6GIXEIBJm

20 Håndbold Magasinet - Maj 2014
Jeg giver og får meget igen
Viborg HK’s holdleder, Liss Kristensen,
fyldte for nylig 60 år, og for kun
tredje gang siden år 2000 gik hun glip
af en kamp. Hun er den, der sørger
for det praktiske i dagligdagen og på
rejser. Hun sørger for, at spillerne
trives. Hun er nærmest som en reservemor,
og hendes job er en blanding
af arbejde, interesse og fritid.
Hun er som en ekstra mor for spillerne,
når hun servicerer dem med håndklæder,
drikkedunke og andre praktiske ting,
opildner dem fra bænken, giver dem et
opmuntrende skulderklap – og den 25.
april fyldte Liss Kristensen 60 år.
Liss har været holdleder for Viborg HK’s
bedste damer siden år 2000, og i den
lange periode har hun siddet sammen
med dem på bænken under næsten samtlige
kampe. Kun enkelte gange har holdet
måttet klare sig uden mor Liss; den seneste
gang var dagen efter fødselsdagen. Da
var Liss nemlig med familien i Barcelona,
hvor den runde dag blev fejret.
”Det er længe siden, jeg sagde til min
familie, at vi skulle på en forlænget weekend,
når jeg blev 60 år. Så vi tog afsted og
var fire dage i Barcelona, hvor vi hyggede
og og slappede af,” siger hun.
”Det var jo samtidig med, at vi mødte
Team Esbjerg i den anden DM-semifinale.
Det var kun den tredje kamp, mens jeg
har været holdleder, hvor jeg ikke har været
tilstede under kampen, og det var da
vildt mærkeligt at sidde dér på Ramblaen
og følge kampen på app’en. Men heldigvis
gik det jo godt,” fortsætter holdlederen.
Også spillerne blev taget med i fejringen
af den runde fødselsdag.
”Efter at jeg kom hjem, inviterede jeg
spillerne på Hjarbæk Kro til brunch, så
jeg også kunne fejre fødselsdagen med
dem. Men så skulle der heller ikke gøres
mere ud af det; så skal vi videre. Jeg bryder
mig faktisk ikke så meget om at være
i centrum. Men jeg er glad for at feste,
og jeg kan ikke forlange mere,” siger Liss
Kristensen.
Spillerne betyder noget
Mange mennesker ville være trætte af at
skulle på arbejde weekend efter weekend,
men sådan er det, når ens arbejde er i
sportens verden. Og Liss Kristensen klager
bestemt heller ikke.
”Viborg HK er en stor del af mit liv. Det
er en blanding af arbejde, interesse og
fritid, der er blandet sammen, og jeg er
jo sammen med nogle spændende, dejlige
mennesker, både på holdet og blandt
mine kolleger på kontoret,” siger hun.
Viborg HK er en
stor del af mit liv.
Det er en blanding af
arbejde, interesse og
fritid, der er blandet
sammen, og jeg er jo
sammen med nogle
spændende, dejlige
mennesker, både på
holdet og blandt mine
kolleger på kontoret.
Mange gange i løbet af de sidste 14 år har
Liss Kristensen lagt øre til både gode og
dårlige historier fra spillernes liv. Det være
sig livet på såvel som uden for banen. Det
kan tære på mange, men ikke på Liss, for
der er balance mellem det, jobbet kræver
af hende, og det hun selv får ud af det.
”Jeg giver meget af mig selv, men jeg får
også rigtig meget igen. Jeg er jo bare den,
jeg er, og jeg er den type, der kan lide at
tingene kører. Hvis jeg kan hjælpe med at
lytte til spillerne, hvad enten de har noget
glædeligt at snakke om, eller hvis det er
noget ærgerligt, hvis de er skadede eller sådan
noget, så gør jeg det gerne. Træneren
skal sørge for, at de spiller godt – jeg skal
sørge for alt det praktiske og at truppen
fungerer godt,” forklarer hun.
Som hun selv ser det, er hendes funktion
som holdleder en manifestation af, at
Viborg HK ikke bare er en håndboldarbejdsplads,
men at den også er et sted,
hvor spillerne skal føle sig hjemme og
velkomne.
”Jeg synes, det signalerer, at vi har styr på
det. At vi holder det, vi lover, så spillerne
føler, de betyder noget for Viborg HK.
Det er jo det, vi snakker om, når vi indgår
kontrakter, og så skal vi holde det, vi
snakker om. At gamle spillere bliver ved
med at besøge os og holder kontakten,
også når de er i andre klubber i andre
byer, det viser for mig, at vi gør et godt
stykke arbejde,” siger hun.
Hvis trivsel blandt spillerne giver gode
resultater, er Liss Kristensen forhåbentlig
Viborg HK’s holdleder i mange år fremover.