Vindvenlig boligopvarmning – individuelle - Aalborg Universitet

På figur 4.17 ses sammensætningen af elprisen for husholdningen i modellen.
Hensigten med de enkelte afgifter er gennemgået nærmere i afsnit 2.3.5.
Der er i beregningen af betalingen til elafgiften taget hensyn til de særlige
afgiftsregler, der gælder for boliger, der bruger el til opvarmning. Hvis boligen
er registreret i Bygnings- og Boligregistret som helårsbolig er det muligt at få
en reduktion i elafgiften for det forbrug, der ligger over 4000 kWh/år. Størrelsen
af reduktionen fastsættes af myndighederne hvert år. I 2008 var reduktionen af
elafgiften 6,7 øre/kWh for forbrug over de 4000 kWh.
Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var ifølge
Energistyrelsens Energistatistik i 2008 3532 kWh. Det antages i modellen, at
afgiftsreduktionen kan trækkes fra hele varmepumpens elforbrug.
Afgifter og moms udgør tilsammen 75% af den pris, husholdningen betaler for
el. Dette er problematisk i forbindelse med muligheden for integration af store
varmepumper, som fleksible aftagere til eloverløb, da driftsomkostningerne ikke
varierer betydeligt pga. faste afgifter. En løsning kunne være en ændring i afgifterne.
Der foretages en virkemiddelsanalyse med netop dette fokus i kapitel 6.
4.4.2 Rentabilitet
For, at varmepumper skal blive et reelt alternativ til konventionelle oliefyr i
private husstande udenfor fjernvarmenettet, skal de være økonomisk attraktive
for privatforbrugeren. Uden en økonomisk gevinst viser det sig i praksis, at de
danske forbrugere vælger ud fra et økonomisk perspektiv frem for et miljørigtigt.
I dette afsnit gennemgåes de økonomiske beregninger omkring varmepumper. Der
sammenlignes desuden med de økonomiske forhold omkring et oliefyr med henblik
på at vurdere mulighederne for en generel implementering.
De foregående afsnits teori om COP værdier, eludgifter, det tilknyttede varmelager
og fordelingen af varmeforbruget bliver i dette afsnit samlet til en vurdering af de
privatøkonomiske perspektiver i forskellige typer varmepumper. Der tages fortsat
udgangspunkt i den opstillede modelbolig.
En vigtig parameter er den engangsinvestering der foreligger, før husstanden kan
blive opvarmet vha. en varmepumpe. Jo større kapacitet den enkelte husstand
ønsker, des højere bliver etableringsomkostningerne. Dels fordi selve varmepumpen
bliver dyrere med en højere kapacitet, og dels fordi omkostningerne ved det
tilhørende varmelager stiger i scenariet, hvor husstanden vælger en stor varmepumpe
med henblik på at producere i timer med en lav elpris. Det skyldes, at med en
større produktionskapacitet vil driftsintervallet stige og varmelageret skal kunne
lagre husstandens varmeforbrug over en længere periode.
Fordelen er, at driftsomkostningerne falder, når varmepumpens kapacitet øges. Den
energi, varmepumpen skal tilføres i form af elektricitet, vil ikke nødvendigvis være
41