Roms fontæner og pinjer - Skoletjenesten
Roms fontæner og pinjer - Skoletjenesten
Roms fontæner og pinjer - Skoletjenesten
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Roms</strong> fontæner <strong>og</strong><br />
<strong>pinjer</strong>
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2<br />
På rejse med musikken<br />
Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret<br />
spille to forskellige musikværker. Men vi skal ikke bare lytte til musik. Vi skal<br />
gennem musikken rejse til fremmede himmelstrøg. For begge musikværker fortæller<br />
om steder i den italienske hovedstad Rom. Musikken tager os med til byens rolige<br />
parker <strong>og</strong> til de brusende springvand.<br />
Hvis du bruger dine ører <strong>og</strong> din fantasi, kan musikken være ligesom et magisk<br />
flyvende tæppe. Den flyver os af sted til fremmede, ukendte steder. Musik kan<br />
fortælle os om fjerne steder, hvor vi aldrig før har været. Alligevel kan vi forestille<br />
os, hvordan der ser ud. Det beskriver musikken for os.<br />
Måske bruger musikken fremmede skalaer eller rytmer, som minder os om disse<br />
fremmede steder. Andre gange er det bare stemningen i musikken, der får os til at<br />
rejse af sted med tonerne. Musik er nemlig rigtig god til at skabe stemninger.<br />
Gennem musikken kan vi få en fornemmelse af den stemning, der er disse steder.<br />
Måske er musikken rolig <strong>og</strong> afslappet – eller måske er musikken truende <strong>og</strong> dyster.<br />
Alt sammen er med til at påvirke de billeder, som musikken skaber i vores hoveder.
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 3<br />
Musik <strong>og</strong> billeder<br />
N<strong>og</strong>le gange kan musik lyde som n<strong>og</strong>et, der er ude i naturen. Måske spiller fløjterne<br />
ligesom fugle, der synger. Eller måske lyder musikken som vand, der drypper. Måske<br />
lyder orkestret som en hel flok heste, der galoperer.<br />
Hvilke instrumenter kan lave musik, der lyder som vand, der drypper?<br />
Musikken kan <strong>og</strong>så lyde som solen, der står op. Men hvordan lyder en solopgang<br />
egentlig? Det er svært at svare på. Selvom man ikke kan svare på det, kan musikken<br />
alligevel male et billede af en solopgang inde i ens hoved.<br />
Tit er vi flere, der lytter til det samme stykke musik. Alligevel er det ikke altid det<br />
samme billede, vi forestiller os. Hvorfor tror du, at man forestiller sig forskellige<br />
ting?<br />
Der er ikke n<strong>og</strong>le billeder, der er mere rigtige end andre. Det er din egen fantasi, der<br />
bestemmer, hvordan dit billede ser ud.<br />
♫ Øvelse<br />
I disse dage begynder efteråret så småt at træde frem ude i vores natur. Træerne<br />
skifter farve, vinden suser, <strong>og</strong> bladene rasler i skovbunden. Tag en tur ud i skoven<br />
eller en nærliggende park. Prøv at snakke om de lyde <strong>og</strong> stemninger, som I rammes af<br />
derude.<br />
● Hvordan ville I fortælle om denne naturoplevelse gennem musik?<br />
● Hvordan skulle melodien være?<br />
● Hvordan skulle tempoet i musikken være?<br />
● Hvilken stemning skulle der være i musikken?<br />
● Hvilke instrumenter ville I bruge til at skildre de forskellige ting?<br />
Bagefter kan I <strong>og</strong>så lytte til andre komponisters skildringer af efteråret. Lyt f.eks. til<br />
Vivaldis efterårssatser fra De fire årstider, eller find sange fra jeres sangbøger, som<br />
handler om efterår.<br />
Hvordan har de skabt stemningen af efterår i deres musik?
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 4<br />
Respighis Rom<br />
De to værker, som vi skal arbejde med, hedder <strong>Roms</strong> fontæner <strong>og</strong> <strong>Roms</strong> <strong>pinjer</strong>. Begge<br />
værker er skrevet af den italienske komponist Ottorino Respighi (1879-1936).<br />
Da Respighi skrev de to værker, boede<br />
han i Rom. Rom var dengang, ligesom<br />
nu, en by fuld af liv <strong>og</strong> historiske statuer,<br />
haver <strong>og</strong> paladser.<br />
I de to værker beskriver Respighi n<strong>og</strong>le<br />
af de pinjetræer <strong>og</strong> fontæner, som findes<br />
rundt omkring i byens gader <strong>og</strong> haver.<br />
En fontæne er et springvand. Musikken i<br />
<strong>Roms</strong> fontæner beskriver n<strong>og</strong>le af de<br />
springvand, der findes i byen. Der er<br />
store springvand, hvor vandet plasker,<br />
bruser <strong>og</strong> sprøjter. Og der er små<br />
springvand, hvor vandet risler stille <strong>og</strong><br />
fredeligt.<br />
Pinjetræer er en slags grantræer, der findes overalt i Rom.<br />
Træerne har store k<strong>og</strong>ler med pinjekerner i. Kender du<br />
pinjekerner? I kan måske tage en pose pinjekerner med,<br />
som I kan smage på, når I lytter til musikken i klassen.<br />
Du kan se et billede af en pinjek<strong>og</strong>le her ved siden af.<br />
Hvert musikstykke i værkerne fortæller om hvert sit sted<br />
– om, hvad der sker, <strong>og</strong> hvilken stemning der er.<br />
Gennem musikkens toner <strong>og</strong> stemninger beskriver<br />
Respighi de forskellige steder på forskellige tidspunkter<br />
af dagen. N<strong>og</strong>le steder oplever vi i solopgangens lys, <strong>og</strong><br />
andre af stederne i nattens ro <strong>og</strong> mørke.
