Klik her for at se PDF'en - Air Greenland
Klik her for at se PDF'en - Air Greenland
Klik her for at se PDF'en - Air Greenland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2012<br />
#03<br />
TIGORIANNGUARUK!<br />
TAG SULUK<br />
MED HJEM!<br />
YOUR<br />
PERSONAL<br />
COPY!<br />
TAX<br />
FREE
Kalaallit Nuna<strong>at</strong> tamakkerlugu<br />
pingaavissunik pilersuineq<br />
Livsvigtige <strong>for</strong>syninger til hele Grønland<br />
Pilersuisoq Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a annersaani siam-<br />
mar simasunik pisiniarfinnik 65-inik in gerla taqarpoq,<br />
akitsuusigaanngitsunik nioqqu teqar tuulluni<br />
nunalu tamakkerlugu en gros-imiit niuernermik<br />
ingerl<strong>at</strong>sineq isuma gisaraa nioqqutissanillu ulluinnarsiutinik<br />
siammaasartuulluni.<br />
Pilersuisoq er en detailkæde, som driver 65 butikker<br />
i det meste af Grønland, toldfri handel og<br />
landsdækkende distribution af dagligvarer. Endvidere<br />
udnytter Pilersuisoq sit gode og effektive<br />
logistiksystem og konkurrencedygtige pri<strong>se</strong>r til <strong>at</strong><br />
tilbyde engroshandel overalt i Grønland.<br />
Check-in<br />
Udgang<br />
Souvenir<br />
Tammajuitsut<br />
nun<strong>at</strong>sinneersut<br />
Kangerlussuup timmisartoqarfiani<br />
Pilersuisup tammajuitsoorniarfia<br />
alakkaruk.<br />
Souvenirs<br />
fra Grønland<br />
Besøg Pilersuisoq’s Souvenir-butik<br />
i lufthavnen i Kangerlussuaq.<br />
Hotel / Cafeteria
Mikkussi<br />
pisiniarniss<strong>at</strong><br />
eqqaamallugu<br />
Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussu-<br />
armi akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit.<br />
Dutyfree.gl-imi qinigassarpassuit<br />
misissu<strong>at</strong>aakkit, siumullu inniminniiguit<br />
5%-inik sipaaruteqassa<strong>at</strong>it.<br />
Husk <strong>at</strong> handle<br />
når du lander<br />
Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq,<br />
både når du rej<strong>se</strong>r, og når du ankommer.<br />
<strong>Klik</strong> ind på dutyfree.gl og <strong>se</strong> det<br />
store udvalg, hvor du kan spare 5%,<br />
hvis du bestiller på <strong>for</strong>hånd.<br />
Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut<br />
tikinnermut <strong>at</strong><strong>at</strong>illugu, akitsuu<strong>se</strong>rinermik<br />
maleruagass<strong>at</strong> ukioq 2011 januaarip<br />
aallaqqa<strong>at</strong>aanit allanngorm<strong>at</strong>a<br />
Husk <strong>at</strong> toldreglerne vedrørende<br />
indrej<strong>se</strong> til Grønland er blevet ændret<br />
fra og med den 1. januar 2011<br />
www.dutyfree.gl
nt<br />
SULUK #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 2012<br />
TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI<br />
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik<br />
kissaappavut!<br />
2<br />
Suluk er grønlandsk og<br />
betyder vinge vinge<br />
Suluk is the <strong>Greenland</strong>ic<br />
word word <strong>for</strong> wing<br />
VELKOMMEN OMBORD<br />
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rej<strong>se</strong>!<br />
WELCOME ON BOARD<br />
We wish you a pleasant journey with <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>!<br />
Inussiarnersumik inuulluaritsi<br />
Med venlig hil<strong>se</strong>n<br />
With kind regards<br />
AIR GREENlAND<br />
2012<br />
#03<br />
TIGORIANNGUARUK!<br />
TAG SULUK<br />
MED HJEM!<br />
YOUR<br />
PERSONAL<br />
COPY!<br />
TAX<br />
FREE<br />
03/04/12 15.14
SULUK<br />
Sermitsiaq.AG-miit <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> A/S<br />
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.<br />
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG<br />
<strong>for</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> A/S.<br />
SULUK is produced <strong>for</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inc.<br />
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.<br />
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING<br />
Poul Krarup (akisuss./red./ed.)<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
(akisuss./red./ed.)<br />
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/<br />
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD<br />
Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup &<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
NUTSERISUT/<br />
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION<br />
Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson,<br />
Nuka Jørgen<strong>se</strong>n, Ulf Fleisc<strong>her</strong><br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
USSASSAARUTIT/<br />
ANNONCER/ADVERTISING<br />
Salgskonsulent Martin Møller Kristen<strong>se</strong>n<br />
E-mail: annoncer@<strong>se</strong>rmitsiaq.ag<br />
P.O. Box 150, 3900 Nuuk<br />
Tlf. + 299 38 39 71 – telefax +299 32 24 99<br />
ILUSILERSORNEQARFIA/<br />
GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT<br />
Linda Rachlitz<br />
SAQQAA/FORSIDE/COVER PICTURE<br />
Bibi Chemnitz<br />
NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING<br />
D<strong>at</strong>agraf, Auning<br />
ISNN 0904-7409<br />
WWW.SERMITSIAQ.AG<br />
Imai<br />
News 4<br />
Nun<strong>at</strong>ta imarta<strong>at</strong>a itinersaani paasiniaalluni 12<br />
Uuliamik isumalluarneq 23<br />
Oqaluttuassartaqanngitsut siunissaqanngill<strong>at</strong> 27<br />
Inuit pillugit nutaarsiass<strong>at</strong> na<strong>at</strong>sut 32<br />
Issittumi illoqarfissuaq alliartupiloortoq 35<br />
News 46<br />
Umiarsuarminnik ingerlaqqeriaqqissinnaanngitsut<br />
sikumi tissukartut annaanneqartut 52<br />
Inuilaarsuarmi minguitsumik takornariarneq 61<br />
Igaffik akulerussiffik 68<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> 76<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip nammineq silarsuaanut 80<br />
Nipilersuutit 83<br />
Isiginnaagassi<strong>at</strong> 84<br />
Ingerlaviit nunap assingani 87<br />
Timmisartumut tikilluarit 88<br />
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni <strong>at</strong>ugass<strong>at</strong> 90<br />
Timmisartuutit 91<br />
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaas<strong>at</strong> 92<br />
Københavnip mittarfia 93<br />
Indhold<br />
News 4<br />
På opdagel<strong>se</strong> i det grønlandske Dybhav 14<br />
Olieoptimisme 24<br />
Uden <strong>for</strong>tid ingen fremtid 28<br />
Kort nyt om navne 32<br />
En arktisk storby med vok<strong>se</strong>værk 38<br />
News 46<br />
Skibbrudne reddet på drivende isflage 54<br />
Økoturisme i ødemarken 62<br />
Fusionskøkken 70<br />
Børnesiderne 76<br />
Fra <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>s egen verden 81<br />
Musik 83<br />
Film 84<br />
Rutekort 87<br />
Velkommen ombord 88<br />
Gode råd undervejs 90<br />
Flyflåde 91<br />
Toldregler 92<br />
Københavns lufthavn 93<br />
Contents<br />
News 4<br />
Deep<strong>se</strong>a discoveries in <strong>Greenland</strong> 18<br />
Oil optimism 25<br />
No future No past 29<br />
Brief news about names 32<br />
An Arctic city with growing pains 41<br />
News 46<br />
Castaways found on drifting ice floe 57<br />
Eco tourism in the wilderness 63<br />
Fusion cuisine 72<br />
For Kids 76<br />
From <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>’s World 82<br />
Music 83<br />
Film 84<br />
Route Map 87<br />
Welcome on Board 88<br />
Good Advice When Flying 90<br />
The Fleet 91<br />
Duty regul<strong>at</strong>ions 92<br />
Copenhagen <strong>Air</strong>port 93<br />
3
NEWS<br />
nannunik misissuineq<br />
Ukiut nikinneranniilli nannunni<strong>at</strong><br />
pisussaaffeqarput nannup oqamernganik<br />
kigutaanillu mikisumik misissugassanik<br />
peersissallutik.<br />
Misissugass<strong>at</strong> pingaaruteqarput <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simut<br />
nanuutit, Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a aamma Canadap/<br />
Nunavuup pigisaasa, <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simut ingerlannissaannik<br />
isumaq<strong>at</strong>igiissutip <strong>at</strong>t<strong>at</strong>iinnarnissaanut.<br />
Nannut amerlassusaasa qulakkeernissaa<br />
siunissamilu nungusa<strong>at</strong>aanngitsumik<br />
piniarneqarnissa<strong>at</strong> siunertaavoq.<br />
Kigutaanik misissuinerit takutissava<strong>at</strong> nannut<br />
qanoq ukioqarnersut nannullu ukiuisa<br />
aggu<strong>at</strong>aarnerisa takutissavaa nannut tamarmiusut<br />
qanoq innersut. Oqaa DNA-mik misissuiffigineqassaaq,<br />
ilisim<strong>at</strong>uut takusinnaassallugu<br />
nanoq<strong>at</strong>igiit assigiinngitsut qanoq<br />
isillutik imminnut <strong>at</strong>aq<strong>at</strong>igiinnersut. Misissuinerit<br />
nannut Baffin Bugtimi aamma Kane<br />
Basin-imiittut, Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a Nunavummik<br />
avit<strong>se</strong>q<strong>at</strong>aani, qanoq amerl<strong>at</strong>igineranik<br />
na<strong>at</strong>sorsuinermut ilaassapput.<br />
4<br />
Isbjørne-tjek<br />
Siden årsskiftet har alle isbjørnejægerne<br />
været <strong>for</strong>pligtiget til <strong>at</strong> tage en<br />
lille prøve af tungen og en lille tand fra alle<br />
nedlagte isbjørne.<br />
Prøverne er et vigtigt bidrag i bestræbel<strong>se</strong>rne<br />
på <strong>at</strong> overholde aftaler om fælles<br />
<strong>for</strong>valtning af de isbjørnebestande, Grønland<br />
deler med Canada/Nunavut. Formålet er <strong>at</strong><br />
sikre bestandene og en bæredygtig fangst<br />
<strong>for</strong> fremtiden.<br />
Tandprøverne vi<strong>se</strong>r, hvor gamle isbjørnene<br />
er og den samlede alders<strong>for</strong>deling i bestanden<br />
kan <strong>for</strong>tælle om, hvordan hele bestanden<br />
har det. Prøven fra tungen analy<strong>se</strong>res <strong>for</strong><br />
DNA, så <strong>for</strong>skerne kan <strong>se</strong>, hvordan de <strong>for</strong>skellige<br />
isbjørnebestande indbyrdes hænger<br />
sammen. Prøverne vil indgå i beregningerne<br />
af, hvor mange isbjørne, der findes i Baffin<br />
Bugt og Kane Basin-bestandene, som Grønland<br />
deler med Nunavut.<br />
Polar bear check<br />
kAl Nannunit pisarineqartunit<br />
misissuinerit takutissava<strong>at</strong><br />
Canadamik/Nunavummik<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simut nanuutivut qanoq<br />
amerl<strong>at</strong>iginersut.<br />
Dk Prøver fra nedlagte isbjørne<br />
skal være med til <strong>at</strong> kortlægge<br />
den fælles bestand<br />
med Canada/Nunavut.<br />
GB Samples from polar bears<br />
contribute to mapping the popul<strong>at</strong>ions<br />
shared with Canada/<br />
Nunavut.<br />
Since the turn of the year, all polar<br />
bear hunters have been required to<br />
take a small sample of the tongue and one<br />
small tooth from all the polar bears they kill.<br />
The samples are an important contribution<br />
in the ef<strong>for</strong>ts to comply with agreements regarding<br />
joint management of the polar bear<br />
popul<strong>at</strong>ions <strong>Greenland</strong> shares with Canada/<br />
Nunavut. The purpo<strong>se</strong> is to safeguard the<br />
popul<strong>at</strong>ions and to ensure sustainable hunting<br />
in the future.<br />
Tooth samples show the age of the polar<br />
bears and the spread of ages tells us how the<br />
entire popul<strong>at</strong>ion is getting on. The tongue<br />
samples are analy<strong>se</strong>d <strong>for</strong> DNA, so scientists<br />
can <strong>se</strong>e how the different polar bear popul<strong>at</strong>ions<br />
interact. The samples will be included<br />
in calcul<strong>at</strong>ions of how many polar bears<br />
t<strong>her</strong>e are in the Baffin Bay and Kane Basin<br />
popul<strong>at</strong>ions, which <strong>Greenland</strong> shares with<br />
Nunavut.
sooq putoqarp<strong>at</strong>?<br />
Iluliss<strong>at</strong> putorujussuallit takussaakulasarput.<br />
Putulli tamakkua qanoq<br />
pilersinneqartarp<strong>at</strong>?<br />
Putunikkiartuaarner<strong>at</strong> aallartittarpoq iluliaq<br />
isumaminik itersaqaraang<strong>at</strong>, imaluunniit<br />
<strong>se</strong>rmeq pitaruminarnerugaang<strong>at</strong> pullartaqarnerunera<br />
imaluunniit <strong>se</strong>rmimit av<strong>at</strong>aaniittumit<br />
aqinnerunera pissutigalugit. Sermeq<br />
taama<strong>at</strong>toq nungullajasarpoq taamaasillunilu<br />
imarmit nerioruminarnerulluni.<br />
Aasakkut putunikkiartornera aamma aallartissinnaavoq<br />
iluliss<strong>at</strong> taalaarnerusorta<strong>at</strong>igut,<br />
taama<strong>at</strong>tumillu <strong>se</strong>qinnertillugu sukkanerusumik<br />
kiss<strong>at</strong>sittarluni aakkiartorlunilu.<br />
Immap killing<strong>at</strong>igut itersaqaleraang<strong>at</strong> putunikkiartornera<br />
sukkasuumik pisarpoq.<br />
Itinersakkummi mallit qaarner<strong>at</strong> sakkortunerusarpoq,<br />
soorluttaaq kangerluk amitsoq<br />
tininnermit/ulinnermit sakkortunerusumik<br />
sarfartartoq. Taamaasillutillu mallit nukii<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simuuleraangamik nukimik annersa<strong>at</strong><br />
itersamut tutsittarpa<strong>at</strong> taamaasillunilu itinersaq<br />
itineruleriartortillugu. Nagg<strong>at</strong>a<strong>at</strong>igut<br />
mallit iluliaq putoqalersittarpa<strong>at</strong>.<br />
kAl Iluliss<strong>at</strong> putui anorimit pingaartumillu malinnit<br />
pilersinneqartarput.<br />
hvor<strong>for</strong> nu huller?<br />
Isbjerge med store huller er ofte et<br />
syn helt <strong>for</strong> sig <strong>se</strong>lv. Men hvordan<br />
dannes dis<strong>se</strong> huller?<br />
Udhulningen begynder, hvor der n<strong>at</strong>urligt er<br />
en <strong>for</strong>dybning i i<strong>se</strong>n, eller hvor i<strong>se</strong>n er mindre<br />
kompakt, <strong>for</strong>di den har luftblærer eller er<br />
mindre komprimeret end den omgivende is.<br />
Denne type is er skrøbelig og dermed nemmere<br />
<strong>for</strong> havet <strong>at</strong> erodere bort.<br />
Om sommeren kan udhulningen også begynde<br />
et sted, hvor i<strong>se</strong>n er lidt mørkere og<br />
der<strong>for</strong> hurtigere bliver varm og smelter, når<br />
solen skinner.<br />
Når der først er opstået en <strong>for</strong>dybning nær<br />
vandlinjen, så går proces<strong>se</strong>n <strong>for</strong>holdsvist<br />
hurtigt. Fordybningen foku<strong>se</strong>rer nemlig<br />
bølgeslaget, som en smal fjord foku<strong>se</strong>rer<br />
tidevandet. Når bølgerne på den måde får<br />
koncentreret kraften, afleverer de størstedelen<br />
af deres energi i bunden af <strong>for</strong>dybningen,<br />
som der<strong>for</strong> bliver dybere og dybere. Til sidst<br />
har bølgerne gravet en gang hele vejen igennem<br />
isbjerget, og hullet er dannet.<br />
Why holes?<br />
Icebergs with big holes are often a<br />
very special sight. But how are the<strong>se</strong><br />
holes <strong>for</strong>med?<br />
Hollowing out begins, w<strong>her</strong>e t<strong>her</strong>e is a n<strong>at</strong>ural<br />
depression in the ice, or w<strong>her</strong>e the ice is<br />
less den<strong>se</strong>, becau<strong>se</strong> t<strong>her</strong>e are air bubbles or<br />
it is less compres<strong>se</strong>d than the surrounding<br />
ice. This type of ice is fragile and easier <strong>for</strong><br />
the <strong>se</strong>a to erode.<br />
In the summer, the hollowing out can also<br />
start in a place w<strong>her</strong>e the ice is darker and<br />
t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e quicker to become warm and melt,<br />
when the sun shines.<br />
Once t<strong>her</strong>e is an indent<strong>at</strong>ion near the w<strong>at</strong>er<br />
line, the whole process moves rel<strong>at</strong>ively<br />
quickly. The indent<strong>at</strong>ion focu<strong>se</strong>s the waves<br />
in the same way a narrow fjord focu<strong>se</strong>s the<br />
tide. When the power of the waves is concentr<strong>at</strong>ed,<br />
most of its energy is directed <strong>at</strong><br />
the bottom of the indent<strong>at</strong>ion, which t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
becomes deeper and deeper. In the end,<br />
the waves have dug a p<strong>at</strong>h all through the<br />
iceberg and thus a hole has been <strong>for</strong>med.<br />
Dk Isbjergenes huller dannes af slid fra vind og især bølger. GB Holes in icebergs are <strong>for</strong>med by erosion from wind and<br />
especially waves.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 5
NEWS<br />
erik aappalaartoq<br />
puikkarnermik<br />
uukapa<strong>at</strong>inneqarsimavoq<br />
Toqutsisutut pillagaq Erik Aappalaartoq<br />
ukioq 982-imi Islandimit qimaalluni<br />
Kalaallit Nunaannut ingerlagami nammineq<br />
umiarsuillu malitsiisa immaqa qimaaffik<br />
allarluinnaq ujarsimava<strong>at</strong>. Tassalu qeqert<strong>at</strong><br />
Gunnbjørns Øer-imik taaneqartut, oqaluttu<strong>at</strong>oqqani<br />
arlalinni oqaluttuarineqarsimasut,<br />
oqa<strong>at</strong>igineqartullu Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a Islandillu<br />
akornanni Danmarksstræde-miittut.<br />
Tamaanili qeqertaqanngisaannarsimavoq,<br />
a<strong>at</strong>saallu ukiualunnguit m<strong>at</strong>uma siorn<strong>at</strong>igut<br />
qeqert<strong>at</strong>, 1600-ukkut angullugit oqaluttuarineqartarsimasut,<br />
nassuia<strong>at</strong>issarsineqarput.<br />
Qarasaasiakkut modellit <strong>at</strong>orlugit Canadami<br />
ilisim<strong>at</strong>uut takutissimava<strong>at</strong> nun<strong>at</strong>ta sineriaani<br />
puikkarnernik pilersitsisoqarsinnaasoq<br />
Islandimit takuneqarsinnaasunik.<br />
Danmarksstrædimi puikkarnerit pilersarput<br />
silaannaap allersaa silannarmit qullasinnerusumit<br />
nillerneruleraang<strong>at</strong>. Pisartoq tamanna<br />
issittumi sumiiffinni tamani nalinginnaasuuvoq,<br />
immap sikua nillertorujussuanngorsinnaalluni<br />
silaannaallu allersa<strong>at</strong>a kissarnera<br />
noqillugu, qullasinnerusumi silaannaap<br />
kissassusia allanngorani. Puikkarneq pilersarpoq<br />
silaannaap allersaani silaannaap<br />
nillertup qaamaneq unikaall<strong>at</strong>sittarmagu.<br />
Qaamanerup sangutiallanner<strong>at</strong>igut nun<strong>at</strong>ta<br />
sineria<strong>at</strong>a assing<strong>at</strong>a titarneq najungasoq<br />
malittarpaa.<br />
6<br />
røde <strong>for</strong>ført af luftspejling<br />
Da den morddømte Erik den Røde<br />
stak af fra Island i år 982 med kurs<br />
mod Grønland, jagtede han og de medfølgende<br />
skibe måske et helt andet fristed.<br />
Nemlig de såkaldte Gunnbjørns Øer, der er<br />
beskrevet i flere sagaer, og som angiveligt<br />
skulle ligge i Danmarksstrædet mellem<br />
Grønland og Island.<br />
Men øerne har aldrig eksisteret, og først <strong>for</strong><br />
få år siden kom der en <strong>for</strong>klaring på øerne,<br />
som figurerede i beretninger helt op til<br />
1600-tallet.<br />
Via computermodeller har en <strong>for</strong>sker fra<br />
Canada vist, <strong>at</strong> der kan dannes luftspejlinger<br />
af den grønlandske kyst, som er synlig på<br />
Island.<br />
Luftspejlingerne i Danmarksstrædet opstår,<br />
når den nederste del af <strong>at</strong>mosfæren bliver<br />
koldere end luften højere oppe. Det er et<br />
almindeligt fænomen i arktiske egne, hvor<br />
havi<strong>se</strong>n kan blive meget kold og trække varmen<br />
ud af den nederste del af <strong>at</strong>mosfæren,<br />
mens temper<strong>at</strong>uren højere oppe ikke ændres.<br />
Luftspejlingen dannes, <strong>for</strong>di den kolde luft<br />
nederst i <strong>at</strong>mosfæren brem<strong>se</strong>r ly<strong>se</strong>t en lille<br />
smule. På samme måde som en bil vil dreje<br />
mod den side, hvor hjulene brem<strong>se</strong>r mest.<br />
Afbøjningen betyder, <strong>at</strong> billedet af den grønlandske<br />
kyst kommer til <strong>at</strong> følge en krum<br />
linje.<br />
kAl Erik Aappalaartoq, 982-imi nun<strong>at</strong>sinnut<br />
pisoq eqqarlinilu peq<strong>at</strong>igalugit qalluna<strong>at</strong>sia<strong>at</strong><br />
kulturiannik tunngaviliisoq,<br />
Islandimit aallarami immaqa allarluinnarmut<br />
ingerlaniaraluarpoq.<br />
Dk Erik den Røde, der ankom til Grønland i<br />
982 og grundlagde nordbokulturen med<br />
sine frænder, havde måske et helt andet<br />
sigte, da han begav sig ud fra Islands<br />
kyst.<br />
GB Erik the Red, who came to <strong>Greenland</strong><br />
in 982 and founded the Nor<strong>se</strong> Culture<br />
with his friends, may have had anot<strong>her</strong><br />
destin<strong>at</strong>ion in mind, when he left the<br />
coast of Iceland.<br />
red <strong>se</strong>duced by mirage<br />
When convicted murderer Erik the<br />
Red fled from Iceland in 982 and <strong>se</strong>t<br />
cour<strong>se</strong> towards <strong>Greenland</strong>, he and the accompanying<br />
ships may have been <strong>se</strong>eking<br />
a completely different refuge, i.e. the Gunnbjørn<br />
Islands. The<strong>se</strong> have been described<br />
in <strong>se</strong>veral sagas and they were suppo<strong>se</strong>dly<br />
loc<strong>at</strong>ed in the Straits of Denmark, between<br />
<strong>Greenland</strong> and Iceland.<br />
However, the<strong>se</strong> islands have never existed<br />
and it was not until a few years ago, th<strong>at</strong> an<br />
explan<strong>at</strong>ion was given regarding the islands,<br />
which were included in stories up until the<br />
1600s.<br />
Using computer models, a scientist from<br />
Canada has shown th<strong>at</strong> mirages of the<br />
<strong>Greenland</strong>ic coast are visible on Iceland.<br />
The mirages in the Denmark Straits occur<br />
when the lowest part of the <strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e<br />
becomes colder than the air hig<strong>her</strong> up. This<br />
is a common occurrence in Arctic regions,<br />
w<strong>her</strong>e the <strong>se</strong>a ice can be very cold and<br />
draw warmth from the lower part of the <strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e,<br />
while the temper<strong>at</strong>ure hig<strong>her</strong> up<br />
remains unchanged. The mirage is <strong>for</strong>med<br />
becau<strong>se</strong> the cold air lowest in the <strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e<br />
slows the light a little. In the same way<br />
as a car will pull to the side w<strong>her</strong>e the wheels<br />
brake most heavily. The diffraction means<br />
th<strong>at</strong> an image of <strong>Greenland</strong>’s coast follows a<br />
curved line.
Pisortaq nalornina<strong>at</strong>soq<br />
Hotel Arcticimi <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>imit pigineqartumi<br />
pisortaq Erik Bjerre gaard<br />
qanittukkut 70-iliilluni akunnaalliliivoq.<br />
Imaanngilarli Bjerregaard ukiut 20-t sinnerlugit<br />
Ilulissani akunnittarfimmi ullumikkullu<br />
sulisunut 62-inut pisortaassoq soraarninngorniartoq.<br />
– Suli ukiuni arlalinni suleqqinnissara siu -<br />
lersuisut kissa<strong>at</strong>iga<strong>at</strong>. Taama<strong>at</strong>tumik <strong>at</strong>orfinitsitaanera<br />
killeqanngilaq. Ukiut tamaasa<br />
naliliisarpugut. Apeqqutaavoq qanoq ingerlanersugut<br />
aningaas<strong>at</strong>igullu angusavut<br />
qanoq innersut, minnerunngitsumik nuan -<br />
naarneq nukissallu, Erik Bjerregaard oqarpoq,<br />
ukiualuit m<strong>at</strong>uma siorna akunnittarfiup<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simeersuartarfia nutaaliaq ammarsinnaasimallugu<br />
nun<strong>at</strong>sinni nutaaliaanerpaasoq.<br />
Aamma akunnittarfik Iluliss<strong>at</strong><br />
Kangianut isikkiveqartoq kulturikkut pisunut<br />
arlalissuarnut qitiusarsimavoq, soorlu<br />
aamma igaffia nerisassanik pitsassuarnik pilersuisinnaalluni.<br />
Tassani pisortaavoq Jeppe<br />
Ejvind Niel<strong>se</strong>n, kisiartaalluni iganermut<br />
pissartanngorniunnermi Kalaallit Nunaanni<br />
pingasoriarluni pissartanngortarsimasoq.<br />
– Neriuppunga ukiut tulliuttut ukiut qulit<br />
kingulliit ingerlasimaner<strong>at</strong>tulli ingerlalluartigissasut.<br />
Inuttut akisussaaffigalu eqqarsa<strong>at</strong>igalugu:<br />
akunnittarfiup pitsaasumik<br />
ineriartornini ingerl<strong>at</strong>iinnassagaa, Erik Bjerregaard<br />
oqarpoq.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
Chef uden bagkant<br />
Erik Bjerregaard, direktør <strong>for</strong> det <strong>Air</strong><br />
<strong>Greenland</strong>-ejede Hotel Arctic, rundede<br />
<strong>for</strong> nylig de 70 år. Men dermed er der<br />
ikke lagt op til en pensionisttilværel<strong>se</strong> <strong>for</strong><br />
Bjerregaard, som gennem mere end tyve år<br />
har stået i spid<strong>se</strong>n <strong>for</strong> hotellet i Iluliss<strong>at</strong> og<br />
de i dag 62 medarbejdere – langt de fleste<br />
lokale.<br />
– Bestyrel<strong>se</strong>n <strong>se</strong>r gerne, <strong>at</strong> jeg tager nogle<br />
år endnu. Så der er ingen udløbsd<strong>at</strong>o <strong>for</strong> min<br />
ansættel<strong>se</strong>. Vi <strong>se</strong>r år <strong>for</strong> år. Det er et spørgsmål<br />
om per<strong>for</strong>mance og økonomiske result<strong>at</strong>er<br />
– samt ikke mindst glæde og energi, siger<br />
Erik Bjerregaard, som <strong>for</strong> få år siden kunne<br />
præ<strong>se</strong>ntere hotellets nye, topmoderne konferencecenter<br />
– det mest moderne i Grønland.<br />
Samtidig er hotellet, der ligger med udsigt<br />
til Isfjorden, ofte centrum <strong>for</strong> en række kulturelle<br />
begivenheder, ligesom køkkenet er<br />
leveringsdygtig i kulinariske oplevel<strong>se</strong>r. Her<br />
regerer køkkenchef Jeppe Ejvind Niel<strong>se</strong>n, der<br />
som den eneste har vundet det grønlandske<br />
mesterskab <strong>for</strong> kokke tre gange.<br />
– Jeg håber, <strong>at</strong> de næste år, vil <strong>for</strong>løbe lige<br />
så godt som de <strong>se</strong>neste 10 år. Både på det<br />
personlige plan, og det jeg er ansvarlig <strong>for</strong>:<br />
<strong>at</strong> hotellet kan <strong>for</strong>tsætte sin gode udvikling,<br />
siger Erik Bjerregaard.<br />
no expiry d<strong>at</strong>e <strong>for</strong><br />
this manager<br />
Erik Bjerregaard, manager of the <strong>Air</strong><br />
<strong>Greenland</strong>-owned Hotel Arctic, recently<br />
turned 70 years of age. But this is not<br />
the beginning of life as a pensioner <strong>for</strong> Bjerregaard<br />
who, <strong>for</strong> more than twenty years has<br />
been leader <strong>for</strong> the Iluliss<strong>at</strong> hotel and its 62<br />
employees – most of whom are local.<br />
– The board would like me to go on <strong>for</strong> a few<br />
more years. So t<strong>her</strong>e is no expiry d<strong>at</strong>e <strong>for</strong><br />
my appointment. We will take it one year <strong>at</strong><br />
a time. It is a question of per<strong>for</strong>mance and<br />
economic results – and not least, of enjoyment<br />
and energy, says Erik Bjerregaard. A<br />
few years ago he was able to open the hotel’s<br />
new, ultramodern conference centre - the<br />
most modern in all of <strong>Greenland</strong>. The hotel,<br />
with its views of the Ice Fjord, is also often<br />
the hub <strong>for</strong> cultural events and its kitchens<br />
can provide special culinary experiences. It<br />
is <strong>her</strong>e th<strong>at</strong> chef Jeppe Ejvind Niel<strong>se</strong>n reigns<br />
– the only person to have won <strong>Greenland</strong>’s<br />
Championship <strong>for</strong> Cooks three times.<br />
– I hope th<strong>at</strong> the coming years will be as<br />
good as the past 10 years. Both <strong>for</strong> me personally<br />
and <strong>for</strong> my responsibilities in making<br />
sure the hotel continues its positive development,<br />
says Erik Bjerregaard.<br />
kAl Akunnittarfimmi pisortap<br />
Erik Bjerregaardip<br />
pinngortitamiinneq<br />
nuannareqaa.<br />
Minnerunngitsumik<br />
qimus<strong>se</strong>rneq<br />
aalisariarnerlu.<br />
Dk Erik Bjerregaard,<br />
hoteldirektør, er et rigtigt<br />
friluftsmenneske. Ikke<br />
mindst når det gælder<br />
hundeslædekør<strong>se</strong>l og<br />
fiskeri.<br />
GB Erik Bjerregaard, hotel<br />
manager, is an outdoor<br />
person, not least when it<br />
comes to dog sledding<br />
and fishing.<br />
7
NEWS<br />
Issittumi sakkutooqarfik<br />
nuummiissaaq<br />
Folketingimi illersornissamut isumaq<strong>at</strong>igiissummut<br />
nutaamut <strong>at</strong><strong>at</strong>illugu<br />
siorna aalajangerneqarpoq Kangilinnguani<br />
Sakkutooqarfiup aamma Færøernes Kommando-p<br />
taartissaanik Værnfælles Arktisk<br />
Kommando-mik pilersitsisoqassasoq. Sakkutooqarfiup<br />
qullersaqarfittaassaa Nuummiissaaq,<br />
Savalimmiunilu Thorshavnimi<br />
mikinerusumik immikkoortortaqarfiliortoqassalluni.<br />
Taamaasilluni Kangilinnguup – Amerikamiut<br />
sakkutuut imarsiortut sakkutooqarfigisimasa<strong>at</strong>a<br />
– ukiuni 60-ini sakkutooqarfittut<br />
<strong>at</strong>uus simanera tamaanga killeqarpoq. Nuummut<br />
ukiup naalernerani nuuttoqassasoq<br />
na<strong>at</strong>sorsuutigineqarpoq. Taamaasilluni issittumi<br />
sakkutooqarfik nutaaq siunissami sakkutuut<br />
Atlantikup Avannaani immikkoortuinit<br />
issittorlu Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaannit<br />
aqunneqassapput.<br />
M<strong>at</strong>uma allannerani suli aalajangerneqarsimanngilaq<br />
Kangilinnguani Sakkutooqarfik,<br />
inissisimaffigissaartoq umiarsualivialu ukioq<br />
kaajallallugu <strong>at</strong>orneqarsinnaasoq, sumut<br />
<strong>at</strong>orneqassanersoq. Tam<strong>at</strong>uma sani<strong>at</strong>igut<br />
Sakkutuut Imarsiortut piinik illorpaaloqarpoq,<br />
ila<strong>at</strong>igut sannaviit peqqumaasiviillu<br />
tassaniillutik.<br />
Sakkutuut qullersaqarfi<strong>at</strong>a Nuummut nuunner<strong>at</strong>igut<br />
aningaas<strong>at</strong>iguinnaq sipaaruteqartoqassanngilaq.<br />
Sakkutuuni sulisut aamma<br />
ingerl<strong>at</strong>siviit suleq<strong>at</strong>igis<strong>at</strong>ik qaninnerulissava<strong>at</strong>.<br />
As<strong>se</strong>rsuutigalugu politiit nun<strong>at</strong>sinnilu<br />
naalakkersuisunut ilaasort<strong>at</strong>.<br />
8<br />
arktisk kommando<br />
til nuuk<br />
Sidste år blev det i <strong>for</strong>bindel<strong>se</strong> med<br />
et nyt <strong>for</strong>svars<strong>for</strong>lig i Folketinget<br />
besluttet <strong>at</strong> oprette en Værnfælles Arktisk<br />
Kommando til erst<strong>at</strong>ning <strong>for</strong> Grønlands Kommando<br />
og Færøernes Kommando. Kommandoens<br />
nye hovedkvarter bliver i Nuuk, mens<br />
der etableres en mindre afdeling i Thorshavn<br />
på Færøerne.<br />
Dermed slutter 60-års flådehistorie i Grønnedal<br />
– oprindelig en amerikansk flådeba<strong>se</strong><br />
– der hidtil har været hjemsted <strong>for</strong> Grønlands<br />
Kommando. Selve flytningen til Nuuk ventes<br />
gennemført i slutningen af året. Fremover<br />
skal den nye arktiske kommando således<br />
styre <strong>for</strong>svarets enheder i Nord<strong>at</strong>lanten og<br />
i det arktiske område fra Grønlands hovedstad.<br />
Det er i skrivende stund endnu ikke afgjort,<br />
hvad der skal ske med Marinest<strong>at</strong>ion Grønnedal,<br />
der ligger så <strong>for</strong>delagtigt placeret, <strong>at</strong><br />
havnen kan benyttes året rundt. Desuden<br />
rummer området en række bygninger, <strong>her</strong>iblandt<br />
værksteder og depoter <strong>for</strong> Søværnet.<br />
Ved <strong>at</strong> flytte militærhovedkvarteret til Nuuk<br />
opnås der ikke kun en økonomisk besparel<strong>se</strong>.<br />
Forsvarets personel kommer også<br />
tættere på de institutioner, man samarbejder<br />
med. Det gælder ek<strong>se</strong>mpelvis politiet og<br />
grønlandske regeringsmedlemmer.<br />
arctic Command<br />
in nuuk<br />
kAl Kangilinnguani Sakkutooqarfik<br />
ukioq manna<br />
m<strong>at</strong>uneqassaaq.<br />
Dk Marinest<strong>at</strong>ion Grønnedal,<br />
som ventes lukket ned i<br />
løbet af i år.<br />
GB Grønnedal Navy Ba<strong>se</strong><br />
which is expected to clo<strong>se</strong><br />
down this year.<br />
Last year, in connection with the new<br />
defence agreement, the Danish Parliament<br />
decided to establish a new Joint Arctic<br />
Command to replace <strong>Greenland</strong> Command<br />
and Faroe Islands Command. The headquarters<br />
<strong>for</strong> the new command will be in Nuuk,<br />
with a smaller department in Torshavn in the<br />
Faroe Islands.<br />
Thus ends 60 years of naval history in<br />
Grønnedal – originally an American navy<br />
ba<strong>se</strong> – which has previously been home to<br />
<strong>Greenland</strong> Command. The move to Nuuk is<br />
expected to take place <strong>at</strong> the end of the year.<br />
In future, the new Arctic command in <strong>Greenland</strong>’s<br />
capital will take charge of military<br />
units in the North Atlantic and in the Arctic<br />
region.<br />
At the time of writing, it has not yet been decided<br />
wh<strong>at</strong> is to happen to Grønnedal Navy<br />
Ba<strong>se</strong>, which is advantageously situ<strong>at</strong>ed, so it<br />
can be u<strong>se</strong>d all year round. The area also has<br />
a number of buildings, including workshops<br />
and warehou<strong>se</strong>s <strong>for</strong> the Navy.<br />
Moving the military headquarters to Nuuk<br />
not only gives economic savings. The<br />
military personnel will be clo<strong>se</strong>r to the institutions<br />
with which they collabor<strong>at</strong>e, <strong>for</strong><br />
example the police and members of the government<br />
in <strong>Greenland</strong>.
Mobile<br />
Broadband<br />
Stay connected<br />
Get easy access to the internet with Mobile Broadband in all major cities.<br />
For all your opportunities visit the local TELE-POST Centre.<br />
Suluk #01 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 9
10<br />
452478<br />
A/S reg.nr. A/S,<br />
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland<br />
Advok<strong>at</strong>er<br />
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17<br />
Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl Nuna<br />
Knowhow, growth and dynamics<br />
Follow your flight in Qeqq<strong>at</strong>a Kommunia<br />
Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassu<strong>se</strong>qarneq<br />
Qeqq<strong>at</strong>a Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk<br />
� Hydropower Plant<br />
� UNESCO Project<br />
�<br />
Aluminum Smelter Project<br />
Arctic Circle Trail<br />
Potential Road<br />
Arctic Circle<br />
Heliskiing area<br />
�<br />
Apussuit Adventure Camp<br />
�<br />
Kangia Camp<br />
�<br />
Diamonds<br />
� Olivenite<br />
�<br />
Ramsar area<br />
�UNESCO<br />
Project<br />
Rare Earth Elements<br />
Road to the Icecap<br />
Intern<strong>at</strong>ional airport<br />
Hydropower Project <strong>for</strong> Aluminum Smelter<br />
Viden og erfaring<br />
- <strong>for</strong>ankret lokalt<br />
Orbicon Grønland er en lokalt <strong>for</strong>ankret rådgiver<br />
med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden <strong>for</strong>:<br />
• Miljø og sociale aspekter<br />
• Byggeri og infrastruktur<br />
• Vand<strong>for</strong>syning<br />
• Spildevand<br />
• Arbejdsmiljø<br />
Knowledge and<br />
experience<br />
- anchored locally<br />
Orbicon Grønland is a locally ba<strong>se</strong>d<br />
consultancy <strong>se</strong>rvices company<br />
with an office in Nuuk. We provide<br />
consultancy <strong>se</strong>rvices within:<br />
• Environmental and social<br />
m<strong>at</strong>ters<br />
• Design and planning of<br />
buildings and infrastructure<br />
• W<strong>at</strong>er and wastew<strong>at</strong>er<br />
• Working environment<br />
Hydropower Project<br />
<strong>for</strong> Aluminum Smelter<br />
Orbicon Grønland<br />
Jens Kreutzmanns Vej 14<br />
Nuuk<br />
........................................<br />
www.orbicon.gl<br />
info@orbicon.gl<br />
+299 31 20 32<br />
Knowhow, growth and dynamics<br />
Follow your flight in Qeqq<strong>at</strong>a<br />
Kommunia<br />
Ineriartorneq, ilisimasaqarneq,<br />
piumassu<strong>se</strong>qarneq<br />
Qeqq<strong>at</strong>a Kommuniani<br />
timmisartumik angalanerit<br />
malinnaavigiuk<br />
www.qeqq<strong>at</strong>a.gl
BUDGET ROOMS · STANDARD ROOMS · POLAR CLASS · JUNIOR SUITES · SUITES<br />
HOTEL HANS EGEDE IS AN<br />
UP-TO-DATE 4-STAR HOTEL LOCATED<br />
IN THE HEART OF NUUK<br />
• 140 refurbished hotel rooms<br />
• Large fl<strong>at</strong> screens with free access to 17 TV-channels<br />
• High-speed wireless internet<br />
• Large breakfast buffet<br />
• 15 well-equipped hotel apartments<br />
• Car rental <strong>se</strong>rvice<br />
• Modern and flexible conference rooms<br />
The Polar Class and Suites include 3 hours of free<br />
wireless internet per day.<br />
LUXURIOUS HOTEL APARTMENT<br />
180 sq. hotel apartment beautifully<br />
loc<strong>at</strong>ed near the old Colonial Harbour<br />
with a panoramic view over<br />
Godthaab Fjord<br />
Hotel Hans Egede | Phone: +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | Online booking: www.HHE.gl<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2011<br />
A’ Here<strong>for</strong>d Beefstouw | Restaurant Sarfalik | Skyline Bar<br />
The Sarfalik Restaurant offers an innov<strong>at</strong>ive dining experience<br />
including the best of the <strong>Greenland</strong>ic and the global kitchens.<br />
11
kAl Qullersaavoq lak<strong>se</strong>sild (Maurolicus muelleri)<br />
naamigut qaamasunik fotoreceptorilik.<br />
Alleq saamerleq tassaavoq »bobtail-squid«<br />
(Rossia palpebrosa) allerlu talerperleq<br />
tassaavoq sølvøk<strong>se</strong> (Argyropelecus hemigymnus)<br />
qulaanit isigalugu.<br />
Dk Øverst lak<strong>se</strong>sild (Maurolicus muelleri)<br />
med ly<strong>se</strong>nde fotoreceptorer på undersiden.<br />
Nederst til venstre »bobtail-squid« (Rossia<br />
palpebrosa) og nederst til højre halvnøgen<br />
sølvøk<strong>se</strong> (Argyropelecus hemigymnus) <strong>se</strong>t<br />
<strong>for</strong>fra.<br />
GB Above, the silvery lightfish (Maurolicus<br />
muelleri) with glowing photoreceptors on its<br />
belly. Below left, the bobtail-squid (Rossia<br />
palpebrosa) and below right, the half-naked<br />
h<strong>at</strong>chetfish (Argyropelecus hemigymnus)<br />
<strong>se</strong>en from the front.<br />
Nun<strong>at</strong>ta imarta<strong>at</strong>a<br />
itinersaani paasiniaalluni<br />
All<strong>at</strong>toq Julius Niel<strong>se</strong>n<br />
Itinersuaq immap qaavanit 200 meterinik appasitsigisumit<br />
aallartippoq. Tamaani <strong>se</strong>qernup qaamarnga ima<br />
annikitsigaaq unnukkut qilaap qaamarnganut as<strong>se</strong>rsuunneqarsinnaalluni.<br />
1 kilometerinik ititigisumi <strong>se</strong>qernup qaamaneqanngilaq,<br />
itinersuarmilu tamaani taartumi nerisassaqarpallaanngilaq.<br />
Tama<strong>at</strong>tumik uumasut itinersuarmiut nerisassarsiortuaannartuupput.<br />
Pinngortitaleriffiup umiarsuaa ilisim<strong>at</strong>usa<strong>at</strong> RV Paamiut, ukiut<br />
tamaasa Davis aamma Grønlandsstrædimukartarpoq aalisakk<strong>at</strong><br />
raajallu aningaasarsiutaasut amerlassusa<strong>at</strong> paasiniarlugit.<br />
Suluppaakk<strong>at</strong>, saarulliit, qalerallit itinersuullu raajaasa pisoqaassusaasa<br />
angissusaasalu paasiniarnerisa sani<strong>at</strong>igut biologit<br />
uumasut, pissutsini sualuttorujussuarni ineriartorsimasut<br />
naamm<strong>at</strong>toortarpa<strong>at</strong>. Takorluuillaqqissuugaanni itinersuarmi<br />
uumassu<strong>se</strong>qarneq planetimut (nunarsuarmut) takornartamut<br />
eqqaanarsinnaavoq. Allaa<strong>se</strong>risami uani itinersuarmi uumassu<strong>se</strong>qarneq<br />
sualuttoq aqqarfigissavarput. Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a imarta<strong>at</strong>a<br />
itinersaanut aqqassaagut.<br />
Organisminut itinersuarmi uumasunut uumassu<strong>se</strong>qarfinni allani<br />
organisminut tunngaviusumik malittarisass<strong>at</strong> assingusut<br />
<strong>at</strong>uupput: nerisassarsiortariaqarpoq nammineq nerineqarnani.<br />
Tam<strong>at</strong>umunnga pikkorinnerpa<strong>at</strong> piaqqiornissaminnut taamalu<br />
genemik ingerl<strong>at</strong>eqqinnissaannut periarfissarissaarnersaapput.<br />
Itinersuarmi taartumi qaamasuliorsinnaaneq iluaqutaalluarpoq,<br />
taama<strong>at</strong>tumillu tasamani inuuneq im<strong>at</strong>ut ineriartorsimavoq,<br />
aalisakk<strong>at</strong> amerlanerpa<strong>at</strong> taamaasiorsinnaallutik. Ilaasa<br />
qaamaneq <strong>at</strong>ortarpa<strong>at</strong> takulliinaveersaarutitut, all<strong>at</strong> arteq<strong>at</strong>iminnut<br />
<strong>at</strong>taveqarnermut piniarnermulluunniit <strong>at</strong>ortarlugu.<br />
Aalisakk<strong>at</strong> aalisagartuumasut ersinarnersaasa ilaga<strong>at</strong> dybhavstud<strong>se</strong>fiskimik<br />
taaneqartartoq, isikkumigut, piaqqioria<br />
12<br />
<strong>at</strong>simigut piniaria<strong>at</strong>simigullu itinersuarmi pissutsinik sualuttunik<br />
takutitsisoq. Angutiviaq, tamakkiisumik peroreerluni<br />
arnavissamit mikinerujussuaq, inuunermi <strong>at</strong>aasiinnarmik<br />
angu niagaqarpoq. Tassa arnavissamik kiillugu piitsaaliorfissaminik<br />
nassaarnissaq. Taamaasioreeraangami millugutsittarpoq<br />
kinguaassiuutinngortinneqarlunilu, arnavissap mannissaminik<br />
kinguaassaqalersitsinialeraangami <strong>at</strong>orsinnaasaa.<br />
Angutiviaq taamaanngitsoq arnaviaq qanerujussuarmini kiguteqarpoq<br />
inngigissunik. Tassami itinersuarmi nerisass<strong>at</strong> ima<br />
qaqutigoortiga<strong>at</strong>, tud<strong>se</strong>fiskip arnaviaa uumasunik namminerminit<br />
anginerusunik nerisinnaanissaminik ineriartortitsisimalluni.<br />
Qaavaniippoq qiss<strong>at</strong>ta<strong>at</strong> taassumalu nuuani qaammartartoqarpoq<br />
piniakkanut ussassaarummik.<br />
Qaamaneq aamma aalisakk<strong>at</strong> ilaannit takulliinaveersaarutitut<br />
<strong>at</strong>orneqartarpoq. As<strong>se</strong>rsuutigalugu uumasut imaani ersittuni<br />
qalerualinnik piniartut ulorianartorsiortorujussuupput aalisakkanik<br />
aalisagartuunik itinersuarmi toqqoqqasunik qaamarngup<br />
tungaanut takuneqarnissaminnut. Tamanna pinngitsoorniarlugu<br />
aalisakk<strong>at</strong> sølvøk<strong>se</strong>t naamikkut fotoreceptoreqarput,<br />
tamakkualu aalisakkap qulaani immap qalipa<strong>at</strong>a<strong>at</strong>ut qaamanermik<br />
tungujortumik pilersitsisarput. Taamaasilluni »tarra<strong>at</strong>«<br />
takuneqarsinnaanngilaq qaamanerlu takulliinaveersaarutitut<br />
<strong>at</strong>orneqarpoq. Taam<strong>at</strong>ut piginnaasaqarami, saneraalu qaamasuullutik,<br />
timaa amitsuulluni isaalu qaamanermut malussajasuullutik,<br />
sølvøk<strong>se</strong> itinersuarmi ersittumi uumanermut naleqqussarluarsimavoq.<br />
Uumasut sølvøksiunngitsut all<strong>at</strong> aamma qaamaneq takulliinaveersaarutitut<br />
<strong>at</strong>ortarpa<strong>at</strong>. As<strong>se</strong>rsuutigalugu amikoq qulinik<br />
talilik »bobtailsquid«, immap naqqani toqqorsimasartoq bak <br />
teerissanik immikkut qaamaniliortartunik sana<strong>at</strong>igaluni.
