Præsentation EAT - Københavns Madhus

eat
ny skolemad
- lige til at spise
eat-skoler eat frisklavet
eat godt eat børn
eat-lounge eat alle eat large
eat medium eat-boder
eat sundt

Indholdfortegnelse
Hvad er EAT............................................................... s. 3
Hvordan smager EAT................................................. s. 4
Hvordan bliver EAT til.............................................
s. 5
Hvordan sælger skolerne EAT.................................... s. 6
God skolemad til flere................................................... s. 7
Hvad koster EAT pr. måltid........................................ s. 8
Hvor meget betaler eleverne...................................... s. 9
Hvad koster EAT for kommunen................................ s. 9
Hvad koster etableringen af EAT.............................. s. 10
Så er det sagt!.............................................................. s. 11
Om Københavns Madhus............................................. s. 12

Hvad er EAT
EAT er et velafprøvet skolemadskoncept udviklet af Københavns Madhus for
Københavns Kommune. I København spiser omkring 2800 børn og unge EAT
hver skoledag. Og de kan lide det. Også når vi ind i mellem udfordrer deres
øjne og smagsløg med ’underlige salater’.
EAT-konceptet lever i skarp konkurrence med pizzaslices og kakaomælk nede
fra gadehjørnet. Alligevel har flere og flere børn hver dag lyst til at få EAT på
gaflen, og EAT har landets højeste salgsprocent for skolemad. EAT er ganske
enkelt indbydende, sund og energigivende mad, som børn såvel som voksne har
lyst til at spise.
EAT er ny skolemad
I København er ambitionsniveauet for mad og måltider højt. Derfor er vi stolte
af, at EAT er
• velsmagende hverdagsmad med fokus på friskhed, alsidighed og sæson
• min. 75 procent økologiske fødevarer, høje krav til dyrevelfærd og ingen
tilsætningsstoffer
• fremstillet efter de officielle ernæringsanbefalinger
• tilpasset børnenes alder både i smag og portionsstørrelse
• mad, der skal falde i børnenes smag, men også udfordre og være
maddannende
• kulturel mangfoldig mad til alle børn
EAT er mere end mad
EAT er mere end ’bare’ mad. EAT er også et måltidskoncept, der sætter fokus
på omsorg, mæthed, oplevelser, fællesskab og læring omkring måltidet. På den
måde er EAT med til at danne grundlaget for en forbedret folkesundhed og for
at skabe en ny madkultur, maddannelse og bæredygtighed.
EAT er ejerskab og engagement
EAT griber ind i skolernes hverdag både fysisk i form af skoleboder
og loungemiljøer og på et mere abstrakt niveau i form af ejerskab og
engagement. De store elever hjælper med at dele maden ud til de små og
sælge den til hinanden. Og lærerne spiller en vigtig rolle, når de fungerer som
måltidsværter for de små elever, så de sammen kan skabe madfællesskaber.
At drive EAT er den enkelte skoles ansvar. Skolen skal skabe rum, tid og
involvering, hvis EAT skal blive en succes.
3

eat medium
Der tages forbehold for ændringer.
Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk
Efterårs
menu
2011
Menuen er gældende i perioderne: 9. august - 12. august 5. september - 9. september 3. oktober - 7. oktober 7. november - 11. november
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich
Rødbedefrikadeller
med stegte kartoffelbåde,
gulerodsråkost,
yoghurtdip og lille
chokoladesmåkage
Bagt laks med ærtepuré,
stegt polenta
og salat af tomat og
hvide bønner.
Fuldkornsbolle og
dagens frugt
Boller i karry
(kalvekød) med ris
og salat af bladselleri,
æble og sesam.
