U I ET F DE H - Brande Historie

U I ET F
DE H F

2
NYE
I DEI
MED
GLJEDER
NYE AAR
Niir De onsker fjernsyn i luksusklassen, er LL Primas den TV-modtager,
De har ventet pA. Primas er super power TV med aIle de fundamentale
LL-egenskaber - plus den nyeste betjeningsautomatik samt Hi-Fi lydgengivelse,
trykknapstyret tonevrelger og en lang rrekke andre fortrin.
LL har med Primasserien skabt en helt ny eksklusiv TV-klasse med ydeevne
uden sidestykke.
PRIMAS 6005-21 DE LUXE er TV-teknisk blandt det bedste, De kan
vrelge - og mobelmressigt er denne model aristokraten blandt 1960-modellerne
fra LL. SkabskabineUet reprresenterer et udsogt stykke indbo
og fremstilles i tre forskellige trresorter: silkemaUeret nod, oliebehandlet
teak sa mt skon mahogni. - De ber se denne dejlige modtager i Deres
hjem - den fuldender interioret pA en fornem made, giver udtryk for
god smag.
I
LONG
Llf[
TV LJENGSTE LEVETID
Hojde 950 mm, bredde 610 mm, dybde 437 mm ..... .. ..... Kr. 2290,v.
ULBRICHSEN
Radio Foto Fjernsyn Telefon 152

tv1ennesket og prcesten
Julianus Plesner
Redaktionen af "Brande Jul" har opfordret mig til at fortrelle
lidt om en Brande-prrest, som kun de reldre i sognet har kendt
pa nrert hold; jeg voyer det, fordi forbindelsen mellem hjemmene
ikke blot var til stede i den tid, pastor Plesner virkede
her, men bevaredes gennem arene, indtil han gik bort.
Der er i ar en srerlig anledning til at drage mindet frem,
da det er hundrede ar siden, Plesner blev fodt i Vederso prrestegard.
Vil man tegne et billede af en personlighed og prove pi at
gore det i nogenlunde klar belysning, ma man som oftest tilbage
til hjemmets arv, og derom ma jeg lade Plesner selv tale.
I "Minder fra gamle grundtvigske Hjem" er der af pastor
Sandvad givet en meget levende skildring af Julianus Plesners
forreldre og livet, som det formede sig i den gam Ie prrestegard.
- Fruen i huset, Marie Lucie Hastrup, var en godsejerdatter
fra Langeland, og det aritydes i skriftet, at det har vreret en
overgang at komme fra den rige og skonne 0 og de store forhold
til de lave stuer i den gamle prrestegard, der ta i en barsk
egn ved Vesterhavet.
Men det varede ikke lrenge, for hun f0lte sig hjemme mellem
de jrevne vestjydske bonder, sa der blev en gensidig forstaelse.
- Hendes virke her blev kun kort, hun dode tidligt af
en alvorlig sygdom, kun 42 ar gl., og prresten, Johan Frederik
Plesner, sad da ene tilbage med fire sonner og en datter, Anna,
der mange ar senere holdt bryllup i broderens prrestegard j
Brande med prresten Sofus Balslev i Sonderso ved Odensl'.
I billedet, der gives af Iivet i Vederso prrestegard, bliver
Julianus Plesners far da ganske naturligt midtpunktet og gennem
36 ars prrestegerning tillige en samlende kraft i sognets
liv; nar de gamIe stotter i menigheden gik bort, td.dte yngre
til, og derfor var han dybt taknemlig.
I tilknytning til ovennrevnte skildring af pastor Sandvad
giver Jul. Plesner et billede af sin far:
"Vi har en blomst af anemone-slregten, storre, strerkere og
slankere end dens soskende i skoven. Enkeltvis og sjrelden
J U LE STEM N I N G
(Forsat fra side 1)
Guds billedes frugter at brere, var verden forvildet og ode, VI
aile i synden bortdode.
Og Guds jul. Det er den, vi skal finde midt i den danske
ju!. Guds jul er selve underet, at Gud er strerkere end det onde
og vor sorgo Og det under kom ind i verden hin forste ju!.
Lyset kom da ind i verden. Begriber vi det? Stjernen pa toppen
af juletrreet er vel symbol for dette Iys.
Det er sundt at lofte kolerhjelmen og opdage, at menneskets
stolte visdom, der siger, at vi kan livet selv alene, det er bluff.
Verden er sat i gang ved et under. Guds son blev fodt ved
et under. Hvert menneskes fodsel er et under. At livet leves er
et under. Lad da ogsa underct ske for os, at det bliver jul i
vore hjem, at der bliver fred i yore hjerter, at Guds krerlighed
ma sejre over verdens ondskab, sa det ma blive en glrede for
hele folket.
Glredelig ju!. E. Ras1nltssell.
AlOtto Henrik.ren, Vestermark
forekommer den pa heden og sandmarker, dybbla af farve,
ofte med purpurskrer, gddunet er kalk, strengel og blade. Dybt
bojer dens slanke hals og blomsterkalk, men alligevel hojbaret.
Og n,ir blomsten er udviklet, og dagen skinner varm, da lofter
den sit asyn mod solen og lukker sig op. Man ser ind i en
bly, smilende skonhed, der nrermest straler."
Smukkere udtryk for sonlig hengivenhed er ikke let at finde,
og den skonne poesi, som billedet rummer, var nok ikke noget
anstrcngt, men selve virkeligheden som det f£llgende i J ul.
Plesners skildring af hjemmet:
Pastor ] II/iantls P/tSmr og hllSlrtl
- - - .,Jeg husker ogsa, hvorfor fader aldrig lagde ' sig
efter fjedcrvogn og lignende og gik i sin gd. vadmelsfrakke
med den gamle kasket og sin cgckrep i hand. Som aile rigtige
grundtvigianere var han en fjcnde af forfinelse og krelenskab.
Ville forredling og hrerdning "til dansk, til stor og til herlig id
til Danmarks frelse i nodens tid." Det er noget, Danmark
skylder det forste grundtvigske kuld tak for, og som vi ingen
skade har af at dragc os til minde nul - Jeg husker sa meget,
at hvis jeg fik begyndt, blev jeg aid rig frerdig. Jeg kan ikke
give et samlet billede i korthed. Og det er der vist H, der kan,
nar det grelder deres eget hjem, der star med poesiens festglans
og hjertets fred over sig. - Men skal vi bruge det rettc
ord om vort hjem, sa bliver det nok: der var and over hjemmet,
and og abent hjertesamfund. Ingen derinde levede sig
selv, men gay sig sclv."
Sa megct om arven, der var med til dannelsen af selve
grundlaget i Plesners liv, som prregedes deraf. - Pladsen for
en videreforing ma jo her vrere begrrenset. Jeg kommer sa
til de rent personlige indtryk og oplevelser i Brande-tiden
mellem 1890 og 99.
Skal jeg begynde med at sige, hvad det var, der var det
karakteristiske for Plesner, ma det blive d en stadige bevcegelse,
han vidste nok noget om, at dette er en forudsretning for folkets
livskraft, at den er der. Barndomsindtrykkene fra Vederso
var vel begyndelsen, maske ikke alene hjemmct, men den omgivende
natur, hvor det nrert liggende Vesterhav gay en dag­
3

..
Gulvet, der bestod proven
•
gennem generatloner
PA hospitaler, i kontorer og butiksloka­
ler er regte linoleum gulvet, man kom­
mer tilbage til. Linoleum beholder farve
og overflade til det er slidt igennem.
lEgte linoleum leveres nu i nye farver
saavel i fliser som i metermAI.
Vi kan ligeledes vise Dem et stort ud­
valg i imit. linoleum til ganske sma.
priser.
Det er pa aile tider af aret en , «jule­
gave», der glreder hele familien.
CENTRUM
Langballe & Hjersing
Telefon 400
GYLDENDALS LEKslKON
Det moderne leksikon i 5 bind - 2700 sider
10.000 opslagsord - 10.000 billeder - 1000 planter
og dyr i 6 farver - 250 landkort i fra 2 til 8
farver. Forel0big udkommet 3 bind - er komplet
i 1960. Kr. 485,­
MENTOR
Indbundet i et stort helbind. 1362 sider 35.000 opslagsord
- 2840 illustrationer. Kr. 198,­
DEN L1LLE sALMONsEN
Indbundet i 2 store bind. 36.000 opslagsord. 2000
illustrationer. Kr. 215,-
HJEMMETs LEKslKON i et bind. Kr. 36.­
GYLDENDALs L1LLE LEKSIKON
i et bind. Kr. 25,­
BRANDE BOGHANDEL
P. Westergaard. Telefon 500
Hvarfar tage slxbet selv, naar andre er villige
til at tage det far Dem ...
- send Deres storvask til os!
Brande og Omegns Andelsvaskeri
Telefon 373