Bakteeriss<strong>at</strong> naamm<strong>at</strong>tumik amerlassu<strong>se</strong>qaleraangamik ima<br />
sakkortutigisumik qaamalertarput amikup qaamaneq takulliinaveersaarutitut<br />
<strong>at</strong>orsinnaallugu, malussa<strong>at</strong>iminik qamutilittut<br />
isikkulinnik aalisagaaqqanik qalerualinnillu pinia<strong>at</strong>igaluni.<br />
Itinersuarmi aalisakk<strong>at</strong> aalisagartuut ineriartornermi siuarsimanersaasa<br />
ilaga<strong>at</strong> smalkæbefiskimik taaneqartartoq. Piginnaasaanut<br />
nalissaqanngitsutut aqqa naleqquppallaanngilaq,<br />
akerlianilli tuluttut aqqa naleqqulluarluni. Tuluttut taaguuteqarpoq<br />
»nort<strong>her</strong>n stoplight loo<strong>se</strong>jaw«. Taam<strong>at</strong>ut <strong>at</strong><strong>se</strong>rneqarsimavoq<br />
ila<strong>at</strong>igut pissutigalugu 80 gradimik a<strong>at</strong>sarsinnaamm<strong>at</strong>,<br />
ila<strong>at</strong>igullu niaqqumigut sungaartumik aappalaartumillu qalipa<strong>at</strong>ilimmik<br />
qaam<strong>at</strong>itsisinnaamm<strong>at</strong>.<br />
Itinersuarmi uumasut amerlanerpaartaasa taamaalla<strong>at</strong> qaamaneq<br />
tungujortoq takusinnaava<strong>at</strong>, taama<strong>at</strong>tumillu smalkæbefisk<br />
qaammaqquteqarpoq piniakkaminit takuneqarsinnaanngitsunik.<br />
Piniartagaasa <strong>at</strong>aasiakka<strong>at</strong> isa<strong>at</strong> im<strong>at</strong>ut ineriartorsimapput,<br />
qaamaneq aappalaartoq sungaartorlu takusinnaallugit,<br />
taama<strong>at</strong>tumillu ilisim<strong>at</strong>uut tikkuaapput tam<strong>at</strong>umani ineriartorneq<br />
allaanngitsoq sakkussaqarniunneq, tam<strong>at</strong>uma uumasut<br />
aalisagartuut piniagaallu ineriartortuaannarlutik piginnaasaminnullu<br />
naleqqussartuaannarlutik.<br />
Siusinnerusukkut taaneqareersutut itinersuarmi organismit<br />
amerlanersaasa paasisimavaa<strong>at</strong> qaamanerup <strong>at</strong>ornera iluaqutaasoq,<br />
tamannalu aamma itinersuup angisoortarsuinut – eqalussuarnut<br />
<strong>at</strong>uuppoq. Eqalussuit 7 meteritut takissu<strong>se</strong>qalersin<br />
naapput 100 kiilullu qaangerlugit oqimaassu<strong>se</strong>qalersinnaallutik,<br />
taamaasillunilu nunarsuarmi aalisakk<strong>at</strong> anginersaasa ilaga<strong>at</strong>.<br />
Ilisim<strong>at</strong>uut eqalussuaq nalunartoq taanna ilisimasaqarfigivallaanngila<strong>at</strong>,<br />
as<strong>se</strong>rsuutigaluguli uumariaasianut eqqoriagarpassuaqarpoq.<br />
Eqalussuup isaani immap kumaanik uumasoqakulasarpoq<br />
eqalussuup takunnissinnaaneranik ajoqusiisunik,<br />
immalli kumai qaamanermik pilersitsisinnaamm<strong>at</strong>a imaassinnaavoq<br />
eqalussuup annassinnaaneranut akornutaanngitsut.<br />
Tas sami ilisim<strong>at</strong>uut isumaqarput immap kumai qaamasut<br />
pi niak kanut ussassaarutitut <strong>at</strong>ortarai, soorlu tud<strong>se</strong>fiskip qiss<strong>at</strong>ta<strong>at</strong><br />
taam<strong>at</strong>ut <strong>at</strong>ortaraa. Piniagaq qanilligaang<strong>at</strong> takunnissinnaanini<br />
<strong>at</strong>ornagu eqalussuup misigissutsini elektriskiusoq<br />
<strong>at</strong>orlugu piniakkap sumiippiarnera paasisinnaavaa. Misigissut<br />
taanna eqalussuit eqalussuillu nuliisa amerlasuut <strong>at</strong>ugara<strong>at</strong>.<br />
Eqalussuulli isaani immap kumaasa pingaaruteqassusi<strong>at</strong> ilisim<strong>at</strong>uussutsikkut<br />
uppernarsarneqarsimanngilaq, aalisagaq<br />
paasiumina<strong>at</strong>soq taanna sumiiffinni uumasuumm<strong>at</strong>, ilisim<strong>at</strong>uunit<br />
misissuiffigiumina<strong>at</strong>suni. Misigissutsip elektriskiusup<br />
sani<strong>at</strong>igut eqalussuaq naamallaqqissuuvoq, immap naqqani<br />
uumasunik toqungasunik ujarlernerminut <strong>at</strong>ortakkaminik.<br />
Eqalussuup isaasa sani<strong>at</strong>igut aamma utoqqalisinnaassusia ilisim<strong>at</strong>uunit<br />
paasiumina<strong>at</strong>sinneqarpoq. Immap nillissusia, stofskifti<strong>at</strong>a<br />
appasissusia kiisalu uumasoq nalunaaqut<strong>se</strong>rneqarsimasoq<br />
pisareqqinneqartoq <strong>at</strong>aa<strong>se</strong>q ( tassani paasineqarluni ukiut 16it<br />
ingerlaneranni 8 centimeterimik allisimasoq) pissutigalugit ilisim<strong>at</strong>uut<br />
arlallit isumaqarput uumasorsuit tamakkua utoqqarujussuanngorsinnaasut.<br />
Uuttortaanerit ilimanarsisippa<strong>at</strong> tamakkua<br />
anginersa<strong>at</strong> ukiut 200t angullugit utoqqalisinnaasut, taa <br />
maasillunilu eqalussuaq nunarsuarmi uumasut qimerlullit<br />
utoqqalinerpaasartut ilaga<strong>at</strong>.<br />
Aalisakk<strong>at</strong> amikullu itinersuarmi av<strong>at</strong>angiisini sualuttorujussuarni<br />
uumasinnaanerminnut naleqqussarsimasut allaa<strong>se</strong>risami<br />
uani taaneqartunit amerlanerujussuupput. Nunarsuup 80 procentia<br />
imarmik agguaq<strong>at</strong>igiissillugu 4 kilometerinik itissusilimmik<br />
qallerneqarsimamm<strong>at</strong>, itinersuaq nunarsuarmi inunnit ilisimasakiffiunersaavoq.<br />
Umiarsuit ilisim<strong>at</strong>usa<strong>at</strong>it RV Paamiutut<br />
ittut nun<strong>at</strong>ta imarta<strong>at</strong>a itinersaanik ilisim<strong>at</strong>usarnermi pingaaruteqarput<br />
uagutsinnullu inunnut itinersuarmi pisartunik immikkut<br />
ittunik takutitsilaarsinnaallutik.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
13
På opdagel<strong>se</strong> i det<br />
grønlandske Dybhav<br />
Af Julius Niel<strong>se</strong>n<br />
Dybhavet starter 200 meter under havets overflade. Her<br />
er mængden af sollys så begræn<strong>se</strong>t, <strong>at</strong> det kan sammenlignes<br />
med ly<strong>se</strong>t på en aftenhimmel. I cirka én kilometers dybde<br />
er der intet sollys tilbage og i denne mørke dybhavsverden er<br />
fødemulighederne sparsomme. Dybhavets beboere er der<strong>for</strong><br />
altid på udkig efter et måltid.<br />
Hvert år <strong>se</strong>jler Grønlands N<strong>at</strong>urinstituts <strong>for</strong>skningsskib, RV Paamiut,<br />
i Davis og Danmarksstrædet <strong>for</strong> <strong>at</strong> overvåge bestandene<br />
af de kommercielle fisk og rejer. Udover <strong>at</strong> få indblik i alders og<br />
størrel<strong>se</strong>s<strong>for</strong>deling af rødfisk, torsk, hellefisk og dybhavsrejer, så<br />
møder biologerne et dyreliv, der har udviklet sig under ekstreme<br />
<strong>for</strong>hold. For et fantasifuldt sind, kan livet <strong>her</strong>nede minde om<br />
livet på en fremmed planet. I denne artikel vil vi dykke ned til<br />
dette ekstreme liv. Vi vil dykke ned i det grønlandske dybhav.<br />
For de organismer, der lever i dybhavet gælder samme grundlæggende<br />
regler som <strong>for</strong> organismer i andre økosystemer: det<br />
gælder om <strong>at</strong> finde mad uden <strong>se</strong>lv <strong>at</strong> blive spist. De bedste til<br />
dette har størst chance <strong>for</strong> <strong>at</strong> <strong>for</strong>mere sig og derved føre deres<br />
gener videre. I dybhavets mørke er det en stor <strong>for</strong>del <strong>at</strong> kunne<br />
lave lys og der<strong>for</strong> har livet <strong>her</strong>nede udviklet sig, så de fleste fisk<br />
har denne egenskab. Nogle bruger lys til <strong>at</strong> camouflere sig, mens<br />
andre bruger det til kommunik<strong>at</strong>ion med artsfæller eller til jagt.<br />
En af de mest frygtindgydende rovfisk er dybhavstud<strong>se</strong>fisken,<br />
der med sit ud<strong>se</strong>ende, <strong>for</strong>meringsstr<strong>at</strong>egi og jagtteknik, afspejler<br />
de ekstreme <strong>for</strong>hold i dybhavet. Hannen, der fuldt udvok<strong>se</strong>t kun<br />
er en brøkdel af hunnens størrel<strong>se</strong>, har ét mål i livet. Det er <strong>at</strong><br />
finde en hun, som han kan bide sig fast i. Når han har gjort dette,<br />
bliver han absorberet og reduceret til <strong>at</strong> være en sædkirtel,<br />
som hunnen kan bruge, når hun skal befrugte sine æg.<br />
Mods<strong>at</strong> hannen er hunnen udstyret med skarpe tænder i en<br />
stor mund. For føde i dybhavet er nemlig så sjælden, <strong>at</strong> tud<strong>se</strong>fiskehunnen<br />
har udviklet en evne til <strong>at</strong> spi<strong>se</strong> byttedyr, der er<br />
større end hende <strong>se</strong>lv. I panden sidder en fiskestang og i enden<br />
af denne et lysorgan, der bruges til <strong>at</strong> lokke byttedyr tæt på de<br />
14<br />
sylespid<strong>se</strong> tænder.<br />
Lys bruges også af nogle fisk til <strong>at</strong> camouflere sig. Ek<strong>se</strong>mpelvis<br />
har dyr, der jager krebsdyr i de frie vandmas<strong>se</strong>r, stor risiko <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> deres silhuet opdages af rovfisk, der gemmer sig i dybet. For<br />
<strong>at</strong> undgå dette har fisk fra sølvøk<strong>se</strong>familien fotoreceptorer på<br />
undersiden, der ud<strong>se</strong>nder lys svarende til den blå nuance, der<br />
er i vandet over dem. Derved udviskes deres silhuet og ly<strong>se</strong>t<br />
virker altså som camouflage. Denne evne, kombineret med dens<br />
blanke sider, tynde krop og lysfølsomme øjne, gør <strong>at</strong> sølvøk<strong>se</strong>n<br />
er perfekt tilpas<strong>se</strong>t livet i dybhavets frie vandmas<strong>se</strong>r.<br />
Også andre dyr end sølvøk<strong>se</strong>r kan bruge lys som camouflage.<br />
Ek<strong>se</strong>mpelvis den tiarmede blæksprutte »bobtailsquid«, der gemmer<br />
sig på havbunden, mens den dyrker specielle lysproducerende<br />
bakterier. Når mængden af bakterier er tilstrækkelig stor,<br />
ly<strong>se</strong>r de så kraftigt, <strong>at</strong> blæksprutten kan bruge ly<strong>se</strong>t som camouflage<br />
mens den med sin harpunagtige tentakler er på jagt efter<br />
små fisk og krebsdyr.<br />
En af de mest avancerede rovfisk i dybhavet er smalkæbefisken.<br />
Dette navn yder ikke dens unikke egenskaber megen retfærdighed,<br />
men det gør det engelske navn derimod. Det engelske navn<br />
er nemlig »nort<strong>her</strong>n stoplight loo<strong>se</strong>jaw«. Dette navn dels <strong>for</strong>di<br />
den kan åbne sit gab 180 grader, dels <strong>for</strong>di den har et gult og et<br />
rødt lysorgan på hovedet, der kan ud<strong>se</strong>nde lys.<br />
Størstedelen af dyr i dybhavet kan kun <strong>se</strong> blåt lys og der<strong>for</strong> har<br />
smalkæbefisken en <strong>for</strong> byttet usynlig lygte til <strong>at</strong> finde føde med.<br />
Enkelte af dens byttedyr har udviklet øjne, der kan <strong>se</strong> det røde<br />
og gule lys, og <strong>for</strong>skerne påpeger der<strong>for</strong> <strong>at</strong> evolutionen i dette<br />
tilfælde er som et våbenkapløb, hvor rov og byttedyr hele tiden<br />
udvikler og tilpas<strong>se</strong>r sig hinandens egenskaber.<br />
Som tidligere omtalt har størstedelen af dybhavets organismer<br />
erfaret <strong>for</strong>delen ved <strong>at</strong> bruge lys og dette er også gældende <strong>for</strong><br />
dybhavets giganter – nemlig grønlandshajen. Grønlandshajen<br />
(havkarlen) bliver op til 7 m og kan veje over 1100 kg, hvilket<br />
gør den til en af verdens største fisk.
kAl Saamerliuvoq itinersuarmi aalisagaq gl<strong>at</strong>hovedet<br />
mareangler (Chaenophryne longiceps) talerperliuvorlu<br />
jordans faneangler (Caulophryne jordani). Marluullutik<br />
arnaviaapput 15 centimeterillu missaannik takissu<strong>se</strong>qarlutik.<br />
Forskernes viden om denne gådefulde haj er begræn<strong>se</strong>t, men<br />
teorierne om ek<strong>se</strong>mpelvis dens levevis er mange. I hajens øjne<br />
lever der ofte en fastsiddende vandloppe, som ødelægger hajens<br />
syn, men da vandloppen kan ud<strong>se</strong>nde lys, er det muligt <strong>at</strong> den<br />
ikke er skadelig <strong>for</strong> hajens overlevel<strong>se</strong><strong>se</strong>vne. Forskerne tror<br />
nemlig, <strong>at</strong> den bruger den ly<strong>se</strong>nde vandloppe som lokkemiddel,<br />
ligesom tud<strong>se</strong>fisken bruger sin fiskestang. I stedet <strong>for</strong> <strong>at</strong> bruge<br />
synet, når et byttedyr er lokket tæt på hajen, så kan hajen bruge<br />
sin elektriske sans til <strong>at</strong> lokali<strong>se</strong>re byttet helt nøjagtigt. Denne<br />
sans er karakteristisk <strong>for</strong> mange hajer og rokker. Betydningen<br />
af vandlopperne i grønlandshajens øjne er dog ikke videnskabelig<br />
bevist, da den mystiske fisk lever steder, hvor <strong>for</strong>skerne har<br />
svært ved <strong>at</strong> studere den. Udover den elektriske sans har grønlandshajen<br />
en god lugtesans, som den bruger til <strong>at</strong> finde døde<br />
dyr på havbunden. Udover hajens øjne, så er dens alder også et<br />
Dk Til venstre dybhavstud<strong>se</strong>fisken gl<strong>at</strong>hovedet mareangler<br />
(Chaenophryne longiceps) og til højre jordans<br />
faneangler (Caulophryne jordani). Begge individer er<br />
hunner og har en længde omkring 15 cm.<br />
GB On the left, the deep <strong>se</strong>a angler fish, can opener<br />
smoothdream (Chaenophryne longiceps) and on the<br />
right, the Jordan’s fanfin (Caulophryne jordani). Both individuals<br />
are females and are about 15 centimetres long.<br />
mysterium <strong>for</strong> <strong>for</strong>skerne. Grundet det kolde vand, dyrets lave<br />
stofskifte samt en enkelt genfangst af et mærket dyr (der viste<br />
en vækst på 8 cm på 16 år), mener flere <strong>for</strong>skere <strong>at</strong> dis<strong>se</strong> giganter<br />
kan blive ekstremt gamle. Målinger tyder på <strong>at</strong> en alder op<br />
mod 200 år <strong>for</strong> de største individer er mulig og derved er grønlandshajen<br />
et af de ældste dyr med en rygrad på jorden.<br />
De tilpasninger, fisk og blæksprutter har <strong>for</strong> <strong>at</strong> overleve i det ekstreme<br />
miljø som dybhavet er, er mange flere end nævnt i denne<br />
artikel. Med en jordklode hvor 80 procent er dækket af vand og<br />
gennemsnitsdybden er 4 km, så er dybhavet det sted på jorden<br />
som er mindst ud<strong>for</strong>sket af os mennesker. Forskningsskibe som<br />
RV Paamiut spiller dog en vigtig rolle i ud<strong>for</strong>skningen af det<br />
grønlandske dybhav og er med til, <strong>at</strong> vi mennesker kan få et lille<br />
indblik i den spektakulære krigszone, der udspiller sig i dybet.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 15
16<br />
kAl Alleq saamerleq eqalussuup (Somniosus microcephalus) isaa immap kumalik.<br />
Eqalussuit all<strong>at</strong> 4 meterit missaannik takissu<strong>se</strong>qarput 700 aamma 800 kiilullu<br />
akornanni oqimaassu<strong>se</strong>qarlutik.<br />
Dk Nederst til venstre et øje fra en grønlandshaj (Somniosus microcephalus)<br />
inficeret af en vandloppe. De øvrige hajer er omkring 4 meter lange og vejer<br />
mellem 700 og 800 kg.<br />
GB Below left, the eye of a <strong>Greenland</strong> shark (Somniosus microcephalus) with a<br />
w<strong>at</strong>er flea infest<strong>at</strong>ion. The ot<strong>her</strong> sharks are around four metres long and weigh<br />
between 700 and 800 kg.
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
kAl Smalkæbefiskip (Malacosteus niger) niaqua,<br />
qarnga 180 gradinik a<strong>at</strong>sarsinnaalluni<br />
qaamasortaqarlunilu marlunnik piniarnermi<br />
<strong>at</strong>orneqartartunik.<br />
Dk Hovedet af en smalkæbefisk (Malacosteus<br />
niger), der kan åbne munden 180 grader og<br />
har to lysorganer der bruges til jagt.<br />
GB The head of a stoplight loo<strong>se</strong>jaw (Malacosteus<br />
niger) which is able to open its jaws<br />
180 degrees and has two light organs u<strong>se</strong>d<br />
<strong>for</strong> hunting.<br />
17
Deep<strong>se</strong>a discoveries in <strong>Greenland</strong><br />
By Julius Niel<strong>se</strong>n<br />
<strong>Greenland</strong>’s deep <strong>se</strong>a starts 200 metres below the surface.<br />
Here, the amount of sunlight is so limited th<strong>at</strong> it can<br />
be compared to the light in an evening sky. At a depth of about<br />
1 km, t<strong>her</strong>e is no more sunlight and in this murky deep<strong>se</strong>a<br />
world, food is spar<strong>se</strong>. The inhabitants of the deep <strong>se</strong>a are t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
always on the lookout <strong>for</strong> a meal.<br />
The same basic rules apply to deep<strong>se</strong>a organisms as <strong>for</strong> organisms<br />
in ot<strong>her</strong> ecosystems: it is all about e<strong>at</strong>ing, without being<br />
e<strong>at</strong>en. Tho<strong>se</strong> th<strong>at</strong> are best <strong>at</strong> this, have the gre<strong>at</strong>est chance of<br />
reproducing and t<strong>her</strong>eby passing on their genes. Since the ability<br />
to make light in the darkness of the deep <strong>se</strong>a is a huge advantage,<br />
life down <strong>her</strong>e has developed so th<strong>at</strong> most of the fish have<br />
this ability. Some u<strong>se</strong> light as camouflage, while ot<strong>her</strong>s u<strong>se</strong> it to<br />
communic<strong>at</strong>e with ot<strong>her</strong>s of their species or <strong>for</strong> hunting.<br />
One of the most feared pred<strong>at</strong>ors is the deep<strong>se</strong>a anglerfish.<br />
With its appearance, reproduction str<strong>at</strong>egy and hunting techniques<br />
it reflects the extreme conditions th<strong>at</strong> prevail in the deep<br />
<strong>se</strong>a. The male, when fully grown is only a fraction of the size<br />
of the female and he has one purpo<strong>se</strong> in life. This is to find a<br />
female, which he can bite hold of. Once he has done so, he is<br />
18<br />
absorbed into <strong>her</strong> body and reduced to little more than a sperm<br />
sac, which the female can u<strong>se</strong> to fertilize <strong>her</strong> eggs.<br />
lIGhT In The dark<br />
In contrast to the male, the female is equipped with sharp teeth<br />
in a large mouth. Food in the deep <strong>se</strong>a is so rare, th<strong>at</strong> the female<br />
deep<strong>se</strong>a anglerfish has developed the ability to e<strong>at</strong> prey<br />
th<strong>at</strong> is bigger than it<strong>se</strong>lf. It has a “fishing rod” <strong>at</strong>tached to its<br />
<strong>for</strong>ehead and t<strong>her</strong>e is a lightemitting organ <strong>at</strong> the tip th<strong>at</strong> is<br />
u<strong>se</strong>d to lure prey clo<strong>se</strong> to the needlesharp teeth.<br />
The light is also u<strong>se</strong>d by some fish as camouflage. For example,<br />
animals th<strong>at</strong> hunt crustaceans in the free w<strong>at</strong>ers are <strong>at</strong> gre<strong>at</strong><br />
risk of having their silhouettes discovered by pred<strong>at</strong>ory fish<br />
hiding in the depths. To prevent this, fish from the h<strong>at</strong>chet fish<br />
family have photoreceptors on their undersides th<strong>at</strong> emit light<br />
in the same blue shade as the w<strong>at</strong>er above. This washes out<br />
their silhouette and the light works as camouflage. This ability,<br />
combined with its shiny flanks, thin body and light<strong>se</strong>nsitive<br />
eyes make the h<strong>at</strong>chet fish perfectly suited to life in the depths<br />
of the ocean.
Ot<strong>her</strong> cre<strong>at</strong>ures than the h<strong>at</strong>chet fish u<strong>se</strong> light <strong>for</strong> camouflage.<br />
For example, the tenarmed squid –bobtail squid – th<strong>at</strong> hides on<br />
the <strong>se</strong>abed, while it cultiv<strong>at</strong>es special, lightproducing bacteria.<br />
When the amount of bacteria is sufficient, its light is so powerful<br />
th<strong>at</strong> the squid can u<strong>se</strong> it as camouflage when it hunts small<br />
fish and crustaceans with its harpoonlike tentacles.<br />
One of the most sophistic<strong>at</strong>ed pred<strong>at</strong>ory fish in the deep <strong>se</strong>a is<br />
the “Nort<strong>her</strong>n stoplight loo<strong>se</strong>jaw”. Its name certainly does its<br />
unique characteristics justice, partly becau<strong>se</strong> it can open its jaw<br />
180 degrees and partly becau<strong>se</strong> it has a yellow and a red organ<br />
on its head th<strong>at</strong> can emit light.<br />
Most of the cre<strong>at</strong>ures in the deep <strong>se</strong>a are only able to <strong>se</strong>e in blue<br />
light so the Nort<strong>her</strong>n stoplight loo<strong>se</strong>jaw has a light <strong>for</strong> finding<br />
food th<strong>at</strong> is invisible to prey. Some of the cre<strong>at</strong>ures it preys on<br />
have developed eyes th<strong>at</strong> can <strong>se</strong>e the red and yellow light and<br />
scientists indic<strong>at</strong>e th<strong>at</strong> evolution in this ca<strong>se</strong> is something of an<br />
arms race, w<strong>her</strong>e pred<strong>at</strong>or and prey continually develop and<br />
adapt to each ot<strong>her</strong>’s characteristics.<br />
<strong>Greenland</strong> shark<br />
As mentioned previously, most of the organisms in the deep <strong>se</strong>a<br />
have discovered the advantage of using light and this is true of<br />
a giant of the deep <strong>se</strong>a, i.e. the <strong>Greenland</strong> shark. The <strong>Greenland</strong><br />
shark is up to <strong>se</strong>ven metres in length and can weigh around<br />
1100 kg, which makes it one of the biggest pred<strong>at</strong>ory fish in the<br />
world.<br />
Scientific knowledge of the<strong>se</strong> mysterious sharks is limited, but<br />
t<strong>her</strong>e are many theories about its way of life. W<strong>at</strong>er fleas often<br />
live <strong>at</strong>tached to the shark’s eyes spoiling its vision, but as the<br />
flea emits lights, it is possible th<strong>at</strong> this is not detrimental to<br />
the shark’s survival. Scientists believe the shark u<strong>se</strong>s the lightemitting<br />
fleas as bait, in the same way the deep<strong>se</strong>a anglerfish<br />
u<strong>se</strong>s its fishing rod. Instead of using its sight, when the prey<br />
has been lured clo<strong>se</strong> to the shark, the shark can u<strong>se</strong> its electrical<br />
<strong>se</strong>n<strong>se</strong> to locali<strong>se</strong> the exact position of the prey. This <strong>se</strong>n<strong>se</strong> is<br />
characteristic <strong>for</strong> many sharks and rays.<br />
The importance of the w<strong>at</strong>er fleas <strong>at</strong>tached to the eyes of the<br />
<strong>Greenland</strong> shark is, however, not scientifically proven, since<br />
this mysterious fish lives in places w<strong>her</strong>e scientific studies are<br />
difficult to carry out. In addition to <strong>se</strong>nsing electrical currents,<br />
the <strong>Greenland</strong> shark has a good <strong>se</strong>n<strong>se</strong> of smell, which it u<strong>se</strong>s to<br />
find dead cre<strong>at</strong>ures <strong>at</strong> the bottom of the <strong>se</strong>a. In addition to the<br />
shark’s eyes, its age is also a mystery to scientists. Becau<strong>se</strong> of<br />
the cold w<strong>at</strong>er, the low metabolism of the cre<strong>at</strong>ure and a single<br />
recapture of a tagged fish (th<strong>at</strong> showed growth of 8 cm in 16<br />
years), <strong>se</strong>veral scientists believe th<strong>at</strong> the<strong>se</strong> giants can become<br />
extremely old. Measurements indic<strong>at</strong>e th<strong>at</strong> ages of up to 200<br />
years <strong>for</strong> the biggest individuals could be possible and thus the<br />
<strong>Greenland</strong> shark is one of the oldest vertebr<strong>at</strong>es on earth.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 19
20<br />
<strong>Greenland</strong> Mining Services A/S (GMS) is a <strong>Greenland</strong>ic Contracting Company with offices in Nuuk,<br />
the capital of <strong>Greenland</strong> and Qaqortoq in South <strong>Greenland</strong>.<br />
The Company is specialized in the minerals industry and offers a wide range of professional <strong>se</strong>rvices<br />
to domestic and <strong>for</strong>eign companies working in <strong>Greenland</strong>. The Company provides turn-key solutions<br />
as well as specific <strong>se</strong>rvices within traditional contracting, construction, diamond drilling, rock<br />
blasting, marine oper<strong>at</strong>ions, diving, camp solutions, c<strong>at</strong>ering, consulting, logistics and various ot<strong>her</strong><br />
tasks. The Company´s staff and work<strong>for</strong>ce count almost 100 people, all with heavy experience in<br />
arctic oper<strong>at</strong>ions and our specialty is to find solutions to difficult projects <strong>at</strong> isol<strong>at</strong>ed places with<br />
difficult logistics.<br />
Our fleet of major equipment includes a diving / tug bo<strong>at</strong>, 3 landing crafts and 5 barges with up to<br />
800 tons capacity, 50 pcs of contracting equipment including excav<strong>at</strong>ors, wheel loaders, drill rigs,<br />
trucks, dumpers etc. and we will always be able to make the right piece of equipment available to<br />
meet our customer’s requirement.<br />
For furt<strong>her</strong> in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion on our <strong>se</strong>rvices plea<strong>se</strong> contact Mr. Arent Heilmann <strong>at</strong>:<br />
<strong>Greenland</strong> Mining Services A/S<br />
P.O. Box 821, 3900 Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
E-mail: info@gms.gl, Telephone: +299 327913, Facsimile: +299 237914, www.gms.gl<br />
Your g<strong>at</strong>eway to explor<strong>at</strong>ion-<br />
and mining <strong>se</strong>rvices in <strong>Greenland</strong>
HOTELLET I CENTRUM<br />
Postboks 20 · 3952 Iluliss<strong>at</strong><br />
+299 943343<br />
www.hotelhvidefalk.gl<br />
reception@hotelhvidefalk.gl<br />
✰ ✰ ✰<br />
45 VÆRELSER · 9 HOTEL LEJLIGHEDER · RESTAURANT HVIDE FALK ·<br />
THAIRESTAURANT LOTUS · PUB FALKEREDEN<br />
INA:NUNA<br />
Advok<strong>at</strong> ApS<br />
Advok<strong>at</strong>it allaanerusut eqa<strong>at</strong>sumik, toqqaannartumik<br />
inuppalaartumillu suleriaasillit.<br />
Et anderledes advok<strong>at</strong>firma med en ligefrem og<br />
personlig kundehåndtering.<br />
Sullitanut paasinartumik, <strong>at</strong>orluarsinnaasu mik<br />
angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut.<br />
Vi leverer <strong>for</strong>ståelig, brugbar og værdiskabende<br />
rådgivning i øjenhøjde.<br />
Advok<strong>at</strong><br />
Anders Meilvang<br />
Advok<strong>at</strong><strong>se</strong>kretær<br />
Tina L. Niel<strong>se</strong>n<br />
Advok<strong>at</strong><br />
Lissi Ol<strong>se</strong>n<br />
Advok<strong>at</strong>fm.<br />
Miki R. Lynge<br />
Solbakken 6 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 51 50 · advok<strong>at</strong>.gl<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 21<br />
Controller<br />
Stig Lage<br />
Advok<strong>at</strong><strong>se</strong>kretær<br />
Ritta S. Lynge<br />
Narsaq +299 66 14 94 Nuuk +299 31 44 94 www.ggg.gl www.info-kvanefjeld.gl<br />
toorneq
22<br />
www.<strong>se</strong>rmersooq.gl
kAl Siunissamut takorluugaq<br />
nun<strong>at</strong>sinni inuiaq<strong>at</strong>igiit<br />
aningaasarsiornerannut<br />
kingunilerujussuusinnaasoq:<br />
kita<strong>at</strong>a av<strong>at</strong>aani<br />
uuliamik qalluiffik.<br />
Dk Et fremtidssyn, som ville<br />
kunne få stor betydning<br />
<strong>for</strong> den grønlandske<br />
samfundsøkonomi: en<br />
olieborepl<strong>at</strong><strong>for</strong>m ud <strong>for</strong><br />
den grønlandske kyst.<br />
GB A vision of the future which<br />
will have gre<strong>at</strong> significance<br />
<strong>for</strong> <strong>Greenland</strong>’s economy:<br />
An off-shore oil pl<strong>at</strong><strong>for</strong>m in<br />
<strong>Greenland</strong>.<br />
Uuliamik isumalluarneq<br />
Uuliasioq<strong>at</strong>igiiffiit issittumi n<strong>at</strong>urgas uulialu<br />
sinn<strong>at</strong>tora<strong>at</strong> suli uuliamik nassaartoqanngikkaluartoq<br />
All<strong>at</strong>toq Christian Schultz-Lorentzen<br />
Ukioq manna uuliamik ujaasilluni qillerisoqassanngikkaluartoq<br />
suli isumalluartoqarpoq Kaallit Nuna<strong>at</strong>a imartaani<br />
uuliamik nassaarnissamut. Uuliasioq<strong>at</strong>igiiffiit Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong> ussappa<strong>at</strong>, sulilu »nassaarnersuarmik« pisoqanngikkaluartoq<br />
uuliaqarner<strong>at</strong>a isumalluarnarneranik suli takussutissaqarpoq.<br />
Uuliasioq<strong>at</strong>igiiffiup Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartup<br />
NUNAOILip, ujaasinissamut akuersissutini 20ni piginneq<strong>at</strong>aasup,<br />
maluginiarpaa Cairn Energy siorna Kita<strong>at</strong>a av<strong>at</strong>aani<br />
uuliaqarneranik gaseqarneranillu malussarm<strong>at</strong>. Selskabi nunap<br />
sananeqa<strong>at</strong>aanik ima ilisimasaqartigaaq NUNAOIL ukiut<br />
aappassaa tulleriisiinnarlugu 1,2 million koruuninik sinneqartooruteqarluni.<br />
Sinneqartoorutit pipput ujaasinermi paasissutissanik<br />
tuniniaanikkut missingersuutigisamillu amerlanerullutik.<br />
Ineriartorneq pingaarutilik, pissutigalugu sajuppill<strong>at</strong>sitsilluni<br />
misissuinernit paasissutiss<strong>at</strong> nalinginnaasumik annertusiner<strong>at</strong><br />
pissutigalugu uuliasioq<strong>at</strong>igiiffiit nassaarnissaannut periarfissaq<br />
annertusimm<strong>at</strong>.<br />
Aamma naalakkersuisut siulittaasu<strong>at</strong> Kuupik Kleist isumalluarpoq.<br />
– Misiliilluni qillerinerit siulliit takutippa<strong>at</strong> tamanna malersorneqartariaqartoq.<br />
Aamma naammagisimaarlugu malugaarput<br />
nun<strong>at</strong>sinni ingerl<strong>at</strong>sivippassuit illoqarfiillu uuliamik ujaasiner<br />
mi peq<strong>at</strong>aanerminni pissarsisimaner<strong>at</strong>, Kuupik Kleist oqarpoq.<br />
Issittup uuliaanik n<strong>at</strong>urgasianillu ujaasineq ukiuni makkunani<br />
a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> taama annertutigaaq, ingerl<strong>at</strong>siviit soorlu Greenpeace<br />
isumaqaraluartut tamanna ulorianartoqarpallaartoq. Kisitsisit<br />
qiviaannariaapput. Nunarsuarmi uuliamik <strong>at</strong>uineq nunarsuarmi<br />
tamarmi nutaamik nassaarisartakkanit annertuneruvoq.<br />
Issittorli ingerl<strong>at</strong>siffigissallugu ajornakusoortuuvoq mer<strong>se</strong>rnartuullunilu.<br />
Ilanngullugu uulia itisuumiikkajuttarpoq, nassaarineqartoq<br />
ima annertutigiguni qallorneqarsinnaalluni. Allaaneruvoq<br />
aningaasarsiornikkut pilerinannginnerusoq n<strong>at</strong>urgas.<br />
Tassani unammilligassaavoq n<strong>at</strong>urgasip tuniniaavimmut<br />
anngunniarnissaa.<br />
Cairn Energyp ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaanni ujaasilluni<br />
qillerinermini 6 milliard koruunit missarpia<strong>at</strong> <strong>at</strong>orsimavai na<strong>at</strong>sorsuutigisaminik<br />
ilu<strong>at</strong>sitsinani. Nun<strong>at</strong>sinnili uuliaqartoq suli<br />
upperineqarpoq. As<strong>se</strong>rsuutigalugu Norgemiut uuliasioq<strong>at</strong>igiiffissu<strong>at</strong><br />
St<strong>at</strong>oil 80eriarluni qillerereerluni ukiunilu qulikkaani<br />
uuliamik ujaa<strong>se</strong>reerluni maanna Norgep avannaani Barentshavetimi<br />
sisamanik qalluiffilik, Cairn Energyp nun<strong>at</strong>ta av<strong>at</strong>aani<br />
Baffinbugtimi akuersissutaanik piginneq<strong>at</strong>aalersimavoq. Uniuinerit<br />
marlussuit qunulersitsinngill<strong>at</strong>. Uuilasiornermi <strong>at</strong>ugassaris<strong>at</strong><br />
taama<strong>at</strong>tuupput, uuliaqarferujussuarmik ujaasinermi<br />
peq<strong>at</strong>aarusukkaanni.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 23
kAl Talerperlersaavoq naalakkersuisut siulittaasu<strong>at</strong> Kuupik<br />
Kleist, Cairn Energyp qillerivianut takuniaagami.<br />
Olieoptimisme<br />
Olie<strong>se</strong>lskaberne drømmer om den arktiske n<strong>at</strong>urgas og olie,<br />
<strong>se</strong>lv om den store oliejackpot stadig lader vente på sig<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
Selv om der ikke gennemføres efter<strong>for</strong>skningsboringer<br />
efter olie i år, er optimismen <strong>for</strong>ts<strong>at</strong> i top, når det gælder<br />
jagten på det sorte guld i undergrunden i farvandet ud <strong>for</strong> Grønland.<br />
Olie<strong>se</strong>lskaberne flokkes om Grønland, og <strong>se</strong>lv om det helt<br />
store »kup« lader vente på sig, er der <strong>for</strong>ts<strong>at</strong> gode indik<strong>at</strong>ioner<br />
<strong>for</strong> olie.<br />
Det <strong>se</strong>lvstyreejede olie<strong>se</strong>lskab NUNAOIL, der er partner i 20<br />
aktive efter<strong>for</strong>skningslicen<strong>se</strong>r, hæfter sig ved, <strong>at</strong> Cairn Energy<br />
sidste år fandt spor af olie og gas ud <strong>for</strong> Vestgrønland. Selskabet<br />
har oparbejdet en så omf<strong>at</strong>tende geologisk viden, <strong>at</strong> NUNAOIL<br />
<strong>for</strong> andet år i træk kunne fremvi<strong>se</strong> et overskud på 1,2 millioner<br />
kroner. Overskuddet kommer fra salg af efter<strong>for</strong>skningsd<strong>at</strong>a og<br />
er højere end det beløb, der blev budgetteret med. En vigtig udvikling<br />
<strong>for</strong>di den generelt øgede mængde af <strong>se</strong>ismiske d<strong>at</strong>a øger<br />
muligheden <strong>for</strong>, <strong>at</strong> et olie<strong>se</strong>lskab kan ramme plet.<br />
Også hos <strong>for</strong>manden <strong>for</strong> naalakkersuisut, Kuupik Kleist, er der<br />
optimisme.<br />
– Result<strong>at</strong>et af de første prøveboringer har givet os indik<strong>at</strong>ion<br />
om, <strong>at</strong> denne dagsorden er værd <strong>at</strong> <strong>for</strong>følge. Vi har også med tilfredshed<br />
bemærket, <strong>at</strong> mange grønlandske firmaer og byer har<br />
24<br />
Dk Yderst til højre <strong>for</strong>manden <strong>for</strong> naalakkersuisut,<br />
Kuupik Kleist, da han gæstede en af Cairn Energys<br />
olieborerigge.<br />
GB On the far right, Premier Kuupik Kleist on a visit to one<br />
of Cairn Energy’s drilling rigs.<br />
haft udbytte af <strong>at</strong> deltage i olieaktiviteterne, siger Kuupik Kleist.<br />
Kampen om den arktiske olie og n<strong>at</strong>urgas har aldrig været mere<br />
intens end netop i dis<strong>se</strong> år, <strong>se</strong>lv om organis<strong>at</strong>ioner som Greenpeace<br />
mener, <strong>at</strong> det er <strong>for</strong> risikabelt. Tallene taler <strong>for</strong> sig <strong>se</strong>lv.<br />
Verdens årlige olie<strong>for</strong>brug er større end de nye fund, der gøres<br />
på verdensplan. Men Arktis er et vanskeligt og barsk område<br />
<strong>at</strong> operere i. Dertil kommer, <strong>at</strong> olien ofte ligger dybt, hvis den –<br />
trods alle positive tegn overhovedet findes i mængder, som kan<br />
udvindes. Anderledes <strong>for</strong>holder det sig med den knap så økonomisk<br />
<strong>at</strong>traktive n<strong>at</strong>urgas. Her er ud<strong>for</strong>ingen <strong>at</strong> få n<strong>at</strong>urgas<strong>se</strong>n<br />
frem til markedet.<br />
Cairn Energy har de <strong>se</strong>neste år brugt godt <strong>se</strong>ks milliarder kroner<br />
på efter<strong>for</strong>skningsboringer i Grønland uden <strong>at</strong> opnå den<br />
<strong>for</strong>ventede succes. Men troen på et grønlandsk olieeventyr lever.<br />
Ek<strong>se</strong>mpelvis har den norske oliegigant St<strong>at</strong>oil, der efter 80<br />
boringer og årtiers oliejagt nu har fire felter nord i Barentshavet<br />
<strong>for</strong> Norge, købt sig ind i en af Cairn Energys koncessioner i Baffinbugten<br />
ud <strong>for</strong> Grønland. Et par nitter skræmmer ikke. Det er<br />
vilkårene i oliebranchen, hvis man vil deltage i jagten på den<br />
store jackpot.
Oil optimism<br />
Oil companies dream about Arctic gas and oil,<br />
although the big oil jackpot is still to come<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Although t<strong>her</strong>e will not be any explor<strong>at</strong>ion drilling <strong>for</strong> oil<br />
this year, optimism is still strong in the offshore <strong>se</strong>arch<br />
<strong>for</strong> the black gold in <strong>Greenland</strong>. Oil companies are flocking to<br />
<strong>Greenland</strong> and although the “jackpot” is still to come, t<strong>her</strong>e are<br />
still good indic<strong>at</strong>ions <strong>for</strong> oil.<br />
NUNAOIL, an oil company owned by the Government of <strong>Greenland</strong><br />
and partner in 20 active explor<strong>at</strong>ion licen<strong>se</strong>s, notes th<strong>at</strong><br />
Cairn Energy found traces of oil and gas offshore West <strong>Greenland</strong><br />
last year. The company has acquired so much geological<br />
knowledge th<strong>at</strong> <strong>for</strong> the <strong>se</strong>cond year in a row, NUNAOIL has<br />
shown a profit of DKK 1.2 million. Profits come from sales of<br />
explor<strong>at</strong>ion d<strong>at</strong>a and exceed the budgeted amount. This is an<br />
important development, becau<strong>se</strong> more <strong>se</strong>ismic d<strong>at</strong>a increa<strong>se</strong>s an<br />
oil company’s chances of finding oil.<br />
Premier Kuupik Kleist is also optimistic.<br />
– The results of the first test drilling have given us an indic<strong>at</strong>ion<br />
th<strong>at</strong> it is worth following up. We have noted with pleasure th<strong>at</strong><br />
many <strong>Greenland</strong>ic enterpri<strong>se</strong>s and towns have benefited from<br />
taking part in oil activities, says Kuupik Kleist.<br />
kAl Cairn Energyp qilleriviisa ila<strong>at</strong><br />
nun<strong>at</strong>ta imarta<strong>at</strong>igoortoq.<br />
Dk En af Cairn Energys olieborerige på<br />
vej gennem grønlandsk farvand.<br />
GB One of Cairn Energy’s drilling rigs<br />
moving in <strong>Greenland</strong>ic w<strong>at</strong>ers.<br />
The race <strong>for</strong> Arctic oil and n<strong>at</strong>ural gas has never been as inten<strong>se</strong><br />
as in pre<strong>se</strong>nt years, even though organis<strong>at</strong>ions like Greenpeace<br />
consider it to be too risky. The figures speak <strong>for</strong> them<strong>se</strong>lves. The<br />
world’s annual oil consumption is larger than the new oil discoveries<br />
worldwide. But the Arctic is a difficult and tough region to<br />
work in. In addition, the oil is often found <strong>at</strong> gre<strong>at</strong> depths. And<br />
despite all the positive indic<strong>at</strong>ions, it may not even be found in<br />
quantities th<strong>at</strong> are worth extracting. It is different <strong>for</strong> the economically<br />
less <strong>at</strong>tractive n<strong>at</strong>ural gas. Here, the challenge lies in<br />
bringing the gas to the market.<br />
In recent years, Cairn Energy has spent more than DKK 6 billion<br />
on explor<strong>at</strong>ion drilling in <strong>Greenland</strong> without success. But the belief<br />
in an oil adventure in <strong>Greenland</strong> still lives. The Norwegian<br />
oil giant, St<strong>at</strong>oil, th<strong>at</strong> drilled 80 holes and spent decades on oil<br />
explor<strong>at</strong>ion, now has four fields in the Barents Sea north of Norway<br />
and has been bought in on one of Cairn Energy’s concessions<br />
in Baffin Bay offshore <strong>Greenland</strong>. A couple of duds are not<br />
frightening. The<strong>se</strong> are the conditions in the oil business, if you<br />
want to take part in the hunt <strong>for</strong> the big jackpot.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 25
Royal Arctic Logistics provide the following<br />
<strong>se</strong>rvices in all <strong>Greenland</strong>ic ports:<br />
· Port agency<br />
· Stevedoring<br />
· Crew change<br />
· Visa applic<strong>at</strong>ions<br />
· Accommod<strong>at</strong>ion<br />
· Provision and C<strong>at</strong>ering<br />
· Service and supplies<br />
· Cargo transport by air and <strong>se</strong>a<br />
· Customs document<strong>at</strong>ion<br />
– your agent in all of <strong>Greenland</strong><br />
Royal Arctic Logistics are<br />
loc<strong>at</strong>ed in the 13 largest<br />
ports in <strong>Greenland</strong>, and<br />
our main office is in Nuuk<br />
Royal Arctic Logistics 26 A/S – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø Tel. +45 99 30 32 34 – P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk
Oqaluttuassartaqanngitsut<br />
siunissaqanngill<strong>at</strong><br />
All<strong>at</strong>toq Christian Schultz-Lorentzen<br />
»Looking back to find our future« – Kingumut qiviarluni<br />
siunissaq takusassaavoq.<br />
Taama kalaallip ilusilersuisartup Bibi Chemnitzip <strong>at</strong>isaliani taaguu<strong>se</strong>rsimavai<br />
USAmi Se<strong>at</strong>tlemi Nordic Fashion Biennal 1mi<br />
saqqummersinneqartuss<strong>at</strong>ut ilusilersukkani. Tassani nun<strong>at</strong>sinnit<br />
tamarmit assitoqq<strong>at</strong> titartakkallu aallaavigai taamaalilluni<br />
nalunngisanik tumisiuilluni.<br />
Bibi Chemnitzip sulinini tama<strong>at</strong> nunarput isumassarsiorfigisarsimavaa<br />
nutaalianik nunarsuarmiorpalaartunik <strong>at</strong>isaliornermini.<br />
Atisaliai maannakkut nunani soorlu Japanimi, USAmi,<br />
Tysklandimi, Danmarkimi, Frankrigimi, Italiami soorunalumi<br />
aamma Kalaallit Nunaanni tuniniarneqarput, aasamullu Narsami<br />
saqqummersitsissalluni.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 27
28<br />
Uden <strong>for</strong>tid<br />
ingen fremtid<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
»Looking back to find our future«.<br />
Sådan lyder titlen på den grønlandske designer Bibi<br />
Chemnitz specialkollektion, som blev designet til Nordic<br />
Fashion Biennal i Se<strong>at</strong>tle i USA. Her valgte hun <strong>at</strong><br />
tage udgangspunkt i gamle billeder og tegninger fra<br />
hele Grønland og fulgte dermed et velkendt spor.<br />
I hele sin karriere har Bibi Chemnitz brugt sin grønlandske<br />
baggrund som inspir<strong>at</strong>ionskilde til <strong>at</strong> designe<br />
moderne tøj med et globalt look. Hendes kollektioner<br />
sælges nu i lande som blandt andet Japan, USA,<br />
Tyskland, Danmark, Frankrig, Italien og n<strong>at</strong>urligvis<br />
Grønland, hvor hun <strong>her</strong> til sommer er aktuel med en<br />
udstilling i Narsaq.