Dagens frugt
Pitabrød med kylling,
bulgursalat med tomat
og krydderurter,
yoghurtdip og dagens
frugt
Frikadeller
(svinekød) og salat
af kartofler med
mayonnaise. Hel
tomat og agurkestykke,
rugbrød og
dagens frugt
Sandwich med kylling,
salat, karrydressing
og kalvebacon
Menuen er gældende i perioderne: 15. august - 19. august 12. september - 16. september 10. oktober - 14. oktober 14. november - 18. november
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich
Kylling i karry med
ris og salat af æble,
appelsin, fennikel og
mandel. Sesambar og
dagens frugt
Pasta med kødsovs
og parmesan. Råkost
med appelsinsaft og
græskarkerner
Asiatiske svinekæber
med ris, spicy
kålsalat med kokos,
dagens frugt og lille
makronkage
Pitabrød med falafel,
salat, agurkestykke,
yoghurt dip og tomatsalsa
Bagt laks, salat af
perlebyg med pære
og fennikel, kastanjepesto,
fuldkornsbolle
og dagens frugt
Menuen er gældende i perioderne: 22. august - 26. august 19. september - 23. september 24. oktober - 28. oktober
Sandwich med kalvekød,
pesto, salat og
agurkeskiver
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich
Chili con carne med
ris, creme fraiche og
dagens frugt
Stegt kyllingelår med
stegte kartofler og
ratatouille. Dagens
frugt og lille stykke
chokolade
Fiskekrebinet med
stegte kartoffelbåde,
majssalat med chili
og koriander, tamarindip
og dagens frugt
Pasta med krydret
tomatsauce, persille,
parmesan og panna
cotta med bærkompot
Pitabrød med lammefrikadeller,
bulgursalat
med tomat og
krydderurter, tomatsalsa
og yoghurtdip
Menuen er gældende i perioderne: 29. august - 2. september 26. september - 30. september 31. oktober - 4. november
Sandwich med ost og
skinke (svinekød),
salat og romesco
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich
Tomatsuppe med pizzasandwich
og dagens
frugt
eat large
Fiskefrikadeller med
stegte kartoffelbåde,
grøntsagsremoulade,
rugbrød og dagens
frugt
Lasagne, råkost med
rosiner og en fuldkornsbolle
Oksegryde med gratinerede
kartofler,
spicy hvidkålssalat
og dagens frugt
Menuen er gældende i perioderne: 4. april - 8. april 9. - 13. maj 6. juni - 10. juni
Nudler med sesamkylling
og grøntsager.
Hel gulerod og dagens
frugt
Sandwich med laks,
agurkeskiver og salat
mandag sms 400 tirsdag sms 401 onsdag sms 402 torsdag sms 403 fredag sms 404 ugens sandwich
Stegt kyllingelår,
pastasalat med vindruer
og mandler,
fuldkornsbolle og
skoleagurk
Bagt hvid fisk
med rød peber, mandler
og basilikum.
Stegte kartoffelbåde,
romesco og en hel
tomat. Crumble med
sommerbær
Tomatsuppe med
pasta og fuldkornsbolle.
Gulerodsmuffin
med kardemomme
Lam i krydret
tomatsauce med ris
og kinesisk marinerede
gulerødder.
Dagens frugt
Menuen er gældende i perioderne: 11. april - 15. april 16. maj - 19. maj 14. juni - 17. juni
Kebab med stegte
kartoffelbåde, ærte
tzatziki og spidskålssalat
med drænet
yoghurt.
Dagens frugt
Sandwich med
kylling, salat,
karrydressing og en
hel tomat
mandag sms 405 tirsdag sms 406 onsdag sms 407 torsdag sms 408 fredag sms 409 ugens sandwich
Pitabrød med falafel,
grøn salat, youghurtdip
og tomatsalsa.
Helt agurkestykke
Nudler med kalkun,
hel gulerod og helt
agurkestykke. Fuldkornsbolle
og sesambar
med chokolade
Fiskefrikadeller og
salat af marinerede
kartofler med gulerod
og koriander.
Grøntsags-remoulade,
rugbrød og dagens
frugt
Lam i spinat med ris,
tomatsalsa og dagens
frugt
Stegt kyllingelår
med kartoffelbåde og
agurkesalat. Grøn salat
med mormor-flødedressing.
Crumble
med rabarber
Sandwich med ost og
skinke (svinekød),
grøn salat og
romesco
mandag sms 410 tirsdag sms 411 onsdag sms 412 torsdag sms 413 fredag sms 414 ugens sandwich
Kylling i asparges
med kogte kartofler.
