Statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune ...

Åbning af parkourbanen 2011
Statusrapport for
fritids- og kulturområdet i
Høje-Taastrup Kommune
2011
Dok. 52346/12

INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE ...................................................................................................1
1. INDLEDNING..................................................................................................................3
Læsevejledning ................................................................................................................. 3
2. STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN.......................................................5
2.1 FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE....................................................................... 5
Nye timefordelingsregler..................................................................................................... 7
Frikommuneprojekt............................................................................................................ 8
Idræt efter skoletid ............................................................................................................ 8
Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb........................................................................... 8
Idrætskonference .............................................................................................................. 9
2.2 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE ........................................................... 9
Parkour og forhindringsbane...............................................................................................10
2.3 IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER................................................... 10
Fit for Kids interventionen ..................................................................................................11
Kompetenceudvikling pædagoger og lærere..........................................................................12
Institutionsidræt...............................................................................................................12
Skoleidræt.......................................................................................................................13
2.4 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER ..................................................... 13
Udvidet Fritidspas .............................................................................................................14
Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet ..........................................................17
3. STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG ....................................................20
3.1 STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN .................................................................................... 20
3.2 NYT TILTAG PÅ KULTUROMRÅDET .................................................................................. 21
Kultur- og Uddannelseshuset..............................................................................................21
4. KULTURFACILITETER ...................................................................................................22
4.1 TAASTRUP TEATER ......................................................................................................... 22
4.2 OPERA HEDELAND .......................................................................................................... 23
4.3 KROPPEDAL MUSEUM ..................................................................................................... 24
4.4 BIBLIOTEKER ................................................................................................................. 25
4.5 DE MUSISKE SKOLER ...................................................................................................... 26
Musikskolen .....................................................................................................................27
Billedskolen .....................................................................................................................28
Dramaskolen....................................................................................................................28
4.6 KULTURHUSENE.............................................................................................................. 29
5. BYENS RUM ..................................................................................................................30
5.1 SELSMOSEPARKEN.......................................................................................................... 30
5.2 DET GODE BOLIGLIV....................................................................................................... 30
Restaurant i Tåstrupgård ...................................................................................................30
Sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret..................................................................30
5.3 OMRÅDEFORNYELSE I HEDEHUSENE .............................................................................. 31
5.4 INDUSTRIKULTURARVEN I HEDEHUSENE ....................................................................... 32
5.5 KLØVERSTIER................................................................................................................. 32
6. MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD...............................................................................34

6.1 TILSKUD TIL FORENINGERNE ......................................................................................... 34
6.2 TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER .......................................... 34
6.3 IDRÆT ............................................................................................................................ 35
6.4 SPEJDERE ....................................................................................................................... 35
6.5 ØVRIGE FORENINGER ..................................................................................................... 37
6.6 KULTURELLE FORENINGER.............................................................................................. 37
Kulturelle foreningers fordeling af tilskud............................................................................. 37
6.7 AFTENSKOLER.................................................................................................................39
6.8 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE ....................................................... 41
6.9 LOKALETILSKUD ............................................................................................................. 41
6.10 SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER............................................... 42
7. NØGLETAL.................................................................................................................... 43
7.1 UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER ......................................................................... 43
7.2 UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET ................................................................ 43
2

