Nr. 14 December 2005 Journalistik på RUC - Bermuda

18 19
Almindelige indvandrere på udskiftningsbænken
Af Jonas Ancher Nyeng
TEMA
Forskellige undersøgelser viser,
at stadigt færre indvandrere føler sig
som en del af det danske samfund
(Catinét Research), at flere indvandrere
erstatter danske medier med
parabolkanaler fra deres oprindelsesland
(Catinét Research), at flere
indvandrere søger identitet i religionen
(Information) og at flere danskere
sætter lighedstegn mellem islam og
terror (Urban).
Mediernes fremstilling af indvandrere
bliver beskrevet som en af
mange årsager til disse tendenser.
Præmieperker eller kriminel, muslimsk
tredjegenerationsindvandrer?
Hizb-ut-Tahrir eller Dansk Folkeparti?
Kampen er sat mellem yderpositioners
ekstreme holdninger. Ganske
almindelige (læs: kedelige) indvandrere
sidder på udskiftningsbænken
med lange udsigter til at blive skiftet
ind. Konflikt er blevet det altdominerende
kriterium for en god journalistisk
historie om indvandrere. Jo
større konflikt desto bedre. Nuancer
forsvinder.
De fleste medier står dog på
spring, når der viser sig en historie,
der kan bløde billedet lidt op. Senest
kastede de sig over historien om nogle
pakistanske læger, der på eget initiativ
pakkede deres kufferter og tog
til jordskælvskatastrofen i Pakistan
for at hjælpe til. Det er i udgangspunktet
positivt, men bekræfter stadig
publikum i en enten-eller tankegang
– indvandrere er enten velintegrerede,
marginalt religiøse, arbejdsomme
præmieborgere eller fundamentalistiske,
kriminelle, samfundssnyltende
fremmede, der er for dovne til at tage
et arbejde. Mediernes fremstilling af
indvandrere fremstår som en medalje
med en forside og en bagside, der
indbyrdes bekræfter hinanden. Der
er ingen mellemvej – ingen gråzoner
mellem det hvide og det sorte.
Almindelige indvandrere vender
i stigende antal ryggen til medaljen
og søger identitet i andre sammenhænge.
I Frankrigs forstæder har den
manglende inklusion ført til oprør. Et
oprør, som de franske medier også
har deres andel i. Brændende biler
står som et symbol på udskiftningsbænkens
frustration over ikke at blive
lyttet til, over ikke at være repræsenteret
i et mediebillede.
Flere danske medier har fået øjnene
op for problemet og prøver at
rekruttere journalister med indvandrerbaggrund.
Håbet er, at det vil
bringe flere nuancer til billedet af specielt
muslimske indvandrere.
Det kan være en være en del af
løsningen, men mere vigtigt er det, at
medierne forsøger at inkludere indvandrere
i journalistik, der ikke nødvendigvis
handler om indvandrere,
integration, kriminalitet og religion.
Hvad galt er der i at gå målrettet efter
en arkitekt, en ingeniør, en læge eller
en folkeskolelærer med indvandrerbaggrund?
De fleste medier mener, at
det vil skabe et kunstig eller forvredet
virkelighedsbillede.
Den almindelige indvandrer bliver
efterladt på udskiftningsbænken i
kampen mellem ekstreme holdninger
- til fordel for Hizb-ut-Tahrir, til fordel
for Dansk Folkeparti.
Med temaet i dette nummer af
Bermuda sætter vi fokus på indvandrere
i og omkring medierne og journalistikken.
1 ud af 200
Medierne bruger stort set aldrig kilder med indvandrerbaggrund. Det viser
en ny undersøgelse. TV2 Nyhederne skiller sig ud fra mængden.
Af Jonas Ancher Nyeng
TEMA
Da Ugebrevet A4 for nylig undersøgte,
hvor mange indvandrere journalister
fra forskellige medier vælger at bruge
som kilde, var resultatet klart: Indvandrere
får ikke lov til at sige særlig
meget.
Ifølge undersøgelsen bliver der
snakket meget om indvandrere, men
næsten ikke med dem. Indvandrere
kom kun til orde i 50 ud af små 9.000
indslag. 99,5 procent af mediebilledet
er indvandrerfri. Til sammenligning
udgør indvandrere omkring seks procent
af befolkningen.
Mens Berlingske Tidende og Børsen
kun havde brugt henholdsvis 0,1
og 0,2 procent indvandrerkilder, udgjorde
indvandreres andel af sendetiden
på TV2 Nyhederne 2,5 procent.
TV2: Vi bruger færre eksperter
”Det hænger nok sammen med vores
måde at lave journalistik på. Vi bruger
færre eksperter end hovedparten af
dagbladene. Vi vil gerne have rigtige
mennesker på rigtige historier”, siger
redaktionschef på TV2 Nyhederne,
Mikkel Hertz, og fortsætter:
”Da Bertel Haarder i sin tid introducerede
24 års reglen, valgte de fleste
medier at dække det ud fra en politisk
vinkel. Vi tog ud på Ishøj Handelsskole
og fandt ud af, at hovedparten
af de indvandrere, vi snakkede med,
gik rundt med armene i vejret”.
Ensidigt billede
Undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser
samtidig, at indvandrerkilderne udtaler
sig om de samme ting – flygtninge, integration
og kriminalitet. Når den journalistiske
historie er en anden, er det
næsten umuligt at finde eksempler på,
at journalister bruger kilder med indvandrerbaggrund.
Det er det, som formand for Foreningen
for Etnisk Ligestilling, Uzma
Andresen, er mest træt af.
”I medierne kan indvandrere enten
være præmieperkere eller kriminelle
tredjegenerationsindvandrere. Jeg efterlyser,
at medierne spørger indvandrere,
når de laver ganske almindelige
journalistiske historier. Hvorfor må
vi ikke høre om, hvad en indvandrer
synes om de stigende benzinpriser?”,
siger Uzma Andresen.
Mikkel Hertz kan godt forstå, at
Uzma Andresen er træt af mediernes
fremstilling.
”Det er en del af den virkelighed,
vi prøver at beskrive, men det fritager
os da ikke fra et ansvar i forhold til et
skævvredet billede”, siger han.
Udsigt til flere etniske journalister
Mikkel Hertz mener, at en del af løsningen
på problemet kan blive løst
ved at rekruttere flere indvandrere til
medierne.
”Vi og andre medier har problemer
med at rekruttere journalister, som
kan færdes i indvandrermiljøer. Jeg
tror, at det kommer, og det vil komme
til at betyde en hel del for vores dækning”,
siger han.
nyeng@ruc.dk