Præsentation EAT - Københavns Madhus

kbhmadhus.dk

Præsentation EAT - Københavns Madhus

eat

ny skolemad

- lige til at spise

eat-skoler eat frisklavet

eat godt eat børn

eat-lounge eat alle eat large

eat medium eat-boder

eat sundt


Indholdfortegnelse

Hvad er EAT............................................................... s. 3

Hvordan smager EAT................................................. s. 4

Hvordan bliver EAT til.............................................

s. 5

Hvordan sælger skolerne EAT.................................... s. 6

God skolemad til flere................................................... s. 7

Hvad koster EAT pr. måltid........................................ s. 8

Hvor meget betaler eleverne...................................... s. 9

Hvad koster EAT for kommunen................................ s. 9

Hvad koster etableringen af EAT.............................. s. 10

Så er det sagt!.............................................................. s. 11

Om Københavns Madhus............................................. s. 12


Hvad er EAT

EAT er et velafprøvet skolemadskoncept udviklet af Københavns Madhus for

Københavns Kommune. I København spiser omkring 2800 børn og unge EAT

hver skoledag. Og de kan lide det. Også når vi ind i mellem udfordrer deres

øjne og smagsløg med ’underlige salater’.

EAT-konceptet lever i skarp konkurrence med pizzaslices og kakaomælk nede

fra gadehjørnet. Alligevel har flere og flere børn hver dag lyst til at få EAT

gaflen, og EAT har landets højeste salgsprocent for skolemad. EAT er ganske

enkelt indbydende, sund og energigivende mad, som børn såvel som voksne har

lyst til at spise.

EAT er ny skolemad

I København er ambitionsniveauet for mad og måltider højt. Derfor er vi stolte

af, at EAT er

• velsmagende hverdagsmad med fokus på friskhed, alsidighed og sæson

• min. 75 procent økologiske fødevarer, høje krav til dyrevelfærd og ingen

tilsætningsstoffer

• fremstillet efter de officielle ernæringsanbefalinger

• tilpasset børnenes alder både i smag og portionsstørrelse

• mad, der skal falde i børnenes smag, men også udfordre og være

maddannende

• kulturel mangfoldig mad til alle børn

EAT er mere end mad

EAT er mere end ’bare’ mad. EAT er også et måltidskoncept, der sætter fokus

på omsorg, mæthed, oplevelser, fællesskab og læring omkring måltidet. På den

måde er EAT med til at danne grundlaget for en forbedret folkesundhed og for

at skabe en ny madkultur, maddannelse og bæredygtighed.

EAT er ejerskab og engagement

EAT griber ind i skolernes hverdag både fysisk i form af skoleboder

og loungemiljøer og på et mere abstrakt niveau i form af ejerskab og

engagement. De store elever hjælper med at dele maden ud til de små og

sælge den til hinanden. Og lærerne spiller en vigtig rolle, når de fungerer som

måltidsværter for de små elever, så de sammen kan skabe madfællesskaber.

At drive EAT er den enkelte skoles ansvar. Skolen skal skabe rum, tid og

involvering, hvis EAT skal blive en succes.

3


eat medium

Der tages forbehold for ændringer.

Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk

Efterårs

menu

2011

Menuen er gældende i perioderne: 9. august - 12. august 5. september - 9. september 3. oktober - 7. oktober 7. november - 11. november

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich

Rødbedefrikadeller

med stegte kartoffelbåde,

gulerodsråkost,

yoghurtdip og lille

chokoladesmåkage

Bagt laks med ærtepuré,

stegt polenta

og salat af tomat og

hvide bønner.

Fuldkornsbolle og

dagens frugt

Boller i karry

(kalvekød) med ris

og salat af bladselleri,

æble og sesam.

