notat, ændringer i BR07.pdf

december 2006
Sag 6620-35
/mst/ovn/ejj/lj
Gennemgang af de væsentligste ændringer i Bygningsreglement 2007
(BR 07) i forhold til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Bygningsreglement
for småhuse 1998 (BR-S 98).
Kapitel 1. Administrative bestemmelser
Kapitel 1 indeholder især bestemmelserne om reglementets anvendelsesområde,
byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse, anmeldelser, undtagelser
fra kravene om byggetilladelse eller anmeldelse, gebyrer og ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser.
Anvendelsesområde
De administrative bestemmelser omfatter alt byggeri, der i dag er omfattet
af henholdsvis BR 95 og BR-S 98.
De forskelle, der er på de administrative bestemmelser i de to reglementer
er som udgangspunkt opretholdt i udkastet til BR 07. Det er således stadig
fastsat, at byggearbejder vedrørende enfamiliehuse og sommerhuse
m.v. kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og der
gælder de samme lempelser i kravene om byggetilladelse for de forskellige
bebyggelseskategorier som efter de gældende reglementer.
Om ændringer i forhold til jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger
henvises til det sidste afsnit i dette notat.
Undtagelse fra reglementet
Der er forskel på reglerne om hegnsmure i BR 95 og BR-S 98. I BR 95 er
hegnsmure ved naboskel, vej eller sti, der ikke overstiger 1,80 m, undtaget
fra reglementet. I BR-S er de kun undtaget fra kravet om byggetilladelse
eller anmeldelse.
I udkastet til BR 07 foreslås det, at alle sådanne hegnsmure skal være
undtaget fra reglementet. Det skyldes, at hegnsmurenes højde og placering
er reguleret i hegnsloven, og at de uanset bestemmelserne i bygningsreglementet
skal kunne anbringes i skel.
Teknikhuse
BR 95 finder ikke anvendelse på teknikhuse til offentlig trafik under en
vis størrelse.

2/9
I udkastet til BR 07 præciseres det, at infrastrukturen ikke er offentlig trafik,
og at teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet (mobiltelfonanlæg
og bredbåndsnet) ikke er omfattet af undtagelsen. Det foreslås dog, at
sådanne teknikhuse skal være omfattet af samme lempelser som garager
og carporte m.v.
Disse ændringer ønskes også gennemført i de nugældende bygningsreglementer,
og der vil snarest blive sendt et tillæg herom i høring.
Ansøgningsmateriale
Som led i regeringens nye initiativer til bekæmpelse af fejl og mangler i
nybyggeriet, herunder fugt og vækst af skimmelsvamp, er der indført nye
bestemmelser om sikring af byggeriet mod vejrliget og om det maksimale
fugtindhold i bygningskonstruktioner og materialer ved indflytning.
Derfor skal der gives oplysninger om, hvordan der er truffet foranstalt­
ninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvar­
lig udførelse. Og hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan
kommunalbestyrelsen forlange en sagkyndig erklæring/måling, der efter­
viser, om det maksimale fugtindhold i henhold til kap. 4.1, stk. 6 er op­
fyldt. Udgiften hertil afholdes af bygherren.
Frist for behandling af anmeldelser
For byggerier, der skal anmeldes, gælder, at byggeriet kan påbegyndes,
hvis kommunalbestyrelsen ikke har reageret inden en frist.
Efter BR 95 er fristen 4 uger (dog 2 uger for jordbrugserhvervenes avlsog
driftsbygninger). Efter BR-S 98 er fristen 2 uger.
I BR 07 foreslås det, at fristen skal være 2 uger for alle byggearbejder,
der er omfattet af anmeldelsessystemet.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det forventes, at BR 07 træder i kraft i første halvår af 2007 således at
bestemmelserne i det nye reglement skal overholdes i byggerier, der får
byggetilladelse eller anmeldes efter denne dato. Lempeligere bestemmelser
træder dog i kraft straks.
Bygherren har ikke indflydelse på, hvornår kommunen meddeler byggetilladelse
og kan have planlagt byggeriet efter de nugældende regler. Det
foreslås derfor, at bygherren indtil et halvt år efter ikrafttrædelsesdato
skal kunne vælge, at ansøgningen eller anmeldelsen skal behandles efter
de hidtil gældende regler. Det er dog en forudsætning herfor, at ansøgningen
om byggetilladelse eller anmeldelsen er fyldestgørende.