1. INDLEDNING
Følgende statusrapport for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune 2011 er tredje
generation af en statusopgørelse over fritids- og kulturlivet og dets nuværende rammer og
udvikling. Formålet med statusrapporten er at give en overordnet status på udviklingen inden
for hele fritids- og kulturområdet samt en beskrivelse af de udviklingsområder, der arbejdes
videre med i løbet af 2012. Samtidig skal Statusrapporten 2011 ses som et værktøj, der giver
Fritids- og Kulturudvalget overblik over året der gik samt et udgangspunkt for at reflektere og
drøfte, hvor vi gerne vil hen.
Året 2011 har været præget af arbejdet med flere nye politikker på fritids- og kulturområdet. I
2011 er en ny Idræts- og Bevægelsespolitik blevet politisk godkendt og sideløbende hermed
har der både været arbejdet med udviklingen af en ny Kulturpolitik samt en ny
integrationspolitik – et arbejde som vil fortsætte ind i 2012. Endvidere besluttede Folketinget i
juni 2011, at Folkeoplysningsloven skulle revideres, hvilket betød at alle kommuner skulle
vedtage en ny Folkeoplysningspolitik inden den 1. januar 2012. I forlængelse heraf har Fritid
og Kultur i dialog med samrådene udarbejdet en ny Folkeoplysningspolitik, som blev godkendt
af Byrådet i december 2011. I løbet af 2012 vil der blive afholdt planlægningsmøder om den
konkrete implementering og udmøntning af indsatserne i Folkeoplysningspolitikken – et møde
med hvert af samrådene samt et møde med hvert af samrådenes foreninger. Afslutningsvis vil
planlægningsmøderne ende ud i et seminar for alle samrådene samt samrådenes foreninger.
Året 2011 startede godt ved Danmarks Radios store sportsgallashow den 8. januar, hvor Høje-
Taastrup Kommune vandt den prestigefulde pris som ”Årets Idrætskommune 2010”. Med æren
fulgte også 200.000 kr. til et idrætsprojekt i kommunen. Præmien blev overrakt ved det årlige
arrangement Foreningsprisen i Taastrup Teater. Her blev det også offentliggjort, at pengene
skulle bruges til etablering af et parkouranlæg og en forhindringsbane. De to projekter var
blevet udvalgt ud af en række projektforslag fra kommunens foreninger og borgere. Både
parkouranlægget og forhindringsbanen stod færdige i sensommeren 2011.
2011 har også været året, hvor Fritidspasordningen blev udvidet. Udvidelsen er sket på
baggrund af Høje-Taastrup Kommunes store succes med fritidspasset. I foråret fik Høje-
Taastrup Kommune positivt svar på sin ansøgning til Socialministeriet og det betyder, at
Fritidspasordningen i en forsøgsperiode på fire år også skal omfatte ”stærkt” udsatte børn og
unge.
Af andre højdepunkter for 2011 kan nævnes igangsættelse af Projekt Etniske Forældre,
etablering af Kløverstier, nye timefordelingsregler for foreningerne samt meget mere, der alt
sammen bliver beskrevet i Statusrapporten 2011.
Læsevejledning
I kapitel 2 gøres status på indsatser under Idræts- og Bevægelsespolitikken. Her beskrives en
række udvalgte projekter under politikkens enkelte temaer.
I kapital 3 opridses processerne samt status på Kulturpolitikken og samtidig beskrives status
og den videre proces for det nye tiltag Kultur- og Uddannelseshuset.
Kapital 4 indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes kulturfaciliteter. Herunder de
kulturelle institutionernes organisering, økonomiske grundlag og deres elev- og besøgstal.
I Kapital 5 findes en beskrivelse af initiativer og projekter, herunder Selsmoseparken, Det
Gode Boligliv, Områdefornyelse i Hedehusene, Industriarven i Hedehusene samt Kløverstierne,
der alle har fokus på byens rum og mulighederne for friluftsliv og selvorganiserede
motionsaktiviteter.
Kapitel 6 består af en redegørelse for medlemsudviklingen og sammensætningen i
fritidsaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune. Derudover indeholder kapitlet en opgørelse over
3

tilskudsordninger til idræts-, spejder- og øvrige foreninger 1 samt for kulturelle foreninger og
lokaletilskud. Afslutningsvis findes en sammenligning af tilskud til foreninger og aftenskoler
med kommunerne Greve, Hillerød og Gladsaxe.
I kapitel 7 ses en oversigt over nøgletal for, hvordan udgifterne for Fritids- og Kulturområdet
fordeler sig samt en sammenligning med de kommuner, som Høje-Taastrup normalt
sammenligner sig med dvs. Greve Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe Kommune.
1 ”Øvrige foreninger” er samlebetegnelsen for en række foreninger, som bl.a. har aktiviteter for børn og unge, fx
politiske ungdomsforeninger, hobbybetonede aktiviteter, børneteater og rollespil.
4

