12.01.2015 Views

progman ad - DAIMI Wiki Server

progman ad - DAIMI Wiki Server

progman ad - DAIMI Wiki Server

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

24/2006<br />

Best Marketing Concept of the Year<br />

Plot med stil<br />

- det drejer sig om standarder<br />

Af Max Due<br />

Denne artikel handler om frihed. En<br />

frihed, man kan opnå med lidt tvang.<br />

Det handler også om at bruge tid,<br />

for at spare tid. Kort sagt handler<br />

det om at tage magten over de udskriftsmuligheder,<br />

der findes i de nyeste versioner<br />

af AutoCAD og de produkter, der bygger på<br />

AutoCAD. Det er egentlig ikke så svært. Det<br />

er egentlig ikke så besværligt. Man skal lære<br />

lidt nyt. Men hvem har sidst taget sk<strong>ad</strong>e af<br />

det Og det er faktisk slet ikke så indviklet<br />

endda.<br />

Mange, der i dag anvender et CADprogram,<br />

har en fortid med blyant og<br />

manifold. Måske med en afstikker til<br />

tusch og kalke. I de første mange år<br />

af CAD-udviklingen oversatte man<br />

farver på skærmen til pentykkelser på<br />

en pen-plotter.<br />

Den gamle penplot-teknologi betød,<br />

at man skulle tilpasse (Auto)CADfarverne<br />

i forhold til det antal penne,<br />

der kunne placeres i plotterens penkarrusel,<br />

typisk seks-otte styk, og det<br />

var af største vigtighed, at pennene<br />

blev placeret korrekt i forhold til<br />

hinanden, baseret på pennens tykkelse<br />

(..at disse så også jævnligt løb tør, så<br />

man måtte begynde forfra, det er en<br />

anden historie)<br />

.pcp, .pc2, .ctb…<br />

Efterhånden som plotter-teknologien<br />

ændrede sig, blev vi i stand til at definere<br />

og gemme vores pentykkelser<br />

i en såkaldt konfigurationsfil (.pcp,<br />

.pc2, .ctb). Herefter var det vigtigste<br />

ikke at placere pennene korrekt i en<br />

pen-karrusel, men derimod at huske<br />

på, hvilken tykkelse de forhåndenværende<br />

255 farver var blevet tildelt,<br />

og derfor endte vi altid op med en<br />

lang liste, der som oftest var forskellig<br />

fra firma til firma, og som var<br />

vital for selve produktionen. For uden<br />

denne oversigt kunne vi ikke tegne<br />

korrekt, og da slet ikke udplotte vores<br />

tegninger med det grafiske udtryk,<br />

som vi ønskede.<br />

Denne farveliste, denne oversigt over<br />

pentykkelserne var i bund og grund<br />

st<strong>ad</strong>ig baseret på de farvemarkeringer,<br />

som pennene i sin tid havde haft. Rød,<br />

grøn, blå, sort m. fl. var st<strong>ad</strong>ig fremherskende<br />

farver i forbindelse med<br />

stregtykkelser.<br />

For en del vil denne beskrivelse lyde<br />

nutidig. Faktisk anvender mange<br />

den gode gamle metode. Men er det<br />

altid nok kun at kunne tilknytte én<br />

tykkelse til én farve Giver det altid<br />

det ønskede resultat<br />

Problemer med farvebaserede<br />

tegninger<br />

Langt størstedelen af de tegninger, der<br />

er blevet produceret gennem årene,<br />

er sort/hvide eller i gråtoner. En del<br />

er sort/hvide tegninger med enkelte<br />

farve-fremhævninger (brandplaner,<br />

ledningsplaner m.v.). I sjældne tilfælde<br />

har der været tale om fuldfarve<br />

plot. Tidligere resulterede udplot med<br />

farver ofte i, at modtageren gerne<br />

havde set nogle andre farver, nogle<br />

mere ”venlige” farver, eller blot<br />

havde en anden idé om, hvilke farver,<br />

der passede sig. Og det var sjældent<br />

det samme fra sag til sag, så vi tildannede<br />

vores .pcp-, .pc2- og .ctb-filer<br />

i forhold til, hvilke ønsker der var,<br />

og endte med en mængde forskellige<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!