarniarnertik 

taamaatippaat Danmarkimullu 

kalaallit 8000-10.000-it najugarisaannut 

nuullutik. Siullermik Fynimut 

kingornalu Jyllandip avannaani Brovstimut, 

aappariit maanna illumi 110 kvadratmeterinik 

angisussilimmik najugaqarfigisaannut. 

Tamaani suliffissaaleqineq 

annertugaluartoq Ane-Sofie atuarfimmi 

eqqiaasutut suliffissarsivoq, 

Kjellilu nunasinianut netværksarbejderitut 

suliffeqarluni. 

- Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut 

nuunnermi assigiinngissutit malunnaateqarnersaat 

tassaagunarpoq meeqqat 

atuarnerat. Danmarkimi nammineersinnaaneruneq 

ilinniarpaat, Ane-Sofie 

oqarpoq, Kalaallit Nunaatalu namminersulernissaatakorluugarinnginnerarlugu, 

isumaqarnerarlunilu naalagaaffeqatigiinnermut 

ilaaginnartariaqartoq. 

AG

● 

Et liv i hver epoke 

Fire grønlændere deler en særlig historisk skæbne med 

hjemmestyret. De fejrede alle deres 25-års fødselsdag den 1. maj 

1979 – netop den dag, hvor hjemmestyret officielt blev indført. 

Det skete efter, at befolkningen med et overvældende flertal på 

godt 70 procent havde sagt ja til hjemmestyre ved 

folkeafstemningen den 17. januar samme år. De fire – alle 

kvinder – har således levet 25 år med og uden hjemmestyre og 

kan fejre deres 50-års fødselsdag, når hjemmestyret i år runder 

det kvarte århundrede. Suluk har opsøgt tre af kvinderne, som i 

dag bor i henholdsvis Nuuk, Tasiilaq og i Brovst i Nordjylland. 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

Naja Qeqe, født i Kuummiut, mor til to 

børn, uddannet lærer og skuespiller og 

nu bosat i Tasiilaq. 

- Hjemmestyret er absolut en forbedring, 

fordi stadig flere beslutninger nu 

træffes af grønlændere. Det er positivt, 

selv om arbejdet skrider langsomt frem. 

Men vi skal nok nå det. Man føler sig 

friere og bedre hjemme i Grønland, 

efter vi fik hjemmestyre. 

Naja Qeqe voksede op i bygden 

Kuummiut ud af en søskendeflok på 13 

børn. Da hjemmestyret blev indført, 

boede hun med sin nærmeste familie 

på en lille gård på Mols i Danmark. 

Hun tænkte derfor ikke videre over den 

skelsættende begivenhed og nærede 

ingen specielle forventninger. Det var 

først, da hun rejste til Tasiilaq i begyndelsen 

af 1980-erne, at hun mærkede 

de forbedringer, hjemmestyret har 

medført. I Danmark havde hun forinden 

uddannet sig som skuespiller ved 

Tuukaq-teatret i Vestjylland, men da 

hun fik sin ældste søn, rejste hun til 

Tasiilaq, for at han i sin opvækst ikke 

skulle blive splittet mellem to identiteter. 

Hun husker den første tid som hård. 

For at klare dagen og vejen arbejdede 

hun på skolen, fritidsklubben og fritidshjemmet. 

Undervejs fik hun mod på en 

læreruddannelse, som hun afsluttede i 

1987. Siden har Naja Qeqe været ansat 


ved skolevæsenet i Tasiilaq kun afbrudt 

af et par år i Nanortalik. 

- Udviklingen kunne nok være gået 

stærkere, hvis politikerne og vælgerne 

havde haft mere mod til at tage fat: 

vise os hvordan vi burde leve som grønlændere. 

Kolonitiden har ikke været 

god for os forstået på den måde, at 

den var en slags sovepude. På den baggrund 

kan vores selvstændighed heller 

ikke komme fra den ene dag til den 

anden. Den vil komme langsomt, når vi 

bliver stærkere og ved, hvad vores 

inderste ønsker er, mener Naja Qeqe, 

som drømmer om, at hendes børn og 

børnebørn vil få en anden opvækst end 

hendes egen og blive mere selvsikre og 

selvstændige. 

- Nutidens unge er langt mere selvbevidste 

end for blot en generation 

siden. Men de unge mangler stadig et 

solidt fundament. Vi, der er omkring de 

50 år, har ikke været stærke nok til at 

opdrage dem med vægt på den grønlandske 

sjæl og kultur. Men om 25 år, 

når Grønland har forladt hjemmestyreordningen, 

vil vi være blevet meget 

mere selvstændige. Det er jeg sikker på. 

Af Aviaaja Kielsen 

Lucie Geisler, født i Aassiat, mor til tre, 

uddannet kontorassistent og nu bosat i 

Nuuk. 

- Der skete mange ændringer efter 

hjemmestyrets indførelse. Respekten for 

danskerne og undertrykkelsen af grønlændere 

var ved at være et afsluttet 

kapitel. Det var et stort og flot skridt i 

den rigtige retning. Men jeg så gerne, 

at vi i dag udnyttede vore ressourcer 

endnu bedre. Det ville lette hverdagen 

for mange. 

Lucie Geisler voksede op i Aasisat 

blandt seks søskende. Faderen var fanger, 

og hun husker barndommen som 

en tryg tid. Men der var også skyggesider 

i 1960- og 70-ernes nordvestgrønlandske 

by. Hun følte mindreværd 

blandt andre grønlændere, fordi familien 

gik i skindtøj til hverdag. Det signalerede 

fattigdom. 

Ungdomsårene blev en lang søgen 

efter egen identitet, og nemmere blev 

tilværelsen ikke af tidens krav til danskkundskaber 

i skolen og en usædvanlig 

streng skoleinspektør. 

Efter skoleårene arbejdede hun en 

tid som rejepiller på fiskefabrikken. 

Danskere var ikke ikke populære. Men 

Lucie oplevede også spændinger blandt 

grønlændere i denne opbrudstid. 

- Når man rejste på kysten skulle 

man passe på med, hvad man sagde.

● ● ● Lucie Geisler. 

Det var en helt anden tid end i dag, 

husker Lucie, der forlod barndomsbyen 

Aasiat som 16-årig. 

- Siden kom hun til at arbejde på 

den dengang amerikanske base i 

Kangerlussuaq, hvor hun fejrede sin 

25-års fødselsdag. 

- Der skete ikke noget specielt den 

dag, men efter hjemmestyret har jeg 

altid markeret min fødselsdag, smiler 

Lucie ved tanken. 

- Senere bosatte hun sig Danmark i 

to år for igen at vende tilbage til Aasiat 

i 1981. 

- Stemningen var ikke behagelig, og 

jeg husker perioden som en mørk tid. 

Grønlænderne var ikke længere tilbageholdende 

med sine holdninger, og ønsket 

om selvstændighed var markant. Men 

det foregik ikke i en god atmosfære, 

fortæller Lucie, der fulgte landstingets 

opfordring om at uddanne sig. Som 

26-årig gennemførte hun folkeskolens 

udvidede afgangsprøve, tog herefter på 

højskole og i 1990 afsluttede den tidligere 

rejepiller sin uddannelse som HKog 

teleassistent ved Skibsradioen. 

- Meget er sket gennem de sidste 

50 år, og jeg forestiller mig, at mine 

børn om 25 år selv er med til at styre 

vores eget land. Når jeg tænker på min 

gamle mor, der i dag oplever ting, som 

var utænkelige i hendes ungdom – ja, 

hvorfor skulle vi så ikke kunne realisere 

alle vore drømme. 


PRIVATE 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

Ane-Sofie Mikkelsen, født i Nuuk, mor 

til to børn, rengøringsassistent og bosat 

i Brovst i Nordjylland. 

- Jeg er ret utilfreds med hjemmestyret. 

Jeg kan ikke sige en eneste positiv ting 

om det. Da min mand og jeg ville flytte 

fra Kangerlussuaq til Nuuk, var det helt 

umuligt at få en lejlighed. Vi fik en 

dårlig behandling af systemet og valgte 

til sidst at flytte til Danmark. Jeg har 

ikke været i Grønland siden flytningen i 

1994, og savner heller ikke landet – 

bortset fra at sejle. 

Ane-Sofie Mikkelsen er ikke just 

venligt stemt over for hjemmestyret. 

Dertil har der været for store personlige 

skuffelser med boligadministrationen, 

som skygger for en bredere vurdering 

af hjemmestyrets resultater. Til gengæld 

har hun flere usædvanlige sammenfald 

med datoen den 1. maj. Ane-Sofie er 

ikke blot født den dato. I år er det også 

30 år siden, hun mødte sin mand på 

netop den dato. 25 år siden de blev 

gift på selv samme dato. Og så deler 

hun fødselsdagsdato med to af sine 

søskende. 

Ane-Sofie er født i Nuuk, hvor faderen 

Karl Davidsen sørgede for mad til 

den store børneflok, der talte 10 søskende 

plus fem adoptivbørn, så der var 

liv i familiens store hus i Myggedalen. 

Efter niende klasse kom Ane-Sofie i 

praktik som sundhedsplejerske, men fik 

aldrig gennemført uddannelsen. 