No future<br />
No past<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
“Looking back to find our future”.<br />
This is the title of the special collection produced by<br />
<strong>Greenland</strong>ic designer Bibi Chemnitz <strong>for</strong> the Nordic Fashion<br />
Biennale in Se<strong>at</strong>tle in the USA. She elected to ba<strong>se</strong> <strong>her</strong> collection<br />
on old pictures and drawings from all over <strong>Greenland</strong>,<br />
t<strong>her</strong>eby following a familiar p<strong>at</strong>h.<br />
Throughout <strong>her</strong> career, Bibi Chemnitz has u<strong>se</strong>d <strong>her</strong> <strong>Greenland</strong>ic<br />
background as a source of inspir<strong>at</strong>ion in <strong>her</strong> design of modern<br />
clothes with a global look. Her collections are now sold in<br />
countries such as Japan, USA, Germany, Denmark, France, Italy<br />
and, of cour<strong>se</strong>, <strong>Greenland</strong> w<strong>her</strong>e she has a show in Narsaq this<br />
summer.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 29
30<br />
Local knowledge<br />
Intern<strong>at</strong>ional<br />
experience<br />
As part of <strong>Greenland</strong>’s<br />
largest professional network,<br />
we are specialized in<br />
management- organiz<strong>at</strong>ional and<br />
HR development.<br />
We are experienced in planning<br />
conferences, <strong>se</strong>minars and events.<br />
We are experienced in training team leaders<br />
and professionals in leadership, communic<strong>at</strong>ion,<br />
social and cultural interaction.<br />
As skilled project managers, we have the network and<br />
knowledge to assist companies in navig<strong>at</strong>ing within the<br />
cultural, social, economic and political complexities<br />
associ<strong>at</strong>ed with developing and oper<strong>at</strong>ing projects.<br />
www.kompetencekompagniet.gl<br />
Phone: +299 383838<br />
E-mail: info@komkom.gl<br />
Royal Arctic Line A/S-imi <strong>at</strong>orfik<br />
suliassallu pissangartut toqqakkit<br />
Få ud<strong>for</strong>dringer og en spændende<br />
karriere i Royal Arctic Line A/S<br />
Sermitsiaq.AG JOB<br />
nassaarisinnaav<strong>at</strong> aviisini Sermitsiami,<br />
AG – Atuagadliutit-ni aamma<br />
Nuuk Ugeavisimi, aamma onlinemi<br />
nun<strong>at</strong>sinni internetimi quppernerit<br />
<strong>at</strong>orneqarnerpaaffigisartagaanni<br />
www.Sermitsiaq.AG- mi.<br />
Sermitsiaq.AG JOB finder du i<br />
avi<strong>se</strong>rne hos Sermitsiaq,<br />
AG – Atuagagdliutit,<br />
Nuuk Ugeavis og online på<br />
landets mest besøgte<br />
hjemmeside<br />
www.Sermitsiaq.AG<br />
ral.gl
Umiaq DeLuxe<br />
room<br />
★ ★ ★ ★ ★<br />
4-star hotel / 5-star conference<br />
Tel: +299 944153 · E-mail: booking@hotel-arctic.gl<br />
www.hotelarctic.com<br />
Den perfekte<br />
hoteloplevel<strong>se</strong><br />
Hotel Arctic, Iluliss<strong>at</strong>s 4-stjernede hotel, byder<br />
<strong>for</strong>uden et 5-stjernet konferencecenter, på 2 specielle<br />
spi<strong>se</strong>steder. Både spi<strong>se</strong>steder og alle værel<strong>se</strong>r har<br />
direkte udsigt til Iluliss<strong>at</strong> Isfjord... UNESCO verdensarv.<br />
Hotel Arctic er blevet hædret ved diplomet<br />
“Ny Nordisk Mad”.<br />
Café & Bar “Ferdinand” byder på veltillavede<br />
tallerkenretter i en afslappet café-<strong>at</strong>mosfære.<br />
Gourmetrestaurant “Ulo”, ud<strong>for</strong>drer alle dine san<strong>se</strong>r<br />
med spændende grønlandske og intern<strong>at</strong>ionale<br />
specialiteter.<br />
Arctics sommer<br />
Mandage i sæsonen byder Restaurant Ulo på en<br />
speciel gourmetoplevel<strong>se</strong>, nemlig den store<br />
“alt-godt-fra-Grønland aftenbuffet” med havets<br />
specialiteter og carvery-menu med kokkens<br />
udvalgte delik<strong>at</strong>es<strong>se</strong>r.<br />
Lørdage i sæsonen, (fra første lørdag i juni)<br />
afholdes den store barbecue på hotellets terras<strong>se</strong> ...<br />
hvor kokkene <strong>se</strong>rverer alt hvad hjertet ...<br />
- og maven begærer.<br />
På grund af hotellets fokus<br />
på energibesparel<strong>se</strong>r samt<br />
det sarte miljø, er vi blevet<br />
tildelt Grønlands Miljø-<br />
og N<strong>at</strong>urpris 2011.<br />
www.jgc-arctic.dk
inuit pillugit nutaarsiass<strong>at</strong> na<strong>at</strong>sut | kort nyt om navnE | BriEf nEWs aBout namEs<br />
32<br />
Hjalmar Dahl, Kalaallit nunaanni iCCp<br />
siulittaasu<strong>at</strong>a tullia nipilersortartunilu<br />
sUMe-kkunni nipilersoq<strong>at</strong>aasartoq,<br />
angutit arnallu suiaassu<strong>se</strong>q<strong>at</strong>iminnik <strong>at</strong>o -<br />
q<strong>at</strong>eqartartut pillugit inuiaq<strong>at</strong>igiinni oqallisissiamik<br />
<strong>at</strong>uakkiorpoq. oqaluttuaq pingaaruteqarlunilu<br />
pisariaqartinneqarpoq.<br />
Kalaallit nunaanni, nunanilumi allani, angu -<br />
tinut arnanullu suiaassu<strong>se</strong>q<strong>at</strong>iminnik <strong>at</strong>oq<strong>at</strong>eqartartunut<br />
<strong>at</strong><strong>at</strong>illugu oqaluu<strong>se</strong>risassaanngitsutut<br />
isigineqartartut amerlaqa<strong>at</strong>,<br />
Hjalmar Dahl oqarpoq.<br />
Hjalmar Dahl, vicepræsident i iCC-<br />
Grønland og medlem af n<strong>at</strong>ional-<br />
Per Herholdt Jen<strong>se</strong>n, umiarsuup<br />
naalagaaraallunilu Kalaallit nunaanni<br />
aviaja lyberth lennert<br />
Aviaja Lyberth Lennert, nuummi<br />
Kompetencekompagniet-imik piginneq<strong>at</strong>aasoq,<br />
naligiissitaanermut siunnersuisoq<strong>at</strong>igiinni<br />
1998-imi pilersinneqartumi<br />
siulittaasutut nuta<strong>at</strong>ut toqqarneqarpoq.<br />
siulittaasup nutaap oqaasii naapertorlugit,<br />
naligiissitaanermi arnaaneq angutaanerluunniit<br />
apeqqutaanngill<strong>at</strong>, inuiaq<strong>at</strong>igiinnili innuttaasut<br />
tamarmik assigiimmik periarfissaqarlutillu<br />
pisinna<strong>at</strong>itaaffeqarnissaannut<br />
tunngasuulluni.<br />
Aviaja Lyberth Lennert, partner i<br />
Kompetencekompagniet i nuuk, er<br />
blevet udpeget som ny <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Ligestillingsrådet,<br />
der blev neds<strong>at</strong> tilbage i 1998.<br />
rockorkesteret sUMe, er gået til tasterne<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> skrive en samfundsdeb<strong>at</strong>terende bog<br />
om bøs<strong>se</strong>r og lesbiske. Det er en vigtig og<br />
nødvendig historie. Der er så mange tabuer<br />
om bøs<strong>se</strong>r og lesbiske i Grønland og <strong>for</strong> den<br />
sags skyld mange andre steder i verden,<br />
siger Hjalmar Dahl.<br />
ifølge den nye <strong>for</strong>mand handler ligestilling<br />
ikke om, <strong>at</strong> kvinder er ligestillet med mænd<br />
eller ej. Ligestilling handler derimod om, <strong>at</strong><br />
alle i samfundet har samme muligheder og<br />
rettigheder.<br />
Aviaja Lyberth Lennert, partner in<br />
Kompetencekompagniet in nuuk,<br />
has been appointed new chairperson <strong>for</strong><br />
the Committee <strong>for</strong> equal Rights which was<br />
established back in 1998. According to the<br />
new chairperson, equal rights are not about<br />
whet<strong>her</strong> women are equal to men or not,<br />
equal rights are about everyone having the<br />
same opportunities and rights.<br />
Hjalmar Dahl, vice president in iCC<br />
<strong>Greenland</strong> and member of the n<strong>at</strong>ional<br />
rock band sUMe, has taken to the<br />
keyboard to write a social deb<strong>at</strong>e book about<br />
homo<strong>se</strong>xuals. it is an important and necessary<br />
story. T<strong>her</strong>e are so many taboos about<br />
gays and lesbians in <strong>Greenland</strong> and in the rest of the world, says Hjalmar Dahl.<br />
per <strong>her</strong>holdt Jen<strong>se</strong>n<br />
hjalmar dahl<br />
sakkutuut imarsiortut pillugit arlalinnik<br />
<strong>at</strong>uakkialik, toqqaalluni oqartarnerminik<br />
ilisimasarpassuarminillu <strong>at</strong>uartartut nuannaarutissar<strong>se</strong>qqippai.<br />
Tam<strong>at</strong>umuuna <strong>at</strong>uakkiaa<br />
<strong>at</strong>eqarpoq »støt Kurs«, ukiuni 275-ini<br />
Kalaallit nunaanni sakkutuut imarsiortut<br />
oqaluttuassartaannut kiisalu imarsiortut<br />
sakkutooqarfi<strong>at</strong>a Kangilinnguaniittup, siorna<br />
ukiunik 60-inngortorsiortup oqaluttuassartaanut<br />
tunngasoq.<br />
Per Herholdt Jen<strong>se</strong>n, kaptajnløjtnant<br />
og <strong>for</strong>f<strong>at</strong>ter til en række bøger om<br />
flådens historie i Grønland, er igen klar til <strong>at</strong><br />
<strong>for</strong>nøje læ<strong>se</strong>rne med sit bramfrie sprog og<br />
store viden. Det sker i bogen »støt Kurs«,<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n<br />
der handler om flådens 275 år lange historie<br />
i Grønland samt flådest<strong>at</strong>ionen i Grønnedal,<br />
Grønlands Kommando, der sidste år havde<br />
60-års jubilæum.<br />
Per Herholdt Jen<strong>se</strong>n, lieutenant<br />
commander and author of a <strong>se</strong>ries<br />
of books on the history of the navy in<br />
<strong>Greenland</strong>, is ready again to amu<strong>se</strong> readers<br />
with his outspoken language and extensive<br />
knowledge. His book, ”støt Kurs” (steady<br />
Ahead), is about the navy’s 275-year long<br />
history in <strong>Greenland</strong> and about the naval st<strong>at</strong>ion<br />
Grønnedal, <strong>Greenland</strong> Command, which<br />
celebr<strong>at</strong>ed its 60th anniversary last year.
inuit pillugit nutaarsiass<strong>at</strong> na<strong>at</strong>sut | kort nyt om navnE | BriEf nEWs aBout namEs<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
nive niel<strong>se</strong>nip, erinarsortartup nuannarineqarluartup,<br />
nunarsu<strong>at</strong>sinni<br />
angalaarneq sungiusimavaa. Aammali<br />
qaqutigoortumik anniaamminik soqutiginninngitsuusaarsinnaavoq.<br />
UsA-mi Canadamilu<br />
tusarnaartit<strong>se</strong>q<strong>at</strong>taarnermi nalaani<br />
singernini pisuutigisinnaajunnaarlugu marloriarlugu<br />
napivaa. Taamaakkaluartorli tusarnaartit<strong>se</strong>q<strong>at</strong>taarnissaminik<br />
pilersaarutini<br />
naammassillugu.<br />
nive niel<strong>se</strong>n, succesrig sangerinde,<br />
er vant til <strong>at</strong> turnere over hele verden.<br />
Men hun er også usædvanlig god til <strong>at</strong> bide<br />
smerter i sig. Under en koncertturne i UsA<br />
og Canada var hun så uheldig <strong>at</strong> brække sin<br />
Julie Rademac<strong>her</strong>, socialdemokr<strong>at</strong>it<br />
sinnerlugit folketingimi ilaasortaasimasoq<br />
Danmarkimilu peroriartor sima-<br />
naalakkersuisut siulittaasu<strong>at</strong>a Kuupik<br />
Kleistip qinersisoqalerneranik nalunaaruteqarnissaa<br />
qanilliartorpoq. Kingusinnerpaamik<br />
ukioq <strong>at</strong>aasingajak qaangiupp<strong>at</strong><br />
in<strong>at</strong>sisartunut qinersisoqartussaavoq.<br />
Kingullermik in<strong>at</strong>sisartunut qinersisoqarm<strong>at</strong><br />
Kuupik Kleist taaguunneqarujussuarpoq.<br />
isumasiuinerilli naapertorlugit naalakkersuisooq<strong>at</strong>igiit<br />
siumumi illu<strong>at</strong>ungiliuttut maanna<br />
qanill<strong>at</strong>torpa<strong>at</strong>.<br />
Kuupik Kleist, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> naalakkersuisut,<br />
kan så småt øjne tiden til <strong>at</strong><br />
trykke på valgknappen. om mindre end et<br />
år skal der <strong>se</strong>nest være valg til in<strong>at</strong>sisartut.<br />
Kuupik Kleist, der også er <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> inuit<br />
Ataq<strong>at</strong>igiit, fik med sit parti et kanonvalg<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
ankel hele to gange, så hun ikke var i stand<br />
til <strong>at</strong> gå. Det <strong>for</strong>hindrede dog ikke sangerinden<br />
i <strong>at</strong> gennemføre den planlagte turne.<br />
nive niel<strong>se</strong>n, successful singer, is<br />
u<strong>se</strong>d to touring all over the world. But<br />
she is also good <strong>at</strong> hiding <strong>her</strong> pain. During a<br />
concert tour in the UsA and Canada she was<br />
unlucky enough to break <strong>her</strong> ankle twice,<br />
rendering <strong>her</strong> unable to walk. This did not<br />
stop the singer from completing the planned<br />
tour.<br />
Julie rademac<strong>her</strong><br />
nive niel<strong>se</strong>n<br />
soq, erneeqqani Carl ilagalugu nuummi<br />
najugaqalerpoq. Tassani naalagaaffimmut<br />
tunngasut pillugit, immikkut nun<strong>at</strong>sin ni<br />
politikkimut, kulturimut kiisalu oqalut tuarisaa<br />
nermut tunngasut sammisaralugit<br />
ilinnialeruttorpoq. 27-nik ukiulik Julie<br />
Rademac<strong>her</strong> nuummut nuunnginnermini sivisujaamik<br />
kalaallit oqaasii ilinniaqqaarpai.<br />
Julie Rademac<strong>her</strong>, tidligere folketingsmedlem<br />
<strong>for</strong> socialdemokr<strong>at</strong>erne<br />
og opvok<strong>se</strong>t i Danmark, har bos<strong>at</strong> sig i nuuk<br />
sammen med sin lille søn Carl. Her er hun<br />
travlt optaget af <strong>at</strong> læ<strong>se</strong> st<strong>at</strong>skundskab med<br />
fokus på grønlandsk politik, kultur og histo-<br />
kuupik kleist<br />
sidste gang. Men ifølge meningsmålinger<br />
vinder det store oppositionsparti, siumut,<br />
ind på den nuværende koalition.<br />
Premier Kuupik Kleist can <strong>for</strong>e<strong>se</strong>e<br />
pressing the ballot button be<strong>for</strong>e<br />
long. in less than a year <strong>at</strong> the l<strong>at</strong>est, the<br />
n<strong>at</strong>ional elections must be held <strong>for</strong> the<br />
in<strong>at</strong>sisartut. Kuupik Kleist, who is also chairperson<br />
<strong>for</strong> inuit Ataq<strong>at</strong>igiit, had a bumper<br />
election with his party last time. However,<br />
according to opinion polls the big opposition<br />
party, siumut, is gaining on the pre<strong>se</strong>nt<br />
coalition.<br />
rie. inden 27-årige Julie Rademac<strong>her</strong> s<strong>at</strong>te<br />
kur<strong>se</strong>n nordover modtog hun i længere tid<br />
undervisning i grønlandsk.<br />
Julie Rademac<strong>her</strong>, <strong>for</strong>mer Member of<br />
Parliament <strong>for</strong> the social Democr<strong>at</strong>s<br />
grew up in Denmark and has now <strong>se</strong>ttled in<br />
nuuk with <strong>her</strong> small son, Carl. she is busy<br />
studying political science, with focus on<br />
<strong>Greenland</strong>ic politics, culture and history.<br />
Be<strong>for</strong>e coming to the north, 27-year old Julie<br />
Rademac<strong>her</strong> spent a long time studying<br />
<strong>Greenland</strong>ic.<br />
33
34<br />
Rejs med Grønlands Rej<strong>se</strong>bureau<br />
Som den største specialist i rej<strong>se</strong>r til, fra og<br />
i Grønland kan vi tilbyde dig mere end 25 års<br />
erfaring med kvalitetsrej<strong>se</strong>r. Det er vi stolte af.<br />
Er du <strong>for</strong>retningsrej<strong>se</strong>nde, der har behov <strong>for</strong><br />
effektiv og smidig håndtering af din rej<strong>se</strong>, så<br />
står vi til rådighed døgnet rundt og har kontorer<br />
i de større grønlandske byer og København.<br />
Ønsker din virksomhed <strong>at</strong> prøve noget nyt? Vi<br />
er speciali<strong>se</strong>ret i møder og <strong>se</strong>minarer med ud-<br />
www.greenland-travel.dk<br />
sigt, samt teambuilding, som medarbejderne<br />
med garanti ikke glemmer.<br />
Skal du holde ferie i Grønland, så lad dig<br />
inspirere af det store udvalg i kvalitetsrej<strong>se</strong>r.<br />
Som IATA certificeret rej<strong>se</strong>bureau kan vi også<br />
skræddersy din rej<strong>se</strong>, så den pas<strong>se</strong>r til netop<br />
dit behov.<br />
Grønlands Rej<strong>se</strong>bureau ønsker dig god rej<strong>se</strong> i<br />
verdens smukkeste land.<br />
Nuuk +299 348585 / Iluliss<strong>at</strong> +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11<br />
Rejs med Grønlands Rej<strong>se</strong>bureau
Issittumi illoqarfissuaq<br />
alliartupiloortoq<br />
Nuummi innuttaasut 16.000-issa<strong>at</strong>a<br />
meeraaqqerivimmiileqqammerfigisaani<br />
borgmester Asii Chemnitz Narup siuttoralugu<br />
malunna<strong>at</strong>eqarluartumik takorluuisinnaassusilimmillu<br />
allanngortitsisoqartussanngorpoq<br />
All<strong>at</strong>toq Christian Schultz-Lorentzen<br />
Kinguaariia<strong>at</strong> pinngorartut nutaanerit nalaanni Nuuk<br />
alliartupiloorpoq. Illoqarfiup immikkoortortai nuta<strong>at</strong><br />
pilersiortorneqarput, taakkunani Qinngorput nutaanersaalluni.<br />
Kalaallit Nunaammi tamakkerluni illoqarfiit pingaarnersaannut<br />
kajungissu<strong>se</strong>qarpoq. Taam<strong>at</strong>ut ineriartortoqarner<strong>at</strong>a<br />
kinguneranik nala<strong>at</strong>sornikkut pisartut sallinngussanngipp<strong>at</strong>a<br />
kommunip ineriartornermik eqqumaffiginneqqissaarnissaa<br />
pisariaqassaaq.<br />
Illoqarfiit pingaarnersa<strong>at</strong>a 1947-mi 1.000-it missaannik innuttaqartup<br />
ullumikkullu 16.000-inik innuttaqalersimasup alliartupiloorneranut<br />
pissutaasut arlaqarput.<br />
Ila<strong>at</strong>igut nuna tamakkerlugu nunaqarfinnit illoqarfinnut nut<strong>se</strong>rartoqarpoq<br />
– minnerunngitsumik arnanik nalinginnaasumik<br />
ilinniarluarsimanerusunik. Ila<strong>at</strong>igullu Nuuk suliffeqarfeqarnikkut<br />
periarfiss<strong>at</strong> amerlanersaannik sammisassarpassuarnillu<br />
nunap ilaani sumiiffinni allani nassaassaanngitsunik tunniussassaqarpoq.<br />
Tassanilu naalakkersuisut, in<strong>at</strong>sisartut qitiusumillu allaffeqarfik<br />
angerlarsimaffeqarput. Tamaani inuussutissarsiornikkut<br />
suliffeqarfiit nuimasut arlalissuit qullersaqarfeqarput. Tamaani<br />
tusagassiuutit – naqit<strong>at</strong> qarasaasi<strong>at</strong>igoortullu – najugaqarput.<br />
Eqqaanngitsoorneqarsinnaanngitsullu all<strong>at</strong> tassaapput kulturikkut<br />
illorsuaq K<strong>at</strong>uaq, Nun<strong>at</strong>ta Isiginnaartitsivia, Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong>a Universitetia Ilisim<strong>at</strong>usarfik, Nun<strong>at</strong>ta K<strong>at</strong>ersugaasivia<br />
Allaga<strong>at</strong>eqarfialu, Ilinniarfissuaq suliffeqarfiillu pingaarutillit<br />
all<strong>at</strong>.<br />
kAl Borgmesteri<br />
Asii Chemnitz<br />
Narup Nuummi<br />
nutaali<strong>at</strong> ila<strong>at</strong><br />
tunuliaqutaralugit.<br />
Dk Borgmester Asii<br />
Chemnitz Narup<br />
med en del af<br />
Nuuk nye skyline i<br />
baggrunden.<br />
GB Mayor Asii Chemnitz<br />
Narup, with some of<br />
Nuuk’s new skyline<br />
in the background.<br />
Illoqarfiilli pingaarnersa<strong>at</strong> allarpassuit assigalugit Nuuk tam<strong>at</strong>uma<br />
peq<strong>at</strong>igisaanik illoqarfissuarni pisartunik arlalissuarnik<br />
akiugassaqarpoq. Politiit ullup unnuallu ingerlaneranut nalunaarusiarisartaga<strong>at</strong><br />
nunarsuarmi naannerpaanngill<strong>at</strong>, tam<strong>at</strong>umalu<br />
peq<strong>at</strong>igisaanik inissi<strong>at</strong> innuttaasunit nalinginnaa sunit<br />
akissaqartinneqarsinnaasut piumaneqartorujussuullutik.<br />
Tamak ku qaavisigut Nuup Kangerluani saviminissarsiorfimmit,<br />
piviusunngussapp<strong>at</strong>, sunnerneqarnissaq eqqarsa<strong>at</strong>igisariaqarpoq.<br />
Pilersaarut taanna sanaartortoqarner<strong>at</strong>a nalaani sulisussanik<br />
1.400-t sinnilinnik pisariaqartitsisussaavoq – innuttaasullu<br />
taa m<strong>at</strong>ut amerleria<strong>at</strong>eqarnissa<strong>at</strong> soorunami Nuummut sunniuteqartussaavoq.<br />
pilErsaarusiornEq nErsualaarnEqartoq<br />
All<strong>at</strong>ut oqa<strong>at</strong>igalugu Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaannut,<br />
1728-mi ajoqersuiartortitamit qallunaamit-norskimit Hans<br />
Egedemit Godthåbimik <strong>at</strong><strong>se</strong>rneqarluni tunngavilerneqartumut,<br />
unammilligass<strong>at</strong> assigiinngiiaartorpassuupput.<br />
– Nuuk tassaasoq illoqarfitta pingaarnersa<strong>at</strong> eqqumaffigisorujussuuarput.<br />
Namminersorneq eqqunneqarsimavoq tamannalu<br />
aqqutigalugu Kalaallit Nuna<strong>at</strong> all<strong>at</strong>ut inissisimaffeqalersimalluni.<br />
Kisianni pingaarnertut illoqarfiup innuttaasunut ilua -<br />
qu taasussamik ineriartortinnissaa isiginiarparput, Kommuneqarfik<br />
Sermersuumi Tunumut <strong>at</strong>asumi taamaalillunilu kvadr<strong>at</strong>kilometerinngorlugu<br />
nunarsuarmi kommunit annerpaartaasa<br />
akornanniittumi borgmesteri, Asii Chemnitz Narup, oqarpoq.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 35<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n
Asii Chemnitzip inunnik isumaginninnermi siunnersortitut<br />
ilinniagaqarsimasup Nuuk ilisimaarilluinnarpaa. Illoqarfimmi<br />
tassani inunngorlunilu peroriartorsimavoq illoqarfillu borgmesteri<br />
IA-meersoq Nuup Kangerlu<strong>at</strong>a illu<strong>at</strong>ungaanut Akianut<br />
isikkiveqarluni meeraagallarm<strong>at</strong> tuusintinik arlalialunnguaannarnik<br />
innuttaqarsimavoq.<br />
Ullumikkut Nuuk nunagisami nunallu tamala<strong>at</strong> akornanni siunissamut<br />
takorluuisinnaanermik piumasaqa<strong>at</strong>it malillugit issittumi<br />
illoqarfissuanngorluni ineriartorsimavoq.<br />
Taamaalilluni Nuuk illoqarfiup ilisarna<strong>at</strong>a<strong>at</strong>a Ukkusissap<br />
tungaanut alliartuleruttorpoq, minnerunngitsumillu illoqarfiup<br />
qeqqani anguniagaqarpalaartumik nutarteriffiuleruttorluni.<br />
Inissiarsuit pisoqalisimasut betonngimik sana<strong>at</strong> qa<strong>se</strong>rtut<br />
1960-ikkunni 1970-ikkunnilu sanaajusut is<strong>at</strong>erneqartussanngorput.<br />
Inissiarsuaq takisooq blok P peerneqassaaq, Tuujummilu<br />
inissi<strong>at</strong> qisuusut a<strong>se</strong>rfallassimasut is<strong>at</strong>erneqarnissa<strong>at</strong><br />
aamma siunniunneqarpoq. Taamaalilluni illoqarfiup qeqqa<br />
allanngortinneqassaaq Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a oqaluttuarisaanerani<br />
siorn<strong>at</strong>igut takuneqarsimanngitsumik, tassaalerluni inissi<strong>at</strong>,<br />
suliffeqarfiit inuussutissarsiutitigut periarfiss<strong>at</strong> akuleriissut<br />
inissisimaffigisa<strong>at</strong>.<br />
Tam<strong>at</strong>umunnga <strong>at</strong><strong>at</strong>illugu Kommuneqarfik Semersuup illussanik<br />
titartaasartut suliffeqarfi<strong>at</strong> Norgemi Tromsømeersoq, Dahl<br />
og Uhre, suleq<strong>at</strong>issarsiarisimavaa, suliffeqarfiullu kommunimik<br />
qanimut suleq<strong>at</strong>eqarluni Nuummi illoqarfiup qeqqanut pilersaarusiaq<br />
suliarisimallugu. Tam<strong>at</strong>uma inernera Nordisk Ministerrådimit<br />
illussanik titartaasartunut akissarsiaritinneqartartumik<br />
akimasumik akissarsisinneqarpoq. Nuummi illoqarfiup ineriartortinneqarneranut<br />
pilersaarusiaq aamma <strong>se</strong>ptembarimi 2012imi<br />
Venedigimi illussanik titartaasartut naapeq<strong>at</strong>igiinneranni<br />
tusaamasaasumi arkitekturbiennalemi ilisaritinneqassaaq.<br />
Illoqarfiup pilersaarusiorneqarnissaa ukiorpassuarni pisariaqartinneqarsimavoq.<br />
Qulaanit isigalugu Nuuk legonik ikkus-<br />
36<br />
sortakkanik angisoorsuarnik puussiamit asuli nakka<strong>at</strong>iinnarneqarsimasunik<br />
sanaajusutut isikkoqarsinnaavoq. Illoqarfittut<br />
aqunneqanngitsumik ineriartorsimasutut, illu<strong>at</strong>unga<strong>at</strong>igulli<br />
aamma namminerisaminik alutornassu<strong>se</strong>qartumik.<br />
Eqqarsa<strong>at</strong>igilluagaasumik inEriartortitsinEq<br />
Illoqarfiulli ineriartortinneqarnera innuttaasut qula<strong>at</strong>iinnarlugit<br />
ingerlanneqanngilaq. Borgmesteri qularna<strong>at</strong>sumik suleriaa<strong>se</strong>qarnissaq<br />
anguniarlugu suliami <strong>at</strong>tuumassuteqarsinnaasunik<br />
tamanik akuutitsivoq: politikerinik, suliffeqarfinnik<br />
namminersortunik kommunip allaffianik, najukkami nunallu<br />
tamala<strong>at</strong> akornanni illussanik titartaasartunik, ingeniørinik<br />
illoqarfinni pilersaarusiortartunik minnerunngitsumillu inissiarsuarni<br />
is<strong>at</strong>erneqartussani ineqartunik.<br />
– Inissiarsu<strong>at</strong>oqqanik <strong>at</strong>tartortut akuutippavut. Misilittaga<strong>at</strong><br />
sumiiffimmullu qim<strong>at</strong>assaannut misigissusa<strong>at</strong> tusarnaarpavut.<br />
Nutaanik sanaartulerutta inuttut oqaluttuassartanik naleqartitanillu<br />
ilanngutissallugit pingaarutilinnik paasinninnissaq<br />
pingaartuuvoq, Asii Chemnitz Narup isumaqarpoq, anguniagarinerarlugulu<br />
Nuuk <strong>at</strong>ugarliortut <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoorlutik ineqarfiinik<br />
pilersitsiviussanngitsoq.<br />
– Illoqarfiit inunnut tunngasuupput. Illoqarfimmi ineriartortitsinermi<br />
tamanna pingaarnerpaassaaq. Taama<strong>at</strong>tumik Nuuk<br />
tassaaginnassanngilaq illoqarfik inuit suliartorlutik nut<strong>se</strong>rarfigisa<strong>at</strong>,<br />
Asii Chemnitz Narup, 2008-mi borgmesteritut qinigaanissi<br />
sioqqullugu nuna tamakkerlugu politikeritut sivisuumik<br />
sulisimasoq, oqaluttuarpoq.<br />
– Nuummi inuit silami illullu iluani naapittarput. Taama<strong>at</strong>tumik<br />
illoqarfimmi immikkoortort<strong>at</strong> <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoorfiusinnaasut<br />
pisunillu pingaarutilinnik aallussiviusinnaasut soqutigisorujussuuavut.<br />
As<strong>se</strong>rsuutigalugu K<strong>at</strong>erittarfik Amisut pilersissimavarput<br />
Nuummilu oqaluffiup pingaarnerup eqqaani Holmip<br />
Aqquta<strong>at</strong>a nalaani illoqannginnersamut parkimut assingusumik
pilersitsinissamut periarfissaqarluta, Asii Chemnitz Narup oqarpoq<br />
Nuummilu alutornarluinnartutut naleqartit<strong>at</strong> ilisimaneqarluartut<br />
ilanngullugit er<strong>se</strong>qqissa<strong>at</strong>igalugit. Minnerunngitsumik<br />
Nuup Kangerlua, Nuummiorpassuarnit sunngiffik <strong>at</strong>orluarlugu<br />
ornigarneqartartoq. Asuliinnaanngitsumimmi Nuuk Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong>a inuussutiss<strong>at</strong>igut peqqumaasivi<strong>at</strong>ut taaneqartarpoq.<br />
Imaq aalisakkanik miluumasunillu imarmiunik ulikkaarpoq.<br />
Nuullu eqqaani kangerluppassuarni tuttorpassuaqarpoq.<br />
Eqqumiitsuli<strong>at</strong> timmisartornErlu<br />
Asii Chemnitz Narupip kommunalbestyrelsillu pilersaarusiornerminni<br />
eqqumiitsuli<strong>at</strong> pingaaruta<strong>at</strong> inuiaq<strong>at</strong>igiinnullu nutaaliaasunut<br />
sunniuta<strong>at</strong> isiginngitsuusaarsimanngila<strong>at</strong>.<br />
Kommuni kulturikkut aningaasa<strong>at</strong>eqarfimmik pilersitsisimavoq<br />
sanaartukkanullu nutaanut eqqumiitsuli<strong>at</strong> ilanngullugit eqqarsa<strong>at</strong>igineqartarnissaannut<br />
aningaasanik immikkoortitsisoqarsimalluni.<br />
Aningaasalersuinissarlu inississapp<strong>at</strong> Kalaallit<br />
Nunaanni Eqqumiitsulianut K<strong>at</strong>ersugaasivimmik pilersitsisoqarnissaa<br />
ilimanarpoq, tam<strong>at</strong>umalu piviusunngortinniarneranut<br />
aningaasaliissutinik pissarsiniarnissaq aningaasa<strong>at</strong>eqarfimmit<br />
imminut pigisumit isumaginiarneqarluni.<br />
– Inuiaq<strong>at</strong>igiinni nutaaliorluni eqqarsarnissaq <strong>at</strong>orfissaqartipparput.<br />
Eqqumiitsuliortut nassaarsiullaqqissumik pikialaartitsisarnerisigut<br />
aal<strong>at</strong>erneqarsinnaavugut imaluunniit nutaaliortumik<br />
eqqarsalersinneqarsinnaalluta. Ukiorpassuarni timersorneq<br />
pingaartinneqarsimavoq. Kissa<strong>at</strong>igaara eqqumiitsuliorneq<br />
piorsarsimassutsikkullu inuuneq taam<strong>at</strong>ulli annertutigisumik<br />
pingaartinneqassasut. Uagut nammineq pilluta av<strong>at</strong>aaneersullu<br />
pillugit.<br />
Imarpik qulaallugu timmisartorsuarnut mittarfittaarnissaq<br />
oqaluu<strong>se</strong>rineqaq<strong>at</strong>taartuartuuvoq. Ukiut ingerlaneranni mittarfissualiornissamut<br />
siunnersuutinik arlalinnik saqqummiussisoqartarpoq,<br />
mittarfissualiortoqarpammi Nuuk avammut<br />
kAl Assi Nuup kulturikkut oqaluttuassartaanik<br />
tamakkiisumik oqaluttuartoq. Saarliupput qaann<strong>at</strong>.<br />
Qiteriullutik Nuutoqqami illutoqq<strong>at</strong>. Tunorliuppullu<br />
illorsuit nutaali<strong>at</strong>.<br />
Dk Et foto, der <strong>for</strong>tæller hele Nuuks kulturhistorie. I<br />
<strong>for</strong>grunden kajakkerne. I midten de gamle hu<strong>se</strong> i<br />
kolonihavnen. Og i baggrunden det moderne byggeri.<br />
GB A photo th<strong>at</strong> tells of Nuuk’s cultural history: In the<br />
<strong>for</strong>eground, t<strong>her</strong>e are kayaks. In the middle t<strong>her</strong>e<br />
are the old colonial hou<strong>se</strong>s. And in the background,<br />
t<strong>her</strong>e are contemporary buildings.<br />
sanilliullugu suli qitiunerusumik inissisimalissagaluarm<strong>at</strong>.<br />
Inaarutaasumilli aalajangiinissaq utaqqisitsivoq. Taama<strong>at</strong>tumik<br />
kommunalbestyrelsi tunngaviusumik aalajangerpoq mittarfissualiortoqarnissa<strong>at</strong>a<br />
tungaanut utaqqinermi mittarfiup 1.199<br />
meterinut tallineqarnissaa kissa<strong>at</strong>igineqartoq.<br />
Nuuk ineriartupilooraluarluni oqa<strong>at</strong>igineqareersutut aamma<br />
illoqarfiuvoq innuttaasunit Kalaallit Nunaannit tamarmeersunit<br />
nut<strong>se</strong>rarfigineqartoq. Illoqarfik sukkasuumik alliartorpoq<br />
taamaakkaluartorli akileraartartut aningaasa<strong>at</strong>aannit 100 million<br />
koruunit Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a sinneranut aamma immikkoortinneqartarlutik.<br />
Tamanna tassaavoq nalimmassaanissamik<br />
aaqqissuussineq kommunip karsianik imakinnerulersitsisartoq,<br />
taama<strong>at</strong>torli Asii Chemnitz Narupimit ajortumik isumaqartillugu<br />
eqqaajumaneqanngitsoq, taassumami akerlianik nammaq<strong>at</strong>igiinnermik<br />
tunngaviup all<strong>at</strong>igut siammarneqarnerunissaa<br />
kissa<strong>at</strong>igaa.<br />
– Kalaallit Nuna<strong>at</strong>a sinneranut nammaq<strong>at</strong>aavugut, tamannalu<br />
nalimmassaanissamik aaqqissuussineq aqqutigalugu <strong>at</strong>orparput.<br />
Nammaq<strong>at</strong>iginninnermilli er<strong>se</strong>rsit<strong>se</strong>riaa<strong>se</strong>q alla tassaavoq<br />
Kalaallit Nunaanni inuiaq<strong>at</strong>igiittut suliassanik aggu<strong>at</strong>aarineq,<br />
immitsinnut nap<strong>at</strong>issinnaanerulerumalluta kikkut tamarmik<br />
siuariarnermik misigiffigisa<strong>at</strong>. Taamaaliornissamut periaasissamik<br />
nassaartariaqarpugut. A<strong>at</strong>sitassanik qalluineq aallartipp<strong>at</strong><br />
suliassanik akorn<strong>at</strong>sinni aamma aggu<strong>at</strong>aarisinnaasariaqarpugut,<br />
Asii Chemnitz Narup – illoqarfimmi qallunaanit pillakk<strong>at</strong>ut<br />
tigusanit <strong>at</strong>ortittartunillu ikittuinnannguanit ajoqersuiartortitamit<br />
qalluna<strong>at</strong>siaanik ujaasisumit siulersorneqartunit<br />
tunngavilerneqaqqaartumi borgmesteri, oqarpoq. Ullutsinni<br />
illoqarfik 16.000-it sinnerlugit innuttaqarpoq, 3.000-it missaannik<br />
biileqarluni, 125 kilometerinillu takissusilimmik aqqusineqarluni<br />
– issittumi illoqarfissuulluni.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 37<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n
kAl Sanaartortut isikkiveq<strong>at</strong>igalugit. Dk I øjenhøjde med bygningsarbejdernes udsyn. GB At eye level with the building workers’ view.<br />
En arktisk storby med vok<strong>se</strong>værk<br />
Med borgmester Asii Chemnitz Narup i spid<strong>se</strong>n er der lagt op til et<br />
markant og visionært hamskifte i Nuuk, hvor borger nr. 16.000 netop<br />
er begyndt <strong>at</strong> gå i vuggestue<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
Nuuk er vok<strong>se</strong>t med eksplosionsfart gennem de <strong>se</strong>neste<br />
gener<strong>at</strong>ioner. Nye bydele er skudt op. Senest Qinngorput.<br />
Hele Grønland er nemlig tiltrukket af hovedstaden. En udvikling,<br />
som kræver <strong>at</strong> kommunen konstant er på <strong>for</strong>kant med udviklingen,<br />
hvis tilfældighederne ikke skal få overtag.<br />
Der er flere årsager til vok<strong>se</strong>værket i hovedstaden, som i 1947<br />
havde cirka 1.000 indbyggere og i dag har rundet de 16.000<br />
borgere.<br />
Dels sker der overalt i landet en udvandring fra bygder mod<br />
byer – ikke mindst af de generelt bedre uddannede kvinder.<br />
Dels byder Nuuk på de fleste jobmuligheder og et væld af aktiviteter,<br />
som ikke findes andre steder i landet.<br />
Det er <strong>her</strong> regeringsmagten, parlamentet og centraladministr<strong>at</strong>ionen<br />
hører hjemme. Det er <strong>her</strong> en række fremtrædende<br />
erhvervsvirksomheder har hovedsæde. Det er <strong>her</strong> medierne –<br />
såvel den skrevne pres<strong>se</strong> som den elektroniske – har domicil.<br />
For slet ikke <strong>at</strong> tale om kulturhu<strong>se</strong>t K<strong>at</strong>uaq, N<strong>at</strong>ionalte<strong>at</strong>ret,<br />
Grønlands Universitet, Grønlands N<strong>at</strong>ionalmu<strong>se</strong>um og Arkiv,<br />
Grønlands Seminarium samt andre vigtige institutioner.<br />
Men som så mange andre hovedstæder kæmper Nuuk samtidig<br />
med en række storbyfænomener. Politiets døgnrapporter er ikke<br />
verdens korteste, ligesom der <strong>her</strong>sker en enorm efterspørg<strong>se</strong>l<br />
efter boliger, som er til <strong>at</strong> betale <strong>for</strong> almindelige borgere. Dertil<br />
kommer påvirkningen fra en jernmine inde i Godthåbsfjorden,<br />
hvis den bliver en realitet. Et projekt, der i anlægsfa<strong>se</strong>n vil have<br />
over 1400 medarbejdere – en befolkningstilvækst som <strong>se</strong>lvsagt<br />
vil få en afsmittende effekt på Nuuk.<br />
38<br />
ros til ByplanlÆgning<br />
Ud<strong>for</strong>dringerne er med andre ord mangfoldige <strong>for</strong> Grønlands<br />
største by, der under navnet Godthåb blev grundlagt i 1728 af<br />
den dansk-norske missionær Hans Egede.<br />
– Vi er meget bevidste om, <strong>at</strong> Nuuk er vores hovedstad. Vi har<br />
fået <strong>se</strong>lvstyre og med det har Grønland fået en anden st<strong>at</strong>us.<br />
Men vi er først og fremmest foku<strong>se</strong>ret på <strong>at</strong> udvikle byen til<br />
gavn <strong>for</strong> borgerne, fastslår Asii Chemnitz Narup, borgmester i<br />
Kommuneqarfik Sermersooq, der strækker sig helt til Østkysten,<br />
og dermed er en af verdens største kommuner i kvadr<strong>at</strong>kilometer.<br />
Den socialrådgiveruddannede Asii Chemnitz Narup har Nuuk<br />
helt inde under huden. Hun er født og opvok<strong>se</strong>t i byen, der blot<br />
havde nogle få tusinde borgere, da IA-borgmesteren tumlede<br />
rundt med veninderne med udsigt til Nordlandet på den anden<br />
side af Godthåbsfjorden.<br />
I dag har Nuuk udviklet sig til en arktisk metropol med de visionære<br />
krav, det stilles til en hovedstad placeret på såvel det<br />
hjemlige som intern<strong>at</strong>ionale landkort.<br />
Nuuk er således i gang med en stor udvidel<strong>se</strong> mod fjeldet Store<br />
Malene, og ikke mindst en ambitiøs by<strong>for</strong>nyel<strong>se</strong> i hjertet af<br />
Nuuk. De gamle, grå betonblokke fra 1960-erne og 1970-erne<br />
skal saneres. Den lange blok P <strong>for</strong>svinder, og der er lagt op til<br />
<strong>at</strong> sanere de nedslidte træblokke i Tuujuk. Midtbyen vil <strong>her</strong>efter<br />
undergå en <strong>for</strong>vandling, der skal rumme en blanding af boliger,<br />
institutioner og erhvervsmuligheder, som ikke tidligere er <strong>se</strong>t i<br />
Grønlands historie.<br />
Kommuneqarfik Semersooq har i den <strong>for</strong>bindel<strong>se</strong> allieret sig
med et arkitektfirma fra Tromsø i Norge, Dahl og Uhre, der i<br />
tæt samarbejde med kommunen har udfærdiget en byplan <strong>for</strong><br />
midtbyen i Nuuk. Result<strong>at</strong>et har fået en <strong>for</strong>nem arkitektur pris<br />
fra Nordisk Ministerråd. Byudviklingen af Nuuk skal desuden<br />
præ<strong>se</strong>nteres på den prestigefyldte arkitekturbiennale i Venedig<br />
til <strong>se</strong>ptember 2012.<br />
Og netop en byplan har der været brug <strong>for</strong> i mange år. Set i<br />
fugleperspektiv kan Nuuk ligne en by, der er bygget af kæmpe<br />
legoklod<strong>se</strong>r, som hulter til bulter er faldet tilfældigt ud af en<br />
po<strong>se</strong>. En ukontrolleret by-knopskydning, der på den anden side<br />
også har sin egen charme.<br />
udvikling mEd omtankE<br />
Byudviklingen sker da heller ikke henover hovedet på befolkningen.<br />
Borgmesteren har spændt sikkerhedsbæltet og inddraget<br />
alle relevante partnere i proces<strong>se</strong>n: politikerne, de priv<strong>at</strong>e<br />
firmaer, kommunens administr<strong>at</strong>ion, lokale og intern<strong>at</strong>ionale<br />
arkitekter, ingeniører og byplanlæggere og ikke mindst lejerne<br />
fra de blokke, der skulle saneres.<br />
– Vi har inddraget lejerne af de gamle blokke. Vi har lyttet til<br />
deres erfaringer og følel<strong>se</strong>r <strong>for</strong> det sted, de skal <strong>for</strong>lade. Det er<br />
vigtigt <strong>at</strong> have <strong>for</strong>ståel<strong>se</strong> <strong>for</strong> hvilke menneskelige historier og<br />
værdier, der er betydningsfulde <strong>at</strong> bringe med, når vi bygger<br />
nyt, mener Asii Chemnitz Narup, der har som mål, <strong>at</strong> Nuuk skal<br />
være uden ghettodannel<strong>se</strong>r.<br />
– Byer <strong>for</strong> mennesker. Det er den røde tråd i byudviklingen.<br />
Nuuk skal der<strong>for</strong> heller ikke kun være en by, hvor folk kommer<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> arbejde, <strong>for</strong>tæller Asii Chemnitz Narup, der havde en lang<br />
landspolitisk karriere bag sig, inden hun blev valgt til borgmester<br />
i 2008.<br />
– I Nuuk mødes mennesker ude og inde. Det er der<strong>for</strong>, vi er<br />
optaget af byrum, hvor vi kan dyrke fællesskab og vigtige begivenheder.<br />
Vi har ek<strong>se</strong>mpelvis etableret K<strong>at</strong>erittarfik Amisut og<br />
har mulighed <strong>for</strong>, <strong>at</strong> lave et parklignende område ved Holmip<br />
Aqqutaa ved domkirken i Nuuk, siger Asii Chemnitz Narup og<br />
fremhæver i samme åndedrag de velkendte <strong>her</strong>lighedsværdier<br />
ved Nuuk. Ikke mindst Godthåbsfjorden, som mange Nuukborgere<br />
dyrker aktivt i sin fritid. Det er ikke <strong>for</strong> ingenting, <strong>at</strong><br />
netop Nuuk bliver kaldt <strong>for</strong> Grønlands spi<strong>se</strong>kammer. Havet er<br />
fyldt med fisk og havp<strong>at</strong>tedyr. Og der er en stor rensdyrbestand<br />
i de mange fjordsystemer ved Nuuk.<br />
kunst og flymulighEdEr<br />
Asii Chemnitz Narup og kommunalbestyrel<strong>se</strong>n har i deres<br />
planlægning ikke vendt det blinde øje til kunstens betydning og<br />
indvirkning på det moderne samfund.<br />
Kommunen har etableret en kulturfond, og der er afs<strong>at</strong> midler<br />
til <strong>at</strong> indtænke kunst i nye byggeprojekter. Og hvis finansieringen<br />
ellers falder på plads, er der udsigt til etableringen af<br />
Grønlands N<strong>at</strong>ionalgalleri – et n<strong>at</strong>ionalt kunstmu<strong>se</strong>um, som en<br />
<strong>se</strong>lvejende fond i øjeblikket <strong>for</strong>søger <strong>at</strong> skaffe økonomiske midler<br />
til reali<strong>se</strong>ringen af.<br />
– Vi har brug <strong>for</strong> <strong>at</strong> tænke nyt i samfundet. Kunstnernes kre<strong>at</strong>ive<br />
kraft gør, <strong>at</strong> vi enten kan blive provokeret eller få os til<br />
tænke i nye baner. Der har været fokus på idræt i mange år. Mit<br />
ønske er, <strong>at</strong> der skal lige så meget fokus på kunst og kulturliv.<br />
Både <strong>for</strong> os <strong>se</strong>lv og folk udefra.<br />
Deb<strong>at</strong>ten om en <strong>at</strong>lantlufthavn er et tilbagevendende emne. Der<br />
har gennem årene været flere <strong>for</strong>slag til en anlæggel<strong>se</strong>, som ville<br />
placere Nuuk endnu mere centralt i <strong>for</strong>hold til omverdenen.<br />
Men den endelige afgørel<strong>se</strong> trækker ud. Kommunalbestyrel<strong>se</strong>n<br />
har der<strong>for</strong> truffet en principbeslutning om, <strong>at</strong> man ønsker <strong>at</strong> få<br />
<strong>for</strong>længet landingsbanen til 1199 meter, mens man venter på en<br />
eventuel <strong>at</strong>lantlufthavn.<br />
Mens Nuuk udvikler sig med stormskridt, er det som nævnt<br />
også en by, der tiltrækker borgere fra hele Grønland. Byen<br />
vok<strong>se</strong>r hurtigt og alligevel bliver der afs<strong>at</strong> 100 millioner kroner<br />
af sk<strong>at</strong>teborgernes penge til resten af Grønland. En udligningsordning,<br />
der nok dræner kommunekas<strong>se</strong>n, men som ikke får et<br />
