Innovativ klimatilpasning med borgere - Vand i Byer

5
Hvorfor et idékatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasningen
Alle taler om borgerne, og hvor vigtigt det er, at de deltager i klimatilpasningen af vores byer – men hvordan
kan borgerne få mere aktive roller Hvilke opgaver kan de løse Hvordan skal relationerne mellem de
professionelle og borgerne udvikles i samspil hermed
Der er i hvert fald tre aktuelle udfordringer, hvor vi skal arbejde med nye løsninger, og hvor borgernes spiller
en mere aktiv rolle:
- Den klimarobuste by, der kan håndtere situationer med ekstrem regn
- Den blå-grønne by med nye naturelementer
- Vand som en ressource, der skal genbruges og passes på.
Klimatilpasningen lægger op til nye måder at håndtere regnvand på, der supplerer de kloakbaserede
løsninger, der dominerer i dag. Disse nye løsninger åbner for nye roller for borgerne. Det er dette idekatalogs
mål, at skitsere en række mulige opgaver og roller for borgerne indenfor klimatilpasningen og dermed lægge
op til både diskussion og konkret inspiration til udvikling af nye og mere gensidige relationer mellem
borgere og professionelle.
De passive borgere i det eksisterende system
I den nuværende håndtering af regnvand og spildevand har borgerne en overvejende passiv rolle som
forbrugere. De primære relationer til de professionelle udgøres af den halvårlige regning, der skal betales, og
en henvendelse, hvis man skulle få problemer.
Denne rollefordeling hænger sammen med udviklingen af de tekniske systemer til håndtering af regnvand og
spildevand. I de sidste 200 år har vi udviklet et højteknologisk kloakbaseret system, der har øget borgernes
sundhed og forbedret byernes kvalitet og skabt et grundlag for samfundets produktion og vækst. Sammen
med dette system har vi udviklet højt specialiserede og kompetente professionelle. Samen med denne
professionalisering har borgerne imidlertid fået en meget passiv forbrugerrolle.
På den måde er der etableret et skel mellem borgerne og de professionelle i forsyninger og kommuner, der
planlægger og kører vores systemer til håndtering af regnvand og spildevand og løser problemerne, der
opstår undervejs. Der er således ikke tradition for aktive borgere i det eksisterende system, og det er ikke
umiddelbart nemt hverken for professionelle eller borgerne at se, hvordan man kan ændre disse roller og
udvikle mere aktive borgerroller og mere interaktive relationer mellem borgere og professionelle.
Klimatilpasning åbner for nye løsninger og nye borgerroller
Nu står vi imidlertid overfor nye udfordringer, der har sat det eksisterende system under pres. Tydeligt er de
hændelser med oversvømmelser som flere byer og landområder har oplevet gennem de sidste år. Men også
internationalt er der fokus på både klimatilpasning og vand som ressource.
Dette pres åbner samtidig nogle nye ’windows of opportunities’. Behovet for klimatilpasning af vores byer
og mulighederne for at kombinere dette med øget bykvalitet og grøn vækst åbner for, at vi kan udvikle nye
spændende tilgange og løsninger til håndtering af regnvand og spildevand. Og i sammenhæng hermed kan vi
ændre de eksisterende roller og relationer, så borgerne får både nye muligheder for indflydelse og nye ansvar
i forhold til håndtering af regnvand.
Man kan naturligvis spørger om dette med mere aktive borgerroller bare handler om, at borgerne skal lokkes
til at løse de nye problemer og bære de øgede udgifter til klimatilpasning Og svaret er enkelt. Ja, borgerne
skal naturligvis betale på den eller den anden måde. Vi kan godt søge at udvide de eksisterende løsninger og