Dagens frugt

Pitabrød med kylling,

bulgursalat med tomat

og krydderurter,

yoghurtdip og dagens

frugt

Frikadeller

(svinekød) og salat

af kartofler med

mayonnaise. Hel

tomat og agurkestykke,

rugbrød og

dagens frugt

Sandwich med kylling,

salat, karrydressing

og kalvebacon

Menuen er gældende i perioderne: 15. august - 19. august 12. september - 16. september 10. oktober - 14. oktober 14. november - 18. november

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich

Kylling i karry med

ris og salat af æble,

appelsin, fennikel og

mandel. Sesambar og

dagens frugt

Pasta med kødsovs

og parmesan. Råkost

med appelsinsaft og

græskarkerner

Asiatiske svinekæber

med ris, spicy

kålsalat med kokos,

dagens frugt og lille

makronkage

Pitabrød med falafel,

salat, agurkestykke,

yoghurt dip og tomatsalsa

Bagt laks, salat af

perlebyg med pære

og fennikel, kastanjepesto,

fuldkornsbolle

og dagens frugt

Menuen er gældende i perioderne: 22. august - 26. august 19. september - 23. september 24. oktober - 28. oktober

Sandwich med kalvekød,

pesto, salat og

agurkeskiver

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich

Chili con carne med

ris, creme fraiche og

dagens frugt

Stegt kyllingelår med

stegte kartofler og

ratatouille. Dagens

frugt og lille stykke

chokolade

Fiskekrebinet med

stegte kartoffelbåde,

majssalat med chili

og koriander, tamarindip

og dagens frugt

Pasta med krydret

tomatsauce, persille,

parmesan og panna

cotta med bærkompot

Pitabrød med lammefrikadeller,

bulgursalat

med tomat og

krydderurter, tomatsalsa

og yoghurtdip

Menuen er gældende i perioderne: 29. august - 2. september 26. september - 30. september 31. oktober - 4. november

Sandwich med ost og

skinke (svinekød),

salat og romesco

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag ugens sandwich

Tomatsuppe med pizzasandwich

og dagens

frugt

eat large

Fiskefrikadeller med

stegte kartoffelbåde,

grøntsagsremoulade,

rugbrød og dagens

frugt

Lasagne, råkost med

rosiner og en fuldkornsbolle

Oksegryde med gratinerede

kartofler,

spicy hvidkålssalat

og dagens frugt

Menuen er gældende i perioderne: 4. april - 8. april 9. - 13. maj 6. juni - 10. juni

Nudler med sesamkylling

og grøntsager.

Hel gulerod og dagens

frugt

Sandwich med laks,

agurkeskiver og salat

mandag sms 400 tirsdag sms 401 onsdag sms 402 torsdag sms 403 fredag sms 404 ugens sandwich

Stegt kyllingelår,

pastasalat med vindruer

og mandler,

fuldkornsbolle og

skoleagurk

Bagt hvid fisk

med rød peber, mandler

og basilikum.

Stegte kartoffelbåde,

romesco og en hel

tomat. Crumble med

sommerbær

Tomatsuppe med

pasta og fuldkornsbolle.

Gulerodsmuffin

med kardemomme

Lam i krydret

tomatsauce med ris

og kinesisk marinerede

gulerødder.

Dagens frugt

Menuen er gældende i perioderne: 11. april - 15. april 16. maj - 19. maj 14. juni - 17. juni

Kebab med stegte

kartoffelbåde, ærte

tzatziki og spidskålssalat

med drænet

yoghurt.

Dagens frugt

Sandwich med

kylling, salat,

karrydressing og en

hel tomat

mandag sms 405 tirsdag sms 406 onsdag sms 407 torsdag sms 408 fredag sms 409 ugens sandwich

Pitabrød med falafel,

grøn salat, youghurtdip

og tomatsalsa.

Helt agurkestykke

Nudler med kalkun,

hel gulerod og helt

agurkestykke. Fuldkornsbolle

og sesambar

med chokolade

Fiskefrikadeller og

salat af marinerede

kartofler med gulerod

og koriander.

Grøntsags-remoulade,

rugbrød og dagens

frugt

Lam i spinat med ris,

tomatsalsa og dagens

frugt

Stegt kyllingelår

med kartoffelbåde og

agurkesalat. Grøn salat

med mormor-flødedressing.

Crumble

med rabarber

Sandwich med ost og

skinke (svinekød),

grøn salat og

romesco

mandag sms 410 tirsdag sms 411 onsdag sms 412 torsdag sms 413 fredag sms 414 ugens sandwich

Kylling i asparges

med kogte kartofler.