ondt ord med på vejen af Asii Chemnitz Narup, der til gengæld<br />
på andre områder gerne så solidaritetsprincippet bredt ud.<br />
– Vi er solidariske med det øvrige Grønland, og det udlever vi<br />
gennem udligningsordningen. Men en anden måde, <strong>at</strong> udvi<strong>se</strong><br />
solidaritet på, det er i <strong>for</strong>delingen af samfundsmæssige opgaver<br />
i Grønland på en måde, så alle oplever vækst, <strong>for</strong> <strong>at</strong> blive mere<br />
<strong>se</strong>lvbærende. Vi må finde en måde <strong>at</strong> gøre det på. Vi må også<br />
finde ud af <strong>at</strong> <strong>for</strong>dele opgaverne mellem os, når råstofudvindingen<br />
starter, siger Asii Chemnitz Narup – borgmester i en by,<br />
der oprindelig blev grundlagt af et par håndfulde danske straffefanger<br />
og skøger under ledel<strong>se</strong> af en missionær på jagt efter<br />
nordboere. I dag tæller byen over 16.000 borgere, godt 3000<br />
biler, 125 kilometer veje – en arktisk storby.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 39<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n
40<br />
kAl Nuummi niuertarfeqarfissarsuaq sananeqaleruttorpoq.<br />
Dk Fuld gang i arbejdet med Nuuks nye, overdækkede indkøbscenter.<br />
GB Work is in progress on Nuuk’s new, covered shopping centre.<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n
kAl Borgmesteri Asii Chemnitz Narup: Nuup illoqarfiit<br />
pingaarnersaanera ilisimaarilluarparput.<br />
An Arctic city with growing pains<br />
With Mayor Asii Chemnitz Narup in the lead, a significant and<br />
visionary change is on the way in Nuuk, w<strong>her</strong>e citizen number<br />
16,000 has just started in nur<strong>se</strong>ry<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Nuuk has grown explosively over recent gener<strong>at</strong>ions.<br />
New parts of town have shot up, most recently Qinngorput.<br />
The whole of <strong>Greenland</strong> is drawn to the capital. This<br />
means th<strong>at</strong> the municipality must constantly be <strong>at</strong> the <strong>for</strong>efront<br />
of developments, if it is to prevent randomness from taking<br />
over.<br />
T<strong>her</strong>e are many reasons <strong>for</strong> the growth problems in the capital.<br />
In 1947, t<strong>her</strong>e were about 1000 inhabitants and today this has<br />
pas<strong>se</strong>d the 16,000 mark.<br />
T<strong>her</strong>e is a tendency everyw<strong>her</strong>e in the country to move to the<br />
towns, not least on the part of the better-educ<strong>at</strong>ed women.<br />
Moreover, Nuuk provides more job opportunities and a wealth<br />
of activities th<strong>at</strong> cannot be found anyw<strong>her</strong>e el<strong>se</strong> in the country.<br />
It is <strong>her</strong>e, the government, parliament and central administr<strong>at</strong>ion<br />
are loc<strong>at</strong>ed. It is <strong>her</strong>e, a <strong>se</strong>ries of major companies have<br />
their head offices. It is <strong>her</strong>e, the media – both the written press<br />
and the electronic press – have their offices. Not to mention the<br />
K<strong>at</strong>uaq Culture Centre, the N<strong>at</strong>ional The<strong>at</strong>re, <strong>Greenland</strong> University,<br />
and <strong>Greenland</strong>’s N<strong>at</strong>ional Mu<strong>se</strong>um and Archives, <strong>Greenland</strong>’s<br />
Teaching College and ot<strong>her</strong> important institutions.<br />
Dk Borgmester Asii Chemnitz Narup: – Vi er meget bevidste<br />
om, <strong>at</strong> Nuuk er landets hovedstad.<br />
GB Mayor Asii Chemnitz Narup: - We are very aware of the<br />
fact th<strong>at</strong> Nuuk is the country’s capital.<br />
But like so many ot<strong>her</strong> capitals, Nuuk is still b<strong>at</strong>tling a <strong>se</strong>ries<br />
of big town issues. The police day-reports are not the shortest<br />
in the world and t<strong>her</strong>e is a huge demand <strong>for</strong> housing in a price<br />
range th<strong>at</strong> ordinary people can af<strong>for</strong>d. In addition, t<strong>her</strong>e will<br />
be effects resulting from the iron mine in Godthåb Fjord, if it is<br />
reali<strong>se</strong>d. In its construction pha<strong>se</strong>, this project will have more<br />
than 1400 employees – an increa<strong>se</strong> in popul<strong>at</strong>ion, which will<br />
obviously have a knock-on effect in Nuuk.<br />
praisE to toWn plannErs<br />
In ot<strong>her</strong> words, t<strong>her</strong>e are multiple challenges facing <strong>Greenland</strong>’s<br />
biggest town. It was founded under the name Godthåb in 1728<br />
by the Danish-Norwegian missionary, Hans Egede.<br />
– We are very conscious of the fact th<strong>at</strong> Nuuk is our capital.<br />
We have <strong>se</strong>lf-governance and this has given <strong>Greenland</strong> a different<br />
st<strong>at</strong>us. But our focus is first and <strong>for</strong>emost on developing<br />
the town <strong>for</strong> the benefit of its inhabitants, st<strong>at</strong>es Asii Chemnitz<br />
Narup, Mayor of Kommuneqarfik Sermersooq, which stretches<br />
all the way to the East Coast and is t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e one of the world’s<br />
biggest municipalities, measured in square kilometres.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 41<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n
42<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n<br />
kAl Nuuk ukiorpassuani sorpassuarnik sanaartorfigineqarsimasoq, suli taamaalluni.<br />
Dk Nuuk har i mange år været præget af alskens byggeri. Og det <strong>for</strong>tsætter.<br />
GB For many years, a wide variety of construction work has characteri<strong>se</strong>d Nuuk.<br />
And it is still going on.<br />
Asii Chemnitz, who trained as a social worker, has Nuuk under<br />
<strong>her</strong> skin. The IA mayor was born and rai<strong>se</strong>d in the town, w<strong>her</strong>e<br />
she played with <strong>her</strong> friends and looked out over Nordland on<br />
the ot<strong>her</strong> side of Godthåb Fjord, when it only had a few thousand<br />
inhabitants.<br />
Today, Nuuk has turned into an Arctic metropolis with the visionary<br />
demands th<strong>at</strong> come with being a capital th<strong>at</strong> is on the<br />
map, both locally and intern<strong>at</strong>ionally.<br />
Nuuk is t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e busy with a huge expansion toward the<br />
town’s landmark the Store Malene Mountain and with an ambitious<br />
urban renewal of the heart of Nuuk. The old, grey cement<br />
blocks from the 1960s and 1970s are to be renov<strong>at</strong>ed. The long<br />
apartment block P will disappear and t<strong>her</strong>e are plans <strong>for</strong> renov<strong>at</strong>ing<br />
the run-down wooden apartments in Tuujuk. The town<br />
centre will then undergo a trans<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion th<strong>at</strong> will consist of a<br />
mixture of housing, institutions and business premi<strong>se</strong>s, the like<br />
of which has never be<strong>for</strong>e been <strong>se</strong>en in the history of <strong>Greenland</strong>.<br />
For this purpo<strong>se</strong>, Kommuneqarfik Semersooq allied it<strong>se</strong>lf with<br />
an architect firm from Tromsø in Norway, Dahl and Uhre,<br />
which has prepared a city plan <strong>for</strong> the centre of Nuuk in clo<strong>se</strong><br />
cooper<strong>at</strong>ion with the municipality. The result has received a<br />
prestigious architecture award from the Nordic Council of Ministers.<br />
Urban development in Nuuk is also to be pre<strong>se</strong>nted <strong>at</strong> the<br />
prestigious Architect Biennale in Venice in September 2012.<br />
An urban plan has been required <strong>for</strong> some time. Seen from a<br />
bird’s eye perspective, Nuuk re<strong>se</strong>mbles a town th<strong>at</strong> has been<br />
built with huge Lego blocks th<strong>at</strong> have fallen randomly out of<br />
a bag. A town with uncontrolled offshoots, although this does<br />
have a certain charm.<br />
CarEfully ConsidErEd dEvElopmEnt<br />
Urban planning does not take place over the heads of the people.<br />
The mayor has fastened <strong>her</strong> <strong>se</strong><strong>at</strong>belt and brought all the<br />
relevant parties into the process: politicians, priv<strong>at</strong>e companies,
kAl Borgmesteri Asii Chemnitz Narup: Nutaanik<br />
sanaartortilluta pingaartuuvoq inuttaasut oqaluttuasartaa<br />
naleqartitaallu paasissallugit.<br />
the municipal administr<strong>at</strong>ion, local and intern<strong>at</strong>ional architects<br />
and, not least, the people who live in the apartment blocks th<strong>at</strong><br />
are to be renov<strong>at</strong>ed. We have brought in the tenants of the old<br />
apartment blocks. We have listened to their experiences and<br />
how they feel about the place, they are leaving. It is important<br />
to understand which human stories and values th<strong>at</strong> are important<br />
to take with us, when we build new homes, says Asii<br />
Chemnitz Narup. It is <strong>her</strong> goal to build a Nuuk without ghettos.<br />
– Towns <strong>for</strong> people. This is the common thread in urban development.<br />
Nuuk must not just be town w<strong>her</strong>e people come to<br />
work, continues Asii Chemnitz Narup, who had a long career in<br />
n<strong>at</strong>ional politics be<strong>for</strong>e she was elected mayor in 2008.<br />
– In Nuuk, people get toget<strong>her</strong>, both indoors and outdoors. This<br />
is why we have in mind an urban space <strong>for</strong> important events<br />
and a place w<strong>her</strong>e we can enjoy getting toget<strong>her</strong>. We have, <strong>for</strong><br />
example, established K<strong>at</strong>erittarfik Amisut and we can cre<strong>at</strong>e a<br />
park-like environment <strong>at</strong> Holm-ip Aqqutaa near the c<strong>at</strong>hedral in<br />
Nuuk, says Asii Chemnitz Narup. In the same bre<strong>at</strong>h, she points<br />
out the well-known amenity values in Nuuk, not least Godthåb<br />
Fjord, which many Nuuk citizens u<strong>se</strong> actively in their spare<br />
time. It is not <strong>for</strong> nothing is Nuuk called the pantry of <strong>Greenland</strong>.<br />
The w<strong>at</strong>ers are filled with fish and marine mammals.<br />
And t<strong>her</strong>e is a large popul<strong>at</strong>ion of reindeer in the fjord systems<br />
around Nuuk.<br />
art and air travEl<br />
Asii Chemnitz Narup and the town council have not ignored<br />
the importance of art and its effects on modern society in their<br />
planning.<br />
The municipality has established a culture found<strong>at</strong>ion and <strong>se</strong>t<br />
aside funds to spend on the incorpor<strong>at</strong>ion of art in new building<br />
projects. If the financing falls into place, t<strong>her</strong>e is the prospect<br />
of building <strong>Greenland</strong>’s N<strong>at</strong>ional Gallery – a n<strong>at</strong>ional art<br />
mu<strong>se</strong>um th<strong>at</strong>, an independent found<strong>at</strong>ion is pre<strong>se</strong>ntly trying to<br />
rai<strong>se</strong> funds <strong>for</strong>.<br />
Dk Borgmester Asii Chemnitz Narup: – Det er vigtigt <strong>at</strong> have<br />
<strong>for</strong>ståel<strong>se</strong> <strong>for</strong> de menneskelige historier og værdier, når<br />
vi bygger nyt.<br />
GB Mayor Asii Chemnitz Narup: - It is important to have an<br />
understanding of the histories and values of the people<br />
when we build new buildings.<br />
We need new thinking in society. The cre<strong>at</strong>ive power of art<br />
can eit<strong>her</strong> provoke us or make us think in new ways. T<strong>her</strong>e has<br />
been a lot of focus on sports <strong>for</strong> many years. I would like just as<br />
much focus on art and culture, both <strong>for</strong> our own sake and <strong>for</strong><br />
the sake of ot<strong>her</strong>s.<br />
The discussion regarding the trans<strong>at</strong>lantic airport is a recurring<br />
subject. Over the years, t<strong>her</strong>e have been <strong>se</strong>veral proposals <strong>for</strong><br />
such an airport, which would give Nuuk a more central position<br />
with rel<strong>at</strong>ion to the rest of the world. However, the final decision<br />
has still not been made. The town council has t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e<br />
taken the stand th<strong>at</strong> in principle, it wants to extend the runway<br />
to 1199 metres, during the wait <strong>for</strong> a trans<strong>at</strong>lantic airport.<br />
While Nuuk develops <strong>at</strong> lightning speed, it is a town th<strong>at</strong> <strong>at</strong>tracts<br />
citizens from the whole of <strong>Greenland</strong>. The town is growing<br />
rapidly and yet DKK 100 million of the taxpayers’ money is<br />
<strong>se</strong>t aside <strong>for</strong> the rest of <strong>Greenland</strong>. This is <strong>for</strong> an inter-municipal<br />
compens<strong>at</strong>ion scheme th<strong>at</strong>, although it does drain Nuuk’s coffers,<br />
it does not meet with disapproval from Asii Chemnitz<br />
Narup. However, t<strong>her</strong>e are ot<strong>her</strong> areas th<strong>at</strong> she would like to<br />
<strong>se</strong>e encompas<strong>se</strong>d by the principle of solidarity.<br />
Our solidarity with the rest of <strong>Greenland</strong> is proven, with wh<strong>at</strong><br />
we hand over through the compens<strong>at</strong>ion scheme. However,<br />
anot<strong>her</strong> way to show th<strong>at</strong> we stand toget<strong>her</strong> is through sharing<br />
the public tasks in <strong>Greenland</strong> in such a way th<strong>at</strong> we all experience<br />
growth and become <strong>se</strong>lf-sustaining. We must find a way<br />
to do this. We must also find a way to share the work, when<br />
extraction of oil and minerals begins, says Asii Chemnitz Narup<br />
– mayor of a town originally founded by a handful of Danish<br />
felons and harlots under the leadership of a missionary hunting<br />
<strong>for</strong> Nor<strong>se</strong> <strong>se</strong>ttlers. Today, the town has more than 16,000 inhabitants,<br />
over 3,000 cars and 125 km of road – and it has become<br />
an Arctic metropolis.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 43<br />
Leiff Jo<strong>se</strong>f<strong>se</strong>n
We Cre<strong>at</strong>e SolutionS<br />
44<br />
Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is <strong>Greenland</strong>’s<br />
largest freight <strong>for</strong>warding company.<br />
Own offices are loc<strong>at</strong>ed in Nuuk,<br />
Sisimiut and I lu liss<strong>at</strong>. In addition,<br />
a network of agents all over<br />
<strong>Greenland</strong> assist in providing any<br />
transport solution by <strong>se</strong>a, air or<br />
road as well as a range of value<br />
added <strong>se</strong>rvices.<br />
We prOvIde special experti<strong>se</strong><br />
in oil & energy, project cargo,<br />
crui<strong>se</strong> logistics, trophy transport,<br />
customs clearance and all types<br />
of port <strong>se</strong>rvices including ves<strong>se</strong>l<br />
supply and crew change.<br />
Blue W<strong>at</strong>er <strong>Greenland</strong> A/S is repre<strong>se</strong>nted by own offices in Nuuk, Sisimiut and Iluliss<strong>at</strong>.<br />
For furt<strong>her</strong> in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion and details, visit our website www.bws.dk
AkuutissAqAnngitsut<br />
Økologi<br />
Änglamark <strong>at</strong>orlugu kikkulluunniit eqqarsariarluaqqaartalersinniarpagut<br />
nioqqutissia<strong>at</strong>igut akuutissalersugaanngitsut,<br />
av<strong>at</strong>angiisitsinnut kalluaangitsut kiisalu sapiligaqalersinnaanermut<br />
pakkiisut taama meqqilersorlugit. taakku tamarmik illit inuunerit<br />
toqqissinartumik nuannersorpassuaqalersissava<strong>at</strong> apeqquta<strong>at</strong>innagu<br />
taquassiassanik pisinersutit, naalungissannik passussissutissamaasinersutit<br />
imaluunniit perosuersartarfimmi <strong>at</strong>ortussarsinersutit.<br />
Eqqasuuteqannguarnammi taamaaliorsinnaalerputit.<br />
SiSimiut<br />
Aqqusinersuaq 52<br />
TLF. 86 40 86<br />
maniitSoq<br />
Ujuaansip Aqqutaa 2<br />
TLF. 81 31 51<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2011<br />
nuuk<br />
Aqqusinersuaq 2<br />
TLF. 32 11 22<br />
Paamiut<br />
Illoqarfiup Qeqqa 10<br />
TLF. 68 10 20<br />
narSaq<br />
Inuusuttut Aqquta<strong>at</strong><br />
B-1230 TLF. 66 13 14<br />
Thai og grill hou<strong>se</strong><br />
man - fre 10 - 22<br />
lør - søn 10 - 23<br />
tlf. 842222<br />
qaqortoq<br />
Anders Ol<strong>se</strong>nsvej B 852<br />
TLF. 64 22 85<br />
ANI Butikken<br />
søn - tor 10 - 22<br />
fre - lør 10 - 23<br />
tlf. 842121<br />
Med Änglamark gør vi vores<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> udbrede omtanke til alle med<br />
vores <strong>se</strong>rie af økologiske, miljøvenlige<br />
og allergivenlige produkter. Det gør det<br />
nemt <strong>at</strong> fylde dit liv med <strong>at</strong> det gode,<br />
uan<strong>se</strong>t om du køber ind til madpakken,<br />
pusletasken eller toilethylden.<br />
Du kan gøre det med god samvittighed.<br />
nanortalik<br />
Lundip Aqqutaa B 376<br />
TLF. 61 33 21<br />
Aqis<strong>se</strong>q Bar<br />
søn - tor 20 - 24<br />
fre - lør 21 - 03<br />
tlf. 842323<br />
B100%-imik kalaallit pi<strong>at</strong> · 100% ejet af det grønlandske folk<br />
Pizzaria<br />
tlf. 842424<br />
man - fre 11 - 20<br />
lør - søn 16 - 20<br />
Kanguld<br />
Salg af moskusgarn<br />
og moskusuld<br />
Kontakt: mica.t@greennet.gl<br />
Tlf: 52 72 02<br />
Kangerlussuaq<br />
Kuponer der bliver ud leveret af<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> i <strong>for</strong>bindel<strong>se</strong> med tvungen<br />
overn<strong>at</strong>ning kan bruges i pizzaria,<br />
Grill hou<strong>se</strong> og ANI Butikken.<br />
45
NEWS<br />
kultur-banki<br />
Grønlandsbanki K<strong>at</strong>uarlu – nun<strong>at</strong>sinni<br />
kulturip illorsua – suleq<strong>at</strong>igiilerput<br />
nun<strong>at</strong>sinni kulturikkut suliniutinut aningaasaliisarnissamik.<br />
Taamaasiorput nalunnginnamikku<br />
kulturi kalaallini inuiaq<strong>at</strong>igiinni<br />
naleqassutsinik pilersitsinermik sunniuteqartartoq.<br />
Ukiuni pingasuni 2012-imiit 2014-imut<br />
Grønlandsbankip nun<strong>at</strong>sinni kulturi ukiumut<br />
250.000 koruuninik aningaasaliiffigisassavaa.<br />
Aningaasaliissutit <strong>at</strong>orneqartassapput K<strong>at</strong>uap<br />
kulturimik suliniutaanut, aningaasallu<br />
pissutigalugit kulturip illorsua nuummi sinerissamilu<br />
kulturimut tunngasunik amerlanerusunik<br />
aaqqissuussisinnaalissaaq.<br />
Grønlandsbankip pisortaa Martin Kviesgaard<br />
oqarpoq:<br />
– Grønlandsbankip Kalaallit nunaanni kulturi<br />
taper<strong>se</strong>rsorusuppaa, nalunnginn<strong>at</strong>sigu<br />
kulturi inuiaq<strong>at</strong>igiinni inuppassuarnut,<br />
inersimasunut, inuusuttunut meeqqanullu,<br />
pitsaasumik assigiinngisitsisoq.<br />
K<strong>at</strong>uap pisorta<strong>at</strong>a Julia Parsip isumaq<strong>at</strong>igiissut<br />
nutaaq nuannaarutigaa:<br />
– Aningaasaliisuvut all<strong>at</strong> inuussutissarsiortunit<br />
aningaasaliisut aningaasa<strong>at</strong>aannik<br />
amerlanerusunik ilaneqarnissa<strong>at</strong> sivisuumik<br />
kissa<strong>at</strong>igisimavarput, iluaqutissartaraalu<br />
illua’tungeriit tamarmik suleq<strong>at</strong>igiinneq<br />
iluaqutigissammassuk. K<strong>at</strong>uaq aningaasaliissutit<br />
<strong>at</strong>orlugit amerlanerusunut anngussinnaavoq<br />
kulturikkullu sammis<strong>at</strong> amerlanerusut<br />
ingerlassinnaallugit, Grønlandsbankilu<br />
kulturimut aningaasaliissuteqarnermigut<br />
inuiaq<strong>at</strong>igiinni pitsaasumik assigiinngisitsivoq.<br />
46<br />
kultur-banken<br />
Grønlandsbanken og K<strong>at</strong>uaq – Grønlands<br />
kulturhus – har indgået et samarbejde<br />
omkring sponsorering af kulturaktiviteter<br />
i Grønland. Det gør de i <strong>for</strong>ståel<strong>se</strong><br />
<strong>for</strong> kulturens værdiskabende effekt <strong>for</strong> det<br />
grønlandske samfund.<br />
i en treårig periode fra 2012 til 2014 sponsorer<br />
Grønlandsbanken kulturen i Grønland<br />
med 250.000 kroner årligt.<br />
sponsor<strong>at</strong>et anvendes til K<strong>at</strong>uaqs kulturaktiviteter<br />
og gør, <strong>at</strong> kulturhu<strong>se</strong>t kan lave<br />
endnu flere kulturaktiviteter både i nuuk og<br />
på kysten.<br />
Bankdirektør Martin Kviesgaard fra Grønlandsbanken<br />
siger:<br />
– Grønlandsbanken har valgt <strong>at</strong> støtte kulturen<br />
i Grønland, <strong>for</strong>di vi ved, <strong>at</strong> kulturen gør<br />
en positiv <strong>for</strong>skel i samfundet <strong>for</strong> mange<br />
mennesker, voksne, unge som børn.<br />
Direktør i K<strong>at</strong>uaq, Julia Pars, glæder sig over<br />
den nye aftale:<br />
– Vi har længe ønsket <strong>at</strong> supplere vores øvrige<br />
sponsor<strong>at</strong>er med flere sponsorkroner fra<br />
erhvervslivet og <strong>for</strong>delen er, <strong>at</strong> begge parter<br />
har gavn af samarbejdet. K<strong>at</strong>uaq kan med<br />
sponsor<strong>at</strong>et komme bredere ud og arrangere<br />
flere kulturaktiviteter, og Grønlandsbanken<br />
kan via kultursponsor<strong>at</strong>et gøre en positiv<br />
<strong>for</strong>skel i samfundet.<br />
Culture bank<br />
kAl Grønlandsbankip pisortaa<br />
Martin Kviesgaard K<strong>at</strong>uallu<br />
pisortaa Julia Pars.<br />
Dk Direktør i Grønlandsbanken<br />
Martin Kviesgaard og Julia<br />
Pars, direktør i K<strong>at</strong>uaq.<br />
GB Director of Grønlandsbanken<br />
Martin Kviesgaard and Director<br />
of K<strong>at</strong>uaq, Julia Pars.<br />
Grønlandsbanken and K<strong>at</strong>uaq –<br />
<strong>Greenland</strong>’s Culture Centre – have<br />
entered into an agreement concerning sponsorships<br />
<strong>for</strong> cultural activities in <strong>Greenland</strong>.<br />
They have done this in recognition of the<br />
value-cre<strong>at</strong>ing effect culture has on society<br />
in <strong>Greenland</strong>.<br />
<strong>for</strong> a three-year period, from 2012 to 2014,<br />
Grønlandsbanken will sponsor culture in<br />
<strong>Greenland</strong> with DKK 250,000 annually.<br />
The sponsorship will be u<strong>se</strong>d <strong>for</strong> K<strong>at</strong>uaq’s<br />
cultural activities and it means th<strong>at</strong> the culture<br />
centre will be able to bring even more<br />
cultural activities to both nuuk and to the<br />
coast.<br />
Bank manager Martin Kviesgaard from Grønlandsbanken<br />
says:<br />
– Grønlandsbanken has elected to support<br />
culture in <strong>Greenland</strong> becau<strong>se</strong> we know th<strong>at</strong><br />
culture makes a positive difference in society<br />
<strong>for</strong> many people, adults, youngsters and<br />
children.<br />
K<strong>at</strong>uaq’s director Julia Pars, is plea<strong>se</strong>d with<br />
the new agreement:<br />
<strong>for</strong> a long time we have wanted to supplement<br />
our ot<strong>her</strong> sponsorships with more<br />
money from the business <strong>se</strong>ctor and the advantage<br />
is, th<strong>at</strong> both sides benefit from the<br />
collabor<strong>at</strong>ion. With sponsorships, K<strong>at</strong>uaq<br />
can reach furt<strong>her</strong> and arrange more cultural<br />
activities and through the culture sponsorship,<br />
Grønlandsbanken can make a positive<br />
difference in society.
kalaalimerngit nerrivimmi<br />
Kalaallit nuna<strong>at</strong>a kalaaliminiutini nuna<br />
tamakkerlugu ukiumoortumik nalliussisalissavai.<br />
Pilersaarutaavoq ukiuni tulliuttuni tallimaniit-qulinut<br />
<strong>se</strong>ptembarimi narsami food<br />
festival ingerlanneqartassasoq kalaallit nerisassa<strong>at</strong>a<strong>at</strong><br />
qitiutillugit. festivali ingerlanneqartassaaq<br />
pilersuisunut, tunisassiortunut<br />
niuertarfinnullu, igasunut, ilaqutariinnut,<br />
takornarianut, eqqumiitsuliortunut, politikerinut<br />
nunarsuullu sinnerani soqutiginnittunut<br />
tamanut.<br />
festivalimi kalaalimerngit ulluinarni kulturimi<br />
kinaassutsitut aningaasarsiornikkullu<br />
ineriartornermi tunngaviusutut pisuussuta<strong>at</strong><br />
periarfissarpassuilu misigineqartassapput.<br />
festivalimik tunisassianik nutaanik<br />
ineriartortit<strong>se</strong>q<strong>at</strong>aanissaq, pinngortitamik<br />
nerisassanillu nunami tamarmi pigineqartunik<br />
ilisimasaqarnerup siammarsarnissaa<br />
kiisalu qanoq ililluni <strong>at</strong>orneqarnerulersinnaanerisa<br />
eqqumaffigineqarnerulernissa<strong>at</strong><br />
siunertaavoq.<br />
festivalimi tunisassianik pissanganartunik<br />
pisisoqarsinnaassaq, nerisassiorneq nammineq<br />
misilinneqarsinnaassaaq, nerisassanik<br />
eqqumiitsuliornerit misigineqarsinnaassapput<br />
kiisalu igasunik pikkorinnerpaanik<br />
unammisitsisoqartassalluni. na<strong>at</strong>sumik<br />
oqa<strong>at</strong>igalugu issittup nerisassa<strong>at</strong>aanik misissuineq,<br />
Kalaallit nuna<strong>at</strong>a pisuussutaanik<br />
misigisaqarneq minnerunngitsumillu tamakkuninnga<br />
nerineq.<br />
narsami inuili nerisassanik festivaleqarnissamik<br />
suliniuteqarsimavoq.<br />
kAl Kalaallit nerisassa<strong>at</strong>a<strong>at</strong> assigiinngitsorpassuupput.<br />
Aanna Ferdinand Egede, Kuj<strong>at</strong>aani Eqaluit Iluanni<br />
na<strong>at</strong>siianik na<strong>at</strong>sitsiffimmini.<br />
grønlandsk mad på bordet<br />
Grønland får nu sin egen årlige, n<strong>at</strong>ionale<br />
hyldestfestival til de hjemlige<br />
fødevarer.<br />
Planen er, <strong>at</strong> der de næste fem-ti år først<br />
i <strong>se</strong>ptember afholdes en food festival i<br />
narsaq med de grønlandske fødevarer i centrum.<br />
festivalen er <strong>for</strong> leverandører, producenter<br />
og detailhandlen, <strong>for</strong> kokke, familier,<br />
turister, kunstnere, politikere og mange flere<br />
fra hele landet såvel som <strong>for</strong> interes<strong>se</strong>rede<br />
fra resten af verden.<br />
På festivalen vil man kunne opleve den<br />
rigdom og de mange muligheder, de grønlandske<br />
fødevarer skaber i hverdagen som<br />
kulturel identitet såvel som grundlag <strong>for</strong> økonomisk<br />
udvikling. festivalen har til hensigt<br />
<strong>at</strong> bidrage til udviklingen af nye produkter og<br />
udbrede kendskabet til den viden om n<strong>at</strong>uren<br />
og fødevarerne, der findes overalt i landet og<br />
sætte fokus på, hvordan man i højere grad<br />
bruger dem.<br />
På festivalen vil man kunne købe spændende<br />
produkter, prøve egne kræfter i madlavningen,<br />
opleve kunstneriske udtryk <strong>for</strong> mad<br />
samt konkurrencer mellem stjernekokke.<br />
Kort og godt ud<strong>for</strong>ske det arktiske køkken,<br />
opleve Grønlands rigdom og ikke mindst<br />
spi<strong>se</strong> af den.<br />
Det er levnedsmiddelskolen inuili i narsaq,<br />
som har taget initi<strong>at</strong>iv til madfestivalen.<br />
Dk Grønlandske råvarer udgør et bredt spekter. Her<br />
Ferdinand Egede fra Eqaluit Ilua i Sydgrønland på sin<br />
kartoffelmark.<br />
greenlandic food<br />
on the table<br />
<strong>Greenland</strong> is to get its own annual<br />
festival to celebr<strong>at</strong>e local foods.<br />
The plan is, over the next five to ten years, to<br />
hold a food festival in <strong>se</strong>ptember in narsaq,<br />
with focus on <strong>Greenland</strong>ic food. The festival<br />
is <strong>for</strong> suppliers, manufacturers and the retail<br />
<strong>se</strong>ctor, <strong>for</strong> cooks, families, tourists, artists,<br />
politicians and many more from all over the<br />
country as well as <strong>for</strong> people from all over<br />
the world who are interested in food.<br />
The festival will provide an opportunity to<br />
experience the wide variety of <strong>Greenland</strong>ic<br />
food and the many possibilities it pre<strong>se</strong>nts<br />
with regard to cultural identity and as a basis<br />
<strong>for</strong> economic development. The purpo<strong>se</strong> of<br />
the festival is to contribute to the development<br />
of new products and spread knowledge<br />
of n<strong>at</strong>ure and the food th<strong>at</strong> can be found all<br />
over the country and to focus on gre<strong>at</strong>er<br />
exploit<strong>at</strong>ion.<br />
At the festival, you will be able to buy exciting<br />
products, try your own hand <strong>at</strong> cooking<br />
and to experience artistic impressions<br />
of food. T<strong>her</strong>e will also be a competition<br />
between star cooks. in short, it involves<br />
exploring the Arctic kitchen, experiencing<br />
the wealth of <strong>Greenland</strong> and, not least, e<strong>at</strong>ing<br />
its food.<br />
GB The c<strong>at</strong>ering school, Inuili in Narsaq, has taken the<br />
initi<strong>at</strong>ive to start the Food Festival.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 47
NEWS<br />
avammut tunis<strong>at</strong> amerlipput<br />
inuiaq<strong>at</strong>igiit <strong>at</strong>ugarissaartut <strong>at</strong>aannassapp<strong>at</strong>a<br />
Kalaallit nuna<strong>at</strong> nutaanik<br />
i<strong>se</strong>rtitassarsiortariaqarpoq. Tamanna arlalinnik<br />
peqquteqarpoq. ingammik aalisapilunneq<br />
pinngitsoorniarlugu raajartass<strong>at</strong> ikilinerannik,<br />
av<strong>at</strong>aaniit tapiissutit 3,3 milliard<br />
koruunit mangiarneqarnerannik Danmarkimi<br />
aningaas<strong>at</strong> naleerukkiartorner<strong>at</strong> malinneqarp<strong>at</strong>,<br />
kiisalu innuttaasunut utoqqaanerusunut<br />
aningaasartuutit amerliartorm<strong>at</strong>a.<br />
Taama<strong>at</strong>tumik naalakkersuisut a<strong>at</strong>sitassarsiorneq<br />
isiginialersimava<strong>at</strong>. Taanna<br />
i<strong>se</strong>rtitaqarfiususs<strong>at</strong>ut nuta<strong>at</strong>ut isumalluarfigineqarpoq.<br />
Kisianni inuutissarsiutit pingaarnersaanni<br />
aalisarnermi nuannersunik<br />
takusassaqarpoq.<br />
Kalaallit nunaanni na<strong>at</strong>sorsueqqissaartarfimmit<br />
kisitsisit naapertorlugit siorna<br />
avammut tunisineq 16 procentimik annertusisimavoq.<br />
All<strong>at</strong>ut oqa<strong>at</strong>igalugu 2,5 milliard<br />
koruunit nalinganut kalaallit tunisassia<strong>at</strong><br />
tunineqarsimapput, tassalu ukiup siulianut<br />
naleqqiullugu 346 million koruuninik amerlanerusut.<br />
Kingumut raaj<strong>at</strong> ”annaassisuupput”.<br />
Raa j<strong>at</strong> avammut tunis<strong>at</strong> naling<strong>at</strong> 258 million<br />
koruuninik qaffariarsimavoq. Aamma<br />
qalerallit saarulliillu tunisaaner<strong>at</strong> annertu<strong>se</strong>riarsimavoq.<br />
nioqqutissanik pisinermi annikitsumik annertu<strong>se</strong>riartoqarsimavoq.<br />
ingammik tassaniippoq<br />
uuliap aki<strong>at</strong>a qaffakkiartornera. siorna<br />
uulia 2010-mut naleqqiullugu 211 million koruuninik<br />
annerusumik pisiarineqarsimavoq,<br />
tassalu 21,7 procentimik qaffariarnerulluni.<br />
48<br />
mere eksport til udlandet<br />
Grønland skal skaffe nye indtægter,<br />
hvis velfærdssamfundet skal bestå.<br />
Det skyldes flere faktorer. især reducerede<br />
rejekvoter af frygt <strong>for</strong> overfiskeri, en <strong>for</strong>ts<strong>at</strong><br />
udhuling af bloktilskuddet på 3,3 milliarder<br />
kroner, <strong>for</strong>di det reguleres efter den danske<br />
infl<strong>at</strong>ion og øgede udgifter til den stadig<br />
større ældrebefolkning.<br />
Der<strong>for</strong> har landsstyret øjnene stift rettet<br />
mod råstof<strong>se</strong>ktoren. Den er ud<strong>se</strong>t til <strong>at</strong> blive<br />
den nye store indtægtskilde. Men der er også<br />
kontante lyspunkter inden <strong>for</strong> det altoverskyggende<br />
hovederhverv: fiskeriet.<br />
sidste år steg eksporten med godt 16 procent,<br />
vi<strong>se</strong>r tal fra Grønlands st<strong>at</strong>istik. Med<br />
andre ord blev der solgt grønlandske produkter<br />
<strong>for</strong> lidt over 2,5 milliarder kroner, og<br />
det er 346 millioner kroner mere end året før.<br />
endnu engang var det rejerne, der var ”frel<strong>se</strong>ren”.<br />
eksportværdien af rejer er steget med 258<br />
millioner. samtidig har der været tale om<br />
en pæn fremgang <strong>for</strong> salget af hellefisk- og<br />
torsk.<br />
På importsiden fandt der blot en mindre<br />
stigning sted. Det var især de stigende<br />
oliepri<strong>se</strong>r, som tyngede udgifterne på denne<br />
front. Der blev sidste år importeret <strong>for</strong> 211<br />
millioner kroner mere olie end i 2010. en<br />
stigning på 21,7 procent.<br />
more exports<br />
kAl Raaj<strong>at</strong> – kuulti aappaluttoq<br />
siorna avammut tunisinerunermi<br />
peqqutaaq<strong>at</strong>aavoq.<br />
Dk Rejerne – det røde guld –<br />
var sidste år med til <strong>at</strong> øge<br />
eksportindtægterne.<br />
GB Prawns – the red gold –<br />
helped to boost export<br />
revenue last year.<br />
<strong>Greenland</strong> is to find new sources<br />
of income, if welfare society in<br />
<strong>Greenland</strong> is to endure. <strong>se</strong>veral factors are<br />
involved, in particular the reduction of prawn<br />
quotas <strong>for</strong> fear of overfishing and a continued<br />
erosion of the DKK 3.3 billion block subsidy,<br />
becau<strong>se</strong> t<strong>her</strong>e is a growing popul<strong>at</strong>ion<br />
of elderly and becau<strong>se</strong> the subsidy is regul<strong>at</strong>ed<br />
in accordance with Danish infl<strong>at</strong>ion.<br />
<strong>Greenland</strong>’s government has t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e <strong>se</strong>t<br />
its sights on the mineral <strong>se</strong>ctor. This has<br />
been targeted as the new source of income.<br />
But t<strong>her</strong>e are also bright spots regarding the<br />
main industry: fishing.<br />
figures from <strong>Greenland</strong> st<strong>at</strong>ics show th<strong>at</strong><br />
last year exports ro<strong>se</strong> by more than 16<br />
percent. in ot<strong>her</strong> words, sales of <strong>Greenland</strong>ic<br />
products equalled just over DKK 2.5 billion<br />
which is DKK 346 million more than the<br />
previous year.<br />
once more, the prawn was the “saviour”.<br />
Prawn exports went up by DKK 258 million.<br />
sales of halibut and cod have also shown a<br />
nice increa<strong>se</strong>.<br />
T<strong>her</strong>e has only been a small increa<strong>se</strong> in<br />
imports. oil prices in particular weighed in<br />
<strong>her</strong>e. Last year oil imports equalled DKK<br />
211 million more than imports <strong>for</strong> 2010 – an<br />
increa<strong>se</strong> of 21.7 per cent.
afrikamut iluliss<strong>at</strong><br />
franski ingeniøri Georges Mougin<br />
issittumi inuilaanit nunarsuarmi sumiiffinnut,<br />
imermik imigassamik amiga<strong>at</strong>ilinnut<br />
– as<strong>se</strong>rsuutigalugu Afrikap avannaanut<br />
– ilulissanik kalitsisalerniartoq, n<strong>at</strong>ional<br />
Geographic allappoq.<br />
Qarasaasiami pisuusaartitsinikkut Mouginip<br />
na<strong>at</strong>sorsorsimavaa taam<strong>at</strong>ut assartuineq<br />
qanoq ingerlanneqarsinnaanersoq. inerniliivoq<br />
kalitta<strong>at</strong>ip iluliaq 7 millioner tonsinik<br />
oqimaassusilik as<strong>se</strong>rsuutigalugu new foundlandimiit<br />
Afrikap avannamut kimmut sineria<strong>at</strong>a<br />
av<strong>at</strong>aani De Kanariske Øer-imut kalissinnaagaa<br />
ullut 141-it <strong>at</strong>orlugit, taam<strong>at</strong>ullu<br />
nuussinikkut inuit 35.000-t ukioq <strong>at</strong>aa<strong>se</strong>q<br />
imermik minguitsumik imigassaqartinneqarsinnaasut.<br />
suliniummili unammilligassarpassuaqarpoq:<br />
Kalittaammut iluliarujussuarmik kalittumut<br />
anorersuit annertuumik ulorianartorsiortitsissapput,<br />
iluliarlu a<strong>se</strong>rorp<strong>at</strong> marlunngorluni<br />
arlalinngorluniluunniit, tamanna malinnik<br />
60 meterit angullugit portussusilinnik pilersitsisinnaavoq.<br />
Tam<strong>at</strong>uma sani<strong>at</strong>igut iluliaq<br />
kujammut kalinneqarnermini aakkiartussaaq,<br />
aannissaali annikillisinneqarsinnaavoq iluliaq<br />
immap killinganiit ulimmik 12 meterimik<br />
portussusilimmik poorlugu, Mougin isumaqarpoq.<br />
kAl Qarasaasiami iluliaasuusaartitsinermi<br />
takuneqarsinnaavoq<br />
<strong>se</strong>rmeq qanoq annertutigisoq<br />
– imeq<br />
imigassaq – immap<br />
iluaniittartoq.<br />
Dk En computeranim<strong>at</strong>ion<br />
af et isbjerg, der vi<strong>se</strong>r<br />
hvor meget is – drikkevand<br />
– der kan gemme<br />
sig under havoverfladen.<br />
isbjerge til afrika<br />
Den franske ingeniør Georges Mougin<br />
vil trække isbjerge fra de øde polaregne<br />
til steder i verden, hvor befolkninger<br />
mangler drikkevand – ek<strong>se</strong>mpelvis nordafrika,<br />
skriver n<strong>at</strong>ional Geographic.<br />
Ved hjælp af computersimul<strong>at</strong>ioner har Mougin<br />
regnet på, hvordan sådan en transport<br />
kan lade sig gøre. Han er nået frem til, <strong>at</strong> en<br />
slæbebåd kan trække et syv mio. tons tungt<br />
isbjerg fra ek<strong>se</strong>mpelvis newfoundland til De<br />
Kanariske Øer ud <strong>for</strong> det nordvestlige Afrika<br />
i løbet af 141 dage, og <strong>at</strong> en sådan flytning<br />
kan <strong>for</strong>syne 35.000 mennesker med rent<br />
drikkevand i et år.<br />
Der er dog mange ud<strong>for</strong>dringer ved projektet:<br />
storme er en alvorlig trus<strong>se</strong>l mod en<br />
slæbebåd med et kæmpe isbjerg på slæb, og<br />
hvis isbjerget sprækker og bliver delt op i to<br />
eller flere dele, kan der opstå op til 60 meter<br />
høje bølger. Desuden vil isbjerget smelte på<br />
vej sydover, men dette problem kan reduceres<br />
ved <strong>at</strong> pakke isbjerget ind i en 12 meter<br />
høj isolerende kappe ved vandlinjen, mener<br />
Mougin.<br />
GB A computer anim<strong>at</strong>ion<br />
of an iceberg<br />
showing how much<br />
ice – drinking w<strong>at</strong>er<br />
– is hidden below the<br />
surface of the <strong>se</strong>a.<br />
kAl Kujammut: Kalitta<strong>at</strong>ip<br />
iluliaq Issittumiit Afrikamut<br />
kalissinnaavaa<br />
ullut 141-t <strong>at</strong>orlugit,<br />
tamanna na<strong>at</strong>sorsuinerup<br />
nutaap takutippaa.<br />
icebergs to africa<br />
french engineer Georges Mougin<br />
wants to pull icebergs from the remote<br />
Polar Regions to loc<strong>at</strong>ions around the<br />
world w<strong>her</strong>e people lack drinking w<strong>at</strong>er – <strong>for</strong><br />
example in north Africa, writes n<strong>at</strong>ional<br />
Geographical.<br />
With the aid of computer simul<strong>at</strong>ions,<br />
Mougin has calcul<strong>at</strong>ed how the transport<br />
could be carried out. He has reached the<br />
conclusion th<strong>at</strong> a tugbo<strong>at</strong> could pull a <strong>se</strong>venton<br />
iceberg from e.g. newfoundland to the<br />
Canary islands off northwest Africa in 141<br />
days and th<strong>at</strong> such an iceberg could provide<br />
35,000 people with clean drinking w<strong>at</strong>er <strong>for</strong><br />
one year.<br />
However, t<strong>her</strong>e are many challenges involved<br />
in the project. storms are a <strong>se</strong>rious thre<strong>at</strong> to<br />
a tugbo<strong>at</strong> with a huge iceberg in tow and if<br />
the iceberg splits into two or more pieces, it<br />
could cau<strong>se</strong> 60-metre high waves. furt<strong>her</strong>more,<br />
the iceberg would melt on the way<br />
south, but this problem could be reduced<br />
by wrapping the iceberg in a 12-metre high<br />
insul<strong>at</strong>ion shield <strong>at</strong> the w<strong>at</strong>erline, believes<br />
Mougin.<br />
Dk På vej mod syd: En<br />
slæbebåd kan fragte<br />
et isbjerg fra Arktis til<br />
Afrika på 141 dage,<br />
vi<strong>se</strong>r nye beregninger.<br />
GB Heading south: New<br />
studies show th<strong>at</strong> a<br />
tugbo<strong>at</strong> can move an<br />
iceberg from the Arctic<br />
to Africa in 141 days.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 49
Vi har mere tid til <strong>at</strong> være<br />
sammen. Det hele <strong>for</strong>egår<br />
i et andet tempo<br />
SIGNE & LARS VINDFELD, LÆGER<br />
Det Grønlandske Sundhedsvæ<strong>se</strong>n<br />
50<br />
gjob.dk<br />
GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN<br />
Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk<br />
Her kan du også læ<strong>se</strong> mere om andres<br />
erfaringer med <strong>at</strong> arbejde i Grønland.