Rødgrød med fløde og
mandler
Kalvefrikassé med
kogte kartofler. Grøn
salat med honningdressing
og dagens
frugt
Der tages forbehold for ændringer.
Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk
Menuen er gældende i perioderne: 26. april - 29. april 23. maj - 27. maj 20. juni - 24. juni
Asiatisk suppe med
grøntsager og nudler.
Fuldkornsbolle,
sesambar med chokolade
og dagens frugt
Bagt laks og pastasalat
med vindruer,
mandler og persille.
Ærtepuré, fuldkornsbolle
og dagens frugt
Frikadeller (svinekød)
og salat af kar-tofler
med mayonnaise.
Radiser og helt agurkestykke.
Fuldkornsbolle
og dagens frugt
Forårsmenu
2011
sms 420
sms 421
Sandwich med
falafel, agurk, salat
og romesco
sms 422
Hvordan smager EAT
EAT-menuerne er nydansk mad, produceret med respekt for råvarerne. Der
er plads til såvel frikadeller og svinekæber som nudelsalat og kylling i karry.
EAT er hele frokostmåltider. Køber du EAT, kan du ikke nøjes med brød, slippe
for det grønne eller kun vælge pizzaslices. Når vi udfærdiger menuerne, gør
vi det på baggrund af børnenes ønsker og smag uden at gå på kompromis med
vores ønske om at give kulinariske udfordringer og maddannelse. Og så er det
selvfølgelig sundt.
EAT medium og EAT large
Maden og konceptet har vi tilpasset børnenes alder, både hvad angår mængde,
ernæring og smag. Af kapacitetsmæssige grunde findes EAT for tiden kun
i to forskellige menuer: EAT medium og EAT large. Det oprindelige koncept
og opskriftsamlingen bygger på en tredeling med menuer, der er udviklet til
elever i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Med et større
kundegrundlag kan vi genindføre menuerne, vi har designet specielt til elever i
indskolingen.
Alle børn kan bestille fra de to aktuelle menuer. Vi anbefaler dog de ældste
elever med god appetit at vælge EAT large, der er specielt designet til dem.
Variation i EAT i tre sæsoner
Menuerne i EAT løber over tre sæsoner: efterår, vinter og forår og afspejler
sæsonens råvarer. Når vi sammensætter menuerne, lægger vi vægt på
følgende:
• Der skal være variation i det grønne tilbehør - kogt, stegt, marineret eller
råt.
• Det skal variere, om det er hakket kød eller kød i hele stykker.
• Hver uge skal der være en variation af ris, korn, pasta og kartofler.
• For hver aldersgruppe skal menuen en gang om ugen stå på fisk, en gang
om ugen være vegetarisk og de sidste tre dage enten fjerkræ, lamme-, okseeller
svinekød.
I EAT følges ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi ad. Variationen i retter
og råvarer er med til at skabe sunde måltider. EAT lever selvfølgelig op til de
officielle ernæringsanbefalinger, men giver plads til afvigelser ind i mellem,
hvis retten kræver det.
Menuen er gældende i perioderne: 2. maj - 6. maj 30. maj - 1. juni
mandag sms 415 tirsdag sms 416 onsdag sms 417 torsdag sms 418 fredag sms 419 ugens sandwich
Kylling i karry med
ris og spicy kålsalat
med kokos og rosiner.
Squashkage og dagens
frugt
Æggekage med bacon
(svinekød), majssalat
med chili og koriander.
Dagens frugt
Burger med grøn
salat, stegte kartoffelbåde,
tomatsalsa
og tomatketchup.
Helt agurkestykke og
dagens frugt
Ærtesuppe med
finthakket radise/
agurke-drys. Sandwich
med laks og helt
agurkestykke.
Dagens frugt
Pitabrød med kylling,
bulgursalat med tomat
og krydderurter,
grøn salat, youghurtdip
og dagens frugt
Sandwich med mozarellaost,
semi-tørrede
tomater, salat og
pesto med kastanje
sms 423
4

Hvordan bliver EAT til
Da Københavns Madhus skulle udvikle et nyt skolemadskoncept, allierede
vi os med nogle af landes bedste kokke og fagpersoner, som stod ”faddere”
til udviklingen af EAT. Sådan fandt vi en løsning, som med respekt for de
økonomiske ressourcer hverken går på kompromis med smag, ernæring eller
kvalitet. Hvert måltid er frisklavet, også selvom det er lavet i rigtig mange
portioner.
