PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

More documents

Recommendations

Info

Kronik Der skal større fokus på den skjulte patient Vi trænger til opmærksomhed over for de nære pårørende, der i en opslidende hverdag med alvorlig sygdom i hjemmet passer deres syge ægtefælle. Af Birgit Meister, journalist og forfatter Foto: Martin Mydtskov Rønne Der er en stor, temmelig overset gruppe danskere, der lever med et vældigt pres hver eneste dag, og det er den store flok mennesker, der er pårørende til en kronisk syg person. Og det er der desværre vældig mange danskere, der er. Det er en gruppe medborgere, der for eksempel i et ægteskab eller andet parforhold har en hverdag fuld af krævende pligter over for den syge. Og det er en skare, der fortjener større opmærksomhed både fra det omgivende samfund og fra venner og bekendtskabskredsen. Man taler ligefrem i nogle sammenhænge om den skjulte patient. Det er altså ikke den person, der er ramt af sygdommen, men den nære raske pårørende, der må lægge sin hverdag om for at sørge for bedst mulige vilkår for sin syge mand eller kone. Der er mange overvejelser, der melder sig ved livstruende sygdom. Der er bekymringen og angsten for fremtiden, for tabet og for, hvordan og hvor hurtigt sygdommen skal udvikle sig, og der er en lang række praktiske opgaver, der skal løses. Så det er både psykisk og fysisk anstrengende. Der er alvorlige sygdomme, som kan være livstruende, men hvor der heldigvis alligevel kan tilbydes håb for en helbredelse gennem en større behandling. Vi kender sikkert alle til kræfttilfælde, hvor behandlingen lykkeligvis har vist sig at være effektiv, og hvor patienten kan genoptage sin hverdag. Også det sygdomsforløb byder på store krav til og pres på den nære pårørende, det være sig ægtefælle eller voksne børn. Men der er altid en stor taknemmelighed over, at forløbet har været positivt, og sammen kan en familie ånde lettet op og glæde sig. Men der er jo desværre også sygdomme, som lægerne i dag ikke kan helbrede, og hvor man kun kan tilbyde symptombehandling. Den besked er rystende at få. Bliver man ramt af sådan en sygdom, tager livet en voldsom drejning både for patient og nære pårørende. Hvordan kan vores hverdag blive, og hvor længe får vi en hverdag sammen? Jeg er selv formand for en landsforening, der arbejder for oplysning om og forskning i en sjælden neurologisk sygdom, der hedder multipel system atrofi (MSA). Det er en invaliderende, livsforkortende sygdom, der rammer både mænd og kvinder, oftest i 60-årsalderen. Og det er min erfaring, at sygdommen netop er så krævende, at den også forlanger store ofre af de nære pårørende, blandt andet fordi patienten hurtigt bliver tiltagende hjælpeløs gennem få år. En engelsk undersøgelse viste for flere år siden, at kvinder, der passer deres uhelbredeligt syge ægtefælle, det drejede sig om Parkinson-patienter, har 65 procent overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Mænd, der passer deres syge ægtefælle, har en overdødelighed på 38 procent. Det kunne betyde, at mænd er bedre til at passe på sig selv i den vanskelige situation, hvor de er hjælpere og støtter for en uhelbredeligt syg. Og deri gemmer sig måske det, der er et af de allermest centrale budskaber til den skjulte patient: for at undgå at blive slidt helt ned må man passe på sig selv, og også kvinderne må lære det. Selvføl- gelig skal man støtte sin syge ægtefælle og drage omsorg for, at hverdagen bliver så positiv og lys som muligt, men man må også lære at tage imod hjælp udefra til stort og småt. Jorry Højer, der er formand for Parkinsonforeningen og selv har en parkinson- ramt mand, har sagt i et debatindlæg: Hvis alle landets pårørende gik i strejke, ville det kommunale plejesystem bryde sammen. På Syddansk Universitet er der også lavet en lille undersøgelse af pårørende til parkinsonramte, og den viser, at angst og ensomhed er almindeligt. Parkinson udvikler sig som regel langsomt, så i de første år af sygdomsforløbet kan ægte- fæller oftest leve, som de plejer, men der kommer tiltagende byrder på den raskes skuldre. MSA-sygdommen og andre neurologi- ske sygdomme som for eksempel ALS udvikler sig derimod hurtigt. Pludselig kan den voldsomme diagnose slå hele hverdagen itu, og der skal findes en ny rytme med kørestol, meget medicin og hjælp i hjemmet hver eneste dag til de gøremål, der tidligere nærmest gik af sig selv. Det er en voldsom belastning, og der er ikke nogen ”skole”, pårørende kan gå i for at lære at tackle den nye situation. Så det er vigtigt, at vi får større fokus på de pårørende, så også de kan støttes og 12 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2013