Hurtig, nem og sikker handel i hele Grønland<br />
Din lokale leverandør<br />
Nunaqq<strong>at</strong>erni pisiniarfi gisartakk<strong>at</strong><br />
Arctic Import Engros<br />
Iluliss<strong>at</strong><br />
Arctic Import Kontorhu<strong>se</strong>t<br />
Sisimiut<br />
Arctic Import Engros<br />
Arctic Import Kontorhu<strong>se</strong>t<br />
Nuuk<br />
Arctic Import Arctic Import<br />
Langerak 17 Industrivej 14<br />
9220 Aalborg Øst 3900 Nuuk<br />
Tlf. 96 32 19 00 Tlf.36 36 70<br />
Fax 96 32 19 10 Fax 32 23 73<br />
Arctic Import Kontorhu<strong>se</strong>t<br />
www.arcticimport.dk www.arcticimport.gl<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
Læs meget mere <strong>her</strong><br />
Qaqortoq<br />
info@arcticimport.dk info@arcticimport.gl<br />
51
Umiarsuarminnik<br />
ingerlaqqeriaqqissinnaanngitsut<br />
sikumi tissukartut annaanneqartut<br />
M/S Teddy-p 1923-mi Tunumi kivinera ajorluinnartumik<br />
kinguneqarsimasinnaagaluarpoq – umiarsuup inuttai 21-t<br />
qaamm<strong>at</strong>ini marlunni issittumi pinngortitarsuarmi pissutsit<br />
peqqarniissinnaaqisut aqqusaarlugit naalliullutik<br />
annanniarsimapput<br />
All<strong>at</strong>toq Jens Brønden<br />
Ulluni arlalinni arlaannaalluunniit sinissimanngill<strong>at</strong>.<br />
Anorersuarnerani maniill<strong>at</strong> akornanni umiarsuarminni<br />
kiveriaannarmiikkamik eqqissisimaarnissaminnut piffissaqanngill<strong>at</strong>.<br />
Tunup imartaani ’M/S Teddy’ sikorsuit akorn<strong>at</strong>igoornermini<br />
qajannarsisimangaarami kiveriaannaasoq paasinarsivoq.<br />
Imartamulli pisinnaagunik maqissutitik iluaqutigalugit umiarsuaq<br />
immaqa Islandip tungaanut puttasinnaassagaluarpoq.<br />
Inuttalli 21-t amerlanersaasa tamanna neriuutigiunnaarpaalluunniit.<br />
Napparummi nasiffimmiit isigisinnaasaq tamarmi<br />
sikuinnaajuarpoq. Ukiup ingerlanerani issileriartuinnarpoq,<br />
akunnerillu marlussuit sinissinnaaleraluaraangamik, issillunilu<br />
isugutasangaarm<strong>at</strong> sinittoqarsinnaaneq ajorpoq.<br />
Umiarsuarmik ’Teddy’-mik angerlarniaraluarnerup ilu<strong>at</strong>sinngin<br />
nera assigiinngitsorpassuarnik pissuteqarpoq. Maannakkulli<br />
ajornerpaamik pisoqarnissaa piareersimaffigiinnartariaqarpa<strong>at</strong>.<br />
Ullut marlussuit qaangiuttut, umiarsuaq maniillanut<br />
kiggi<strong>se</strong>q<strong>at</strong>taalerm<strong>at</strong>, inutt<strong>at</strong> tamarmik pigis<strong>at</strong>ik pingaartinnerus<strong>at</strong>ik<br />
nassarlugit sikumut pissiinnartariaqarsimapput.<br />
naalagaaraq naalaganngorpoq<br />
Umiarsuup naalagaa, kaptajn Bistrup, 1906-imiit 1908-p<br />
tungaanut Danmark Ekspeditionenimi siuttuusumut tullersortaasimasoq,<br />
pa<strong>at</strong>siveerulluni piumassu<strong>se</strong>erullunilu kukkusumik<br />
aalajangeeq<strong>at</strong>taarpoq. Sikumiluunniit sivisunerusumik inuuniarsinnaaniarlutik,<br />
umiarsuarmi assartukkamik taqussamillu<br />
annaannissa<strong>at</strong> arlaanna<strong>at</strong>aluunniit eqqarsa<strong>at</strong>iginngilaa. Inutt<strong>at</strong><br />
pa<strong>at</strong>siveqar<strong>at</strong>ik neriuutaarullutillu sumi tamaani arpaq<strong>at</strong>taarput.<br />
Tassalu ulloq taanna naalagaaraq 24-nik ukiulik, Louis<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>n, naalaganngorami, ila<strong>at</strong>igut amminik taqussanillu<br />
inutt<strong>at</strong> usingia<strong>at</strong>ippai.<br />
1923-imi oktobarip aallartinnerani Teddy-mik assartukk<strong>at</strong> usingiarneqarlutillu<br />
sikup qaavani tammaarsimaffiliortoqarpoq.<br />
Angalasut qaamm<strong>at</strong>ip sisama<strong>at</strong>a affaani Tunumi niuertoqarfiit<br />
nakkutigisimava<strong>at</strong>, maannalu angerlamut ingerlaaraluarlutik.<br />
Maannakkut oktobarip aallartinnerani sila allanngorartuarpoq.<br />
Silagissigaang<strong>at</strong> imartamut pisinnaanissartik neriuutigilertara<strong>at</strong>,<br />
silarluleraangalli neriuutaarutivissortarlutik. Taamaam-<br />
52<br />
m<strong>at</strong> umiarsuaq usingiartarlugulu usilersoqqittarpa<strong>at</strong>. Silagis -<br />
sigaang<strong>at</strong> assartukk<strong>at</strong>ik ’Teddy’-mut issora<strong>at</strong>eriarlugit, anorersualerlunilu<br />
siku nipituumik umiarsuarmut aportaleraang<strong>at</strong><br />
umiarsuaq usingiaqqittarlugu. 15-inik issittoq angutit qiiaqa<strong>at</strong>.<br />
Tamarmik <strong>at</strong>isa<strong>at</strong> masapput, perlilerput qasunermillu nukillaalerput<br />
– arlallillu neriuutaarutivissulerlutik. Silarlunnerujussua,<br />
sikullu nukissui akiugassaanngitsut pissutigalugit, angutit 21-t<br />
angerlamut apuutinngitsoornissaminnik siooraner<strong>at</strong> assigiingitsutigut<br />
er<strong>se</strong>rtarpoq. Ila<strong>at</strong> annilaangapput, ila<strong>at</strong> ukkissiinnalerlutik<br />
sinnerisali umiarsuup inuttallu annaannissa<strong>at</strong> suli<br />
siunniusimallugu.<br />
issittoq ilinniarfittut<br />
Umiarsuup motoorillip ’Teddy’-p ajutoorneraniit inutt<strong>at</strong> ingerlaqqinneranni<br />
ullormiit ullormut pisartut, naalagaaqqap 24-nik<br />
ukiullip Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>nip, ullorsiutimini sukumiisumik<br />
allaa<strong>se</strong>risimavai. Ullorsiutit taakkorpia<strong>at</strong> oqaa<strong>se</strong>rtai allanngortinnagit,<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>nip nammineq assilisaanik assiliartalersorlugit,<br />
ukiut marlussuit m<strong>at</strong>uma siorna Gyldendalip saqqummersippai.<br />
1923-imi juunip 17-ianni ’Teddy’ persuarsiutigineqaqaluni Nyhavnimiit<br />
avalappoq, motoorinili ajoquteqarm<strong>at</strong> Limfjordimi<br />
Nr. Sundbymi iluarsa<strong>at</strong><strong>se</strong>qqaartariaqarlugu. Juunip 28-anni<br />
a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> ’Teddy’ Nordsømut avalassinnaanngorpoq, avannamullu<br />
aallarsinnaanngorluni.<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>nip misigisassarsiornera tassani iluamik aallartippoq.<br />
Umiarsuarmut ilaasut umiartortut misigisartuut<br />
issittumilu angalasartut ilinniarfigissallugit, naalagaaraq ’aallarteqqa<strong>at</strong>ut’<br />
inuttaavoq. Angalaneq ilinniarfiginiartussaavaa.<br />
Ilinniarfigalugulumi. Pissutsit toqqissisimananngeqa<strong>at</strong> inuillu<br />
ilaasut ila<strong>at</strong> kinaassutsimikkut malunna<strong>at</strong>eqarsinnaaqalutik.<br />
Taamaakkaluartoq angerlarniarnerminni, issittumi pissutsit<br />
ilinniagaqarfigalugit nammineq naalaganngortariaqarluni.<br />
Motoori<strong>at</strong> iluarsa<strong>at</strong>tariaqartuarpoq, aallarsim<strong>at</strong>siarlutillu<br />
anoraarumm<strong>at</strong> nikerianngitsoorlutik. Qujanartumilli kujasimmik<br />
anorsaalerm<strong>at</strong> tingerlaa<strong>se</strong>rlutik avannamut kimmut aallarlutik.<br />
Ullut qulit missa<strong>at</strong> qaangiuttut ajornartorsiorpiar<strong>at</strong>ik Cap
’kAl Teddy’-p initaa pil<strong>at</strong>torlugu peeriarlugu sikup qaavani<br />
’akunnittarfiga<strong>at</strong>’.<br />
Borlace-Warrenimi niuertoqarfimmut apuupput, motoorilunnermilli<br />
ingerlaqqeriarsinnaan<strong>at</strong>ik.<br />
Qaamm<strong>at</strong>ip missaani Tunup avannaaniinner<strong>at</strong> <strong>at</strong>ortuminnik<br />
ajornarsiuteqarfigeqa<strong>at</strong>, niuertoqarfinnilu avinngarusimaqisuni<br />
suliass<strong>at</strong>ik naammassiumina<strong>at</strong>sillugit. Rostock-Jen<strong>se</strong>n suleruloqaaq,<br />
piaartumillu inuttaasunit <strong>at</strong>aqqineqalerluni. Nunap<br />
takoqqaarnera alutorsa<strong>at</strong>igisimaqaa, kiisalu pinngortitaq uumasullu<br />
nuannaarutigeqalugit allaa<strong>se</strong>ralugit. Angalaq<strong>at</strong>ertik<br />
tusagassiortuullunilu filmiliortartup Kai R. Dahlip <strong>at</strong>ortui oqimaaqisut<br />
nassarlugit piniaq<strong>at</strong>igisarlugu pisuttuaq<strong>at</strong>igisarnera<br />
ullorsiutimini allaa<strong>se</strong>risarsimaqaa.<br />
Pinngortitaq kisi<strong>at</strong> alapernaa<strong>se</strong>rfiginngilaa. Pisortaani<strong>at</strong> ajor -<br />
nartorsiutinik iluarsiiniarnissaminnut qununer<strong>at</strong> isornartorsiorlugu<br />
aamma all<strong>at</strong>tarsimavoq. Timikkut tarnikkullu nukissaqarluarami<br />
sulerulunnissani tunuarsimaarfiginngilaa, anger -<br />
lalerlutillu ’Teddy’ sikorsuarnit anillassinnaajunnaartoq paasigamikku,<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>nip naalaganngornissaa pissusissamisoortutut<br />
isigineqaannarluni.<br />
sikumi akunnittarfik<br />
Umiarsuaq sikumut kiggutivissorm<strong>at</strong>, initaa pil<strong>at</strong>tuummik<br />
peeriarlugu assorooqalutik, sikutap angutit 21-ullutik tammaarsimaffiliorfimmik<br />
qeqqanut inissippa<strong>at</strong>. N<strong>at</strong>eq tingerla<strong>at</strong>issiamik<br />
amernillu qallerneqarpoq. Tamarmik siniffissaqarniarlutik<br />
pingasunik quleriiaanik siniffissalersorput, ’Teddy’-p<br />
kissarsuutaanik kissarsuu<strong>se</strong>rlutik takisuumillu nerrivilerlutik<br />
i<strong>se</strong>rsimaartarfiliorput – pissutsit eqqaassagaanni iluarusuffiusinnaalluartumik.<br />
Ulorianar<strong>se</strong>riaannaavorli.<br />
Ajorluinnartumik pisoqarnissaanut piareersimanissaq Rostock-<br />
Jen<strong>se</strong>nip pingaartippaa – tassa sivisoqisumik ulorianartorsioqalutik<br />
sikummiinnissartik piareersimaffigisariaqarpa<strong>at</strong> – taamaamm<strong>at</strong><br />
inutt<strong>at</strong> siniffissaannik puuliortillugit mersortilerpai,<br />
tammaarsimaarfimminniillu sikutamut allamut nut<strong>se</strong>rsinnaaniassagamik,<br />
umi<strong>at</strong>si<strong>at</strong> ila<strong>at</strong> naqq<strong>at</strong>igut perlaalersorlugu. Pisaria<br />
qalersinnaamm<strong>at</strong> ’Teddy’-p aquutaa maniillanit a<strong>se</strong>rorneqarsimasoq<br />
aamma iluarsaappa<strong>at</strong>.<br />
Oktobarip 19-ianni unnuakkut umiarsuup inita<strong>at</strong>a tammaarsi-<br />
Dk Dækshu<strong>se</strong>t fra ’Teddy’ var savet fri og fungerede som<br />
’hotel’ på isflagen.<br />
GB The deckhou<strong>se</strong> from Teddy was sawed off and functioned<br />
as a ‘hotel’ on the ice floe.<br />
maarfigisaasa, ’Hotel Isflagen’-imik <strong>at</strong>sigaasa <strong>at</strong>aa qanngululerpoq.<br />
Sikutaq tammaarsimaarfitsik arlalinngorlugu immikkoortitersimava<strong>at</strong>,<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>nillu oqarner<strong>at</strong>ut, illu <strong>at</strong>ortullu<br />
nut<strong>se</strong>rtariaqalerlugit.<br />
Siku Danmarkstrædi kujammut aqqusaarlugu, Islandip Kalaallit<br />
Nuna<strong>at</strong>alu akorn<strong>at</strong>igut kimmut tissukarpoq. Angutit<br />
Tunumut apuussinnaanissartik ilim<strong>at</strong>saappa<strong>at</strong>, namminnerlu<br />
periarfissaqalerunik timmukarnissaminnut piareerlutik.<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>nip pilersaarusiornera iluaqutigalugu, umiusut<br />
ingerlaqqinnissaminnut piareersimalluarput. Siniffiup puui pingasuuttariss<strong>at</strong><br />
arfineq marluk, qamutit arfineq marluk kiisalu<br />
umi<strong>at</strong>siaq perlaalersugaq piareersim<strong>at</strong>ippa<strong>at</strong>.<br />
annannEq<br />
Qaamm<strong>at</strong>ini marlunni Danmarkstrædikkut sikutami tissukareerlutik,<br />
nunasillutik ikaarniaannalerput. Arlalinngorlutik<br />
immikkoortiteriarlutik naallioreeqalutik, tunumi nunaqarfiit<br />
marluk eqqaannut ikaaramik, piniartunit nunaqarfinneersunit<br />
qimussimik annaanneqarput.<br />
Angalanertik tamaanga killeqaraluartoq, Rostock-Jen<strong>se</strong>n ullorsiutimini<br />
allaa<strong>se</strong>rinnittuarluni tunumiunik naapitsinertik nuannaarutigeqalugu<br />
all<strong>at</strong>tuarpoq. ’Teddy’-mik umiusunik annaassisut<br />
taakkua inussiarnernerarlugit unnersiorpoq, inunnullu<br />
taakkununnga qujamasunnera alutorinninneralu allaa<strong>se</strong>risaani<br />
er<strong>se</strong>qqarilluni. Siorn<strong>at</strong>igut inunnik taama inussiarnertigisunik<br />
naapitaqarnikuunnginnerarpoq. Utoqqarmiuni Kulusumilu<br />
najugallit tunniussassaqartorsuunngikkaluarlutik tunniussuipput.<br />
Aappaaguani aasakkut angalaq<strong>at</strong>igiit Danmarkimut angerlarput,<br />
sapiitsuliorsimasutullu tikilluaqquneqarlutik, piginnaanillit<br />
akerleriissimaner<strong>at</strong> naalakkallu akisussaassutsiminik sumiginnaasimanera,<br />
eqqartuussivimmi tusagassiuutitigullu torersumik<br />
sammineqarlutik. Kai Dahlip filmiliaa, ’Teddy’, filmertarfinni<br />
tamani takutinneqartarluni nuannarineqaqaaq, angalaq<strong>at</strong>aasullu<br />
arlallit issittup imarta<strong>at</strong>a avannarpasinnerusortaani angalanerminni<br />
misigisarsimas<strong>at</strong>ik pissanganartut pillugit oqalugiartarlutik.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 53
Skibbrudne reddet<br />
på drivende isflage<br />
’M/S Teddys’ <strong>for</strong>lis ved Østgrønland i 1923 kunne være<br />
endt grueligt galt – i to måneder kæmpede skibets 21 mand<br />
store besætning mod en nådeløs, arktisk n<strong>at</strong>ur<br />
Af Jens Brønden<br />
Det var flere døgn siden, <strong>at</strong> nogen af dem havde sovet.<br />
Kampen <strong>for</strong> <strong>at</strong> overleve storm og isskruninger med en<br />
synkefærdig skonnert levnede ikke tid til hvile. Det stod klart,<br />
<strong>at</strong> ’M/S Teddy’ havde fået så mange tæsk af den drivende is i<br />
Grønlandshavet, <strong>at</strong> der ikke skulle meget til, før den ville synke.<br />
Men lykkedes det <strong>at</strong> finde vej ud til det åbne hav, kunne skibet<br />
måske holdes flydende til Island ved hjælp af pumperne.<br />
Det var der nu ikke mange blandt de 21 mand ombord, der stadig<br />
turde håbe på. Så langt øjet rakte fra udsigtstønden i stormasten<br />
havde der ikke været andet <strong>at</strong> <strong>se</strong> end endelø<strong>se</strong> ismarker.<br />
Som året gik, blev det koldere og koldere, og når der endelig<br />
blev tid til et par timers søvn, var det så koldt og klamt, <strong>at</strong> ingen<br />
fik lukket et øje.<br />
Hjemrej<strong>se</strong>n med skonnerten ’Teddy’ havde slået fejl, og det var<br />
der mange grunde til. Men lige nu gjaldt det om <strong>at</strong> <strong>for</strong>berede<br />
sig på det værste. For et par dage siden kastede isskruningerne<br />
rundt med skibet, så alle sprang overbord ned på i<strong>se</strong>n med deres<br />
vigtigste ejendele.<br />
sØlØJtnantEn tog kommandoEn<br />
Kaptajn Bistrup, der havde været næstkommanderende på Danmark<br />
Ekspeditionen i 1906-1908, havde mistet overblikket og<br />
initi<strong>at</strong>ivet og traf den ene fejlbeslutning efter den anden. Ingen<br />
tænkte på <strong>at</strong> redde skibets gods og proviant <strong>for</strong> i det mindste<br />
<strong>at</strong> kunne overleve nogen tid på isflagen. Mandskabet løb rundt<br />
mellem hinanden i håbløs <strong>for</strong>virring. Det var den dag, den<br />
24-årige søløjtnant, Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>n, tog kommandoen,<br />
og han s<strong>at</strong>te folkene til <strong>at</strong> los<strong>se</strong> skibet og sikrede derved blandt<br />
andet skind og proviant.<br />
Arbejdet med ’Teddy’s gods og sikringen af en overlevel<strong>se</strong>slejr<br />
på isflagen fandt sted i begyndel<strong>se</strong>n af oktober 1923. Ekspeditionen<br />
havde været afsted i tre en halv måned og var nu på<br />
retur fra det nordligste Østgrønland, hvor det østgrønlandske<br />
handelskompagnis repræ<strong>se</strong>ntanter havde efter<strong>se</strong>t kompagniets<br />
fangstst<strong>at</strong>ioner.<br />
Her i begyndel<strong>se</strong>n af oktober skiftede vejret ustand<strong>se</strong>ligt. Godt<br />
vejr nærede et spinkelt håb om <strong>at</strong> komme til havs, dårligt vejr<br />
det mods<strong>at</strong>te. Skibet blev der<strong>for</strong> lastet og los<strong>se</strong>t på skift. Når<br />
det var godt vejr, blev god<strong>se</strong>t bragt ombord på ’Teddy’, og når<br />
det stormede og i<strong>se</strong>n bragede, blev det igen flyttet ned på i<strong>se</strong>n.<br />
Mændene frøs i femten graders kulde. De var våde, sultne og<br />
dødtrætte – flere var så småt ved <strong>at</strong> give op. Det ufremkommelige<br />
vejr, i<strong>se</strong>ns sønderrivende kræfter og frygten <strong>for</strong> ikke <strong>at</strong> slippe<br />
levende hjem mærkede de 21 mænd på <strong>for</strong>skellig vis. Nogle var<br />
bange, andre ap<strong>at</strong>iske, mens andre igen tog ud<strong>for</strong>dringen op<br />
med <strong>at</strong> redde skib og mandskab.<br />
54<br />
mEd arktis som lÆrEmEstEr<br />
Motorskonnerten ’Teddy’s <strong>for</strong>lis er omhyggeligt beskrevet af<br />
den 24-årige søløjtnant Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>n, der i sin dagbog<br />
fra den dram<strong>at</strong>iske rej<strong>se</strong> dag <strong>for</strong> dag nedskrev de begivenheder,<br />
der førte til <strong>for</strong>li<strong>se</strong>t og mandskabets videre færd. Dagbogen er<br />
med Rostock-Jen<strong>se</strong>ns egne fotos udgivet på Gyldendal <strong>for</strong> et par<br />
år siden, ordret og autentisk.<br />
’Teddy’ gik under festligt tumult og hurraråb fra kaj i Nyhavn<br />
17. juni 1923, men fik problemer med motoren og måtte lægge<br />
ind i Nr. Sundby i Limfjorden <strong>for</strong> <strong>at</strong> få den repareret. Først 28.<br />
juni kom ’Teddy’ ud i Nordsøen, og rej<strong>se</strong>n kunne endelig gå<br />
nordover.<br />
For Rostock-Jen<strong>se</strong>n var det et rigtigt eventyr, der <strong>her</strong> tog sin<br />
begyndel<strong>se</strong>. Han var med som »føl« <strong>for</strong> <strong>at</strong> suge til sig fra de<br />
garvede søfolk og polarfarere, som dette skib var propfuld af.<br />
Det var en slags dannel<strong>se</strong>srej<strong>se</strong>, han skulle lære noget. Og det<br />
gjorde han. Men langt fra under trygge omstændigheder og i ly<br />
af de stærke personligheder ombord. Tværtimod måtte han under<br />
hjemrej<strong>se</strong>n <strong>se</strong>lv tage teten og bruge den arktiske dagligdag<br />
som læremester.<br />
Den genstridige maskine skulle ustand<strong>se</strong>ligt repareres, og da<br />
det på den første del af rej<strong>se</strong>n var vindstille, kom man ikke ud<br />
af stedet. Heldigvis friskede det op fra syd, og det gik rask nordvestover<br />
<strong>for</strong> <strong>se</strong>jl. Efter en halv snes dage ankom ’Teddy’ uden<br />
nævneværdige vanskeligheder til handelskompagniets st<strong>at</strong>ion<br />
i Cap Borlace-Warren, hvorfra motorens elendige tilstand hindrede<br />
videre færd.<br />
I det hele taget var det månedlange ophold i Nordøstgrønland<br />
præget af problemer med m<strong>at</strong>eriellet, og det var svært <strong>at</strong> koordinere<br />
opgaverne på de spredte lokaliteter i handelskompagniets<br />
geografisk udstrakte område. Rostock-Jen<strong>se</strong>n knoklede<br />
som en hest og vandt snart mandskabets respekt. Mødet med<br />
landet gjorde stort indtryk på ham, og han skriver begejstret om<br />
n<strong>at</strong>ur og dyreliv. Jagtturene og de lange traveture med ekspeditionens<br />
journalist og filmfotograf Kai R. Dahl og hans tunge<br />
filmudstyr fyldte godt i dagbogen.<br />
Men det var ikke kun n<strong>at</strong>uren, han holdt øje med. Han gjorde<br />
ofte kritiske eller skeptiske not<strong>at</strong>er om ledel<strong>se</strong>ns konfliktsky<br />
måde <strong>at</strong> håndtere problemer på. Med sit fysiske og mentale<br />
overskud holdt han sig ikke <strong>se</strong>lv tilbage <strong>for</strong> nogen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> strabad<strong>se</strong>r,<br />
og det lå i kortene, <strong>at</strong> han tog plads i førerfeltet, da det<br />
på hjemturen blev klart, <strong>at</strong> ’Teddy’ ikke kunne nå det isfrie hav.<br />
hotEl isflagEn<br />
Da skonnerten stod ubehjælpeligt fast i i<strong>se</strong>ns knu<strong>se</strong>nde greb, bestemte<br />
man sig <strong>for</strong> <strong>at</strong> save dækshytten fri og fik den under store
kAl ’M/S Teddy’-p 1923-mi umiumm<strong>at</strong> sapiitsuliortoq,<br />
imarsiortut naalagaara<strong>at</strong>, Louis Rostock-<br />
Jen<strong>se</strong>n, Tunup avannaani piniartoq.<br />
Dk Helten fra ’M/S Teddy’s <strong>for</strong>lis i 1923, søløjtnant<br />
Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>n på jagt i Nordøstgrønland.<br />
GB The <strong>her</strong>o of the M/S Teddy’s wreck in 1923,<br />
Lieutenant Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>n hunting in<br />
Northeast <strong>Greenland</strong>.<br />
anstrengel<strong>se</strong>r bragt ned på i<strong>se</strong>n og hen på midten af den isflage,<br />
der havde tilbudt sig som fremtidig boplads <strong>for</strong> de 21 skibbrudne.<br />
Gulvet blev dækket af <strong>se</strong>jldug og skind. Der blev bygget treetagers<br />
køjer til alle, indrettet kabys med komfuret fra ’Teddy’<br />
og opstillet kakkelovn og et langbord – efter omstændighederne<br />
et kom<strong>for</strong>tabelt værested. Men langt fra ufarligt.<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>n fandt det vigtigt <strong>at</strong> <strong>for</strong>berede sig på det værst<br />
tænkelige – et langt og farefuldt ophold på den drivende is – og<br />
der<strong>for</strong> s<strong>at</strong>te han mandskabet til <strong>at</strong> sy sovepo<strong>se</strong>r, bygge slæder<br />
og <strong>for</strong>syne en af jollerne med meder, så den kunne anvendes til<br />
<strong>at</strong> flytte overlevel<strong>se</strong>slejren videre til andre isflager. For en sikkerheds<br />
skyld reparerede de ’Teddy’s ror, som var blevet knust i<br />
isskruningerne.<br />
N<strong>at</strong>ten til 19. oktober gav det sig plud<strong>se</strong>lig til <strong>at</strong> brage under<br />
’Hotel Isflagen’, som dækshu<strong>se</strong>t blev kaldt. Overlevel<strong>se</strong>slejrens<br />
’m<strong>at</strong>rikel’ var blevet udstykket i mindre ’parceller’, som Rostock-<br />
Jen<strong>se</strong>n udtrykker det, og det var nødvendigt <strong>at</strong> reorgani<strong>se</strong>re hus<br />
og m<strong>at</strong>eriel.<br />
I<strong>se</strong>n drev sydpå gennem Danmarkstrædet, og midt mellem Island<br />
og Grønland gik kur<strong>se</strong>n mere mod Vest. Mændene på i<strong>se</strong>n<br />
øjnede chancen <strong>for</strong> <strong>at</strong> nå land i Østgrønland og hold sig par<strong>at</strong><br />
til <strong>se</strong>lv <strong>at</strong> drage indover mod vest, når lejlighed bød sig. Takket<br />
være Rostock-Jen<strong>se</strong>ns planlægning var de skibbrudne vel<strong>for</strong>beredte<br />
til den videre færd. Der var syv tremands sovepo<strong>se</strong>r af<br />
moskusskind, syv slæder og jollen med meder.<br />
rEdningEn<br />
Efter to måneder i i<strong>se</strong>n, den sidste drivende på isflagen ned<br />
gennem Danmarkstrædet, fik de land i sigte og bestemte sig <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> bryde op. De delte sig i flere grupper, som efter store strabad<strong>se</strong>r<br />
hver <strong>for</strong> sig nåede frem i nærheden af et par østgrønlandske<br />
bygder, hvorfra fangere med hundeslæder reddede dem.<br />
Selvom ekspeditionen <strong>her</strong>med var slut, <strong>for</strong>ts<strong>at</strong>te Rostock-Jen<strong>se</strong>n<br />
sin dagbog med stor begejstring <strong>for</strong> mødet med østgrønlænderne.<br />
Han skriver varmt om de mennesker, der reddede de skibbrudne<br />
fra ’Teddy’, og hans taknemmelighed og beundring ly<strong>se</strong>r<br />
ud af beretningen. Aldrig har han oplevet en sådan gæstfrihed.<br />
Beboerne i Utoqqarmiut og Kulusuk havde ikke meget <strong>at</strong> dele<br />
ud af, men de gjorde det alligevel.<br />
Den følgende sommer returnerede mandskabet til Danmark,<br />
hvor ekspeditionen fik en heltemodtagel<strong>se</strong>, og kompetencekonflikten<br />
og kaptajnens manglende ansvarlighed blev behandlet<br />
mindeligt under sø<strong>for</strong>høret og i pres<strong>se</strong>n. Kai Dahls film, ’Teddy’<br />
blev vist i alle biografer og blev en stor succes, og flere af de<br />
skibbrudne, først og fremmest Rostock-Jen<strong>se</strong>n, holdt adskillige<br />
<strong>for</strong>edrag om de dram<strong>at</strong>iske begivenheder i det nordlige ishav.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 55
kAl Timmukarlutik Ammassallip<br />
av<strong>at</strong>aani unill<strong>at</strong>siartut.<br />
Dk Der holdes rast under<br />
indmarchen til land ud<strong>for</strong><br />
Ammassalik.<br />
GB Time <strong>for</strong> a rest during<br />
the trek to land near<br />
Ammassalik.<br />
56
kAl ’Teddy’-p napparutaani nasiffimmiit takuneqarsinnaavoq,<br />
sikutaq ’akunnittarfigisa<strong>at</strong>’ arfineq marlunngorluni qulloorsimasoq.<br />
Castaways found on<br />
drifting ice floe<br />
The sinking of M/S Teddy in East <strong>Greenland</strong> in 1923<br />
could have ended in disaster – <strong>for</strong> two months, the ship’s<br />
21-man crew b<strong>at</strong>tled the merciless, Arctic n<strong>at</strong>ure<br />
By Jens Brønden<br />
It had been days since any of them had slept. The fight to<br />
survive the storm and the pack ice in a sinking schooner<br />
left no time <strong>for</strong> rest. It was obvious th<strong>at</strong> M/S Teddy had taken<br />
so much punishment from the drifting ice in the <strong>Greenland</strong> Sea<br />
th<strong>at</strong> it would not take much, to make it sink. However, if they<br />
succeeded in finding their way out to open <strong>se</strong>a, the ship might<br />
be able to stay aflo<strong>at</strong> long enough to reach Iceland, with the assistance<br />
of the pumps.<br />
However, not many among the 21 men on board dared to hope<br />
<strong>for</strong> salv<strong>at</strong>ion. As far as the eye could <strong>se</strong>e from the crow’s nest on<br />
the mainmast, t<strong>her</strong>e was nothing but an endless ice wilderness.<br />
With the passing of the year, it got colder and colder and whenever<br />
t<strong>her</strong>e was time <strong>for</strong> a few hours of rest, it was so cold and<br />
damp th<strong>at</strong> nobody got a wink of sleep.<br />
The voyage home with Teddy had gone wrong and t<strong>her</strong>e were<br />
many reasons <strong>for</strong> this, but <strong>for</strong> the moment, all th<strong>at</strong> m<strong>at</strong>tered,<br />
was preparing <strong>for</strong> the worst. A few days earlier, the ship had<br />
been shaken by the pack ice so everyone jumped overboard<br />
onto the ice with their most precious pos<strong>se</strong>ssions.<br />
thE liEutEnant takEs ChargE<br />
Captain Bistrup, who had been next in command on the Denmark<br />
Expedition in 1906-1908, had lost perspective and initi<strong>at</strong>ive<br />
and made one wrong decision after the ot<strong>her</strong>. Nobody<br />
thought to save the ship’s cargo and provisions, so they <strong>at</strong> the<br />
very least could survive <strong>for</strong> a time on the ice floe. The crew ran<br />
around in hopeless confusion. On this day, the 24-year old lieutenant,<br />
Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>n, took charge and got the men to<br />
unload the ship, t<strong>her</strong>eby safeguarding skins and provisions.<br />
Dk Fra udsigtstønden i ’Teddy’s stormast <strong>se</strong>r man, hvordan<br />
isflagen under ’hotellet’ var revnet i syv stykker.<br />
GB From the crow’s nest on Teddy’s mainmast, you could<br />
<strong>se</strong>e how the ice floe under the ‘hotel’ had broken into<br />
<strong>se</strong>ven pieces.<br />
The work with Teddy’s cargo and building a survival camp<br />
on the ice floe took place <strong>at</strong> the beginning of October 1923.<br />
The expedition had been away from home <strong>for</strong> three and a half<br />
months and was now on its return voyage from nort<strong>her</strong>nmost<br />
East <strong>Greenland</strong>, w<strong>her</strong>e the East <strong>Greenland</strong>ic trading company’s<br />
repre<strong>se</strong>nt<strong>at</strong>ives had <strong>se</strong>en to the company’s trading st<strong>at</strong>ions.<br />
Here, <strong>at</strong> the beginning of October, the we<strong>at</strong><strong>her</strong> was constantly<br />
changing. Good we<strong>at</strong><strong>her</strong> nourished the faint hope of getting out<br />
to <strong>se</strong>a, bad we<strong>at</strong><strong>her</strong> the opposite. The ship was t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e altern<strong>at</strong>ely<br />
loaded and unloaded. When the we<strong>at</strong><strong>her</strong> was good, the<br />
cargo was brought aboard Teddy, and when t<strong>her</strong>e was a storm<br />
and the ice creaked, the cargo was again brought out onto the<br />
ice. The men froze in minus 15 degrees centigrade. They were<br />
wet and deadly tired – <strong>se</strong>veral of them were starting to give<br />
up. The impassable we<strong>at</strong><strong>her</strong>, the violent <strong>for</strong>ces of the ice and<br />
the fear of not getting home alive marked the 21 men in different<br />
ways. Some of them were afraid, ot<strong>her</strong>s were ap<strong>at</strong>hetic,<br />
while ot<strong>her</strong>s again took up the challenge to save the ship and its<br />
crewmembers.<br />
thE arCtiC as mEntor<br />
The 24-year old lieutenant Louis Rostock-Jen<strong>se</strong>n meticulously<br />
describes the loss of M/S Teddy in his journal of the dram<strong>at</strong>ic<br />
voyage. Here, he wrote a day-by-day record of the events th<strong>at</strong><br />
led up to the wreck and wh<strong>at</strong> happened to the crew afterwards.<br />
The journal, with Rostock-Jen<strong>se</strong>n’s own photographs was published<br />
by Gyldendal a couple of years ago, word <strong>for</strong> word and<br />
authentic.<br />
Teddy left the quay in Nyhavn on June 17th, 1923 under festivi-<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 57
kAl Tunup av<strong>at</strong>aani ’Teddy’ maniillanit kigginneqarluni<br />
qulloorpoq.<br />
ties and cheering, but ran into engine trouble and had to call in<br />
<strong>at</strong> Nr. Sundby in the Lim Fjord <strong>for</strong> repairs. Teddy <strong>se</strong>t out into the<br />
North Sea on June 28th and the voyage continued northwards.<br />
For Rostock-Jen<strong>se</strong>n, it was the start of a real adventure. He had<br />
joined the crew as a trainee, to learn from the <strong>se</strong>asoned mariners<br />
and polar explorers, who filled the ship. For him it was a<br />
kind of Grand Tour, which he should grow and learn from. And<br />
he did. But it was a far cry from being the safe environment,<br />
under the protection of the strong personalities on board th<strong>at</strong><br />
he had expected. Quite the opposite. On the voyage home, he<br />
had to take the lead him<strong>se</strong>lf and u<strong>se</strong> everyday life in the Arctic<br />
as a mentor.<br />
The obstreperous engine had to be repaired constantly and,<br />
since t<strong>her</strong>e was no wind <strong>for</strong> the first part of the voyage, they<br />
did not move. Fortun<strong>at</strong>ely, the wind picked up from the south<br />
and they made good time northwards under sail. After ten<br />
days, Teddy arrived without any particular difficulties <strong>at</strong> the<br />
trading company’s st<strong>at</strong>ion in Cape Borlace-Warren. From <strong>her</strong>e,<br />
the dreadful condition of the engine prevented the ship from<br />
going any furt<strong>her</strong>.<br />
Overall, the month-long stay in Northeast <strong>Greenland</strong> was characteri<strong>se</strong>d<br />
by problems with the equipment and it was difficult<br />
58<br />
Dk ’Teddy’ bliver slået læk af isskruningerne i<br />
Grønlandshavet.<br />
GB Teddy springs a leak in the pack ice in the <strong>Greenland</strong><br />
Sea.<br />
to coordin<strong>at</strong>e the work in the widespread localities of the trading<br />
company’s geographically extensive area. Rostock-Jen<strong>se</strong>n<br />
worked like a hor<strong>se</strong> and soon he won the respect of the crew.<br />
His meeting with the country made a gre<strong>at</strong> impression on him<br />
and he wrote with enthusiasm of the wildlife and n<strong>at</strong>ure. The<br />
hunting trips and the long hikes with the expedition’s journalist<br />
and film photograp<strong>her</strong> Kai R. Dahl and his heavy film equipment<br />
filled many pages in the journal.<br />
However, he did not only keep an eye on n<strong>at</strong>ure. He often made<br />
critical or sceptical notes about the leaders’ conflict-aver<strong>se</strong> way<br />
of dealing with problems. With his physical and mental energy,<br />
he did not flinch from any kind of hardship and it was apparent,<br />
th<strong>at</strong> he took the lead when it became clear on the voyage<br />
home, th<strong>at</strong> Teddy could not reach ice-free w<strong>at</strong>ers.<br />
hotEl iCE floE<br />
When the schooner was stuck hopelessly fast in the crushing<br />
grip of the ice, they decided to cut the deckhou<strong>se</strong> free and with<br />
gre<strong>at</strong> difficulty, they got it down onto the ice, to the middle of<br />
the ice floe, which had offered it<strong>se</strong>lf as future camp <strong>for</strong> the 21<br />
castaways. The floor was covered by sailcloth and skins. Threestory<br />
bunks were built <strong>for</strong> everyone, a galley was built, using
kAl ’M/S Teddy’-mik umiusut ila<strong>at</strong> Utoqqarmiuni piniartunit<br />
annaanneqartut.<br />
Dk Fangere fra Utoqqamiut redder et af holdene med<br />
skibbrudne fra ’M/S Teddy’.<br />
the oven from Teddy and a stove and a long table were installed<br />
– under the circumstances a com<strong>for</strong>table place to stay, although<br />
far from safe.<br />
Rostock-Jen<strong>se</strong>n decided it was important to prepare <strong>for</strong> the<br />
worst – a long and dangerous stay on the drifting ice – and<br />
t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e he let the men <strong>se</strong>w sleeping bags, build sleds and<br />
equip one of the dinghies with runners so it could be u<strong>se</strong>d to<br />
move the survival camp on to ot<strong>her</strong> ice floes. To be on the safe<br />
side, he repaired Teddy’s rudder, which had been crushed by<br />
pack ice.<br />
On the night of October 19th, it suddenly started to creak under<br />
‘Hotel Ice Floe’, as the deckhou<strong>se</strong> was called. The survival<br />
camp’s “plot” had been split up into <strong>se</strong>veral “sub-plots”, as Rostock-Jen<strong>se</strong>n<br />
expres<strong>se</strong>d it, and it was necessary to re-organi<strong>se</strong><br />
the hou<strong>se</strong> and equipment.<br />
The ice drifted south through Denmark Strait and midway<br />
between Iceland and <strong>Greenland</strong> it changed cour<strong>se</strong> to the west.<br />
The men on the ice saw an opportunity to reach land in East<br />
<strong>Greenland</strong> and got ready to go towards west, when the time<br />
came. Thanks to Rostock-Jen<strong>se</strong>n’s planning, the castaways were<br />
well prepared to continue. They had <strong>se</strong>ven three-man sleeping<br />
bags of musk-ox skins, <strong>se</strong>ven sleds and the dinghy with runners.<br />
GB Hunters from Utoqqammiut rescue one of the teams from<br />
the wreck of the M/S Teddy.<br />
thE rEsCuE<br />
After two months on the ice, the last spent drifting down<br />
through the Denmark Strait, they sighted land and decided to<br />
split up. They <strong>for</strong>med <strong>se</strong>veral groups and after gre<strong>at</strong> hardship,<br />
each group got clo<strong>se</strong> to a couple of East <strong>Greenland</strong>ic villages,<br />
w<strong>her</strong>e hunters with dog sleds rescued them.<br />
Although this was the end of the expedition, Rostock-Jen<strong>se</strong>n<br />
continued his journal with gre<strong>at</strong> enthusiasm following his<br />
meeting with the East <strong>Greenland</strong>ers. He wrote warmly about<br />
the people who rescued the Teddy castaways and his gr<strong>at</strong>itude<br />
and admir<strong>at</strong>ion clearly shows in his writing. He had never be<strong>for</strong>e<br />
experienced such hospitality. The people of Utoqqarmiut<br />
and Kulusuk did not have much, but they shared wh<strong>at</strong> they did<br />
have.<br />
The following summer, the crew returned to Denmark w<strong>her</strong>e<br />
the expedition received a <strong>her</strong>o’s welcome and the conflict of<br />
competence and the captain’s irresponsibility were dealt with<br />
discretely during the inquiry and by the press. Kai Dahl’s film,<br />
Teddy was shown in all the cinemas and it was a gre<strong>at</strong> success.<br />
Several of tho<strong>se</strong> who had been shipwrecked, primarily Rostock-<br />
Jen<strong>se</strong>n, held lectures about the dram<strong>at</strong>ic events in the Arctic<br />
Ocean.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 59
Nerisass<strong>at</strong> Grøn Balance-meersut tamarmik økologiskiupput qallunaallu<br />
ilisarnaassiuttaga<strong>at</strong> Ø-meqqimik ilisarna<strong>at</strong>eqarlutik imaluunniit europamiut<br />
meqqi<strong>at</strong> qorsuk ilisarna<strong>at</strong>igalugu. Ilisarna<strong>at</strong>it taakku nerisassap<br />
økologiskiuneranik ilinnut qularnaveeqqutaapput. Grøn Balance-miit<br />
nioqqutissa<strong>at</strong>ivut , av<strong>at</strong>angiisinnut eqqarsaa<strong>se</strong>rsortaruit suullu nerisarnerlugit<br />
isumaliutigisarukku, misilikkit.<br />
Errorsinermuttaaq eqqiaanermullu <strong>at</strong>ortorpassuit aamma Grøn Balancemik<br />
nalunaaqutsigaapput. Taakku Danmarkimi Astma – Allergi suleq<strong>at</strong>igalugu<br />
suliaapput, taamaalla<strong>at</strong> kingunerut pinnagu, Svanemærke-mik<br />
nalunaaquteqarpoq. Qanittukkut suli allanik qinigassanik peqalissaagut.<br />
DEKLARERET I SAMARBEJDE MED<br />
Astma-Allergi Danmark<br />
Eqqarsaqqaarlutit pisisarit<br />
Køb med omtanke<br />
Grøn Balance<br />
isumaqarpoq:<br />
• Imminut ajunngitsumik<br />
pivutit<br />
• Pingaartit<strong>at</strong>it<br />
paarilluarp<strong>at</strong>it<br />
• Av<strong>at</strong>angiisit<br />
eqqarsa<strong>at</strong>igiv<strong>at</strong>it<br />
Grøn Balance<br />
betyder:<br />
• Er god ved dig <strong>se</strong>lv<br />
• Pas<strong>se</strong>r på dem,<br />
du holder af<br />
• Tænker på miljøet<br />
Alle Grøn Balance fødevareprodukter er økologiske og bærer enten det<br />
danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er<br />
din garanti <strong>for</strong> økologi. Prøv fødevareprodukterne i Grøn Balance <strong>se</strong>rien,<br />
hvis du har en holdning til miljøet og til det, du putter i munden.<br />
Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter.<br />
De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og<br />
bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du<br />
endnu flere muligheder <strong>for</strong> <strong>at</strong> få en grøn dag.<br />
Iluliss<strong>at</strong> · Aasia<strong>at</strong> · Sisimiut · Maniitsoq · Nuuk · Qaqortoq<br />
Lynge Ol<strong>se</strong>n reklame & kommunik<strong>at</strong>ion A/S
kAl Sumiiffimmi angalaarfissarpassuaqarpoq. Aamma iigartartumut<br />
Eqip Sermianut angalaartoqarsinnaavoq.<br />
Inuilaarsuarmi minguitsumik<br />
takornariarneq<br />
Ice Camp Eqi – Iluliss<strong>at</strong> avannaani illuaraqarfik<br />
annertusineqarpoq minguissu<strong>se</strong>rmik aallaaveqarluni,<br />
alla<strong>at</strong> perusuersartarfiit minguitsimik imaarneqartarput<br />
All<strong>at</strong>toq Christian Schultz-Lorentzen<br />
Dk Området byder på mas<strong>se</strong>r af vandremuligheder.<br />
Det gælder også en tur på bræen Eqip Sermia.<br />
Takornariaqarneq all<strong>at</strong>uulli ineriartortuarpoq. Minnerun<br />
ngitsumik minguissu<strong>se</strong>rmik piumasaqalersimaneq<br />
eqqarsa<strong>at</strong>igalugu. Takornari<strong>at</strong> piumasaqartarput. Tamanna<br />
World of <strong>Greenland</strong>ip Ice Camp Eqip piginnittu<strong>at</strong>a suliffeqarfittut<br />
ilisarnaasiornermini ilinniarfigisimavaa, Iluliss<strong>at</strong> avannaani<br />
kilometerinik 80it missaanni avannarpasinnerusumi iigartartumut<br />
Eqip Sermianut isikkivigeqalutik illuaqq<strong>at</strong> amerliartortinneranni.<br />
Takornarianut illuaqq<strong>at</strong> siulliit 15it ukiut qulit m<strong>at</strong>uma siornagut<br />
sananeqaqqaarput. Taamanikkut piumasaqa<strong>at</strong>inut naleqquttuupput<br />
vandrehjemitut pequ<strong>se</strong>rsugaallutik quleriinnik<br />
siniffeqarlutik, unnukkorsiutillu Knorrimit qajuliassaallutik.<br />
Taamanikkorniit pisorpassuaqarsimavoq. Maannakkut Ice<br />
Camp Eqi ingerlariaqqissimavoq. Siorna suliffeqarfiup illuaqq<strong>at</strong><br />
sisamanik ilorfisimaarfinnik ilavai silap pissusaanut illersuiniarnermik<br />
aallaaveqarluni nusuttakkanik perusuersartarfeqarlutik,<br />
kissartumik uffartoqarsinnaalluni, nerisarfianilu<br />
sassaalliisoqartarluni, minnerunngitsumillu nukik <strong>at</strong>orneqartoq<br />
tamarmi <strong>se</strong>qinermit pisuulluni. Inuilarsuarmiillunilu.<br />
– Ineriartorneq sukkasimaqaaq. Ukiut qulit m<strong>at</strong>uma siornagut<br />
tikera<strong>at</strong> naammagisarpa<strong>at</strong> inimi sinittarfimmi <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoorlutik<br />
GB The area offers plenty of opportunity <strong>for</strong> hiking,<br />
including a hike on the Eqip Sermia glacier.<br />
quleriiaani sininnissartik unnukkullu qajuliassanik nerillutik.<br />
Tamanna ajunngikkaluarpoq, <strong>at</strong>orsinnaajunnaarsimavorli.<br />
Tikera<strong>at</strong> nun<strong>at</strong>sinni pinngortitarsuaq alutornarluinnartoq suli<br />
misigerusuppa<strong>at</strong>, kisianni takusassarsioreerlutik unnukkut ilu<strong>at</strong>aarusupput,<br />
nerisass<strong>at</strong>, unnuinissaq av<strong>at</strong>angiisillu all<strong>at</strong> eqqarsa<strong>at</strong>igalugit,<br />
Espen Ander<strong>se</strong>n World of <strong>Greenland</strong>imi Ice Camp<br />
Eqimik piginnillunilu ingerl<strong>at</strong>sisuusoq nassuiaavoq.<br />
Illuaqq<strong>at</strong> sisam<strong>at</strong> sananer<strong>at</strong> imaannaanngitsuuvoq. Sanaartornermi<br />
<strong>at</strong>ugass<strong>at</strong> 56 tonsiusut prammimik 80 kilometerini as <br />
sartorneqaqqaartariaqarput, kingornalu qulimiguulimmik kivinneqarlutik<br />
nunaliaanneqarlutik. Nunaliaassinerit k<strong>at</strong>illutik<br />
150iupput.<br />
– Seqernup kissa<strong>at</strong>a kiassa<strong>at</strong>itut innaallagissiornermullu <strong>at</strong>ornissaanut<br />
aamma nutaaliortariaqarsimavugut . Teknikkikkut<br />
periutsit ilisimaneqareerput, kisianni nun<strong>at</strong>sinni pinngortitami<br />
peqqarniittumi <strong>at</strong>orsinnaassagunik immikkut ittumik k<strong>at</strong>itigaasariaqarput.<br />
Aaqqiissutiss<strong>at</strong> eqqortut nassaariniarner<strong>at</strong><br />
suliarujussuusimavoq. Avaqqunneqarsinnaasimanngilarli<br />
piujuartitsinermik aallaaveqarluni piorsaassagaanni CO 2 mik<br />
<strong>at</strong>uinikinnerulluni av<strong>at</strong>angiisillu mianeralugit, Espen Ander<strong>se</strong>n<br />
oqarpoq.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 61
62<br />
kAl Sanaartornermi <strong>at</strong>ugass<strong>at</strong><br />
56- tonsit prammimik 80<br />
kilometerini assartorneqaqqaartussaapput.<br />
Dk Alt byggem<strong>at</strong>eriale – 56 tons<br />
– blev i første omgang <strong>se</strong>jlet<br />
80 kilometer med pram.<br />
GB All the building m<strong>at</strong>erials –<br />
56 tons – were transported<br />
80 kilometres by barge.<br />
Økoturisme i<br />
ødemarken<br />
Ice Camp Eqi – en hytteby nord<br />
<strong>for</strong> Iluliss<strong>at</strong> har knopskudt med<br />
fokus på økoturisme. Selv skyllet i<br />
toiletterne er økologisk<br />
Af Christian Schultz-Lorentzen<br />
kAl Illuaqq<strong>at</strong> ilu<strong>at</strong>aarfiusut<br />
illuaqq<strong>at</strong>tut all<strong>at</strong>uulli<br />
Iigartartumut Eqip Sermianut<br />
isikkiveqarput.<br />
Dk De nye kom<strong>for</strong>thytter<br />
ligger som de øvrige<br />
hytter med udsigt til<br />
bræen Eqip Sermia.<br />
GB The new com<strong>for</strong>t-cabins<br />
have, like the ot<strong>her</strong><br />
cabins, a view of the<br />
Eqip Sermia glacier.<br />
Turismen er som alt andet i konstant udvikling. Ikke<br />
mindst når det gælder opfyldel<strong>se</strong>n af tidens grønne ånd.<br />
Turister stiller krav. Den lære er en del af virksomhedsprofilen<br />
hos World of <strong>Greenland</strong>, der ejer Ice Camp Eqi – en lille hytteby<br />
med vok<strong>se</strong>værk der ligger midt i et overdådigt n<strong>at</strong>urområde<br />
med udsigt til den kælvende bræ – Eqip Sermia – cirka 80 km<br />
nord <strong>for</strong> Iluliss<strong>at</strong>.<br />
De første af de 15 turisthytter blev bygget <strong>for</strong> 10 år siden.<br />
Standarden var tilpas<strong>se</strong>t til d<strong>at</strong>idens efterspørg<strong>se</strong>l med vandrehjemslignende<br />
indkvartering i køje<strong>se</strong>nge, og Knorrsupper til<br />
aftensmad. Meget er sket siden. Nu har Ice Camp Eqi taget et<br />
skridt videre. Sidste år tilføjede <strong>se</strong>lskabet fire nye kom<strong>for</strong>thytter<br />
i et særligt klimadesign med skylletoilet, varmt bad, buffet<br />
i cafeen – og ikke mindst med al energien produceret af solen.<br />
Midt ude i ødemarken.<br />
– Udviklingen er gået hurtigt. For ti år siden var vores gæster<br />
tilfred<strong>se</strong> med en køje<strong>se</strong>ng i fællesrum og en Knorrsuppe til<br />
aftensmad. Det er der ikke noget galt med, men den går ikke<br />
længere. Gæsterne kommer stadig <strong>for</strong> <strong>at</strong> opleve Grønlands fantastiske<br />
n<strong>at</strong>ur, men de vil gerne have god kom<strong>for</strong>t efter dagens<br />
oplevel<strong>se</strong>r. Både når det gælder mad, overn<strong>at</strong>ning og øvrige<br />
rammer, <strong>for</strong>klarer Espen Ander<strong>se</strong>n direktør i World of <strong>Greenland</strong>,<br />
der både ejer og driver Ice Camp Eqi.<br />
Det var sin sag <strong>at</strong> bygge de fire nye hytter. De 56 tons byggem<strong>at</strong>erialer<br />
blev først <strong>se</strong>jlet 80 kilometer med en pram, og derefter<br />
slingret på land med en helikopter. Det blev i alt til 150 sling.<br />
– Vi har også måttet opfinde nye løsninger på, hvordan vi udnytter<br />
solen til <strong>at</strong> give både varme og el. Teknologierne findes,<br />
men de skulle sammensættes på en speciel måde <strong>for</strong> <strong>at</strong> kunne<br />
virke i den barske grønlandske n<strong>at</strong>ur. Det har været et stort arbejde<br />
<strong>at</strong> finde de rigtige løsninger. Men der var ingen vej udenom,<br />
hvis vi ville udvikle et bærerdygtigt koncept med tanke på<br />
C0 2 besparel<strong>se</strong>r og miljøet, siger Espen Ander<strong>se</strong>n.