- En dag kom der brev fra kommunen 

om, at jeg skulle et år i huset hos 

en dansk familie for at lære dansk. Jeg 

kunne ikke undslå, men allerede efter 

to måneder holdt jeg op. Da havde jeg 

imidlertid forspildt min chance for at 

blive sundhedsplejerske. Set i bakspejlet 

kunne man godt have behandlet mig 

bedre dengang. Men alting foregik på 

danske præmisser, siger Ane-Sofie, der 

siden fik arbejde i blandt andet butik, 

vuggestuer, børnehaver og på Thule Air 

Base. 

- Efter en længere periode med 

arbejde i Kangerlussuaq opgav hun og 

manden, Røde Kjell, som nævnt at få 

bolig i Nuuk og rejste til Danmark, hvor 

der anslås at bo 8000-10.000 grønlændere. 

Først gik turen til Fyn og siden til 

Brovst i Nordjylland, hvor parret nu bor 

i en 110 kvadratmeter stor villa. Trods 

stor arbejdsløshed i området lykkedes 

Ana-Sofie at få arbejde som rengøringsassistent 

på en skole, mens Kjell varetager 

en stilling som netværksarbejder for 

asylansøgere. 

- Den mest markante forskel ved 

skiftet fra Grønland til Danmark har 

nok været børnenes skolegang. I Danmark 

lærte de mere og blev mere selvstændige, 

siger Ane-Sofie, som ikke 

nærer drømme om et selvstændigt 

Grønland, men mener, at Grønland skal 

forblive i rigsfællesskabet. 

AG

● 

A Life in Every Era 

Four Greenlanders share a special historic destiny with Greenland 

Home Rule. They all celebrated their 25th birthday on May 1st, 

1979 – the date of the official introduction of Greenland Home 

Rule. Home rule was introduced after an overwhelming 70 per 

cent had voted in favour at a referendum held on January 17th 

the same year. The four – all women – have therefore lived for 25 

years without home rule and for 25 years with home rule. They 

can celebrate their 50th birthdays when the Greenland Home Rule 

celebrates its 25th anniversary this year. Suluk has visited three of 

these women at their homes in Nuuk, Tasiilaq and Brovst in Denmark. 


Naja Qeqe, born in Kuummiut, mother 

of two and trained teacher and actress, 

lives in Tasiilaq. 

- Home rule is definitely an improvement 

because even more decisions are 

made by Greenlanders now. This is 

positive, although it is slow work. But 

we will get there in the end. I feel more 

free and more at home in Greenland 

since the introduction of home rule. 

Naja Qeqe grew up in the settlement 

of Kuummiut with 13 brothers 

and sisters. When home rule was introduced, 

she lived with her closest family 

on a small farm on Mols in Denmark. 

She did not give a thought to the 

epoch-making event and had no special 

expectations. It was not until she 

moved to Tasiilaq at the beginning of 

the 1980’s that she notice the improvements 

that followed the introduction of 

home rule. She had previously trained 

as an actress in Denmark at the Tuukaq 

Theatre in West Jutland, but when her 

first son was born she moved to 

Tasiilaq so that he would not be split 

between two cultural identities as he 

grew up. 

She remembers it was hard at first. 

To get by, she worked at the school, 

the recreation centre and the recreation 

home. Meanwhile, she took a teacher 


training course which she completed in 

1987. Since then, Naja Qeqe has been 

employed by the education authorities 

in Tasiilaq, only interrupted by a twoyear 

stay in Nanortalik. 

- Things could probably have progressed 

faster if the politicians and 

voters had had more courage to take 

hold: show us how to live as Greenlanders. 

The colonial period was not 

good for us, in that it gave us an 

excuse not to do anything for ourselves. 

Seen in this light, independence 

cannot arrive over night. It will come 

slowly as we grow stronger and know 

what our deepest wishes are, believes 

Naja Qeqe, who dreams that her 

children and grandchildren will have a 

different childhood than her own and 

grow up to be more independent and 

self-reliant. 

- Today, young people are more 

self-aware than they were just a generation 

ago. But they still do not have a 

solid foundation. We, who are in our 

fifties, have not been strong enough to 

bring them up with an emphasis on the 

Greenlandic soul and culture. But in 25 

years’ time, when Greenland has left 

home rule behind, we will have become 

more independent. Of this I am 

sure. 

By Aviaaja Kielsen 

Lucie Geisler, born in Aasiaat, mother 

of three and office assistant, lives in 

Nuuk. 

- A lot changed after the introduction 

of home rule. Respect for the Danes 

and oppression against Greenlanders 

was coming to an end. It was a great 

step in the right direction. But I wish 

we exploited our resources better 

today. It would make life easier for a 

lot of people. 

Lucie Geisler grew up in Aasiaat 

with six siblings. Her father was a hunter 

and she remembers feeling secure 

during her childhood. However, there 

was a downside to life in a town in 

Northwest Greenland in the 1960’s and 

1970’s. She felt inferior amongst other 

Greenlanders because her family wore 

fur clothing. This was a sign of poverty. 

Her youth was one long search to 

find her own identity and life was not 

made easier by the demands for Danish 

skills at school and an unusually strict 

head teacher. 

After her years at school she worked 

at the fish factory shelling prawns. 

The Danes were not popular. But Lucie 

also experienced tension amongst 

Greenlanders in these changing times. 

- When you travelled on the coast, 

you had to be careful what you said.

● ● ● Ane-Sofie Mikkelsen. 

Things were quite different in those 

days, remembers Lucie, who left 

Aasiaat when she was 16 years old. 

Afterward she worked at what was 

then the American base in 

Kangerlussuaq, where she celebrated 

her 25th birthday. 

- Nothing special happened that 

day, but after home rule I have always 

done something special on my birthday, 

says Lucie and smiles at the idea. 

Later on, she moved to Denmark 

for two years before moving back to 

Aasiaat in 1981. 

- There was an unpleasant atmosphere 

and I remember it as a dark time. 

Greenlanders were no longer reluctant 

to express their opinions and the desire 

for independence was strong. But the 

atmosphere was bad, says Lucie. She 

answered the call of Greenland’s parliament 

to get an education. Aged 26 she 

passed the entrance exam and went to 

high school. In 1990 the former factory 

worker qualified as an office and communications 

assistant. 

- A lot has happened over the past 

50 years and I believe that in 25 years’ 

time my children will be rulers in their 

own country. When I think of my old 

mother, who is seeing things that were 

unthinkable in her youth, I believe it is 

quite possible for us to realise all our 

dreams. 


PRIVATE 


Ane-Sofie Mikkelsen, born in Nuuk, 

mother of two and cleaner, lives in 

Brovst in North Jutland, Denmark. 

- I am very dissatisfied with the 

Greenland Home Rule. I cannot say a 

single positive thing about it. When my 

husband and I wanted to move from 

Kangerlussuaq to Nuuk, it was impossible 

to get an apartment. We were 

treated badly by the system and in the 

end we chose to move to Denmark. I 

have not been back to Greenland since 

we moved in 1994 and I do not miss it 

all – except for the sailing. 

Ane-Sofie Mikkelsen is not exactly 

pleased with the Greenland Home 

Rule. The many personal disappointments 

with the housing administration 

stand in the way of a broader evaluation 

of home rule. On the other hand, 

there are many events in her life that 

coincide with May 1st. It is not only 

Ane-Sofie’s birthday. On May 1st thirty 

years ago, she met her husband. She 

was married on May 1st 25 years ago. 

And two of her siblings were also born 

on May 1st. 

Ane-Sofie was born in Nuuk, where 

her father Karl Davidsen provided for 

his large family. There were 10 siblings 

and 5 adopted children in the lively 

house in Myggedalen. After 9th grade 

Ane-Sofie started training as a health 

visitor, but she did not complete the 

course. 

- One day, a letter came from the 

municipality saying that I had to be an 

au-pair with a Danish family for a year 

to learn Danish. I could not refuse to 

go, but I left after two months. By then 

it was too late to go back to the health 

visitor course. Seen in retrospect, they 

could have treated me better. But back 

then, everything was on Danish terms, 

says Ane-Sofie, who has since worked 

in shops, crèches, kindergartens and at 

Thule Airbase. 

After working in Kangerlussuaq for 

a long period, she and her husband, 

Røde Kjell gave up trying to find a place 

to live in Nuuk and moved to Denmark, 

where an estimated 8,000 – 10,000 

Greenlanders live. They went to Fyn first 

and then moved to Brovst in North Jutland 

where they now live in a 110 m 2 

house. Although a lot of people are out 

of work in the region, Ane-Sofie was 

able to get a cleaning job at a school, 

while Kjell works with asylum-seekers. 

- The most noticeable different between 

Greenland and Denmark has 

probably been the children’s school. In 

Denmark they learn to be more self-reliant, 

says Ane-Sofie. She has no desire 

for an independent Greenland. She 

believes that Greenland should stay in 

the commonwealth of the realm of 

Denmark. 

AG

N e w s l e t t e r 

News 

Rekordi nutaaq 

● Sermersuaq assigiinngitsorpassuartigutajugaaffigineqartarsimavoq, 

ukiarmilu rekordi 

nutaaq ilanngunneqarpoq, 

Jens Laursen, Kangerlussuaq 

Tourismimi takornariaqarnermut 

pisortaq, suleqatini marluk 

peqatigalugit siullersaalluni 

snescooterimik sermersuakkut 

itivimmat. 