Rødgrød med fløde og

mandler

Kalvefrikassé med

kogte kartofler. Grøn

salat med honningdressing

og dagens

frugt

Der tages forbehold for ændringer.

Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk

Menuen er gældende i perioderne: 26. april - 29. april 23. maj - 27. maj 20. juni - 24. juni

Asiatisk suppe med

grøntsager og nudler.

Fuldkornsbolle,

sesambar med chokolade

og dagens frugt

Bagt laks og pastasalat

med vindruer,

mandler og persille.

Ærtepuré, fuldkornsbolle

og dagens frugt

Frikadeller (svinekød)

og salat af kar-tofler

med mayonnaise.

Radiser og helt agurkestykke.

Fuldkornsbolle

og dagens frugt

Forårsmenu

2011

sms 420

sms 421

Sandwich med

falafel, agurk, salat

og romesco

sms 422

Hvordan smager EAT

EAT-menuerne er nydansk mad, produceret med respekt for råvarerne. Der

er plads til såvel frikadeller og svinekæber som nudelsalat og kylling i karry.

EAT er hele frokostmåltider. Køber du EAT, kan du ikke nøjes med brød, slippe

for det grønne eller kun vælge pizzaslices. Når vi udfærdiger menuerne, gør

vi det på baggrund af børnenes ønsker og smag uden at gå på kompromis med

vores ønske om at give kulinariske udfordringer og maddannelse. Og så er det

selvfølgelig sundt.

EAT medium og EAT large

Maden og konceptet har vi tilpasset børnenes alder, både hvad angår mængde,

ernæring og smag. Af kapacitetsmæssige grunde findes EAT for tiden kun

i to forskellige menuer: EAT medium og EAT large. Det oprindelige koncept

og opskriftsamlingen bygger på en tredeling med menuer, der er udviklet til

elever i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Med et større

kundegrundlag kan vi genindføre menuerne, vi har designet specielt til elever i

indskolingen.

Alle børn kan bestille fra de to aktuelle menuer. Vi anbefaler dog de ældste

elever med god appetit at vælge EAT large, der er specielt designet til dem.

Variation i EAT i tre sæsoner

Menuerne i EAT løber over tre sæsoner: efterår, vinter og forår og afspejler

sæsonens råvarer. Når vi sammensætter menuerne, lægger vi vægt på

følgende:

• Der skal være variation i det grønne tilbehør - kogt, stegt, marineret eller

råt.

• Det skal variere, om det er hakket kød eller kød i hele stykker.

• Hver uge skal der være en variation af ris, korn, pasta og kartofler.

• For hver aldersgruppe skal menuen en gang om ugen stå på fisk, en gang

om ugen være vegetarisk og de sidste tre dage enten fjerkræ, lamme-, okseeller

svinekød.

I EAT følges ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi ad. Variationen i retter

og råvarer er med til at skabe sunde måltider. EAT lever selvfølgelig op til de

officielle ernæringsanbefalinger, men giver plads til afvigelser ind i mellem,

hvis retten kræver det.

Menuen er gældende i perioderne: 2. maj - 6. maj 30. maj - 1. juni

mandag sms 415 tirsdag sms 416 onsdag sms 417 torsdag sms 418 fredag sms 419 ugens sandwich

Kylling i karry med

ris og spicy kålsalat

med kokos og rosiner.

Squashkage og dagens

frugt

Æggekage med bacon

(svinekød), majssalat

med chili og koriander.

Dagens frugt

Burger med grøn

salat, stegte kartoffelbåde,

tomatsalsa

og tomatketchup.

Helt agurkestykke og

dagens frugt

Ærtesuppe med

finthakket radise/

agurke-drys. Sandwich

med laks og helt

agurkestykke.

Dagens frugt

Pitabrød med kylling,

bulgursalat med tomat

og krydderurter,

grøn salat, youghurtdip

og dagens frugt

Sandwich med mozarellaost,

semi-tørrede

tomater, salat og

pesto med kastanje

sms 423

4


Hvordan bliver EAT til

Da Københavns Madhus skulle udvikle et nyt skolemadskoncept, allierede

vi os med nogle af landes bedste kokke og fagpersoner, som stod ”faddere”

til udviklingen af EAT. Sådan fandt vi en løsning, som med respekt for de

økonomiske ressourcer hverken går på kompromis med smag, ernæring eller

kvalitet. Hvert måltid er frisklavet, også selvom det er lavet i rigtig mange

portioner.

