Kapitel 6 - Liv.dk

6. Behandling
– nu og i fremtiden
Dette kapitel fortæller om
· behandling, der tilbydes i dag?
· ny viden, som kan bruges til behandling
· kræft, der kan afskaffes
Behandling af kræft består i al væsentlighed af kirurgi, stråling
og kemoterapi enten alene eller i forskellige kombinationer.
Inden for alle tre områder er der sket betydelige forbedringer
de seneste år. Metoderne er blevet mere præcise og
effektive. Så selvom alt for mange stadig dør af kræft, er det
uomtvisteligt, at behandlingen er blevet og konstant bliver
bedre og bedre.
Kirurgi
Den mest grundlæggende behandling af kræft er at fjerne det
syge væv. Man bortopererer svulsten, evt. sammen med omgivende
væv og lymfeknuder i nærheden.
Inden operationen kan forskellige undersøgelser fastslå,
hvilken type kræft der er tale om. Først vil man finde, hvor i
kroppen og hvor udbredt kræften er. Til det er forskellige
scanningsmetoder, kikkertundersøgelser og røntgenundersøgelser
velegnet. Desuden tager man en vævsprøve (biopsi) og
undersøger den i mikroskopet. Biopsien bruges til at stille
diagnosen, og lægen kan ofte på baggrund af de mikroskopiske
undersøgelser sige noget om kræftcellernes oprindelse,
og om hvilken type behandling, der er mest velegnet.
Selve det kirurgiske indgreb kan være meget forskelligt,
alt efter hvor i kroppen kræftens findes, og hvilket stadie kræften
befinder sig på. Ikke alle kræftsvulster kan opereres. Hvis
kræften kan opereres, kan der være tale om alt fra et mindre
indgreb, hvor kun svulsten og lidt af det omkringliggende
væv fjernes, til at fjerne større dele af kroppen.
Efter operationen kontrollerer man, om alle kræftceller er
fjernet og vurderer, om der er brug for yderligere behandling,
f.eks. stråling eller kemoterapi.
Stråleterapi
Nogle kræftformer er meget strålefølsomme, og strålebehandling
kan gives alene eller i kombination med anden behandling.
Strålebehandlingen fungerer ved, at den ioniserende stråling
rammer og skader DNA i cellerne. Denne DNA-skade
kan så starte cellens selvmordsfunktion eller sinke cellernes
deling.
Kemoterapi
Kemoterapi er behandling med celledræbende stoffer. De
sprøjtes oftest direkte ind i blodbanen og skader livsvigtige
processer i cellerne. I princippet rammer de både raske og
syge celler, men det er især kræftcellerne, der udryddes.
Kemoterapi virker overalt i kroppen, og er derfor effektiv
mod kræft, der har spredt sig. Kemoterapi virker også ved at
hindre cellerne i at dele sig, og de forskellige stoffer angriber
cellerne i forskellige faser. Derfor kan man have glæde af at
kombinere flere kemostoffer.
Kemoterapi er virksom over for leukæmi, børnekræft,
kræft i testikler og visse typer lungekræft. Mere moderat effekt
ses ved brystkræft, æggestokkræft, livmoderkræft, prostatakræft
og kræft i bindevæv.
Man må vide, hvad der er galt
Før man kan reparere, må man vide, hvad der er galt. En del
af den nye viden om barriererne for kræftudvikling, og hvordan
de bliver brudt (beskrevet i kapitel 4), bliver anvendt til
at designe fremtidens behandling.
De proteiner, der er ansvarlige for, at kræftcellen deler sig
ukontrolleret, kan hæmmes med inhibitorer. En sjælden form
for leukæmi bliver i øjeblikket forsøgsvis behandlet med et
stof, der hæmmer et signalprotein, som altid er aktiveret i
denne form for kræft.
Immunsystemets evne til at bekæmpe kræftcellerne kan
udnyttes. Vacciner, som skal vække immunforsvaret mod
modermærkekræft, er under udvikling.
Man vil kunne ødelægge blodforsyningen til kræftsvulsten
ud fra viden om kræftcellernes måde at tiltrække og opbygge
blodkar (angiogenese).
Kræftcellernes evne til at dele sig uendeligt (pga. telomerasen)
kan angribes. En inhibitor mod telomerase vil stoppe
celledelingerne og dermed kræftudviklingen.
