8 28. april 2012 kl. 11-14
…og takker for valget Selvom ordet ”kampvalg” jo nok næppe kan bruges. Og så er det jo at man, som ny formand i Frem, skal komme med nogen bevingede ord. Dem har jeg så ikke lige en masse af, men jeg har ET enkelt ord, som for mig er meget vigtigt: Sammenhold. Årsagen til jeg gerne vil tage posten som ny formand i Frem er, at Frem har indstillet sig på, at der skal forandringer til. Ikke kun for Frem, men for stort set alle foreninger i vores by. Jeg hører tit og ofte udtalelser som: ”Se bare i Kværs..” eller: Altså, i Nybøl…” Og ja, de kan. De får rigtig mange ting op at stå i vores nabobyer. Dette skyldes egentlig ikke kun at der er nogen ildsjæle der lægger en masse tid og kræfter i foreningerne, men nærmere at de lige i de byer har én anden stor fordel. Nemlig at der kun er 1 forening. 1 lille gruppe der varetager alles interesser. 1 gruppe, befolkningen kan vende sig til. Ikke så meget forvirring. Det hele er samlet på 1 sted og og alle har 1 formål at støtte: Sammenholdet og livet i vores by. Og det er mit mål for den nærmeste fremtid. En sammenlægning af Frem, HK71 og <strong>Egernsund</strong> Tennisklub til 1 forening. Og dette er forhåbentlig kun starten. Andre foreninger vil altid være velkomne, helt sikkert, men vi skal starte et sted. Hvordan og hvornår vi får det hele på plads aner jeg ikke, men jeg ved at ånden i alle 3 foreninger er meget positiv, og det er det vigtigste. Så må vi se hvad de næste par måneder bringer. Samtidig er vi en lille gruppe der arbejder på at få lidt gang i Den Gamle Skole som kultur- klub- foreningshus. Kunne vi bevare denne som foreningernes ”hovedkvarter” ville det for mig være perfekt. Her vil vi også kunne afholde musikarrangementer, mindre lottospil, forenings- og privatfester, værksteder, kaffeklub, foredrag, osv osv. Muligheder er der rigtig mange af. Vi skal bare i gang. Vi starter faktisk d. 24. marts kl. 20 med et musikarrangement, hvor 3 lokale bands spiller til fordel for den Gamle Skole. Et evt. overskud går til renovering af lokaler og etablering af de faciliteter der pt. mangler. D. 14. april afholder vi plante-, hobby-, privatloppemarked sammen med åbningssalg af billetter til <strong>Egernsund</strong> Byfest. Ved redaktionens slut var det endnu ikke besluttet om Frem’s loppemarked afholdes samme dag. Uanset hvad fremtiden bringer, så har vi et stort og spændende arbejde foran os. Og ikke kun i foreningerne, men for alle borgere i <strong>Egernsund</strong>. Jeg tror og håber at alle vil bakke op alle de nye tiltag og hver især yde hvad man kan, stort som småt. For vores allesammens skyld. På Frems (og nok alle foreningers vegne) Teddy 9