Fra centralkøkkenet til de lokale køkkener

EAT’s produktionskoncept bygger på princippet om, at der skal være så kort

som muligt fra råvarer til servering. Madteamet i centralkøkkenet producerer

mad i store mængder, som EAT-personalet på skolerne gør helt færdigt i

de lokale køkkener. Maden fra centralkøkkenet består af komponenter af

henholdsvis serveringsklar kølemad og forbehandlede, men rå råvarer lige til

at færdigtilberede. Retter og råvarer, der ikke egner sig til genopvarmning, er

således enten udelukket fra menuen, eller også skal EAT-personalet på skolerne

færdigtilberede dem. Pasta, fisk og kartofler bliver fx sendt ud til skolerne rå

og koges, steges eller bages lokalt.

På skolerne har personalet i den lokale EAT-bod ansvaret for slutproduktet.

Her er indrettet modtagerkøkkener med konvektionsovne _1 og køle-, pakke- og

udsalgsfaciliteter. EAT-personalet færdigtilbereder, opvarmer, deler i portioner

og serverer. Skolerne har ansat EAT-personale 3-5 timer dagligt alt efter omfanget

af salget.

EAT bliver pakket centralt i henholdsvis fem og ti portioner. På den enkelte

skole får EAT-personalet hjælp fra de store elever til at dele maden i

enkeltportioner og servere det i specialdesignet biologisk nedbrydeligt

engangsemballage.

Spisekultur for store og små

De store elever deler maden ud i klasserne til de små elever, som spiser sammen

med deres lærer. Sådan slipper de små for at bruge spisefrikvarteret på

at stå i kø. De store elever spiser i loungeområder, der ligger i forbindelse med

EAT-køkkenet. En såkaldt EAT-lærer bakker op om elevernes arbejde i EATboden

i en time om dagen.

EAT er nemt og sikkert

Med EAT følger detaljerede manualer for, hvordan EAT-personalet skal

færdigtilberede maden. Manualen angiver bl.a. den korrekte portionsstørrelse

og har vejledende tidsplaner for at tilrettelægge arbejdet i EAT-boden. Manualen

er et meget sikkert redskab, der gør EAT håndterbart i en travl hverdag.

1 Ovnene skal være ens på alle skoler, så man kan være helt sikker på, at stege- og bagetider er

de samme alle steder.

5


Hvordan sælger skolerne EAT

EAT er et tilbud til børn, unge og deres forældre og i daglig konkurrence med

madpakker og markedet uden for skolen. Derfor arbejder vi bevidst med

branding og markedsføring af EAT, men hvis EAT skal blive en succes, er det

professionelle salgsarbejde ikke nok. Den enkelte skole må tage skolemaden

til sig, og skolen må skabe rammer for spisekulturen.

EAT-brandet sælger

Vi forventer ikke, at EAT bliver solgt, bare fordi maden er sund og

tilgængelig. Som en del af EAT-konceptets visuelle identitet har vi udviklet

et EAT-brand med logo, slogans, indretning, emballage, EAT-tv, beklædning

mv. EAT henvender sig direkte til forældrene som kunder blandt andet med

salgskampagner og forsøger at tiltrække de ældste elever ved aktivt at

engagere og involvere dem i såvel EAT-boden og EAT-loungen.

Selv om EAT er tænkt og tilrettelagt til at kunne leve på markedsbetingelser,

har det vist sig, at arbejdet i EAT-boden også er blevet et pædagogisk projekt,

der giver skolerne nye læringsrum og mulighed for at nå flere elever end ved

traditionel tavleundervisning.

