4 9
Indland Indland 8 9 Praktik pr. 1. februar 2006 Anne Mette Gooseman Aller Business Bolette Kay Spengler Bastard Film Anne Louise Leth B.T. Nikoline Vestergaard B.T. Louise Jensen B.T. Mia Højlund Tullberg B.T. Søren S. Frederiksen B.T. Anne Marie Løkkegaard Berlingske Tidende Lars Lindegaard Thorsen Berlingske Tidende Peter Burhøi Berlingske Tidende Catrine Madelaire Børsen Philip Tafdrup Jørgensen Dagbladenes Bureau Line Frederiksen Frederiksborg Amts Avis Rikke Andersen Frederiksborg Amts Aviserød Natasja Maj Dybmose DR - Nyheder Frederik Wiese DR - Nyheder Rikke Bergquist Petersen DR - Radionyhederne Kirstine Larsen DR Sporten (tv) Mette Kristine Hattel DSB Kommunikation René Schrøder Ekstra Bladet Mette Birkvald Sørensen Fagbladet Lisbet Vestergaard Marek Forbrugerrådet Jesper Løvenbalk Hansen Information Rasmus Bo Sørensen Information Andreas Mayerhofer Jyllands-Posten Maria Lützen Jyllands-Posten Klaus Cort Jensen Kalundborg Folkeblad Karitte Lind Bejer Kristeligt Dagblad Laura Schnabel Kristeligt Dagblad Jesper V. Larsen metroXpress Mette Kjærsgaard Politiken Kristina Eileen Young Politiken Rasmus Burkal Politiken Silla Bakalus Politiken Jacob Friis Ritzaus Bureau Jannie Thomsen Ritzaus Bureau Rikke Lund Kristensen Ritzaus Bureau Mette Asbjørn Skandinavisk Filmkompagni Kitri von Bülow TV2 Lorry Sabine Matz Børgesen TV2 Øst Ditte Okholm-Hansen TV2 Øst Emilie Scheibel TV2 - Bornholm Rasmus Bjørn TV 2 / Danmark Nyhederne Rosalina Dias Larsen Udenrigsministeriet Medierne hev og flåede i <strong>RUC</strong>’erne Et rekordstort antal kom glade hjem fra Århus med praktikplads på alt lige fra Information over Fagbladet til B.T. PRAKTIKDAG Af Nikoline Vestergaard Panikdagen <strong>2005</strong> vil gå over i <strong>Journalistik</strong>s historiebøger med det bedste resultat nogensinde. Aldrig før er så mange kommet ”hjem” til <strong>RUC</strong> med en kontrakt i hånden – hele 44 ud af 45 journalistspirer begynder til februar på deres nye jobs som journalister ude i det virkelige liv. ”Jeg er meget meget tilfreds med resultatet”, siger en stolt Hanne Dam, lektor og praktikvejleder på <strong>Journalistik</strong>. Hun understreger dog, at resultatet bestemt ikke var ”tilfældigt”: ”Jeg mener, at vi efterhånden har fået en fantastisk god undervisning på journalistik – den håndværksmæssige undervisning har aldrig været bedre. Det er lykkeligvis noget branchen har konstateret, for det er gået vældigt godt på praktikmarkedet de senere år – vi har fået vores gennembrud”. Hanne Dam slår fast, at det gode resultat også hænger sammen med, at de nuværende praktikanter klarer sig godt og giver et positivt indtryk ude i branchen. Sort onsdag for DJH Hvor turen til Århus var intet mere end forrygende for <strong>RUC</strong> <strong>Journalistik</strong>, blev den onsdag den 2. november <strong>2005</strong> en sort dag, som de kommende journalistpraktikanter fra Danmarks Journalisthøjskole ikke ser tilbage på med glæde. Ifølge officielle kilder (sekretær Merete Breilev, red) måtte 30 gå slukørede ned i fredagsbaren, hvor der ventede tudekiks og gravøl. Dog fortæller DJH’s egen avis, Illustreret Bunker, i deres novemberudgave om helt op til 38 journalisthøjskoleelever, der ikke formåede at få praktikplads i ’første runde’. SDU søger som bekendt ikke praktik i efteråret, men de to, der alligevel søgte, fik, hvad de kom efter, nemlig en praktikplads at tage med hjem til Odense. Fantastisk sammenhold Den første <strong>RUC</strong>’er havde skrevet under på kontrakten allerede klokken 8:02 og den sidste så sent som klokken <strong>14</strong>. Men i tidsrummet i mellem de to ansættelser gik det stærkt – de fleste <strong>RUC</strong>’ere var ansat, inden uret i Journalisthøjskolens kantine slog 10. Og det var ikke kun de enkeltes ansøgninger og samtaler, der gjorde udslaget for det flotte resultat. Det var en holdindsats, der ikke har set sit lige, siden landsholdet