Fra centralkøkkenet til de lokale køkkener
EAT’s produktionskoncept bygger på princippet om, at der skal være så kort
som muligt fra råvarer til servering. Madteamet i centralkøkkenet producerer
mad i store mængder, som EAT-personalet på skolerne gør helt færdigt i
de lokale køkkener. Maden fra centralkøkkenet består af komponenter af
henholdsvis serveringsklar kølemad og forbehandlede, men rå råvarer lige til
at færdigtilberede. Retter og råvarer, der ikke egner sig til genopvarmning, er
således enten udelukket fra menuen, eller også skal EAT-personalet på skolerne
færdigtilberede dem. Pasta, fisk og kartofler bliver fx sendt ud til skolerne rå
og koges, steges eller bages lokalt.
På skolerne har personalet i den lokale EAT-bod ansvaret for slutproduktet.
Her er indrettet modtagerkøkkener med konvektionsovne _1 og køle-, pakke- og
udsalgsfaciliteter. EAT-personalet færdigtilbereder, opvarmer, deler i portioner
og serverer. Skolerne har ansat EAT-personale 3-5 timer dagligt alt efter omfanget
af salget.
EAT bliver pakket centralt i henholdsvis fem og ti portioner. På den enkelte
skole får EAT-personalet hjælp fra de store elever til at dele maden i
enkeltportioner og servere det i specialdesignet biologisk nedbrydeligt
engangsemballage.
Spisekultur for store og små
De store elever deler maden ud i klasserne til de små elever, som spiser sammen
med deres lærer. Sådan slipper de små for at bruge spisefrikvarteret på
at stå i kø. De store elever spiser i loungeområder, der ligger i forbindelse med
EAT-køkkenet. En såkaldt EAT-lærer bakker op om elevernes arbejde i EATboden
i en time om dagen.
EAT er nemt og sikkert
Med EAT følger detaljerede manualer for, hvordan EAT-personalet skal
færdigtilberede maden. Manualen angiver bl.a. den korrekte portionsstørrelse
og har vejledende tidsplaner for at tilrettelægge arbejdet i EAT-boden. Manualen
er et meget sikkert redskab, der gør EAT håndterbart i en travl hverdag.
1 Ovnene skal være ens på alle skoler, så man kan være helt sikker på, at stege- og bagetider er
de samme alle steder.
5

Hvordan sælger skolerne EAT
EAT er et tilbud til børn, unge og deres forældre og i daglig konkurrence med
madpakker og markedet uden for skolen. Derfor arbejder vi bevidst med
branding og markedsføring af EAT, men hvis EAT skal blive en succes, er det
professionelle salgsarbejde ikke nok. Den enkelte skole må tage skolemaden
til sig, og skolen må skabe rammer for spisekulturen.
EAT-brandet sælger
Vi forventer ikke, at EAT bliver solgt, bare fordi maden er sund og
tilgængelig. Som en del af EAT-konceptets visuelle identitet har vi udviklet
et EAT-brand med logo, slogans, indretning, emballage, EAT-tv, beklædning
mv. EAT henvender sig direkte til forældrene som kunder blandt andet med
salgskampagner og forsøger at tiltrække de ældste elever ved aktivt at
engagere og involvere dem i såvel EAT-boden og EAT-loungen.
Selv om EAT er tænkt og tilrettelagt til at kunne leve på markedsbetingelser,
har det vist sig, at arbejdet i EAT-boden også er blevet et pædagogisk projekt,
der giver skolerne nye læringsrum og mulighed for at nå flere elever end ved
traditionel tavleundervisning.
