Nr. 14 December 2005 Journalistik på RUC - Bermuda

18 19
Når sandheden skal frem
Journalister har pligt til at skrive sandheden – men har de altid
pligt til at skrive hele sandheden?
“En yngre somalisk mand blev I går fængslet
for groft overfald”
“25 årig irakisk mand fængslet for skuddrab”
Af Mette Asbjørn
“En sigøjnerdreng har i årevis
terroriseret Nørrebro”
TEMA
Overskrifter som disse er blevet så almindelige,
at vi knap løfter et bryn, når
vi læser dem. Flere journalister lægger
ikke skjul på forbryderens hudfarve eller
kulturelle baggrund. Tendensen bekymrer
en række eksperter. De mener,
at medierne giver et skævt billede af
virkeligheden, som ofte rammer etniske
minoriteter. Flere journalister mener
omvendt, at det hører under deres
faglige pligt at give læseren et sandt
og detaljeret billede af virkeligheden.
“Jeg vil mene, det er relevant at
nævne nationalitet. Eksempelvis når
det drejer sig om gadevold eller brug
af kniv i de københavnske gader.
Også selv om det bare er et telegram
på 20 linjer”, siger journalist Jesper
Stein.
Han er ansat som kriminalreporter
på Jyllands-Posten og bliver dagligt
stillet over for dilemmaet om, hvorvidt
man bør nævne nationalitet eller
ej. Hans holdning er, at journalistens
job er at afspejle virkeligheden – ikke
at udvælge, hvad læseren kan tåle at
læse.
Opelsker fremmedhad
Ekspert i kulturmøder og integration,
Helle Stenum, er slet ikke enig i den
betragtning.
“Det er noget sludder, at journalisten
har pligt til at fortælle alt. Det
bygger på en urealistisk journalistik,
hvor journalisten nærmest ses som et
medium for formidlingen af verdens
gang. Journalisten udvælger, sorterer,
vinkler og kategoriserer hele sin
dækning af en sag og træffer i den
proces en lang række valg”, siger
Helle Stenum.
Hun mener, at journalisten ikke
blot afspejler, men konstant også er
med til at konstruere virkeligheden i
sin nyhedsudvælgelse. Og dette går
bl.a. udover etniske minoriteter, der
bevidst eller ubevidst bliver fremstillet
negativt i medierne.
“Det resulterer i, at vi ender med
nogle fastlåste kategorier – ikke
mindst for folk med en etnisk baggrund.
De bliver en del af en gruppe,
der forbindes med kriminalitet, ghettoer,
kvindeundertrykkelse og så videre”,
siger Helle Stenum.
Lektor og afdelingsleder på Journalistik
på RUC, Michael Bruun Andersen,
er enig i, at medierne ofte
skaber et unødvendigt og stereotypt
billede af indvandrere.
“Man bør og skal ikke nævne nationalitet,
religion eller farve, hvis ikke
det er direkte væsentligt for historien.
Om folk kommer det ene eller andet
sted fra kan være relevant, men er
typisk irrelevant. Problemet er, at det
bliver brugt standardmæssigt og dermed
er med til at understrege eksisterende
stereotyper i samfundet”, siger
han.
Kloge læsere
På den modsatte banehalvdel finder
man kriminalreporter hos Ekstra Bladet,
Niels Pinborg. Han tror, at læseren
bliver undervurderet.
“Når vi skriver, hvilken oprindelse
folk har, så er det fordi, vi ved det. Vi
skriver dybest
set alt, hvad vi ved
om alle i større kriminelle
sager – og så kan de
være fra Thy eller Tyrkiet. Hvis
mine læsere skulle tro, at fordi én tyrker
har gjort noget ulovligt, så gør alle
tyrkere det, så ville det da være for primitivt.
Jeg håber og regner da med, at
mine læsere er mere intelligente end
som så“, siger Niels Pinborg.
“En mand af somalisk afstamning
røvede i går en ældre dame”
Ikke noget entydigt svar
Journalistpraktikant på Politiken Stine
Behrendtzen kan
godt genkende
debatten fra sin
a r b e j d s p l a d s ,
hvor hun ofte
skriver kriminalstof
og retsreportager.
Efter
hendes mening
k a n d e t v æ r e
svært at vurdere,
hvornår det er relevant
at nævne
nationalitet og
etnicitet.
“Om journalister
skal skrive
nationalitet eller
etnicitet, er noget
der er til evig debat. Det bliver også
diskuteret her på Politiken, og det er
da også noget, jeg tænker over. Personligt
synes jeg, at man bør overveje
de konsekvenser, det kan have, og jeg
mener kun, man bør skrive det, når
det har relevans. Det kunne fx. være,
når det drejer sig om gerningsmænd,
”Vi skriver dybest
set alt, hvad vi
ved om alle i
større kriminelle
sager – og så kan
de være fra Thy
eller Tyrkiet”
Niels Pinborg,
Kriminalreporter, Ekstra Bladet
der ikke er fundet endnu”, siger Stine
Behrendtzen.
