16.02.2015 Views

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FILM-X / Undervisningsmateriale / Niveau C / Filmproduktionsfaser

NIVEAU C

FILMPRODUKTIONSFASER

At lave film er en lang proces. Processen, når man skal lave en spillefilm, ser typisk ud på

følgende måde: Først skal man få en god idé til en historie, man vil fortælle. Den skal så nedfældes

af en manuskriptforfatter i et manuskript, som er udgangspunkt for instruktør og skuespillere.

For at filmholdet (fotograf, instruktør, lydmand m.fl.) har noget konkret at forholde sig til, når

optagelserne skal starte, er det nødvendigt at have omformet manuskriptet til et storyboard.

Storyboardet er en visualisering af manuskriptet, hvor de enkelte kameraindstillinger beskrives.

Der skal vælges location (optagelsessteder – både ude og inde), skuespillere skal castes (prøvefilmes/

udvælges). Så følger en fase, hvor der skal øves – alt fra replikker, koreografi (bevægelser),

skuespil, kameraføring, lyd, lys m.v. Der skal laves en skudplan (oversigt over hvornår og hvor

der skal optages, og hvem det involverer). Selve optagelserne kan foregå ”on location” (dvs. på

de udvalgte steder på land/ i by) og/ eller i et studie (normalt for indendørs-optagelser).

Når optagelserne er færdige, skal de fremkaldes (ved ”rigtig” film – det gælder ikke videoformat)

og dernæst redigeres (af klipperen) – dvs. klippes sammen til den endelige film. Der skal evt. laves

visuelle effekter. I redigeringsfasen skal der også arbejdes med lyd – mange gange er reallyden

(lyden fra selve filmoptagelsen) ikke god nok, derfor må skuespillerne indtale deres replikker igen

i et lydstudie. Desuden lægges der effektlyd og musik på og evt. en voice-over. Der skal laves rulletekst,

hvor de forskellige involverede krediteres for deres arbejde. Derpå følger hele lanceringsog

PR-arbejdet for filmen – altså reklame for filmen.

FILm-x

PRÆPRODUKTION

Præproduktionsfasen er det arbejde, der går forud for selve optagelsen. Dvs. idéarbejde,

manuskriptskrivning, storyboard, valg af arbejdsteam og -funktioner samt øvning.

På skolen Denne fase eller dele heraf (dialog, voice-over og evt. storyboard til animation) er

velegnet som forberedelse på skolen forud for FILM-X-besøget.

PRODUKTION

Produktionen er selve filmoptagelserne.

I FILM-X optager I jeres film i STUDIE 1, 2, 3, 4 eller ANIMATION.

POSTPRODUKTION

Postproduktionen er alt arbejdet efter optagelserne. Altså: redigering, lyd, musik, tekst og PR.

I FILM-X optager I jeres egne effektlyde og indspiller dialog (efter-sync) og fortællerstemme

(voice-over) i lydstudiet LYD. I KLIP kan I redigere jeres film, ”komponere” et lille musik-stykke

og vælge effektlyde fra Lydbiblioteket. I FILM-X LAB. brænder I jeres film på cd-rom.

SIDE 1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!