Vindvenlig boligopvarmning – individuelle - Aalborg Universitet

Spotprisen og mængden af vindbaseret el i nettet har vist sig at være tydeligt
sammenhængende. I tilfælde af meget vindbaseret el vil spotprisen være lav.
Imidlertid kræver varmepumper med stor kapacitet, der kan udnytte variationer
i elprisen, et større og dyrere varmelager og samtidig udgør den variable del af
elprisen kun 25 % for privatforbrugeren. Dette betyder, at lavere driftsomkostninger
ved store varmepumper ikke kan kompensere for højere etableringsomkostninger.
Privatforbrugeren bør derfor ud fra et rent økonomisk perspektiv vælge et system
med en fremløbstemperatur på 60°C og en varmepumpe, hvor kapaciteten matcher
forbruget.
Varmepumper med lav kapacitet, som er mest privatøkonomiske, afhjælper kun
i ringe grad eloverløb. Miljømæssigt opnås den største gevinst i stedet ved en
varmepumpe med høj kapacitet, som gennem elprisen kan tilpasses mængden af
vindbaseret el i systemet. Da 27,77 % af elproduktionen i 2008 var vedvarende, ville
opvarmning af modelboligen med en varmepumpe frem for et oliefyr, reducere CO 2 -
udledningen med 54 %. Den miljømæssige konsekvens, hvis 391.500 oliefyr udskiftes
med luft til vand kompressionsvarmepumper, ville være en reduktion af Danmarks
totale CO 2 -udledning på op mod 2,3 %.
Ved at gøre varmepumper med høj kapacitet attraktive for privatforbrugeren, opnås
et scenarie, hvor implementeringen er både en privatøkonomisk og miljømæssig
fordel. Varmepumpernes fleksible elforbrug støtter implementeringen af diskontinuerlig
elproduktion og dermed regeringens fremskrivning for 2025. Dermed er det
interessant at undersøge, hvordan statsfinansierede incitamenter kan fremme de samfundsmæssige
interesser i varmepumper. Der er i virkemiddelsanalysen derfor undersøgt,
hvilken effekt hhv. en afgiftsændring og en tilskudsordning ville have på det
privatøkonomiske aspekt. En afgiftsændring er kompliceret at lave, og der er derfor
istedet lavet en ændring, der svarer til de konsekvenser en afgiftsændring ville have.
Her viser det sig, at en sådan ville gavne rentabiliteten i vindvenlige varmepumper.
Hvis der indføres en statsfinansieret tilskudsordning, således at varmelageret er
gratis for privatforbrugeren, vil tilskuddet ligeledes vokse med varmepumpens kapacitet.
Det kan af virkemiddelsanalysen konkluderes, at det gennem incitamenter
er muligt at gøre større varmepumper privatøkonomiske.
56