Dermed støtter hun, som den eneste
af de adspurgte journalister, op om Michael
Bruun Andersens holdning om,
at journalister ikke altid skal fortælle
hele sandheden.
“Det kan sagtens være sandt, at
vedkommende, som har slået sin bedstemor
ihjel med en økse, kommer fra
Libanon, men spørgsmålet er, om det
overhovedet har nogen relevans at
nævne det. Hvorfor ikke nævne det,
hvis han kommer fra Horsens?”, siger
Michael Bruun
Andersen.
Han tror, at
journalisterne
er påvirket af
den politiske
tone.
“Desværre
ser vi, at det
a l m i n d e l i g e
politiske klima
i et land
som Danmark
er med til at
sætte journalisternes
dagsorden.
Derfor
er det også
den slags, vi
prøver at lære
journalisterne på uddannelserne at
komme ud over”, siger Michael Bruun
Andersen.
mlva@ruc.dk
DR gør op med kassetænkning
Danmarks Radio vil af med den stereotype fremstilling af indvandrere.
”På tide”, mener lektor Mustafa Hussain og formand for fædregruppen
på Nørrebro, Khalid Alsubeihi.
Af Jonas Ancher Nyeng
TEMA
Mens medierne ligger grund til en stadigt
hårdere indvandrerdebat, bliver
flere og flere unge muslimer tiltrukket
af mere radikale versioner af islam.
Danmarks Radio er via. public servicekontrakten
forpligtiget til at fremme
integration og tager tilløb til at gøre
op med den stereotype fremstilling af
indvandrere.
”I DR er vi i gang med at rejse
diskussionen. Hvordan sørger vi for,
at vores dækning af de etniske minoriteter
ikke ryger ned i sådan nogle
ganske bestemte kasser med den
lykkelige indvandrer, som er blevet integreret,
den utilpassede indvandrer,
som render rundt og laver ballade
og kriminalitet eller den succesfulde
indvandrer, som typisk er sportsmand
eller kunstner”, siger nyhedsdirektør i
DR, Lisbeth Knudsen. Hun fortæller,
at der efter kommunalvalget bliver arrangeret
debatmøder og workshops
internt i DR.
Lektor på Roskilde Universitetscenter
og forfatter til bogen ”Medierne,
minoriteterne og majoriteten”,
Mustafa Hussain, hilser initiativet
velkomment. Han har længe forsøgt
at få medierne til at gøre op med en
kassetænkning, der, ifølge ham, har
skubbet flere indvandrere i retning af
fundamentalisme.
”Der er en klar sammenhæng mellem
mediernes anti-muslimske retorik
og den øgede radikalisering blandt
muslimer. Det værste scenarium er
selvfølgelig, at flere og flere indvandrere
føler sig så frustrerede over det
billede, som medierne præsenterer
dem for, at de vender ryggen til det
danske samfund og i stedet søger
imod fundamentalisme og mulig terrorisme”,
siger Mustafa Hussain, der
flere gange har forsøgt at få journalisterne
i tale om, hvordan de fremstiller
minoriteterne, men uden held.
Han undrer sig over, at journalisterne
ikke har vist interesse for diskussionen
før.
”Journalisterne skriver og producerer
utroligt meget om indvandrere
og integration, men de har hidtil ikke
vist nogen interesse for at få diskuteret,
hvilken effekt deres måde at gå til
problemerne på har”, siger han.
Formand for fædregruppen på
Nørrebro, Khalid Alsubeihi, synes
også godt om, at Danmarks Radio nu
tager diskussionen op.
”Det synes jeg, er et godt initiativ, men
det skal selvfølgelig ikke bare blive ved
de gode intentioner”, siger han.
Identitetsjagt
Khalid Alsubeihi har arbejdet med
unge danskere med anden etnisk
baggrund i over 10 år. Han mener, at
det største problem ved mediernes
Illustration Tom Kristensen
fremstilling af indvandrere, er, at den
ikke byder på nogen identiteter som
unge indvandrere med fordel kan
klynge sig til.
”Efter min mening har medierne
et klart ansvar i forhold til, at flere
indvandrere bliver mere religiøse.
Mediernes stereotype fremstilling er
der ikke særligt mange indvandrere,
der kan relatere sig til. Mange søger
efter en identitet. Nogle finder den i
hiphop-miljøet, nogle finder den i religionen,
men der er ikke mange, der
finder den i medierne”, siger han.
Khalid Alsubeihi er ikke overrasket
over, at politiet for nylig har kunnet arrestere
danske terrormistænkte. Hvis
medierne ikke skifter kurs, vil der, ifølge
ham, komme mere af den slags:
”Jeg er da bange for, at debatten
og mediernes fremstilling af indvandrere
vil skabe grobund for terrorisme”,
siger han.
nyeng@ruc.dk