2. STATUS PÅ IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIKKEN
Idræts- og bevægelsespolitikken er et resultat af en længere proces. Høje-Taastrup Kommune
har været i dialog med repræsentanter fra idrætsforeninger, private borgere og eksterne
ressourcepersoner om både visioner målsætninger og konkrete forslag til aktiviteter og
projekter. Politikken tager udgangspunkt i den overordnede vision:
”Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere uanset
udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring, fællesskab og sjov ved idræt og
bevægelse.”
Visionen spænder over fire temaer, der hver især er rettet mod en bestemt målgruppe. For
hver af målgrupperne er der opstillet en række 4-årige målsætninger, hvortil der er knyttet
konkrete indsatser, som alle bidrager til realiseringen af målsætningen.
Dette kapitel er opdelt i afsnit, der tager udgangspunkt i de 4 overordnede temaer:
Foreningsidræt for bredden og eliten
Selvorganiseret bevægelse og idræt
Idræt og bevægelse i institution og skole
Idræt og bevægelse for særlige målgrupper
I nedenstående oplistes de målsætninger, indsatser og projekter, som hører under hvert af
temaerne. Mange af projekterne knytter sig til flere forskellige indsatser, og projekterne vil i så
fald ses nævnt flere gange i tabellerne i de nedenstående fire afsnit.
Til nogle af projekterne har det været relevant med en uddybende beskrivelse. Det kan være
på grund af deres omfattende størrelse både i forhold til samarbejde på tværs i kommune,
eksterne samarbejdsparter, finansiering mm. Projektets beskrivelse ses under det tema, som
det knytter sig mest til.
2.1 FORENINGSIDRÆT FOR ELITE OG BREDDE
Foreningsidrætten i Høje-Taastrup Kommune udgør en central del at idrætsbilledet i
kommunen.
Foreningsidrætten består af 94 idrætsforeninger og har godt 16.000 medlemmer, heraf er ca.
halvdelen under 25 år. Dermed udgør den organiserede foreningsidræt fortsat rygraden i
kommunes idrætsliv.
Temaet ”Foreningsidræt for elite og bredde” har 5 målsætninger i Idræts- og
Bevægelsespolitikken:
Øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge i alderen 7-15 år til landsgennemsnittet
(fra 62% til 77%)
Fastholdelse og rekruttering af trænere og ledere
De fysiske rammer forbedres og anvendelsen optimeres
Styrke talentudviklingen
Styrke elitesatsningen
5