EAT - et nyt rum for madfællesskab

Til at sætte en ramme for maden på skolen og til at skabe miljøer, der kan

konkurrere med gadens rum, har vi udviklet en model for brugerdreven

indretning af loungemiljøer som et frirum og attraktivt opholdssted for de

store elever. Eleverne kan vælge fra møbelkataloger, specialdesignede bænke

og inspirationshæfter og på den måde skabe deres helt egen EAT-lounge i

samarbejde med EAT-lærere og personale fra Københavns Madhus. Derved

får det overordnede EAT-koncept et udtryk, der er tilpasset elevernes ønsker

og forholdene på den enkelte skole. Selve EAT-køkkenet og udsalgsområdet

har vi udviklet som moduler, og køkkenet kan etableres fra kælder til kvist.

Bestil EAT på nettet

Bestillingen af EAT foregår på nettet, hvor hver enkelt elev/forældre opretter

sig som kunde. På denne måde slipper de mindste elever for at have penge

med i skole, og det er muligt at give økonomisk støtte til de dårligst stillede

elever, uden at det er synligt for deres kammerater. Flere skoler har valgt

også at have kontantsalg til overbygningens elever.

6


God skolemad til flere

EAT bliver i dag produceret i De Gamles By, hvor Københavns Kommune

også producerer ældremad. Inden for en nær fremtid rykker ældremaden

til kommunens andet centralkøkken i Bystævneparken, hvor al ældremad

herefter produceres. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder for

skolemaden og EAT. Vi har valgt at bruge den anledning til at gentænke

mulighederne for EAT-konceptet.

Hvis vi øger EAT-produktionen og evt. finder et større sted, vil det være

muligt at tilbyde EAT til skoler i andre kommuner og at udvide EAT-konceptet

til andet end skolemad. En øget produktion vil endvidere gøre produktionen

mere rationel, og det vil kunne mærkes på prisen. Jo større produktion,

desto billigere skolemad. I den nuværende model kan det ske uden at gå på

kompromis med kvaliteten.

Flere kommuner kan få EAT på menuen

Hvis kommuner uden for København skal have mulighed for at servere

EAT, kræver det en ny ejerform af produktionen af EAT, hvor køkkenet og

konceptet ikke udelukkende er ejet af Københavns Kommune.

I den forbindelse er det naturligvis afgørende at finde den rette model, der

både sikrer lovlighed i forhold til udbud, privat-offentlige samarbejdsrelationer

m.m. Det væsentligste er dog at finde ud af, om der er interesserede partnere

til EAT. Hvis ja – så er det en juridisk formsag at udarbejde en fremtidssikret

model.

Et selvstændigt EAT-køkken vil også kunne udvikle produkter egnet til andre

institutionstyper – både som helstøbte koncepter til fx sportshaller eller som

komponentproducent til mere selvstændige køkkener i fx døgninstitutionerne.

EAT-brandet kan tilpasses forskellige målgrupper alt efter hvilken udfoldelse

konceptet får.

67


Hvad koster EAT pr. måltid

Udgifterne til EAT afhænger af salgets omfang. Både i den centrale madproduktion

og ude på skolerne. EAT er designet til stordriftsfordele og et dagligt

salg til omkring 20-25 % af eleverne.

Nedenstående tabel viser udgiften pr. måltid EAT ved en produktion på

6.000 måltider og priserne ved et dagligt salg på henholdsvis 50, 125 og 200

måltider på en skole. Udgiftsforskellene er store, og som det fremgår, bliver det

betydeligt billigere, jo større salget er.

Prognose over EAT-udgifterne ved forskelligt omfang af salg på skolerne.

Salg af 50

måltider

Salg af 125

måltider

Salg af 200

måltider

A) EAT-måltidet fra

madfabrikken (råvarer, løn,

drift, logistik og bestilling,

menu-udvikling og emballage)

32 kr. 32 kr. 32 kr.

B) Skolernes håndtering

og lokale salgsarbejde

(lærertime, køkkentimer,

spilddækning, elevtilskud ved

salgsindsats, drift)

24 kr. 10 kr. 8 kr.

C) markedsføring, salg og

skolesupport, i alt

(salgsmaterialer og

kampagnefremstød, løbende

support af skolerne)

4 kr. 1,50 kr. 1 kr.

D) Samlet pris, eks. transport. 60 kr. 43,50 kr. 41 kr.