6
JOHS. PEDERSEN
Organist
Flere og flere k0ber kaffe pA Brandlundvej hos
ERNA KNUDSEN
Herningvej 35 Telefon 401 Telefon 25'7
BP-SERVICESTATION
Max Jensen
Herningvej 31 . Brande • Telefon '73
A. REINHOLDT ANDERSEN
Snedkermester
Telefon 246 - Brande
Mobel- og bygningssnedker
LAURITS MADSEN
T0mrermester
Herningvej 6 Telefon 221
Leget0j til jul - sa ind til
ANNA HANSEN
Telefon 32'7
Galanteri- og papirhandel
STfZJT KRA:FTENS BEKA:MPELSE
Til julen anbefales alt i bagvrerk samt
chokolade og marcipan
Bestilling modtages p!\ dessert-is
ANKJA:R NIELSEN
Bagermester
Storegade 16 Telefon 52
VERNER PEDERSEN
Herningvej 19 Telefon 31
M0bel- og bygningsarbejde
Alt i inventar
JULENS GLlEDER er smukke
blomster og fikse juledekorationer
fra
M. BALLE
Telefon 1
S. JENSEN HVALSfZJ
Kartofler en gros
Herningvej 41 Telefon 313
VIGGO GERTSEN
Shell-gas depot
Storegade 1'7
Telefon 383
STATSANSTALTEN FOR LlVSFORSIKRING
Lav prremie - stor bonus· Forlang tilbud
INSPEKTORATET FOR MIDTJYLLAND NORD
E. Rix - Telefon 550
BRANDE BRA:NDSELSFORRETNING
vi Hartvig Nielsen
Telefon 66
G. BUNDGAARD POULSEN V. BUNDGAARD POULSEN
DAl\'IEFRIS0R MALERMESTER
TELEFON 119 TELEFON 119

s
Dansk Andels lEgeksport
TELEFON 101 . BRANDE
Andels-Kartoffelmelsfabrikken
"MIDTJYLLAND"
Brande - Telefon 126
NU
SAJYKA
BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION
Spisekartofler fra sortere-central
bringes overalt i byen
BRANDE . TELEFON 186
BRANDE BRUGSFORENING
a. m. b. a.
DETAILHANDEL - TELEFON 10
holder sparekassen ibent
hele d0 gnet . . .
Brande Sogns Spare- og Lanekasse
BENYT SPABEBOIi.SEN
Telefon 65

Glimt fra foreningen Nordens arbejde
I en arrrekke har der i den kreds af nordiske venskabsbyer,
hvorti! Brande og nabosogne er knyttet, vreret afholdt festlige
oommerstrevner, som i hoj grad har medvirket til at skabe kon­
takt i nordiske vennekredse. Man kaldte disse sommermoder,
som er holdt pa skift i venskabsbyerne, for jlagjeJ/er. fordi
gresterne fra de nordiske lande overrakte deres hjemlands fane
til den indbydende forening.
I ar indledede man her i Brande en ny serie nordiske moder.
Der kom grester fra aile yore venskabsbyer undtagen
Hveragerdi, men en reprresentant for Island del tog i modet, og
senere pa sommeren havde vi et krerkomment besog af fru
Grethe Asgeirsson, som gennem flere ar har gjort et stort
arbejde for at knytte nrermere forbindelse mellem Hveragerdi
og de andre nordiske venskabsbyer, ikke mindst Brande. Hojdepunktet
ved sommerfesten 1959 var modet i Brande prreste·
gardshave lordag eftermiddag den 13. juni. Modet var begunstiget
af det skonneste sommervejr. Modepladsen var smykket
med de nordiske flag, og fra den smukt dekorerede talerstol
blev der bragt hi/sener fra hver af de nordiske venskabsbyer.
En rrekke gayer blev overrakt: Gengivelser af byvaben fra
0rnsholdsvik og fra Tarp, en meget smuk skal fra Skoger,
prydet med gengivelsen af herredshuset i Skoger og den konne
gamle kirke i Skoger. Fra Aanekoski kom der et smukt banner
mea byens vaben og fra Hveragerdi et maleri af den islandske
by med de beromte varme gilder. Disse gayer overraktes til
foreningen Norden og til Brande sognerad og har fundet deres
Reidar Lindberg ovel'Mkker Skoger-bogen til sogneradsformand
A. Reinholt Andersen.
Gaverne Ira venskabsbyerne: U gle-herreds vabenskjold, gtas·
sHlen jra Skogel', Skogel'-bogen og Omsk6ldwiks 1Jabel1.rkjold.
Pra Hveragerdi i Island kom et stort farvefoto og jra Aallekoski
j Pinland et bordttag med byens vabeI1ma?rke. Alle gavel' hal'
I1fl jael pladJ i kon11Jlllnem bygning.
plads pi Brande administrationsbygning. Foreningen N orden
er meget taknemlig, fordi vort sognedid har villet modtage
disse gayer og vrerne om dem. For de mange, som til stadighed
grester administrationsbygningen, vii disse gaver, der er anbragt
i vestibulen og i sognedidslokalet, vrere som en nordisk hilsen.
Forud for modet om hJrdagen var Yore nordiske grester
blevet modtaget af sognedidet ved en kort reception, og de
havde haft lejlighed til at besoge De gamles Hjem og Prrestelundskolen.
Lordag aften var der festligt samvrer pa Brande
Hojskolehjem. Sondag eftermiddag var der arrangeret udflugt
i omegnen, og vi sluttede denne dag med et meget hyggeligt
mode i Ejstrup Sopavillion. Mandag eftermiddag var der tilrettelagt
udflugt til Skamlingsbanken, og om aftenen var der
afsluttende samvrer pa "Saxildhus", hvori medlemmer fra foreningen
Norden i Kolding deltog. Under modet benyttede man
lejligheden til at drofte de kommende ars arbejde mellem venskabsbyerne.
Sommermoderne blev planlagt. I 1960 skal man
samles i Skoger, i 1961 i Aanekoski O. s. v.
Furuden de moder, hvortil foreningen Norden hvert ar
plejer at indbyde, provede man i ar noget helt nyt. I samarbejde
med Norden·foreningerne i Herning og Varde indbod
man til en sommerrejse i Sverige og Norge med bes0g i en
rrekke venskabsbyer. Turen gennemfortes som en busrejse i
juli 1959 og blev meget vellykket.
Vor lokalafdeling af foreningen Norden har til januar 1960
bestaet i 10 af. Vi kan se tilbage pa en rrekke gode, udbytterige
samvrer med interessante, oplysende foredrag, ofte med besog
af nordiske grester. Forbindelsen mellem venskabsbyerne har
vreret til megen gl rede . Foreningen har modt megen velvilje,
og vi tor vel ogs :l. tro, at den har naet noget af det, man har
sat sig til mal: Storre forstaelse for og storre st0tte til nordisk
samarbejde.
Hvad den nrermest kommende tid angar, ser vi hen til en
lrererudveksling med ornskoldsvik, idet vi har haft den glrede
atter i ar at modtage tilbud fra hovedforeningen, og nu blot
venter pa afg0relsen i Ornskoldsvik. I januar haber vi at kunne
markere de forste 10 if ved en festlig sammenkomst, og sa
glreder vi os iovrigt til den kommende sommer og de kommende
ar.
Foreningen Norden er "Brande Jul" taknemlig, fordi vi
flere gange i arenes lob har faet lov at vrere med til at tegne
nogle streger i det Brande-billede, vort julehefte moder med.
Ky. Otte.
9

10
Kaj J ohansens
lEg-forretning
Brande - Telefon 185
ALTID H0JESTE DAGSPRIS
Nrermeste opkober eller regsamler anvises
Altid ff/Srste klasses
KeD - FLlESK - P ALlEG
Bestillinger pa gres og render modtages
BORGE ANDERSEN
Slagtermester
Brandlundvej 1 - Telefon 187
evigs Glarmesterforretning
Telefon 136
PERSIENNER - RULLEGARDINER
KIRSCH-ST}ENGER
BILLEDER og RAMMER m. m.
Altid til tjeneste med tilbud af enhver art
JULEGAVER
Sko til aile
Fagmandens garanti for kvalitet og pasform
far De i
Victor Jepsens skotf/Sjsforretning
Telefon 132
AUe raske drenges juleonske er et par
LOCKEY-fodboldstovler
De ringer - vi bringer
Byens bedste brod
Frank Sorensen
Herningvej 8 Telefon 96 - 496
Georg Jacohsens
Danseinstitut
»0rbrekgarden«, Brande, telf. 380
Dans. ballet. step
exam. danselrerer
Medlem af Dansk Danselrererforening
BRANDE KOMMUNE
Kommunekontoret
Ekspeditionstid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-12 og 14-16,
fredag kl. 10-12 og 15,30-18,30, lordag kl. 10-12
Jule- og nytarsaftensdag lukket hele dagen
Ingeniorkontoret: Onsdag kl. 11-12, fredag kl. 17-18