Til opfyldelse af målsætningerne, er der formuleret tyve indsatser, hvorunder der er iværksat
en lang række projekter i 2011, som listes i nedenstående tabel.
Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter
Indsats Projekt(er) igangsat i 2011
Skabe et mere nysgerrigt, nyskabende og åbent
foreningsliv
Hjælpe foreningerne til at være mere
markedsorienterede og nytænke tilbud og
aktiviteter, herunder nye idrætsgrene
Styrke erfaringsudveksling mellem trænere og
ledere
Skabe overlap ift. fysisk placering af
foreningsaktiviteter
Styrke informationen om bevægelsesmuligheder i
kommunen
Strategisk kompetenceudvikling af foreninger og
trænere
Skabe samarbejde mellem skole, SFO og
idrætsforeninger.
Netværk og samarbejde på tværs af lokale og
regionale foreninger
Øge forældreinvolveringen i foreningslivet
Udnytte haller til forskellige aktiviteter på samme
tid
Opgradering af eksisterende faciliteter til
nuværende og fremtidige behov
Sikre størst mulig tilgængelighed til kommunens
samlede faciliteter og optimere brugen af
hallerne, så alle nuværende og nye foreninger
samt selvorganiserede får adgang via digitale
løsninger
Øge mængden og kvaliteten af talentudviklingen
- Nye timefordelingsregler (giver mulighed for nye
tiltag)
- Danmarks Idræts Forbunds Frikommune forsøg
- Kompetenceudviklingsforløb for trænere og
ledere om eliteidræt, kost og ernæring
- Kompetenceudviklingsforløb for elitetrænere og
–ledere om styrketræning på tværs af
idrætsgrene
- Nyhedsbrev for idræt bestående af 4-6 årlige
udgivelser med nyheder fra Fritid og
Kulturcenteret. Formanden for Idrættens Samråd
har i hvert nyhedsbrev også inputs
- Kompetenceudviklingsforløb med eliteklubber om
kost og ernæring
- Kurser i styrketræning
- Kvalitet i børnegymnastikken
- Aldersrelateret træning i fodbold
- Fælles idrætscertificering af SFO Åen og
Fællesidræt
- Taastrup Fodbold Club har indgået et tættere
samarbejde med Brøndby IF
- Swim Team Taastrups (STT) eliteoverbygning
VAT (Vestegnens Aqua Team) er blevet udvidet
med københavnerklubben MK31 og har skiftet
navn til VAT Copenhagen. Det nye samarbejde
sikrer adgang til 50m bassinet ved Bellahøj
- Projekt Etniske Forældre i Hedehusene
Gymnastik Forening, Høje-Taastrup
Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng-
Hedehusene Idræt
- Nye timefordelingsregler (giver mulighed for at
booke 1/3, 2/3, ½ og 1/1 hal)
- Planer for hvilke haller der med fordel skal
indrettes, så de kan opdeles.
- Nye timefordelingsregler
- Facilitetsundersøgelse
- Foreningsportal
- Nye timefordelingsregler – mulighed for mere
træningstid til både elitetræning og til
talentudvikling
- Alle foreninger (både elite og breddeforeninger)
har i 2011 fået dækket deres ansøgninger om
tilskud til træneruddannelser
6