Vores viden om, hvad der skal til, for at kræftceller spreder
sig ud i kroppen, kan bruges til at afgrænse kræften til én
svulst og dermed forbedre mulighederne for ved kirurgi at
fjerne alle kræftceller.
Behandling
37

Genterapi – en fremtidig behandling
Ved hjælp af genterapi kan man måske i fremtiden ændre de
af cellernes gener, som har betydning for kræftens udvikling.
Forskerne håber, at man en gang kan kurere kræft ved at reparere
de defekte gener i kræftcellerne.
Metoden har et stort potentiale ikke bare for behandling af
kræft, men for behandling af alle genetiske sygdomme. F.eks.
kan nedarvede mutationer kureres, diabetikere kan måske få
repareret den defekte insulinproduktion m.m.
Et af problemerne er at ramme alle de celler, der skal
repareres. Alle kræftcellerne skal nemlig fjernes, og det har
indtil videre været en umulig opgave. Hvis problemerne kan
løses, kan genterapien ændre fremtidens behandling inden
for mange sygdomme.
En anden metode, der i fremtiden vil blive udviklet, er at
tage raske celler fra en kræftpatient og klone dem til stamceller.
Dette kan gøres ved at fjerne arvematerialet i en
zygote (befrugtet ægcelle) og erstatte det med arvemateriale
fra en rask celle fra kræftpatienten. Herefter kan man få cellen
til at opføre sig som en stamcelle og formere den.
Stamceller kan udvikle sig til hvilken som helst type celle
i organismen. Så hvis man f.eks. fjerner en kræftsvulst fra et
vitalt organ, kan man tilføre nye stamceller til organet, og
disse bliver til raske nye celler, som har tilegnet sig organets
funktioner. På samme måde, som alle celler får deres funktion
ved udviklingen fra zygote til voksent individ (beskrevet
i kapitel 1).
Test af nye metoder
Selvom man på nuværende tidspunkt har lavet forsøg med
gode resultater til følge, så kan det ikke direkte anvendes til
behandling af mennesker. Der skal flere afprøvninger og test
til, inden det er sikkert at bruge de nye behandlinger til mennesker
(kliniske forsøg). Metoderne skal optimeres, så de er
målrettede og effektive, og evt. bivirkninger skal afdækkes.
Inden man begynder med kliniske forsøg med en ny
behandlingsmetode, vil der være foregået flere test på f.eks.
mikroorganismer og dyr, hvor effekten bliver afprøvet.
Ved kliniske forsøg studerer man, hvilken effekt en ny
behandlingsform har på syge mennesker. Forsøgene foregår
altid i en ordnet rækkefølge (faser), der giver forskerne
mulighed for at stille og svare på spørgsmål om den nye
behandling.
Forsøgene er delt op i fire faser:
Fase 1
Er det stadie, hvor man undersøger, om et nyt middel
eller en behandlingsmetode er sikker for mennesker og
i hvilke doser. Fase 1-forsøg inkluderer meget få patienter
og fore-går som regel kun et eller to steder i verden.
Fase 2
Bruges til at opnå en første indikation om, hvorvidt et
middel eller en metode virker og er sikker. I fase 2 afprøves
behandlingen på flere mennesker, og forsøget
er ofte afgrænset til en bestemt kræfttype.
Fase 3
Den nye behandlingsmetode sammenlignes med den
eksisterende standardbehandlingsmetode. Det inkluderer
mange flere patienter og bliver tit udført som lodtrækningsforsøg.
Det vil sige, at patienterne trækker et
lod, der fortæller, om de skal have standardbehandling
eller en ny behandlingsmetode.
Fase 4
Behandlingen fortsættes efter markedsføring. Her samler
man bl.a. oplysninger om, hvordan behandlingen
virker på forskellige grupper af patienter. Man undersøger
også, om der opstår bivirkninger efter lang tids
brug.
Fremtiden
Der vil helt sikkert findes nye metoder og medikamenter i
den nære fremtid til behandling af kræft. Den bioteknologiske
revolution, som vi oplever i øjeblikket, har givet forskere,
der for blot ti år siden syntes, at opgaven var umulig, troen
på, at kræft kan bekæmpes. De kommende år vil byde på
nye behandlingsmetoder, der langsomt, men sikkert vil reducere
dødeligheden for kræft.
38 Kort om kræft