Nr. 14 December 2005 Journalistik på RUC - Bermuda

18 19
Ingen jobs til etniske journalister
Medierne efterspørger etniske journalister, men kandidaterne
fra journalisthøjskolens særlige 2-årige uddannelse
kan ikke få fast arbejde. De staver for dårligt og har for lidt
erfaring, konkluderer ny rapport.
TEMA
Af Kathrine Hesner og Mette Iversen
Trods to år på skolebænken og stor
efterspørgsel fra medierne er der ingen
faste jobs til de studerende fra
Danmarks Journalisthøjskoles 2-årige
diplomuddannelse for folk med anden
etnisk baggrund end dansk. Holdet
blev færdigt i juni, men ingen af de 16
studerende har fået fast job efter endt
uddannelse.
”Vi kommer og kigger dem dybt i
øjnene og siger: “Du har nogle store
problemer med dansk”. Mange har altid
fået gode karakterer i dansk, hele
vejen op gennem skolen og endda
også på en videregående uddannelse.
Pludselig får de at vide: “Du
er dårlig til dansk, og det skal du arbejde
hårdt med”. Det er lige sådan
en spand koldt vand i hovedet”, siger
projektleder for DJH’s 2-årige uddannelse
for etniske minoriteter, lektor
Solveig Schmidt, der påpeger det
største problem for de journaliststuderende
med anden etnisk baggrund
end dansk.
I uddannelsens evalueringsrapport
peger både lærere, praktiksteder
og censorer på problemet: Der er for
mange sprogfejl.
Kun 1 ud af 16 havde fejlfrit dansk
Inden de studerende blev optaget
skulle de bestå en sprogtest. Det viste
sig alligevel at sproget var det største
problem. Ifølge evalueringsrapporten
havde kun én ud af de 16 studerende
et fejlfrit dansk. Selvom der blev arbejdet
med sproget på uddannelsen,
lyder en kommentar fra en censor ved
den afsluttende eksamen:
“Opgaver viser, at flere etniske diplomjournalister
har endog store problemer
med sprog/tegnsætning. Det
gælder ikke kun stavefejl, men også
forkert ordstilling og endelser”.
Solveig Schmidt kan ikke umiddelbart
se en løsning på sprogproblemet.
”Sproget kunne vi jo ikke lære dem
på to år, så det kan vi ikke gøre noget
med. Vi ved ikke, hvor mange etniske
minoriteter der har problemet, men i
den veluddannede flok af etniske minoriteter
er sproget et problem. Det er
et stort problem. Og det kan man ikke
rette op på, i løbet af en videregående
uddannelse”, siger hun.
Mere end bare et værktøj
Nyt forberedelsesprojekt
Ingen af de 11 nyuddannede har endnu
fået fast job i branchen. Men selvom
der ikke er kommet flere etniske
minoriteter i fast job rundt omkring på
redaktionerne, så giver Solveig Schmidt
ikke op. Hun har taget erfaringerne
til efterretning, og arbejder nu på et
nyt projekt i forlængelse af det første
projekt. Meningen er, at ansøgere med
anden etnisk baggrund en dansk kan
tjekke deres danskkundskaber på et
forberedende kursus.
”Det skal fungere på den måde, at
man kan komme og finde ud af, har
jeg et problem eller ej?
Vi vil gerne støtte dem i deres søgen,
hvad enten de vil søge os, SDU eller
RUC. Så kan de få afklaret, om de
ved nok om Danmark og kan sproget
godt nok. Det er ikke noget, der skal
tage flere måneder. Det skal være et
tilbud der kan skrues sammen, så man
kan passe et job eller en anden uddannelse
samtidigt. Det skal være kort
og lige op til optagelsesprøven”, siger
Solveig Schmidt.
Ifølge hende er den ypperste ambition,
at det kommer til at køre allerede
fra foråret 2006, men i hvert fald
Hasan El Hanis er nyuddannet journalist, men har endnu ikke
noget job. Han er muslim, men det skal ikke diktere, hvad han
skal skrive om.
TEMA
Af Kathrine Hesner og Mette Iversen
“Jeg kan skrive om alt fra forsvarsforlig
til sundhedspolitik. Jeg interesserer
mig både for ballet og opera, men det
er kun når det er noget med indvandrere,
at medierne er interesserede”.
Hasan El Hani er nyuddannet
journalist fra Danmarks Journalist
Højskole. Han var blandt de 11, der
gennemførte den toårige uddannelse
for etniske minoriteter, og har ligesom
de andre endnu ikke fået fast job i
branchen.
Den 4. november tilbød Ekstra
Bladet ham dog en opgave i forbindelse
sagen om de terrorsigtede danskere.
Avisen ville hyre en til at trænge
ind i det radikale muslimske miljø,
og navnet Hasan El Hani tydede på,
at han var den rette til jobbet.