Angalaneq iluatsilluartoq 

tunngavigalugu Kangerlussuaq 

Tourism maanna ukiut 

tamaasa sisamariarluni sermersuaq 

itivillugu takornarianik 

angallassisalerniarpoq; 

Kangerlussuarmiit Tunumi 

Tasiilamut angalaneq 600 

kilometerinik isorartussusilik. 

- Norgemiut franskillu 

ileqqut kisitsisitigullu paasissutissat 

naapertorlugit sermersuakkutitivinnerpaasimasut 

pingaarnerutillugit siunnerfiginiarpavut. 

Norgemiut 


tusaamasartartik Nansen 

pissutigalugu, franskillu 

misigisassarsiorumatunermik 

pissuteqarlutik. Kisianni soorunami 

kikkut tamarmik tikilluaqqusaapput, 

Jens Laursen 

oqaluttuarpoq. 

Ingerlaarneq snescooterit 

nutaaliat fire-taktit atorlugit 

sila apeqqutaatillugu ullunik 

sisamanik sivisussuseqartassaaq. 

Peqataasussat sukumiisumikilitsersorneqaqqaartassapput 

sermersuullu sinaanni 

misiliummik angalaartinneqaqqaartassallutik. 

Kikkut 

tamarmik snescooterinik, 

angallavissamik atortunillu, 

ilaatigut qaammataasatigut 

oqarasuaammik, ajornartoornermi 

aallakaatitsissutinik 

taqussanillu ullunut 14-inut 

naammattunik ilaqartunik, 

sungiussilluareeraangata 

aatsaat aallartoqartassaaq.

På snescooter over indlandsisen 

● Indlandsisen er gennem 

tiden blevet overvundet på 

mange måder. I efteråret blev 

en ny rekord tilføjet. Det 

skete, da Jens Laursen, turistchef 

i Kangerlussuaq Tourism, 

med to kolleger som de 

første nogensinde krydsede 

indlandsisen på snescooter. 

Den vellykkede testtur 

baner vejen for en helt ny 

turistattraktion i Grønland. 

Fremover vil Kangerlussuaq 

Tourism hvert år gennemføre 

fire snescooter-ture over indlandsisen 

for turister. Men 

New Record 

● The inland ice has been 

conquered in many ways. 

Last autumn, a new record 

was broken when Jens 

Laursen, tourist manager for 

Kangerlussuaq Tourism, and 

two colleagues were the first 

to cross the inland ice on 

snow mobiles. 

Since the trip was so 

successful, Kangerlussuaq 

Tourism intends to carry out 

four snow mobile trips across 

the inland ice each year for 

tourists – a 600-kilometre 

trip from Kangerlussuaq to 

Tasiilaq in East Greenland. 

- We are aiming at the 

Norwegians and the French. 

Traditionally and statistically, 

they make the most crossings 

of the inland ice: the 


billigt bliver det ikke. Hver 

deltager må betale cirka 

70.000 kroner for at være 

med på den godt 600 kilometer 

lange tur fra Kangerlussuaq 

til Tasiilaq i Østgrønland. 

Alle er selvfølgelig velkomne, 

men vi satser især på 

nordmænd og franskmænd, 

som er de to befolkningsgrupper, 

der traditionelt 

krydser indlandsisen mest. 

Nordmændene på grund af 

nationalhelten Nansen, og 

franskmændene har åben- 

letter 

Norwegians because of their 

national hero Nansen and 

the French because they seek 

adventure. But everyone is 

welcome, says Jens Laursen. 

Modern, four-stroke 

snow mobiles will be used 

for the trips which take 

about three to four days, 

depending on weather conditions. 

The participants start 

by receiving thorough instructions 

and taking a trial 

ride along the rim zone of 

the inland ice. Departure 

takes place when everyone 

is familiar with the snow 

mobiles, the region and the 

equipment, which includes 

satellite telephone, emergency 

transmitters and food supplies 

for 14 days. 

Newsletter 

bart bare eventyrlysten, fortæller 

Jens Laursen. 

Turen foregår på nye firetakt 

snescootere og varer trefire 

dage, afhængig af vejrforhold. 

Deltagerne starter 

med en grundig instruktion 

og testtur ind i indlandsisens 

randzone, inden det for alvor 

går løs. På selve turen passeres 

den imponerende forladte 

radarstation DYE 2. Og 

efter nedkørslen ved Isortoq i 

Østgrønland venter en helikopterflyvning 

til Tasiilaq. Her 

får deltagerne mulighed for 

at opleve området, inden 

turen går til København via 

Island. 

På hver tur kan der maksimalt 

deltage seks personer 

plus to turguider. Sikkerheden 

har selvsagt høj prioritet. Deltagerne 

kommer først af 

sted, når de er fortrolige med 

snescooter, område og udstyr. 

Desuden medbringer gruppen 

satellitudstyr, nødsendere 

samt udstyr og proviant til 

14 dage.


Kronprinsessemut kalaallisuut 

● Kunngikkormiut nutaarsiassamiktupaallaataalluinnartumik 

oktobarip arfineqpingajuani 

tamanut tusarliussipput, 

nalunaaramik Kunngissaq 

Frederik aamma 

Mary Donaldson Tasmaniameersoq 

pissiariilersut. Alloriarneq 

tulleq aalajangiisuusorlu 

pissaaq tallimanngornermi 

maajip 14-iani, kunngissaq 

kronprinsessetullu 

taaguuteqalersussaq tusagassiorfinniteqqummaariffigineqaqisumik 

Københavnimi Vor 

Frues Kirkemi katissammata. 

Pisoq nuannersoq soorunami 

kalaallit tungaannit aamma 

malunnartikkumaneqarpoq, 

● Kalaallisuut aanaamit ernuttaminut 

Nuummi atualersussamut 

suliarineqarsimasut. Qungasia 

kisitsisinut naqinnernullu eqqaanartunik 

allalersorneqarsimavoq. 

● Nationaldragt lavet af en 

bedstemor til sit barnebarns første 

skoledag i Nuuk. Kravens mønster 

er lavet i et mønster, der minder 

om tal og bogstaver. 

● National costume made by a 

grandmother for her grandchild’s 

first school day in Nuuk. The 

pattern on the collar resembles 

letters and numbers. 


tamannami Kunngissaq 

Frederiup kunngikkormiuni 

kisiartaalluni Kalaallit Nunaanni 

tuusintinik arlalinnik 

isorartussusilimmik qimussimik 

angalasimaneratigut sakkortusarneqarmat. 

Tamatuma 

saniatigut aappariit Kalaallit 

Nunaannut tikeraaqatigiissapputnamminersornerunerup 

ukiunik 25-iliinera juunip 

21-ani nalliuttorsiutigineqarpat. 

Namminersornerusut 

aalajangerput aappariit nunatta 

kuultianik Kujataani 

kuultisiorfimmit siullermit 

pisumik assammiunik katissutinik 

marlunnik tunineqassasut. 

Taamatuttaaq Mary 

● 1970-ikkunni Nuummi kalaallisuut 

apersortissutit taama isikkoqarput. 

Ullumikkut apersortissutaasartut 

assigiinnarpaat. 

● Konfirmationsdragt fra Nuuk, som 

den så ud i 1970’erne. Den er stort 

set identisk med dagens 

konfirmationsdragt. 

● Confirmation costume from Nuuk 

as it looked in the 1970’s. It is almost 

identical to today’s confirmation 

costume. 

Donaldson Nuup Kommuneanit 

kalaallisuunik, naluneqanngitsututnalliuttorsiualaarnerni 

assigiinngitsuni atorneqartartunik, 

tunineqassaaq. 

Nunatta Katersugaasiviani 

Allagaateqarfianilu museumsinspektør 

Marianne Petersen 

naapertorlugu, kalaallisuut 

1800-kkut qiteqqunneranni 

atorneqaleqqaarsimapput. 

Atisat ulluinnarsiutit kusassarlugitineriartorteqqinneqarsimapput 

– kalaallisuullumi 

suli allanngoriartortuarput. 

Matumani kalaallisuut 

Avannaaneersut, Qeqqaneersut 

Tunumeersullu ilaannik 

takutitsivugut. 

● Tunumiut kalaallisuui 

qangaanerusoq puisit amiinik 

suliaasarput. Ullumikkut 

annoraaminermik nalinginnaasumik 

suliarineqartarput. 

● Den østgrønlandske nationaldragt 

blev i gamle dage lavet af sælskind. 

I dag er den af almindeligt stof. 

● Traditionally, the national costume 

of East Greenland was made of 

sealskin. Today it is made of ordinary 

material. 

● Kalaallisuut Avanersuarmeersut. 

● Nationaldragt fra Thule. 

● National costume from Thule. 

● Meeqqamut sisamat-tallimat 

missaannik ukiulimmut kalaallisuut 

Kitaata qeqqaneersut. 

● Nationaldragt fra Midtvestgrønland 

til fire-fem-årigt barn. 

● National costume for a 4-5 year-old 

from Midwest Greenland.