vandt EM ’92, som hev de sidste pladser hjem. Sammenholdet var unikt. Der var ingen <strong>RUC</strong>’ere, der stod alene og fortabte på Journalisthøjskolens gange. Det var der simpelthen ikke tid til. Bogstaveligt talt blev medstuderende taget i hånden og ført ned til døren foran ønskepladsen, og ingen gav op, før alle havde en kontrakt. ”De sidste stillinger hiver vi i land, fordi vi <strong>RUC</strong>’ere hjælper hinanden”, siger Hanne Dam, der har holdt adskillige dundertaler inden panikdagen for at fortælle, hvor vigtigt sammenholdet er på sådan en dag. ”Holdningen var og er, at vi ikke fester, før alle har fået praktikplads”, fastslår Hanne Dam. ndv@ruc.dk Af Louise Jensen Rådene om hvordan vi skal skrive ansøgninger, klæde os på og præsentere os til samtalerne er utallige, men hvad gør man for at få drømmepladsen? Og hvad gør man, når klokken er 12, og man stadig ikke har en plads, men til gengæld har fået afslag på afslag? <strong>Bermuda</strong> har talt med Frederik Wiese og Mia Højlund Tullberg, der kom hjem fra Århus med to forskellige oplevelser af den famøse dag. Frederiks panik startede tidligt om morgenen – men det skyldtes manglende transportmuligheder til Journalisthøjskolen. ”Vi stod og ventede på en bus, da DR ringede 5-10 minutter over 8. De var vist først ved at skimme ansøgningerne igennem, så da de foreslog en samtale 8.45, sagde jeg, at det ikke var noget problem – og så var det om at finde en taxa,” fortæller Frederik. På vej i taxaen ringede telefonen igen, og denne gang var det TV2 Lorry, der ville have ham til samtale med det samme. Men TV-Avisen var Frederiks første prioritet. Velankommet på Journalisthøjskolen og i løb mod samtalen med Lorry stak han derfor hovedet ned i fredagsbaren, hvor han fangede en kort pause hos de ellers travle DR-folk. ”De ventede på en anden fyr, der skulle til samtale, men han var endnu ikke kommet, og så fik jeg lov at komme ind. De synes godt om mit cv, men havde kun skimmet min ansøgning, så jeg skulle bare kort fortælle dem, hvad der stod,” husker Frederik. Velforberedt på ønskesamtalen kom han med nye vinkler til opfølgende historier og diskuterede de seneste dages dækning. Og med en fortid på MTV i London og en rolle som både nyhedsskribent – og oplæser har Frederiks cv formentlig imponeret DRfolkene. Ti minutter senere forsvandt i hvert fald morgenens panik, for der satte han sin underskrift på kontrakten med TV-Avisen. En anden, der også oplevede panikken tidligt om morgenen, er Mia Højlund Tullberg. Hendes telefon ringede nemlig ikke kl. 8.05. Heller ikke kl. 8.30, men så tog Mia selv affære. Målrettet gik hun mod DRs B&U-afdeling, men så kom dagens første opkald – det var TV2 Lorry, der straks ville have hende til samtale. ”Jeg var nok lidt nervøs, det var jo den første samtale. Den gik ikke særlig godt, og bagefter vidste både Lorry og jeg, at det skulle bare ikke være,” fortæller Mia. Hun var derfor ikke klar til at opgive B&U. Anden gang lykkedes det at komme til samtale, og hun fik ”hurtige 10 minutter” hos B&U. ”Jeg endte nok med at snakke med dem i 20, og fik præsenteret rigtig mange af mine ideer,” siger Mia. Men knapt havde hun forladt samtalen, da B&U besluttede sig for ikke at vælge en praktikant i første runde. Tid at banke på døre igen –denne gang hos B.T. der 10.45 stadig ikke havde ringet, men det stoppede ikke Mia, der kom samtale ved hjælp af en medstuderende. ”Der var vildt mange mennesker udenfor B.T., og min samtale gik godt, for jeg var velforberedt.” Alligevel kom svaret ikke med det samme, for B.T. havde flere til samtale og ville ringe cirka 11.30. Ventetiden blev fordrevet med en smøg i kantinen, men her stod alle klar til at hjælpe Mia med at finde en plads, så kort efter befandt hun sig til samtale hos Holbæk Amts Venstreblad. ”Det var sgu lidt mærkeligt, jeg kendte jo ikke avisen, men det var åbenbart okay,” fortæller Mia, der var til samtale i 45 minutter. ”De