6GIXEIBJm

22 Håndbold Magasinet - Maj 2014
Fysisk træner på overarbejde
Det har ikke været en gåtur i parken
at være fysisk træner i Viborg HK i
denne sæson, hvor skaderne i helt
grotesk grad har væltet ind over truppen.
Kasper Danborg har haft travlt,
men overordnet er han tilfreds med
truppens fysiske tilstand.
Skadeslisten har været længere end en
indkøbsliste i december i denne sæson.
Selvfølgelig, ingen klubber går gennem en
hel sæson uden skavanker og decimerede
trupper i perioder, men i Viborg HK har
uheldene bare haglet ned over Tingvej i
helt groteske dimensioner. Det har givet
overarbejde til sundhedssektoren, og fysisk
træner Kasper Danborg, uddannet sportsfysiolog,
er da også nærmest chokeret over
omfanget af uheld.
”Vi kan dele det op i små overbelastningsskader
og kroniske, langvarige skader.
Og er der nogen, der har været ramt af
kroniske, langvarige skader, er det Viborg
HK. Jeg har virkelig aldrig oplevet noget
lignende. Det er helt vildt, at alt det sker
samtidig. Bare det, at vi har to hjerne
rystelser, og dertil korsbåndsskade, skulderskader
og en akkillessene – jeg har
aldrig set så mange akutte skader, som
ikke har med træning at gøre,” siger han.
Den vanvittige stime af uheld har givet
Kasper Danborg og resten af sundhedsstaben
en ekstra udfordring, fordi deres
fokus i den ekstraordinære situation ikke
kan koncentreres på dag-til-dag-arbejdet.
”Vi skal arbejde på to fronter: I forhold
til de små skader, som kan komme på
grund af for meget træning, hårde kampe
og manglende restitution, får vi daglige
tilbagemeldinger fra spillerne. Der er
en dialog, så det har vi styr på. Men det
store issue er de markante skader, der
holder nøglespillere ude,” forklarer Kasper
Danborg, der med gru husker tilbage på,
Vi kan dele det
op i små overbelastningsskader
og kroniske, langvarige
skader. Og er
der nogen, der har
været ramt af kroniske,
langvarige
skader, er det Viborg
HK. Jeg har virkelig
aldrig oplevet noget
lignende.
hvordan den ene skade efter den anden
ramte den sagesløse trup i Viborg HK,
hvor han fik kam til sit hår lige fra første
færd efter at være tiltådt kort før opstartsfasens
træningslejr på Samsø.
”Vi lagde ud med at have to skulderskader
hos Marit og Amanda, hvor vi håbede,
de kunne være klar omkring jul – måske,
måske ikke. Amanda blev så ikke klar, og
med hensyn til Marit så det fornuftigt
ud, men så fik hun en overrevet akillessene
– den røg simpelthen af knoglen.
Det var godt nok ærgerligt. Og de to har
jo stort set ikke været med hele sæsonen.
Så er det jo helt vanvittigt, at vi har haft
to hjernerystelser i samme sæson. Fisker
og Mouna var ude i hver seks uger. Den
slags kan vi intet gøre ved. Der skal tiden
bare gå. Fisker fik ondt, bare hun bevægede
sig, så det var noget med, at jeg bad
hende prøve at gå en tur eller lege med
hunden – helt nede på det plan. Man kan
ikke tage højde for sådan noget. Inden
da fik Rikke Skov en korsbåndsskade i
pokalfinalen, som vi slet ikke havde set
Fortsættes på side 24