EAT - et nyt rum for madfællesskab
Til at sætte en ramme for maden på skolen og til at skabe miljøer, der kan
konkurrere med gadens rum, har vi udviklet en model for brugerdreven
indretning af loungemiljøer som et frirum og attraktivt opholdssted for de
store elever. Eleverne kan vælge fra møbelkataloger, specialdesignede bænke
og inspirationshæfter og på den måde skabe deres helt egen EAT-lounge i
samarbejde med EAT-lærere og personale fra Københavns Madhus. Derved
får det overordnede EAT-koncept et udtryk, der er tilpasset elevernes ønsker
og forholdene på den enkelte skole. Selve EAT-køkkenet og udsalgsområdet
har vi udviklet som moduler, og køkkenet kan etableres fra kælder til kvist.
Bestil EAT på nettet
Bestillingen af EAT foregår på nettet, hvor hver enkelt elev/forældre opretter
sig som kunde. På denne måde slipper de mindste elever for at have penge
med i skole, og det er muligt at give økonomisk støtte til de dårligst stillede
elever, uden at det er synligt for deres kammerater. Flere skoler har valgt
også at have kontantsalg til overbygningens elever.
6

God skolemad til flere
EAT bliver i dag produceret i De Gamles By, hvor Københavns Kommune
også producerer ældremad. Inden for en nær fremtid rykker ældremaden
til kommunens andet centralkøkken i Bystævneparken, hvor al ældremad
herefter produceres. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder for
skolemaden og EAT. Vi har valgt at bruge den anledning til at gentænke
mulighederne for EAT-konceptet.
Hvis vi øger EAT-produktionen og evt. finder et større sted, vil det være
muligt at tilbyde EAT til skoler i andre kommuner og at udvide EAT-konceptet
til andet end skolemad. En øget produktion vil endvidere gøre produktionen
mere rationel, og det vil kunne mærkes på prisen. Jo større produktion,
desto billigere skolemad. I den nuværende model kan det ske uden at gå på
kompromis med kvaliteten.
Flere kommuner kan få EAT på menuen
Hvis kommuner uden for København skal have mulighed for at servere
EAT, kræver det en ny ejerform af produktionen af EAT, hvor køkkenet og
konceptet ikke udelukkende er ejet af Københavns Kommune.
I den forbindelse er det naturligvis afgørende at finde den rette model, der
både sikrer lovlighed i forhold til udbud, privat-offentlige samarbejdsrelationer
m.m. Det væsentligste er dog at finde ud af, om der er interesserede partnere
til EAT. Hvis ja – så er det en juridisk formsag at udarbejde en fremtidssikret
model.
Et selvstændigt EAT-køkken vil også kunne udvikle produkter egnet til andre
institutionstyper – både som helstøbte koncepter til fx sportshaller eller som
komponentproducent til mere selvstændige køkkener i fx døgninstitutionerne.
EAT-brandet kan tilpasses forskellige målgrupper alt efter hvilken udfoldelse
konceptet får.
67

Hvad koster EAT pr. måltid
Udgifterne til EAT afhænger af salgets omfang. Både i den centrale madproduktion
og ude på skolerne. EAT er designet til stordriftsfordele og et dagligt
salg til omkring 20-25 % af eleverne.
Nedenstående tabel viser udgiften pr. måltid EAT ved en produktion på
6.000 måltider og priserne ved et dagligt salg på henholdsvis 50, 125 og 200
måltider på en skole. Udgiftsforskellene er store, og som det fremgår, bliver det
betydeligt billigere, jo større salget er.
Prognose over EAT-udgifterne ved forskelligt omfang af salg på skolerne.
Salg af 50
måltider
Salg af 125
måltider
Salg af 200
måltider
A) EAT-måltidet fra
madfabrikken (råvarer, løn,
drift, logistik og bestilling,
menu-udvikling og emballage)
32 kr. 32 kr. 32 kr.
B) Skolernes håndtering
og lokale salgsarbejde
(lærertime, køkkentimer,
spilddækning, elevtilskud ved
salgsindsats, drift)
24 kr. 10 kr. 8 kr.
C) markedsføring, salg og
skolesupport, i alt
(salgsmaterialer og
kampagnefremstød, løbende
support af skolerne)
4 kr. 1,50 kr. 1 kr.
D) Samlet pris, eks. transport. 60 kr. 43,50 kr. 41 kr.
