Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 af 12. juli 2007 om ... - Krim

RM 5/2007
Afsnit 4. Side 2
− grovere eller gentagne seksualforbrydelser over for børn,
− seksualforbrydelser omfattet af ordningen med behandling som
alternativ til frihedsstraf, hvis sigtede ønsker at indgå i ordningen, jf.
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2005, kapitel 23, eller
− forsætlig brandstiftelse uden økonomisk motiv eller forsøg herpå.
3) Når kriminalitetsbetingelserne for anvendelse af forvaring efter straffelovens
§ 70 er opfyldt, herunder f.eks. gentagen voldtægt, røveri mv.
Denne opregning er ikke bindende og ikke udtømmende.
Også i andre tilfælde kan mentalundersøgelse efter en konkret vurdering være formålstjenlig.
Det gælder f.eks. med hensyn til a) lovovertrædere, hvis kriminalitet
må antages at være begrundet i, at stof- eller alkoholmisbrug har ført til alvorlig
psykisk forstyrrelse, b) unge lovovertrædere, som frembyder tegn på psykisk afvigelse
eller mental retardering, hvis der er spørgsmål om anvendelse af ubetinget
fængselsstraf, og med hensyn til c) lovovertrædere over 60 år, der ikke tidligere er
straffet, og nu sigtes for en overtrædelse, der skønnes at ville medføre ubetinget
fængselsstraf, hvis der kan være grund til at formode, at kriminaliteten står i forbindelse
med en aldersbetinget sjælelig svækkelsestilstand.
Om mentalundersøgelse skal foretages, beror på en samlet vurdering, der foruden
det umiddelbare indtryk af sigtede under afhøringerne og hans adfærd under en
eventuel varetægtsfængsling omfatter den aktuelle sag, tidligere sager, oplysningerne
om hans personlige forhold i en personundersøgelse efter retsplejelovens §
808 og oplysninger om tidligere psykiatrisk behandling eller sociale hjælpeforanstaltninger.
Oplysningerne fra en tidligere mentalundersøgelse vil efter omstændighederne
kunne gøre en mentalundersøgelse upåkrævet, når der kun er gået få år fra den sidste
undersøgelse.
Har sigtede været underkastet psykiatrisk behandling eller hjælpeforanstaltninger,
kan iværksættelse af en mentalundersøgelse eventuelt undgås ved, at sagen forelægges
for den pågældende institution med anmodning om en erklæring om sigtedes
psykiske tilstand baseret på en aktuel undersøgelse. Anklagemyndigheden bør i
disse tilfælde tillige anmode om oplysning om, hvorvidt sigtede er omfattet af straf-