Udgiften omregnet pr. portion er mellem 41 og 60 kr. Hvis en skole sælger

mindst 125 daglige måltider, og centralkøkkenet fremstiller 6000 daglige EATmåltider,

er udgiften på måltiderne på niveau med, hvad skolemad i Italien

eller Frankrig koster. Transporten er ikke medregnet i denne oversigt, men vil

anslået koste fra 4 til 1 kr. pr. portion alt efter salgets størrelse.

8


Hvor meget betaler eleverne

Salgsprisen pr. måltid for den enkelte elev afhænger af, hvad kommunen vælger

at give i tilskud. I København betaler eleverne henholdsvis 18, 21 og 25 kr. for

EAT alt efter, om eleven har månedsabonnement, køber 10-portions rabatkort eller

spontant køber et måltid. Gennemsnitligt er indtægten ca. 21 kr. pr. måltid.

Kommunen betaler altså et tilskud på mellem 20 og 30 kr. pr. måltid alt efter

hvor stort salg, der er tale om. Til sammenligning betaler forældrene 28 kr. dagligt

for en frokost til deres børn i daginstitutionerne i København. Det bør derfor

være en overvejelse værd, om de kan betale mere for skolemaden end tilfældet

er pt. Omvendt bør det også overvejes, om der kan ydes ekstra tilskud til de

børnefamilier med dårligst økonomi.

Hvad koster EAT for kommunen

Hvis skolerne sælger EAT til 20-25 % af eleverne, vil EAT koste 450.000 - 600.000

kr. pr. skole i driftstilskud alt efter salgsprisen og skolernes størrelse.

Ovenstående priser er baseret på vores erfaring i København, hvor den samlede

skolemadsbevilling er på 20 mio. kr. om året. Her har man valgt at servere

maden på biologisk nedbrydeligt engangsemballage som en del af EAT-brandet og

at motivere eleverne til arbejdet ved at give dem et bidrag af salget. Hvis man

serverer maden på rigtigt service, vil man kunne spare 3,50 kr. pr. måltid eller i

gennemsnit 85.000 kr. pr. skole om året. Tilsvarende kan man spare ca. 18.000 kr.

pr. skole, hvis man finder andre måder at motivere eleverne på.

Hvis skolerne sælger mindre end til 25 % af eleverne, er udgiften pr. portion

større, men det samlede kommunale tilskudsbehov til driften mindre. Københavns

Kommune bruger dette ‘overskud’ til at arbejde for at skabe en større tilslutning.

Hvis en større madfabrik bliver en realitet, bør det også være muligt at sikre

driftsbesparelser, men det vil være afhængig af faciliteterne, og hvordan

virksomheden indrettes.

Facts om EAT-salg i København

• Københavnske skoleelever kan købe EAT på 36 EAT-boder.

• 16,6 % af eleverne køber i gennemsnit EAT hver dag på EAT-skolerne (uge 19

2011).

• Den højest sælgende EAT-skole sælger dagligt til 27 % af eleverne (uge 19 2011).

• Da EAT startede i august 2009 købte cirka 3-5 % af eleverne skolemad.

• Salget er stigende.

• De mindste elever er de ‘bedste’ kunder.

9


EAT-lokale og

køkkenetablering

Etablering af EAT-bod

Gennemsnit

Billigste

Dyreste

Etablering af EATlounge

Gennemsnit

Billigste

Dyreste

Rådgivning i

etableringsfasen til

lounge og bod

Udgifter til

etablering

Ca. 650.000 kr.

Ca. 250.000 kr.

Ca. 1.050.000 kr.

Ca. 250.000 kr.

Ca. 80.000 kr.

Ca. 1.900.000 kr.

Ca. 50.000 kr.

Bemærkninger til etablering

Byggeriet har været billigst på de skoler, hvor

der allerede var et køkken og et spiseområde.

Mange boder og lounges blev bygget som en

del af større byggeprojekter, hvorved der blev

sparet mange penge.

Der skal tages højde for niveaufrie adgangsveje,

flugtveje og ventilation.

Priserne er baseret på etablering af EATkøkkener

på 46 skoler og lounges på 40 skoler i

2009-2010.

