16.02.2015 Views

Kapitel 6 - Liv.dk

Kapitel 6 - Liv.dk

Kapitel 6 - Liv.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

6. Behandling

– nu og i fremtiden

Dette kapitel fortæller om

· behandling, der tilbydes i dag?

· ny viden, som kan bruges til behandling

· kræft, der kan afskaffes

Behandling af kræft består i al væsentlighed af kirurgi, stråling

og kemoterapi enten alene eller i forskellige kombinationer.

Inden for alle tre områder er der sket betydelige forbedringer

de seneste år. Metoderne er blevet mere præcise og

effektive. Så selvom alt for mange stadig dør af kræft, er det

uomtvisteligt, at behandlingen er blevet og konstant bliver

bedre og bedre.

Kirurgi

Den mest grundlæggende behandling af kræft er at fjerne det

syge væv. Man bortopererer svulsten, evt. sammen med omgivende

væv og lymfeknuder i nærheden.

Inden operationen kan forskellige undersøgelser fastslå,

hvilken type kræft der er tale om. Først vil man finde, hvor i

kroppen og hvor udbredt kræften er. Til det er forskellige

scanningsmetoder, kikkertundersøgelser og røntgenundersøgelser

velegnet. Desuden tager man en vævsprøve (biopsi) og

undersøger den i mikroskopet. Biopsien bruges til at stille

diagnosen, og lægen kan ofte på baggrund af de mikroskopiske

undersøgelser sige noget om kræftcellernes oprindelse,

og om hvilken type behandling, der er mest velegnet.

Selve det kirurgiske indgreb kan være meget forskelligt,

alt efter hvor i kroppen kræftens findes, og hvilket stadie kræften

befinder sig på. Ikke alle kræftsvulster kan opereres. Hvis

kræften kan opereres, kan der være tale om alt fra et mindre

indgreb, hvor kun svulsten og lidt af det omkringliggende

væv fjernes, til at fjerne større dele af kroppen.

Efter operationen kontrollerer man, om alle kræftceller er

fjernet og vurderer, om der er brug for yderligere behandling,

f.eks. stråling eller kemoterapi.

Stråleterapi

Nogle kræftformer er meget strålefølsomme, og strålebehandling

kan gives alene eller i kombination med anden behandling.

Strålebehandlingen fungerer ved, at den ioniserende stråling

rammer og skader DNA i cellerne. Denne DNA-skade

kan så starte cellens selvmordsfunktion eller sinke cellernes

deling.

Kemoterapi

Kemoterapi er behandling med celledræbende stoffer. De

sprøjtes oftest direkte ind i blodbanen og skader livsvigtige

processer i cellerne. I princippet rammer de både raske og

syge celler, men det er især kræftcellerne, der udryddes.

Kemoterapi virker overalt i kroppen, og er derfor effektiv

mod kræft, der har spredt sig. Kemoterapi virker også ved at

hindre cellerne i at dele sig, og de forskellige stoffer angriber

cellerne i forskellige faser. Derfor kan man have glæde af at

kombinere flere kemostoffer.

Kemoterapi er virksom over for leukæmi, børnekræft,

kræft i testikler og visse typer lungekræft. Mere moderat effekt

ses ved brystkræft, æggestokkræft, livmoderkræft, prostatakræft

og kræft i bindevæv.

Man må vide, hvad der er galt

Før man kan reparere, må man vide, hvad der er galt. En del

af den nye viden om barriererne for kræftudvikling, og hvordan

de bliver brudt (beskrevet i kapitel 4), bliver anvendt til

at designe fremtidens behandling.

De proteiner, der er ansvarlige for, at kræftcellen deler sig

ukontrolleret, kan hæmmes med inhibitorer. En sjælden form

for leukæmi bliver i øjeblikket forsøgsvis behandlet med et

stof, der hæmmer et signalprotein, som altid er aktiveret i

denne form for kræft.

Immunsystemets evne til at bekæmpe kræftcellerne kan

udnyttes. Vacciner, som skal vække immunforsvaret mod

modermærkekræft, er under udvikling.

Man vil kunne ødelægge blodforsyningen til kræftsvulsten

ud fra viden om kræftcellernes måde at tiltrække og opbygge

blodkar (angiogenese).

Kræftcellernes evne til at dele sig uendeligt (pga. telomerasen)

kan angribes. En inhibitor mod telomerase vil stoppe

celledelingerne og dermed kræftudviklingen.

