†SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE

More documents

Recommendations

Info

1766 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER fangsrige registrerings- og fundmateriale, der endnu afventer en endelig bearbejdning. Den foreliggende redaktion kan derfor kun have karakter af en oversigt. 40 Der foreligger ikke beretninger fra disse undersøgelser, mens tegnings- og fundmateriale opbevares på Møntergården. 41 Jens Vellev, »Et middelalderligt bronzestøberi i Odense - og noget om middelalderens klokker og gryder«, FyMi 1984, 41-94. 42 Oluf Hunger, Lund, og Knud VI, Ribe. 43 NM, FP 3297 (1974); FP 3588 (1978); FP 3589 (1978, et samlet fund af otte eftermiddelalderlige mønter i en tekstilpung i en grav, SBT78, grav 29); FP 4087 (1979-81). 44 Repert 1,3, nr. 7182, 6. juli 1441. 45 Christensen, Middelalderbyen 107-08. 46 Afvigelsen var ca. 15°. 47 En tilsvarende etapevis opførelse er konstateret ved klosterets østfløj (jfr. s. 1760). Her havde det nordre, yngste afsnit samme fundamentstype som registreret i kirkens vestende (jfr. ndf.). Dette betyder formentlig, at kirkens østre del og østfløjens søndre del var opført først; dernæst fulgte kirkens vestre del samt den resterende del af østfløjen. 48 Sådanne 'grusfundamenter' er i de senere år påvist en række forskellige steder, f. eks. under S. Katrine klosterkirke i Ribe (DK Ribe 697 og 700). 49 Jørgen Nielsen og Eva Becher, »VVS i Sortebrødrenes kloster i Odense«, FyMi 1996, 64-77. 50 Formstenene var dels sten, prydede med forskelligt udformede kvart- og trekvartrundstave, dels smigsten til vinduer. 51 Bueslagenes udvendige diameter var ca. 60 cm. Buefrisen kan tænkes at have smykket kirkens sydmur, der (jfr. ndf.) i 1400'erne, formentlig første halvdel, fjernedes i forbindelse med kirkens udvidelse i bredden. Anlæggelsen af renden kan ikke dateres nøjere. 52 Møntergården, inv.nr. SBT81-E-AR-1. 52 ÆldNordArch V, 2, 12-17; DK Ribe 697-701; DK Århus 1944ff. Klosterkirken i Århus bestod i sin ældste skikkelse af et nyt kor af teglsten, føjet til et ældre skib af frådsten; skibet fornyedes i midten af 1300'erne i tegl. 53 DK Holbæk 2835-40. 54 De tre ældste havde ret afslutning mod øst, mens Holbæk †klosterkirke havde polygonal østafslutning. 55 Sakristiet, fløjens sydligste rum, havde oprindelig en størrelse af ca. 5x6 m. 56 Af fundamenterne ved sydøsthjørnet er afdækket to partier, der umiddelbart kan opfattes som ikke sammenhørende. De to dele er udgravet hhv. 1979 og -81, en målefejl kan derfor ikke helt udelukkes. Den østligste del af fundamentet har muligvis båret en støttepille. 57 Det kan på det forhåndenværende grundlag ikke afgøres, hvorvidt muren fjernedes helt, eller blot blev gennembrudt af store arkadeåbninger. 58 Kapelrækker kendes f.eks. fra Århus (DK Århus 1060ff.), Næstved, jfr. Erik Skov, »Næstved gråbrødrekloster«, NMArb 1959, 62 og Viborg, jfr. Æld- NordArch V,2, 12-17. 59 DK Ribe 704ff 60 Sml. Helsingør S. Marie (DK Frborg 301ff.). 61 Det fremgravede udgjorde formentlig den ene facadeskal af en i øvrigt helt fjernet kassemur, der tilsyneladende var opført uden fundament. 62 Hullerne kan dog også hidrøre fra et stillads, anvendt ved kirkens opførelse. 63 Trappen har formodentlig oprindelig befundet sig inde i koret. En placering i østfløjens sydligste del synes ikke ualmindelig i senmiddelalderen, sml. S. Knuds kirke og kloster (s. 275-77) og †Gråbrødre klosterkirke (s. 1798), samt Kalundborg †klosterkirke (DK Holbæk 3335) og Helligåndsklosteret i Ålborg (Vilh. Lorenzen, De danske Helligaandsklostres Bygningshistorie, 1912, 21 og tavle 1). Tilsvarende kan have været at finde i Nykøbing kirke, hvor to døre ledte fra kirkens kor til klosterets østfløj; den ene uden tvivl til et sakristi, den anden muligvis til en trappe (DK Maribo 212, hvor en mulig funktion af dørene dog ikke omtales). 64 Mål: 15x15 cm, 17x17 cm og 19,5x19,5 cm. 65 Sml. vinduerne i koret i †Gråbrødre klosterkirke (s. 1786). 66 Det »glasløse« stavværk kan f. eks. tænkes at have prydet korsgangens arkadeåbninger mod klostergården. 67 I Møntergården. Inv.nr. SBT79-18, SBT79-20, SBT79-N35-K1, SBT79-J13-K1. Højde: 15-36 cm. 68 Beslægtede figurer synes sjældne i Danmark, men kendes dog fra Antvorskov kloster (DK Sorø 615) og Æbelholt kloster (DK Frborg 1430). 69 Udateret optegnelse vedr. forgyldte kobbertavler i kirker og klostre (RA. DaKanc. Danske gejstelige sager, 71b, 2r), her citeret efter Tage E. Christiansen, »De gyldne altre I. Tamdrup-pladerne«, ÅrbOldkHist 1968, 197f. Desuden Poul Nørlund, Gyldne Altre (1926), Århus 1968, 7f. 70 DiplDan II,11, nr. 127, o. 10. maj 1334. 71 DaMag I,1, 294. 72 Det er i langfra alle tilfælde muligt at afgøre, hvorvidt en grav hidrører fra tiden før eller efter reformationen. 73 Jacob Bircherod. 74 Fundamentet lå ca. 23 m fra indersiden af kirkens østgavl og helt eller næsten helt op til kirkens sydmur. 75 Gravnr. SBT81-G616. 76 Udgraveren regnede graven for yngre end konstruktionen. Graven og stenfundamentet havde samme bundniveau, ligesom stenene synes lagt omkring