MeJRKELAGT
Skitse fra nUJrkelagningstiden af Lars Nielsen
K0bmand Hansen og hustru har det vrerste opgor i mands
minde. Fruen viI nu have den pelskabe, og det skal vrere i
morgen, txnk om k0bmand ]ensens kone skulle ga hen og
k0be den.
,,]eg har set hende ga og luske ved det vindue £lere gange
i den sidste tid."
"I den sidste tid, na hm - gar du da ogsa og lusker ved
det vindue, sid en du ved sa god besked?"
"Nej, hor nu Hansen, nu bliver det snart for galt, viI du
skylde din kone for at luske, sa h0rer alting op. Har vi ikke
den bedste forretning i byen, spiller det sa nogen rolle for dig
at kobe den kabe til mig. Far jeg den, elIer far jeg den ikke?"
"Du far den ikke."
Ah! Fruen snurrer rundt og forsvinder ud i kokkenet. Hansen
er godt gal i hovedet, han har nu sat sig i hovedet ikke
at lade sig tvinge, nej, ikke pa vilkar. Nu havde han her giet
og glxdet sig til at give sin kone den dyre pels i julegave, og
sa - ja, naturligvis skulIe hun odelxgge det hele for ham.
Han star og bliver mere og mere irriteret. Han ma hellere ga
sig en tur, ellers reg han vel sammen med hende igen, og sa
kunne det jo ga helt galt.
Hansen tager hat og overfrakke pi og gar ud i den morkelagte
by, fuldstrendigt morkt. Selvf0lgelig, ingen mane og intet
lys, for det skulIe vel ikke kaldes lys de enkelte matte lys, de
kunne jo ikke lyse en halv meter bort. Hansen kan nu begynde
at skimte konturerne og gir rask henad fortovet.
Inspekt0r Gravesen star i sin yderdor. Han har spist en
dejlig aftensmad med pah,[gende cigar. Uha, nu star han og
harker op og spytter med al kraft ud i morket. Klask! Sa lod
der et breI derude i m0rket.
Inspektoren har andsnrervrerelse nok til at hugge d0ren i
og forsvinde ind i sin stue. I lobet af 15 sekunder havde han
sat sin kone ind i sagen og forsvandt derpa ud i kekkenet. Nu
er Hansen da fuldstxndig rasende. Skal han spytte mig i
hovedet, det store s ...... Han farer imod doren. Den er laset.
Han ringer pa, indtil der bliver lukket op. Det er fruen.
"Hvad 0nsker De?"
,,0nsker - jeg 0nsker ikke noget, det skulIe, det skul.1e da
lige vxre, om jeg skulIe smadre hovedet pa det 10g til mand,
De har. Lad mig lige komme ind."
"Nej, De kommer virkelig ikke ind, jeg er ene hjemme, min
mand er i Hoistebro."
"I Hoistebro, siger De. Var det ikke ham, der spyttede mig
i hovedet?"
"Det kan jeg da ikke trenke mig, siden han ikke er her i
byen i a ften."
"Var det sa Dem selv, der gjorde det. Det er dog det vrerste
svineri, jeg har vreret ude for."
,,]eg - De rna jo vrere bindegal, mand. leg troede ikke, at
De drak mere, end De kunne taIe, kebmand Hansen. Men De
tjener vel ' rigeligt i tid en, det lreser man da dagligt om i
aviserne, at folk ikke er sa gode, som de burde vrere, men
Dem har jeg da ikke trenkt pa fer. Godnat, Hansen og
god tU!."
D0ren lukkedes lige foran Hansens nrese,
LEh ehm! drikker, hvad mon den krelling bilder sig indo Hansen
giver ansigtet en fornyet omgang med lommet0rklxdet.
Hvem pokker mon det var, der gay ham den omgang. Vreden
koger i ham, hvad skal han dog gere.
Vinduet sidder hojt og er forevrigt sa merkelagt, at end
ikke den sredvanlige lysstribe var at se, og stille er der derinde.
Nu manglede det kun, at inspekteren skulIe a£levere sin
beremte skvalder, i at Hansens breger var fuldt. Den kom ikke.
En tid stod Hansen og lyttede, men det blev han ikke klogere
af. Hansens sind faldt lidt til roo Selvf0lgelig var det kun et
uheld, der var da ingen, der spyttede ham i hovedet med vilje.
Na, godt at han ikke fik lavet staffe scene ud af det, nar kan
man jo altid blive, trenker Hansen, imens han fortsretter ad
det morkelagte fortov.
Da med et 10d der en forfrerdelig skrammel og: A.h ja og
av for den -. Hansen fandt sig selv liggende ovenpa en gammel
cykle. Ah for skarn som han slog sig. Han forsoger at
blive fri af cyklen, men det er nu ikke sa let, han er tradt igennem
egerne p:l. baghjulet, og nu kan han ikke fa foden tilbage.
Ah ja endda, Hansen ligefrem klager sig. Et stort stykke skind
ma vrere sIaet af knreet, og handleddet er da nok mindst brrek·
ket to steder.
Endelig kommer Hansen fri. Han slrenger det gamle dyr op
imod hussiden og hopper rundt pa halvandet ben. Nu koger
han igen. Hvem bor her. Han glemmer sit 0mme knre, farer
til doren og ringer pa hardt og lrenge. D0ren rives op, og en
mand stikker hovedet ud med sadan en fart, at Hansens hat
forsvandt ud i m0rket.
"Hvor brrender det", riibte manden.
"Brrender - er der noget, der brrender, er det mine ben."
"Dine ben. ]amen, er det ikke k0bmand Hansen, man kan
jo ingenting se i det morke."
"Nej" - Hansens stemme er ualmindelig h0j - "for s:l.
faldt man vel ikke over Deres gamle ragelse af en cykle, den
Ia midt pa fortovet."
"Min cykle, et 0jeblik."
Manden kom med sin lommelygte, og Hansen viste ham
synderen. Ved synet af cyklen 10 manden hjerteligt og lrenge.
"Nej, hold p:i mig, Hansen", sagde han, "det gamle dyr
tilh0rer ikke mig."
"Hvem har da lagt den her pa fortovet", breler Hansen, "s:1
man gir og brxkker lemmerne."
"Ved det ikke, men De kan tage den med hen til betjenten,
han har vist Here af den slags staende til afhentning."
"Nej, om jeg vii slrebe p:l. den, betjenten skal fa lov at
hente den; godnat og undskyld."
"Ingen arsag."
Hansen bener af. Nu skal det vxre slut, skal han, en af
byens rervrerdige borgere, sogner:1dsmedlem med mere, finde
sig i at blive til grin for hele byen. Nej. Han sagde det temmelig
h0jt. Et par unge piger gled forbi i morket.
Hvad mon sadan en gammel nar bilder sig ind, harte han
den ene sige.
Gammel nar, han gammel og nar. Han er lige ved at ribe
efter dem, men opgav det i sidste ejeblik. Een ting ad gangen
var Hansens valgsprog, og det m:1.tte han felge. Betjenten
matte med hen og se pa cyklen.
"Her star alts:1 dyret."
Betjenten lyser langs huset med sin lygte.
11

12
TOJBODEN
vi E. Junge Jensen
TORVET - TELEFON 465
Alfred Z. Ovesen
K0BMAND
BRANDE - TELEFON 192
Brande Andelsmejeri
TELEFON 12
Stassaniseret s0dmrelk
JULEGA VEN til HAM
Den nye REMINGTON med 6-dobbelt
skrerehoved
Fris0r BRANDT THOMSEN
Torvet . Brande. Telf. 251
Renseriet "PERFECT"
Renseri - Farveri - Vaskeri
Torvegade, Brande Telefon 245
BRANDTEX
vI Aage Petersen
Brande Savvrerk og
Emhallagefahrik
vi H. M. BERTHELSEN
Telefon 120
E. JENSEN
Torvegade 6
Telefon 460
Brande