3/9
Kapitel 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser
Helhedsvurdering
I BR 07 kommer helhedsvurderingen som den i dag kendes fra BR 95 også
til at gælde for byggerier, der i dag er omfattet af BR-S 98, herunder
fritliggende og helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse
i sommerhusområder.
Byggeretsbestemmelserne samles
I forlængelse af at helhedsvurderingen i BR 07 kommer til at omfatte alt
byggeri, samles de bestemmelser, der tilsammen udtrykker byggeretten
på en grund. Ændringen er redaktionel, og har til hensigt at give brugeren
et overblik over en grunds bebyggelsesmuligheder.
Hvis man ønsker at gå ud over de i byggeretten fastlagte bestemmelser,
skal dette ske efter helhedsvurderingen i kap. 2.2.
Byggerettens krav til etageantal, højde- og afstandsforhold udtrykker de
væsentligste bebyggelsesregulerende krav, som de i dag kendes fra BR
95 og BR-S 98.
Bestemmelser i en lokalplan eller en byplanvedtægt kan fastsætte andre
bestemmelser, der indskrænker eller udvider byggeretten. Sådanne bestemmelser
træder i stedet for bestemmelserne i BR 07.
Bebyggelsesprocenten hæves
I forhold til BR 95 og BR-S 98 hæves bebyggelsesprocenten i BR 07 med
5 – 10 procent alt efter hvilken type bebyggelse, der er tale om.
Ændringen giver mulighed for, at der kan opføres 5-10 % mere bolig- eller
erhvervsareal på en ejendom, alt efter hvilken type byggeri, der er tale
om.
5%-reglen ophæves
Den såkaldte 5%-regel i BR 95 og BR-S 98, hvorefter man uden at øge
bebyggelsesprocenten kan opføre overdækninger og udestuer på indtil
5% af grundens areal, ophæves.
Ændringen betyder, at udestuer og lukkede overdækninger, herunder lukkede
altaner, lukkede overdækkede gårde, forbindelsesgange i centre og
lignende fremover skal medregnes i bebyggelsesprocenten.
Set i sammenhæng med den øgede bebyggelsesprocent på 5-10 betyder
ændringen, at eksisterende udestuer og lukkede overdækninger kan holdes
inden for bebyggelsesprocenten, også når de etableres med en beskaffenhed
som egentlige beboelses- eller erhvervsrum.

4/9
Det skrå højdegrænseplan mod vej for fritliggende enfamiliehuse ophæves
og erstattes af et krav om mindste afstand mod vej på 2,5 m.
Ændringen foretages med henblik på at gøre afstandskravet enklere at
administrere.
Krav til de udvendige højder for sommerhuse lempes.
Ændringen medfører, at mindst én langside af sommerhusets ydervægge
må være højst 3,0 m. Det vandrette højdegrænseplan er fortsat 5 m.
Ændringen giver mulighed for en mere fri arkitektonisk udformning sam­
tidig med, at husene holdes lave i overensstemmelse med det lave-åben­
prægede, der i øvrigt kendetegner sommerhusområder.
Krav om maksimal højde på 1,8 m for udhusbygninger på højst 10 m2
lempes til maksimal højde på 2,5.
Herefter er højdegrænserne for småbygninger på højst 10 m2 tilsvarende
højdegrænserne for de øvrige skelbræmmebyggerier, garager, carporte,
udhuse med videre.
Vejareal kan ikke længere medregnes i grundens areal ved beregning af
bebyggelsesprocenten.
Ændringen betyder, at beregning af grundens areal bliver ens både i forhold
til fastlæggelse af mindste grundstørrelser og for beregning af bebyggelsesprocent.
Ændringen sikrer desuden, at mulighederne for grundes
udnyttelse afspejler det grundareal, hvorpå der reelt kan bygges.
Bestemmelser om beregning af etageantal samles
Det skal give et bedre overblik over beregningsreglerne.
Desuden indføres ny bestemmelse, der giver kommunalbestyrelsen adgang
til i det konkrete tilfælde at beslutte at medregne udestuer, altaner
og lignende opholdsarealer på eller i en bygnings tag i etageantallet.
På samme måde gives kommunalbestyrelsen adgang til i det konkrete tilfælde
at afgøre etageantallet i bygninger med forskudte planer.
Kapitel 3. Bygningers indretning
Funktionskrav
I BR 07 er en række bestemmelser formuleret som funktionskrav samtidig
med, at det kvalitative niveau til bygningers indretning er søgt fastholdt
svarende til de nugældende regler.
Mindstekrav til tilgængelighed fastholdes
De nuværende mindstemålskrav i BR 95 og BR-S 98 til sikring af tilgængelighed
fastholdes i BR 07, idet kravene anses for værende ufravigelige
mindstekrav.