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 5<br />
<strong>Roms</strong> fontæner<br />
♫ Lyt til musikken (1. sats af <strong>Roms</strong> fontæner)<br />
I skal nu lytte til det første stykke musik i <strong>Roms</strong> fontæner, som beskriver fontænen<br />
ved Valle Giulia.<br />
● Hvordan ser vandet ud, der løber i denne fontæne?<br />
● Hvordan lyder det?<br />
● Prøv at beskrive vandet med ord. Du kan bruge n<strong>og</strong>le af de ord, der står<br />
nedenunder. Du må <strong>og</strong>så gerne finde på n<strong>og</strong>le andre.<br />
vildt roligt klart mudret<br />
varmt langsomt lidt<br />
meget larmende stille koldt<br />
hurtigt snoet lige<br />
● Hvilket tidspunkt af dagen, tror du, det er?<br />
● Kan du høre vandet i musikken? Kan du høre, hvilke instrumenter der spiller dette?<br />
♫ Lyt til musikken (3. sats af <strong>Roms</strong> fontæner)<br />
Nu skal I lytte til den tredje <strong>og</strong> sidste sats i <strong>Roms</strong> fontæner. Dette musikstykke<br />
fortæller om Trevi-fontænen.<br />
● Hvilket tidspunkt af dagen, tror du, det er?<br />
● Hvordan er stemningen i musikken? Forandrer den sig i løbet af musikstykket?<br />
● På næste side kan du tegne, hvordan du forestiller dig, at springvandet eller<br />
fontænen ser ud. Hvor i byen, tror du, vi er? Er det en stille park eller en stor plads<br />
midt i byen? Tegn <strong>og</strong>så, hvordan menneskene <strong>og</strong> omgivelserne omkring fontænen ser<br />
ud.
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 6
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 7<br />
<strong>Roms</strong> <strong>pinjer</strong><br />
Nu skal I lytte til Respighis andet værk, som<br />
fortæller om <strong>pinjer</strong>ne i Rom. Du kan se et<br />
billede af et pinjetræ her ved siden af.<br />
Måske har du smagt kernerne fra træets<br />
k<strong>og</strong>ler – pinjekerner?<br />
♫ Lyt til musikken (1. sats af <strong>Roms</strong> <strong>pinjer</strong>)<br />
Dette musikstykke fortæller om<br />
pinjetræerne, <strong>og</strong> hvad der sker rundt<br />
omkring dem ved huset Villa Borghese.<br />
● Prøv først at beskrive stemningen i<br />
musikken med ord. Du kan vælge n<strong>og</strong>le<br />
nedenfor, men du må <strong>og</strong>så gerne selv finde<br />
på ord.<br />
dyster vred nervøs sorgfuld<br />
glad ked af det hidsig spændt<br />
sur håbefuld trist munter<br />
kærlig ensom heroisk listende<br />
forsigtig voldsom voksende dansende<br />
drillende alvorlig<br />
● I musikken har Respighi blandt andet forsøgt at beskrive n<strong>og</strong>le børn. Hvad tror du,<br />
børnene laver i skyggen af pinjetræerne?<br />
● Er musikken i dette musikstykke i dur eller mol?
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 8<br />
♫ Lyt til musikken (3. sats af <strong>Roms</strong> <strong>pinjer</strong>)<br />
Det sidste musikstykke, som I skal arbejde med, fortæller<br />
om et helt andet sted i Rom. Her står træerne i nærheden af<br />
et af byens gamle templer.<br />
● Hvilke instrumenter kan du høre i musikken? Skriv dem<br />
på linjerne nedenfor.<br />
● Hvordan er stemningen her?<br />
● Hvilket tidspunkt af dagen, tror du, det er?<br />
I dette musikstykke gjorde Respighi <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et, som ingen havde gjort før ham. Han<br />
hentede nemlig n<strong>og</strong>et lyd ude fra naturens verden, som blev afspillet på en<br />
gammeldags båndoptager.<br />
● Hørte du lydene? Hvad var det for n<strong>og</strong>le lyde, der ikke hørte til i orkestret?<br />
● Hvad gjorde dette ved oplevelsen af musikken?
På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 9<br />
DR Koncerthuset<br />
DR SymfoniOrkestret har fået<br />
et helt nyt koncerthus.<br />
Koncerthuset, som orkestret nu<br />
skal spille i, er et af de fineste<br />
<strong>og</strong> bedste koncerthuse i hele<br />
verden.<br />
Alt i Koncerthuset er indrettet,<br />
så musikken kan lyde så godt<br />
som overhovedet muligt.<br />
Det nye Koncerthus er tegnet af en verdensberømt arkitekt, der hedder Jean Nouvel.<br />
Nouvel har arbejdet sammen med en mand, der hedder Yasuhisa Toyota, for at sørge<br />
for, at lyden bliver så god som overhovedet muligt. Toyota er akustiker. En akustiker<br />
ved en masse om, hvad man skal gøre, for at lyden (akustikken) i et rum eller en<br />
koncertsal bliver så god som muligt. Hvilke materialer skal man bruge? Hvilken form<br />
skal rummet have? Og meget, meget mere.<br />
Koncerthuset indeholder i alt fire nye koncertsale, som alle er meget forskellige. DR<br />
SymfoniOrkestret skal spille i den største af koncertsalene. Når du skal ind <strong>og</strong> opleve<br />
symfoniorkestret, bliver det i denne nye, store koncertsal.<br />
© 2010 <strong>Skoletjenesten</strong><br />
Forsidefoto: Jacob Boserup<br />
Tekst <strong>og</strong> redaktion: Ulla Hahn Ranmar/<strong>Skoletjenesten</strong>
Change language