.. Ja, jeg ser intet dyr."
,.Hvad - nl, den rrevepels."
Hansen farer til d0ren og ringer. Der var ingen, der luk·
kede op, det eneste, man h0rte, var en lille hund, der bjref.
fede. Betjenten gik rundt om huset og pmvede bagd0ren. Nej,
det var hl!.bI0st.
.. Sig mig", siger betjenten, "De er vel sikker pa, at det var
dette hus?"
..Ja-e, ja. ganske bestemt, ellers kan vi jo se ad langs de
andre huse."
.. H0r, min gode k0bmand Hansen, er De helt silcker pl, at
det var i denne gade, her er jo m0rkt pa jorden i aiten?"
..Ja, det var bestemt denne gade."
,.Godnat, Hansen, og kom godt hjem."
Betjenten var glet. Hansen var lige ved at dbe op, men
tog sig i det. Han mAtte vel hellere se at komme hjem. Av for
skarn, hvor det nu gjorde ondt i knreet, og huden var skrabet
af fingre og handled, og over det ene 0je var det ogsl galt, der
manglede nok et stykke skind pa st0rrelse med en t00re af de
nye. Sludder, de var jo pa st0rrelse med de gamle, men de
gamle var de bedste.
Hansen viI hjem nu. Han f01er, at han er helt havareret.
Han gar meget forsigtigt hjemad stadig seende imod jorden.
Han har vel gaet et par minutter, da et par arme lagde sig om
hans nakke samtidig med, at han h0rte en stemme sige:
.. Kristoffer, ta' lige og se ad, hvad det er, jeg stAr og
tager om."
Hansen snurrede rundt og forsvandt i modsat retning. Han
kunne dog h0re en reldre kone Ie hjertelig. Hansen standser
og star ind imod muren. Han ml sunde sig lidt, han skulle da
gerne nl at komme hjem uden helt at blive invalid for livstid.
han havde allerede faet rigeligt, syntes han.
Nu kom der en flok unge mennesker glende leende og
st0jende, som unge mennesker kan det. Hansen trykker sig op
imod muren for om muligt at undgl Here sammenst0d. Idet
de gh forbi ham tre-fire ved siden af hinanden, strejfer han
en af de forbiglende. Denne, som gik i egne tanker, gav et
vrrel fra sig. Hansen gjorde ligesl.
Hvad er det for en fyr. blev der spurgt. Havde Hansen nu
ikke vreret oprevet til sit inderste, ville han naturligvis have
sUet en latter op og givet en sludder for en sladder.
Nu 10b han. Efter ham, 100 det bag Hansen. Og Hansen
10b strerkere og strerkere trods m0rket. At der nu uvregerligt
ville ske noget, trenkte han ikke pl.
Stop tyven, dbte de unge mennesker. Et par strerke arme
greb om H ansen. Et 0jeblik efter trimlede to herrer rundt om
hinanden. Hansen slog fra sig, men et par strerke arme holdt
ham fast. Nu kom de unge mennesker til og hjalp dem pl
benene. Hvem det var af mrendene, de ville fange, var de
ikke klar over.
I sammc ojeblik var de to herrer klar over, hvem de var:
K0bmand Hansen og k0bmand Jensen, sammesteds .
.. Hvad i alverden l0ber du efter", sp0rger Jensen.
Men nu har Hansen lrert en del i aftenens 10b.
"L0b, hvem siger, at jeg lob, jeg havde vel god fart pl, for
jeg skal hjem."
..Ja, ja", siger Jensen, .. man kan jo ingenting se i det m0rke,
men - henvendt til de unge mennesker - hvad glr I og dber
op efter. I sth jo og glaner, som om I bildte jer ind, at I kan
se noget. Det kan I jo slet ikke, ga I hellere hjem, godnat med
jer." ..Godnat Hansen, hils konen."
Atter stod Hansen ene i den m0rke by og pmvede pa at
samle sine tanker. Og s;l. siger man tit og ofte, at der sker
intet i sadan en lille by. Nu kunne Hansen give dem recepten,
endda gratis kunne de fa den, og sl en cigar til 80 0re, god
dansk tobak. Hansen kom til at Ie over sin vittighed.
Hvad mon det er for en srerling, der stAr der og griner,
h0rte han en stem me sige inde i m0rket.
Hansen blev gravalvorlig med det samme. Nu vi! han hjem,
om ellers det sidste stykke kunne gl nogenlunde. Sl skal hun
alligevel have den pels i morgen tidlig, ja, hun skal, freden
kan ikke k0bes for dyrt, og hun skulle jo have den alligevel.
Da Hansen endelig stod pl sin egen trappesten, undslap der
ham et lykkeligt suk. Og da han kom ind og h0rte sin kones
forfrerdede db: Men, lille mand, hvordan er det dog, du ser
ud, da blev han helt bloo. Hun mltte absolut have et kys.
..Det var et julekys", sagde han stolt, ..og i morgen tidlig
k0ber du den Hbe, du skulle alligevel have haft den til jul."
"Tak skal du have, din store filur. Sl k0ber jeg den i mor·
gen, og ih - hvor julen begynder tidligt i lr, et kys til, lille
mand."
..Ja tak, som byder."
JU L
Lys 0 Pi merket, skenne jul,
und os en stund i fredens skjlll,
mens julens stjerner blinker!
Ud over eng og mark og fjeld
er stjernelyset tcendt i kvceld.
Pra oven os det vinker.
Skont frossen er den vade eng,
og spurven savner blomsterseng
og sommerlyse lunde,
den finder dog bag bondens tag
et ly, hvor den med velbehag
kan jllimatten blunde.
At fattig mand i fattig vra
skal aile dage trlget ga
ej juleenglen ncenner.
Han daler fra det hoje ned
og bringer gode gaver med,
stror ud med begge hcender.
Og han gar ingens dfIJr forbi;
han finder frem til vildsom sti
og gmnem fattigt strcede.
Og tJbl1es for ham hjertedof,
sa kan vi fro igen som for
ga ind til julens glcede.
Vi deyfor nil pa bomevis
forsamler os om paradis
i julehelgens dage,
og gam mel modgang, fortid gav,
skal ligge gemt i morke grav
med suk og sorg og klage.
1. C. KUDAHL
(I digtsamlingen ..Mit Gadespejl").
13

14
Se pi GAVER
- og kom i julestemning G'G
Her er alt i borneudstyr og bornekonfektion
Stort udvalg i hatte, handsker og torklreder
DK-kitler, stromper, undertoj og BH
Et godt hl\ndarbejde g0r ogsa altid lykke
Kom ind og se
Mode- og trikotageforretningen VIOLA
Storegade 18 • Brande. Telf. 50
KOLONIAL - VIN - KONSERVES
Husk vor ekstrafine kaffe
Brilleglas
slibes fra time til time, savel efter lregerecept
som efter synspr0ve
P. NISSEN
Urmager og optiker
Storegade - Brande - Telefon 135
K0b ar Deres julechokolade og konfekt
i Torvets Conditori
Vi har et stort udvalg i hjemmelavet konfekt
og marcipanfigurer
Den hjemmelavede chokolade leveres
smukke gaveresker
H. L. Aastrup & Son Lauge J0rgensen
Telefon 92 - Brande
Torvets Conditori
Interessentskabet
BRANDE ELVJERK
Telefon 43
Telefon 38
TLF.368