5/9
Niveaufri adgang
Der er foretaget en redaktionel opdeling af kravet om niveaufri adgang til
enheder og evt. elevator til bygningens stueetage (adgangsetage). Bestemmelsen
er blevet opdelt i to stk. med henblik på at præcisere, at kravet
om niveaufri adgang til enheder i bygningens stueetage også gælder,
når etagen er opdelt i forskudte planer. I sådanne tilfælde skal niveauforskelle
mellem planerne udlignes, så hele etagen kan benyttes af alle.
Fælles adgangsveje
I BR 07 skærpes kravene til udformning af fælles adgangsveje. Fremover
skal fælles adgangsveje markeres ved forskelle i materialer, farver eller
belysning. Kravet har som formål at lette adgangen for blinde og svagtseende.
Vinduer – dagslystilgang flyttes til indeklimakapitlet
Krav om at beboelsesrum og arbejdsrum skal have vindue og dagslystilgang,
er flyttet til kap. 6 Indeklima.
Arbejdsrum
Kravene til arbejdsrums indretning er blevet forenklet og ændret til funktionskrav.
Kapitel 4. Konstruktioner
Sikkerhedsniveauet justeres
I BR 07 henvises til nye reviderede normer for konstruktioners sikkerhedsniveau,
hvilket medfører at sikkerhedsniveauet justeres, dog uden at
gå på kompromis med sikkerheden. Ændringen vil medføre en besparelse
på opførelse af konstruktioner.
Derudover er der kun foretaget mindre ændringer i kapitlet. Bl.a. er det
præciseret, at der skal træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske
forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse af bygningskonstruktioner.
Endvidere er der indført krav om, at det maksimale fugtindhold
i bygningskonstruktioner og materialer ved indflytning skal være
fastlagt i byggeriets beskrivelse.
Kapitel 5. Brand
Der er to væsentlige ændringer i kapitlet:
• de hidtidige udførelses- og detaljebeskrevne bestemmelser fra
BR-S 98 er erstattet af funktionskravene fra BR 95, og