Udgiften omregnet pr. portion er mellem 41 og 60 kr. Hvis en skole sælger
mindst 125 daglige måltider, og centralkøkkenet fremstiller 6000 daglige EATmåltider,
er udgiften på måltiderne på niveau med, hvad skolemad i Italien
eller Frankrig koster. Transporten er ikke medregnet i denne oversigt, men vil
anslået koste fra 4 til 1 kr. pr. portion alt efter salgets størrelse.
8

Hvor meget betaler eleverne
Salgsprisen pr. måltid for den enkelte elev afhænger af, hvad kommunen vælger
at give i tilskud. I København betaler eleverne henholdsvis 18, 21 og 25 kr. for
EAT alt efter, om eleven har månedsabonnement, køber 10-portions rabatkort eller
spontant køber et måltid. Gennemsnitligt er indtægten ca. 21 kr. pr. måltid.
Kommunen betaler altså et tilskud på mellem 20 og 30 kr. pr. måltid alt efter
hvor stort salg, der er tale om. Til sammenligning betaler forældrene 28 kr. dagligt
for en frokost til deres børn i daginstitutionerne i København. Det bør derfor
være en overvejelse værd, om de kan betale mere for skolemaden end tilfældet
er pt. Omvendt bør det også overvejes, om der kan ydes ekstra tilskud til de
børnefamilier med dårligst økonomi.
Hvad koster EAT for kommunen
Hvis skolerne sælger EAT til 20-25 % af eleverne, vil EAT koste 450.000 - 600.000
kr. pr. skole i driftstilskud alt efter salgsprisen og skolernes størrelse.
Ovenstående priser er baseret på vores erfaring i København, hvor den samlede
skolemadsbevilling er på 20 mio. kr. om året. Her har man valgt at servere
maden på biologisk nedbrydeligt engangsemballage som en del af EAT-brandet og
at motivere eleverne til arbejdet ved at give dem et bidrag af salget. Hvis man
serverer maden på rigtigt service, vil man kunne spare 3,50 kr. pr. måltid eller i
gennemsnit 85.000 kr. pr. skole om året. Tilsvarende kan man spare ca. 18.000 kr.
pr. skole, hvis man finder andre måder at motivere eleverne på.
Hvis skolerne sælger mindre end til 25 % af eleverne, er udgiften pr. portion
større, men det samlede kommunale tilskudsbehov til driften mindre. Københavns
Kommune bruger dette ‘overskud’ til at arbejde for at skabe en større tilslutning.
Hvis en større madfabrik bliver en realitet, bør det også være muligt at sikre
driftsbesparelser, men det vil være afhængig af faciliteterne, og hvordan
virksomheden indrettes.
Facts om EAT-salg i København
• Københavnske skoleelever kan købe EAT på 36 EAT-boder.
• 16,6 % af eleverne køber i gennemsnit EAT hver dag på EAT-skolerne (uge 19
2011).
• Den højest sælgende EAT-skole sælger dagligt til 27 % af eleverne (uge 19 2011).
• Da EAT startede i august 2009 købte cirka 3-5 % af eleverne skolemad.
• Salget er stigende.
• De mindste elever er de ‘bedste’ kunder.
9

EAT-lokale og
køkkenetablering
Etablering af EAT-bod
Gennemsnit
Billigste
Dyreste
Etablering af EATlounge
Gennemsnit
Billigste
Dyreste
Rådgivning i
etableringsfasen til
lounge og bod
Udgifter til
etablering
Ca. 650.000 kr.
Ca. 250.000 kr.
Ca. 1.050.000 kr.
Ca. 250.000 kr.
Ca. 80.000 kr.
Ca. 1.900.000 kr.
Ca. 50.000 kr.
Bemærkninger til etablering
Byggeriet har været billigst på de skoler, hvor
der allerede var et køkken og et spiseområde.
Mange boder og lounges blev bygget som en
del af større byggeprojekter, hvorved der blev
sparet mange penge.
Der skal tages højde for niveaufrie adgangsveje,
flugtveje og ventilation.
Priserne er baseret på etablering af EATkøkkener
på 46 skoler og lounges på 40 skoler i
2009-2010.