Minder fra det gamle Brande ­
Den 91-arige fhv. gardejer Jens Peder Jensen, De gamles Hjem i Brande, udnytter
tiden med at skrive sine erindringer, hvormed han yder et va?rdifuldt bidrag
til Brande sogm historie. Jem Peder Jensen er en god fortce/ler, og han jorstar at
fastholde en del begivenheder, som ogsCi kan have intere.rse for andre, der f@lger
med i et sogus udvikling. BRANDE JUL har fdet lov til at tage sma uddrag at den
raske, gamle BraJzde-borgers sidigt skrn'ne !wtater.
Noget af det allerf0rste, jeg husker, er, at farmor, min soster
og jeg var i besog hos en nabo. Her U en gammel kune i sin
seng. Hun var pyntet sa prent, men hun sagde ikke noget, og
det undrede mig, at hun ]a der ganske stille. leg havde ikke
forstaelse af, at hun var dod. leg har vel vreret i fem-ars
alderen.
I 1876 kom mor en sondag hjem fra kirken og medbragte en
petroleumslampe. Dengang kunne der handles om sondagen.
Senere blev det rend ret til klokken ni om formiddagen og efter
klokken fire om eftermiddagen. Petroleumslampen var en stor
nyhed. Hidtil havde vi brugt trellelys.
Dagene gik i fast rytme.
Den daglige mad var aret rundt om morgenen kogt mrelk
pa den fra om aftenen levnede grod, derefter et fad mrelk-ogbf0d
eller stuvede kartofler i stegepanden. Skulle folkene i
t0rvemosen eller engen, fik de flreskepandekage og kaffe med
smorrebf0d. Til middag fik vi mrelkevrelling, kogt pa boghvede,
stegt flresk med brod eller kartofler hveranden dag, og
kartofler med flresk som form ad hveranden dag. Kartoflerne
blev hreldt ud pa bordet, og sa pillede hver sin dynge lagt pa
bordet. Tallerken brugtes ikke. Sovsen blev tillavet i stegepanden,
n,lr fl.csket var stegt og noget af fedtet hreldt af
panden. Derefter blev panden sat pa bordet, og sa dyppedes
kartoflerne deri. Eftermaden var ollebrod eller kogt mrelk, som
der blev spist brad til. Om vinteren fik vi groo til aften og
"melmad" ved sengetid, efter at aftenarbejdet var sluttet. Hertil
drak vi 01 af den frelles kous, som altid stod pa bordet.
Dagene gik i en fast rytme. Om sommeren fik vi "melmad"
kl. 8,30, middag kl. 12, efter middagshvilen fik vi kaffe med
et halvt stykke smorrebrad, kl. 4,30 eftermiddags-melmad, og
ved 9-tiden aftensmad, som bestod af grod. Sondagen som
andre dage begyndte arbejdet med malkning - det var forovrigt
kvindernes bestilling - og rengoring af staldene. S,l en
kop kaffe med brunt sukker, og derefter skulle der gares frerdigt
med fodring og strigling for morgenmaden.
Gilder.
Ved barnedab blev der indbudt til frokost og kaffe, fm der
kl'lrtes til kirken. Der var undertiden flere vogne i en sadan
kirkefrerd. Der skulle ofres til prrest og degn af dem, der var
med. Her mindes jeg en Iilie pudsighed fra provisorietiden.
Der skulle ofres til degnen i Uhre, der var kendt som hojremand
og derfor skulle drilles lidt. Han havde sin kasse staende
pa kvindesiden, mens degnen i Brande havde sin kasse foran
sig pa mandssiden_ En udensogns mand, som ikke var kendt
dermed, lagde sin 5-0re i den forkerte kasse, som ellers var
tom. Derved blev det opdaget af degnen i Brande, som lagde
5-0ren over i den rette kasse, men han robede det siden. Han
gik ud fra, at det var vedtaget i hjemmet om morgenen ­
ellers ville en £remmed ikke have afgjort det med en 5-ore.
Den del af familien, som madte ved kirken og ikke var kendt
med den lille transaktion, ofrede som skik og brug var.
Til hostgilder blev der indbudt til middag, som bestod af
kalve- og honsekodsuppe, derefter steg ug kartofler med peberrodsovs,
senere eftermiddagskaffe med sosterkage. Ved bordet
sad hvert kon for sig. K vinderne drak forst kaffe, derefter
mrendene. De skulle ogsa have en punch, og sa kom piberne
De/I 91-arige Jew PedeI' JellJen t'ed sit Jkrivebord.
frem - cigarer brugtes ikke i bondens hjem. Maske blev der
lejlighed til at sla en handel af eller indga et vreddem,tl, mens
de blev siddende og snakkede. Nogle onskede lidt kaffe, andre
mer brrendevin, efter smag og behag. I min families omgangskreds
var det sjreldent, nogen n0d for meget. - Til aftensbordet
horte det sakaldte "snerresteg" eller koldt bordo Til
sidst en kop the med en thevandsknregt for dem, som kunne
lide det Ved sad an lejlighed brugtes den s01vbeslagne
merskummer, som nu hrenger til pynt, hvor den findes i
hjemmene_
Ved bryllupper og begravelser var middagen: suppe, steg og
til sidst en sm0rkringle med syltetoj, og dertil et glas Yin med
skaret sukker. Det var det kendte mrerke: gammel fransk Yin,
som blev serve ret, men som man senere fik at vide, hverken
var gammel, fransk eller vin, men noget, som enhver k0bmand
kunne fa recept pa. Vand, tilsat forskellige vredsker og farvet
safran. Skulle det vrere bedre middag, sendtes bud med fragtmanden
til Vejle efter oksek0d. Der var ingen slagter i Brande.
Ved gilder blev degnen og madammen anbragt ved midtbordet,
g.csterne efter slregtskab, kvinderne til den ene side,
mrendene til den anden. Degnen mente, at der undertiden blev
spildt suppe pa ham, nar terrinen blev sat pa bordet foran
madammen. som skulle ose den op. Stegen kom hel pa bordet.
15

16
BRANDE
KARTOFFELHANDEL
Lager og sorteringscentral ved markedspladsen
Helge Andreasen
Hemingvej 25 - Telefon 267
Kob julegaven
i god tid,
mens udvalget
er storst ...
NAr De har v!l!ret pA julehandel og jule­
indk0b i Brande, stAr kaffen med hjemme­
bagt br0d parat pi\.
hotellet ved
Dalgasstenen
Brande HpSiskolehjem
De er altid velkommen her og kan
bestille de smukke lokaler til fest og
Frakker
til m0der
Kjoler Duge
J0RGEN MADSEN
Telefon 30
Jakker Tcepper
Nederdele Kimonoer
Bluser LommetpSrklceder
Handsker Handklceder
TpSrklceder Dynebetrcek
StrpSmper Lagener
Leopold Thaarup -Telefon 7

En gammel mand fra Risbjerg var ikke tilfreds hermed. Han
ville have, at man skulle vente nogle min utter, sa de, der var
ude at handle, kunne na at komme til stede, inden gudstjenesten
tog sin begyndelse.
For 75 ar siden var en gray pa kirkegarden helt uden
levende blomster. En stor del af kirkeg.lrden var grresklredt.
Degnen matte sla grresset og bruge det til sine far. Det er ogsa
sket, at farene blev tojret pa kirkegarden. Rigtige gange var
der kun til kirkedoren. Efter en udvidelse blev der anlagt
gange i slyng som havegange, meget upraktisk. Som kirkevrerge
har jeg vreret med til at rette gangene af, udvide kirkegarden
mod nord og at lade opfore et ligkapel. Nu er kirkegarden
igen reguleret, sa den kan udnyttes fuldtud. Den tager
sig godt ud med et vreld af blomster og buske. - I gamle
dage var der ikke brug for sa mange ligkranse. Dem skaffede
Ane og ]eppe Sivebrek de f1este af. Der var intet materiale til
kransebinding her nar undtages lyng. Der sis ogsa metalkranse
pa kirkegarden. De kunne ligge i mange ar.
Sivebceks val' mere oplyst end de fleJte -
Mens jeg var skoledreng, var Ane og ]eppe Sivebrek reldre
folk. De havde tidligere haft prrestegarden i forpagtning, men
det var nok ikke gaet sa godt. Nu havde de eget hus mecl en
udlejningslejlighed. De var byens manufakturhandler, mod tog
bestilling pa ligtoj og kranse til begravelse og udlejede dabstoj.
De var ogsa bibliotel.:ar for Lreseforeningen. Mange sogte rild
Der er gaver
og dad hos Ane og ]eppe Sivebrek. De var mere oplyste end de
f1este. Hjemmet var grundtvigsk prreget, det var ]eppes skreg
ogsa. Kom der en fremmed taler, var det dem, som arrangerede
modet, der afholdtes i skolen i god forstaelse med
lrereren. ]eppe var god til at skrive, han hjalp dem, som ikke
selv kunne klare den del, men iovrigt fandt man her altid
venlig bistand. En tid bestyrede de postkontoret, men det var
kun midlertidigt, indtil der blev ansat en postmester. Sivebreks
havde altid nok at lave, men fortjenesten var vist ikke
sa:rlig stor, kun til Iivets ophold, men de stillede heller ikke
store fordringer. Da mejeriet blev bygget, var Ane glad for
den varme mrelk, de kunne hente om morgenen. Der var
ingen mrelkevogne til at begynde med, sa folk matte selv
hente mrelken pa mejeriet. Da jeg engang besogte dem i
deres alderdom, sagde Ane Sivebrek: Vi har altid haft det
smat, men vi har haft det godt.
Herrens navn og kirk ells cere
r fortiden var kirken samlingssted mere end nu. Men om
det var kirken, der trak folk, ved jeg ikke. Der var vist undertiden
ogsa andet, som fristede. leg husker en anden juJedag,
mens ]. Plesner var prrest i Brande, at han holdt en ildnende
prrediken. Arct forud var nogle unge menncsker blevet beruset
og havde lavct ballade. I sin tale gentog prresten f1ere
gange sretningen: Herrens navn og kirkens rere, ofte skalkeskjul
rna vrere! Nar de unge mennesker under paskud af at
19

