rsskrift 2014

IPad’en er ikke bare et individuelt værktøj i skolen. Foto: Jacob N. Storch
grønlandske skolebørn måttet leve med, at IT var
en særlig begivenhed, når man en gang eller et par
gange om ugen fik adgang til IT-lokalet på skolen.
Selv om en fremsynet landstingsforordning
fra 2002 anviser, at IT skal være en del af og et
redskab i undervisningen i alle fag og fagområder,
så har det ikke i praksis kunnet lade sig gøre.
Med en iPad med internetadgang i skoletasken til
hver skoleelev kan eleven hurtigt og nemt finde
oplysninger på internettet ude i verdenen, som
undervisningen lægger op til. Digitale redskaber
som tekst- og regneprogrammer, kamera, film og
lydoptagelser er tilsvarende lige ved hånden. IT er
ved at blive et redskab og en naturlig del af undervisningen.
Det gør undervisningen og folkeskolen
interessant, levende og global.
Det er ikke kun selve undervisningen, der er under
udvikling i iPad-projektet. Administrationens
arbejde og skole-hjem-samarbejdet forbedres
også. Med IT i alle klasselokaler registreres fravær
øjeblikkeligt, hvilket via SMS- og mailbeskeder
gør den enkelte elev og forældre opmærksom
på fraværet. Vel at mærke uden at læreren skal
bruge særskilt tid herpå i timerne. Skole-hjemsamarbejdet
forbedres yderligere, når elevens undervisningsplaner,
lektier, status på afleveringer,
standpunkter m.m. bliver tilgængelig for elevens
forældre, der hjemmefra via iPad’en og wi-fi har
adgang til skolens database. Forældrene bliver
derved knyttet tættere til skolen.
Enkelhed, tilgængelighed og lighed
iPad-projektet er kendetegnende ved enkelhed,
tilgængelighed og lighed. ‘Enkelhed’, fordi det er
det samme udstyr alle steder og i hele kommunen.
Tidligere blev der købt lidt udstyr det ene år og så
noget andet det næste år. For især ældre lærere har
det medført afstandtagen til IT. Nu har alle samme
type iPad, og den samme projektor er tilgængelig
i alle klasseværelser. Med mange isolerede
samfund i Grønland på under 100 indbyggere er
enkelhed afgørende, fordi der ikke lige er en ITtekniker
i bygden. ‘Tilgængelighed’, fordi i Pad’en
er til rådighed for alle og klar med det samme og
ikke efter flere minutters opstart i et fjernt ITlokale.
‘Lighed’, fordi det nu ikke kun er børn i
de bedrestillede familier, som får adgang til IT og
internettet både i og udenfor skolen. Alle børn
bliver fortrolige med IT i en tidlig alder uanset forældrenes økonomiske
muligheder, idet børnene bliver introduceret hertil i daginstitutionerne.
IT’s betydning for et bæredygtigt Grønland
iPad-projektet er født i Qeqqata Kommunias bæredygtighedsprojekt, idet
kommunen har en vision om at være bæredygtig i 2020. Hvis målet skal
nås, er det afgørende, at nye generationer tager større ansvar for samfundets
udvikling. Med adgang til verdenen og et IT-integreret uddannelsessystem
skal de nye generationer gerne blive kritiske borgere, der alle vil
deltage i den demokratiske proces omkring udviklingen af Grønland. I
de senere år er det blevet mere og mere klart, at et mere økonomisk selvbårent
Grønland fordrer udnyttelse af landets mange råstoffer i undergrunden.
Men det er også en udvikling, der fordrer, at man kritisk kan
forholde sig til og stille krav til de internationale olie- og minekoncerner.
Grønland bliver mere og mere en del af den globale verden på godt og
ondt. iPad-projektet skal være med til at gøre Grønland bedre rustet til
denne udvikling.
iPads bliver flittigt brugt af
børn i daginstitutioner. Her
fra en institution i bygden
Atammik. Foto: Ann Stephens
Laust Løgstrup (f. 1971), cand.oecon. fra Aarhus Universitet og MA i socialantropologi fra University
of Sussex, arbejder som vice direktør i Qeqqata Kommunia i Grønland. Han har 15 års erfaring
med projektledelse i Grønland og er ansvarlig for Qeqqata Kommunias bæredygtighedsprojekt 2020.
132 GRØNLANDSKE BØRN OG UNGE TAGER TIGERSPRING MED NY TEKNOLOGI
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET
VILLUM FONDEN 133