Bygge- og anlægsrådgivning af kommunen,

arkitekter og skoleledelser

Gennem workshopforløb med elever og lærere

har vi arbejdet med:

• ejerskab

• indretning

• design

• branding

Hvad koster etableringen af EAT

Når skolerne etablerer EAT, er der behov for en engangsinvestering, for at

konceptet kan fungere efter hensigten. Denne investering angår både de

fysiske faciliteter og de mere menneskelige. EAT-kvalitet kræver noget både

af kommunen og skolerne.

EAT-køkken og -lounge

Udgifterne til etableringen af EAT er afhængig af, hvilke køkkenfaciliteter og

spisesteder skolerne har. Etableringen af EAT bliver naturligvis billigere, hvis

skolerne allerede har et fuldt funktionelt modtagerkøkken og fx kun mangler

en ovn, eller hvis eleverne allerede har en café eller endnu bedre en kantine

at spise i. Under alle omstændigheder vil der være udgifter til den lokale

branding af EAT, dvs. design, møbler, logo på vægge osv.

At etablere EAT lokalt sker i et tæt samarbejde mellem Københavns Madhus,

kommunens byggeafdeling, involverede arkitekter, skolernes ledelser,

lærere og elever og den forvaltning, der er ansvarlig for skolemaden i den

pågældende kommune. Københavns Madhus har et team, der rådgiver og

implementerer i forbindelse med indretningen og byggeriet af EAT-køkkener

og lounges. På den måde sikrer vi, at EAT får de bedst mulige startvilkår og

samtidig passer til den enkelte skoles fysiske forhold og ønsker til indretning.

Eat er skolens ansvar

Når skolerne vælger at få EAT, følger der en igangsætnings- og

rådgivningspakke med. Den har til formål at sikre, at skolerne kommer godt

fra start. Der er fire forskellige opstartsaktiviteter:

• Information til lærere, skoleledelse forældre og elever om EAT

EAT skole-opstart

Information til

lærere, skoleledelse

forældre og elever om

EAT

Udgifter til

opstart

Ca. 25.000 kr.

Bemærkninger til opstartskampagne

For at EAT skal blive en succes, er det vigtigt

at skoleledelsen og lærerne er engagerede i

ordningen. Derfor skal skolens personale have

grundig information om konceptets indhold og

muligheder.

• Rekruttering og oplæring af EAT-personale

• Elevaktiviteter

• Salgskampagne i forbindelse med opstart

Beskrivelser og udgifter i skemaet til venstre tager udgangspunkt i priserne

vedrørende etablering af EAT pr. skole i København.

Rekruttering og

oplæring af EATpersonale

Ca. 25.000 kr.

EAT-skolemaden skal håndteres efter særlige

regler. Derfor skal EAT-personalet have en

oplæring.

Elevaktiviteter

Ca. 20.000 kr.

For at sikre ejerskab blandt skolens elever

(særligt de ældste) anbefaler vi at afholde en

række elevorienterede aktiviteter.

Salgskampagne i

forbindelse med

opstart af EAT

Ca. 15.000 kr.

I Københavns Kommune har vi set en markant

opgang på salget af EAT efter en kampagne.

10


Så er det sagt!

EAT og madskolerne i København er uden sidestykke danmarkshistoriens

største kommunale satsning på skolemad. Begge modeller er et bud på

en kulinarisk nytænkt skolemadsordning, som kan sætte overliggeren for

skolemad i resten af landet. Mere af det, tak!”

Claus Meyer, gastronomisk iværksætter

“Det har været en super god proces at indrette loungen. Der har været god

kontakt med Madhusets folk, som har taget højde for vores ønsker hele

vejen igennem.”

Hannah Jedig Steenberg, 9.X, Korsager Skole

”Mad er noget vi alle kan være fælles om – mad skaber fællesskaber.

Gennem maden åbner verden sig for os, og vi åbner os for verden. Kort sagt:

Mad gør livet skønnere, hvis vi påskønner maden. Derfor EAT.”

