Vindvenlig boligopvarmning – individuelle - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

I juli 1957 blev Gedsermøllen, som er afbilledet på figur 2.2, indviet. Da Gedsermøllen efter 10 års drift blev stoppet af et gearkassehavari, var den den eneste elproducerende vindmølle i verden, der havde kørt så længe uden væsentlige afbrydelser. Møllens danske design blev derfor banebrydende i branchen, og blev i udlandet omtalt som ”The danish concept”. I dag betragtes denne mølle som stammoder til mange af nutidens vindmøller. Det blev dog konkluderet, grundet de lave oliepriser på daværende tidspunkt, at det ikke var økonomisk rentabelt at fremstille elektricitet ved hjælp af vindmøller. (Thorndahl, 2005) Dette ændrede sig under oliekrisen i oktober 1973. Her steg Figur 2.2. Gedsermøllen (Blarke, 2008) oliepriserne, under en konflikt i Israel og de omkringliggende lande, til det tredobbelte på bare en uge. Det fik katastrofale følger for transportsektoren og den danske elforsyning, da blandt andet 85 % af elproduktionen på dette tidspunkt var baseret på olie. Krisen fik regeringen til at lancere sin første energiplan i april 1976. I planen var der fokus på at opretholde forsyningssikkerheden ved at erstatte olie, først med kul, og senere med atomkraft. Vedvarende energi var ikke med i regeringens planer. I løbet af 1970’erne fik Danmark nedbragt sin afhængighed af olie og satsede mere på kulforsyning. Udviklingen ses på figur 2.3. Elsam, det førende energiselskab på dette tidspunkt, mente, at atomkraft var uundgåeligt i et fremtidigt elsystem. I 1979 skete imidlertid en reaktornedsmeltning i Pennsylvania, og i 1984 begyndte Mærsk at forsyne Danmark med naturgas fra Nordsøen. Dette var nogle af årsagerne til, at et flertal i folketinget i 1985 vedtog at fjerne atomkraft fra det danske energiprogram. Danmark begyndte for alvor at se en udvikling i vindmølleindustrien i slutningen af 70’erne. I 1977 blev et renovationsprojekt af Gedsermøllen sat i gang, og møllen var i drift igen samme år. Det var et samarbejde med USA, som også var interesseret i at foretage målinger på vindmøllen, der muliggjorde renovationen. Umiddelbart efter fik det statslige forsøgsanlæg ved Risø en afdeling for vindenergi. 4
Figur 2.3. Brændstofforbruget i elproduktionen - 1972-1980. Mellem 1978 og 1979 blev kul den primære energiressource i Danmark (Energistyrelsen, 2008) I 1979 vedtog Folketinget, at vindmøller, der var godkendt af Risø, kunne få støtte på 30 % af anlægssomkostningerne. Siden da har den danske vindmølleindustri været i kraftig vækst og elkapaciteten fra vindmøller er steget markant. Udviklingen fra 1980 ses på figur 2.4. (Energistyrelsen, 2008) Senest har Dansk Vindmølleindustri fremsat ambitionen, at 50 % af Danmarks totale elproduktion i 2025 skal være baseret på vindkraft. Figur 2.4. Udbyggelsen af vindmøllekapaciteten i Danmark siden 1980 (Energistyrelsen, 2008) 5
Page 1: Vindvenlig boligopvarmning Individu
Page 4 and 5: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 7 and 8: Mere vind i elnettet 1 USA’s præ
Page 9: atmosfærens indhold af CO 2 derfor
Page 13 and 14: På figur 2.6 ses, hvordan elproduk
Page 15 and 16: Figur 2.9. Udsnit af den nederste d
Page 17 and 18: 2.3.3 Regulerkraft Under selve drif
Page 19 and 20: stige på længere sigt. Nogle else
Page 21 and 22: Grundet store omkostninger forbunde
Page 23 and 24: Figur 2.12. Fordelingen af anvendt
Page 25 and 26: tidspunkter, hvor produktionsprisen
Page 27 and 28: Problemformulering 3 Stabiliteten i
Page 29 and 30: udgøres af radiatorer eller gulvva
Page 31 and 32: af brugsvand, og mændgen af energi
Page 33 and 34: 4.2 Kompressionsvarmepumpen For at
Page 35 and 36: 4.2.7 Isenthalpisk proces Processen
Page 37 and 38: Sanyo har oplyst, hvad COP’en for
Page 39 and 40: et varmetab. Da varmelageret i denn
Page 41 and 42: Figur 4.11. Illustration af varmesy
Page 43 and 44: derfor være nødvendigt at udvælg
Page 45 and 46: 4.4.1 Eludgifter På figur 4.15 ses
Page 47 and 48: På figur 4.17 ses sammensætningen
Page 49 and 50: og varmepumpens COP er som bekendt
Page 51 and 52: Systemopbygning 4.3.4 ved en freml
Page 53 and 54: Miljømæssige konsekvenser 5 I det
Page 55 and 56: lavest mulig, hvilket beskrives i a
Page 57 and 58: Virkemiddelsanalyse 6 Ud fra et mil
Page 59 and 60: 6.2 Tilskud til etablering Et andet
Page 61 and 62:
Konklusion 7 En stigende del af Dan
Page 63 and 64:
Litteratur Blarke, 2008. Morten Bla
Page 65 and 66:
NVE, 2009. SEAS NVE. Oliefyr. URL:
Page 67 and 68:
c vand · m 1 · (t bland − t vae
Page 69 and 70:
CO 2 -udregninger B I dette appendi
Page 71 and 72:
(B.9) viser et eksempel på udregni
Page 73 and 74:
C.0.11 Hydrogen (brint) DTU præsen
Page 75 and 76:
Driftsomkostninger oliefyr D I dett
show all

Vindvenlig boligopvarmning – individuelle - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?