†SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE

More documents

Recommendations

Info

1758 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER korsgange. Både i og uden for den oprindelige kirke registreredes en del grave. En senere undersøgelse - 1997 - berørte ikke kirken, men en mulig nordlig udløberfløj af klosteret. Ved undersøgelser 1978-79, i forbindelse med en sanering i Overstræde, blev fundet et bronzestøberi, beliggende lige syd for kirkegården, nær den formodede klosterport (jfr. ndf.). Undersøgelserne viste, at der i støberiet havde været støbt klokker, gryder og kander, og funktionstiden kunne bestemmes til 1200'ernes anden halvdel og begyndelsen af 1300'erne. Støberiet kan have tilhørt klosteret. 41 Møntfund. Ved ovennævnte undersøgelser blev fundet i alt 86 mønter, hvoraf 73 med sikkerhed var middelalderlige. Mindst tre af mønterne er ældre end klosterets formodede grundlæggelsestidspunkt, 42 men da møntmaterialet - ligesom det øvrige materiale - ikke er færdigbearbejdet, kan der ikke på dette grundlag drages sikre slutninger. 43 Se også Karonsmønter (s. 1764). Kendskabet til altre er yderst begrænset. Kirken må formodes at have været indviet til S. Peter og muligvis tillige til S. Nicolaus (jfr. ovf.). Højalteret må derfor have været viet til begge. Der har sandsynligvis været adskillige andre altre; herom vidner de talrige donationer, der blev givet med henblik på sjælemesser. Tankevækkende nok er ingen af klosterets altre nævnt i de to eftermiddelalderlige lister fra hhv. 1541 og 1560 (jfr. s. 1733). Helligkorsalter kendes alene fra en donation 1441. 44 Alteret var formentlig anbragt som et lægmandsalter på overgangen mellem koret og skibet (jfr. s. 88). Klosteret kan lokaliseres til det nuværende Sortebrødre Torv med tilhørende randbebyggelse og området umiddelbart nord herfor. Det var beliggende i middelalderbyens nordøstre del og afgrænsedes da mod nord af Byens Bæk og strakte sig mod øst til området nær Pjentedammen, ligesom der også i vest oprindelig synes at have været ubebyggede vådområder, der dog senere blev inddraget til byggeri, bl.a. ved Helligåndshuset (jfr. s. 1885). Mod syd strakte klosterområdet sig ned mod Overgade til bagsiden af bebyggelsen langs dennes nordside. Hovedadgangen til klosteret var ad Overstræde, der fra Overgade førte i retning af kirkens sydvesthjørne. Kirkegårdens begrænsning er med sikkerhed kun konstateret ét sted, i den nordlige del af Overstræde mellem torvet og Overgade (jfr. ndf.). Der er fundet begravelser øst for klosteret i en afstand af indtil 55 m fra klosterbygningerne og mod nord indtil midt for østfløjen, mens der mod vest er påvist enkelte grave umiddelbart vest for kirkens hypotetiske vestgavl. I Overstræde er der registreret grave indtil 23 m syd for kirken, ligesom der er konstateret talrige grave i klostergården og de tilstødende klostergange. Kirkegårdens hegn og indgange er (jfr. ovf.) kun registreret i Overstræde, hvor afdækkede fundamenter synes at have tilhørt en port eller portbygning. 45 BYGNING Sortebrødrenes kirke, der udgjorde sydfløjen i det vidtstrakte firfløjede klosteranlæg, blev formentlig påbegyndt kort efter klosterets grundlæggelse, dvs. o. 1250. Den oprindelige kirke var sandsynligvis, efter ordenens sædvane, udformet som et enskibet langhus. Dette udvidedes i den senere del af middelalderen betydeligt mod syd med et sideskib eller en kapelrække. Kirken karakteriseredes 1597 som 'skønt udsmykket' (jfr. ovf.). Bygningen gik af brug som kirke ved reformationen, og 1542 blev der givet tilladelse til dens nedrivning. Kirken var muligvis allerede nedrevet 1551, da kirkegården blev taget i brug som byens almindelige kirkegård; nedrivningen var under alle omstændigheder tilendebragt senest 1597 (jfr. ovf.). Kirkens orientering afveg noget mod nord. 46 Den oprindelige kirkes tomt er kun i begrænset omfang undersøgt i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser 1979 og 1981. Ved gravning af en grøft til en kloakledning gennem Overstræde og tværs over Sortebrødre Torv blev kirken tangeret nær dens vestende, og der konstateredes fundamentsrester af både nordog sydmuren. Af nordmuren registreredes tillige en kort strækning, der må have ligget nær ved østgavlen, i form af en 'plyndringsgrøft' (jfr. s. 1760). Af kirkens plan kendes bredden, der fra yderkant til yderkant af langmurenes fundamenter androg ca. 12 m, dvs. at bygningen har haft en anslået bredde af 11 m. Længden er behæftet med noget større usikkerhed; dog kan østendens
<strong>†SORTEBRØDRE</strong> <strong>KLOSTERKIRKE</strong> 1759 Fig. 4. Plan af de udgravede fundamenter med rekonstruktion af kirkens omrids. 1:300. Tegnet af MN 2000 på grundlag af opmålinger 1974-81, i Møntergården. - Plan of excavated foundations with reconstructions indicated. placering beregnes omtrentligt på grundlag af registrerede rester af senere tilføjede bygningsdele syd for den oprindelige kirke (jfr. s. 1760). Vestgavlens placering er ukendt, men antydes af fremgravede rester af klosterets vestre korsgang. Kirkens længde bliver da ca. 40 m. De registrerede rester af nordmuren lå i samme flugt, hvilket vil sige, at koret har haft samme bredde som skibet. Planløsningen er således det for tiggerordenerne karakteristiske langhus uden markering af koret. Kirken kan tænkes opført i flere etaper. 47 Materialer og teknik. Kirkens fundamenter udgjordes i vestenden af ca. 2,2 m brede gravede grøfter med fyld af groft grus iblandet enkelte mindre sten samt teglbrokker; 48 øverst har fundamenterne haft et enkelt lag af større rå kampesten. Opgående murværk var intetsteds be-
Page 1 and 2: Fig. 1. Udsnit af Brauns og Hogenbe
Page 3: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1757 F
Page 7 and 8: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1761 F
Page 9 and 10: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1763
Page 11 and 12: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1765 3
Page 13 and 14: †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1767 k

†SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?