National Costume for a New Princess 

● A huge royal bombshell 

was dropped on October 

8th, when the royal family 

announced that Crown 

Prince Frederik had become 

engaged to Mary Donaldson 

from Tasmania, Australia. The 

next and decisive step takes 

place on Friday, May 14th 

when the heir to the throne 

and the country’s future princess 

are to be wed in Vor 

Frues Kirke in Copenhagen. 

The wedding will undoubtedly 

be both a national and 

international media event. 

Celebrations of the happy 

occasion in Greenland will be 

enhanced by the fact that 

Crown Prince Frederik is the 

only member of the royal 

household to have completed 

a many-thousand kilometer 

long sled journey in 

Greenland. The couple will 

● Nuliaasup kalaallisuui 

Kujataaneersut. 

● Konedragt fra Sydgrønland. 

● Women's costume from South 



also visit Greenland together 

at celebrations for the Greenland 

Home Rule’s 25th jubilee 

on June 21st. The Home Rule 

has decided to give the couple 

two wedding rings made of 

gold from the first gold mine 

in South Greenland. Nuuk 

Municipality will also present 

Mary Donaldson with a 

Greenlandic national costume 

for use at festive events. 

According to Marianne 

Petersen, curator at the 

Greenland National Museum 

and Archives, the national 

costume first appeared in the 

middle of the 1800’s. It was 

a refined version of everyday 

attire – and the national 

costume is still undergoing 

change. The illustrations 

show a selection of national 

costumes from North, Mid 

and East Greenland. 

Newsletter 

Nationaldragt til kronprinsesse 

● En royal nyhedsbombe af 

dimensioner detonerede den 

8. oktober, da kongehuset 

meddelte, at Kronprins 

Frederik havde forlovet sig 

med Mary Donaldson fra 

Tasmanien ved Australien. 

Næste og afgørende skridt 

finder sted fredag den 14. 

maj, hvor tronarvingen og 

rigets kommende kronprinsesse 

under stor mediebevågenhed 

fra ind- og udland 

gifter sig i Vor Frues Kirke i 

København. Fra grønlandsk 

side vil man naturligvis også 

● Kitaata qeqqani Sisimiut eqqaannit 

meeqqamut arfinillit missaannik 

ukiulimmut kalaallisuut 1960ikkunneersut. 

● Nationaldragt fra Sisimiut-området 

i Midtvestgrønland til cirka seksårigt 

barn. Dragten er fra 

1960’erne. 

● National costume for a child of 

about six years of age from the 

Sisimiut region in Midwest 

Greenland. The costume is from 

the 1960’s. 

markere den glædelige begivenhed, 

som yderligere forstærkes 

af, at Kronprins 

Frederik som den eneste i 

kongehuset har gennemført 

en flere tusind lang slæderejse 

i Grønland. Parret vil desuden 

besøge Grønland sammen, 

når hjemmestyret fejrer 

25-års jubilæum den 21. 

juni. Hjemmestyret har 

besluttet at forære parret to 

vielsesringe i grønlandsk guld 

fra den første guldmine i 

Sydgrønland. Og Nuuk 

Kommune forærer Mary 

● 1950-ikkunni 1960-ikkunnilu 

nuliaasup kalaallisuui taama 

isikkoqarput. Kamiit aappaluttumik 

qalipaatillit kiisalu qalipaat tungujortoq 

arnap uillup utoqqalisimasup 

pineqarneranik oqaluttuartuupput. 

● Konedragt fra Sydgrønland, som 

den så ud i 1950- og 60’erne. De røde 

kamikker og den blå farve fortæller, 

at der er tale om en gift kvinde i 

moden alder. 

● 1950's and 1960's version of the 

women's costume from South 

Greenland. The red boots (kamikker) 

and the blue colour denotes a married 

woman of mature age. 

Donaldson en grønlandsk 

nationaldragt, der som 

bekendt anvendes ved en 

række festlige lejligheder. 

Ifølge Marianne Petersen, 

museumsinspektør ved 

Grønlands Nationalmuseum 

og Arkiv, så nationaldragten 

første gang dagens lys i midten 

af 1800-tallet. Der var 

tale om en forfinet videreudvikling 

af hverdagsdragten – 

og nationaldragten forandrer 

sig til stadig. Her viser vi et 

udvalg af nationaldragter fra 

Nord-, Midt- og Østgrønland.


● Tunu nunatamigut Kitaanit allaanerussuteqarpoq. Assigiinngissut 

oqaluttualianik atuakkiortortartup Jørn Rielip oqaatsinik ukuninnga 

allaaserisimavaa: - Tunu nunaannaanngilaq, alutornangaartorsuullunili. 

Qaqqat portusuut, kangerluit takisuut, qaqqat naasunik assigiinngitsorpassuarnik 

qalipaatilinnik qallikkat uumasullu alutornartorsuit. 

● Østgrønland adskiller sig landskabsmæssigt fra Vestgrønland. Forskellen har ● Walks on the inland ice, 

den kendte skrøneforfatter Jørn Riel beskrevet med disse ord: - Østgrønland impressive glaciers, magnifi- 

er ikke landskab, men vildskab. Høje bjerge, dybe fjorde, hvide strande, cent mountains and gentle 

fjelde dækket af blomster i utallige farver og et fabelagtigt dyreliv. landscapes, beautiful fjord 

systems, babbling brooks, 

● The topography of East Greenland is different from that of West Greenland. small settlements, midnight 

The difference is characterized by the famous teller of tall tales Jørn Riel sun and much more – 

thus: East Greenland is not scenery, it is savagery. It has high mountains, Greenland’s scenery takes 

deep fjords, white beaches, mountainsides covered with flowers of every most people’s breath away. 

Newsletter 

colour and a fantastic wildlife. 

But in several towns and 


JACQUES MORAIS 

Nalunngiliuk… 

● Sermersuakkut pisummik 

angalaarnerit, sermit iigartartut 

alutornartut, qaqqat alutornartorsuit 

nunallu ulamertumik 

ilusillit, kangerluit kusanartut, 

kuuit qorlortut, nunaqarfeeqqat, 

seqineq kaaviinnartoq 

allarpassuillu – aap, 

Kalaallit Nunaanni pinngortitaq 

naluneqanngitsutut 

amerlanerpaanit alutorsaatigineqarluinnartarpoq.Kisi- 

Vidste du… 

● Vandreture på indlandsisen, 

imponerende gletschere, 

storslåede fjeldmassiver 

og bløde landskaber, smukke 

fjordsystemer, rislende elve, 

små bygder, midnatssol og 

meget mere – ja den grønlandske 

natur tager som 

bekendt pusten fra de fleste. 

Men der findes også en 

Did you know... 

anni illoqarfinni nunaqarfinnilu 

arlalissuarni misigisassarsiorumatuunut 

suli allarpassuarnik 

periarfissaqarpoq - 

annertunerusumik ilisimaneqanngitsunik. 

Matumani 

aasaanerani feeriarluni angalanissappilersaarusiornissaanut 

takornariagassaqqissunik 

isumassarsiorfissanik ilanngussivugut. 

News 

mængde knap så kendte 

muligheder for den oplevelsesnysgerrige 

i en række byer 

og bygder. Her bringer vi lidt 

rejseinspiration til sommerferiens 

planlægning med fokus 

på nogle af de seværdigheder, 

som absolut også er et 

besøg værd. 

settlements, there is a wealth 

of other, lesser known 

opportunities available to 

those seeking adventure. 

Here is a little inspiration to 

help you plan your summer 

holidays, with the emphasis 

on some of the sights you 

really must not miss.


● Narsarsuarmi mittarfiup akianiippoq nunaqarfeeraq Qassiarsuk, tassaniippullu 

Erik Aappalaartup illorsuata Thjodhildurillu oqaluffiata 

assileqqissaarneqarsimaneri. Illut issumik qalliusersukkat assilillugit 

sananeqarput 2000-imi nalliuttorsiornermut atatillugu, taamani ukiut 

1000-it matuma siornatigut Erik Aappalaartup Kalaallit Nunaannut pinera 

kristumiussutsillu Kalaallit Nunaannut eqqunneqarneranit ukiut 

1000-inngornerat nalliuttorsiutigineqarmata. 

● Overfor lufthavnen i Narsarsuaq ligger den lille bygd Qassiarsuk, hvor man 

kan opleve en tro kopi af Erik den Rødes langgård og Thjodhildurs kirke. 

Rekonstruktionen af de tørvebelagte bygninger fandt sted i forbindelse med 

jubilæet i 2000, hvor man fejrede, at det var 1000 år siden, at Erik den Røde 

kom til Grønland og 1000-året for kristendommens indførelse i Grønland. 

● Across from the airport in Narsarsuaq lies the small settlement of Qassiarsuk, 

where you find a true copy of Erik the Red’s long house and Thjodhildur’s 

church. The turf roofed buildings were reconstructed in connection with the 

jubilee in 2000, where celebrations were held to commemorate that it was 

1000 years since Erik the Red arrived in Greenland and 1000 years since 

Christianity came to Greenland. 