forklarede meget om deres journalistik, og hvad avisen var for en størrelse. De havde nok fortjent mere opmærksomhed, men jeg var optaget af at høre, om telefonen ringede.” Men B.T. lod vente på sig. Til gengæld tilbød Holbæk Amts Venstreblad pladsen til Mia, der nu pludselig var i et dilemma. ”Pludselig stod jeg med en praktikplads, men på den anden side søgte jeg jo B.T. Og så var der ikke andet for end at høre, om de ville have mig,” siger Mia, der løb ned og bankede på hos B.T. Sportsredaktøren Peter Brüchmann kunne endelig fortælle Mia, at hun havde fået pladsen. ”Jeg ringede med det samme til Holbæk Amts Venstreblad og takkede nej. Det skyldte jeg dem, og man skal sgu stadig opføre sig ordentligt sådan en dag,” mener Mia. Otte ruc’ere takkede nej til Politiken Politiken var sent ude af startboksen, da praktikpladserne skulle besættes og indkasserede afslag efter afslag fra de studerende fra <strong>RUC</strong>. Avisen over vejer nu et strategiskifte. Af Louise Jensen PRAKTIKDAG PRAKTIKDAG ”Det er Per Knudsen fra Politiken. Vi har læst din ansøgning og kunne godt tænke os at se dig til en samtale”. For mange lyder det som drømmeopkaldet på panikdagen. Ikke desto mindre måtte Per Knudsen og Lise Bondesen fra Politiken finde sig i afslag fra i hvert fald otte ruc’ere, der allerede havde sat deres underskrift på kontrakter hos konkurrenter, der havde været hurtigere ude. På panikdagen holdt Politiken til på Radisson SAS, men kunne ligesom de andre medier først hente ansøgninger kl. 8 hos Pia Færing, og Fra himmel til helvede Sagnomspunden, berømt, berygtet, og ikke mindst overstået – i hvert fald for <strong>2005</strong>. Historierne fra DJH er mange, og stemningsbeskrivelserne svinger mellem gange, der gjalder af sejrsråb til lyden af gråd, der hænger som en sort sky over kantinen. det forsinkede processen – og opkaldene. ”Vi har den politik, vi nu engang har, og vi læser alle ansøgningerne igennem først. Forskellen var denne gang, at vi måtte hente dem på skolen kl. 8, og det gik der tid med”, siger Per Knudsen, der gik i gang med at ringe op omkring kl. 8.30 efter at have læst 68 ansøgninger. For Per Knudsen er det vigtigere at læse ansøgningerne igennem end at kalde folk til samtale hurtigt. ”Vi ringer jo op i flere runder. Det, at man ikke er ringet op 9.20, betyder altså ikke, at løbet er kørt. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre at kalde folk ind til samtale så hurtigt”, siger han og understreger, at ansøgningerne er vigtige, da de giver en fornemmelse af, hvem man sidder med. Ikke den bedste løsning Alligevel erkender han, at Politikens måde at håndtere panikdagen på, måske ikke er den bedste. ”Selvfølgelig gælder det for os om at være hurtigere ude. Det er da ærgerligt, når man nu har udset sig nogle ansøgere, så kan man ikke engang få dem til samtale.” En af de skribenter Politiken ikke nåede at få kløerne i er Søren Frederiksen, der valgte at skrive under hos B.T. før opkaldet fra ”Den levende avis” overhovedet gik igennem. ”Det er da lidt ærgerligt ikke engang at have været til samtale”, siger Søren, der udover B.T. og Politiken også blev ringet op af Berlingske Tidende. louijen@ruc.dk ”Det kunne have været sjovt at se, hvad de ville spørge om, men så må de jo være hurtigere ude”, siger han og understreger samtidig, at han er fuldt ud tilfreds med sit nye praktiksted. På grund af de forgæves opkald er Per Knudsen heller ikke afvisende overfor, at Politiken fremover vil ændre taktik. ”Det kan være vi på forskellig vis skal finde en måde, som gør, at vi hurtigere kan få fat i dem vil gerne vil have. Vi skal nok finde forskellige måder, som gør udvælgelsesprocessen bedre, men vi vil heller ikke være overfladiske. Der kan også være en pris ved at være for hurtig”, siger Per Knudsen. Selvom Politiken sov lidt i timen fik avisen sikret sig fire <strong>RUC</strong>-studerende til de i alt otte opslået pladser. louijen@ruc.dk