ga i kirke var havnet i kroen resten af dagen, var det en
krxnkelse af kirkens xre, som han ikke kunne lade upatalt
ga hen.
Kun en gang har jeg set en gammel mand i kirken med
knxbukser og hvide hoser. Han var af familien Rauff i Uhre.
Enkelte, som var skaldede, havde en fl",jlshue i lommen, som
de tog pa i kirken. Det var saledes tilfxldet med organisten,
Ixrer Jensen i Uhre, vor nabo Lars Peder og Lars Blxsbjerg.
I 1879 var der stort bryllup i Overgard. En svoger til brudgommen,
som kun var studekerende, havde sin nabo til at
kme for sig. Nar der var Ixsset af ved kirken, kertes om til
kroen, hvor hestene kom pa staid. Denne kusk kunne godt
lide "sma sorte" og tog ind pa kroen. Der kan "bedes" bade
i kirken og pa kroen, mente han. I gildehuset kom han galt
af sted. Det var en naboprxst, som gjorde tjeneste pa grund
af vaccance. Prxsten var indbudt til middagen. Ved et langt
bord og bxnk blev gxsterne placeret efter hjemkomsten, f0r
de blev budt til bords. Her kom kusken til at sidde ved siden
af prxsten, som han ikke kendte. Han var i godt hum0r og
noget snakkesalig. Efter at have set til prxsten nogle gange
spurgte han, hvem den mand var. Degnen, som sad ved den
anden side og for bordenden. gay hurtigt det svar, at det var
dyrlxge Madsen. Da var det udmxrket, mente kusken. Han
havde en hingstplag hjemme, om han kunne fa manden til at
skxre den? Nej, i dag er vi til bryllup, da giver han sig ikke
af med den bestilling. Efter middagen var han imidlertid
blevet underrettet om fejltagelsen. Jeg h",rte ham sige til
naboen: hvad ska' mx s011e djxvel da g0'r, det var jo x prxist.
Dyrlxge Madsen var en kendt mand fra Kolding. Hvert
forar kom han til Brande, hvor han var gode venner med
degnen. Han blev ogsa spurgt til dds som doktor. Et middel,
som kaldtes kirtelsukker, skaffede han som et fedemiddel til
dem, som var txringspatienter. Degnen tog ham engang med
til Borup, hvor en dreng var blevet skaldet. Her hjalp han, sa
haret voksede ud igen.
Den, de,. k@ter med stude ­
I slutningen af forrige arhundrede var der endnu mange
studek0rende i Brande. I Borup var der saledes kun en hestek0fende,
Jergen 0kjxr. Sku lie der hentes jordemoder, blev
der sendt bud til ham, ligeledes ved barnedab. I Uhre var der
i 1890 en gammel ungkarl - som det dengang hed. Han var
gardejer og altid godt k0rende. Ham har jeg set mange gange
om S0ndagen komme k0rende til Brande kirke med barn og
forxldre fra smakarshjem. Han var altid tjenstvillig og satte
maske en xre i, at man henvendte sig til ham. Han gik under
navnet Niels Pejsen (Pedersen).
I gamle dage var markederne festdage, bade for unge og
gamle. Aile glxdede sig. For 80 ar siden k0bte og solgte hver
mand pa markedet, hvad der skulle omsxttes i hjemmet. Der
blev k",bt bade hovedt0j og fodt"'j. Var der ikke brug for
trxskoene lige straks, blev de en tid gemt i sengehalmen, et
BRANDE REALSKOLES IV MELLEM 1934
0verJte rtrkke: Fm iH, Birkedal, ltrrerinde frk . Gylling, Helge Kt'istianJeI1, ltrw' Kril1gelllm, Erik Brockdorff PederJen, Valdemar
Laursen, overltrfet O. DroJting, Peter Ras1flllfJe1l, ltrrerinde Inl NicolajJeI1 . - I midten: Hat'ry Sorllp NielJen, Hat·tvig
Nielsen, Inga Olsen, Erna Nielsen, Arthllr Rhode, Jrml iHalhiafJen. - Foran: Christen JorgenJen, Vilhelm Lonvig,
Anton Ronn Olesen og Carl Ivar Sorensen.
21

godt og t0rt sted. De fleste af kreaturerne pa markedet var
stude. Der var garde, som havde flere spand stude, men
ingen heste. Studene solgtes parvis. Nar de store stude var
solgt til udforsel, k0btes de mindre, hvor ikke der var opdra:t,
sa de kunne gil. ind til aflosning. Ved hver handel skulle der
drikkes lidkob, sa pa markedspladsen var der en lang ra:kke
telte, hvor der serveredes 01 og kaffepunch.
Gamle bryllupsskikke.
Der var mange regier, som skulle overholdes ved bryllup
i gamle dage. Gamle koner var strenge iagttagere af, om der
blev begaet fejl. Det var ikke let for en brudgom at klare alt,
som det skulle. Brudeparret fulgtes ad ind i kirken. N ar de
kom til stolen, hvor bruden skulle sidde, fortes hun ind, og
brudgommen satte sig lige over for pa mandssiden. Efter at
der var sunget en salme, gjorde degnen tegn til, at de skulle
komme op til alteret. Brudgommen gik da over for at lukke
doren op. Sa skulle bruden rejse sig, og hand i hand gik de op
til alteret, bruden pa hojre side. Efter vielsen er det sket, at de
vendte Slg mod hinanden, sa bruden kom pa venstre side ned
i kirken. Efter salmesang skulle der of res. Forst kom brude·
folkene, og nar de kom tilbage til stolene, blev de staende,
mens hele forsamlingen afleverede offergave, forst fa:drene, sa
brudepiger og brudesvende, derefter det 0vrige folge.
Der var spa:nding, nar bruden skulIe danses op. Det begyndte
med, at opvarterne dansede den f0rste vals - de fejede
gulvet. Sa dansede brudeparret, og den tredie dans dansede
bruden med brudesvendene, og brudgommen med brudepigerne,
som regel s0stre og brodre. Derefter matte hele forsamlingen
va:re med. ]0 mere brudens sl0r blev revet i stykker,
des storre lykke betod det.
Brudens mor hed Bodil. Hun dode i 1878. En soster til
hende, Anna Lund, kom til Kobenhavn, hvor hun blev gift
med trikotagehandler Kierkegaard og blev mor til Soren Kierkegaard,
filosofen, hvis navn stadig huskes. Den gamle Kierkegaard
var foc!t i na:rheden af Skjern. Han fristede en trist tilva:relse
som hyrdedreng. Det er fortalt, at han en dag gik op
pa en hoj og forbandede den gud, som havde skabt ham til
dette liv. Det kom siden til at hvile tungt pa hans sind. Skont
Iykken siden tilsmilede den gamic handelsmand, glemte han
aid rig denne dag. Noget af tungsindet findes arvet af sonnen
med de rige evner. SIa:gten d0de ud i fjerde led.
Trclvlhed med julebagningen.
Hvert ar til jul kneb det at skaffe ga:r til julebagningen.
Ga:ret fremstilledes ved olbrygningen, og hvert hjem lavede
sin egen beholdning af husholdningsol. Om vinteren var det
ikke aIle, som ha vde 01, og derfor heller intet ga:r. For at va:re
sikker pa at kunne fa ga:r, skulle det bestilles lang tid forud,
men ellers hjalp man hinanden, som man kunne bedst, sa
julekagen blev reddet. - Mens jeg gik i skole, la:rte degnen
os, at det var overdreven hoftighed, nar pigen, som var sendt
ud for at lane ga:r, begyndte med at sige, at hun skulle hilse
madammen fra madammen, om madammen ikke kunne lane
noget ga:r af madammen. Madammen skulle nok fa det igen,
nar madammen fik noget.
En mollerkone begyndte at bage rugbmd og kager. Hos
hende skulle jeg sporge, hvor meget ga:r der skulle bruges til
en vis va:gt mel. Du skal have for en lO-ore, og det kan du
fa her, svarede hun. Det var pressega:r, der spurgtes om.
Siden kunne der k0bes ga:r pa flasker ved bryggeriet i Herning.
Man sendte bud med postkusken, som ogsa besorgede
recepter pa apoteket. Det ga v en lille ekstrafortjeneste til
kusken.
I 1877 dade en nabokone. Da var det skik at bra:nde lig­
std, det stra, som liget blev lagt pa, til snedkeren havde ligkisten
·fa:rdig. Der toges varsel. N ar ligskaren var kort fra
hjemmet, fortes halmen ud pa vejen og bra:ndtes. Sa skulle
der la:gges ma:rke til, hvor rogen drog hen. Derfra skulle
na:ste ligtog komme.
I arbejde ved solopgang.
1 min fars tid skulle vi helst va:re fa:rdig til at k0fe i engen
ved solopgang, men i hans fars tid sku lIe de va:re i engen, nar
sol stod op. Der var en halv snes kilometer til den la:ngst
borte liggende jord ved Karstoft skel syd for aen. Fra sogne-·
skellet i vest er der tre matrikelnumre langs med :ien. Det
midterste tilhorte min fodegard. Det hele, ca. 7 tdr. ld., var
udstykket fra herregarden Brandholm. En gammel naboerske,
Margrethe hed hun, har fortalt min far, at hun som ung pige
var med pa hovarbejde her. Der skulIe stille ti karle og tre
piger til at sIa og rive. De gjorde en vending hver kvart dag,
sa var der nogle ikroge til den sidste kvart. De begyndte fra
ost til vest og tilbage, men strygerne satte de, hvor de begyndte.
1 min tid blev der stmget adskillige gange pa den
stra:kning. Denne kone levede, da hendes datterdatter blev
gift. Hun hed ogsa Margrethe. Brudgommen fortalte gerne,
at han var blevet bundet til tre koner. Han skulle fors0rge bide
sin kone, hen des mor og bedstemor.
Forst i 70'erne d0de Maren Pedersborg. Det var den sidste
pottekone her i sognet, som bra:ndte sorte lervarer. Bra:ndingen
foregik i en jordgryde, men selve fremgangsmaden kender
jeg ikke. Hun lavede bide gryder, potter og fade. Nar hun sa
havde samlet et lager, blev det hele pakket pa vognen, studene
spa:ndt for, hvorefter turen gik til Vejle. Der blev handlet
undervejs, men hvad der ikke var afsat, blev solgt til de handlende
i Vejle. Maren stod selv for handelen, mens manden
Brandes forbindelse med
omverdenen
Indrm drm store vejregfllering Mev pabegyndt i Brande by, nedlagde
lydsk Telefon-aktieselskabs mandskab nye kabler, der
skal mlJliggfJre bedfe og hflrtigere forbindelser til en ta/1g
ra!kke byer i Midt- og 0stjylland. Her ser man arbejderstabell
bak.re med de lunge kabler.
23