● Nunarsuarmi illoqarfiit 

avannarpasinnersaanni, Qaanaami, 

katersugaasivik Thule Museum 

siumugassaavoq. Illu tassaavoq 

ilisimasassarsiortartup tusaamasap 

Knud Rasmussenip nunaqarfitoqqami 

Uummannami Dundasimi 

niuertutut ingerlatsivia. Illu 1986imi 

Qaanaamut nuunneqarpoq 

katersugaasivittullu aaqqissuunneqarluni. 

Katersugaasivimmi 

katersugaatit saqqummersitallu 

ilarpaalussui Knud Rasmussenip 

ingerlataanut pissusissamisuuinnartumik 

attuumassuteqarput, 

minnerunngitsumik ilisimasassarsiornermut. 

Avanersuup nunataa itsarnisarsiuutut soqutiginaatilerujussuuvoq 

Kalaallit Nunaannut nunasiortortarnerit tamarmik Avanersuup nunataatigut 

pisarsimammata. Katersugaasivimmi katersugaatit ilaat taamaalillutik ukiut 

3000-it sinnerlugit pisoqaassuseqarput. 

● I verdens nordligste by, Qaanaaq, ligger lokalmuseet Thule Museum. 

Bygningen er den berømte ekspeditionsleder Knud Rasmussens handelsstation 

fra den gamle bygd Uummannaq ved Thulefjeldet på Dundas. 

Bygningen blev i 1986 flyttet til Qaanaaq og indrettet til museum. En meget 

stor del af museets effekter og udstillede genstande har naturligt nok 

forbindelse med Knud Rasmussens aktiviteter, ikke mindst som ekspeditionsmand. 

Thuleområdet er arkæologisk set et meget interessant område, da alle 

indvandringerne til Grønland er foregået gennem Thuleområdet. Museets 

samlinger har således effekter, der er mere end 3000 år gamle. 

● In the world’s northernmost town, Qaanaaq, you find the local museum, 

Thule Museum. The building is the famous explorer Knud Rasmussen’s 

trading post from the old settlement of Uummannaq, next to Thule 

Mountain on Dundas. The building was moved to Qaanaaq in 1986 and 

turned into a museum. A large part of the museum’s exhibits are naturally 

connected to Knud Rasmussen’s activities, especially his expeditions. The 

region of Thule is very interesting seen from an archaeological point of view, 

since all migrations to Greenland have come through here. Thus, the 

museum’s collection includes artefacts that are more than 3000 years old. 

● Inuppassuarnut Kangerlussuaq Kalaallit Nunaanni ornigassanut allanut 

aqqusaartarfiinnaavoq. Mittarfiulli ungataatungaani umimmappassuit 

siumugassaaginnanngillat, aammali pinngortitami alutornartorpassuit. 

Ilaatigut kuuk sakkortooq sermersuarmeersoq, sakkortoqaluni qaqqat 

akornisigut kuuttoq. 

● For mange er Kangerlussuaq blot et gennemfartssted til andre destinationer i 

Grønland. Men i området bag flyvepladsen gemmer der sig ikke blot en 

talstærk flok moskusokser, men også en række naturperler. Det gælder 

blandt andet en voldsom smeltevandsflod, der skærer sig gennem bjerglandskabet 

med imponerende kraft. 

● Many people think of Kangerlussuaq as being merely a place to stop off 

before continuing to other destinations in Greenland. But the area behind 

the airport does not only sustain numerous herds of musk ox, there is also a 

series of natural attractions. Amongst other things, there is a torrential melt 

water river that cuts through the mountainous landscape with impressive force.

T i m m i a a r a q 

Jubi - angalaneq 

Angalaneq inuuneruvoq, atuakkiortoq 

nunarsuarmi tusaamasaq 

H.C. Andersen, inuunermi 

annersaani nammineq 

angalasarsimasoq, oqarsimavoq. 

Oqaasiilu taakku apeqquserneqarsinnaagunanngillat. 

Kisianni angalariaatsit 

amerlaqaat. Aap, maannakkorpiaq 

timmisartumi imaluunniit 

qulimiguulimmi ilaavutit 

ornigassannut ingerlaarlutit. 

Tamanna tassaavoq ullumikkut 

inunnik angallasseriaatsit 

sukkanersaat. Akerlianik 

qangaanerusoq ungasinnerusumut 

angalassagaanni 

umiatsiat atorneqartarsimapput, 

qaninnerusunullu qamutit 

hiistinik qimuttullit imaluunniit 

issittumi qimussit 

atorneqartarsimallutik. 

Inuit ilaat nuannariinnarlugu 

angalasarput. Allat suliffitsik 

pissutigalugu. Sulili 

aamma allat inuuniarumallutik 

angalasariaqartarput. Taamaalilluni 

qangaanerusoq 

Kalaallit Nunaanni piniagassat 

malillugit angalasoqartarpoq 

nalinginnaasumillu aasaanerani 

ukiuuneranilu nunaqarfiitnajugarineqartarlutik. 

Angalaannartutut kultu- 

reqarneq nerisassanik naammattunikpissarsisinnaajumalluni 

pisariaqartoq, Arabiamiut 

niuertut angalasartut ilaasa 

inoqajuitsukkut qatigattuunut 

ilaallutik angalasarnerminni 

suli ingerlattagaat. 

Amerlanerilli angalaneq 

nuannisarnermut attuumassuteqartittarpaat. 

Ikinngutit, 

ilaquttat tikeraarneqarsinnaapput 

imaluunniit nunat 

ungasissumiittut misigisassarsiorfigineqarsinnaallutik.Piffissap 

ingerlanerani silaannarsuup 

ilamininngua misigisinnaajumalluguavataarsuanutangalasoqarsinnaalissaaq. 

Tamanna pilersaarutigineqalereerpoq. 

Ukiulli 

ingerlanerini immaqa aamma 

piffissami kingumut angalasoqarsinnaalissaaq. 

Misigisaq 

eqqumiilluinnartuussaaq, 

taamaallaat titartakkani 

atuarlugulu filminilu misigineqarsinnaasoq. 

Kisianni 

ilisimatuut ilaat isumaqarput 

tamanna ullut ilaanni ajornarunnaarumaartoq. 

Nunanut allanut angalagaanniseqinnisaariartornerinnaqsiunertarineqartanngilaq. 

Kulturinik allanik aamma 

Assilissat uku najoqqutaralugit 

kingullermik feeriartillunga suut 

tikissimanerikka takusinnaaviuk? 

Kan du ud fra disse billeder se, 

hvilke lande jeg besøgte 

under min sidste ferie? 

Can you look at the pictures and 

find out which countries 

I visited on my last holiday? 

misigisassarsiorluni angalasoqartarpoq. 

Eqqaassutissarsuit, 

pinngortitami alutornartorsuit, 

illussaarsuatoqqat allallu 

nunami tikeraakkami immikkuullarissinnaasuttakuniarlugit. 

Taamaalillutik Kalaallit 

Nunaanni takornariarpassuit 

Ilulissanukartarput nunarsuarmi 

sermit iigartartut annersaat 

misigiumallugu. Danmarkimi 

takornariat ornigarluartagaat 

Tivoli Københavnimiittoq 

inuppassuarnit orninneqartarpoq. 

Italiami katuullit 

oqaluffissaarsuat Peterskirken 

Romimiittoq ornigarneqartarpoq. 

Frankrigimi napasuliarsuaq 

Eiffel majuarfigineqarsinnaavoq. 

Nunanilu suli 

ungasinnerusuniittuni soorlu 

Egyptenimi Kinamilu sanaartugarsuit 

soorlu pyramidit 

imaluunniit Kinami qarmarsuaq 

qaqqatigut qummut 

ammullu kilometerinik 

hundredelikkuutaanik takissuseqarluni 

sangujoraartoq 

alutorsaatigineqarsinnaapput. 

Qarmarsuaq ima silitsigaaq 

qangaanerusoq pallitaalisarsuup 

qaavatigut qamutinik 

hiistinik qimuttulinnik angallavigineqartarluni. 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages 

H.C. Andersen allakkami 

angalaneq inuunerusoq, 

tamanna ilaatigut pissuteqarpoq 

nunat ilisimanngisat 

tikeraarnerini misigisat allanngorartuartarnerannik.Misilereersimanngisannikpisoqartuaannartarpoq.Taamaattumik 

immikkut inuunertut 

misinnarsinnaasarpoq. Kisiannimisigisaqarsinnaassagaanni 

paasisinnaasariaqarpoq. 

Angut silatooq ilaanni oqarsimavoq, 

avatangiiserisani sungiusimasanimisigisaqarsinnaanngikkaanni 

aamma 

sumiiffinni ungasissumiittuni 

annertunerusumik misigisaqartoqarsinnaanngitsoq. 

Tassami misigisaqarnermi – 

angerlarsimagaanni angalagaanniluunniit 

– avatangiiserisanut 

tappissuusariaqarpoq. 

Angerlarsimaffimmi tamanna 

pikkoriffigigaanni angalanermi 

aamma misigisaqarnarnerusarpoq. 

Qujanartumillu 

amerlanerit aamma taamaapput. 

Tassami angalaneq misigisassarsiornerlunuannersuupput.

