Kapitel 6 - Liv.dk

Genterapi – en fremtidig behandling
Ved hjælp af genterapi kan man måske i fremtiden ændre de
af cellernes gener, som har betydning for kræftens udvikling.
Forskerne håber, at man en gang kan kurere kræft ved at reparere
de defekte gener i kræftcellerne.
Metoden har et stort potentiale ikke bare for behandling af
kræft, men for behandling af alle genetiske sygdomme. F.eks.
kan nedarvede mutationer kureres, diabetikere kan måske få
repareret den defekte insulinproduktion m.m.
Et af problemerne er at ramme alle de celler, der skal
repareres. Alle kræftcellerne skal nemlig fjernes, og det har
indtil videre været en umulig opgave. Hvis problemerne kan
løses, kan genterapien ændre fremtidens behandling inden
for mange sygdomme.
En anden metode, der i fremtiden vil blive udviklet, er at
tage raske celler fra en kræftpatient og klone dem til stamceller.
Dette kan gøres ved at fjerne arvematerialet i en
zygote (befrugtet ægcelle) og erstatte det med arvemateriale
fra en rask celle fra kræftpatienten. Herefter kan man få cellen
til at opføre sig som en stamcelle og formere den.
Stamceller kan udvikle sig til hvilken som helst type celle
i organismen. Så hvis man f.eks. fjerner en kræftsvulst fra et
vitalt organ, kan man tilføre nye stamceller til organet, og
disse bliver til raske nye celler, som har tilegnet sig organets
funktioner. På samme måde, som alle celler får deres funktion
ved udviklingen fra zygote til voksent individ (beskrevet
i kapitel 1).
Test af nye metoder
Selvom man på nuværende tidspunkt har lavet forsøg med
gode resultater til følge, så kan det ikke direkte anvendes til
behandling af mennesker. Der skal flere afprøvninger og test
til, inden det er sikkert at bruge de nye behandlinger til mennesker
(kliniske forsøg). Metoderne skal optimeres, så de er
målrettede og effektive, og evt. bivirkninger skal afdækkes.
Inden man begynder med kliniske forsøg med en ny
behandlingsmetode, vil der være foregået flere test på f.eks.
mikroorganismer og dyr, hvor effekten bliver afprøvet.
Ved kliniske forsøg studerer man, hvilken effekt en ny
behandlingsform har på syge mennesker. Forsøgene foregår
altid i en ordnet rækkefølge (faser), der giver forskerne
mulighed for at stille og svare på spørgsmål om den nye
behandling.
Forsøgene er delt op i fire faser:
Fase 1
Er det stadie, hvor man undersøger, om et nyt middel
eller en behandlingsmetode er sikker for mennesker og
i hvilke doser. Fase 1-forsøg inkluderer meget få patienter
og fore-går som regel kun et eller to steder i verden.
Fase 2
Bruges til at opnå en første indikation om, hvorvidt et
middel eller en metode virker og er sikker. I fase 2 afprøves
behandlingen på flere mennesker, og forsøget
er ofte afgrænset til en bestemt kræfttype.
Fase 3
Den nye behandlingsmetode sammenlignes med den
eksisterende standardbehandlingsmetode. Det inkluderer
mange flere patienter og bliver tit udført som lodtrækningsforsøg.
Det vil sige, at patienterne trækker et
lod, der fortæller, om de skal have standardbehandling
eller en ny behandlingsmetode.
Fase 4
Behandlingen fortsættes efter markedsføring. Her samler
man bl.a. oplysninger om, hvordan behandlingen
virker på forskellige grupper af patienter. Man undersøger
også, om der opstår bivirkninger efter lang tids
brug.
Fremtiden
Der vil helt sikkert findes nye metoder og medikamenter i
den nære fremtid til behandling af kræft. Den bioteknologiske
revolution, som vi oplever i øjeblikket, har givet forskere,
der for blot ti år siden syntes, at opgaven var umulig, troen
på, at kræft kan bekæmpes. De kommende år vil byde på
nye behandlingsmetoder, der langsomt, men sikkert vil reducere
dødeligheden for kræft.
38 Kort om kræft