Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 af 12. juli 2007 om ... - Krim

RM 5/2007
Afsnit 14. Side 2
”I anklagemyndighedens vurdering af spørgsmålet om foranstaltningsændring
indgår således bl.a., hvilken tidsbestemt straf der ville være idømt
for det pågældende forhold. Ved denne vurdering skal der imidlertid også tages
hensyn til kriminalitetens art og grovhed sammenholdt med den lægelige
vurdering af risikoen for recidiv.”
Landsretten har i flere trykte afgørelser taget stilling til spørgsmålet om proportionalitet.
I TfK 2006.376V var den tiltalte i 1998 blevet dømt til anbringelse på en institution
for personer med vidtgående psykisk handicap for overtrædelser af straffelovens §
181, stk. 1. I maj 2000 blev foranstaltningen ændret til anbringelse på en lukket
(sikret) afdeling. Da domfældte i april 2005 begærede foranstaltningen ophævet
eller lempet, anførte landsretten bl.a. : ”På baggrund af de seneste oplysninger fra
institutionen Kofoedsminde samt de lægelige oplysninger i sagen, må det lægges til
grund, at der er en nærliggende risiko for, at kærende vil begå ny ligeartet eller
anden personfarlig kriminalitet, såfremt foranstaltningen ophæves eller lempes. Da
endvidere såvel institutionen Kofoedsminde samt en konsulent i psykologi og sexologi
og en speciallæge i psykiatri og Retslægerådet anbefaler, at de idømte særforanstaltninger
opretholdes, i hvert fald endnu i nogen tid, findes opretholdelse af de
iværksatte foranstaltninger ikke indtil videre at være uproportionale; heller ikke
selvom foranstaltningerne nu har varet længere end den straf, kærende måtte antages
at være blevet idømt, såfremt han ikke var blevet frifundet i medfør af straffelovens
§ 16, stk. 1.” Den idømte foranstaltning blev herefter opretholdt.
Det forhold, at en idømt foranstaltning har varet længere end den straf, som den
foranstaltningsdømte var blevet idømt, hvis den pågældende ikke havde været straffri
efter straffelovens § 16 eller § 69, bevirker ikke nødvendigvis, at foranstaltningen
er uproportional. Der bør i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering, hvor
samtlige sagens momenter herunder særlig risikoen for recidiv indgår.
Kontrollen med domme efter straffelovens § 73, hvor retten har idømt straf, har det
formål, at statsadvokaten skal påse, at foranstaltningen kun anvendes, indtil det
helbredsmæssigt er forsvarligt, at domfældte overføres til en afsoningsanstalt.
Statsadvokaten skal endvidere påse, at spørgsmålet om eventuel forlængelse af
længstetiden indbringes for retten. Når overførsel til afsoningsinstitution kan ske,