Helle Brønnum Carlsen, madanmelder og lektor

”En dag skulle jeg have 8. B i engelsk i sidste modul. Et tidspunkt på dagen,

hvor det sommetider kan være svært at undervise, da eleverne tit er urolige,

trætte, sultne, irriterede osv. Denne dag var anderledes. Jeg stod foran dem

og havde givet dem et oplæg. Og de var helt rolige. De var ikke sløve, men

rolige og sagde ikke rigtig noget. Jeg gik videre i forløbet og ventede på […]

en byge af spørgsmål, som de plejer at stille, når de ikke forstår […]. Denne

dag var der ikke nogen. Jeg spurgte dem; ”Hvad er der galt med jer i dag..

I siger ikke noget.. Der er ingen larm eller noget..” Pludselig slog det mig.

Der havde været gratis mad i kantinen den dag. De havde alle sammen

spist… De var mætte og tilfredse. Ja, det var meget slående”.

Johan Vinde, Lærer, Rådmandsgade Skole

”Selvfølgelig lærer børn noget, mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de

lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der

handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater, der sidder

med ved bordet – og for sig selv.”

Per Schultz Jørgensen, cand. psych., dr. phil. og professor i socialpsykologi

”Jeg behøver ikke længere at smøre madpakker til tre børn. Mine børn

smager mad, de ikke kender og bliver inspireret af deres kammerater. Og så

starter EAT samtaler om mad, fordi jeg skal forklare, hvad asiatisk suppe er,

eller hvordan lammefrikadeller adskiller sig fra almindelige frikadeller.”

Katja Bender Sebbelov, mor til tre børn på Korsager Skole

”Jeg er meget tilfreds med maden, specielt fordi jeg ved, hvor svært det er,

at få mad i denne størrelsesorden til at smage af noget og smage godt”.

Mette Martinussen, kok, forfatter og indehaver af Madeleines Madteater

11


Om Københavns Madhus

Københavns Madhus er sat i verden for at højne kvaliteten af de offentlige

måltider: Formålet med arbejdet i Københavns Madhus er at skabe en sund og

livsglad spisekultur i det offentlige rum.

Københavns Madhus skal være med til at sikre, at alle københavnere, der

får mad fra kommunen, får et sundt og velsmagende måltid af høj kulinarisk

kvalitet – hver gang. Københavns Kommune serverer hver dag ca. 60.000

måltider. De skal smage så godt, at maden bliver spist med glæde – i

vuggestuer, børnehaver, på skoler, børnehjem, i sportshaller, døgninstitutioner,

på væresteder, i medborgerhuse og i kommunens offentlige kantiner.

Københavns Madhus er stiftet som en ikke-erhvervsdrivende fond af

Københavns Kommune i 2007. De første fire år har vi primært arbejdet i

København, men det er vores strategi at favne bredere og også arbejde uden

for hovedstadens grænse.

Københavns Madhus har pt. 30 medarbejdere med vidt forskellig baggrund. Vi

er mange madhåndværkere, madspecialister og generalister med hver deres

tvist, undervisere og lærere, planlæggere og projektmagere, produktudviklere,

ernærings- og storkøkkenkyndige, formidlere og designere m.fl.

Kernekompetencer

Københavns Madhus besidder en stor og erfaringsbaseret viden om mad i

store gryder, måltider i alle typer af offentlige institutioner og de strukturelle

rammers betydning for at få forandringer i den offentlige mad til at ske og

forhåbentlig lykkes.

Vores kerneydelser er projektudvikling, implementering og forankring.

Vi har en central rolle i at drive projekter frem til forandring og mestrer

projektledelse og forandringsledelse. Vi følger projekterne helt til dørs, til

de er blevet til virkelighed og hverdag for dem, det handler om. Og når det

lykkes, giver vi gerne æren til institutionen.

Vi bygger innovation og nye løsninger på praktisk viden. Når vi arbejder med

innovation sker det i praksis ved at udvikle nye løsninger og metoder til vores

samarbejdspartnere og institutioner. Vi bruger vores opsamlede viden til at

udfordre os selv og komme med nye måder at gøre tingene på. Derfor kan vi

udvikle løsninger, der passer til hverdagen. Vi forsker ikke i nytænkning, vi

udfører den.

Se mere om Københavns Madhus, vores repræsentantskab, bestyrelse,

projekter, kurser og inspirationsarrangementer på www.kbhmadhus.dk.

12

More magazines by this user
Similar magazines