Kapitel 6 - Liv.dk
Kapitel 6 - Liv.dk
Kapitel 6 - Liv.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6. Behandling<br />
– nu og i fremtiden<br />
Dette kapitel fortæller om<br />
· behandling, der tilbydes i dag?<br />
· ny viden, som kan bruges til behandling<br />
· kræft, der kan afskaffes<br />
Behandling af kræft består i al væsentlighed af kirurgi, stråling<br />
og kemoterapi enten alene eller i forskellige kombinationer.<br />
Inden for alle tre områder er der sket betydelige forbedringer<br />
de seneste år. Metoderne er blevet mere præcise og<br />
effektive. Så selvom alt for mange stadig dør af kræft, er det<br />
uomtvisteligt, at behandlingen er blevet og konstant bliver<br />
bedre og bedre.<br />
Kirurgi<br />
Den mest grundlæggende behandling af kræft er at fjerne det<br />
syge væv. Man bortopererer svulsten, evt. sammen med omgivende<br />
væv og lymfeknuder i nærheden.<br />
Inden operationen kan forskellige undersøgelser fastslå,<br />
hvilken type kræft der er tale om. Først vil man finde, hvor i<br />
kroppen og hvor udbredt kræften er. Til det er forskellige<br />
scanningsmetoder, kikkertundersøgelser og røntgenundersøgelser<br />
velegnet. Desuden tager man en vævsprøve (biopsi) og<br />
undersøger den i mikroskopet. Biopsien bruges til at stille<br />
diagnosen, og lægen kan ofte på baggrund af de mikroskopiske<br />
undersøgelser sige noget om kræftcellernes oprindelse,<br />
og om hvilken type behandling, der er mest velegnet.<br />
Selve det kirurgiske indgreb kan være meget forskelligt,<br />
alt efter hvor i kroppen kræftens findes, og hvilket stadie kræften<br />
befinder sig på. Ikke alle kræftsvulster kan opereres. Hvis<br />
kræften kan opereres, kan der være tale om alt fra et mindre<br />
indgreb, hvor kun svulsten og lidt af det omkringliggende<br />
væv fjernes, til at fjerne større dele af kroppen.<br />
Efter operationen kontrollerer man, om alle kræftceller er<br />
fjernet og vurderer, om der er brug for yderligere behandling,<br />
f.eks. stråling eller kemoterapi.<br />
Stråleterapi<br />
Nogle kræftformer er meget strålefølsomme, og strålebehandling<br />
kan gives alene eller i kombination med anden behandling.<br />
Strålebehandlingen fungerer ved, at den ioniserende stråling<br />
rammer og skader DNA i cellerne. Denne DNA-skade<br />
kan så starte cellens selvmordsfunktion eller sinke cellernes<br />
deling.<br />
Kemoterapi<br />
Kemoterapi er behandling med celledræbende stoffer. De<br />
sprøjtes oftest direkte ind i blodbanen og skader livsvigtige<br />
processer i cellerne. I princippet rammer de både raske og<br />
syge celler, men det er især kræftcellerne, der udryddes.<br />
Kemoterapi virker overalt i kroppen, og er derfor effektiv<br />
mod kræft, der har spredt sig. Kemoterapi virker også ved at<br />
hindre cellerne i at dele sig, og de forskellige stoffer angriber<br />
cellerne i forskellige faser. Derfor kan man have glæde af at<br />
kombinere flere kemostoffer.<br />
Kemoterapi er virksom over for leukæmi, børnekræft,<br />
kræft i testikler og visse typer lungekræft. Mere moderat effekt<br />
ses ved brystkræft, æggestokkræft, livmoderkræft, prostatakræft<br />
og kræft i bindevæv.<br />
Man må vide, hvad der er galt<br />
Før man kan reparere, må man vide, hvad der er galt. En del<br />
af den nye viden om barriererne for kræftudvikling, og hvordan<br />
de bliver brudt (beskrevet i kapitel 4), bliver anvendt til<br />
at designe fremtidens behandling.<br />
De proteiner, der er ansvarlige for, at kræftcellen deler sig<br />
ukontrolleret, kan hæmmes med inhibitorer. En sjælden form<br />
for leukæmi bliver i øjeblikket forsøgsvis behandlet med et<br />
stof, der hæmmer et signalprotein, som altid er aktiveret i<br />
denne form for kræft.<br />
Immunsystemets evne til at bekæmpe kræftcellerne kan<br />
udnyttes. Vacciner, som skal vække immunforsvaret mod<br />
modermærkekræft, er under udvikling.<br />
Man vil kunne ødelægge blodforsyningen til kræftsvulsten<br />
ud fra viden om kræftcellernes måde at tiltrække og opbygge<br />
blo<strong>dk</strong>ar (angiogenese).<br />
Kræftcellernes evne til at dele sig uendeligt (pga. telomerasen)<br />
kan angribes. En inhibitor mod telomerase vil stoppe<br />
celledelingerne og dermed kræftudviklingen.<br />