24
BALT J:CA LAURIDS RAHN
Kolonial - Delikatesse
Telefon 128
FOR SIKRING
Hovedagentur for Brande, assistent Jens Knudsen, Brandlundvej, telf. ) 54
Man kan diskutere,
hvad der er praktisk ...
at servere maden i k0kkenet, i stuen eller
- om sommeren - i haven, men man ser­
verer overalt pA festlige plasticbehandlede
knrekfri DUG E, der aldrig skal vaskes.
Udvalget af disse duge har aldrig vreret
saa stort som i Ar
CENTRUM
Langballe & Hjersing
Torvet • Telf. 400
Der er sikkert een, der 0nsker sig
et billede af Dem til jul!
BRANDE
TRlELASTHANDEL A-S
Brande - Telf. 430 (3 lin.) - Giro 71526
TRlELAST . BYGNINGSARTIKLER
ST0BEGODS
BRlENDSEL OG FYRINGSOLIE
Telefon UDENFOR kontortid:
t0Inmerhandler Bent Nielsen . .. ..... 430 a
Viggo Nielsen ...... 431 a
disponent Holger Mehlsen . . . ....... 432 a
formand Peter Andersen ... . . ....... 409
Poul Lund Aufa Optima
Atelier og fotohandel det fuldautomatiske. - Enhver kan
Telf. 51 • Brande fotografere med dette kamera
Gaven til far

Vores lille sygehus skal
ikke lregges ned ...
Sp0rgsmalet om store og sma sygehuse er pany
blevet aktuelt, og lige som i Brande ka!mper man
nu mange andre steder for bevarelsen af "de sma"
sygehuse.
Situationen har faet CATA (la!ge Erling
Fischer, Vodskov) til pa sin forn0jelige made at
fremf0re nogle betragtninger i fdlgende "strofe",
som "Brande luI" har forfatterens tilladelse til at
bringe efter "Jyllands-Posten":
Mel. : En er for lille, og en er for stor ...
Sygehuse har vi mange af i vores land,
jeg har ogS(1 ligget selv ptl et for leddevalld.
Det var rart, men bedst er dog mit hjem,
for J)'gehuse - ja, d er er desval're det ved dem,
at et er for lille, 0 g et er for stort,
et har en dor, og et har en port,
et hal' kiln plads til en halv f'lnktiollar,
og sadan er der meget her og der.
Direktoren fOI' det hele - Frandsen siger, at
all for bitte J),gehftse, det er noget p jato
Men det kan nu ogsa bli' for stort,
sa jeg vii tro, (It kampell mellem dem er Itafgjort.
Et er for lille, og et er for stort,
omegnellJ folk bli'r ikke .rpllrgt,
mel1 der l'il rejse Jig veeldig protest
blUe i 8s1 og I vest:
Vores lille s),gehus skal ikke lagges ned,
det er lIoget, som eflhver, der hm' et .radant, ved.
Her kan vi bes8ge ot/kel Kaj
og lillemor, som JlJart skal ind, fordi hlln er pa vej.
En far en lille, og en far en stor
operatlo/) der, hvor de bor,
og hr. 10kalpalriotel1 viI ej
gi hverken op eller Jig.
Aile specialeI' kan man bare ikke ha'
pa et lille J),gehfls, sa hvis del' nll en dag
kommer en, som sank en boomerang,
sa star man der og mangler netop Ii' den rel/e tang.
En er for lille, og en er for stor.
Der bli'r sendt bud i s)'d og i nord.
J,'fen boomerangen (det er jo et held)
kommer tilbage af Jig selv.
CATA
Fra brosten til asfalt
Omkl'ing 1912 gelllJemfI!Jrles det store al'bejde tlJed nedlagning
af challJJebrosten gennem Brande by.
I 1959 plI!Jjede vejN'omlen brostenene op og plallerede
vejbanen til asfaltel'illg.
Den bredere asfaltvej bet),der lettelser i trafikell, og eIIsartede
flisefortove giver det 71ye bybillede et tiltalende prag.

30
BRANDE M0BELFABRIK
EGON NIELSEN
T0mrer og bygningssnedker
BanegArdsplads, Brande • Telf. 69
Glredelig jul og godt nytar 0nskes aUe yore
kunder pa land og i by W. RAHN JENSEN
VIOLA OG LUND
Lmrkevej
Bit med og uden fmer udlejes. Telefon 164
B0RGE TOFT KRISTENSEN
Viadukten 8 Telefon 475
S. FRIIS
K0bmand
Viadukten, Brande Telefon 287
BRANDE BIO
Telefon 280
Forsalg kl. 16,30-17,30
BRANDE AUTOLAKERERI
Harald O. Jensen
Hyvildvej Telefon 424
Opretning af skrerme og karosseri foretages
pa samme vrerksted
H. OVERGAARD
Prsv min kaffe
Frugt - Konserves - Bisquit
Storegade 66 Telefon 446
Murermester og betonvarefabrik
Brande - Tel!. 153
PEDER CHR. PEDERSEN
Vognmand
Viadukten 18, Brande Telefon 207
Alt i parfumeri og kosmetik
S. MIDTGAARDS DAMESALON
Torvegade 16 Telefon 114
Omstilling til privat: Blichersvej 18
ESSO-SERVICE
vI Th. Christensen
Vejlevej - Brande - Telf. 334
Husk Service's lynopladning. Ny batterier pI\. lager
BRANDE EJENDOMSKONTOR
By- og landejendomme
v i Karl Ibsen
Vejlevej 4 Telefon 39
Mine kunder i by og pi\. land 0nskes
en glredelig jul og et godt nytAr -
P. A. PEDERSEN
M0belforretningen
Storegade 68 - Telefon 75
S. ENKELUND A. C. POULSENS
T0mrermester
VULKANISERINGSANSTALT
Savvrerk og maskinsnedkeri
Vejlevej - Telefon 375 - Brande
Telefon 215 - Brande