Bygge- og anlægsrådgivning af kommunen,
arkitekter og skoleledelser
Gennem workshopforløb med elever og lærere
har vi arbejdet med:
• ejerskab
• indretning
• design
• branding
Hvad koster etableringen af EAT
Når skolerne etablerer EAT, er der behov for en engangsinvestering, for at
konceptet kan fungere efter hensigten. Denne investering angår både de
fysiske faciliteter og de mere menneskelige. EAT-kvalitet kræver noget både
af kommunen og skolerne.
EAT-køkken og -lounge
Udgifterne til etableringen af EAT er afhængig af, hvilke køkkenfaciliteter og
spisesteder skolerne har. Etableringen af EAT bliver naturligvis billigere, hvis
skolerne allerede har et fuldt funktionelt modtagerkøkken og fx kun mangler
en ovn, eller hvis eleverne allerede har en café eller endnu bedre en kantine
at spise i. Under alle omstændigheder vil der være udgifter til den lokale
branding af EAT, dvs. design, møbler, logo på vægge osv.
At etablere EAT lokalt sker i et tæt samarbejde mellem Københavns Madhus,
kommunens byggeafdeling, involverede arkitekter, skolernes ledelser,
lærere og elever og den forvaltning, der er ansvarlig for skolemaden i den
pågældende kommune. Københavns Madhus har et team, der rådgiver og
implementerer i forbindelse med indretningen og byggeriet af EAT-køkkener
og lounges. På den måde sikrer vi, at EAT får de bedst mulige startvilkår og
samtidig passer til den enkelte skoles fysiske forhold og ønsker til indretning.
Eat er skolens ansvar
Når skolerne vælger at få EAT, følger der en igangsætnings- og
rådgivningspakke med. Den har til formål at sikre, at skolerne kommer godt
fra start. Der er fire forskellige opstartsaktiviteter:
• Information til lærere, skoleledelse forældre og elever om EAT
EAT skole-opstart
Information til
lærere, skoleledelse
forældre og elever om
EAT
Udgifter til
opstart
Ca. 25.000 kr.
Bemærkninger til opstartskampagne
For at EAT skal blive en succes, er det vigtigt
at skoleledelsen og lærerne er engagerede i
ordningen. Derfor skal skolens personale have
grundig information om konceptets indhold og
muligheder.
• Rekruttering og oplæring af EAT-personale
• Elevaktiviteter
• Salgskampagne i forbindelse med opstart
Beskrivelser og udgifter i skemaet til venstre tager udgangspunkt i priserne
vedrørende etablering af EAT pr. skole i København.
Rekruttering og
oplæring af EATpersonale
Ca. 25.000 kr.
EAT-skolemaden skal håndteres efter særlige
regler. Derfor skal EAT-personalet have en
oplæring.
Elevaktiviteter
Ca. 20.000 kr.
For at sikre ejerskab blandt skolens elever
(særligt de ældste) anbefaler vi at afholde en
række elevorienterede aktiviteter.
Salgskampagne i
forbindelse med
opstart af EAT
Ca. 15.000 kr.
I Københavns Kommune har vi set en markant
opgang på salget af EAT efter en kampagne.
10

Så er det sagt!
”EAT og madskolerne i København er uden sidestykke danmarkshistoriens
største kommunale satsning på skolemad. Begge modeller er et bud på
en kulinarisk nytænkt skolemadsordning, som kan sætte overliggeren for
skolemad i resten af landet. Mere af det, tak!”
Claus Meyer, gastronomisk iværksætter
“Det har været en super god proces at indrette loungen. Der har været god
kontakt med Madhusets folk, som har taget højde for vores ønsker hele
vejen igennem.”
Hannah Jedig Steenberg, 9.X, Korsager Skole
”Mad er noget vi alle kan være fælles om – mad skaber fællesskaber.
Gennem maden åbner verden sig for os, og vi åbner os for verden. Kort sagt:
Mad gør livet skønnere, hvis vi påskønner maden. Derfor EAT.”