Eco tourism in the wilderness<br />
Ice Camp Eqi, a cabin camp north of Iluliss<strong>at</strong>, has grown and<br />
its focus is on eco tourism; even the toilet flush is ecofriendly<br />
By Christian Schultz-Lorentzen<br />
Tourism, like everything el<strong>se</strong>, is constantly evolving,<br />
especially with regard to the ecofriendly spirit of the<br />
times. Tourists make demands. This creed is a part of the company<br />
profile <strong>at</strong> World of <strong>Greenland</strong>. The company owns Ice<br />
Camp Eqi – a small cabin camp with growing pains loc<strong>at</strong>ed in<br />
the middle of a sumptuous n<strong>at</strong>ural area with a view of the calving<br />
glacier – Eqip Sermia – about 80 km north of Iluliss<strong>at</strong>.<br />
The first of the 15 tourist cabins was built 10 years ago. The<br />
simple standard of the cabins suited the demands of the time,<br />
with hostellike quarters, bunk beds and Knorr soups <strong>for</strong> supper.<br />
A lot has happened since then. Now, Ice Camp Eqi has<br />
moved on. Last year, in the middle of the wilderness, the company<br />
added four com<strong>for</strong>tcabins in a special clim<strong>at</strong>e design with<br />
flushtoilets, warm b<strong>at</strong>hs, buffet in the café and, best of all,<br />
they are powered entirely by solar energy.<br />
– Developments have been rapid. Ten years ago, our guests<br />
were happy with a bunk bed in a dormitory and Knorr soup <strong>for</strong><br />
supper. T<strong>her</strong>e was nothing wrong with this, but it is no longer<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
good enough. Guests still want to experience <strong>Greenland</strong>’s fantastic<br />
n<strong>at</strong>ure, but after a day filled with new experiences, they<br />
expect a hig<strong>her</strong> level of com<strong>for</strong>t, better food, accommod<strong>at</strong>ion<br />
and ot<strong>her</strong> amenities, explains Espen Ander<strong>se</strong>n, director of<br />
World of <strong>Greenland</strong>, which is owner and oper<strong>at</strong>or of Ice Camp<br />
Eqi.<br />
Building the four new cabins was quite a task. The 56 tons<br />
of building m<strong>at</strong>erials were first transported 80 kilometres by<br />
barge and then flown ashore by helicopter in slings. T<strong>her</strong>e were<br />
150 sling trips in all.<br />
– We also had to find new solutions <strong>for</strong> providing the cabins<br />
with he<strong>at</strong>ing and electricity. The technology is t<strong>her</strong>e, but it had<br />
to be connected in a special way in order <strong>for</strong> it to work in the<br />
tough conditions in <strong>Greenland</strong>. Finding the right solutions was<br />
a lot of hard work. However, t<strong>her</strong>e was no way around it, when<br />
we wanted to develop a concept, which took reduced CO 2 emissions<br />
and the environment into account says Espen Ander<strong>se</strong>n.<br />
63
Ice Camp Eqi<br />
Standard- og Com<strong>for</strong>thytter – med verdens bedste udsigt<br />
En oplevel<strong>se</strong> du ikke vil<br />
undvære<br />
Du <strong>for</strong>tryder ikke en eller flere overn<strong>at</strong>ninger<br />
i Ice Camp Eqi. Femten hyggelige hytter<br />
omkring Café Victor er omdrejningspunktet<br />
<strong>for</strong> store u<strong>for</strong>glemmelige oplevel<strong>se</strong>r.<br />
Man kan fra alle hytterne både <strong>se</strong> og høre, når<br />
isbræen kælver, og det er medit<strong>at</strong>ivt <strong>at</strong> sidde<br />
og <strong>se</strong> på dette n<strong>at</strong>urens fænomen. Der er også<br />
mange andre oplevel<strong>se</strong>r <strong>at</strong> hente i området.<br />
Oplev morænekanten langs Eqip Sermia, gå<br />
på Indlandsi<strong>se</strong>n og <strong>se</strong> de historiske levn fra<br />
Paul-Émile Victors ekspeditioner på Indlandsi<strong>se</strong>n<br />
i perioden 1948 - 1953.<br />
Området har også spændende geologi og<br />
n<strong>at</strong>ur. Ofte <strong>se</strong>r vi polarræve, sneharer, ryper,<br />
havørne og sæler tæt ved campen.<br />
Der er to hyttetyper i Ice Camp Eqi ...<br />
Standard og Com<strong>for</strong>t.<br />
Vore helt nybyggede Com<strong>for</strong>thytter har panoramaudsigt<br />
til både bræen og fjorden i et over<br />
syv meter bredt vindue.<br />
Hytterne er i nyt klimadesign, der er tilpas<strong>se</strong>t<br />
den specielle beliggenhed.<br />
Com<strong>for</strong>t hytterne har vandskyllende toilet,<br />
bru<strong>se</strong>bad med varmt vand og gulvvarme.<br />
Al energien kommer fra solen. Både solceller<br />
der laver elektricitet og vakuumrør der laver<br />
varmt vand. Ét bærerdygtigt koncept, hvor<br />
der er tanke på C0 2 -besparel<strong>se</strong> og miljøet.<br />
64<br />
Bæredygtig<br />
Eco Camp<br />
80 km nord<br />
<strong>for</strong> Iluliss<strong>at</strong><br />
Com<strong>for</strong>thytte i første parket<br />
En Com<strong>for</strong>t hytte er på ca. 30 kvm, og hver Com<strong>for</strong>t<br />
hytte har plads til 1 - 4 personer alt efter, hvor mange<br />
I ønsker <strong>at</strong> være i hytten.<br />
Indretningen er et diskret nordisk look, der ikke tager<br />
opmærksomheden fra den alt opslugende udsigt.<br />
Der er udsigt til bræen fra alle hytter Standardhytte midt i n<strong>at</strong>uren<br />
Alle hytter – både Standard og Com<strong>for</strong>t har udsigt til<br />
bræen, og der er <strong>se</strong>ngetøj og håndklæder i alle hytter.<br />
Alle gæster i Ice Camp Eqi spi<strong>se</strong>r i Café Victor, hvor vi<br />
lægger stor vægt på brugen af grønlandske råvarer.<br />
Kussangajaannguaq 7, PO Box 109, 3952 Iluliss<strong>at</strong><br />
Tlf. +299 94 43 00, Fax +299 94 43 02, info@wog.gl<br />
Økologi og kom<strong>for</strong>t - hånd-i-hånd<br />
Book dine oplevel<strong>se</strong>r online på: www.worldofgreenland.com
Arctic Ba<strong>se</strong> Supply A/S is a joint venture between Danbor Service AS & Royal Arctic Line A/S<br />
Your strongest partner in<br />
support and logistics <strong>for</strong><br />
oil and gas explor<strong>at</strong>ion<br />
in <strong>Greenland</strong><br />
A full-range supply of<br />
support and <strong>se</strong>rvice <strong>for</strong><br />
intern<strong>at</strong>ional companies dealing<br />
with the explor<strong>at</strong>ion and<br />
exploit<strong>at</strong>ion of oil and gas<br />
in <strong>Greenland</strong>:<br />
· All types of transport and logistics solutions<br />
· Transport and oper<strong>at</strong>ion in Arctic conditions<br />
· Special tonnage<br />
· Bulk supplies<br />
· Forwarding<br />
· Ship agency<br />
· Stevedoring<br />
· Camp solutions<br />
· Ice pilots<br />
· <strong>Air</strong> cargo<br />
· Office facilities<br />
· Supply of CCU’s<br />
· Waste handling<br />
· Consolid<strong>at</strong>ion of goods and storage hotel<br />
· Repair and maintenance of equipment<br />
· Housing and accommod<strong>at</strong>ion<br />
· Miscellaneous<br />
· All types of supplies and procurement<br />
· Change of personnel and crew<br />
· Administr<strong>at</strong>ive tasks and bookkeeping<br />
· Safety and regul<strong>at</strong>ion compliance<br />
· Contact with authorities<br />
· Communic<strong>at</strong>ion<br />
Arctic Ba<strong>se</strong> Suluk Supply #03 <strong>Air</strong> A/S <strong>Greenland</strong> Aqqusinersuaq Inflight Magazine 201252 P.O. Box 1580 3900 Nuuk <strong>Greenland</strong> Phone +299 34 92 00 www.arcticba<strong>se</strong>supply.com<br />
65
66<br />
Tel.: +299 70 1234<br />
www.banken.gl<br />
✎ �<br />
Nylavet<br />
a Træne<br />
D =<br />
Findes<br />
Ikke<br />
møre<br />
Efter J<br />
Rollinger<br />
Få lov til<br />
♠<br />
GREENLAND SURVEY<br />
www.asiaq.gl<br />
1<br />
Kasper,<br />
Jesper og<br />
Jon<strong>at</strong>an<br />
5<br />
Til tiden<br />
Række ud<br />
Heftig<br />
sindsbevægel<strong>se</strong><br />
2<br />
4<br />
Grine<br />
Ego<br />
÷E<br />
Kigge<br />
Efter H<br />
Skolebørn<br />
3<br />
Kan du gætte<br />
Alvorlig<br />
tilstand<br />
hvad vi er ?<br />
Svar:<br />
Vi er hele Grønlands<br />
✎<br />
1 2 3 4 5<br />
BANK<br />
– og vi glæder os til<br />
<strong>at</strong> høre fra dig.<br />
Tlf.: +299 70 1234<br />
Mail: banken@banken.gl<br />
WE OFFER SERVICE ON:<br />
· CLIMATE, HYDROLOGY<br />
· MAPPING, GIS<br />
· GEOTECHNIQUE, SURVEY
THULE AIR BASE<br />
– en intern<strong>at</strong>ional arbejdsplads i Grønland<br />
I det nordvestlige hjørne af menneskenes land, Kalaallit Nuna<strong>at</strong>, etablerede Knud Rasmus<strong>se</strong>n og<br />
Peter Freuchen i 1910 handelsst<strong>at</strong>ionen Thule i bygden ved foden af det karakteristiske Dundas<br />
fjeld.<br />
På den mods<strong>at</strong>te side af bugten North Star Bay ligger i dag den amerikanske luftba<strong>se</strong>, Thule <strong>Air</strong><br />
Ba<strong>se</strong>. Etableringen af ba<strong>se</strong>n i 1951 var et result<strong>at</strong> af den kolde krigs udbrud; i dag er grundlaget <strong>for</strong><br />
ba<strong>se</strong>ns tilstedeværel<strong>se</strong> og mission væ<strong>se</strong>ntligt mere fredelig.<br />
Siden 1971 har <strong>Greenland</strong> Contractors arbejdet som drifts- og <strong>se</strong>rvice entreprenør <strong>for</strong> US <strong>Air</strong> Force<br />
på ba<strong>se</strong>n, og i dag varetager vi alle <strong>se</strong>rviceopgaver, logistik, drift m.v. som sikrer, <strong>at</strong> det lille samfund<br />
kan eksistere ved egen hjælp.<br />
<strong>Greenland</strong> Contractors er et interes<strong>se</strong>ntskab bestående af det danske entreprenør<strong>se</strong>lskab MT Højgaard<br />
a/s og det <strong>se</strong>lvstyre ejede firma Inuit Service Company A/S.<br />
Virksomhedens mange kompetente medarbejdere står bl.a. <strong>for</strong> <strong>for</strong>syning af vand, kraft og varme,<br />
gør rent og laver mad til ba<strong>se</strong>ns beboere, reparerer køretøjer, driver skibshavn og lufthavn, vedligeholder<br />
vejnet, bygninger og tekniske install<strong>at</strong>ioner, IT og kommunik<strong>at</strong>ions systemer, hospital,<br />
brandvæ<strong>se</strong>n, fritidstilbud m.m.m.<br />
Det arbejde, vi udfører <strong>for</strong> US <strong>Air</strong> Force, sker efter de kvalitets-, miljø og arbejdsmiljø standarder,<br />
der ligger i ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001, som <strong>Greenland</strong> Contractors er certificeret i.<br />
Dette medfører, <strong>at</strong> der er konstant fokus på kvalitet i arbejdet, på medarbejdernes sikkerhed, på <strong>at</strong><br />
miljøet belastes minimalt af aktiviteterne, og på <strong>at</strong> der værnes om de historiske og n<strong>at</strong>ur værdier<br />
i området.<br />
<strong>Greenland</strong> Contractors deltager i uddannel<strong>se</strong>n af unge grønlændere og tilbyder adskillige praktikplad<strong>se</strong>r<br />
på ba<strong>se</strong>n inden <strong>for</strong> et rigt udbud af fagområder.<br />
Læs mere om vores spændende arbejdsplads på www.gc.gl, hvor der er mange flere oplysninger<br />
om <strong>Greenland</strong> Contractors og livet på Thule <strong>Air</strong> Ba<strong>se</strong>.<br />
Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf.: 3634 8000. www.gc.gl
kAl Mikael Hanssonip, svenskip igasup Pakistanimit<br />
kingoq qisup, kalaallit nerisassa<strong>at</strong>a<strong>at</strong> qalluna<strong>at</strong> na<strong>at</strong>itaannik<br />
akulersortarpai – Asiamiorpalaalaartumik.<br />
Igaffik akulerussiffik<br />
Sarfalik, taama neriniartarfik anguniagalik <strong>at</strong>eqarpoq,<br />
tassanilu igasut naalaga<strong>at</strong>a svenskip Mikael Hanssonip<br />
kalaallit nerisassa<strong>at</strong>a<strong>at</strong> nutaaliaralugit sanasarpai<br />
All<strong>at</strong>toq Jørgen Chemnitz<br />
Nuummi Hotel Hans Egedep qullersaani neriniartarfik<br />
Sarfalik nutaaliaasumik pequ<strong>se</strong>rsugaavoq, issiaviit<br />
umbramik qalipa<strong>at</strong>ilimmik qaleqarput iikkallu qaamasuullutik<br />
su ngarpaluttumik qalipa<strong>at</strong>eqarput. Ukiuunerani qulliit kissa <br />
laartumik sakkukitsumillu qaamaneqartarput, aasakkullu<br />
qaamasumi igalaarsuartigut Nuup illoqarfi<strong>at</strong>a qeqqanut isikkiveqarpoq<br />
– illut qaliaannut, ungasinnerusumilu kangerlummut<br />
Akianullu.<br />
Neriniartarfik 60inut inissaqarpoq, nerisassallu all<strong>at</strong>torsimaffi<strong>at</strong><br />
qaamm<strong>at</strong>it pingasukkaarlugit taar<strong>se</strong>rneqartarpoq. Ukiup<br />
qanoq ilinerani sunik nerisassiassaqarnera igaffimmi sunik nerisassiortoqassaneranik<br />
aalajangiisuusarpoq.<br />
– Nerisass<strong>at</strong> all<strong>at</strong>torsimaffi<strong>at</strong>a sunik imaqarnera Kalaallit Nunaanni<br />
ukiup qanoq iliner<strong>at</strong>a aalajangertarpaa. Soorunami<br />
aamma Danmarkimi asparge<strong>se</strong>qarnersoq rabarbereqarnersorluunniit<br />
malittarparput, Kalaallit Nunaannili paarnaqarnera,<br />
kimmernaqarnera kuanneqarneralu malittarparput. Aamma<br />
68<br />
Dk Mikael Hansson, som er svensk kok med rødder i<br />
Pakistan, fusionerer grønlandske råvarer med danske<br />
grønsager – det hele tils<strong>at</strong> et pift fra Asien.<br />
GB Mikael Hansson, the Swedish cook with roots in<br />
Pakistan, makes a fusion of <strong>Greenland</strong>ic ingredients<br />
and Danish vegetables – and adds a dash of Asia.<br />
aalisakk<strong>at</strong> uumasullu piniagass<strong>at</strong>. Suut tamaasa akulerunniartarpavut,<br />
soorunamili tamarmik puuguttami isumaqassapput,<br />
Sarfalimmi igasut naalaga<strong>at</strong> Mikael Hansson oqaluttuarpoq.<br />
Nerisass<strong>at</strong> all<strong>at</strong>torsimaffianni <strong>at</strong>aasiakka<strong>at</strong> uteq<strong>at</strong>taartarput.<br />
Tassaapput tuttut, umimma<strong>at</strong> nun<strong>at</strong>talu savaaraasa neqa<strong>at</strong><br />
nalissaqanngitsut. Nersutinik taakkuninnga pingasunik assigiinngitsunik<br />
nerisassi<strong>at</strong> tam<strong>at</strong>igut nerisass<strong>at</strong> all<strong>at</strong>torsimaffianni<br />
naamm<strong>at</strong>tuugassaapput.<br />
– Aalisakkanik nerisassi<strong>at</strong> assigiinngiiaarnerupput, ukiup ingerlanerani<br />
aalisartut pisa<strong>at</strong> aallanngorartarm<strong>at</strong>a.<br />
alapernaanneq<br />
– Tikera<strong>at</strong> amerlasuut arferit puisillu neqaannik misiliinissaq<br />
soqutigisara<strong>at</strong>. Angerlarunik oqaluttuartarusupput: »Wow,<br />
puisip neqaanik nerivunga«. Amerlanerpa<strong>at</strong> ajorineq ajorpa<strong>at</strong>,<br />
Mikael Hansson oqarpoq.<br />
Tikeraanut nunanit allaneersunut puisit arferillu neqa<strong>at</strong> qaquti
goortuupput, neriniartarfimmilu Sarfalimmi aamma<br />
sassaalliutigineqartarput, kalaallilli igasartaga<strong>at</strong>uunngitsoq<br />
igaannarlugu ilaannikkullu siallugu.<br />
– »Takornarianut nerisassiaapput«, Mikael Hansson<br />
arferit puisillu neqaannik nerisassiani pillugit<br />
oqarpoq. Arferup neqaa nillertoq iganeqanngitsorlu<br />
sassaalliutigisarpara. Sa<strong>at</strong>tuararsuanngorlugit<br />
kilitanngorlugit sassaalliutigineqartarput,<br />
mamassusilerujussuupput, arferulli neqaanik<br />
bøfili<strong>at</strong>ut kimittutigin<strong>at</strong>ik. Kalaallit, nerisassamik<br />
taassuminnga misiliisut taam<strong>at</strong>ut sassaalliutigineqarnera<br />
aamma ajorinngeqa<strong>at</strong>.<br />
Puisip neqaa tarajorterneqarlunilu pujoorneqartarpoq.<br />
Tarajorterner<strong>at</strong>igut neqip kimittuup<br />
mamassusa<strong>at</strong>a ilaa peerneqartarpoq, immikkulli<br />
ersarissumik mamassutsini k<strong>at</strong>annagu.<br />
Nagg<strong>at</strong>a<strong>at</strong>igut puisip neqaa pujoorneqartarpoq<br />
mamassusia suli oqimaaq<strong>at</strong>igiissinniarlugu.<br />
Suna iggiSigiSSavarput?<br />
Kalaallit neqa<strong>at</strong>a<strong>at</strong>, pingaartumik puisip, arferup<br />
umimmaallu neqa<strong>at</strong>, unammillernartuupput viinnimik<br />
iggisissamik toqqaanissami.<br />
– Isumaqarpunga champagne puisip neqaanut naleqqulluartoq.<br />
Champagnep sukkuisassusia, syria puaasarnerilu pissutigalugit.<br />
Imminnut naleqqulluarput, neriniartarfiup pisortaa<br />
Victor Ness, viinninik pisiortortartuusoq, oqarpoq.<br />
Neriniartarfiup pisortaa oqarnera malillugu champagnemut<br />
taarsiunneqarsinnaavoq rosé ukiukitsoq, champagnetut sukkukitsoq,<br />
akerlianilli paarn<strong>at</strong>ut mamassu<strong>se</strong>qalaartoq.<br />
Nerisassanut viinni iggisissap toqqarniarnerani unammilligassaavoq<br />
viinni nerisassanut naleqqulluartuussamm<strong>at</strong>. Tungusunnitsut<br />
sungarnitsullu, tarajornitsut qasilitsullu oqimaaq<strong>at</strong>igiissinneqassapput.<br />
Nictor Nessip oqarnera malillugu umimmaap<br />
neqa<strong>at</strong>a mamassusia nersussuup neqaanit assigiinngiiaarnerujussuuvoq<br />
<strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoornerujussuullunilu, taama<strong>at</strong>tumik inassutigai<br />
viinnit Bourgogne imaluunniit Rhone. Aalisakkanik<br />
nerisassi<strong>at</strong> namminneq unammilligassaqarput.<br />
– Igaffitsinni sauce viinnimik toqqaanermut aalajangiigajuttarpoq.<br />
Aalisagartoruit kimittuumik saucelimmik kimikitsumik<br />
saucelimmik aalisagartorninnit allaanerusumik viinnisussa<strong>at</strong>it.<br />
Saucemut kimittuumut viinni syreqarluartoq naleqqunneruvoq.<br />
Maanna aaMMa ullo´qeqqaSiutinik<br />
– Neriniartarfik aliana<strong>at</strong>suuvoq unnukkuinnaanngitsorlu <strong>at</strong>orusupparput,<br />
taama<strong>at</strong>tumik siorna aamma ullo´qeqqasiutinik sassaallertalerpugut,<br />
Mikael Hansson oqaluttuarpoq.<br />
»Sarfalik LUNCH«imi ullo´qeqqasiutit pitsaalluartuupput: Rodfrugtinik<br />
suppili<strong>at</strong>, kapisilik pujuugaq kapersilik purløgililluunniit<br />
– imaluunniit aalisakk<strong>at</strong> <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoortit<strong>at</strong> raaj<strong>at</strong>, kapisilik<br />
qaleralillu.<br />
Aallartinnerup kingorna qalluna<strong>at</strong> ullo´qeqqani qallersuutiliita<strong>at</strong><br />
ilanngunneqarsimapput: sa<strong>at</strong>tuanik/raajanik sal<strong>at</strong>i, qaleralik<br />
pujuugaq, vildtp<strong>at</strong>é, hakkebøf uanitsulik si<strong>at</strong>amillu mannilik<br />
imaluunniit roastbeef si<strong>at</strong>anik uanitsulik remouladelillu.<br />
– Niuertut ullo´qeqqasiornerminni eqqissisimalaarusuttarput,<br />
maanilu taamaasiorsinnaapput, Mikael Hansson oqarpoq.<br />
Siumut inniminniisoqareersimapp<strong>at</strong> illinnartunik<br />
ullo´qeqqasiorneq minutsini 30ni ingerlanneqarsinnaavoq.<br />
k<strong>at</strong>tuSSineq ilu<strong>at</strong>Silluartoq<br />
– Hansson, marlunnik silerlugu, igasut naalaga<strong>at</strong> Sverigemiusut<br />
Skånemiorpaloqaluni oqarpoq. Taanna ukiut 15it m<strong>at</strong>uma<br />
siorna igasutut ilinniagaqarsimavoq Malmømilu neriniartarfinni<br />
arlalinni sulisimalluni, 2002mi Nuummut aallanginner<br />
kAl Puisip neqaa mirin-imik <strong>se</strong>ernartuligaq arfermillu sashimi pærilik eertalillu. Mirin qaqorteqqasunik<br />
viinniliaavoq tungusunnitsoq nerisassiornermut <strong>at</strong>orneqartartoq. Sashimi<br />
Japanimiut ileqqutoqara<strong>at</strong> aalisakkanik, imarmiunik miluumasunik nersussuulluunniit<br />
neqaanik uunneqanngitsunik sa<strong>at</strong>tuararsuanngorlugit aggukkanik nerisassiaq.<br />
Dk Mirin-marineret sæl og sashimi-hval med pærer og bønner. Mirin er en sød risvin, som<br />
bruges til madlavning. Sashimi er den japanske tradition <strong>for</strong> <strong>at</strong> spi<strong>se</strong> meget tynde skiver<br />
af rå fisk, havdyr eller ok<strong>se</strong>kød.<br />
GB Mirin-marin<strong>at</strong>ed <strong>se</strong>al and sashimi-whale with pears and beans. Mirin is a sweet rice wine,<br />
which is u<strong>se</strong>d <strong>for</strong> cooking. Sashimi is the Japane<strong>se</strong> tradition of e<strong>at</strong>ing very thin slices of<br />
raw fish, <strong>se</strong>afood or beef.<br />
mini. Ukiut sisam<strong>at</strong> m<strong>at</strong>uma siorn<strong>at</strong>igut neriniartarfik Sarfalik<br />
ammarmalli tassani igasunut naalagaasimavoq.<br />
Mikael Hanssonip nerisass<strong>at</strong> all<strong>at</strong>torsimaffi<strong>at</strong>a k<strong>at</strong>itigaanera<br />
taavaa »Nun<strong>at</strong> avannarliit nerisassa<strong>at</strong>aasa« akulerunner<strong>at</strong> kalaallit<br />
nerisassa<strong>at</strong>a<strong>at</strong> qitiutillugit. Nunanillu tamalaaneerpasissuunera<br />
naammassineqarpoq Sverigemiusut tunuluaqutaqarneranik<br />
Pakistanimeersumillu ernersiaaneranik.<br />
– Mamaris<strong>at</strong> soorunami kulturimit aalajangerneqartarput.<br />
Oqarsinnaanngilanga: Una mamarineqanngilaq. Mamarisaqarnermimi<br />
ileqqut apeqqutaapput.<br />
Igasup nammineq mamarisarai uunneqanngitsut.<br />
– Aalisakk<strong>at</strong> qaleruallillu uunneqanngitsut imaluunniit uunnagit<br />
<strong>se</strong>ernartulikk<strong>at</strong> mamareqaakka sassaalliutigissallugillu nuannareqalugit.<br />
Raajanik uunneqanngitsunik sassaallertarpugut,<br />
taamaalla<strong>at</strong> Japanimut Kinamullu tuniniarneqartartuugaluit.<br />
Mamassusa<strong>at</strong>a »ipitinneqannginnissaa« nuannaraara. Uunneqanngitsut<br />
allaanngill<strong>at</strong> tunu<strong>at</strong>igut mamassu<strong>se</strong>qarnerusut.<br />
Raaj<strong>at</strong> uunneqanngitsut orsorsunninnerupput tarajornippallaar<strong>at</strong>ik.<br />
Qeeqq<strong>at</strong> mamareqaakka – uillullu nalissaqanngill<strong>at</strong>. Nerisassiassanik<br />
pissarsiavut unnuk taanna sassaalliutigisarpavut,<br />
imaluunniit silaannaqanngitsumik poorlugit qeritillugit, nutaajussu<strong>se</strong>rtik<br />
<strong>at</strong>tanniassammassuk. Amerlanerpa<strong>at</strong> nalissaqanngill<strong>at</strong>,<br />
Sarfalimmi igasut naalaga<strong>at</strong> naggasiivoq.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 69
70<br />
kAl Umimmaap neqaa kuannilerlugu,<br />
<strong>se</strong>lleri-lerlugu, gulerødilerlugu na<strong>at</strong>siialerlugu<br />
glace-lerlugulu. Umimmaap<br />
neqaa Japanimiut raspiinik, paarnanik<br />
panertunik qajaasanillu timianimilluunniit<br />
qalligaavoq.<br />
Dk Moskus med kvan-kompot, <strong>se</strong>lleri,<br />
gulerødder, kartofler og glace.<br />
Moskus<strong>se</strong>n er paneret i en blanding af<br />
panko (japansk rasp), tørrede bær og<br />
grønlandspost eller timian.<br />
GB Musk ox with angelica compote,<br />
celeriac, carrots, pot<strong>at</strong>oes and glace.<br />
Musk ox is breaded with a mixture of<br />
panko (Japane<strong>se</strong> breadcrumbs), dried<br />
berries and Labrador tea or thyme.<br />
Fusionskøkken<br />
Sarfalik er navnet på en<br />
restaurant med et ambitiøst<br />
køkken, hvor den svenske<br />
køkkenchef Mikael Hansson<br />
ny<strong>for</strong>tolker grønlandsk mad<br />
Af Jørgen Chemnitz<br />
Restaurant Sarfalik på toppen af Hotel Hans Egede i<br />
Nuuk er moderne indrettet, stolene er med umbrafarvede<br />
betræk og væggene er i en lys, cremet farve. I vinterhalvåret er<br />
belysningen varm og afdæmpet, i det ly<strong>se</strong> sommerhalvår, er der<br />
udsigt over centrum af Nuuk gennem de store vinduer – et blik<br />
ud over hustagene, i det fjerne fjorden og Nordlandet. Det er<br />
toppen af Nuuk.<br />
Restauranten har plads til 60 gæster, og menukortet skifter hver<br />
tredje måned. Årstidens råvarer bestemmer, hvad der fremtrylles<br />
i køkkenet.<br />
– Menuen er sæsonbestemt efter Grønland. Vi indretter os<br />
n<strong>at</strong>urligvis også efter, om der <strong>for</strong> ek<strong>se</strong>mpel er asparges eller<br />
rabarber i Danmark, men vi følger sæsonen <strong>her</strong> i Grønland med<br />
sortebær, tyttebær og kvan. Og fisk og vildt. Vi tilstræber <strong>at</strong><br />
kombinere tingene, men det hele skal jo <strong>se</strong>lvfølgelig give mening<br />
på en tallerken, <strong>for</strong>tæller køkkenchef Mikael Hansson på<br />
Sarfalik, der på grønlandsk betyder strømsted.<br />
Der er enkelte gengangere på menukortet. Det er det fremragende<br />
kød fra rensdyr, moskusok<strong>se</strong> og grønlandsk lam. Vari<strong>at</strong>ioner<br />
af retter, på baggrund af de tre dyr, er altid <strong>at</strong> finde på<br />
menukortet.<br />
– Fiskeretterne er mere varierede, <strong>for</strong> i løbet af året skifter de<br />
fangster, fiskerne haler ombord.
nySgerrighed<br />
– Mange besøgende er interes<strong>se</strong>ret i <strong>at</strong> smage hvalkød og sæl.<br />
De vil gerne rej<strong>se</strong> hjem og kunne <strong>for</strong>tælle: »Wow, jeg har spist<br />
sæl«. De fleste synes, det er godt, siger Mikael Hansson.<br />
For gæster fra udlandet er sæl og hvalkød meget usædvanlige<br />
råvarer, og det <strong>se</strong>rveres også i restaurant Sarfalik, dog ikke på<br />
klassisk grønlandsk vis, som oftest er kogt kød, nogle gange<br />
stegt.<br />
– Det er sådan en »turistret«, siger Mikael Hansson om sin ret<br />
med hval og sæl. Jeg <strong>se</strong>rverer hvalkødet koldt og råt. Det <strong>se</strong>rveres<br />
i meget tynde skiver, det har utrolig meget smag, men det<br />
har ikke den overvældende smag, som hvis man steger hvalkød<br />
som en bøf. Grønlændere, som får retten, synes også godt om<br />
den måde <strong>at</strong> få det <strong>se</strong>rveret på.<br />
Sælkødet bliver saltet og røget. Saltningen trækker noget af<br />
smagen ud af det kraftige kød, som dog bibeholder sin distinkte<br />
smag. Til slut bliver sælkødet røget <strong>for</strong> yderligere afbalancering.<br />
hvad Skal vi drikke?<br />
Grønlandsk kød, i særdeleshed sæl, hval, og moskus, er en stor<br />
ud<strong>for</strong>dring, når det gælder om <strong>at</strong> vælge vinen, som pas<strong>se</strong>r til.<br />
– Jeg synes champagne til sælkød er en god mulighed. Det er<br />
tørheden i champagnen, syren og friskheden i boblerne, der<br />
gør det. Det går rigtig godt sammen, siger restaurantchef Victor<br />
Næss, som står <strong>for</strong> indkøb af vin.<br />
Altern<strong>at</strong>ivet til champagne er ifølge restaurantchefen en ung<br />
rosé, som også har tørhed som champagne, men til gengæld har<br />
lidt frugtsmag.<br />
Når der vælges vin til maden er ud<strong>for</strong>dringen, <strong>at</strong> vinen skal<br />
komplementere maden, give lidt modstand. Det gælder om <strong>at</strong><br />
skabe balance mellem smagen af det søde og syrlige, det salte<br />
og bitre. Moskusok<strong>se</strong>kød har ifølge Victor Ness en meget mere<br />
nuanceret og kompleks smag end ok<strong>se</strong>kød, men den kræver<br />
stadig lidt modspil, og han anbefaler der<strong>for</strong> Bourgogne eller<br />
Rhonevine. Fiskeretterne har deres egen ud<strong>for</strong>dring.<br />
– I vores køkken er det ofte saucerne, der afgør valget af vin.<br />
Har du en let fisk med en fed sauce, er det en anden vin vi anbefaler,<br />
end hvis saucen er let og citrusagtig. En fed sauce kræver<br />
en vin med meget syre.<br />
nu ogSå Med frokoSt<br />
– Restauranten er et dejligt lokale, og vi vil jo gerne bruge det<br />
mere end blot om aftenen, så sidste år begyndte vi også <strong>at</strong> <strong>se</strong>rvere<br />
frokost <strong>her</strong>inde, <strong>for</strong>tæller Mikael Hansson.<br />
Starten på »Sarfalik LUNCH« var frokostretter af høj kvalitet:<br />
Rodfrugtsuppe, røget laks med kapers og purløg – eller hvad<br />
med en fisketallerken med rejer, laks og hellefisk?<br />
Siden starten er der tilføjet klassisk, dansk smørrebrød på frokostmenuen:<br />
Krappe/rejesal<strong>at</strong>, røget hellefisk, vildtp<strong>at</strong>é, hakkebøf<br />
med bløde løg og spejlæg eller roastbeef med ristet løg og<br />
remoulade.<br />
– Der er <strong>for</strong>retningsfolk, som gerne vil have lidt ro omkring deres<br />
frokost, og det kan de få <strong>her</strong>, siger Mikael Hansson.<br />
Hvis der er afgivet bestilling i <strong>for</strong>vejen, kan en god frokost overstås<br />
på 30 minutter.<br />
den fuldendte fuSion<br />
– Hansson med to s’er, siger køkkenchefen på svensk med bred<br />
skånsk dialekt. Han er uddannet kok <strong>for</strong> 15 år siden, og har<br />
arbejdet på en række restauranter i Malmø, før han i 2002 drog<br />
til Nuuk. Siden restaurant Sarfalik åbnede <strong>for</strong> fire år siden, har<br />
han været køkkenchef.<br />
Mikael Hansson beskriver stilen på menukortet som en fusion<br />
af »Det nye nordiske køkken« med grønlandske råvarer i centrum.<br />
Og det intern<strong>at</strong>ionale tilsnit fuldendes af hans svenske<br />
baggrund og som adoptivsøn fra Pakistan.<br />
– Smag er <strong>se</strong>lvfølgelig bestemt af kultur. Jeg kan ikke sige: Det<br />
kan ingen lide. Smag er jo et spørgsmål om tradition.<br />
Kokkens egne favoritter er de rå varer.<br />
– Jeg elsker <strong>at</strong> spi<strong>se</strong> og <strong>se</strong>rvere rå eller råmarineret fisk og skaldyr.<br />
Vi <strong>se</strong>rverer rå rejer, som ellers kun bliver eksporteret til Japan<br />
og Kina. Jeg kan godt lide, <strong>at</strong> man ikke »kvæler« <strong>for</strong> meget<br />
af smagen. Når det er råt, er der ligesom mere baggrundssmag.<br />
Rå rejer smager mere fedt, ikke så salt. Og jeg elsker smagen af<br />
havk<strong>at</strong> – og smagen af blåmuslinger er jo fantastisk. Når vi får<br />
råvarerne, <strong>se</strong>rverer vi dem samme aften, eller vi vakuumerer og<br />
fry<strong>se</strong>r det, så det holder »top notch quality«. Det meste er <strong>for</strong>bandet<br />
godt, slutter køkkenchefen på restaurant Sarfalik.<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 71
kAl Puisip neqaa taartuuvoq qalipa<strong>at</strong>aa mamassusa<strong>at</strong>ut<br />
sakkortuujulluni. Neqa<strong>at</strong>a sakkortussusi<strong>at</strong>a ilaa peerneqarsinnaavoq<br />
akunnerni arfinilinni lagimi kinikkaanni.<br />
Tam<strong>at</strong>uma kingorna pujoorneqassaaq.<br />
Fusion cuisine<br />
Sarfalik is the name of a restaurant with an ambitious cuisine,<br />
w<strong>her</strong>e Swedish chef Mikael Hansson reinterprets <strong>Greenland</strong>ic food<br />
By Jørgen Chemnitz<br />
Restaurant Sarfalik <strong>at</strong> the top of Hotel Hans Egede in<br />
Nuuk has a modern design, the chairs have umbracoloured<br />
upholstery and the walls are a light, creamy colour. In<br />
the winter, the light is soft and warm and in the light, summer<br />
months t<strong>her</strong>e is a view of the centre of Nuuk through the large<br />
windows – a view across the rooftops, with the fjord and Nordlandet<br />
in the distance. This is the top of Nuuk.<br />
The restaurant can <strong>se</strong><strong>at</strong> 60 guests and the menu changes every<br />
third month. The <strong>se</strong>ason’s ingredients determine wh<strong>at</strong> the<br />
kitchen produces.<br />
– The menu is determined by the <strong>se</strong>asons in <strong>Greenland</strong>. We also<br />
take into account whet<strong>her</strong>, e.g. asparagus or rhubarb are available<br />
in Denmark, but we follow the <strong>se</strong>asons <strong>her</strong>e in <strong>Greenland</strong>,<br />
with crowberries, mountain cranberries and angelica and fish<br />
and game. We strive to combine things, but everything has to<br />
have a purpo<strong>se</strong> on the pl<strong>at</strong>e, says Chef Mikael Hansson <strong>at</strong> Sarfalik,<br />
which means »place with current« in <strong>Greenland</strong>ic.<br />
T<strong>her</strong>e are some repe<strong>at</strong>s on the menu, such as the superb me<strong>at</strong><br />
from reindeer, musk ox and <strong>Greenland</strong>ic lamb. Vari<strong>at</strong>ions of<br />
dishes ba<strong>se</strong>d on the<strong>se</strong> three me<strong>at</strong> types are always on the menu.<br />
– The fish dishes are more varied, becau<strong>se</strong> they are ba<strong>se</strong>d on<br />
72<br />
Dk Sælkød er mørk og dyb i farven og smagen ligeså.<br />
Noget af kødets intensitet bliver trukket ud ved <strong>at</strong> ligge i<br />
saltlage i <strong>se</strong>ks timer. Derefter bliver det røget.<br />
GB Seal me<strong>at</strong> is dark and deep in colour and so is the<br />
taste. Some of the intensity of the me<strong>at</strong> is drawn out by<br />
soaking in brine <strong>for</strong> six hours. The me<strong>at</strong> is then smoked.<br />
the fis<strong>her</strong>men’s c<strong>at</strong>ch of the day, which changes with the <strong>se</strong>asons.<br />
curioSity<br />
– Many visitors are interested in tasting whale and <strong>se</strong>al me<strong>at</strong>.<br />
They want to go home and say: »Wow, I have e<strong>at</strong>en <strong>se</strong>al«. Most<br />
people like it, says Mikael Hansson.<br />
For guests from abroad, <strong>se</strong>al and whale me<strong>at</strong> are very unusual<br />
ingredients and they are <strong>se</strong>rved <strong>at</strong> restaurant Sarfalik, although<br />
not in the typical <strong>Greenland</strong>ic fashion, which is often boiled or<br />
sometimes fried.<br />
– It is a »tourist dish«, says Mikael Hansson about his whale and<br />
<strong>se</strong>al dish.<br />
– I <strong>se</strong>rve the whale me<strong>at</strong> cold and raw. It is <strong>se</strong>rved in extremely<br />
thin slices th<strong>at</strong> have a very inten<strong>se</strong> taste, but it is not the overpowering<br />
taste you get, if you fry whale me<strong>at</strong> like a steak.<br />
<strong>Greenland</strong>ers, who try this dish, like the way it is <strong>se</strong>rved.<br />
The <strong>se</strong>al me<strong>at</strong> is salted and smoked. The salt extracts some of<br />
the taste from the strong me<strong>at</strong>, although the me<strong>at</strong> retains its<br />
distinct flavour. Finally, the <strong>se</strong>al me<strong>at</strong> is smoked to furt<strong>her</strong> balance<br />
the flavour.
Wh<strong>at</strong> do We drink?<br />
<strong>Greenland</strong>ic me<strong>at</strong>, in particular <strong>se</strong>al, whale and musk ox me<strong>at</strong>,<br />
is a gre<strong>at</strong> challenge with regard to choosing a suitable wine.<br />
– I think champagne <strong>for</strong> <strong>se</strong>al is a good choice. Champagne is<br />
dry, and it is the acidity and freshness of the bubbles th<strong>at</strong> does<br />
it. They really go well toget<strong>her</strong>, says restaurant manager Victor<br />
Næss, who buys the wines.<br />
The altern<strong>at</strong>ive to champagne is, according to the restaurant<br />
manager, a young rosé, which has the dryness of champagne,<br />
but also has a light, fruity taste.<br />
When <strong>se</strong>lecting wine to suit the meal, the challenge is to have<br />
the wine complement the food, providing a little opposition. It<br />
is about cre<strong>at</strong>ing balance between the taste of the sweet and<br />
sour, salt and bitter. According to Victor Ness, musk ox me<strong>at</strong><br />
has a very complex and varied taste, but it still requires a little<br />
opposition and he t<strong>her</strong>e<strong>for</strong>e recommends Bourgogne or Rhone<br />
wines. The fish dishes are a challenge of their own.<br />
– In our kitchen, the sauces often determine the choice of wine.<br />
If you have a light fish in a heavy sauce, we recommend a different<br />
wine than we would, <strong>for</strong> a light, citrus sauce. A heavy<br />
sauce requires a very acidic wine.<br />
alSo lunch<br />
– The restaurant is a wonderful place and we would like to u<strong>se</strong><br />
it <strong>for</strong> more than just evening meals, so last year we started to<br />
<strong>se</strong>rve lunch in <strong>her</strong>e, tells Mikael Hansson.<br />
»Sarfalik LUNCH« started with lunches of high quality: Root<br />
vegetable soup, smoked salmon with capers and chives – or how<br />
about a fish pl<strong>at</strong>ter with prawns, salmon and halibut?<br />
Since the start, classic Danish openfaced sandwiches have been<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
added to the menu: Crab/prawn salad, smoked halibut, game<br />
pâté, beef p<strong>at</strong>ty with softfried onions and fried egg or roast<br />
beef with crispyfried onions and remoulade sauce.<br />
– T<strong>her</strong>e are business people, who want a quiet lunch and they<br />
can get th<strong>at</strong> <strong>her</strong>e, says Mikael Hansson.<br />
If you order be<strong>for</strong>ehand, you can enjoy a good lunch in just 30<br />
minutes.<br />
the perfect fuSion<br />
– Hansson with two s’s, says the chef in Swedish, with a broad<br />
accent. He qualified as a cook 15 years ago and he worked in a<br />
<strong>se</strong>ries of restaurants in Malmø, be<strong>for</strong>e going to Nuuk in 2002.<br />
He has been chef since Sarfalik opened four years ago.<br />
On the menu, Mikael Hansson describes the style as a fusion<br />
of »the new Nordic cuisine« with focus on <strong>Greenland</strong>ic ingredients.<br />
The intern<strong>at</strong>ional appearance is completed by his Swedish<br />
background and by being an adopted son from Pakistan.<br />
– Culture, of cour<strong>se</strong>, determines taste. I cannot say: Noone<br />
likes th<strong>at</strong>. Taste is a question of tradition.<br />
The chef’s own favourites are the raw ingredients.<br />
– I love to e<strong>at</strong> and <strong>se</strong>rve raw, marin<strong>at</strong>ed fish and shellfish. We<br />
<strong>se</strong>rve raw prawns, which are ot<strong>her</strong>wi<strong>se</strong> only <strong>for</strong> export to China<br />
and Japan. I like it, when you do not »drown« too much of the<br />
taste. When it is raw, t<strong>her</strong>e is more background taste. Raw<br />
prawns taste f<strong>at</strong>tier, not as salty. I love the taste of wolffish and<br />
the taste of blue mus<strong>se</strong>ls is fantastic. When we get the ingredients,<br />
we <strong>se</strong>rve them the same evening, or we vacuumpack<br />
and freeze them to maintain »top notch quality«. Most of it is<br />
extremely good, ends the chef of Sarfalik.<br />
kAl Neriniartarfik Sarfalik. Dk Et kig ud over restaurant Sarfalik. GB Restaurant Sarfalik.<br />
73
74<br />
Økonomi- og ressourcestyring<br />
til din virksomhed<br />
Har din virksomhed brug <strong>for</strong> et effektivt økonomi- og<br />
ressourcestyringssystem? Så er Microsoft Dynamics ®<br />
AX løsningen og Con<strong>se</strong>ntur er leverandøren.<br />
Vi tilbyder:<br />
• Implementering af nye moduler eller komplet system<br />
• Opgradering fra en eksisterende Microsoft Dynamics AX version<br />
• Konvertering fra andre ERP systemer<br />
• Integr<strong>at</strong>ion til andre virksomhedsløsninger (interne og eksterne)<br />
• Tilpasninger hvis standardfunktionaliteten ikke rækker<br />
• Undervisning tilpas<strong>se</strong>t brugernes behov<br />
• Support til sikring af stabil drift<br />
Con<strong>se</strong>ntur<br />
Con<strong>se</strong>ntur ApS · Brøndbyøstervej 136 · DK-2605 Brøndby<br />
+45 30 64 51 30 · info@con<strong>se</strong>ntur.com · www.con<strong>se</strong>ntur.com<br />
suluk<br />
– et magasin man glæder sig til<br />
Con<strong>se</strong>ntur er leverandør<br />
af Microsoft Dynamics AX<br />
til <strong>Greenland</strong> Contractors på<br />
Thule <strong>Air</strong> Ba<strong>se</strong> i Nordgrønland.<br />
MiCRoSofT PRoDuCT iMAGES REPRiNTED wiTh<br />
PERMiSSioN fRoM MiCRoSofT CoRPoRATioN.<br />
con<strong>se</strong>ntur_ann_173x121.indd 1 12/03/12 21.51<br />
Spændende artikler. Fantastiske billeder.<br />
Tusindvis af begejstrede læ<strong>se</strong>re.<br />
Tegn en annonce i <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>s inflight magasin<br />
Suluk og bliv en velkommen del af Grønlands slagkraftige<br />
annoncemedie.<br />
Nok er Suluk flyvende. Men med fem udgivel<strong>se</strong>r om året og<br />
et samlet oplag på 60.000 er Suluk synligt i alle højder.<br />
Kvalitetsmagasinet må nemlig tages med hjem af passagererne.<br />
Suluk er både <strong>her</strong> og der. Nøjagtig som <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>.<br />
Snyd ikke dig <strong>se</strong>lv <strong>for</strong> <strong>at</strong> få dit budskab effektivt igennem.<br />
Flyv til økonomipris på annoncemarkedets business klas<strong>se</strong>.<br />
Salgskonsulent Martin Møller Kristen<strong>se</strong>n – Email: annoncer@Sermitsiaq.AG<br />
P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 71 – telefax 32 24 99
Doing business<br />
in <strong>Greenland</strong>?<br />
From our office in <strong>Greenland</strong>, KPMG offers you locally-ba<strong>se</strong>d<br />
advisory <strong>se</strong>rvices and access to our extensive intern<strong>at</strong>ional<br />
network. We can provide you with a broad perspective in a<br />
complex world of changing legisl<strong>at</strong>ion, and help you identify the<br />
prime challenges and key opportunities <strong>for</strong> your business.<br />
Our advisory <strong>se</strong>rvices in <strong>Greenland</strong> include:<br />
• Auditing, accounting and bookkeeping<br />
• Tax advice with specialist knowledge of the oil, gas and<br />
mining industries<br />
• Advisory <strong>se</strong>rvices regarding management consulting,<br />
corpor<strong>at</strong>e finance, <strong>se</strong>condment, reloc<strong>at</strong>ion of<br />
employees, etc.<br />
For more in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion, plea<strong>se</strong> visit us <strong>at</strong> kpmg.gl<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 75<br />
11126
Timmiaaraq<br />
ASTRID VEBÆK<br />
Imaami uumasut eqqumiitsut<br />
Imaani, t<strong>at</strong>sini, kuunnilu uumasunik eqqumiilluinnartunik<br />
ulikkaarput. Makkua ulluinnarni takusarunanngil<strong>at</strong>it:<br />
Besynderlige vand-dyr<br />
Havene, søerne og fl oderne er fulde af fantastiske dyr.<br />
Her er nogle, du nok ikke træffer hver dag:<br />
Strange w<strong>at</strong>er cre<strong>at</strong>ures<br />
The oceans, lakes and rivers are fi lled with fantastic cre<strong>at</strong>ures.<br />
Here are some of tho<strong>se</strong>, you don’t meet every day:<br />
Axolotl<br />
Axolotl tassa salamanderi imarmioq 23 cm-itut takitigisoq.<br />
Inequnarsinnaangaarm<strong>at</strong> Pokemon-ini inuttaritinneqartoq.<br />
Mexico-mi t<strong>at</strong>sini uumasuuvoq, neqituumasuulluni timiminilu amermigut<br />
kiisalu qung<strong>at</strong>simini masimmigut arfi nilinnik anersaartortarluni.<br />
Axolotl<br />
Axolotl’en er en ca. 23 cm lang vandlevende salamander.<br />
Den kan <strong>se</strong> så sød ud, <strong>at</strong> der er lavet en Pokemonfi<br />
gur efter den. Den lever i søer i Mexico, er kødædende<br />
og trækker vejret gennem huden og de <strong>se</strong>ks “gællegrene”<br />
på hal<strong>se</strong>n.<br />
Kina-mi salamandererujussuaq<br />
Nunarsu<strong>at</strong>sinni salamanderit annersa<strong>at</strong> Kina-mi uumasuuvoq.<br />
Taanna 180 cm-itut takitigilersinnaavoq, Kinami<br />
t<strong>at</strong>sini kuunnilu uumasuulluni sullinertuumasuuvoq,<br />
kiisalu nar<strong>at</strong>sinik aalisakkanillu nerisaqartuulluni.<br />
Salamanderit all<strong>at</strong> 10-15 cm-itut takitigisarput.<br />
Den kinesiske kæmpesalamander<br />
Verdens største salamander er den kinesiske<br />
kæmpesalamander. Den kan blive op til 180 cm<br />
lang, lever i Kina i søer og fl oder og spi<strong>se</strong>r in<strong>se</strong>kter,<br />
frøer og fi sk.<br />
De fl este andre salamandere er blot 10-15 cm lange.<br />
The Chine<strong>se</strong> giant salamander<br />
The world’s biggest salamander is the Chine<strong>se</strong> giant salamander.<br />
It can grow up to 180 centimetres in length; it lives in lakes and<br />
rivers in China, w<strong>her</strong>e it e<strong>at</strong>s in<strong>se</strong>cts, frogs and fi sh.<br />
Most ot<strong>her</strong> salamanders only grow to about 10-15 centimetres.<br />
Proteus<br />
The proteus is a 23 centimetre<br />
long salamander which lives in w<strong>at</strong>er.<br />
It looks so cute th<strong>at</strong> a Pokemon fi gure<br />
has been ba<strong>se</strong>d on it. It lives in lakes in<br />
Mexico, it is carnivorous and it bre<strong>at</strong>hes<br />
through its skin and tufts of external<br />
gills on its neck.<br />
Blobfi ski inequnannginneruvoq<br />
Aalisagaq taanna aliasuppasittutut isikkoqarpoq<br />
Australiallu eqqaani itisoorsuarmi 1200 meteritut<br />
ititigisumi uumasuugami inunnit takuneqanngisaannagajappoq.<br />
Timaa 30 cm-itut takitigisoq saraj<strong>at</strong>tuuvoq<br />
nukeqanngingaj<strong>at</strong>toq. Eqiasuppasittutut ingerlasarpoq<br />
aqqutiminilu naapitani nerisarisarlugit.<br />
Blobfi sken er knap så nu� et<br />
Den trist ud<strong>se</strong>ende fi sk lever dybt nede i havet omkring<br />
Australien, helt ned til 1200 m under havoverfl<br />
aden og <strong>se</strong>s sjældent af mennesker. Den ca. 30<br />
cm lange krop er en geléagtig mas<strong>se</strong>, næsten uden<br />
muskler. Den fl yder dovent afsted og æder det, den<br />
møder på sin vej.<br />
The blobfi sh is not so cute<br />
This dreary looking fi sh lives in the deep w<strong>at</strong>ers<br />
around Australia, 1200 metres below the surface,<br />
and it is rarely <strong>se</strong>en by humans. Its 30 centimetre<br />
long body is a gel<strong>at</strong>inous mass almost without<br />
muscles. It fl o<strong>at</strong>s lazily through the w<strong>at</strong>er e<strong>at</strong>ing<br />
wh<strong>at</strong> it meets on its way.<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages<br />
“Mudkip”<br />
Pokémon<br />
Salamander-eeraq<br />
7-9 cm-itut takitigisoq<br />
aamma Danmarkimi<br />
masarsunni,<br />
kuunni t<strong>at</strong>sinilu uumasuuvoq.<br />
Den lille vandsalamander<br />
på 7-9 cm lever bl.a. i danske<br />
vandhuller åer og søer.<br />
The smooth newt which can grow to<br />
be 7-9 centimetres lives in Danish ponds,<br />
streams and lakes.