6/9
• de hidtidige lempelser for jordbrugets avls- og driftsbygninger –
på nær væksthuse ved gartnerier, er ophævet (jf. sidste afsnit i notatet)
Med BR 07 skal byggeri, der er omfattet af BR-S 98, fremover behandles
efter disse generelle brand-funktionskrav. Derfor vil de udførelses- og detaljebeskrevne
bestemmelser fra BR-S 98 også blive indarbejdes i eksempelsamlingen.
Indtil materialet er blevet indarbejdet i eksempelsamlingen,
fremgår eksempler på acceptable løsninger for småhuse af bilag til BR
07.
Kapitel 6. Indeklima
Indeklimakapitlet består af bestemmelserne fra de hidtidige indeklimakapitler
i BR 95 og BR-S 98 og fra det hidtidige lydkapitel samt lydbestemmelserne
fra bygningsreglement for småhuse 1998. Desuden er der
kommet nye bestemmelser om lys. Stort set alle bestemmelserne er udtrykt
som funktionskrav.
Lyd
De nuværende 27 lydbestemmelser er blevet reduceret til 11 bestemmelser.
Der henvises vejledende til en dansk standard om lydklasser for boliger,
og da standarden ikke indeholder 4 kvalitetsparametre, som reguleres
i dag, er der udarbejdet talværdier for disse, som giver samme kvalitet
som lydstandarden vedrørende tilfredshed hos beboere. Også disse 4 lydparametre
nævnes i vejledningen som en måde at opfylde funktionskravet
på.
For undervisnings- og daginstitutionsbyggeri er styrelsens vejledning fra
2004 blevet omarbejdet til en egentlig anvisning, der henvises til som én
måde at opfylde funktionskravene på.
De nugældende bestemmelser på undervisnings- og daginstitutionsområdet
er ca. 30 år gamle eller mere.
For ansatte og børn i skoler og institutioner betyder utilfredsstillende lydforhold
en ekstra belastning af hørelse, stemme og velbefindende i dagligdagen,
og for eleverne herudover en risiko for en forringet indlæring,
sprogfærdigheder og uddannelsesniveau og for daginstitutionsbørnenes
vedkommende en række risici med hensyn til udvikling, herunder sproglig
udvikling især på grund af et til tider højt støjniveau.
Derfor foreslås med BR 07 en bedre lydkvalitet på baggrund af national
og international viden på området. Det foreslåede kravniveau svarer generelt
til det nuværende kravniveau i Norge og Sverige, men enkelte kvalitetsværdier
kan være lidt afvigende.

7/9
De nugældende lydbestemmelser for etageboligbyggeri er baseret på erfaringer
fra byggerier i 1950´erne.
I 1966 indførtes forskellige kravniveauer motiveret i dels et ønske om
fælles nordiske bestemmelser, og dels i byggeformens mulighed for at
yde en større lydisolation. De strengere krav blev i 1966 bl.a. begrundet
med, at købere eller lejere af rækkehuse forventer i de fleste tilfælde, at
denne boligtype tilsikrer samme grad af akustisk integritet som det fritliggende
enfamiliehus.
I dag er det fælles nordiske kravforslag til boligers lydkvalitet ens for
rækkehuse og etageejendomme.
Behovet for at stramme kravet til lydkvalitet i etageejendomme til niveauet
for rækkehuse kan også vurderes i sammenhæng med den udvikling,
der har været i anvendelse af lydgenererende installationer, musikanlæg,
musikinstrumenter m.v. i en normal bolig.
Den seneste undersøgelse af levevilkår i Danmark, som også indeholder
støjaspektet, angiver, at ca. 26 % føler sig generet af støj fra naboen.
Det foreslås, at der vejledende henvises til den danske standard om lydklasser
for boliger, hvor klasse C svarer til de nuværende regler for rækkehuse.
I beboelsesbygninger, der opfylder klasse C, kan det forventes, at mellem
50 % og 65 % af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende, og mellem
15 % og 20 % kan tilsvarende forventes at være generet af støj fra
naboer.
Det foreslåede kravniveau svarer generelt til det nuværende kravniveau i
Norge og Sverige, men enkelte kvalitetsværdier kan være lidt afvigende.
Lys
Der indføres nogle få overordnede funktionskrav om dagslys og kunstigt
lys. Kravene vurderes ikke at betyde fordyrelser. Der henvises til en
kommende SBi-anvisning om dagslys.
Kapitel 7. Energiforbrug
Energikapitlet svarer i det væsentlige til de bestemmelser i BR 95 og BR­
S 98, der trådte i kraft 1. april 2006. Afsnittene om tilbygninger og ombygninger
er gjort mere læsevenlige.
For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger foreslås en ny lavenergiklasse
3 for bygninger, der anvender ca. 25 pct. mindre energi end