Helle Brønnum Carlsen, madanmelder og lektor
”En dag skulle jeg have 8. B i engelsk i sidste modul. Et tidspunkt på dagen,
hvor det sommetider kan være svært at undervise, da eleverne tit er urolige,
trætte, sultne, irriterede osv. Denne dag var anderledes. Jeg stod foran dem
og havde givet dem et oplæg. Og de var helt rolige. De var ikke sløve, men
rolige og sagde ikke rigtig noget. Jeg gik videre i forløbet og ventede på […]
en byge af spørgsmål, som de plejer at stille, når de ikke forstår […]. Denne
dag var der ikke nogen. Jeg spurgte dem; ”Hvad er der galt med jer i dag..
I siger ikke noget.. Der er ingen larm eller noget..” Pludselig slog det mig.
Der havde været gratis mad i kantinen den dag. De havde alle sammen
spist… De var mætte og tilfredse. Ja, det var meget slående”.
Johan Vinde, Lærer, Rådmandsgade Skole
”Selvfølgelig lærer børn noget, mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de
lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der
handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater, der sidder
med ved bordet – og for sig selv.”
Per Schultz Jørgensen, cand. psych., dr. phil. og professor i socialpsykologi
”Jeg behøver ikke længere at smøre madpakker til tre børn. Mine børn
smager mad, de ikke kender og bliver inspireret af deres kammerater. Og så
starter EAT samtaler om mad, fordi jeg skal forklare, hvad asiatisk suppe er,
eller hvordan lammefrikadeller adskiller sig fra almindelige frikadeller.”
Katja Bender Sebbelov, mor til tre børn på Korsager Skole
”Jeg er meget tilfreds med maden, specielt fordi jeg ved, hvor svært det er,
at få mad i denne størrelsesorden til at smage af noget og smage godt”.
Mette Martinussen, kok, forfatter og indehaver af Madeleines Madteater
11

Om Københavns Madhus
Københavns Madhus er sat i verden for at højne kvaliteten af de offentlige
måltider: Formålet med arbejdet i Københavns Madhus er at skabe en sund og
livsglad spisekultur i det offentlige rum.
Københavns Madhus skal være med til at sikre, at alle københavnere, der
får mad fra kommunen, får et sundt og velsmagende måltid af høj kulinarisk
kvalitet – hver gang. Københavns Kommune serverer hver dag ca. 60.000
måltider. De skal smage så godt, at maden bliver spist med glæde – i
vuggestuer, børnehaver, på skoler, børnehjem, i sportshaller, døgninstitutioner,
på væresteder, i medborgerhuse og i kommunens offentlige kantiner.
Københavns Madhus er stiftet som en ikke-erhvervsdrivende fond af
Københavns Kommune i 2007. De første fire år har vi primært arbejdet i
København, men det er vores strategi at favne bredere og også arbejde uden
for hovedstadens grænse.
Københavns Madhus har pt. 30 medarbejdere med vidt forskellig baggrund. Vi
er mange madhåndværkere, madspecialister og generalister med hver deres
tvist, undervisere og lærere, planlæggere og projektmagere, produktudviklere,
ernærings- og storkøkkenkyndige, formidlere og designere m.fl.
Kernekompetencer
Københavns Madhus besidder en stor og erfaringsbaseret viden om mad i
store gryder, måltider i alle typer af offentlige institutioner og de strukturelle
rammers betydning for at få forandringer i den offentlige mad til at ske og
forhåbentlig lykkes.
Vores kerneydelser er projektudvikling, implementering og forankring.
Vi har en central rolle i at drive projekter frem til forandring og mestrer
projektledelse og forandringsledelse. Vi følger projekterne helt til dørs, til
de er blevet til virkelighed og hverdag for dem, det handler om. Og når det
lykkes, giver vi gerne æren til institutionen.
Vi bygger innovation og nye løsninger på praktisk viden. Når vi arbejder med
innovation sker det i praksis ved at udvikle nye løsninger og metoder til vores
samarbejdspartnere og institutioner. Vi bruger vores opsamlede viden til at
udfordre os selv og komme med nye måder at gøre tingene på. Derfor kan vi
udvikle løsninger, der passer til hverdagen. Vi forsker ikke i nytænkning, vi
udfører den.
Se mere om Københavns Madhus, vores repræsentantskab, bestyrelse,
projekter, kurser og inspirationsarrangementer på www.kbhmadhus.dk.
12