Avaleraq<br />
Finne · Fin<br />
Pjaltefi sk nalinginnaq<br />
Aalisakkap uuma kusanartup søhestit<br />
ilaqutarai Australiallu sineriaani ikk<strong>at</strong>tumi<br />
uumasuulluni. Avalerussani mikisut takuneqarsinnaanngingaj<strong>at</strong>tut<br />
<strong>at</strong>orlugit arriitsumik ingerlagaangami,<br />
naasutut tissukartutut isikkoqartarpoq.<br />
Almindelig pjaltefi sk<br />
Denne fl otte fi sk er i familie med søhesten og lever på<br />
lavt vand nær Australiens kyster. Den ligner drivende<br />
planter, når den langsomt bevæger sig fremad ved hjælp<br />
af små næsten usynlige fi nner.<br />
ca. 30 cm<br />
Dyndspringereni<br />
Dyndspringeri aalisagaavoq ila<strong>at</strong>igut Afrikami ta<strong>se</strong>rujussuarni orpippassuaqarfi<br />
usuni marulloqarfi nnilu uumasuusoq. Nunami imaanilu assigiimmik<br />
uumalluarsinna<strong>at</strong>igaaq, sakissaminilu avalerussani m<strong>at</strong>tusuut<br />
<strong>at</strong>orlugit ingerlasarluni, qanermilu ami<strong>at</strong>igut anersaartortarluni.<br />
Avaleraq<br />
Finne · Fin<br />
The leafy <strong>se</strong>adragon<br />
This beautiful fi sh is in the same family as the <strong>se</strong>a hor<strong>se</strong><br />
and it lives in shallow w<strong>at</strong>er near the coasts of Australia.<br />
It re<strong>se</strong>mbles drifting <strong>se</strong>aweed as it moves slowly <strong>for</strong>ward<br />
with the help of its small, almost invisible fi ns.<br />
Australiap sineriaani<br />
søhestiusaq ima angitigaaq<br />
Så stor er pjaltefi sken ved<br />
Australiens kyster:<br />
This is the size of the leafy<br />
<strong>se</strong>adragon which lives near<br />
the coast in Australia:<br />
Belc<strong>her</strong>ip pul<strong>at</strong>eriaasua imarmioq<br />
Pul<strong>at</strong>eriaarsuk imarmioq 1-1,5 meteritut takitigisoq nunarsu<strong>at</strong>sinni<br />
pul<strong>at</strong>eriaarsuttut sakkortunerpaamik toqunartulittut oqa<strong>at</strong>igineqartarpoq.<br />
Taassuma toqunartuanik grammimik <strong>at</strong>aasiinnarmik oqimaassusilimmik inuit 12.900t<br />
toqunneqarsinnaapput. Qaasuttuunngilarli qaqutiguinnarlu kiisisarluni.<br />
Belc<strong>her</strong>s havslange<br />
Den 1-1,5 m lange havslange siges <strong>at</strong><br />
være verdens giftigste slange. Et enkelt<br />
gram gift er nok til <strong>at</strong> slå 12.900<br />
mennesker ihjel. Men den er en rolig<br />
fyr og bider meget sjældent.<br />
Dyndspringeren<br />
En dyndspringer er en fi sk, som lever i mangroveområder og på mudderfl<br />
ader i bl.a. de tropiske dele af Afrika. Den befi nder sig lige godt på<br />
land som i vand, bevæger sig ved hjælp af de kraftige brystfi nner og<br />
ånder ilt gennem huden i munden.<br />
The Periophthalmus<br />
A periophthalmus is a fi sh th<strong>at</strong> lives in the mangroves and the mud<br />
fl <strong>at</strong>s of tropical parts of Africa.<br />
It is just as com<strong>for</strong>table on land as in w<strong>at</strong>er; it moves with the aid of its<br />
pectoral fi ns and bre<strong>at</strong>hes oxygen through the skin in its mouth.<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages<br />
Belc<strong>her</strong>’s ocean snake<br />
This 1-1.5 metre long <strong>se</strong>a snake is said to<br />
be the world’s most poisonous snake. A<br />
single gram of its venom is enough to kill<br />
12,900 people. However, it is a calm cre<strong>at</strong>ure<br />
and very <strong>se</strong>ldom bites.<br />
© ASTRID VEBÆK
3<br />
1<br />
Quiz<br />
Aalisagaq sorleq inunnut<br />
ulorianarnersaava:<br />
a. Pir<strong>at</strong>fi ski aappalaartoq.<br />
b. Stenfi ski nalinginnaq.<br />
c. Eqalussuaq arfi usaq.<br />
Suna annerua:<br />
a. Hiistiusaq<br />
imarmioq.<br />
b. Nersussuaasaq<br />
imarmioq.<br />
Hvem er størst:<br />
a. en søhest<br />
b. en søko<br />
Which is biggest?<br />
a. a <strong>se</strong>ahor<strong>se</strong><br />
b. a <strong>se</strong>a cow<br />
Hvilken fi sk er mest farlig <strong>for</strong><br />
mennesker:<br />
a. Rød pir<strong>at</strong>fi sk.<br />
b. Almindelig stenfi sk.<br />
c. Hvalhajen.<br />
Which fi sh is most dangerous <strong>for</strong> humans?<br />
a. Red-bellied piranha<br />
b. Stonefi sh<br />
c. Whale shark<br />
Nanuaraasaq<br />
Nanuaraasaq nunarsu<strong>at</strong>sinni sumi tamani uumasuuvoq:<br />
T<strong>at</strong>sit naqqini.<br />
Imaani 4,7 kilometeritut ititigisumi.<br />
Av<strong>at</strong>aarsuani 10 kilometeritut qutsitsigisumi.<br />
Nunarsartsinni qaqq<strong>at</strong> inngiini portunerpaani.<br />
Afrikami inoqajuitsumi t<strong>at</strong>sini paqqernikuni tarajuinnarni.<br />
Illut qaliaanit kuuffi nni, sissami sioqqani, issu<strong>at</strong>siani.<br />
Kalaallit Nunaanni <strong>se</strong>rmersuarmi kiisalu iigartartuni.<br />
Bjørnedyret<br />
Bjørnedyret lever næsten overalt på jorden:<br />
På søbunde.<br />
I havet ned til 4,7 kilometers dybde.<br />
I <strong>at</strong>mosfæren op til 10 kilometers højde.<br />
På verdens højeste bjergtoppe.<br />
I Afrikas ørkner og udtørrede saltsøer.<br />
I tagrender, strandsand, mos.<br />
I Grønlands indlandsis og gletsjere.<br />
De lever altid aktivt i vand, men bliver der tørke går de i “dvale”,<br />
ligesom bjørnen om vinteren. I dvale kan de overleve utrolige<br />
ting:<br />
De kan tåle 1.000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker.<br />
De kan kortvarigt tåle temper<strong>at</strong>urer fra +151 °C til -270 °C og<br />
en del andre ekstreme ting og sager. De kan overleve i mange<br />
årtier, ja helt op til 120 år i dvaletilstand.<br />
4<br />
2<br />
Nanuaraasaq<br />
qanoq <strong>at</strong>sigaa?<br />
Men ca. hvor stor er bjørnedyret?<br />
How big are w<strong>at</strong>erbears?<br />
a. 1,5 cm<br />
b. 1,5 mm<br />
c. 15 cm<br />
d. 1,50 m<br />
Nunarsu<strong>at</strong>sinni aalisakk<strong>at</strong> annersa<strong>at</strong>,<br />
eqalussuaq arfi usaq ima angitigilersinnaavoq:<br />
Verdens største fi sk, hvalhajen, kan blive op til:<br />
The world’s biggest fi sh can grow to be:<br />
a. 40 m<br />
b. 7 m<br />
c. 18 m<br />
Immami uummaarittuaannarput, paqqeraangalli sinittuusilertarlutik, soorlu nanoq ukiumi<br />
taama<strong>at</strong>tartoq. Sinittuusinerminni tupinnaannartumik uummaannarniarsinnaapput:<br />
Inunnit 1000-eriaammik radioaktivimik qinngorneqarsinnaapput toqqutiginagu.<br />
Sivikitsumik +151 °C-mik kissassusilimmiissinnaapput<br />
-270 °C-millu issitsigisumiissinnaallutik,<br />
all<strong>at</strong>igullu tupinnaannartumik<br />
uumaniarsinnaapput. Ukiorpassuarni,<br />
ilami ukiut 120-t tungaannut<br />
sinittuusillutik uummaannarsinnaapput.<br />
W<strong>at</strong>er bears<br />
W<strong>at</strong>er bears live almost<br />
all over the world:<br />
At the bottom of lakes<br />
In the oceans <strong>at</strong> depths of 4.7 kilometres<br />
In the <strong>at</strong>mosp<strong>her</strong>e <strong>at</strong> heights of<br />
10 kilometres<br />
On the top of the world’s highest<br />
mountains<br />
In the de<strong>se</strong>rts and dried salt lakes of Africa<br />
In gutters, on sandy beaches and in moss<br />
In <strong>Greenland</strong>’s inland ice and glaciers<br />
They always live in w<strong>at</strong>er, but in times of drought they hibern<strong>at</strong>e, like the bears in<br />
winter. When they hibern<strong>at</strong>e, they are able to survive the most incredible things:<br />
They can toler<strong>at</strong>e 1.000 times more radioactive radi<strong>at</strong>ion than humans.<br />
They can withstand temper<strong>at</strong>ures from +151 °C to -270 °C <strong>for</strong> a short while, as<br />
well as ot<strong>her</strong> extreme things. They are able to survive <strong>for</strong> many decades, even up<br />
to 120 years, when they hibern<strong>at</strong>e.<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages
Kukkunerit tallim<strong>at</strong> nassaarikkit · Find 5 fejl<br />
Spot the 5 mistakes<br />
Ha, ha, ha....<br />
Tassaana nerpersuunnguaq!<br />
Det er jo bare en lille søstjerne!<br />
It is just a small starfi sh!<br />
Ha, ha, ha....<br />
Tassaana nerpersuunnguaq!<br />
Det er jo bare en lille søstjerne!<br />
It is just a small starfi sh!<br />
Nalorsitsaarutit akissuta<strong>at</strong> · Quiz-svar · Quiz answers<br />
1: B. Nersussuaasaq imarmioq/Søko 3,5 meteritut <strong>at</strong>sigilersinnaavoq (Nunarsu<strong>at</strong>sinni uumasut arriinnersa<strong>at</strong> hiistiusaq<br />
imarmioq/søhest 1,6 cm-iniit 35 cm-inut angissu<strong>se</strong>qalersinnaavoq.)<br />
B. Søkoen kan måle op til 3,5 m (verdens langsomste dyr, søhesten, måler fra 1,6 til 35 cm.)<br />
B. The <strong>se</strong>a cow can grow up to 3.5 metres (the world’s slowest cre<strong>at</strong>ure, the <strong>se</strong>ahor<strong>se</strong> can, measure from 1.6 to 35 cm.)<br />
2: C. 18 m<br />
3: B. Stenfi sk nunarsu<strong>at</strong>sinni aalisakk<strong>at</strong> sakkortunerpaamik toqunartulittara<strong>at</strong>, <strong>at</strong>aasiarluni kapitinneq toqussutaasarpoq<br />
eqalussuup arfi usap uumasuaqqanik planktonik, aalisagaaqqanik amikunillu nerisaqartuuvoq).<br />
B. Almindelig stenfi sk er verdens mest giftige fi sk, et stik er dødeligt (hvalhajen lever af plankton, små fi sk og blæksprutter<br />
B. The stonefi sh is the world’s most poisonous fi sh – one sting is deadly (the whale shark lives on plankton, small fi sh and cuttlefi sh).<br />
4: B.<br />
Meeqq<strong>at</strong> qupperner<strong>at</strong> · Børnesider · Children’s pages<br />
© ASTRID VEBÆK
Qulimiguullip nannumik naapitsineranik titartagaq ukiut<br />
ingerlaneranni <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>imi nuannaartorineqarlualersimavoq.<br />
Taassumannga titartaasuuvoq Bernd Hobohm.<br />
Bernd Hobohm siullermik Kalaallit Nunaannukarpoq 1977-imi<br />
Mellemfolkeligt samvirke-mi suleq<strong>at</strong>aalluni sisimiuliarami.<br />
suliniaq<strong>at</strong>igiiffik tassani pinnguartarfiliortitsivoq, kingornalu<br />
1984-ip tungaanut arlalinnik aallaarsimaartoqartarpoq, ila<strong>at</strong>igut<br />
Qaanaami piniartunut illuliortunut ikiuunnikuullutik.<br />
– Pituffimmiit Qaanaaliarnitsinni a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> qulimiguuleeqqamut<br />
– Bell 212-imut – siullerpaamik ilaavunga, nuannaartoreqalugulu.<br />
Nannut alutoriuaannarnikuugakkit titartagaq namminerlusooq<br />
pinngorpoq. Qaanaami umi<strong>at</strong>siamik angalanitsinnut<br />
qujassutitut titartagaq KGH-mi sulisumut tunniuppara.<br />
Bernd Berlinimut angerlarami ukiut 20-t m<strong>at</strong>uma siorna Ribemut<br />
nooreerluni ullut ilaanni qulimiguulimmik timmisartortartumit,<br />
Helge-mit saaffigineqarpoq, titartakkamik <strong>at</strong>uerusuttumik.<br />
Tamanna akuerigamiuk Berndip puiguinnarsimangaluarpaa.<br />
Bernd inuuniutigalugu ullumikkut pilerisaarutinik<br />
titartaasartuuvoq sani<strong>at</strong>igullu qisummik qiperuisarluni – suliaalu<br />
sukkut tamaana nanortaqall<strong>at</strong>taallutik.<br />
Allarpassuarnik suliassaqarami ukiut 24-t <strong>at</strong>sa<strong>at</strong> qaangiuttut<br />
Bernd Kalaallit Nunaannukaqqippoq. 2011-mi Bernd nuliani<br />
Dagmar ilagalugu ikinngutini sava<strong>at</strong>ilik kuj<strong>at</strong>aanut tikeraarpaa.<br />
– ullut ilaanni Narsarsuarmiit timmisartortartumik tikeraartoqarpoq.<br />
Titartagara eqqaallugu timmisartortartoq taamani<br />
naapinnikuusara nalunnginneraa apeqqutigaara. Nalunnginnerarpaa,<br />
eqqumiiginerpaasarali tassa titartakkamik aamma<br />
nalunnginninnera!<br />
80<br />
air greenl andiP naMMineQ sil arsua anit<br />
NANOPTERi<br />
All<strong>at</strong>toq Jesper Kunuk Egede<br />
kAl Titartakkani nuannarineqaqisoq Berndip<br />
nammineq ’Nanopteri’-imik taagorpaa.<br />
Dk ’Nanopteren’ kalder Bernd sin populære tegning.<br />
GB Bernd calls his popular drawing ’The Nanopter’.<br />
PaaSoniaaneQ<br />
ullut marluk qaangiumm<strong>at</strong>a Bernd narsarsuarmut tikikkami<br />
a<strong>at</strong>sa<strong>at</strong> tupigutsalerpoq: Titartag<strong>at</strong>oqaa qulimiguullip <strong>Air</strong><br />
<strong>Greenland</strong>imeersup siuanut nipitinneqarsimavoq Narsarsuarmilu<br />
sikuni alapernaarsuisut aamma <strong>at</strong>orlugu.<br />
– ukiut 27-t qaangiuttut titartakkama <strong>at</strong>orneqarnera takullugu<br />
tupaallannermik mittarfimmut ingiinnangajappunga, Bernd<br />
oqarpoq.<br />
Tassanngaanniit paasiniaalerami Nuummi <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>imi<br />
<strong>at</strong>orfilik claus Motzfeldt nassaaraa. Titartakkap assilinera<br />
clausip Paamiuni siumoramiuk nuannaartorilersimavaa. Kina<br />
titartaasuunersoq ilisimaneqanngimm<strong>at</strong> claus nammineq paasiniaalersimavoq.<br />
Helge toqoreersimavoq kinalu titartaasuunersoq<br />
allanit ilisimaneqarani. Taamaamm<strong>at</strong> clausip titartaagaq<br />
titartarteqqillugu <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip qalipa<strong>at</strong>aanik qalipa<strong>at</strong>ilersortissimavaa,<br />
taannalu kusagineqangaarm<strong>at</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip<br />
nill<strong>at</strong>aartitsivinnut nivinngagass<strong>at</strong>ut kajungertulerlugu san<strong>at</strong>eqqusimavaa.<br />
– ukiullu 24-t qaangiutillartut piaarina<strong>at</strong>soornikkut inuit uannik<br />
ujarlersimasut naapillugit…eqqumiik, Bernd illarluni oqarpoq.<br />
Berndip clausillu ikioq<strong>at</strong>igiinnerisigut Nanopteri-mik titartagaq<br />
kajungersulerlugu sananeqarpoq, taakkualu Kalaallit Nunaanni<br />
mittarfinni kiisalu <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip <strong>Air</strong>bus-iani pisiarineqarsinnaapput.<br />
Titartakkap kajungersulikkap pisiarineqarnerani 10<br />
koruunit Kalaallit Nunaanni peq<strong>at</strong>igiiffinnut meeqqanik sullissisunut<br />
tunniunneqartarput, kajungersulikkallu 30.000-it<br />
nioqqutigineqarnissa<strong>at</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>ip neriuutigaa. Taamaalillunilu<br />
titartag<strong>at</strong>oqaq suli amerlanernut nuannaarutaasinnaanngorluni.
fra air greenl ands egen verden<br />
kAl Bernd Hobohm Narsarsuarmi qulimiguullip AS 350-ip<br />
saavani.<br />
NANOPTEREN<br />
Af Jesper Kunuk Egede<br />
igennem årene er en tegning af en helikopter og en isbjørn,<br />
der mødes, blevet kult i <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>. Bag Nanopteren<br />
står Bernd Hobohm.<br />
Bernd Hobohm kom første gang til Grønland med Mellemfolkeligt<br />
samvirke i 1977 i sisimiut. Her byggede organis<strong>at</strong>ionen en<br />
legeplads, og i årene frem til 1984 blev det til flere lejre, bl.a. i<br />
Qaanaaq, hvor han hjalp til med <strong>at</strong> bygge fangerhu<strong>se</strong>.<br />
– På vejen fra Thule <strong>Air</strong>ba<strong>se</strong> til Qaanaaq fløj jeg <strong>for</strong> første gang<br />
med en lille helikopter - en Bell 212 - og var total begejstret. Jeg<br />
har altid været fascineret af isbjørne, så der<strong>for</strong> kom tegningen<br />
næsten af sig <strong>se</strong>lv. som tak <strong>for</strong> en bådtur gav jeg et ek<strong>se</strong>mplar af<br />
den til en fyr, som arbejdede i den lokale KGH-butik.<br />
Tilbage i Berlin, hvor Bernd stammer fra og boede, indtil han<br />
flyttede til Ribe <strong>for</strong> mere end tyve år siden, fik han en dag et<br />
brev af en helikopterpilot, Helge. Piloten havde <strong>se</strong>t tegningen i<br />
Qaanaaq og spurgte, om han kunne få lov til <strong>at</strong> bruge den priv<strong>at</strong>.<br />
Det fik han lov til, men med tiden blev tegningen glemt – i<br />
hvert fald af Bernd. Bernd, der fik travlt med alt muligt andet<br />
i livet og i dag er tegner og træskærer og producerer reklamer.<br />
Og isbjørne dukker ofte op i produktionen.<br />
Med alle dis<strong>se</strong> projekter skulle der gå 24 år, før Bernd kom til<br />
Grønland igen. i 2011 besøgte Bernd og hustruen Dagmar en<br />
god ven på et fåreholdersted i sydgrønland.<br />
– En dag fik vi besøg af en pilot fra Narsarsuaq. Jeg kom i tanke<br />
om tegningen og spurgte, om han kendte piloten fra dengang.<br />
Det gjorde han, men hvad var mere mærkeligt var, <strong>at</strong> han også<br />
kendte tegningen!<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
Dk Bernd Hobohm i Narsarsuaq <strong>for</strong>an en AS 350 helikopter.<br />
GB Bernd Hobohm in Narsarsuaq in front of an AS 350<br />
helicopter.<br />
DetektiVarBeJDe<br />
To dage <strong>se</strong>nere i Narsarsuaq fik Bernd sig sit livs overraskel<strong>se</strong>:<br />
Den lille helikopter og isbjørnen sad som klistermærke på<br />
næ<strong>se</strong>n af <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>s helikopter og ice P<strong>at</strong>rol Narsarsuaq<br />
brugte også tegningen.<br />
– Jeg var næsten ved <strong>at</strong> sætte mig ned på landingsbanen,” siger<br />
Bernd ”...<strong>at</strong> <strong>se</strong> den blive brugt efter 27 år!”<br />
Nu gik der sport i efter<strong>for</strong>skningen, som førte Bernd til claus<br />
Motzfeldt hos <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> i Nuuk. claus var stødt på en kopi<br />
af tegningen på et helikopterværksted i Paamiut og havde <strong>for</strong>elsket<br />
sig i den. claus gik i gang med sit eget detektivarbejde,<br />
<strong>for</strong> problemet var, <strong>at</strong> man ikke vidste, hvem der var ophavsmanden.<br />
Helge var død og ingen vidste, hvor han havde tegningen<br />
fra. Der<strong>for</strong> tegnede claus tegningen op i nye <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> farver<br />
og den nye version blev så populær, <strong>at</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> ville<br />
lave køleskabsmagneter af den.<br />
– Og lige i dette øjeblik dukker jeg op efter 24 år og møder<br />
tilfældigt de mennesker, som rent faktisk har ledt efter mig...<br />
mystisk, griner Bernd.<br />
Med Bernd og claus’ gode vilje og hjælp er Nanopteren nu<br />
blevet til en køleskabsmagnet, der kan købes i lufthavne i Grønland<br />
og om bord på <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>s <strong>Air</strong>bus. For hver solgt magnet<br />
går 10 kroner til Børne<strong>for</strong>eninger i Grønland, og <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong><br />
håber <strong>at</strong> samle kr. 30.000 ind på salget af magneterne. så<br />
på den måde kommer tegningen nu til <strong>at</strong> glæde endnu flere.<br />
81
Over the years, a drawing combining a helicopter and<br />
a polar bear has acquired a cult following <strong>at</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>.<br />
The person behind the nanopter is Bernd Hobohm.<br />
Bernd Hobohm came to <strong>Greenland</strong> <strong>for</strong> the first time when he<br />
went to sisimiut with Action on Aid in 1977. Here, the organis<strong>at</strong>ion<br />
built a playground and in the years up to 1984 t<strong>her</strong>e were<br />
<strong>se</strong>veral camps, among them one in Qaanaaq, w<strong>her</strong>e he helped<br />
to build housing <strong>for</strong> hunters.<br />
– On the way from Thule <strong>Air</strong>ba<strong>se</strong> to Qaanaaq i flew <strong>for</strong> the first<br />
time in a small helicopter – a Bell 212 – and i was thrilled to<br />
bits. i have always been fascin<strong>at</strong>ed by polar bears, so the drawing<br />
almost drew it<strong>se</strong>lf. i gave a copy of it to a guy who worked<br />
<strong>for</strong> the local KGH store as a thank you <strong>for</strong> a bo<strong>at</strong> trip.<br />
Back in Berlin, w<strong>her</strong>e Bernd came from and lived until he moved<br />
to Ribe more than twenty years ago, he received a letter from a<br />
helicopter pilot named Helge. The pilot had <strong>se</strong>en the drawing in<br />
Qaanaaq and he asked <strong>for</strong> permission to u<strong>se</strong> it priv<strong>at</strong>ely. He was<br />
given permission, but over time the drawing was <strong>for</strong>gotten – <strong>at</strong><br />
least by Bernd. Bernd was busy with all sorts of ot<strong>her</strong> things and<br />
who today is an illustr<strong>at</strong>or, wood-carver and producer of adverti<strong>se</strong>ments.<br />
Polar bears often turn up in his work.<br />
With all the<strong>se</strong> projects, more than 24 years were to pass be<strong>for</strong>e<br />
Bernd returned to <strong>Greenland</strong>. in 2011, Bernd and his wife Dagmar<br />
visited a good friend <strong>at</strong> a sheep st<strong>at</strong>ion in south <strong>Greenland</strong>.<br />
– One day we received a visit from a pilot from Narsarsuaq. i<br />
remembered the drawing and asked if he knew the pilot from<br />
back then. He did and, even stranger, he knew the drawing!<br />
82<br />
froM air greenl and’s world<br />
The Nanopter<br />
By Jesper Kunuk Egede<br />
DetectiVe Work<br />
Two days l<strong>at</strong>er in Narsarsuaq, Bernd got the surpri<strong>se</strong> of his life:<br />
A sticker depicting the small helicopter and the polar bear was<br />
stuck to the no<strong>se</strong> of <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>’s helicopter. ice P<strong>at</strong>rol Narsarsuaq<br />
also u<strong>se</strong>d the drawing.<br />
– i nearly fell down on the runway,” says Bernd”...to <strong>se</strong>e it in u<strong>se</strong><br />
after 27 years!”<br />
The investig<strong>at</strong>ion became a game and it led Bernd to claus<br />
Motzfeldt <strong>at</strong> <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> in Nuuk. claus had come across a<br />
copy of the drawing in a helicopter workshop in Paamiut and<br />
had fallen in love with it. claus started his own piece of detective<br />
work, trying to solve the puzzle of who had cre<strong>at</strong>ed the<br />
drawings. Helge was dead and no-one knew w<strong>her</strong>e the drawing<br />
had come from. so claus re-drew the drawing in new, <strong>Air</strong><br />
<strong>Greenland</strong> colours and the new version became so popular, th<strong>at</strong><br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> wanted to u<strong>se</strong> it to make refriger<strong>at</strong>or magnets.<br />
– And just <strong>at</strong> this moment, i turn up after 24 years and coincidentally<br />
meet the people who have actually been looking <strong>for</strong> me<br />
– it’s really weird, grins Bernd.<br />
With good will and the assistance of Bernd and claus, the nanopter<br />
has now been turned into a fridge magnet which can be<br />
bought <strong>at</strong> airports in <strong>Greenland</strong> and on board <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong>’s<br />
<strong>Air</strong>bus. For every magnet sold, DKK 10 is given to children’s<br />
charities in <strong>Greenland</strong> and <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> hopes to collect DKK<br />
30,000 from the sales of the<strong>se</strong> magnets. in this way, the drawing<br />
will benefit even more people.
Music Music<br />
channel 1<br />
eqqissisimaarnartut · roligt · relax<br />
Alex de Grassi Sleeping Lady, John<br />
Barry A Childhood Memory, Enya<br />
Caribbean Blue, Medwyn Goodall Gold<br />
in the Sand, Bernward koch Walk<br />
in a Meadow, Omar Whispers in the<br />
Moonlight, Relaxing Songs Music<br />
Aubrey Was Her Name, Deva Premal<br />
Om Namah Shivaya, 2002 Stella Maris,<br />
Candy Dulfer Ambiente, Yanni The<br />
Rain Must Fall, Deval Premal Shima<br />
Shima.<br />
channel 2<br />
salla<strong>at</strong>sut · blød rock · soft<br />
Agnes Obel Riverside, Spandau Ballet<br />
True, Christina Perri A Thousand Years,<br />
Birdy Skinny Love, John legend<br />
Ordinary People, Whitney Houston<br />
W<strong>her</strong>e Do Broken Hearts Go, James<br />
Morrison In My Dreams, Bob Marley<br />
& The Wailers Three Little Birds, Beyoncé<br />
1+1, Elou Elan Summer Leaves,<br />
Ed Sheeran The A Team, lionel Richie<br />
Say You, Say Me, Tim Christen<strong>se</strong>n<br />
Right Next to the Right One,<br />
Norah Jones Tho<strong>se</strong> Sweet Words, Will<br />
Young Evergreen.<br />
channel 5<br />
Qang<strong>at</strong>uut · klassisk · classic<br />
Philharmonia Orchestra, Michael<br />
Tilson Thomas Tchaikovsky - The Nutcracker:<br />
Overture, Chicago Symphony<br />
Orchestra, Daniel Barenboim Johann<br />
Strauss - Annen Polka, Chicago Symphony<br />
Orchestra, Claudio Abbado<br />
Berlioz - Symphonie Fantastique: Un<br />
bal, Takako Nishizaki (violin), Jenö<br />
Jandó (piano) Beethoven - Violin<br />
son<strong>at</strong>a no.5 in F ’Spring’: 1. Allegro,<br />
Czech Philharmonic Orchestra, Sir<br />
Charles Mackerras Dvorák - Slavonic<br />
Dance op.46: no.2 in E minor Allegro<br />
sc<strong>her</strong>zando, Sabine Meyer (clarinet),<br />
Orchester der Oper Zürich, Franz<br />
Wel<strong>se</strong>r-Möst Mozart - Die Zauberflöte:<br />
Dies Bildnis ist bezaubernd<br />
schön, Symphonieorchester des<br />
Beyerischen Rundfunks, Jeffrey<br />
T<strong>at</strong>e Humperdinck - Hän<strong>se</strong>l und Gretel:<br />
Overture, Xue-Wei (violin), Philharmonia<br />
Orchestra, Salv<strong>at</strong>ore Accardo<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012<br />
Tchaikovsky - Val<strong>se</strong>-Sc<strong>her</strong>zo, ursula<br />
Holliger (harp), English Concert, Trevor<br />
Pinnock Handel - Harp Concerto<br />
op.4 no.6: 1. Andante allegro, ursula<br />
Holliger (harp), English Concert, Trevor<br />
Pinnock Handel - Harp Concerto<br />
op.4 no.6: 2. Larghetto, ursula Holliger<br />
(harp), English Concert, Trevor<br />
Pinnock Handel - Harp Concerto op.4<br />
no.6: 3. Allegro moder<strong>at</strong>o, Itzhak Perlman,<br />
André Previn Scott Joplin - The<br />
Easy Winners, Orchestre de l’Opéra<br />
de lyon, kent Nagano Delibes - Coppélia:<br />
Prélude & Mazurka, Orchestre<br />
de l’Opéra de lyon, kent Nagano<br />
Delibes - Coppélia: Val<strong>se</strong>, Magdalena<br />
kozená (mezzo), Orchestra of the<br />
Age of Enlightenment, Sir Simon<br />
R<strong>at</strong>tle Mozart - Le nozze di Figaro: Voi<br />
che sapete che cosa e amor, Estonian<br />
N<strong>at</strong>ional Symphony Orchestra,<br />
Paavo Järvi Grieg - Peer Gynt: Anitra’s<br />
Dance, Boston Symphony Orchestra,<br />
Tanglewood Festival Chorus, Seiji<br />
Ozawa Fauré - Pavane, Earl Wild<br />
(piano) Churchill (trans. Wild) - Reminiscences<br />
of Snow White, Wiener Philharmoniker,<br />
Claudio Abbado Brahms<br />
- Hungarian Dance no.7 in F.<br />
channel 6<br />
Pop-imi nuannarineqarnerpa<strong>at</strong><br />
Pop hits<br />
Chris Brown Turn Up the Music, kelly<br />
Clarkson Stronger (Wh<strong>at</strong> Doesn’t Kill<br />
You), One Direction Wh<strong>at</strong> Makes You<br />
Beautiful, Christina Perri A Thousand<br />
Years, Gotye ft kimbra Somebody<br />
Th<strong>at</strong> I U<strong>se</strong>d to Know, Flo Rida ft Sia<br />
Wild Ones, Cover Drive Twilight,<br />
Beyoncé End of Time, David Guetta<br />
ft Nicki Minaj Turn Me On, Jason<br />
Derulo Bre<strong>at</strong>hing, The Wanted Glad<br />
You Came, Madonna ft Nicki Minaj &<br />
M.I.A. Give Me All Your Luvin’, Jason<br />
Mraz I Won’t Give Up, Emeli Sandé<br />
Next to Me, David Guetta ft Sia Titanium,<br />
labrinth Last Time, k<strong>at</strong>y Perry<br />
Part of Me, JlS Proud, Sean Paul She<br />
Doesn’t Mind, Michel Teló Ai <strong>se</strong> eu<br />
te pego!, Alexandra Burke ft Erick<br />
Morillo Elephant, lloyd ft Andre 3000<br />
& lil Wayne Dedic<strong>at</strong>ion to My Ex (Miss<br />
Th<strong>at</strong>), Rihanna You da One, Olly Murs<br />
on flights between greenland and denMark<br />
Dance with Me Tonight, lana Del Rey<br />
Blue Jeans, Avicii Levels.<br />
channel 7<br />
rock<br />
Red Hot Chili Peppers Look Around,<br />
WhoMadeWho The Sun, Coldplay<br />
Charlie Brown, Florence + The Machine<br />
No Light, No Light, Nickelback<br />
Lullaby, The killers Somebody Told<br />
Me, Choir of Young Belivers Nye<br />
nummer et, Evanescence Bring Me to<br />
Life, The Black keys Gold on the Ceiling,<br />
Noel Gallag<strong>her</strong> If I Had a Gun...,<br />
Snow P<strong>at</strong>rol I’ll Never Let Go, Bon<br />
Jovi Livin’ on a Prayer, kelly Clarkson<br />
I Forgive You, lukas Graham Ordinary<br />
Things, Foo Fighters The<strong>se</strong> Days,<br />
Young The Giant Cough Syrup.<br />
channel 8<br />
danmarkimi nuannarineqarnerpa<strong>at</strong><br />
danske favoritter<br />
danish favourites<br />
Rasmus Seebach ft Ankerstjerne<br />
Millionær, Clara Sofie Brænd mig<br />
helst, Sanne Salomon<strong>se</strong>n Emily,<br />
Magtens korridorer Kom og mærk,<br />
Rasmus Nøhr Det glade pizzabud, Nik<br />
& Jay Mit hjerte, Svenstrup & Vendelboe<br />
ft Nadia Malm Dybt vand, ulige<br />
Numre Navn i sne, Niklas Veninder,<br />
Puls Hvis du går, Annette Heick<br />
Ingen græn<strong>se</strong>r, laura Mo Europavej,<br />
P<strong>at</strong>o Siebenhaar Gå <strong>for</strong> det, Nikolaj<br />
Nørlund ft Christian Hjelm Man blir<br />
<strong>for</strong>sinket så let, li<strong>se</strong> Westzynthius<br />
Tæt på en kold favn, Noah Alt er <strong>for</strong>bi,<br />
Rum 37 Sabotør, Barbara Moleko Gå<br />
en tur, Dig og Mig Skyggerne.<br />
channel 9<br />
60-70-80<br />
Nena 99 Red Balloons, Chuck Berry<br />
Let It Rock, Michael Jackson Billie<br />
Jean, Boney M. Rivers of Babylon,<br />
TV-2 Jeg vil ha dig, Roy Orbison Only<br />
the Lonely, Cyndi lauper True Colors,<br />
Anita Ward Ring My Bell, Elvis Presley<br />
It’s Now or Never, Cheap Trick<br />
Surrender, kim lar<strong>se</strong>n Dagen før, The<br />
Nolans I’m in the Mood <strong>for</strong> Dancing,<br />
Eric Clapton Wonderful Tonight, Bee<br />
Gees You Win Again, Tø<strong>se</strong>drengene Vi<br />
var engang så tæt, The Drifters Save<br />
the Last Dance <strong>for</strong> Me, The Shirelles<br />
Dedic<strong>at</strong>ed to the One I Love, uB40 Red<br />
Red Wine.<br />
channel 10<br />
Meeqqanut<br />
børnekanalen · children<br />
The Allstars De hotteste kærester,<br />
Medina For altid, Joey Moe Du er en<br />
ener, Astrid Et kvarter, Theis Det slut<br />
nu, Energy Jeg bli’r ved, Burhan G<br />
Tættere på himlen, MGP Allstars Nul<br />
komma snart, MC Vernes Bedre tider<br />
på vej, Wafande ft kaka Gi’ mig et<br />
smil, De To Amigos Mig og min amigo,<br />
Sukkerchok De 1000 drømmes n<strong>at</strong>,<br />
Nik & Jay Mod solnedgangen, Sofie<br />
En lille del af dig, Jon Nørgaard Dine<br />
øjne, Jo<strong>se</strong>phine Kærestebrev, Xander<br />
Det burde ikke være sådan <strong>her</strong>, Hej<br />
M<strong>at</strong>em<strong>at</strong>ik K<strong>at</strong>o på maskinerne,<br />
Ankerstjerne & Burhan G Tag hvad<br />
du vil.<br />
channel 11<br />
kanali salla<strong>at</strong>soq<br />
den bløde kanal<br />
the soft channel<br />
Arctic Spirits Takussaasut, Inneruul<strong>at</strong><br />
Aasarissumi, Mariina<br />
Taqqamani, Qarsoq Asanningaarputit,<br />
Per & Birthe Asaneqarneq, Nanook<br />
Nuiuarput, Rikka Neriunneqarpoq,<br />
Rasmus lyberth Kuussuup Sinaani,<br />
Qaamm<strong>at</strong>aas<strong>at</strong> Kisivit, Qulleq Qulleq,<br />
uumm<strong>at</strong> Tusaannga.<br />
channel 12<br />
kanali eqeersimaartoq<br />
den friske kanal<br />
the lively channel<br />
kalak Unitsippagut, unnuaq Band<br />
Uumasut Nuna<strong>at</strong>, Nanook Ingerlaliinnaleqaagut,<br />
Rikka Takkukkuit,<br />
Naneruaq Kalaallip Nunaa, Arctic<br />
Spirits Assiliss<strong>at</strong>, Qaaq Taamalluni<br />
Nuanneqaaq, Suss<strong>at</strong>! Kunila<strong>at</strong>siannga<br />
Apala<strong>at</strong>sianngami, uillut Tunivai Nukinik,<br />
Viila Sandgreen Perulerama, Ole<br />
kristian<strong>se</strong>n Qasapi, Juaaka Asasannut,<br />
uumm<strong>at</strong> Kalaallit Nuna<strong>at</strong>.<br />
83
FiLM<br />
juni<br />
joyful noi<strong>se</strong><br />
Erinarsortartoq tusaamasaq Dolly Parton aamma isiginnaartitsisartoq tusaamasaq<br />
Queen L<strong>at</strong>ifah, filmimi quiasaarusiami tulluussorinanngikkaluaqalutik<br />
erinarsoq<strong>at</strong>igiipput. L<strong>at</strong>ifah anaanaasuusaarpoq sakkortuumik nammineq isumalik<br />
erinarsoq<strong>at</strong>igiinni siuttuusoq, kiisalu Parton erinarsoq<strong>at</strong>igiit siuttorisimasa<strong>at</strong>a uillarnerisuusaarpaa,<br />
illoqarfeeqqamilu erinarsoq<strong>at</strong>igiit annaanniarlugit arn<strong>at</strong> taakkua marluk<br />
suleq<strong>at</strong>igiittariaqarput.<br />
Musik og film superstjernerne Dolly Parton og Queen L<strong>at</strong>ifah synger duet i<br />
denne dramakomedie om et usandsynligt partnerskab mellem to viljestærke<br />
kvinder. L<strong>at</strong>ifah spiller en no-non<strong>se</strong>n<strong>se</strong> mor s<strong>at</strong> i spid<strong>se</strong>n <strong>for</strong> koret, mens Parton spiller<br />
korlederens enke, og de to er tvunget til <strong>at</strong> arbejde sammen <strong>for</strong> <strong>at</strong> redde en lille bys gospelkor,<br />
som efter budgetnedskæringer er truet med <strong>at</strong> lukke.<br />
Music and film superstars Dolly Parton and Queen L<strong>at</strong>ifah duet in this gospel<br />
choir comedy about an unlikely partnership between two strong-minded women,<br />
who are <strong>for</strong>ced to work toget<strong>her</strong> to save a small town gospel choir after budget<br />
cuts thre<strong>at</strong>en to shut them down. L<strong>at</strong>ifah plays the no-non<strong>se</strong>n<strong>se</strong> mom put in charge of<br />
the choir, while Parton plays the choir director’s widow.<br />
84<br />
s<strong>her</strong>lock holMes<br />
Østrigimi kunngissaq toqungasoq nassaarineqarm<strong>at</strong>, pisarnertut paasiniaasartutsialaap<br />
S<strong>her</strong>lock Holmesip politiit imminortoqarsimaneranik ilimaginninner<strong>at</strong><br />
isumaq<strong>at</strong>iginagu uppernarsaaniarpoq. Holmesip professor Moriarty toqutsisuusimassang<strong>at</strong>ippaa,<br />
Holmesillu W<strong>at</strong>son siuttuisartorlu Sim ilagalugit Europap ilarujussua angallaviga<strong>at</strong>.<br />
Moriartylli pilersaarusiornipalaavanit akimmisaartinneqartuarput.<br />
Østrigs kronprins findes død, og som sædvanlig er det mesterdetektiven S<strong>her</strong>lock<br />
Holmes, der må påpege, <strong>at</strong> politiets teori om <strong>se</strong>lvmord næppe holder stik.<br />
Holmes mistænker <strong>se</strong>lveste professor Moriarty <strong>for</strong> <strong>at</strong> stå bag drabet, og eftersøgningen<br />
fører Holmes, W<strong>at</strong>son og spåkonen Sim gennem det meste af Europa. Men Moriartys<br />
skumle plan spænder ben <strong>for</strong> dem gang på gang.<br />
The Crown Prince of Austria is dead, and as usual it is the master detective<br />
S<strong>her</strong>lock Holmes, who must point out to the police th<strong>at</strong> they are dealing with a<br />
murder and not a suicide! Holmes suspects the renowned Professor Moriarty of being<br />
behind the assassin<strong>at</strong>ion, and the <strong>se</strong>arch <strong>for</strong> the truth leads Holmes, W<strong>at</strong>son and the<br />
<strong>for</strong>tune teller Sim throughout most of Europe. But Moriarty’s sinister plans are wor<strong>se</strong><br />
than they could imagine.
jernladyen<br />
Una filmi Margaret Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>ip inuuneranik oqaluttuartuuvoq. Tuluit Nunaanni<br />
ministeriusarsimasut Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong> arnart<strong>at</strong>uara<strong>at</strong>, ulloq mannalu tikillugu ukiuni<br />
20 hunnorujukkunni tusaamanerlugaanerpa<strong>at</strong>ut pissaaneqarnerpa<strong>at</strong>ullu isiigineqarluni.<br />
Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>ip nunarsu<strong>at</strong>sinni pissaanillit angutaannaanerusut qanorlu akim<strong>at</strong>iginermik<br />
apeqqusiijuartut akornanni, qaffakkiartorluni sulipiloornera filimimi takutinneqarpoq,<br />
aammali Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>ip ui<strong>at</strong>alu akornanni pissutsit kiisalu pissaaneqalerneq all<strong>at</strong>igut<br />
akisooq takutinneqarpoq.<br />
Dette biografiske drama handler om Margaret Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>s liv. Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong> var den<br />
første og hidtil eneste kvindelige premierminister i Storbritannien, og hun står<br />
den dag i dag som én af det 20. århundredes mest berygtede og magtfulde kvinder.<br />
Filmen følger Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>s kamp om <strong>at</strong> komme helt til tops i en verden, der er domineret af<br />
mænd og tynget af klas<strong>se</strong>skel, men filmen byder også på et kig på Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>s <strong>for</strong>hold til<br />
sin mand, samt den pris magt koster.<br />
This biographical drama is about Margaret Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>’s life.<br />
Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong> was the first and so far only female prime minister in Britain, and she<br />
is today known as one of the 20th century’s most notorious and powerful women.<br />
The film tells the story of Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>’s struggle to ri<strong>se</strong> to the top in a world domin<strong>at</strong>ed by<br />
men and weighed down by class, but the film also offers a look <strong>at</strong> Th<strong>at</strong>c<strong>her</strong>’s rel<strong>at</strong>ionship<br />
with <strong>her</strong> husband and the price of power.<br />
fliPPed<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 85<br />
juli<br />
Bryce aamma Juli 2.klassimi <strong>at</strong>uarlutik siullermik naapipput. Juli ingerlaannaq<br />
asannilersoq Bryce nalornivoq. ”Flipped”-imi Bryce-p Juli-llu meeqq<strong>at</strong> <strong>at</strong>uarfianni<br />
<strong>at</strong>uarnerminni naapita<strong>at</strong> nuannersut nuanniitsullu, ilaqutariit ilungersunartorsiorner<strong>at</strong><br />
asannileqqaarnerminilu misileraaner<strong>at</strong> namminnerlu kinaassutsiminnik imminnullu<br />
qanoq pissu<strong>se</strong>qarnissaminnik aalajangeeq<strong>at</strong>aasut takutinneqarput.<br />
Bryce og Juli går i anden klas<strong>se</strong>, da de møder hinanden første gang. For Juli er<br />
det kærlighed ved første blik, men Bryce er derimod ikke så sikker. ”Flipped”<br />
følger Bryce og Juli op gennem folkeskolen, gennem triumfer og k<strong>at</strong>astrofer, familiedrama<br />
og den første kærlighed, da de gør de opdagel<strong>se</strong>r, som vil definere, hvem de er<br />
- og hvem de er <strong>for</strong> hinanden.<br />
When <strong>se</strong>cond-graders Bryce and Juli first meet, Juli knows it’s love. But Bryce<br />
isn’t so sure. “Flipped” takes Bryce and Juli from grade school to junior high,<br />
through triumph and disaster, family drama and first love, as they make the discoveries<br />
th<strong>at</strong> will define who they are - and who they are to each ot<strong>her</strong>.
