9. Ikke-rektangulære, bøjningspåvirkede tværsnit - Mur

Lodret last
En del af bøjningskapaciteten ved zig-zag brud gennem fugerne skyldes vridning i
liggefugerne. Denne kapacitet kan forøges, hvis vægfeltet er påvirket af en lodret
last, der fremkalder en jævn fordelt lodret normalspænding.
Det sidste led i udtrykket for f xk2 (Leddet: 2.73 × f xk1 ) repræsenterer vridning i liggefugen
samt bøjning og forskydning i studsfugen. Vridningen repræsenterer ca. 50%.
Inkluderes normalspændingen (σ) kan leddet skrives som:
1.37 × f xk1 + 1.36 × (f xk1 + μ k × σ) =
2.73 × (f xk1 + μ k /2 × σ) =
2.73 × (f xk1 + 0.25 × σ)
når μ k konservativt sættes = 0.5.
En eventuel excentricitet af den lodrette last vinkelret på vægplanen giver ikke nogen
synderlig ændring i den forøgede vridningskapacitet, idet forøgelsen blot opstår på et
mindre areal, men med en større styrke.
(Normalspændingen giver endvidere et regningsmæssigt bidrag til f xk1 , hvilket normalt
medtages i brudlinieberegningerne).
Ovenstående modeller er implementeret i NCI’en
14.4.5 Kohæsionen
For en række sten/mørtel-kombinationer blev udført parallelforsøg, hvor kohæsionen
og bøjningstrækstyrken blev bestemt.
Kohæsionen blev bestemt vha. den i afsnit 14.4.2 beskrevne tyske metode (Haftscherfestigkeitprüfung,
DIN 18555, Teil 5).
Bøjningstrækstyrken blev bestemt både ved forsøg med minivægge og forsøg med
fugeknækkeren.
En simpel analyse viste, at f xk1 ≤ f vk0 . Dette resultat er tillige implementeret i NCI’en
tabel 3, hvor f vk0 angives at være lig f xk1 , hvilket i henhold til forsøgene er konservativt.
14.4.6 Bestemmelse af alle vedhæftningsparametre vha. fugeknækkeren
Ud fra ovenstående beskrevne analyser og forsøgsresultater blev det endelige resultat
således, at alle 3 vedhæftningsparametre: (f xk1 , f xk2 , f vk0 ) kunne bestemmes ud fra forsøg
med fugeknækkeren og en række andre parametre som typisk var kendte, og de
standardiserede, omkostningstunge forsøg med minivægge og forskydningsforsøg
kunne undgås.
695922_afsnit 9-14.doc 193