Jubi - rejseliv 

At rejse er at leve, sagde den 

verdensberømte eventyrforfatter 

H.C. Andersen, som 

selv var på farten det meste 

af sit liv. Og den udtalelse 

kan der næppe stilles spørgsmålstegn 

ved. Men der er 

mange måder at rejse på. Ja, 

netop nu sidder du i en flyvemaskine 

eller helikopter på 

vej mod et mål. Det er den 

hurtigste måde at transportere 

mennesker på i dag. I 

gamle dage rejste man derimod 

med båd, når man skulle 

over større afstande, mens 

kortere rejser blev tilbagelagt 

i hestevogn eller som i de 

arktiske egne: Med hundeslæde. 

Nogle rejser for sjov. 

Andre på grund af arbejde. 

Og andre igen, fordi det er 

nødvendigt for livets opretholdelse. 

I Grønland rejste 

man således i gamle dage 

efter fangstdyrene og havde 

typisk både en sommer- og 

vinterboplads. En nomadekultur, 

der var nødvendig for at 

skaffe tilstrækkelig mad, og 

som visse grupper af handelsrejsende 

arabere 

stadig oprethol- 

der, når de i kamel-karavaner 

forcerer ørkenen. 

De fleste forbinder dog 

rejser med fornøjelse. Man 

kan besøge venner, familie 

eller opleve andre lande 

fjernt fra sit eget hjem. Med 

tiden bliver det muligt at 

rejse ud i rummet for at 

opleve en flig af det mægtige 

univers. Det er der allerede 

planer om. Og med årene 

kan man måske også rejse 

tilbage i tiden. Det må virkelig 

være en speciel fornemmelse, 

som man ellers kun 

kan læse om i tegneserier 

eller opleve på film. Men det 

mener nogle forskere en dag 

vil være muligt. 

Når rejsen går til udlandet, 

er det ofte ikke kun for 

at slappe af i solen. Det er 

også for at opleve andre kulturer. 

Se monumenter, 

naturscenarier, 

gamle borge og 

hvad der nu 

kan være 

specielt for 

det land, man 

besøger. I Grønland rejser 

mange turister således til 

Ilulissat for at opleve verdens 

største isbræ. I Danmark 

besøger mange den københavnske 

turistattraktion 

Tivoli. I Italien gæster man 

den store katolske Peterskirken 

i Rom. I Frankrig gælder 

det en tur op i det himmelstræbende 

Eiffeltårn. Og i 

endnu fjernere lande som 

Egypten og Kina kan man 

beundre bygningsværker 

som pyramiderne eller den 

kinesiske mur, der snor sig 

hundredvis af kilometer op 

og ned af bjergskrænter. 

Muren er så bred, at der i 

gamle dage kunne køre hestevogne 

øverst oppe på det 

langstrakte fæstningsværk. 

Når H.C. Andersen skrev, 

Air Greenland inflight magazine 67 Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages 

at rejse er at leve, skyldes det 

blandt andet, at indtrykkene 

hele tiden er nye, når man 

besøger ukendte steder. Der 

sker hele tiden noget, du ikke 

har prøvet før. Derfor kan det 

føles som om, man lever 

ekstra meget. Men man skal 

kunne forstå at opleve. En 

klog mand sagde engang, at 

hvis man ikke kan opleve 

noget i sine vante omgivelser, 

kan man næppe heller opleve 

noget større fjernere steder. 

At opleve – uanset om man 

er hjemme eller ude – handler 

nemlig om at åbne øjnene for 

det, der er lige omkring én. Er 

man god til det derhjemme, 

vil man også opleve mere, når 

man rejser. Og sådan har de 

fleste det heldigvis. For det er 

skønt at rejse og opleve. 

»Utoqqatserpunga, 

oqaluttuussinnaavinga sanigorsaat pitsaalluinnartoq 

suna atorsimanerlugu? Halloo...« 

»Undskyld, men kan De mon fortælle mig, hvilken fantastisk slankekur 

De har brugt? Halloo...« 

»Excuse me. Can you tell me which amazing diet you 

used? Hallo...«


Hurra – travelling 

World-famous story writer, 

H.C. Andersen said: »To 

travel is to live«. He spent 

most of his life travelling. 

This statement can hardly be 

disputed. But there are many 

ways to travel. At the 

moment, you are sitting in 

an airplane or helicopter on 

the way to your destination. 

It is the fastest means of 

transportation for people 

nowadays. In olden days, you 

travelled by boat if you had 

to go a long way and for 

shorter journeys you travelled 

by horse and carriage or, if 

you were in arctic regions, by 

dog sled. 

Some people travel for 

fun. Others travel for work. 

And some people travel 

because they must, in order 

to survive. In the old days in 

Greenland they had to travel 

to find game. Usually they 

had a summer camp and a 

Qipiteriat uku pingasut 

arlaat sorleq 

naammassineqarsinnaava? 

Hvilken af disse 3 labyrinter 

kan gennemføres? 

Which one of these three 

mazes works? 

winter camp. Theirs was a 

nomadic culture; it was 

necessary to roam in order to 

find enough food. The same 

lifestyle is still followed by 

certain groups of Arabian 

merchants, when they cross 

the desert with caravans of 

camels. 

Most people connect 

travel with pleasure. You can 

visit friends, family or experience 

other countries far from 

your own. In the future, it 

will be possible to travel out 

into space and experience 

some small corner of the 

universe. This is already at 

the planning stage. In years 

to come, it may even be 

possible to travel in time. 

That would be a really novel 

sensation, which you could 

otherwise only read about in 

comics or see in films. But 

some scientists believe it will 

be possible one day. 

When we travel abroad, it is 

not always just to relax in the 

sun. We want to experience 

other cultures. We want to 

see monuments, scenery, old 

castles or whatever the sights 

are, in the country we visit. In 

Greenland, many tourists go 

to Ilulissat to see the world’s 

largest glacier. In Denmark, 

tourists visit Tivoli. In Italy, 

people visit the huge 

Catholic St. Peter’s Cathedral 

in Rome. In France, people 

want a ride up to the top of 

the Eiffel Tower. In countries 

even further away, like Egypt 

and China, you can admire 

buildings such as the pyramids 

or the Great Wall of 

China which winds across 

the mountainsides for 

thousands of miles. The wall 

is so wide, that horse carriages 

could travel along the 

top of the extensive fortifications 

in olden times. 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages 

When H.C. Andersen wrote 

that to travel is to live, it was 

because of all new impressions 

you get, when you go 

to unfamiliar places. There is 

always something that you 

have not tried before, so it 

feels as though you are living 

more intensely. But you must 

understand how to experience 

things. A wise man 

once said that if you cannot 

experience anything in your 

usual surroundings, you will 

hardly experience anything 

great in foreign places. To 

experience – whether you 

are at home or abroad – is all 

about opening your eyes to 

what is going on around 

you. If you are good at it at 

home, you will also experience 

more when you travel. 

Fortunately, it is like this for 

most people. Because it is 

wonderful to travel and 

experience new places.


Kukkunerit 

tallimat 

nassaarikkit! 

Find fem fejl! 

Spot the 5 

mistakes! 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages

ATAATSIMUT 

ANNONCELIINEQ! 

ANNONCEPAKKE! 

Nunakkut, immakkut silaannakkullu annonceliigit! 

Annoncér til lands, til vands og i luften! 

SULUK 

Timmisartunut ilaasunut 

atuagassiaq/ 

Inflight Magasin 

l k 2 2004 

ATUAGAGDLIUTIT 

SCANPIX 


2004 #02 




Ass./Foto/Photo: Mikkelsen & Ko. 

WWW.AG.GL · SISAMANNGORNEQ · TORSDAG · 12. FEBRUAR 2004 · NR. 12 · UGE 7 · UK. 144. ÅRG. · 20,00 KR. 

GUULTI 

PINNERSAATISSAQ 

SIULLEQ 

Qupp. 4 

�� 

� � �� 

�� 

Atuagassiaatitsinni 

ataatsimi arlalinniluunniit 

annonceliigit. 

Tegn en annonce i et eller 

flere af vores medier. 

Attaveqarfigisigut 

pitsaasumillu 

neqeroorfigineqarlutit. 

Kontakt os og 

få et godt tilbud. 


Side 4 

VORT 

FØRSTE RENE 

SMYKKEGULD 

Agguagarsiassatit 

tigoreerpigit? 

Atuakkat tuniakkat 

Nyt 

32 21 atlas 22 

kr. 225,- 

Lise Andersen-ip 

angunni Sverigemi 

nassaaraa 

Qupp. 11 

Lise Andersen 

fandt sin far i 

Sverige Side 11 

Jensine 

tunuaqquneqartoq 

Qupp. 3 

Jensine bliver 

opfordret til at gå 

Side 3 

Tupaarnaq Kreutzmann 

VM-imut peqataasinnaanngilaq 

Qupp. 31 

Tupaarnaq Kreutzmann 

ude af VM Side 31 

AGGUAGAR- 

SISITSINEQ 

DIVIDENDE 

UDBETALING 

Har du hentet din dividende ? 

100%-imik kalaallinit pigineqarpoq / / 100% ejet af det grønlandske folk 

AG 

JOHN JAKOBSEN, AG 

TIMERSORNEQ 

SPORT 

TIMERSORNEQ 

2003 SPORT 

KISAQ 

Nunatsinni Umiarsuarnut 

ilaasunut atuagassiaq/ 

Grønlands Skibsmagasin 

UKIOQ • VINTER • WINTER • 2003/04 

TIGORIANNGUARUK! • TAG KISAQ MED HJEM! • YOUR PERSONAL COPY! 