FiLM<br />
a taste of greenl and<br />
86<br />
a taste of greenland<br />
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiif finnut assi giinngitsunut<br />
angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut.<br />
Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq<br />
”A Taste of <strong>Greenland</strong>imik” taallugu.<br />
Kokken Chris Coubrough rej<strong>se</strong>r rundt til <strong>for</strong>skellige steder i Grønland og sætter<br />
fokus på n<strong>at</strong>uren og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske<br />
måltider ude i fjeldet i ”A Taste of <strong>Greenland</strong>”.<br />
The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in <strong>Greenland</strong><br />
and cre<strong>at</strong>ing fantastic menus of the ingredients available in “A Taste of<br />
<strong>Greenland</strong>.”
DAVIS STRAIT<br />
Siorapaluk<br />
Kitsissut (Carey Islands)<br />
Moriusaq<br />
Pituf�k<br />
(Thule <strong>Air</strong> Ba<strong>se</strong>)<br />
B AFFIN BAY<br />
Savissivik<br />
Kangaamiut<br />
Itilleq<br />
Napasoq<br />
Atammik<br />
QAANAAQ<br />
UPERNAVIK<br />
Upernavik Kujalleq<br />
Niaqorn<strong>at</strong><br />
Ukkusiss<strong>at</strong><br />
Qaarsut<br />
UUMMANNAQ<br />
Sa<strong>at</strong>ut<br />
Ikerasak<br />
QEQERTARSUAQ (Disko Island)<br />
Qeqert<strong>at</strong><br />
Saqqaq<br />
QEQERTARSUAQ Oqa<strong>at</strong>sut (Rodebay)<br />
(Godhavn)<br />
ILULISSAT (Jakobshavn)<br />
Kitsissuarsuit Akunnaaq<br />
Ilimanaq<br />
AASIAAT (Egedesminde)<br />
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)<br />
KANGAATSIAQ Ikamiut<br />
Niaqornaarsuk<br />
Ikerasaarsuk<br />
Iginniar�k<br />
Attu<br />
Iqaluit (Frobis<strong>her</strong> Bay)<br />
ingerlaviit rutekort route MaP<br />
Ullersuaq<br />
(Cape Alexander)<br />
Cape York<br />
SISIMIUT<br />
(Holsteinsborg)<br />
MANIITSOQ<br />
(Sukkertoppen)<br />
NUUK<br />
(Godthåb)<br />
Ingle�eld Land<br />
Qimus<strong>se</strong>riarsuaq<br />
(Melville Bay)<br />
Innarsuit<br />
Sigguup Nunaa<br />
(Svartenhuk)<br />
Nordre Strømfjord<br />
Søndre Strømfjord<br />
Evighedsfjord<br />
Buk<strong>se</strong>fjord<br />
KANGERLUARSORUSEQ<br />
(Færingehavn)<br />
Qeqertarsu<strong>at</strong>sia<strong>at</strong><br />
(Fiskenæs<strong>se</strong>t)<br />
PAAMIUT<br />
(Frederikshåb)<br />
LAUGE KOCH COAST<br />
Illorsuit<br />
Sarfannguit<br />
Apussuit<br />
Kullorsuaq<br />
Nuussuaq<br />
Tasiusaq<br />
Aappil<strong>at</strong>toq<br />
Kangersu<strong>at</strong>siaq<br />
Nuussuaq<br />
Kapisillit<br />
Godthåbfjord<br />
Frederikshåb<br />
Isblink<br />
Tartupaluk<br />
(Hans Island)<br />
Sermersuaq<br />
(Humbolt Glacier)<br />
Nuuga<strong>at</strong>siaq<br />
Narsalik<br />
Kangilinnguit (Grønnedal)<br />
Arsuk Ivittuut<br />
Qassiarsuk<br />
NARSAQ<br />
Qassimiut<br />
QAQORTOQ (Julianehåb)<br />
Kangerlussuaq<br />
(Søndre Strømfjord)<br />
NANORTALIK<br />
Washington Land<br />
Daugaard-Jen<strong>se</strong>n Land<br />
KNUD RASMUSSENS LAND<br />
AVANERSUAQ<br />
Thule<br />
KITAA<br />
West <strong>Greenland</strong><br />
AVANNAA<br />
North <strong>Greenland</strong><br />
Narsarsuaq<br />
Cape Morris Jesup<br />
Nan<strong>se</strong>n Land<br />
Qaasuitsup Killeqar�a Avannarleq<br />
( Polar Circle )<br />
KUJATAA<br />
South <strong>Greenland</strong><br />
Freuchen<br />
Land<br />
Oodaap Qeqertaa<br />
(Oodaaq Island)<br />
Summit<br />
(3.238 m)<br />
Mount Forel<br />
(3.360m)<br />
Igaliku<br />
Eqalugaarsuit<br />
Saarloq<br />
Ammassavik<br />
Alluitsup Paa Tasiusaq<br />
Aappil<strong>at</strong>toq<br />
Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prince Christian Sound)<br />
(Narsaq Kujalleq)<br />
Nunap Isua<br />
(Cape Farewell)<br />
PEARY LAND<br />
Kuummiut<br />
Tiniteqilaaq<br />
Sermiligaaq<br />
Kulusuk<br />
Isortoq TASIILAQ (Ammassalik)<br />
Margrethe II<br />
Land<br />
Stauning<br />
Alps<br />
Gunnbjørn Fjeld<br />
The Prince of (3.693 m)<br />
Wales Mountains<br />
W<strong>at</strong>kins Mountains<br />
Crown Prince<br />
Frederik Mountains<br />
IRMINGER SEA<br />
Copenhagen<br />
Independence Fiord<br />
Mylius-Erich<strong>se</strong>n<br />
Land<br />
TUNU<br />
STATION NORD<br />
East <strong>Greenland</strong><br />
CROWN PRINCE CHRISTIAN LAND<br />
Nioghalvfjerdsfjorden<br />
QEQERTARSUAQ (Disko Island)<br />
Saqqaq<br />
Frederikshåb Isblink<br />
QEQERTARSUAQ<br />
(Godhavn)<br />
Qeqertarsuup Tunua (Disko Bay)<br />
Kitsissuarsuit<br />
AASIAAT(Egedesminde)<br />
KANGAATSIAQ<br />
PAAMIUT<br />
(Frederikshåb)<br />
Ikerasaarsuk<br />
Attu<br />
ZACKENBERG<br />
Clavering Island<br />
Ymer Island<br />
MESTERSVIG<br />
Kapisillit<br />
Traill Island<br />
Jameson<br />
Land<br />
Nerlerit Ina<strong>at</strong><br />
(Constable Point)<br />
Kangertittivaq<br />
Blos<strong>se</strong>ville Coast<br />
DANMARKSHAVN<br />
DENMARK STRAIT<br />
DANEBORG<br />
ITTOQQORTOORMIIT<br />
(Scoresbysund)<br />
Copenhagen<br />
Ke�avik (Reykjavik Intern<strong>at</strong>ional <strong>Air</strong>port)<br />
Ivittuut<br />
Qassiarsuk<br />
NARSAQ<br />
Nuussuaq<br />
Akunnaaq<br />
Ikamiut<br />
Niaqornaarsuk<br />
Iginniar�k<br />
NANORTALIK<br />
Ukioq kaajallallugu / Year-round<br />
Ukiup ilaannaa / Seasonal<br />
Ukioq kaajallallugu / Year-round<br />
Ukiup ilaannaa / Seasonal<br />
Qeqert<strong>at</strong><br />
ILULISSAT<br />
Ilimanaq<br />
(Jakobshavn)<br />
Kangia (Iluliss<strong>at</strong> Ice Fiord)<br />
QASIGIANNGUIT<br />
Narsarsuaq<br />
Qassimiut<br />
Igaliku<br />
QAQORTOQ (Julianehåb) Eqalugaarsuit<br />
Saarloq Ammassavik<br />
Alluitsup Paa<br />
Tasiusaq<br />
Aappil<strong>at</strong>toq<br />
Narsarmiit<br />
(Narsaq Kujalleq)<br />
(Christianshåb)
Timmisartumut tikilluarit<br />
Velkommen ombord<br />
Welcome on Board<br />
Timmisartup aaqqissuunnerani pingaartilluarsimavarput<br />
ilaasutta ilorrisimaarnissa<strong>at</strong>,<br />
taamasilluni timmisartorneq sapinngisamik<br />
pitsaasumik qasukkarsimanartumillu misigineqassalluni:<br />
• Ilorrisimaarnissannut timmisartutsinni tippeqarlunilu<br />
akisaasaqarpoq – timmisartumi saqisut<br />
aperikkit.<br />
Nanoq Classimi ilaasut makkuninnga pisinnaapput:<br />
• Kigutigissa<strong>at</strong>it & kigutit qaqorsa<strong>at</strong>a<strong>at</strong><br />
• Alersit, skuunut qillersa<strong>at</strong><br />
• Tarnut, læbepomade<br />
• Aviisit <strong>at</strong>uagassiallu<br />
ilit<strong>se</strong>rsuutit Makku<br />
airbus 330-200-Mut <strong>at</strong>uuPPut<br />
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut<br />
kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut<br />
nuutsissutigisinnaav<strong>at</strong>, nipittorta<strong>at</strong>itut<br />
<strong>at</strong>orlugu, <strong>at</strong>uarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu<br />
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut<br />
<strong>at</strong>t<strong>at</strong>aasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu<br />
peerneqartarpoq, <strong>at</strong>t<strong>at</strong>aasarlu ammalortoq<br />
qorsuk tuujutigalugu inis<strong>se</strong>qqinneqartarluni.<br />
88<br />
3<br />
5<br />
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor<br />
vægt på kom<strong>for</strong>ten <strong>for</strong> vores passagerer,<br />
så flyvningen bliver så god og afslappende en<br />
oplevel<strong>se</strong> som muligt:<br />
• For din kom<strong>for</strong>t findes tæpper og puder på vore<br />
fly – spørg kabinepersonalet.<br />
Til vore Nanoq Class passagerer er der mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> få:<br />
• Tandbørste & tandpasta<br />
• Sokker, skopud<strong>se</strong>r<br />
• Creme, læbepomade<br />
• Avi<strong>se</strong>r og magasiner<br />
følgende vejledninger er<br />
gældende <strong>for</strong> vor airbus 330-200<br />
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med<br />
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik-<br />
og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,<br />
regulere lydstyrke, tænde <strong>for</strong> læ<strong>se</strong>lys samt tilkalde<br />
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved <strong>at</strong> trykke<br />
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage<br />
ved <strong>at</strong> trykke på den runde og den grønne knap på<br />
samme tid.<br />
tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit<br />
Issiaviup ikusiffi<strong>at</strong>a sinaani <strong>at</strong>t<strong>at</strong>aas<strong>at</strong> ammalortut marluk <strong>at</strong>orlugit issiaviup inissisimanera<br />
allanngortissinnaav<strong>at</strong>.<br />
sæder På økonoMiklas<strong>se</strong><br />
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.<br />
<strong>se</strong><strong>at</strong>ing in econoMy class<br />
You can adjust your <strong>se</strong><strong>at</strong> with the two round buttons on the side of your armrest.<br />
1<br />
4<br />
2<br />
When we outfitted our aircraft, we put a<br />
gre<strong>at</strong> deal of emphasis on the com<strong>for</strong>t of<br />
our pas<strong>se</strong>ngers so their flight would be as com<strong>for</strong>table<br />
and relaxing as possible.<br />
• Blankets and pillows are available on board <strong>for</strong><br />
your com<strong>for</strong>t – plea<strong>se</strong> ask a cabin <strong>at</strong>tendant.<br />
• Our Nanoq Class pas<strong>se</strong>ngers receive an amenity<br />
kit.<br />
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,<br />
shoeshine, lip balm and a shoebag.<br />
• On Nanoq Class we have a <strong>se</strong>lection of<br />
magazines and newpapers.<br />
the following in<strong>for</strong>M<strong>at</strong>ion<br />
– aPPlies to our airbus 330-200<br />
The remote control is stowed in the side of the armrest.<br />
The remote control is u<strong>se</strong>d to <strong>se</strong>lect the music<br />
and video channels, to choo<strong>se</strong> between 10 music<br />
channels, to adjust the volume, to turn the reading<br />
light on and to call <strong>for</strong> <strong>se</strong>rvice. The remote control<br />
is relea<strong>se</strong>d by pushing the square, green button and<br />
it is stowed by simultaneously pressing the round,<br />
green button.<br />
1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video<br />
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)<br />
2 Atuarnermi qulliup ikitta<strong>at</strong>aa-qamitta<strong>at</strong>aa/Tænd-sluk <strong>for</strong> læ<strong>se</strong>lys/On-off <strong>for</strong> reading light<br />
3 Nipilersukkanut nuutta<strong>at</strong>/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels<br />
4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume<br />
5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling <strong>for</strong> <strong>se</strong>rvice
nanoQ classiMi isiginnaarut<br />
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup<br />
qula<strong>at</strong>ungaa sanimut kiviguk, <strong>at</strong>t<strong>at</strong>aasarlu<br />
aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu<br />
saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut<br />
marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut<br />
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit<br />
tarra<strong>at</strong> ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq.<br />
Nipaalu isiginnaarum mi <strong>at</strong>t<strong>at</strong>aas<strong>at</strong> marluk +<br />
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit <strong>at</strong>orlugit<br />
aaq qissorneqassaaq.<br />
skærM På nanoQ class<br />
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlæn<br />
ets overdel til siden og tryk på den røde knap<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> få skærmen frigjort. Derefter kan den<br />
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger,<br />
frem/tilbage og til siden <strong>for</strong> <strong>at</strong> undgå generende<br />
refleksioner. Lyden justeres på skærmen<br />
nanoQ classiMi nerrivik<br />
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa<br />
tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik<br />
p<strong>at</strong>itinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik<br />
angissu<strong>se</strong>qalerluni. Issialluarniss<strong>at</strong> eqqarsa<strong>at</strong>igalugu<br />
nerrivik siumut tunummulluunniit<br />
nikisinneqarsin naavoq issiavinniillu nikuissaguit<br />
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.<br />
nanoQ classiMi issiaviit<br />
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup<br />
inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa ni nissunut<br />
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu<br />
iigarfiup aammalu issiaviup iigarfi<strong>at</strong>a<br />
iluarsi sa<strong>at</strong>ai aaqqissinnaav<strong>at</strong>it.<br />
sæder På nanoQ class<br />
På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra<br />
du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan <strong>her</strong><br />
justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt<br />
ændre ryglænets position.<br />
nanoQ classiMi<br />
tusarnaarutit<br />
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaapitsaanerulersinniarlugu<br />
nipiliorpalummut<br />
nipikillisa<strong>at</strong>i taqarput. Tusarnaarutit<br />
minnissaq sioqqullugu<br />
k<strong>at</strong>ersorneqartarput.<br />
ved de to knapper angivet med + og – eller fra<br />
fjernbetjeningen.<br />
screen in nanoQ class<br />
The video screen is found in the armrest: Lift<br />
the top of the armrest to the side and press the<br />
red button to relea<strong>se</strong> the screen. It may then be<br />
pulled up. The screen can be adjusted in two directions,<br />
back/<strong>for</strong>ward and to the side, to avoid<br />
reflections. The volume can be adjusted on the<br />
screen with the two + and – buttons or from the<br />
remote control.<br />
bord På nanoQ class<br />
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets<br />
overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan<br />
foldes, så det har to størrel<strong>se</strong>r. Af hensyn til din<br />
kom<strong>for</strong>t kan bordet trækkes frem og tilbage<br />
samt drejes, så du nemt kan <strong>for</strong>lade dit sæde.<br />
1 2 3 4 5<br />
<strong>se</strong><strong>at</strong>ing in nanoQ class<br />
The panel w<strong>her</strong>e you can adjust your <strong>se</strong><strong>at</strong> is<br />
on the side of the armrest. You can adjust the<br />
leg-rest, headrest and backrest as well as the<br />
inclina tion of the backrest.<br />
hovedtelefoner<br />
På nanoQ class<br />
Hovedtelefonerne er med<br />
indbygget støjdæmpning <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
<strong>for</strong>bedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne<br />
bliver indsamlet<br />
inden landing.<br />
head<strong>se</strong>t<br />
in nanoQ class<br />
The head<strong>se</strong>ts are with noi<strong>se</strong><br />
reduction to give better sound<br />
quality. The head<strong>se</strong>ts will be<br />
collected be<strong>for</strong>e land ing.<br />
table in nanoQ class<br />
The table is found in the armrest: Lift the top<br />
of the armrest to the side and pull the table up.<br />
The table can be folded, so it has two sizes. For<br />
your com<strong>for</strong>t, the table can be pulled back and<br />
<strong>for</strong>ward and also turned, so it is easier <strong>for</strong> you<br />
to leave your <strong>se</strong><strong>at</strong>.<br />
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisitta<strong>at</strong>aa/<br />
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and <strong>for</strong>ward<br />
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisitta<strong>at</strong>aa/Benstøtte<br />
op og ned/Leg-rest up and down<br />
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisitta<strong>at</strong>aa/<br />
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and <strong>for</strong>ward<br />
4 Tunumut iigarfiup pull<strong>at</strong>takkap aallartitta<strong>at</strong>aa/Aktivering af<br />
oppustelig rygstøtte/ Activ<strong>at</strong>ion of infl<strong>at</strong>able backrest<br />
5 Issiaviup iigarfi<strong>at</strong>a qummut ammullu nikisitta<strong>at</strong>aa/Justering<br />
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 89
siunnersuutit pitsaasut<br />
ingerlaartilluni <strong>at</strong>ugass<strong>at</strong><br />
Gode råd undervejs<br />
Good Advice When Flying<br />
iMerluarniss<strong>at</strong> eQQaaMajuk<br />
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik<br />
imerluarniss<strong>at</strong>. (Uku quinartut pinnagit:<br />
imigassaq aala koornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaar<br />
ner mi arlaleriarluta imermik juice-mil luunniit<br />
piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu<br />
tamanna <strong>at</strong>orluaq quarput timivit imermik<br />
amigaa te qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.<br />
husk <strong>at</strong> drikke væske<br />
Det er vigtigt, <strong>at</strong> du indtager en rigelig mængde<br />
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke<br />
med, da dis<strong>se</strong> er vanddrivende). Vi tilbyder vand<br />
og juice flere gange undervejs – tag endelig<br />
imod vores tilbud, som vil være med til <strong>at</strong> holde<br />
din væske balance i orden.<br />
reMeMber to drink<br />
Plenty of fluids<br />
It is important to drink plenty of fluids when<br />
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as<br />
the<strong>se</strong> are diuretic.) Plea<strong>se</strong> take advantage of the<br />
repe<strong>at</strong>ed offers of w<strong>at</strong>er and juice during the<br />
flight, as this will help prevent dehydr<strong>at</strong>ion.<br />
Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut<br />
pisinna<strong>at</strong>itaapput pisariaqartillugu<br />
imigassallernerminni inummut <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simut<br />
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigass<strong>at</strong><br />
aalakoornartullit nammineq nass<strong>at</strong><strong>at</strong> timmisartuutitsinni<br />
imeq qusaanngill<strong>at</strong>.<br />
SigaritSit elektroniSkiuSut<br />
Timmisartornerup nalaani <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> sigaritsinik<br />
elektroniskiusunik <strong>at</strong>ueqqusinngilaq.<br />
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngill<strong>at</strong>,<br />
piviusorpaluttuuppulli aalarlutik<br />
sigaritsivinnullu paarla<strong>at</strong>toorneqarsinnaallutik,<br />
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.<br />
90<br />
aalalaarniss<strong>at</strong> eQQaaMajuk<br />
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaq<strong>at</strong>taarnissa<strong>at</strong>,<br />
nissut taliillu peqeq<strong>at</strong> taar nissa<strong>at</strong> tasitsaalaartarnissarlu<br />
pisaria qarpoq – soorlu<br />
akunnermut <strong>at</strong>aasiar luni minutsini tallimani.<br />
Ajor nan ngip p<strong>at</strong> nikuilaarlutit issiaviit akor ni sigut<br />
uteq<strong>at</strong>taalaarsinnaavutit. Ilaa sulli all<strong>at</strong> sulisullu<br />
ajoqu<strong>se</strong>rsor naveer saarlugit.<br />
husk <strong>at</strong> røre dig<br />
Det er en god idé <strong>at</strong> lave små spænde-, bøje-<br />
og strækøvel<strong>se</strong>r med arme og ben undervejs –<br />
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,<br />
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen.<br />
Men vis venligst hensyn til de øvrige<br />
passagerer og personalet.<br />
reMeMber to Move and stretch<br />
It is a good idea to spend five minutes bending<br />
and stretching your arms and legs, and increa<strong>se</strong><br />
circul<strong>at</strong>ion in your feet by moving your toes up<br />
and down. If possible, get up and walk up and<br />
down the aisle. But plea<strong>se</strong> show consider<strong>at</strong>ion<br />
to your fellow pas<strong>se</strong>ngers and the cabin<br />
<strong>at</strong>tendants.<br />
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale<br />
autori<strong>se</strong>ret til i vis<strong>se</strong> tilfælde <strong>at</strong> begræn<strong>se</strong><br />
<strong>se</strong>rvering af alkoholiske drikke til to pr. person.<br />
Det er endvidere ikke tilladt <strong>at</strong> drikke medbragte<br />
alkoholiske drikke ombord på vores fly.<br />
elektroniSke cigaretter<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> tillader ikke brug af elektroniske<br />
cigaretter ombord.<br />
Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,<br />
men <strong>se</strong>r realistiske ud og afgiver dampe, som<br />
nemt kan <strong>for</strong>veksles med cigaret røg og der<strong>for</strong><br />
tolkes, som <strong>at</strong> rygning ombord er tilladt.<br />
iluaalliorPit?<br />
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq<br />
timmisartumi sulisut saaffigissav<strong>at</strong>it,<br />
taakkumi sapinngisartik tama<strong>at</strong> <strong>at</strong>orlugu ilaasutta<br />
qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut<br />
apuunnissa<strong>at</strong> isumagisus saava<strong>at</strong>.<br />
utilPas?<br />
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,<br />
så kontakt venligst vores kabinepersonale med<br />
det samme – de vil gøre alt <strong>for</strong>, <strong>at</strong> alle vores<br />
pas sagerer ankommer friske og vel oplagte til<br />
deres bestemmel<strong>se</strong>ssted.<br />
not feeling well?<br />
If you feel unwell in any way, plea<strong>se</strong> contact<br />
our cabin personnel <strong>at</strong> once. Our cabin<br />
<strong>at</strong>tendants will do their best to ensure th<strong>at</strong><br />
all our pas<strong>se</strong>ngers arrive <strong>at</strong> their destin<strong>at</strong>ion in<br />
good shape.<br />
Plea<strong>se</strong> note th<strong>at</strong> crew members are<br />
authori<strong>se</strong>d to limit alcoholic drinks to<br />
two per person due to safety on board. It is<br />
prohibited to consume your own duty free<br />
alcoholic beverages on board our flights.<br />
electronic cigaretteS<br />
<strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> does not permit the u<strong>se</strong> of<br />
electronic cigarettes onboard.<br />
Electronic cigarettes are realistic looking<br />
substitute cigarettes th<strong>at</strong> gener<strong>at</strong>e vapor, which<br />
looks like smoke. They are not a safety hazard,<br />
but their u<strong>se</strong> on board is not allowed, as they<br />
may give anyone, who is not familiar with them,<br />
the perception th<strong>at</strong> smoking is permitted.
Nammineq timmisartuutit<br />
egen flyflåde fleet<br />
airbus 330-200<br />
Number: 1<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 245<br />
Average speed km/t: 870<br />
Max. altitude m: 13,666<br />
dhc-7 (dash-7)<br />
Number: 5<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 44<br />
Average speed km/t: 450<br />
Max. altitude m: 6,200<br />
dash 8-200<br />
Number: 5<br />
Max no. of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 37<br />
Avarage speed km/t: 537<br />
Max altitude meter: 7.620<br />
beech suPer king air 200<br />
Number: 1<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 7<br />
Average speed km/t: 480<br />
Max. altitude m: 10,670<br />
sikorsky s-61n<br />
Number: 2<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 19<br />
Average speed km/t: 220<br />
Max. altitude m: 3,650<br />
bell 212<br />
Number: 8<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 9<br />
Average speed km/t: 185<br />
Max. altitude m: 3,000<br />
eurocoPter as-350b2 & b3<br />
Number: 12<br />
Max. no of <strong>se</strong><strong>at</strong>s: 5<br />
Average speed km/h: 234<br />
Max. altitude m: 7.000<br />
Max. take-off weight kg: 230,000<br />
Max. range km: 10,500<br />
Length m: 58.37<br />
Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
Max. take-off weight kg: 20,000<br />
Max. range km: 2,300<br />
Length m: 24.58<br />
Wingspan m: 28.35<br />
Max take off weight: 16.470 kg<br />
Max range km: 1.713<br />
Length m: 22.25<br />
Wingspan m: 25.89<br />
Max. take-off weight kg: 5,700<br />
Max. range km: 2,400<br />
Length m: 13.4<br />
Wingspan m: 16.6<br />
Max. take-off weight kg: 9,300<br />
Max. range km: 600<br />
Length m. (excl. rotor): 18.00<br />
Rotor diameter m: 18.9<br />
Max. take-off weight kg: 5,080<br />
Max. range km: 370<br />
Length m. (incl. rotor): 17.42<br />
Rotor diameter m: 14.63<br />
Max. take-off weight kg: 2.250<br />
Max. range km: 670<br />
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94<br />
Rotordiameter m: 10,69<br />
Engines: 4 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6A-50, Turbo Props<br />
Total engine power HP: 4,480<br />
Engines: Pr<strong>at</strong>t & Whitney type,<br />
PW123D.<br />
Total engine hor<strong>se</strong> power, 2 x 2150<br />
hp. 4.300 hp.<br />
Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6A-41<br />
Total engine power HP: 1,700<br />
Engines: 2 pcs. General Electric<br />
CT58-140-2<br />
Total engine power HP: 3,000<br />
Engines: 2 pcs. Pr<strong>at</strong>t & Whitney<br />
PT6T-3B<br />
Total engine power HP: 1,800<br />
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel<br />
1D1/2B/2B1<br />
Total engine power HP: 732/847<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 91
akitsuuteQanngitsuMik Pisiarisinnaas<strong>at</strong><br />
ISlANDIMuT TIkINNERMI<br />
Sikaritsit 200-t imaluunniit tup<strong>at</strong> all<strong>at</strong> 250 gram<br />
Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit<br />
Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqq<strong>at</strong> 6, imaluunniit<br />
Viinni 1 liiteri immiaaqq<strong>at</strong> 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri<br />
Nerisass<strong>at</strong> 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit<br />
Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut <strong>at</strong>uuttoq: Atis<strong>at</strong><br />
angalanermullu <strong>at</strong>ortut nammineq <strong>at</strong>ugass<strong>at</strong> piffissamilu Islandimiinnerup<br />
sivisussusaanut nalinginnaasumik <strong>at</strong>ugass<strong>at</strong>ut<br />
tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut <strong>at</strong>aa<strong>se</strong>q ISK 10.000<br />
naling<strong>at</strong> sinnerlugu akeqassanngilaq.<br />
Islandimi najugaqavissut: Pisi<strong>at</strong> nunani allani sana<strong>at</strong> imaluunniit<br />
Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisi<strong>at</strong><br />
ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap <strong>at</strong>a<strong>at</strong>sip naling<strong>at</strong>a ISK 32.500<br />
sinnersimassanngilaa.<br />
Pisisuss<strong>at</strong> ima ukioqalersimassapput:<br />
Tupanik 18-inik<br />
Imigassanik viinninillu 20-inik<br />
toldregler<br />
VED INDREJSE TIl ISlAND<br />
200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer<br />
1 liter spiritus og 1 liter vin eller<br />
1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller<br />
1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin<br />
3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500<br />
For borgere uden<strong>for</strong> Island: Elementer såsom tøj og rej<strong>se</strong>gear,<br />
der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til <strong>for</strong>målet<br />
med besøget, længden af opholdet og generelle <strong>for</strong>hold og<br />
gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.<br />
For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i<br />
den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt<br />
vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.<br />
Alderskrav<br />
Tobak 18 år<br />
Spiritus og vin 20 år<br />
duty regul<strong>at</strong>ions<br />
ENTERING ICElAND<br />
200 cigarettes or 250 grams of ot<strong>her</strong> tobacco products<br />
1 litre of spirits and 1 litre of wine or<br />
1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or<br />
1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine<br />
3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500<br />
For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel<br />
gear th<strong>at</strong> are <strong>for</strong> personal u<strong>se</strong> and considered suitable and<br />
normal <strong>for</strong> the purpo<strong>se</strong> of the visit, length of stay and general<br />
circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed<br />
ISK 10,000.<br />
For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty<br />
free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item<br />
may not exceed ISK 32,500.<br />
Age limits:<br />
Tobacco 18 years<br />
Spirits and wine 20 years<br />
92<br />
kAlAAllIT NuNAANNuT TIkINNERMI<br />
Sikaritsit 40-t imaluunniit sika<strong>at</strong> 5-t imaluunniit cigarillossit<br />
10-t imaluunniit tup<strong>at</strong> 50 g<br />
Sikaritsinut imusiviss<strong>at</strong> imaluunniit pappiarartass<strong>at</strong> immertariaanna<strong>at</strong><br />
100-t<br />
Imeruersa<strong>at</strong>it kulsyretallit 2 literi<br />
Sukkula<strong>at</strong>init mamakujuttunillu nioqqutissi<strong>at</strong> 4 kg<br />
Kaffit imaluunniit tiit 4 kg<br />
Neqi, neqinit nioqqutissi<strong>at</strong> imaluunniit timmiss<strong>at</strong> 5 kg.<br />
Tipigissoq 50 g<br />
Tipigissa<strong>at</strong>it sakkukinnerit 250 ml.<br />
Qulaani pisi<strong>at</strong> sani<strong>at</strong>igut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq<br />
k<strong>at</strong>illugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik.<br />
Pisisuss<strong>at</strong> ima ukioqalersimassapput:<br />
Tupanik 18-inik<br />
VED INDREJSE TIl GRØNlAND<br />
40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g<br />
røgtobak<br />
100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre<br />
2 liter kulsyreholdige læskedrikke<br />
4 kg i alt af chokolade- og slikvarer<br />
4 kg kaffe eller the<br />
5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.<br />
Parfume 50 gr.<br />
Eau de toilette 250 ml.<br />
Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal<br />
værdi af kr. 1.000,-<br />
Alderskrav:<br />
Tobak 18 år<br />
ENTERING GREENlAND<br />
40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco<br />
100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes<br />
2 litres carbon<strong>at</strong>ed soft drinks<br />
4 kilos in total of chocol<strong>at</strong>e or confectionary<br />
4 kilos of coffee or tea<br />
5 kilos in total of me<strong>at</strong>, me<strong>at</strong> products or poultry<br />
Perfume 50 grams<br />
Eau de toilette 250 ml<br />
In addition, cosmetics and ot<strong>her</strong> toiletries up to a maximum<br />
value of DKK 1,000.<br />
Age limits:<br />
Tobacco 18 years<br />
danMarkiMut tikinnerMi<br />
Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqq<strong>at</strong> (max 3 gr. stk.) 100-t<br />
Imaluunniit sika<strong>at</strong> 50-t tup<strong>at</strong> 250 gr.<br />
Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi<br />
Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi<br />
Viinni 4 literi<br />
Immiaaqq<strong>at</strong> 16 literi<br />
Tipigissa<strong>at</strong>it 50 gr.<br />
Tipigissa<strong>at</strong>it sakkukinnerit 250 ml.<br />
Qulaani pisi<strong>at</strong> sani<strong>at</strong>igut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq<br />
k<strong>at</strong>illugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.<br />
Pisisuss<strong>at</strong> ima ukioqalersimassapput:<br />
Tupanik 17-inik<br />
Imigassanik viinninillu 17-inik<br />
ved indrej<strong>se</strong> til danMark<br />
Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.<br />
eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr.<br />
Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter<br />
Bordvin 4 liter<br />
Øl 16 liter<br />
Parfume 50 gr.<br />
Eau de toilette 250 ml.<br />
Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige<br />
DKK 1.300.<br />
Alderskrav:<br />
Tobak 17 år<br />
Spiritus og vin 17 år<br />
entering denMark<br />
Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs.<br />
or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram<br />
Spirits above 22% 1 litre or des<strong>se</strong>rt wine below 22% 2 litres or<br />
table wine 4 litres beer 16 litres<br />
Perfume 50 grams<br />
Eau de toilette 250 ml.<br />
In addition, ot<strong>her</strong> duty-free goods not exceeding DKK 1,300<br />
total value.<br />
Age limits:<br />
Tobacco 17 years<br />
Spirits and wine 17 years
D<br />
T<br />
G<strong>at</strong>es D101-D103<br />
A<br />
G<strong>at</strong>es A18-A23<br />
Terminal 3<br />
@<br />
Terminal 2<br />
G<strong>at</strong>es B2-B19<br />
G<strong>at</strong>es A2-A17<br />
@<br />
københavniP Mittarfia B københavns lufthavn coPenhagen C airPort<br />
G<strong>at</strong>es C15-C40<br />
Mittarfimmiittut<br />
1 Ilaqutariinnut na<strong>at</strong>sorsuussaq (1)<br />
25 Told VAT<br />
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)<br />
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)<br />
28 SAS-ip bilit<strong>se</strong>erniarfia<br />
29 Naapittarfik<br />
30 Nass<strong>at</strong>anut angisuunut tunniussivik<br />
T Akunnittut aqqusaartaga<strong>at</strong><br />
17 Europcar Pitzner<br />
9 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> kontor<br />
10 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Check-in<br />
18 Hertz<br />
19 Biilinut inissiisarfik<br />
2 Issiaartarfik<br />
11 Issiaartarfik<br />
3 Naapittarfik<br />
20 Avis<br />
21 Nordea<br />
22 Issiaartarfik<br />
12 Atisaasivik<br />
13 Danske Bank<br />
14 Nordea<br />
4 Novia<br />
5 Servisair Billetkontor<br />
6 Meeraaqqanik nangilersuivik<br />
23 Global Refund<br />
24 Servisair Ankomst Service (B)<br />
15 Sixt<br />
16 Budget<br />
7 Qasuersaartarfik (1)<br />
8 Danske Bank<br />
Metrost<strong>at</strong>ion<br />
Togst<strong>at</strong>ion<br />
(1) = 1. sal (2) = 2. sal<br />
(B) = Bagageområde<br />
30<br />
29<br />
9<br />
5<br />
4<br />
28<br />
Ankomster<br />
25<br />
23 24 26<br />
27<br />
@<br />
@<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 93<br />
Security<br />
13<br />
12<br />
3<br />
2<br />
15 16 17 18 19 20 21<br />
Til bagage<br />
T<br />
14<br />
8<br />
10<br />
Politi<br />
Til bagage<br />
Til bagage<br />
11 22<br />
@<br />
1<br />
D<br />
7<br />
6<br />
G<strong>at</strong>es D1-D6<br />
G<strong>at</strong>es C2-C9<br />
G<strong>at</strong>es C10<br />
T<br />
G<strong>at</strong>es D101-D103<br />
A<br />
G<strong>at</strong>es A18-A23<br />
Terminal 3<br />
@<br />
Terminal 2<br />
G<strong>at</strong>es B2-B19<br />
G<strong>at</strong>es A2-A17<br />
@<br />
G<strong>at</strong>es C15-C40<br />
B C<br />
17 Europcar Pitzner<br />
9 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> kontor<br />
Faciliteter<br />
1 Familieområde (1)<br />
25 Told VAT<br />
26 Novia Ankomst Service (B)<br />
27 SAS Ankomst Service (B)<br />
18 Hertz<br />
19 Lufthavnsparkeringen<br />
10 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Check-in<br />
2 Siddeområde<br />
11 Siddeområde<br />
3 Mødested<br />
4
94<br />
Annonce Suluk ATV 2011.ai 1 11-03-2011 10:08:18<br />
Salg og repar<strong>at</strong>ion<br />
ATV - Knallerter - Snescootere<br />
ARCTIC STAR ApS<br />
Ittukasiup aqq. 7 • P.O. Box 251<br />
DK 3911 Sisimiut • <strong>Greenland</strong><br />
Phone: (+299) 865257 • Fax: (+299) 865752<br />
e-mail: arcticc<strong>at</strong>@greennet.gl<br />
ARCTIC<br />
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivel<strong>se</strong>r<br />
• egen indgang<br />
• eget toilet / bad<br />
• eget køkken<br />
• møntvaskeri<br />
Pri<strong>se</strong>r fra kr. 800,-<br />
STAR aps<br />
• fjernsyn<br />
• 23 tv kanaler<br />
• stereoanlæg<br />
• fuldt møbleret<br />
2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum<br />
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk<br />
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00<br />
E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl<br />
AUL_ann_Suluk_Marts2011:Suluk annonce 10/03/11 14:33<br />
Angalanerit akikitsut<br />
- misigis<strong>at</strong> annertuut<br />
Billige rej<strong>se</strong>r - store oplevel<strong>se</strong>r<br />
Visit our<br />
ARCTIC UMIAQ LINE<br />
www.aul.gl<br />
GREENLAND<br />
website <strong>at</strong>:<br />
http://<strong>se</strong>rmitsiaq.ag/oil-and-minerals<br />
INFO DESIGN 3/2011<br />
Niels Nygaard ApS | Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk<br />
TANDLÆGE Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 | mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl<br />
VI KAN TILBYDE:<br />
• Faste regelmæssige undersøgel<strong>se</strong>r<br />
• Fyldninger • Kroner<br />
• Broer<br />
• Implant<strong>at</strong>er: Hurtig erst<strong>at</strong>ning af en eller flere tænder<br />
• Behandling af tandkødsbetændel<strong>se</strong> og parodonto<strong>se</strong><br />
• Prote<strong>se</strong>r<br />
• Kirurgi<br />
• Bideskinner<br />
• Blegning<br />
www.<strong>se</strong>rmitsiaq.AG
<strong>Greenland</strong>ic art,<br />
handicraft and fur<br />
Tupilak<br />
Imaneq 18, P.O. 2291,<br />
3900 Nuuk, <strong>Greenland</strong><br />
Tlf.nr. 31 32 18,<br />
tupilaktravel@greennet.gl<br />
Holder åbent alle<br />
Anori Art_2004_suluk 22/04/04 ugens 8:55 7 dage. Side 1<br />
GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR<br />
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · <strong>Greenland</strong><br />
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl<br />
O P E N 7 D AY S A W E E K<br />
Permagreen<br />
www.permagreen.gl<br />
building on experience and <strong>for</strong> the future<br />
Your greenlandic<br />
Construction<br />
partner<br />
Permagreen Grønland A/S is among the leading<br />
companies in <strong>Greenland</strong> within the construction<br />
industry with approx. 60 years of experience.<br />
We are firmly anchored with branches in five cities along<br />
the west coast, ba<strong>se</strong>d in Nuuk and employs<br />
250 well educ<strong>at</strong>ed and experienced staff.<br />
Our core competencies are major buildings, from<br />
apartment buildings to all types of commercial<br />
buildings and associ<strong>at</strong>ed works.<br />
We range widely and build anyw<strong>her</strong>e in <strong>Greenland</strong>!<br />
ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce 07/10/10 11:12 Side 1<br />
Naqitass<strong>at</strong> suulluunniit<br />
Ilusilersorneri<br />
Tulleriiaarilluarluni<br />
QuietCom<strong>for</strong>t ® 15 Acoustic Noi<strong>se</strong> Cancelling ® hovedtelefoner<br />
Sullissilluarlunilu<br />
www.irt.gl<br />
Alle slags tryksager<br />
Funktionel grafisk design<br />
R<strong>at</strong>ionel produktion<br />
God <strong>se</strong>rvice<br />
LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN<br />
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk<br />
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl<br />
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grøn lands Medie Central <strong>at</strong>assuteqarfigerusukkukku,<br />
saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, så fremt De skal have f<strong>at</strong> i Lokal te le fon -<br />
bogen eller Grønlands Medie Central<br />
www.greenlandice.gl<br />
Sorbet på indlandsis.<br />
Lacto<strong>se</strong>fri is<br />
Lakrids<br />
Pistacé<br />
Jordbær<br />
Ruttebil<br />
Rolige omgivel<strong>se</strong>r<br />
hurtigt internet<br />
intern<strong>at</strong>ional tlf.<br />
tæt på havet.<br />
tæt på byen.<br />
Luksus<br />
hotellejligheder<br />
www.nuuklejlighed.gl<br />
tlf.: +299 48 77 27<br />
Find os på nettet og på<br />
Facebook<br />
Suluk #03 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> Inflight Magazine 2012 95
kNordik<br />
er dig et<br />
idt fundament<br />
r en solid nordisk bank med filialer<br />
rønland og på Færøerne. Vi har den<br />
yrke til <strong>at</strong> gøre en <strong>for</strong>skel.<br />
de priv<strong>at</strong>- og erhvervskunder et<br />
samarbejde ba<strong>se</strong>ret på kompetence,<br />
og proaktivitet.<br />
n i BankNordik<br />
nknordik.gl<br />
96<br />
SIPISAQ AVANNARLEQ 2B<br />
POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK<br />
www.cafemik.gl<br />
CAFÉ SANDWICH-BAR<br />
Suluk #02 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 2012<br />
MANDAG LUKKET<br />
TIRSDAG-FREDAG 8.00-17.00<br />
LØRDAG-SØNDAG 10.00-18.00<br />
LEVERING AF MAD UD AF HUSET<br />
Frokoster, Receptioner, Rej<strong>se</strong>gilder<br />
Buffet’er m/koldt og lunt<br />
Sejlerpakker og meget andet.<br />
Se vores menu<strong>for</strong>slag på www.cafemik.gl<br />
BankNordik<br />
giver dig et<br />
solidt fundament<br />
BankNordik er en solid nordisk bank med filialer<br />
i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi har den<br />
finansielle styrke til <strong>at</strong> gøre en <strong>for</strong>skel.<br />
Vi tilbyder både priv<strong>at</strong>- og erhvervskunder et<br />
fremadrettet samarbejde ba<strong>se</strong>ret på kompetence,<br />
engagement og proaktivitet.<br />
Velkommen i BankNordik<br />
www.banknordik.gl<br />
TLF. 32 15 06<br />
FAX. 32 35 06<br />
cafemik@greennet.gl<br />
2012<br />
#02<br />
Tigoriannguaruk!<br />
Tag suluk<br />
med hjem!<br />
Your<br />
personal<br />
copY!<br />
TaX<br />
Free<br />
In-fl ight magasinet<br />
Suluk #01 <strong>Air</strong> <strong>Greenland</strong> inflight magazine 2012<br />
Sipisaq avannerleq 10 · Box 39 · 3900 Nuuk<br />
Tlf. +299 383940 ·<br />
E-mail: annoncer@Sermitsiaq.AG<br />
www.Sermitsiaq.AG<br />
2012<br />
#01<br />
Tigoriannguaruk!<br />
Tag suluk<br />
med hjem!<br />
Your<br />
personal<br />
copY!<br />
TaX<br />
Free<br />
Kontrast smykker og design<br />
Smykkedesign i sølv og guld<br />
• ringe<br />
• broc<strong>her</strong><br />
• armbånd<br />
• halskæder<br />
• ørestikker<br />
• <strong>for</strong>lovel<strong>se</strong>sringe<br />
• viel<strong>se</strong>sringe<br />
Smykker efter dit ønske<br />
www.kontrastsmykker.gl<br />
V/ Smykkekunstner Marianne Farup-Han<strong>se</strong>n<br />
3911 Sisimiut. Telefon +299 863900, mobil +299 251483<br />
Email: kontrastsmykker@gmail.com<br />
Kom sikkert ud og hjem<br />
Annoncepri<strong>se</strong>r inkl. farver<br />
Dobbeltside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 29.886,-<br />
1/1 side. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 18.523,-<br />
1/2 side høj<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 11.532,-<br />
1/2 side tvær<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 11.532,-<br />
1/4 side høj<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 7.957,-<br />
1/4 side tvær<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 7.957,-<br />
Særplacering, side 2, 3 og indersiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + 30 %<br />
Særplacering, side 4, 5 og indersiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + 30 %<br />
Særplacering, bagside. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + 40 %<br />
Oversættel<strong>se</strong> / Tolkning (Grønlandsk) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 413,-<br />
Form<strong>at</strong>, bredde x højde<br />
Dobbeltside + skæremærker og 5 mm beskæring . . . . . . . . . . . . 420 mm. x 280 mm.<br />
1/1 side til kant + skæremærker og 5 mm beskæring . . . 210 mm. x 280 mm.<br />
1/2 side tvær<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 mm. x 121 mm.<br />
1/2 side høj<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 245 mm.<br />
1/4 side tvær<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 mm. x 59 mm.<br />
1/4 side høj<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 121 mm.<br />
Rubrikannoncer<br />
1/4 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.936,-<br />
1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.184,-<br />
Form<strong>at</strong>, bredde x højde<br />
1/4 side tvær<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 mm. x 59 mm.<br />
1/4 side høj<strong>for</strong>m<strong>at</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 121 mm.<br />
1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 59 mm.<br />
Grafi sk opsætning af annoncer<br />
Dobbeltside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.142,-<br />
1/1 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.571,-<br />
1/2 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.050,-<br />
1/4 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 593,-<br />
1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 320,-
Tamakkiisumik isiginnissinnaalerit<br />
Utaqqisuni siullinngorit,<br />
utaqqisariaarullutit pappiaqqallu<br />
angerlarsimaffinnut qimaannarlugit<br />
Få overblik<br />
Spring køen over, slip <strong>for</strong> ventetiden<br />
og glem bare papirerne derhjemme<br />
Sullissivik.gl upernaamut Uannut Tunngasut saqqummiussavaa. Uannut<br />
Tunngasut illit inuttut <strong>at</strong>ugassara<strong>at</strong> pisortanit paasissutissanik imminullu<br />
sullinnissannut periarfissanik imaqartoq. Tamakkiisumik isiginnissinnaalissa<strong>at</strong>it,<br />
taamaasillutit sukkanerusumik toqqaannartumillu<br />
imminut sullissinnaalerlutit. Uannut Tunnga sut aqqutigalugu imminut<br />
sullinniartillutit immersukkami illit <strong>at</strong>it, najukk<strong>at</strong> inuullu normut immersuutereertassapput.<br />
Ilinnut pingaaruteqartut kisiisa isumaginissa<strong>at</strong> illit<br />
eqqarsa<strong>at</strong>iginiassagakkit.<br />
Tassa taamaalla<strong>at</strong> pisariaqartit<strong>at</strong> pisort<strong>at</strong> <strong>at</strong>a<strong>at</strong>simoorussa<strong>at</strong> NemID.<br />
Sullissivik.glimut i<strong>se</strong>rit qanorlu iliussanerlutit takullugu.<br />
Sullissivik.gl introducerer i <strong>for</strong>året Min side. Min Side<br />
er din person lige side med relevante oplysninger og<br />
<strong>se</strong>lvbetjeningsmulig heder fra det offentlige. Du får<br />
overblik og så kan du hurtigt og sikkert betjene dig <strong>se</strong>lv<br />
online. Og når du betjener dig <strong>se</strong>lv via Min Side, er navn,<br />
adres<strong>se</strong> samt cpr. nr. helt autom<strong>at</strong>isk udfyldt. Så kan du<br />
nøjes med <strong>at</strong> koncentrere dig om det vigtige.<br />
Alt du skal have er et fællesoffentligt NemID.<br />
Gå ind på sullissivik.gl og <strong>se</strong> hvordan.
BankNordik<br />
giver dig et<br />
solidt fundament<br />
BankNordik er en solid nordisk bank med filialer<br />
i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi har den<br />
finansielle styrke til <strong>at</strong> gøre en <strong>for</strong>skel.<br />
Vi tilbyder både priv<strong>at</strong>- og erhvervskunder et<br />
fremadrettet samarbejde ba<strong>se</strong>ret på kompetence,<br />
engagement og proaktivitet.<br />
Velkommen i BankNordik<br />
www.banknordik.gl
Change language