rsskrift 2014

naturpleje. En god kage kan også være et meget vigtigt og hyggeligt
supplement til en frivillig arbejdsgruppes velbefindende. Ikke
mindst på en lang arbejdsdag i naturens tjeneste.
En udvidelse af horisonten
Fugleværnsfonden udarbejder langsigtede plejeplaner for de enkelte
reservater med særligt fokus på de sjældne og truede dyr og
planter, ligesom der tages særligt hensyn til de forpligtelser, der
følger af Natura 2000-planerne, som skal sikre fremgang i udvalgte
områder med særligt sårbare naturtyper.
De frivillige arbejdsgrupper understøtter alle disse overordnede
tiltag, og de får hermed konkret indsigt i de økologiske sammenhænge,
der arbejdes for i naturen. De får indsigt i, hvilke udfordringer
og gevinster der er ved at være med til at sikre en mangfoldig
og bære dygtig natur, samt hvilken betydning det har for
fremtiden at gøre en forskel.
Vestene fra VELUX FONDEN er vel modtaget
og i flittigt brug. Foto: Allan Gudio Nielsen
Den frivillige arbejdsgruppe Gundsømagle Sø. Foto: Kirsten Pedersen
Opgaver til alle frivillige
rageringsområde stillet til rådighed.
Opgaverne, som de frivillige påtager sig, er meget
Det kræver også en vis fysik og hang til aktion,
forskellige afhængigt af lyst, evne og reservat. når Hyllekrogtangen på Lollands sydspids bræn­
Men det er altid op til den enkelte frivillige, hvilke des delvist af for at komme den invasive art Rosa
og hvor mange opgaver man vil påtage sig. Man rugosa (hybenrose) til livs. Rosa rugosa spreder sig
behøver absolut ikke at være fugleekspert, da der hurtigt og kvæler al anden vegetation, hvormed
er noget for enhver smag, dog altid med afsæt i fuglene fratages deres muligheder for fouragering.
arbejdet for naturen.
Som frivillig kan man dele ud af sin glæde ved at
Nogle typer af arbejdsopgaver kræver sine stærke
kigge på fugle, når der afholdes Åbent Hus og an­
mænd og kvinder, som fx i reservatet Nyord dre arrangementer i reservaterne. Her tropper de
Enge, hvor strandhegnet hvert år i november tages
frivillige op med kikkerter og teleskoper og for­
ned for vinteren. Det sker med waders flere tæller de besøgende om de fugle og den natur, de
meter ude i det kolde havvand. Blandt deltagerne kender så godt fra deres arbejde i reservatet.
er Holger, som med sine 80 år er arbejdsgruppens
Det er også muligt at være frivillig, selvom man
ældste medlem. Om foråret sættes hegnet op hverken er til fuldbyrdet aktion eller intenst fug­
igen, så kreaturerne kan gå helt ude i vandkanten lekiggeri. Det er faktisk herimellem, det meste frivillige
og græsse, og ænder og vadefugle får et unikt fou­
arbejde foregår med mere almen praktisk
De frivillige er hjørnesten i fondens arbejde
Vestene til de frivillige arbejdsgrupper er med til at skabe en fælles
identitet og signalerer tilhørsforhold og autoritet. Alle kan se,
at her går en naturplejer, der værner om den lokale natur, og det
er ok, at han eller hun fælder et træ eller beder hundeejere holde
deres hunde i snor. De frivillige arbejdsgrupper er et særkende og
en uundværlig del af fondens sammenhængskraft. De sikrer lokal
forankring, engagement og synlighed omkring fondens virke.
Mange af disse arbejdsgrupper har eksisteret i årtier med ganske
lidt udskiftning, hvilket taler sit eget tydelige sprog: Det frivillige
engagement i naturplejen er med til at give livet værdi, både på
den korte og den lange bane.
Frivillige afholder mange forskellige arrangementer,
hvor alle er velkomne til at komme og
høre mere om fuglene og den natur, de lever i.
Foto: Lise Nielsen
Elise Frydensberg (f. 1950) er uddannet biolog og har været direktør for Fugleværnsfonden siden
1991. Elise har erfaring som seminarielærer og med ledelse af naturplejeprojekter i kommunalt regi.
Hun arbejder med ledelse, fundraising, budgetter, kontakt til Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgrupper
og samarbejdspartnere samt diverse administrative opgaver i forbindelse med forvaltning
af fondens naturreservater.
114 FRIVILLIGE NATURPLEJERE I FUGLEVÆRNSFONDEN
AKTIVE ÆLDRE
VELUX FONDEN 115