– Inuit ilaat oqaaseqartariaqarmata 

– Nogen skal jo tage bladet fra munden 

ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 

POSTBOX 39 · 3900 NUUK · 

TELEFON (+299) 32 10 83 · FAX (+299) 32 31 47 

E-MAIL: ANNONCER@AG.GL 

KOMPETENCE 

FREMSYN 

INDSIGT 

NUNA 

ADVOKATER 

NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT 

Aqqusinersuaq 48 A 

Postboks 59 

Telefon: (299) 321370 

E-mail: 

Avammut 

niuerneq 

Nalornivit? Siunnersorneqarit... 

Eksport 

Er du i tvivl? Få rådgivning... 

Aallarnisaasunut suliffinnullu 

pioreersunut siunnersuineq. 

Rådgivning til iværksættere og 

eksisterende virksomheder. 

www.sulisa.gl · tlf. 81 23 00 

3900 Nuuk 

Telefax: (299) 324117 

email@nuna-law.gl 

Nuna Advokater er en afdeling af Dania Advokater A/S, der 

beskæftiger ca. 100 medarbejdere i alt, heraf ca. 35 jurister og som 

foruden Nuuk har kontorer i København, Svendborg, 

Moskva og Torshavn.

QANILLISITSISARPUGUT – VI FJERNER AFSTANDEN

✈ 

Qaanaaq 

Sisimiut 

Maniitsoq 

✈ 

Qaarsut 

Aasiaat 

✈ 

✈ 

Nuuk 

Paamiut 

Upernavik 

✈ 

✈ 

✈ 

✈ ✈ 

Ivittuut 

Ilulissat 


Kangerlussuaq 

KRONPRINS FREDERIKS LAND 

Kulusuk 

✈ 

Akureyri 

Airbus 330 

Boeing 757 

Dash-7 

Sikorsky S-61/Bell 212 

Narsarsuaq København 

✈ 

Eqqaaamiunik timmisartuussineq helikopterimik pissaaq. 

Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel. 

The servicing of the districts is carried out by helicopters. 

✈

NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET 

AIRBUS 330-200 

Max. no of seats: 245 

Average speed km/t: 870 

Max. altitude m: 13,666 

Max. take-off weight kg: 230,000 

Max. range km: 10,500 

BOEING 757-236 ER 






DHC-7 (DASH-7) 






DHC-6-300 (TWIN OTTER) 





Max. range km: 810 

BEECH SUPER KING AIR 200 






SIKORSKY S-61N 






BELL 212 






AS 350 B2 ECUREUIL 







Length m: 58.37 

Wingspan m: 60.3 

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney 



Engines: 2 pcs. Rolls Royce 

RB 211-535 E4-37 

Total engine power HP: 2 x 18,190 




PT6A-50, Turbo Props 

Total engine power HP: 4,480 




PT6A-27, Turbo Props 





PT6A-41 


Length m. (excl. rotor): 18.00 

Rotor diameter m: 18.9 

Engines: 2 pcs. General Electric 

CT58-140-2 


Length m. (incl. rotor): 12.47 

Rotor diameter m: 14.63 


PT6T-3B 


Length m. (incl. rotor): 13 

Rotordiameter m: 10.7 

Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 1D1 

Total engine power HP: 732

Quiz! 

EQQORUK Air 

Greenland-ip 

angallavigisartagaasa 

arlaannut inunnut 

marlunnut angalaneq 

10 

9 

8 

7 

1 

6 

2 

3 

4 

5 


»Illit« cd-mi qulequtaava? 

Er »Illit« titlen på en cd? 

Is »Illit« the title of a CD? 

Juaaka Lyberth Royal Greenlandimi 

pisortaava? 

Er Juaaka Lyberth direktør for 

Royal Greenland? 

Is Juaaka Lyberth managing 

director of Royal Greenland? 

Tunumut snescooterinik 

ingerlasoqarsinnaava? 

Kan man køre på snescooter til 

østkysten? 

Can you ride on a snow mobile 

to the East Coast? 

Lucie Geisler raajalerisuusimava? 

Har Lucie Geisler været rejepiller? 

Did Lucie Geisler shell prawns? 

Kalaallisuut 1600-kkunni 

atugaalerpat? 

Kom nationaldragten frem i 

1600-tallet? 

Did the national costume appear in 

the 1600’s? 

»Manne« kisimiilluni 

ilisimasassarsiorpa? 

Var »Manne« alene på sin ekspediton? 

Was »Manne« alone on his expedition? 

Kim Godtfredsen paprikanik 

mamarisaqarpa? 

Kan Kim Godtfredsen lide paprika? 

Does Kim Godtfredsen like paprika? 

Palasi Rosing aamma Ammassalimmi sulisimava? 

Har pastor Rosing også arbejdet i Ammassalik? 

Did Pastor Rosing also work in Ammassalik? 

Namminersornerusut ukioq manna 30-liissappat? 

Fejrer hjemmestyret 30-års jubilæum i år? 

Is the Greenland Home Rule celebrating its 30th jubilee 

this year? 

Peterskirken Spaniamiippa? 

Ligger Peterskirken i Spanien? 

Is St. Peter’s Cathedral in Spain? 

? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

aap ja yes 

naamik nej no 

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 

ATEQ/NAVN/NAME 

NAJUGAQ/ADRESSE/ADDRESS 

POSTNUMMER/POSTAL CODE - TELEFONNR./PHONE 

LAND/COUNTRY 

VIND en rejse for to til 

én af Air Greenlands 

destinationer 

WIN a trip for two to 

one of Air Greenland’s 

destinations 

Suluk nr. 1/2004-imi eqquisuuvoq: 

Vinder af Suluk nr. 1/2004 blev: 

The winner in Suluk no. 1/2004 was: 

Jesper Møller, Tornerosevej 17, 1 TV , 2730 Herlev, Danmark 

Akiffissaq kingulleq/Sidste svarfrist/Deadline: 1. juli 2004/1st July 2004 

Immersugassaq qulaaniittoq uunga nassiuguk/Send kuponen til/ 

Please mail answer coupon to: 

SULUK - Inflight Magazine, c/o Atuagassiivik • P.O.BOX 939 • DK/GR 3900 NUUK

AASIAAT 

ILULISSAT 

KANGERLUSSUAQ 

GRØNLANDSKE SØLVSMYKKER 

Udført for: 

Grønlandsforsyning 

v/VAREHUSET VAREHUSET DOBI A/S 

AASIAAT · TLF. 89 22 31 

Kunstner: 

Henning Nielsen 

ILULISSAT AUTO aps 

Postboks 202, 3952 Ilulissat 

Tlf 943402 • Fax 944260 

E-mail iluauto@greennet.gl 

AUTORISERET 

FORHANDLER 

AUTORISERET FORHANDLER 

Kangerlussuaq Tourism 

Prisliste - Vandrehjem 

Højsæson priser: (1/5 – 14/9) 

Soverum (2 pers.): Kr. 275,- per person 

Enkeltværelse: Kr. 550,- 

Dobbeltværelse: Kr. 750,- 

Tlf. 84 15 19 • Fax. 84 16 19 

eller pr. mail til: kangtour@greennet.gl 

Alle overnatninger er incl. sengelinned og morgenmad. 


Grønlandsk musik 

Filmfremkaldelse 

Kodak film 

Fotobatterier 

Radio/TV 

Service værksted 

ILULISSAT 

RADIO & TV 

Box 1502, 3952 Ilulissat 

Tlf. 94 46 01, Fax 94 46 15 

Greenlandic music 

Development 

Kodak film 

Photofilm battery 

Radio/TV 

Service workshop 

Kangerlussuaq Tourism 

Ophold i Kangerlussuaq? 

Kangerlussuaq? 

Kontakt os på Tlf. 84 10 98 • fax 84 14 98 

ILULISSAT 

ILULISSAT 

KANGERLUSSUAQ

NARSAQ NANORTALIK 

MANIITSOQ 

NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ... 

KAP FARVEL HOTEL TUPILAK BODEGA ApS 

BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 32 95 

Bodega . . . . . . . . .61 31 15 

Telefax . . . . . . . . .61 31 31 

Fax 66 13 33 


3921 Narsaq 

www.inuili.gl 

Inuussutissalerinermik ilinniarfik 

Levnedsmiddelskolen 


BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 34 79 

Diskotek . . . . . . . .61 33 80 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 

Homepages: www.iserit.greennet.gl/kapfarvel • e-mail: kapfarvel@greennet.gl 

ISARUSSAT NUTAAT? 

BRUG FOR 

NYE BRILLER? 

Box 1069 • 3900 Nuuk 

Telefon 32 15 19 • Fax 32 25 19 

Isitai sinitaalu 

Glas og stel 

fra 598,- miit 

Box 340 • 3952 Ilulissat 

Telefon 94 59 19 • Fax 94 59 20 Isaruaarniarfik 

NUUK

NUUK NUUK NUUK 

NUUK 

GRØNLANDSKE SMYKKESTEN/ 

RÅ / BEARBEJDEDE /HALVFABRIKATER 

Raw / Polished / Semi-precious 

MÅNESTEN / MOONSTONE (NUUK & IGALIKO) 

NUUMMIT / NUUMMITE 

GRØNLANDIT / GRØNLANDITE (FUCHSIT) 

TUGTUPIT / TUGTUPITE 

M.M. 