DEN SORTE RIDDER
AI LaTS Nielsen
Trueholms ejer, den gamIe baron Egekrone, gik frem og til­
bage i sin lange korridor, som strakte sig gennem hele slottets
underste etage. Her holdt den gamle baron af at ga eller sidde
nogle timer hver dag, fordi her var hele fortiden samlet i
form af gamle malerier, der forestillede hans egne forfredre.
Og der var buster, ligeledes af hans forfredre, og endelig var
der gamle rustninger og vaben, der havde tilh0rt samme.
o
Aktuelle mane
Gamle mtme, hvor er du fuld,
dit ansigt er blankt, det skinner sam guld
der appe pC; himleIlS bue.
Har du oine, nase og mlmd
i dit store a1lSigt, der e1' cirkdrttndt.
Du sikkert til as vii smile,
sa munden bl?,' skav og ojnene sma.
Dine kinder er der smilehuller pa,
du kare gamle mane.
Du meget har set i dit lange liv,
bade sorg og glade, strid og kiv,
der oppe fra dit hoie stade.
Her nede pa jorden vi lofter vort blik
imod dig og takke1' fa 1', hvad vi fik
af smil og straler og blinken.
Der oppe ma du vare i muntert lag,
siden du er sa fuld hver mtmedsdag,
du gamle skalm til mtme.
Men vis as bare dit glade smil,
lad det na as over de mange mil.
Vi kan lide dig, fulde mane,
selv am dit blik bli'r sloret og munden skat',
til tider du ligner en gammel "av,
du lumske fulde mane.
Du er klJn, nar d'l skaver bag sk.ye1·s kallt,
men k nnest vi dig dog altid fandt
med dit fulde allsigt, ma1Je.
N u er du saret i din gamle ryg,
i baghand kan fjender lure,
du sikkert har et sa, sa stygt.
Lad dem bare ture
bade Sputnik, Lunik og Lejkolil,
hammer og segl med mere.
Du gor akkllrat, sam selv du vii,
amend der kommer flere,
bliver du ved over de mallge mil
at sende OJ dit glade smil.
Du kare, gamle mane.
Busterne stod pa h0je konsoIler, sa busternes ansigter var
pa h0jde med baronens ansigt. Rustningerne stod pa lave kon­
soller, eller de bare stod med en stok i ryggen, sa benene hang
frit i luften.
Gamle baron Egekrone var stolt af sine aner, som han kaldte
sine forfredre. AIle havde det v:cret modige folk, de var gaet
i krig, nar konge og land foriangte det, og aIle var de vendt
hjem som helte. Det ville han ogsa selv have gjort, om der
var bleven krig i hans tid. Det var der nu ikke. Dog var der
ofte kaldt pa hans mod, det var jo et stort gods, han styrede
eller havde styret. Nu var det jo hans son, men endnu ejede
han da scIv godset.
Den gamle gar og knejser i ryggen. Jo, han var vel nok en
fribaren mand. Aid rig havde han vreret rigtig bange. ScIv­
folgelig var der sa meget pa sadan en gammcI gard, der kr:c­
vede mod, ikke mindst nar de forbistrede spogelser var ude at
spoge. Sa fIygtede pigerne af garde, sa r:cdde de var. Og ofte
havde det vreret sv:crt at fa nyc. For det vidste jo aIle, at her
gik ikke alting naturIigt til.
En af hans forfredre - den gamle sretter sig i en magelig
stol - havde druknet sin kone i voldgraven en m0rk nat, og
endnu kunne man hore hende skrige fra voldgraven i meget
morke nretter. Kloge folk ville jo fortrelle, at det var uglerne,
der var ude at fange mus, eller det var kattene, som var pa
krerIighedsstien. Men den gamle baron vidste bedre, Mange
foruden han selv havde staet ved voldgraven i meget m0rke
nretter og hort den stakkels kones skrig. Og hvem havde ikke
set hendes mand, aIle kaldte ham den sorte ridder. Nar han
jagede gennem godsets skove pa en hovedlos hest - man
sagde, at hesten var uden hovede. Og endda kunne det ske,
at hesten for over gardspladsen med sin rytter. Da skrelvede
alting af angst, scIv koer og heste stod og rystede bovene
lrenge efter.
Og dette viUe den moderne tid bortforklare. Ha, nej . om
de sa blev aldrig sa kloge. Den gamle baron trenker videre.
Der var nu hans sonneson Preben og hans datterson inde fra
kobstaden. Selvom de to herrer kun var tolv ar gamIe, sa var
de sa kloge og sa moderne, at det nresten ikke var til at holde
ud at hore pa. N a, der kom de begge to.
"Na", siger den gamIe, "hvad har I sa oplevet i dag?"
Og drengene fortreIler om en tur gennem hele garden, om
koer og heste, grise og hons, og endelig om en tur gennem de
store skove. De fortreller Jeres bedstefar om fasaner og ralam,
om krager og skader, fIagsp:ctter og gronsp:ctter, om alle
de fugle og dyr. de modte pa sadan en tur.
Den gamle ba.ron sidder og gl:cder sig over sine borneborn.
Jo, det var nok et par rigtige drenge, de to, de havde ojne,
der kunne se, og de kunne hare aiting ude i naturen, de skuUe
KLARA MIDTGAARD NIELSEN nok blive raske, unge mrend.

Me:1 d(l 1I1fejeJ e dattersonnen, ham inde fra kobstaden:
.. Bedstdar. \ i sa ikke noget til den sorte ridder ude
skoven, "
Den gamle baron blev rergerlig over at h0re drengens hovne
tone.
.. Kom her" - baronen rejser sig - "sa skal I se."
De standser Foran en meget gammel, men svrer jernrust­
ning.
"Se her", siger den gamle, "sagnet elIer historien fortreller,
at denne rustning har tilhort den sorte ridder, og jeg tror, det
passer. For der er det mrerkelige ved den, at lige meget hvad
man gor ved den, sa er den rreverod af rust. De andre her­
omkring star fine blanke og sorte, men denne er altid rod af
rust, kan I forklare mig det, drenge?"
"Ja", siger ham fra kobstaden. "det skulle en kemiker vel
let kunne konstatere."
"Kemiker - ha, om ikke her har vreret kemikere i sneseVlS.
men endnu har jeg da ikke hort en forklaring, der duede."
Da siger drengen:
"jeg tror, kemikere er klogere nu om dage."
"Pyh!" sagde den gamle - "klogere, nej, den tror jeg ikke
pa. Men nu kan I 10be ud og lege igen. Jeg var ved at trenke
pi noget, det blev jeg ikke frerdig med."
De fjerner sig aile tre. Drengene er ved d0fen, da de hurtigt
vender sig. De ser deres bedstefar sta og rrekke begge arme i
vejret og skrige af fuld hals. De styrter begge tilbage til ham;
men nu stod de stille en hver side af ham. Det var synd at
sige, at drengene sa overbegavede ud i dette ojeblik. Det var
den sorte ridders rustning, de stirrede pa. AIle tre stod de,
som var de hypnotiserede.
Og det var ikke si mrerkeligt, for den gamle rode rustning
gay sig i aIle sammenf0jninger, hovedet svingede fra den ene
side til den and en, kroppen vred sig, som om den havde en
forfrerdelig mavepine, arme og ben svingcde frem og tilbage.
Og nu sa det ud, som om den gerne kunne vrelte om pa
gulvet.
Da skreg drengene med af skrrek. To gamle tjenere kom
farende til. Det var Henrik og Johan, de var pi alder med
baronen. De naede lige at skrige med, da hele, herligheden
vreltede ud pa gulvet. Da besvimede den gamle baron, tjenerne
var ikke langt fra det. Drengene styrtede ud i garden, aile
var de blege som lig. Uha, det var en vrerre omgang.
Drengene har ikke £let Iukket doren, nu stir de langt borte
og ser ind gennem doren. Nu sa de Henrik og Johan brere
den gamle baron forbi. Dette her var forfrerdeligt.
"Mon det var den sorte ridder, der var pa spil", hvisker
Preben; hans round ryster, sa han nreppe kan hviske. Hans
fretter formar ikke at svare nednu.
Da fik Pre ben pludselig mere mod. Han sUr sin fretter pa
skulderen og siger:
"Nil, du g;:eve borger fra staden, du er hverken bange for
ild elIer vand. Men foj, hvor du skreg, da der kom bev;:egelse
i den sorte ridders rustning, for nu er du vel ikke i tvivl om,
at den har tilhort ham."
"Det var selvf01gelig, fordi vi talte om ham, at det blev
galt med rustningen, At sadan noget gammelt skidt ikke bliver
gravet i jorden."
"Turde du vove at grave det ned, lille fretter?"
F;:etteren sa bort, og Pre ben forts;:etter:
"Og mh du s,\ havde gravet den ned i jorden og gik hjem,
da vii jeg voc:dde pa, at rustningen allerede var ankommet og
stud pa sin plads igen."
Uha, Preben, jcg synes hele tiden, at der Iaber kolde vand­
dr

Der harer et Safir-komfur
me til· lebagni gen ..
Mecl et LK el-k omfur som hjrelpel' er k agen sikkeJ' paCt succes
Tilbered en lrekker ret i Snackgrillen ­ Sparer tid og bekym­
ringer - Der hilger en masse opsk rifter m ed ­ n ye og lrek re
Fa. JOH. HA
vi A. Simonsen
EI-instaUatiODsforretning . Brande • T ldon 45
MIDTJYDENS R TE· G E
T elf. Brande 300 - 01god 198 - Varde 367
N
KABSBllER
Ru terne: Brande-Ejstrupholm-Silkeborg - Brande-(dlgod-Varde
Brande­ Stakroge-Hoven
Nye moderne 74-37 pets. turistbiler udlejes
A E GA RD

andels o Landbrugs a en
BRANDE
Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab
Telefon 90 og 180
Kontortid kl. 10-12 og 14-16, Iprdag kl. 9-12
Fredag tillige fra kl. 19-20
Kontorer :
laah joT regod
Ba nkens aktiekapita l kr. 1.500.000 - reserver ca. kr. 4.750.000