†SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE

More documents

Recommendations

Info

1760 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER varet, men det har uden tvivl været opført af tegl, der i rigt mål er fundet overalt i kirkens nedbrydningslag. Et par fund af karakteristiske *formsten kan måske knyttes til kirken i dens ældste skikkelse. Nord for klosterets køkkenfløj undersøgtes 1974 en brønd, der var anlagt i 1180'erne, og tilfyldt samtidig med klosterets opførelse. 49 Brønden indeholdt både riffelhugne og glaserede formsten, der i vid udstrækning synes at have været ikke-anvendte, fejlbrændte, eksemplarer. 50 En muret rende i østfløjens nordende i tilknytning til klosterets senmiddelalderlige køkken var overdækket med en række *krumhugne teglsten (fig. 6), der uden tvivl har indgået i en rundbuefrise. 51 I forbindelse med undersøgelserne af klostertomten er tillige fundet enkelte *bygnings sten af granit, der imidlertid synes ældre end klosterets opførelse og formentlig er tilført andetsteds fra. Således blev i ovennævnte brønd fundet en sokkelsten fra en apsis; desuden blev under gulvet i et af østfløjens rum fundet et søjlekapitæl. 52 Kirkens størrelse og udformning - i den udstrækning dette kendes - stemmer overens med ordenens kirker i øvrigt i Danmark. Således havde både de omtrent jævnaldrende dominikanerkirker i Viborg, Ribe og Århus 52 samt den noget yngre i Holbæk 53 omtrent samme stør- Fig. 5. Rest af gulv i sakristiet (s. 1761). Møntergården fot. 1981. - Part of floor in the sacristy. relse, ligesom formen - det udelte langhus - var den samme. 54 Klosterets østfløj var uden tvivl planlagt - og i en vis udstrækning også opført - samtidig med kirkens østende. I den blotlagte søndre del af fløjen registreredes tre rum, der sandsynligvis - regnet fra syd - rummede kirkens sakristi, 55 samt klosterets bibliotek og kapitelsal. Østfløjens murværk var opført af tegl, der i den nævnte del stod bevaret i indtil otte skifters højde. I den undersøgte østmur sås et tydeligt byggeskel nord for det midterste rum, der viste, at dette og det søndre var ældre end den resterende del af fløjen. I murens fundament konstateredes et tilsvarende skel, idet den sydlige del tilsyneladende var opbygget af kampesten, mens den nordre del havde grusfundament (jfr. ovf.). Middelalderlige tilføjelser og ændringer. Af afdækkede fundamenter fremgår, at kirken på et tidspunkt i middelalderen gennemgik en ombygning, hvorved den udvidedes mod syd til omtrent det dobbelte af sin tidligere bredde. De registrerede kampestensfundamenter udgjorde sydøsthjørnet og en del af østgavlen samt dele af sydmuren nær vestenden. 56 Ved udvidelsen blev kirkens oprindelige sydmur helt eller delvis fjernet, hvilket fremgår af, at fundamentet af dens vestende delvis overlejredes af et flisegulv. 57 Udvidelsen må snarest opfattes som et søndre sideskib eller en kapelrække, således som det kendes fra adskillige af tiggerordenernes kirker, 58 omend tilbygningen strakte sig i kirkens fulde længde mod øst. Det er næppe sandsynligt, at kirken underkastedes en fuldstændig ombygning som den, der gennemførtes ved S. Katrine i Ribe i 1400'ernes anden halvdel, 59 hvorved den ændredes til et treskibet anlæg. 60 En række *profilribbesten (fig. 6b), der kan dateres til 1400'ernes første halvdel, stammer uden tvivl fra den ombyggede kirkes hvælv, jfr. S. Knuds kirke (s. 246 og fig. 273), †S. Albani kirke (s. 1729) og †Gråbrødre klosterkirke (s. 1769). Ved udgravningen 1979 fremkom en antydning - i form af en gulvrest - af et våbenhus() nær vestenden af kirkens søndre tilbygning. Af klosterets korsgange er afdækket rester langs alle klostergårdens fire sider. Af den søn-
<strong>†SORTEBRØDRE</strong> <strong>KLOSTERKIRKE</strong> 1761 Fig. 6. Formsten. a. Krumhugne teglsten fra rundbuefrisesten (s. 1760). b. Hvælvribbe (s. 1760). c. Hvælvribbe. d. Vinduesstavværk, lodpost (s. 1761). e. Vinduesstavværk, karmsten (s. 1761). f. Profileret karmsten med riflet rundstav. g.-i. Profilerede karmsten. j. Profilsten med ukendt anvendelse; kan muligvis have indgået i en muret frise. 1:10. Målt og tegnet af Mogens Vedsø 2000. - Diverse moulded bricks. dre, der forløb langs kirkens nordside, registreredes et stykke teglstensmurværk nær dens vestende. 61 En række stolpehuller i tilknytning til det fremgravede murværk kan antyde en forgænger af træ(). 62 Af den vestre korsgang er registreret en fundamentsstrækning i en længde af 8 m fra søndre korsgang mod nord. Bygningsdelen havde spor af fagdelende støttepiller mod gården, hvilket kan indikere, at korsgangen var inkorporeret i vestfløjen. Endelig er afdækket en kort strækning af østre korsgangs vestmur ud for kapitelsalen; dens aldersmæssige forhold til østfløjen synes ikke klarlagt. Ombygning af sakristiet. Ved en middelalderlig ændring fjernedes skillerummet mellem sakristiet og rummet nord herfor; samtidig synes indføjet et nyt skillerum længst mod syd i en afstand af blot ca. 1,5 m fra korets nordmur. Det afskilrede, smalle rum kan tænkes at have indeholdt klosterets dormitorietrappe, dvs. trappen fra kirkens kor til klosterets sovesal, dormitoriet, i østfløjens overetage. 63 Gulve. Flere steder inden for kirkens område, fortrinsvis i den sydvestlige del af den udvidede kirke, er afdækket større og mindre sammenhængende gulvflader af kvadratiske teglfliser. 64 En af disse flader overlejrede fundamentet af den oprindelige kirkes nedrevne sydmur (jfr. ovf.). Nær sydmuren lå en gulvflade i tilknytning til et nord-sydgående trin af munkesten (sml. †gravsten). I klosterets ombyggede sakristi (jfr. ovf.) er blotlagt en rest af et munkestensgulv (fig. 5), der var lagt i siksak. I kirkens nedbrydningslag er påtruffet adskillige *fragmenter af stavværksvinduer. Disse er dels af vanlig type i form af sten fra rundstavsprydede vanger og poste med glasfals (fig. 6d), dels brudstykker af stavværk af væsentlig mere kompleks udformning. Dette stavværk af tegl har været udformet som krydsende bueslag, omfattende rosetformede åbninger. 65 Blandt det fundne ses stykker både med og uden glasfals, hvorfor de næppe alle kan stamme fra kirkens vinduer, 66 ligesom mange bærer rester af en lys grå bemaling, der eventuelt kan opfattes som en naturstensimitation. *Brændtlersfigurer, senmiddelalderlige. Fire brudstykker af en eller snarere flere, formentlig o. 120 cm høje (helgen)figurer, fundet i østenden af kirkens søndre udvidelse. 67 Stykkerne Danmarks Kirker, Odense amt 112
Page 1 and 2: Fig. 1. Udsnit af Brauns og Hogenbe
Page 3 and 4: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1757 F
Page 5: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1759 F
Page 9 and 10: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1763
Page 11 and 12: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1765 3
Page 13 and 14: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1767 k

†SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?