8/9
tilsvarende bygninger, der opfylder mindstekravene i bygningsreglementet.
Kapitel 8. Installationer
Generelt
Kapitlet indeholder en sammenskrivning af bestemmelserne i en række
kapitler i BR 95 og BR-S 98.
Der har tidligere været mange forskellige afsnit, med angivelse af afstand
til brændbart materiale (i loft, vægge og gulv) fra skorsten, kedel, brændeovn
m.m. Disse bestemmelser er samlet og forenklet.
Bestemmelser om handicapinstallationer er med i kapitlet.
Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt vand
I kapitlet er de tidligere energibestemmelser om lavtemperaturdrift fjernet,
og bestemmelserne vil fremover blive behandlet i Dansk Standards
norm for varmeanlæg.
Vand- og afløbsinstallationer
Avls- og driftsbygningers nuværende fritagelse for at følge reglerne om
vandinstallationer er nu fjernet. I praksis har det ikke stor betydning, da
landbruget allerede følger reglerne.
Funktionskravene om vand og afløb er i øvrigt uændrede.
El-, varme- og kuldeproducerende anlæg samt skorstene
På grund af energiudviklingen bliver der i fremtiden anvendt mange forskellige
forsyningsteknologier, som hver for sig kan indebære nye risici
for personer og bygninger. Installationskapitlet behandler i nye afsnit disse
nye risici for solvarmeanlæg, solcelleanlæg, varmepumpeanlæg,
biobrændselsfyrede anlæg og minikraftvarmeanlæg.
Køleanlæg udgør et nyt problemområde. På grund af udfasningen af drivhusgasser
anvendes der nu i stedet kølemedier, som kan indebære en fare
for brand og eksplosion. Der må derfor træffes bygningsmæssige tiltag
for at hindre eller mindske virkningen heraf.
Reglerne om fyringsanlæg er forenklede, således at der nu er væsentligt
færre bestemmelser og grænser mellem anlægsstørrelser. Anlæg på 30,
60, 120, 300, 400 og 600 kW samt forskelle på indfyret effekt og nytteeffekt
er med BR 07 søgt ændret til 30,120 og 400 kW og nytteeffekt. For
skorstene anvendes dog fortsat indfyret effekt i SBi’s anvisning.
For skorstene gælder, at nye skorstenstyper passer til bestemte anlæg. De
kan ikke længere benyttes til flere formål. Det stiller større krav til skor­

9/9
stensfejeres og installatørers viden, således at skorstene ikke kombineres
på en måde, der kan medføre fare for brand eller forgiftning. Funktionskravene
findes, men af hensyn til brugervenligheden, er SBi’s anvisning
her meget central.
Belysningsanlæg
I bygningsreglement 1995 var der et afsnit om energiforbrug til belysning,
men energirammebestemmelsen indebærer, at belysning nu indgår i
energirammen. Disse bestemmelser er derfor fjernet, mens de øvrige bestemmelser
om lys er flyttet over i indeklimakapitlet.
Antenner
Afsnittet om antenner bestod tidligere af regler om forsvarlig fastgørelse
af antenner.
Dette hensyn gælder alle andre bygningsdele, så afsnittet er derfor fjernet.
Særligt om jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger
Jordbrugserhvervene omfatter landbrug, gartnerier og skovbrug.
De administrative bestemmelser vedr. avls- og driftsbygninger fastholdes.
Disse byggerier kan således fortsat opføres efter anmeldelse til kommunen.
Ligeledes kan kommunerne fortsat ikke opkræve gebyr for disse
anmeldelsessager.
I de tekniske kapitler er der i dag lempelser for bestemmelserne vedrørende
konstruktioner, brandsikring, energi og vandinstallationer. Der
ændres ikke på de lempeligere krav for konstruktioner og energi.
På området vandinstallationer opfylder avls- og driftsbygningerne i praksis
de krav, som i bygningsreglementet gælder for alt andet byggeri. Derfor
indføres kravet for disse bygninger i BR 07.
På brandområdet er der også i dag visse krav til avls- og driftsbygninger,
men bl.a. ikke til brandsikring af konstruktioner eller til brandsikringsudstyr
så som slangevinder.
I BR 07 lægges der op til at indføre de samme brandkrav for avls- og
driftsbygninger til dyrehold som for alle andre erhvervsbygninger. Målet
med ændringen er først og fremmest at sikre dyrene. Det største problem
ved brand vedrører dyrene, idet dyr ikke selv undviger røgen og branden
gennem åbne flugtveje – de skal jages ud. Og redningsberedskabet går
ikke gerne ind i disse bygninger under en brand, da bygningerne ikke
nødvendigvis har brandsikrede konstruktioner.