Statspensionisternes Centralforenings repræsentantskabsmøde 2013 Fokus på fremtiden Med vedtagelsen af nye vedtægter, nedsættelse af et informationsstrategiudvalg og tankerne om at etablere et Stats- pensionisternes Fællesudvalg, er vejen banet for en styrket faglig profil. Af Povl Rasmussen Repræsentantskabsmødet den 26. februar 2013 blev afholdt i Odense, og som noget nyt var den skriftlige beretning for første gang blevet udsendt elektronisk til alle delegerede. Som et af dagsordenpunkterne skulle mødet tage stilling til OK13-resultatet. Da det samlede resultat stemmer overens med SC’s aftalekrav, stemte 25 for forliget, mens 2 undlod at stemme. Regnskaberne for årene 2011 og 2012 udviste begge et underskud på henholdsvis 87.486 kr. og 37.314 kr., men begge årsresultater ligger inden for rammerne af det budgetterede. Hovedbestyrelsen har indstillet, at der ikke skal være kontingentstigninger, da SC har en samlet formue på ca. 719.000 kr. Hovedbestyrelsen havde fremlagt et forslag til ændring af vedtægterne, således at der også er mulighed for at optage de forhandlingsberettigede organisationer i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) som medlemmer. Endvidere foreslås nedlæggelse af forretningsudvalget. Vedtægtsændringerne blev vedtaget enstemmigt. Dansk Magisterforenings Pensionistsektion kom med et forslag om diffe- rentieret kontingent, idet hovedparten af deres medlemmer ikke har været tjenestemandsansatte. Forslaget blev forkastet med 3 stemmer for og 24 stemmer imod. Alle medlemmer skal fortsat betale et årligt kontingent til SC på 40 kr. Bjørn Wikkelsøe Jensen rejste debatten om at etablere Statspensionisternes Fællesudvalg (a la Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)), som skal bestå af pensionistgrupperne i centralorganisationer AC, LC, CO10 og OAO. Fordelen ved en sådan konstruktion vil være, at alle tjenestemandspensionister kan tale med én stemme, og dermed i fællesskab bl.a. koordinere aftalekravene. Ideen vil indgå i det kommende arbejde i hovedbestyrelsen. Formand, næstformand og sekretær blev genvalgt. Jens Bragh Andersen ønskede ikke at genopstille, og som ny kasserer valgtes Else Dankau Fisch er (se præsentationen side 8). På SC’s hjemmeside er der en fyldigere gennemgang af repræsentantskabsmødet. De medlemmer, der ikke har internetadgang, kan kontakte redaktøren/sekretæren og få tilsendt en trykt udgave af materialet. hjælpes i deres nye rolle. Naturligt nok er næsten hele fokus på den syge, men uden fokus på og omsorg for ægtefællen går det ikke. En god bekendt, hvis mand efter en operation blev lammet i højre side, siger: Det giver os begge en udfordring at leve med mulighederne og undgå fokus på begrænsningerne. Der er sorg over tabet for begge, en sorg, der er forskellig, fordi vi har mistet forskelligt. Den skjulte patient må vi i fællesskab gøre til den naturlige modtager af omsorg og beskyttelse fra hospitalsvæse- net, fra de sociale myndigheder og fra arbejds- og vennekredsen. Her ligger en væsentlig opgave, som det vil være fornemt at få løst. Den skjulte patient skal væk fra sit skjul, og vi kan alle være med til at stille søgelyset skarpt, så aflastning og hjælpekilder bliver en naturlig del af forløbet. Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, Seniorliv, den 5. februar 2013. Statspensionisten og hjemmesiden Redaktør Povl Rasmussen Siden sidste repræsentantskabsmøde er der sket den væsentlige ændring, at udgivelsen af medlemsbladet Statspensionisten er blevet reduceret fra 5 til 4 numre om året, og nu udkommer én gang i hvert kvartal. Hvert nummer er på 16 sider, dvs. at det årlige sideantal bliver nogenlunde det samme, idet de tidligere 5 numre skiftede mellem 12 og 16 sider. Produktionsudgifterne er derfor nogenlunde de samme, men portoudgiften er blevet ca. 50.000 kr. mindre, fordi der er skåret en udsendelse væk. På hovedbestyrelsesmødet den 26. maj 2011 blev det besluttet at lægge hele bladet på hjemmesiden i stedet for som tidligere, hvor kun et par udvalgte artikler kunne læses. Ud over indlæg fra de politiske partier, bruges der også spalteplads på vores paraplyorganisationer Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen samt nogle af de andre ældrepolitiske organisationer, fx Danske Ældreråd, dels for at synliggøre, hvorledes organisationerne er knyttet sammen, dels for at fortælle om de mange medlemstilbud. Hjemmesiden bruges til at formidle helt konkrete informationer, og den rummer alle informationer om SC. Besøgstallet er steget lidt til godt 1.700 – højst i de måneder, hvor bladet udkommer. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere hele SC’s informationsstrategi - herunder komme med overvejelser om den fortsatte udgivelse af bladet samt øget brug af hjemmesiden. Hvordan det ser ud om 2 år, er ikke til at sige, men indtil da vil bladet udkomme i både en papirudgave og en elektronisk udgave. STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2013 13
Page 1 and 2: Medlemsblad for Statspensionisterne
Page 3 and 4: Sammenhold og sommer Repræsentants
Page 5 and 6: Erindringskasserne indeholder origi
Page 7 and 8: En god idé blev til virkelighed Vi
Page 9 and 10: Satspuljen sikrer de svageste Af Ma
Page 11: overførselsindkomster. Der kan hol
Page 15 and 16: På Blågårdens Bibliotek på Nør

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?