<strong>†SORTEBRØDRE</strong> <strong>KLOSTERKIRKE</strong> 1767 kisten, idet det friholdte - eller sekundært tømte - hul i konstruktionen var af en størrelse, der kun vanskeligt tillod efterfølgende nedsættelse af en kiste. 77 Gravnr. SBT81-G12. 78 Gravnr. SBT81-G598. 79 Gravnr. SBT81-G607. 80 Umiddelbart syd for kormuren; på området, inddraget til kirkens udvidelse mod syd. 81 Gravnr. SBT81-G563. 82 Gravnr. SBT81-G622. 83 Gravnr. SBT79-G30 og SBT79-G31. 84 Gravnr. SBT81-G50, SBT81-G66, SBT81-G73 og SBT81-G177. 85 Gravnr. SBT81-G463. 86 Gravnr. SBT81-G637. 87 Nr. SBT81-K41. Dateringen af gruben er usikker; der angives at være fundet et stjertpotteskår i gruben, hvilket antyder, at den kan være omtrent samtidig med kirkens nedrivning. 1981 fremkom yderligere to, om end mindre gruber med skeletdele. 88 Møntergården, inv.nr. SBT81-G382-1 89 Møntergården, inv.nr. SBT81-GF-1. 90 Seglet er i Odense bys historie 1, 222 forsøgsvis identificeret med en Johannes Bjørnsen, muligvis af slægten Laxmand; dette er, jfr. meddelelse ved Knud Prange, næppe sandsynligt. Ligeledes synes seglet ikke at være identisk med Henry Petersen, Danske Adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede, Kbh. 1897, nr. 236, idet den her nævnte Johannes Bjørnsen tilsyneladende bærer en takket murkrone i sit skjold. 91 Møntergården, inv.nr. SBT79-E8-G29-1. 92 Møntergården, inv.nr. SBT81-G644. 93 Møntergården, inv.nr. SBT81-G618. 94 Møntergården, inv.nr. SBT81-C4-G621. 95 Møntergården, inv.nr. SBT79-K22-G20-1. 96 Møntergården, inv.nr. SBT81-208906, 90/107433,52. 97 Keld Grinder-Hansen, »Dødemønter fra danske kirker og kirkegårde«, hikuin 17, 1990, 150. †BLACKFRIARS MONASTERY CHURCH ENGLISH SUMMARY HISTORICAL BACKGROUND. The provincial chapter was held by the Dominican order in 1252 in Odense. This is the first mention of the Blackfriars in Odense, and it must presuppose that the order was at the time firmly established although the founding date of the monastery is not known precisely. The monastery was presumably consecrated to St. Peter; in any event St. Peter's cemetery is mentioned in 1478. From 1291 onwards innumerable bequests and other gifts are on record. In 1316 the Dominicans together with the Franciscans in Odense were granted permission to hear confession, hold divine service and sell indulgences in St. Knud's Church: circumstances which must have increased their chances of making an income. The Dominican monastery received a letter of indulgence in 1400. The priory buildings must have been of some size, since in 1375 court proceedings were held in the house belonging to the preaching friars, and in 1426 in the sacristy of the church. However, this is unlikely to have been so in the case of many conventions and court proceedings held in the Dominican chambers during the 15th and beginning of the 16th century. The fact that both the diocesan conference - and in 1501 the assembly - took place at the monastery is testimony to its prominence. It is mentioned in 1504 that King Hans passed numerous judgements in his council chamber at the Dominican monastery in Odense. The monastery was dissolved upon the Reformation, and handed over to Greyfriars hospital in 1540. The church was to be demolished and the other buildings were to serve as living accommodation. In 1555 the burghers of Odense were granted permission to use the Blackfriars cemetery for interments. For how long it remained in use is not known, but it appears from a letter patent in 1607 to be no longer in use. In this instruction the King gives permission for an old stone-built house in the cemetery to be demolished. A record in 1788 mentions a mortuary in the Blackfriars ceme-
Page 1 and 2: Fig. 1. Udsnit af Brauns og Hogenbe
Page 3 and 4: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1757 F
Page 9 and 10: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1763
Page 11: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1765 3

†SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?