6GIXEIBJm

6 Håndbold Magasinet - Maj 2014
Fortsat fra side 4
Andre spillere hader mig
Hun er en terrier på en håndboldbane,
men udenfor har hun taget sig af undervisningen
af eleverne på Tvis Skole indtil
sidste år, hvor håndbolden blev et fuldtidsjob.
Man har altid
respekteret
klubben, fordi den er
Viborg HK. Den virker
meget professionel,
og de har nogle faciliteter,
som er på et
andet niveau, og det
var blandt andet det,
jeg blev tiltrukket af.
”Jeg skal heller ikke være lærer, mens jeg
er i Viborg HK, men efter min karriere
som håndboldspiller er slut, er det me-
vinder titler,” siger hun og påpeger samtidig,
hvor hun selv mener, hun skal sætte
ind for at hæve sit niveau til Champions
League-finalestandard.
”Mine forcer er i angrebet og til dels i
kontrafasen, men helt klart i angrebet.
Det betyder jo også, at det er forsvarsspillet,
jeg skal arbejde med,” siger hun.
Men Mette Gravholt er også fuldt ud bevidst
om sine styrker og hvilket indtryk,
hun efterlader hos modstanderne.
”Jeg er en spiller, der giver alt i kampene.
Det hold, jeg spiller for, er sikker på at
have en 100 procent fighter, som aldrig
giver op – en spiller, som de andre hader.
Jeg ved godt, andre spillere fra andre hold
synes, jeg er kællinge-agtig, men det er i
orden. Det må de gerne synes. Det betyder
jo bare, at jeg er svær at spille mod.
Ha ha – jamen, jeg ved jo godt, det er
sådan, folk tænker om mig,” griner hun.
Næh, hun stiller ikke op for at vinde popularitetskonkurrencer.
Hun vil vinde
medaljer, og hun har allerede smagt
sejrens sødme i en karriere, hvis fore-
”På klubplan er højdepunktet sejren i
Metz med Team Tvis Holstebro, hvor
vi var bagud med fem mål, da vi rejste
derned, og så vandt vi med seks mål dernede
foran 5.000 franske tilskuere klædt
i gult. Det var kulminationen på mit
arbejde i Tvis. Ellers var det selvfølgelig
bronzen med landsholdet i december,
men landsholdet er bare noget andet end
klubholdet. Klubben er ens hverdag, mens
landsholdet er noget, hvor man er samlet
intenst i kort tid. Det er bare en anden
fornemmelse, man får fornemmelsen af
at deltage i noget historisk,” siger Mette
Gravholt, der også har et bud på, hvad
hun engang efter endt karriere vil svare på
spørgsmålet om, hvad den største oplevelse
var.
”Så tror jeg, jeg vil sige, at det var dengang,
jeg vandt Champions League med
Viborg HK.”
ningen, at jeg vil tilbage til København
og være lærer. Jeg kunne godt tænke mig
at læse videre, men indtil nu har det ikke
kunnet passe, fordi jeg har spillet så langt
væk fra Aarhus. Det kan godt være, jeg
kan komme til at læse videre i Aarhus,
mens jeg spiller i Viborg HK, men det er
ikke noget, jeg har planer om lige nu,”
fortæller hun.
Som hun allerede har fortalt, var det
jagten på udfordringer, der sendte Mette
Gravholt videre fra Tvis, og med større
udfordringer følger større ambitioner.
Meget store for hendes vedkommende.
”Forhåbentlig vinder vi Champions
League. Det håber jeg virkelig. Det er et
stort mål for mig. Men i dagligdagen er
ambitionen bare det at spille og træne
sammen med nogle medspillere, der kan
udfordre mig som håndboldspiller, så jeg
bliver en bedre spiller. Ellers er det generelt
at vinde titler. Jeg har prøvet at vinde
EHF Cuppen med Team Tvis Holstebro,
og det var en fantastisk fornemmelse. Jeg
glæder mig til at komme til Viborg HK’s
vinderkultur og blive en del af et hold, der
løbige højdepunkter indtraf i henholdsvis
Frankrig og Serbien.
Jeg er en spiller,
der giver alt i
kampene. Det hold,
jeg spiller for, er sikker
på at have en 100
procent fighter, som
aldrig giver op – en
spiller, som de andre
hader. Jeg ved godt,
andre spillere fra andre
hold synes, jeg er
kællinge-agtig, men
det er i orden. Det
må de gerne synes.