Vindvenlig boligopvarmning – individuelle - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

varmepumpe med stor kapacitet og et forbrug dækket af en større mængde vedvarende el. Varmepumper kan være en løsning til at gøre det danske elforbrug mere fleksibelt. Herunder især varmepumper med en høj kapacitet i forhold til, hvad de skal kunne producere på årsbasis. Dermed kan elforbruget flyttes til perioder, hvor udbuddet af el er stort i forhold til efterspørgslen. Dette er ikke blot en økonomisk gevinst for privatforbrugeren, men også for samfundet. Hermed er det oplagt at diskutere mulige virkemidler, finansieret af samfundet, der vil muliggøre en generel implementering af varmepumper. 50
Virkemiddelsanalyse 6 Ud fra et miljømæssigt perspektiv analyseres, hvilke konsekvenser det vil have at indrette afgifts- og tilskudsordninger til fordel for implementeringen af varmepumper. Der tages udgangspunkt i det varmepumpesystem med 60°C fremløb, der blev gennemgået i 4.3.3. Der skal være en privatøkonomisk gevinst, før der vil ske en implementering af varmepumper i private hjem. Store varmepumper med få produktionstimer, og dermed et fleksibelt forbrug, har høje anlægsomkostninger i forhold til mindre varmepumper med flere produktionstimer. Grunden til at få produktionstimer ikke betaler en høj etableringspris, er elprisens sammensætning. 6.1 Afgiftsændringer Som beskrevet i afsnit 4.4.1 udgør den variable del af den samlede elpris kun 25%. Af denne grund bliver det i afsnit 4.4.2 konkluderet, at det indenfor varmepumpens levetid er mest rentabelt at vælge en lille varmepumpe. En afgiftsændring kan være et virkemiddel til fremme af store varmepumper, der kun er i drift, når der er meget vindbaseret el. Ved at lave en afgift, der procentvis afhænger af spotprisen, vil forbruget af el i de billigste timer fremmes. En sådan afgiftsændring vil betyde, at vindbaseret el vil blive billigere for forbrugeren, mens dyre fossilbaserede produktionsformer vil blive dyrere at anvende. Den intelligente elmåler styrer varmepumpens elforbrug efter de billigste timer. Denne styring af forbruget muliggør lave driftsomkostninger ved at have et stort forbrug i de billige timer, frem for at fordele forbruget mere jævnt og derved øge den samlede elpris. Da det vil være meget omfattende at udtænke en reel afgiftsændring, og efterfølgende tage højde for den i modelleringen, foretages i stedet en ændring i den årlige driftsomkostning. Ændringen tilgodeser varmepumper med et lavt antal produktionstimer, hvilket medfører de samme konsekvenser som en afgiftsændring. Sanyo 4,5kW varmepumpe skulle i 2008 producere i 3621 timer for at have 51
Page 1:
Vindvenlig boligopvarmning Individu
Page 4 and 5:
Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 7 and 8: Mere vind i elnettet 1 USA’s præ
Page 9 and 10: atmosfærens indhold af CO 2 derfor
Page 11 and 12: Figur 2.3. Brændstofforbruget i el
Page 13 and 14: På figur 2.6 ses, hvordan elproduk
Page 15 and 16: Figur 2.9. Udsnit af den nederste d
Page 17 and 18: 2.3.3 Regulerkraft Under selve drif
Page 19 and 20: stige på længere sigt. Nogle else
Page 21 and 22: Grundet store omkostninger forbunde
Page 23 and 24: Figur 2.12. Fordelingen af anvendt
Page 25 and 26: tidspunkter, hvor produktionsprisen
Page 27 and 28: Problemformulering 3 Stabiliteten i
Page 29 and 30: udgøres af radiatorer eller gulvva
Page 31 and 32: af brugsvand, og mændgen af energi
Page 33 and 34: 4.2 Kompressionsvarmepumpen For at
Page 35 and 36: 4.2.7 Isenthalpisk proces Processen
Page 37 and 38: Sanyo har oplyst, hvad COP’en for
Page 39 and 40: et varmetab. Da varmelageret i denn
Page 41 and 42: Figur 4.11. Illustration af varmesy
Page 43 and 44: derfor være nødvendigt at udvælg
Page 45 and 46: 4.4.1 Eludgifter På figur 4.15 ses
Page 47 and 48: På figur 4.17 ses sammensætningen
Page 49 and 50: og varmepumpens COP er som bekendt
Page 51 and 52: Systemopbygning 4.3.4 ved en freml
Page 53 and 54: Miljømæssige konsekvenser 5 I det
Page 55: lavest mulig, hvilket beskrives i a
Page 59 and 60: 6.2 Tilskud til etablering Et andet
Page 61 and 62: Konklusion 7 En stigende del af Dan
Page 63 and 64: Litteratur Blarke, 2008. Morten Bla
Page 65 and 66: NVE, 2009. SEAS NVE. Oliefyr. URL:
Page 67 and 68: c vand · m 1 · (t bland − t vae
Page 69 and 70: CO 2 -udregninger B I dette appendi
Page 71 and 72: (B.9) viser et eksempel på udregni
Page 73 and 74: C.0.11 Hydrogen (brint) DTU præsen
Page 75 and 76: Driftsomkostninger oliefyr D I dett
show all

Vindvenlig boligopvarmning – individuelle - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?