Kan blive brugt som værktøj
“Jeg er muslim, taler arabisk og kan
lettere glide ind i miljøet, men man kan
hurtigt blive brugt som et værktøj”, siger
Hasan El Hani om den sag. “Der
er jo ikke rigtig noget journalistisk i den
opgave, og der er heller ingen kontrakt”.
Han tog dog jobbet, og allerede
den første dag, kom han i kontakt med
en “meget religiøs muslim”, der gav
ham andre kontakter i de muslimske
miljøer.
“Han var sådan en med langt
skæg og kjortel, der egentlig mente,
at Ekstra Bladet og BT er nogle løgnere.
Men han stolede på mig, fordi
vi har samme religion. Jeg var hurtigt
accepteret og helt okay”.
Tag skoene af, og så er du inde
Ligesom Hasan El Hani mener, at
han ligeså godt kan dække kommunalreform
som fredagsbøn, mener han
også sagtens, at etnisk danske journalister
kan blive bedre til at dække
historier i indvandrermiljøer:
“Det er altså ikke så svært at gå
ind i moskeen. Tag skoene af og så er
du inde”. Hasan El Hani hentyder her
til sin praktiktid på DR. Han dækkede
bisættelsen efter mordet foran diskoteket
RUST på Nørrebro den 28. maj
i år.
“Jeg var den eneste journalist til
bisættelse i moskeen og sad kun ti
meter fra den åbne kiste. Jeg ved ikke
hvorfor, men alle de andre journalister
stod bare ude på gaden”.
Hasan El Hani afsluttede uddannelsen
på DJH med et 13-tal, men har
trods 15 ansøgninger endnu ikke fået
fra foråret 2007.
Anderledes vinkler
Baggrunden for den 2-årige udannelse
var, at der på journalistuddannelserne
i Danmark generelt er meget få ansøgere
med anden etnisk baggrund
end dansk. Det er, ifølge evalueringsrapporten,
vigtigt at ændre den tendens,
fordi medierne er forpligtet til at
afspejle samfundet. Men også fordi
journalister med anden baggrund end
dansk har sprogkundskaber og kulturel
viden, som den etniske dansker ikke
har. Derudover vil journalister med
anden etnisk baggrund på redaktionen
betyde, at der kommer alternative
vinkler og nye perspektiver på stoffet.
“En lærer på skolen fortalte, at
hun aldrig havde oplevet så mange
nye vinkler”, fortæller en af de studerende
fra projektet.
Selve formålet med projektet var
dels at få uddannet nogle rollemodeller,
som kunne give andre blod på
tanden, men også at få noget erfaring
med undervisning af etniske minoriteter.
hesner@ruc.dk
meiv@ruc.dk
job.
“Mit ønske er at lave mere mainstream-journalistik,
for eksempel om
boligproblemer. Jeg vil ikke kun beskæftige
mig med indvandreremner,
bare fordi min baggrund er anderledes”,
siger han.
hesner@ruc.dk
meiv@ruc.dk
Den arabiske vagthund
Osama Al-Habahbeh er
Al Jazeeras eneste korrespondent
i Skandinavien.
Han bestemmer,
hvad den arabiske verden
skal vide om Danmark,
og det er for tiden
mest negative historier.
TEMA
Af Tobias S. Johansen og Kenneth Lund
Osama Al-Habahbeh er journalist og
har i tre år arbejdet som korrespondent
i Danmark for den arabiske tvstation
Al Jazeera. En gang om ugen
sender han tv-indslag eller internetartikler
hjem til 50 millioner seere i den
arabisktalende verden med sidste nyt
fra andedammen.
Med 50 millioner seere har dine indslag
stor betydning for Danmarks omdømme
i den arabisktalende verden.
Hvilke overvejelser gør du dig over,
om dine indslag er repræsentative for
den danske befolkning?
Jeg bestræber mig altid på at lave
indslag, der viser forskellige sider af
Danmark. Men det er svært. For virkeligheden
har været så negativ i Danmark
i de sidste cirka halvandet år i
forhold til Mellemøsten.
Danmark er i dag ikke en fredselskende
nation, det er en krigsnation,
en besættelsesmagt, og det giver
mange negative historier.
Derudover har den danske tortursag
i Irak, tørklædesagen og senest
Muhammed-tegningerne i Jyllandsposten
betydet, at flertallet af historierne
fra Danmark har været negative.
Der er dog også andre stemmer
i Danmark end Anders Fogh og Pia
Kjærsgaard. Der er også folk, der
demonstrerer mod krigen, som støtter
integration og som tror på fred og
harmoni i samfundet. De historier er
også vigtige at få med for at skabe
balance.
Er du ikke bange for, at du med dine
mange negative historier fremelsker
en arabisk modstand mod Danmark
og opilder til had og måske terror mod
Danmark?
Jeg er ikke bange. Og sker det, så
sker det – så er det ikke min skyld.