Vores viden om, hvad der skal til, for at kræftceller spreder<br />
sig ud i kroppen, kan bruges til at afgrænse kræften til én<br />
svulst og dermed forbedre mulighederne for ved kirurgi at<br />
fjerne alle kræftceller.<br />
Behandling<br />
37
Genterapi – en fremtidig behandling<br />
Ved hjælp af genterapi kan man måske i fremtiden ændre de<br />
af cellernes gener, som har betydning for kræftens udvikling.<br />
Forskerne håber, at man en gang kan kurere kræft ved at reparere<br />
de defekte gener i kræftcellerne.<br />
Metoden har et stort potentiale ikke bare for behandling af<br />
kræft, men for behandling af alle genetiske sygdomme. F.eks.<br />
kan nedarvede mutationer kureres, diabetikere kan måske få<br />
repareret den defekte insulinproduktion m.m.<br />
Et af problemerne er at ramme alle de celler, der skal<br />
repareres. Alle kræftcellerne skal nemlig fjernes, og det har<br />
indtil videre været en umulig opgave. Hvis problemerne kan<br />
løses, kan genterapien ændre fremtidens behandling inden<br />
for mange sygdomme.<br />
En anden metode, der i fremtiden vil blive udviklet, er at<br />
tage raske celler fra en kræftpatient og klone dem til stamceller.<br />
Dette kan gøres ved at fjerne arvematerialet i en<br />
zygote (befrugtet ægcelle) og erstatte det med arvemateriale<br />
fra en rask celle fra kræftpatienten. Herefter kan man få cellen<br />
til at opføre sig som en stamcelle og formere den.<br />
Stamceller kan udvikle sig til hvilken som helst type celle<br />
i organismen. Så hvis man f.eks. fjerner en kræftsvulst fra et<br />
vitalt organ, kan man tilføre nye stamceller til organet, og<br />
disse bliver til raske nye celler, som har tilegnet sig organets<br />
funktioner. På samme måde, som alle celler får deres funktion<br />
ved udviklingen fra zygote til voksent individ (beskrevet<br />
i kapitel 1).<br />
Test af nye metoder<br />
Selvom man på nuværende tidspunkt har lavet forsøg med<br />
gode resultater til følge, så kan det ikke direkte anvendes til<br />
behandling af mennesker. Der skal flere afprøvninger og test<br />
til, inden det er sikkert at bruge de nye behandlinger til mennesker<br />
(kliniske forsøg). Metoderne skal optimeres, så de er<br />
målrettede og effektive, og evt. bivirkninger skal afdækkes.<br />
Inden man begynder med kliniske forsøg med en ny<br />
behandlingsmetode, vil der være foregået flere test på f.eks.<br />
mikroorganismer og dyr, hvor effekten bliver afprøvet.<br />
Ved kliniske forsøg studerer man, hvilken effekt en ny<br />
behandlingsform har på syge mennesker. Forsøgene foregår<br />
altid i en ordnet rækkefølge (faser), der giver forskerne<br />
mulighed for at stille og svare på spørgsmål om den nye<br />
behandling.<br />
Forsøgene er delt op i fire faser:<br />
Fase 1<br />
Er det stadie, hvor man undersøger, om et nyt middel<br />
eller en behandlingsmetode er sikker for mennesker og<br />
i hvilke doser. Fase 1-forsøg inkluderer meget få patienter<br />
og fore-går som regel kun et eller to steder i verden.<br />
Fase 2<br />
Bruges til at opnå en første indikation om, hvorvidt et<br />
middel eller en metode virker og er sikker. I fase 2 afprøves<br />
behandlingen på flere mennesker, og forsøget<br />
er ofte afgrænset til en bestemt kræfttype.<br />
Fase 3<br />
Den nye behandlingsmetode sammenlignes med den<br />
eksisterende standardbehandlingsmetode. Det inkluderer<br />
mange flere patienter og bliver tit udført som lodtrækningsforsøg.<br />
Det vil sige, at patienterne trækker et<br />
lod, der fortæller, om de skal have standardbehandling<br />
eller en ny behandlingsmetode.<br />
Fase 4<br />
Behandlingen fortsættes efter markedsføring. Her samler<br />
man bl.a. oplysninger om, hvordan behandlingen<br />
virker på forskellige grupper af patienter. Man undersøger<br />
også, om der opstår bivirkninger efter lang tids<br />
brug.<br />
Fremtiden<br />
Der vil helt sikkert findes nye metoder og medikamenter i<br />
den nære fremtid til behandling af kræft. Den bioteknologiske<br />
revolution, som vi oplever i øjeblikket, har givet forskere,<br />
der for blot ti år siden syntes, at opgaven var umulig, troen<br />
på, at kræft kan bekæmpes. De kommende år vil byde på<br />
nye behandlingsmetoder, der langsomt, men sikkert vil reducere<br />
dødeligheden for kræft.<br />
38 Kort om kræft