FORHANDLER M/EKSPORTTILLADELSE: 

BJARNE KREUTZMANN - E-MAIL bjarnek@greennet.gl - Homepage www.bk-nuummit.gl 

BOX 745, 3900 NUUK - TELEFON (+299) 32 15 37 - MOBIL (+299) 55 25 43 - TELEFAX (+299) 32 45 61 

BYENS 

Click... 

www.bk-nuummit.gl 

FRISØR 


Greenland Stones 

Man. - Tors.: 09.00 - 17.30 

Fredag: 09.00 - 19.00 

Lørdag: 09.00 - 13.00 

Tlf. 32 26 30 

e-mail: puk@greennet.gl 

INSPEKTØRBAKKEN 9B • 3900 NUUK • TLF. 32 26 30 

M ETTE K RISTENSEN 

DESIGN 

WorthTrying 

Made specially for you 

Box 220 · 3900 Nuuk · Greenland 

Tel. +299 31 19 90 

Native Arts & Crafts 

Paintings 

Lithographs 

Furs 

Jewellery 

Gifts 

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890· 3900 Nuuk · Greenland · Phone/Fax (+299)327874 

Nunatta Katersugaasivia 

Allagaateqarfialu 

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 

Greenland National Museum & Archives 

SAQQUMMERSITAT: 

Qilakitsormiut 

Napparsivik 

Qaannat 

Ujarassiornerit 

Siulitta atortui 

Atisat 

Itsarnisarsiornerit 

UDSTILLINGER: 

Mumierne fra 

Qilakitsoq 

Bødkerværkstedet 

Kajakker 

Geologi 

Dragter 

Arkæologi 

KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII: 

ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET: 

OPENING HOURS FOR THE MUSEUM: 

EXHIBITIONS: 

The mummies from 

Qilakitsoq 

Cooperage 

Kajak’s 

Geology 

Garments 

Archeology 

1. okt. - 30. april: nal. 13.00 - 16.00 

1. maj - 31. sept.: nal. 10.00 - 16.00 

(atass. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed) 

HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK 

TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•grnatmus@greennet.gl 

Bring back 

MMBring 

emories 

of Greenland 

Galleri Roar Christiansen rummer et unikt 

udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst. 

Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk, 

plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk, 

postkort, kunstkort og naturligvis indramning. 

Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid 

vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land, 

hvor menneskene bor. 

På gensyn i et galleri af en helt anden verden... 

A R T O F G R E E N L A N D 

Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 

Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk 

e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl 

www.signalgrafik.dk 

NUUK 

NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

Topshop 

TAXA 

www.ag.gl 

32 22 22 

NUUSSUAQ 

32 22 02 

• Brugskunst / Applied Art 

• Gaveartikler m.m. / Giftsshop etc. 

Tlf. +299 32 56 56 • Fax +299 32 56 65 

www.topshop.gl 


Colorbox reklamebureau- www.reklame.gl 

FLYCAFÉEN 

Postbox 667 • 3905 Nuussuaq • Tlf. 32 95 00 • 32 60 36 

Morgenmad, smørrebrød, 

ribben sandwich oma. 

Skindprodukter 

Souvenirs i »Shop Vivi« 

Øl, vin & vand 

Blade & Aviser 

Åbner 1 time 

før første afgang 

SPÆNDENDE VARER FRA HELE VERDEN 

INDONESISKE 

MØBLER 

BELGISK 

CHOKOLADE 

& ØKOLOGISK SLIK 

GAVEARTIKLER 

FESTARTIKLER 

STEARINLYS 

LEGETØJ 

Vi har åbent 

alle dage fra 10-18 

NIVI - et besøg værd 

AQQUSINERSUAQ 12 • 3900 NUUK • TLF. 32 30 88 • FAX 32 51 88 

EMAIL: NIVI@GREENNET.GL • WWW.NIVI.GL 

© 

NUUK NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

NUUK 

www.infodesign.gl 

Reklamebureau 

Produktudvikling 

Funktionel grafisk design 

Rationel produktion 

Alle slags tryksager 

Hjemmesider 

Info Design aps · Boks 889 · Sdr. Herrnhutvej 31A · 3900 Nuuk 

Telefon: +299 322541 · Telefax: +299 322741 

E-mail: infodesign@greennet.gl 

• Native Arts & Crafts 

• Furs & Hides 

• Jewelry 

• Souvenirs & Gifts 

• Art Cards 

H.J. Rinksvej 23 

Box 234 • DK-3900 Nuuk 

Tlf. 32 49 44 • Fax 32 24 24 

H.J. Rinksvej 11, 

Postbox 989, 

3900 Nuuk, 

Tlf. & Fax 32 43 78 


Restaurant 

Nipisa 

Box 1018 • 3900 Nuuk 

Tlf. (299) 324096 

Fax:(299) 322690 

e-mail: unik@unik.gl 

www.unik.gl 

Nuersagassat • Strikkegarn 

Annoraamerngit • Metervarer 

Puisit amii • Sælskind 

Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure 

Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker 

Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler 

Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker 

Arnat atisaat Blue Willis • Blue Willis dametøj 

Åben Mandag - Lørdag 

Frokost kl. 12 00 - 14 00 

Aften kl. 18 00 - 22 30 

Søndag lukket 

Aqqusinersuaq 6, 1 sal • Postboks 337 • 3900 Nuuk 

Telefon: 32 12 10 • Telefax: 32 12 10 

Besøg www.nipisa.com 

NUUK 

NUUK

NUUK 

TASIILAQ TASIILAQ 

QAQORTOQ 

Hotel 

Qaqortoq 

Box 509, 

3920 Qaqortoq 

DKK 98,- 

Welcome to Kalaallit Nunaat. 

What about a basic vocabulary 

in Greenlandic? 

Other books are also available 

on local arts and craft. 

Come and see us! 

ISBN 558-0980 

Telephone: +299 64 22 82 

Telefax: +299 64 12 34 

Total number of rooms: 21 

All rooms equipped with 

Television, Telephone and 

private bath/toilet. 

Total number af beds 

available : 42 

In-house Restaurant and Pub. 

Newly renovated hotel, 

situated in the centre of town, 

overlooking the old town centre 

and the picturesque fjord. 

Internet facilities available. 

TOURS 

ARCTIC W NDERLAND 

Hotel 

Ang magssalik 

East Greenland 

BOX 117• 3913 TASIILAQ 

TELEFON 98 12 93 • TELEFAX 98 13 93 

e-mail: arcwon@greennet.gl • www.arcticwonder.com 

TOURS 

ARCTIC W NDERLAND 

3915 KULUSUK • TELEFON 98 69 93 • TELEFAX 98 69 83 

e-mail: kushot@greennet.gl • www.arcticwonder.com 


DKK 98,- 

Mens man alligevel er her, er 

Grønlandsk for Begyndere 

en god start! 

Vi har også andre bøger om kunst, 

kunsthåndværk, historie og 

litteratur. Kig forbi! 

ISBN 558-0895 

Atuakkiorfik • P. O. Box 840, 3900 Nuuk • Tel. +299 32 21 22 • www.atuakkiorfik.gl 

OPENING HOURS: 

MONDAY - FRIDAY 

1 P.M. - 4 P. M. 

SUNDAY 

1 P.M. - 4 P.M. 

Worth seeing ... 

Come and see with your own eyes the oldest building from 1734, 

which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the 4000 year 

old foundations of the stone age Saqqaq-culture, Qeqertasussuk. 

Qasigiannguit Katersugaasiviat 

Christianshåb Lokalmuseum 

P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77 

Sanaartukkavut/tuniniakkavut: 

Meeqqat inersimasullu atisaat ammit, 

taskit, aaqqatit, kamiit, kalaallit annoraavi, 

kamiit allarpassuillu - aamma immikkut 

piniartoqarsinnaavoq soorlu tuilimmik, 

qajartortartut atortagaannik. 

Vi fremstiller/sælger: 

Skindtøj til børn og voksne, tasker, luffer, 

kamikker, grønlandske anorakker, m.m. 

også specialbestillinger som f.eks. tuilik 

helpelse til kajaksport. 

Mersortarfik Neriunaq Qaarsut • 3964 Qaarsut • Tlf. 95 77 69 • Fax 95 77 18 

QASIGIANNGUIT UUMMANNAQ

TMA040107-doo 

Hold kontakten 

– brug Tusass 

Tusass er et taletidskort uden abonnement 

til din mobil. 

Perfekt for folk som kun er i Grønland 

i kortere tid, men samtidig 

gerne vil være i kontakt med omverdenen. 

Køb det i TELE-POST butikkerne. 

Stay in touch 

– use Tusass 

Tusass is a prepaid phonecard 

without a subscription for your mobile 

phone. Perfect for people who 

are just visiting Greenland and still 

want to stay in touch with the rest 

of the world. 

Buy it in the TELE-POST shops.

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem ... - Air Greenland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?