Jeg rapporterer bare virkeligheden.
Hvis man vil undgå terror i Danmark,
så må man lave om på sin politik.
Men jeg er faktisk blevet direkte
anklaget for, at det er min skyld, at
Danmarks image er negativt i Mellemøsten,
fordi jeg sender negative
indslag.
Hvem kom med den anklage?
Fremtrædende danske politikere.
Osama Al-Habahbeh er Al Jazeeras korrespondent i Danmark. Fra sit kontor i Hellerup
rapporter han hjem til den arabiske verden om sidste nyt fra andedammen.
Hvordan synes du, de danske medier
dækker flygtninge og indvandrere?
Omkring 80 procent af indslagene
om flygtningene og indvandrere har
en negativ vinkel. Dermed fremmer
medierne en racistisk tilbøjelighed i
befolkningen.
Hvor ofte hører man en positiv
historie om flygtninge og indvandrere?
Alt for ofte handler det om familiesammenføringer,
asylansøgere,
massevoldtægter, tyveri, snyderi og
vold. Og det, synes jeg, er en forkert
prioritering. Selvfølgelig er det væsentlig,
når en mand bliver dræbt af
en indvandrer på Cafe Rust, men det
er også væsentlig at høre, når for eksempel
en nydansker formår at integrere
sig på trods af svære odds.
Hvilke historier arbejder du på lige for
tiden?
Der i øjeblikket to historier, der udvikler
sig hele tiden. Det er sagen om
de fire-fem unge fra Brøndby, der er
mistænkt for at have planlagt terror
og Jyllandspostens tegninger af Muhammed.
I Muhammed-sagen har jeg
fortalt om Jyllandspostens formål med
tegningerne og om de efterfølgende
reaktioner. Det er to vigtige begivenheder,
der har relation til Mellemøsten.
Er det et krav til dine historier, at de
har en mellemøstlig vinkel?
Ikke nødvendigvis. Jeg lavede på et
tidspunkt et indslag om cykelkulturen
i Danmark. Alle cykler her i Danmark
– selv folketingsmedlemmer og ministre
cykler på arbejde. Det er helt
anderledes i Mellemøsten, hvor ministrene
kører i pansrede biler med flere
bodyguards omkring sig.
Det er også interessant, at muslimske
piger med tørklæde cykler i
Danmark, for i Mellemøsten er det
kun drenge, der cykler. Det er en
historie, der er interessant for Al Jazeeras
seere.
Så har jeg også lavet en historie
om Lejre Forsøgscenter i Roskilde.
Men jeg vil tro, at 90 procent af historierne
har forbindelse til Mellemøsten.
Hvilke nyhedskriterier bygger dine historier
på?
Sensation bruger jeg overhovedet
ikke. Hvis man som journalist har tilbøjelighed
til altid at søge sensationer, så
går man væk fra sin hellige pligt, som
er at rapportere sandheden og være
vagthund overfor magthaverne.
Det er to ting, som jeg ofte savner
hos mine danske kolleger. I utrolig
mange sammenhænge er de bare mikrofonholdere,
der ikke går i dybden
med sagen.
Kan du give et eksempel?
Jeg synes ikke, den danske presse
har været kritisk nok over for Danmarks
deltagelse i Irak-krigen. I tvavisen
få dage før Baghdad faldt,
interviewer værten en mellemøstekspert
fra Københavns Universitet. Her
spørger værten: ”Hvordan kan vi få
foto Tobias Stern Johansen
kontrol over Baghdad”. Og eksperten
svarer: ”Vi skal omringe dem og holde
dem isoleret i flere dage”. Hvem er vi?
Er det de danske journalister og akademikere,
der sammen skal omringe
og indtage Baghdad? Her synes jeg,
at journalisten løber magthavernes
ærinde og svigter sin hellige pligt som
vagthund.
Har der slet ikke været kritisk journalistik
i Danmark over for Irak-krigen?
Jo, man har forsøgt. Men man har ikke
fulgt op på det. Når et indslag har været
vist, smider man det i skraldespanden
og følger ikke op på det.
Din arbejdsgiver, Al Jazeera, er kendt
som den eneste frie tv-station i Mellemøsten.
Hvad betyder det for demokratiet?
Jeg vil ikke tillægge Al Jazeera større
magt, end de reelt har. Det er jo kun
en tv-station. Men det er helt sikkert en
vigtig brik i udviklingen af demokrati og
ytringsfrihed i Mellemøsten.
Al Jazeera har et meget tæt forhold
til befolkningen. Vi tør gå til den
menige mand på gaden og spørge
ham om, hvad han synes om myndighederne.
Samtidig har de arabiske befolkninger
efterhånden mistet tilliden til
de statskontrollerede medier og foretrækker
Al Jazeeras uafhængige nyheder.
emailadresser på Tobias og Kenneth