Vores viden om, hvad der skal til, for at kræftceller spreder

sig ud i kroppen, kan bruges til at afgrænse kræften til én

svulst og dermed forbedre mulighederne for ved kirurgi at

fjerne alle kræftceller.

Behandling

37

Genterapi – en fremtidig behandling

Ved hjælp af genterapi kan man måske i fremtiden ændre de

af cellernes gener, som har betydning for kræftens udvikling.

Forskerne håber, at man en gang kan kurere kræft ved at reparere

de defekte gener i kræftcellerne.

Metoden har et stort potentiale ikke bare for behandling af

kræft, men for behandling af alle genetiske sygdomme. F.eks.

kan nedarvede mutationer kureres, diabetikere kan måske få

repareret den defekte insulinproduktion m.m.

Et af problemerne er at ramme alle de celler, der skal

repareres. Alle kræftcellerne skal nemlig fjernes, og det har

indtil videre været en umulig opgave. Hvis problemerne kan

løses, kan genterapien ændre fremtidens behandling inden

for mange sygdomme.

En anden metode, der i fremtiden vil blive udviklet, er at

tage raske celler fra en kræftpatient og klone dem til stamceller.

Dette kan gøres ved at fjerne arvematerialet i en

zygote (befrugtet ægcelle) og erstatte det med arvemateriale

fra en rask celle fra kræftpatienten. Herefter kan man få cellen

til at opføre sig som en stamcelle og formere den.

Stamceller kan udvikle sig til hvilken som helst type celle

i organismen. Så hvis man f.eks. fjerner en kræftsvulst fra et

vitalt organ, kan man tilføre nye stamceller til organet, og

disse bliver til raske nye celler, som har tilegnet sig organets

funktioner. På samme måde, som alle celler får deres funktion

ved udviklingen fra zygote til voksent individ (beskrevet

i kapitel 1).

Test af nye metoder

Selvom man på nuværende tidspunkt har lavet forsøg med

gode resultater til følge, så kan det ikke direkte anvendes til

behandling af mennesker. Der skal flere afprøvninger og test

til, inden det er sikkert at bruge de nye behandlinger til mennesker

(kliniske forsøg). Metoderne skal optimeres, så de er

målrettede og effektive, og evt. bivirkninger skal afdækkes.

Inden man begynder med kliniske forsøg med en ny

behandlingsmetode, vil der være foregået flere test på f.eks.

mikroorganismer og dyr, hvor effekten bliver afprøvet.

Ved kliniske forsøg studerer man, hvilken effekt en ny

behandlingsform har på syge mennesker. Forsøgene foregår

altid i en ordnet rækkefølge (faser), der giver forskerne

mulighed for at stille og svare på spørgsmål om den nye

behandling.

Forsøgene er delt op i fire faser:

Fase 1

Er det stadie, hvor man undersøger, om et nyt middel

eller en behandlingsmetode er sikker for mennesker og

i hvilke doser. Fase 1-forsøg inkluderer meget få patienter

og fore-går som regel kun et eller to steder i verden.

Fase 2

Bruges til at opnå en første indikation om, hvorvidt et

middel eller en metode virker og er sikker. I fase 2 afprøves

behandlingen på flere mennesker, og forsøget

er ofte afgrænset til en bestemt kræfttype.

Fase 3

Den nye behandlingsmetode sammenlignes med den

eksisterende standardbehandlingsmetode. Det inkluderer

mange flere patienter og bliver tit udført som lodtrækningsforsøg.

Det vil sige, at patienterne trækker et

lod, der fortæller, om de skal have standardbehandling

eller en ny behandlingsmetode.

Fase 4

Behandlingen fortsættes efter markedsføring. Her samler

man bl.a. oplysninger om, hvordan behandlingen

virker på forskellige grupper af patienter. Man undersøger

også, om der opstår bivirkninger efter lang tids

brug.

Fremtiden

Der vil helt sikkert findes nye metoder og medikamenter i

den nære fremtid til behandling af kræft. Den bioteknologiske

revolution, som vi oplever i øjeblikket, har givet forskere,

der for blot ti år siden syntes, at opgaven var umulig, troen

på, at kræft kan bekæmpes. De kommende år vil byde på

nye behandlingsmetoder, der langsomt, men sikkert vil reducere

dødeligheden for kræft.

38 Kort om kræft

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!