rsskrift 2014

Fig. 2. Imitation af kikkertsyn (tunnelsyn).
Foto: Wikipedia
fælles betegnelse for en række nethindesygdomme, som skyldes, at nethindens
lysfølsomme celler, fotoreceptorerne, går til grunde på grund
af medfødte gendefekter. Det karakteriske billede af øjenbaggrunden
har givet sygdommen sit navn, se fig. 1. Sygdommen udvikler sig gennem
adskillige år begyndende med natteblindhed og indskrænket synsfelt,
som efterhånden fører til såkaldt kikkertsyn (tunnelsyn), se fig. 2.
Med tiden kan synet blive så svagt, at personen bliver blind. Sygdommen
rammer ofte tidligt, nogle former starter fra den tidligste barndom. De
forskellige former for RP er arvelige, men nedarvningsmønstret varierer.
For nogle former er der tale om såkaldt dominant arv, hvor sygdommen
typisk findes i flere generationer og arves fra en syg. Andre er recessive,
dvs. med vigende arvegang, hvor raske forældre kan få flere børn med
sygdommen. Andre igen er kønsbundne, her er det kvinder, der er anlægsbærere,
og som får drengebørn med sygdommen. Visse former (såkaldt
syndromale) har tillige symptomer fra andre organer fx hjerne eller
nyrer. Usher syndrom har påvirkning af både syn og hørelse (døvblinde).
Hvad er fotoreceptorer, og hvorfor forske i gener
En fotoreceptor er en specialiseret celle i nethinden, som omdanner lys
fra den synlige verden til et elektrisk signal i hjernen, hvorved et billede
kan dannes i synsbarken. Der er to typer, stave og tappe. Stavene er meget
lysfølsomme og opfanger svagt lys, mens tappene kræver stærkt lys
og er ansvarlige for farvesyn samt skarpsyn i et lille område på nethinden,
som kaldes den gule plet.
Ved RP nedbrydes først stavene, hvorfor natteblindheden er det første
tegn. Nedbrydningen starter i yderkanten af nethinden og bevæger sig
mod centrum, hvorfor synsfeltet gradvist indskrænkes. Man kender over
200 gener, som er involveret i nethindens opbygning og funktion, og
hvor genændringer (mutationer) kan bevirke, at fotoreceptorerne går til
grunde. Men selv med denne viden kan man kun finde genændringen
hos omkring halvdelen af personer med RP. Det betyder, at der stadig er
mange endnu ukendte gener, som skal identificeres.
Hvordan kan genforskning føre til behandling af blindhed
Vores projekt tager sigte på at finde genforandringen hos et stort antal
personer med forskellige arvelige nethindesygdomme. For at opnå dette
skal en DNA-prøve fra omkring 1000 danske personer med nethindesygdomme
undersøges for mutationer dels i de gener, vi kender, dels vil
vi søge at finde de hidtil ukendte gener. Hele det
menneskelige genom (arvemassen) består af tre
milliarder DNA-byggesten, og en ændring eller
ødelæggelse af bare en af disse kan medføre, at
et gen bliver defekt, se fig. 3, som viser model
af DNA-molekyle. Med nye ultrahurtige genteknologier
er det muligt at undersøge arvemassen
hos et stort antal personer for sådanne ændringer.
Hvis vi finder mutationer i gener, som ikke
tidligere har været kendt for at forårsage nethindesygdomme,
forestår et stort efterforskningsarbejde
med at bevise, at netop den mutation er
sygdomsfremkaldende hos den udvalgte person
eller familie.
Indtil nu er der ingen behandling, der kan
standse den fremadskridende nedbrydning af
nethinden eller genskabe synet ved arvelige nethindesygdomme.
Nylige fremskridt indenfor
molekylærbiologi har givet håb om nye behandlingsmuligheder
i form af bl.a. genterapi eller
stamcellebehandling. Der er en lovende effekt af
genterapi ved den medfødte form, Lebers kongenitte
amaurose, LCA, og flere genterapiforsøg
ved andre nethindesygdomme er i gang. På sigt
er det vores håb, at projektet kan bidrage til udvikling
af nye behandlingsmetoder, så blindhed
forårsaget af arvelige nethindesygdomme kan
undgås, og at ny viden kan bidrage til en bedre
forståelse af nethindens funktion generelt.
Fig. 3. Model af et DNA-molekyle. Den karakteristiske
struktur (dobbelthelix) ligner en snoet vindeltrappe,
hvor ‘trin’ udgøres af DNA-baseparrene.
DNA-molekylet findes i cellekernen i alle celler.
Foto: colourbox.com
Karen Brøndum-Nielsen (f. 1947) er speciallæge i klinisk genetik såvel som børnesygdomme. Hun
fik den medicinske doktorgrad i 1985. Efter ansættelser i København samt ved Karolinska Sjukhuset
blev hun i 1993 overlæge ved Kennedy Instituttet og i 2003 direktør for fusionen af Statens Øjenklinik
og Kennedy Instituttet, herefter Kennedy Centret. Efter overdragelse af Kennedy Centret til
Region Hovedstaden i 2012 virker hun nu som professor og overlæge ved Københavns Universitet og Kennedy
Centret. Hun er forfatter til mere end 200 videnskabelige artikler, herunder adskillige om genetiske undersøgelser
af synshandicap.
100 GENFEJL ER ÅRSAG TIL BLINDHED HOS BØRN OG YNGRE VOKSNE
ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING
VELUX FONDEN 101