Skabe et målrettet træningsmiljø
Fremme vidensdeling og et højt
uddannelsesmæssigt niveau hos trænere og
ledere
Skabe en stærk træningskultur for
eliteidrætsudøvere
Sikre muligheden for et stærkere eliteidrætsmiljø
Skabe helhed i de unge eliteudøveres hverdag
Sikre at eliteidrætsudøverne tilbydes rette
faciliteter og sociale-, sundheds- og
uddannelsesmæssige vilkår
- Klubudvikling for eliteklubber
- Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om
kost og ernæring
- Kurser i styrketræning
- Økonomisk støtte til eliteklubber
- Økonomisk støtte til OL-deltagerne
- Økonomisk støtte til deltagelse ved
internationale mesterskaber for udøvere på
internationalt niveau fra Eliteidrætspuljen.
- Swim Team Taastrup har fået et klublokale i
Taastrup Svømmehal. Her kan de blandt andet
tilbringe ventetid før og efter træning med
lektielæsning, restitution eller lign.
- Kompetenceudviklingsforløb for eliteklubber om
kost og ernæring
Herunder beskrives de nye timefordelingsregler, Frikommuneprojektet, idræt efter skoletid,
eliteidrætssatsningen og idrætskonferencen.
Nye timefordelingsregler
I samarbejde med Idrættens Samråd blev der i 2011 arbejdet med at lave nye
timefordelingsregler for foreningslivet så faciliteterne bliver udnyttet optimalt i forhold til
vision, målsætninger og indsatsområder i Idræts- og Bevægelsespolitikken.
Timefordelingsreglerne blev vedtaget ultimo 2011 og er trådt i kraft ved fordelingen af lokaler
for 2012.
De centrale principper i timefordelingsreglerne er fortsat:
Byrådet godkender reglerne for fordeling af kommunale idrætsfaciliteter efter indstilling fra
Folkeoplysningsudvalget (FOU) og Idrættens Samråd (IS).
IS er ansvarlig for fordeling af faciliteter under hensyn til Folkeoplysningsloven og de af
Byrådet godkendte regler. Fordeling af samtlige idrætsfaciliteter i kommunen forestås af IS
ved fordelingsmøder, hvor samtlige godkendte foreninger indkaldes. IS kan vedtage at
uddelegere dele af fordelingen.
De væsentligste ændringer i de nye timefordelingsregler er:
De tidligere timefordelingsregler opdelte kommunen i tre områder. Dette betød
eksempelvis, at en forening fra område A ikke kunne søge om faciliteter i område B. Dette
hindrede en optimal udnyttelse af faciliteterne. Desuden havde foreningerne på grund af
denne regel ikke samme adgang til faciliteterne. Det kunne eksempelvis betyde at 100
medlemmer i et område udløste adgang til 10 haltimer, mens tilsvarende kun ville udløse 8
haltimer i et andet område. Denne uhensigtsmæssighed er fjernet i de nye
timefordelingsregler.
Alle faciliteter, der kan inddeles i mindre enheder, skal så vidt muligt kunne fordeles på
denne måde. F.eks. kan en hal opdeles i 1/3 og 2/3 hal og en svømmehal kan opdeles i
banetimer. Målet med denne ændring er at opnå en højere aktivitet og en bedre udnyttelse
af faciliteterne.
Princippet om at alle medlemmer - uanset om man træner 1 time om ugen eller 20 timer
om ugen - udløser det samme antal hal-/saltimer gælder forsat. Men for at imødekomme
eliteklubber eller andre foreninger med et særligt højt aktivitetsniveau, som har behov for
ekstra hal-/saltid, er det i de nye regler vedtaget, at Idrættens Samråd kan bevillige ekstra
7

timer til disse foreninger. En sådan bevilling kan ske på baggrund af en ansøgning for den
enkelte forening.
Timerne kl. 15-16 og kl. 22-23 tæller fremover kun 50%. Målet med denne ændring er at
anspore foreninger til at anvende ydertimerne.
Derudover rummer de nye timefordelingsregler en række mindre justeringer og præciseringer.
Frikommuneprojekt
Høje-Taastrup Kommune deltager sammen 5 andre danske kommuner (Gentofte, København,
Fåborg-Midtfyn, Odense og Aalborg) i et udviklingsforløb i samarbejde med Dansk
Idrætsforbund. Målet med projektet er at undersøge, hvordan det kan blive lettere at være
frivillig i foreningsidrætten. Arbejdet med at definere emneområderne for Høje-Taastrup
Kommune har fundet sted i 2011, mens selve projektet kommer til at løbe i 2012 - 2014.
Emnerne som projektet vil fokusere på er:
a. Booking af og adgang til faciliteter
Hvordan der skabes gennemsigtighed og dynamik ift. booking og adgang. Nøglebrikker og
Apps til mobiltelefoner eller skærme i hallerne er blandt mulige løsningsforslag til nogle af
problemerne.
b. Ældre og frivillighed
Hvordan foreningerne kan blive bedre til at rekruttere seniorer til forskellige frivillige
funktioner i foreningerne og dermed løfte foreningerne - og lette deres hverdag.
Som deltager i denne udviklingsproces kommer Høje-Taastrup Kommune også til at være
særlig tæt på de øvrige kommuners projekter og resultater. Dermed forventes det, at projektet
vil bibringe en lang række ideer til at gøre det lettere at være frivillig leder i
idrætsforeningerne.
Idræt efter skoletid
I 2011 startede et samarbejde mellem Høje-Taastrup Gymnasium og 10. klassescenteret (Linie
10), TIK Volleyball og B70 Basketball omkring projektet ”Idræt med vennerne” for unge
mellem 15 og 18 år. Udfordringen er, at mens en meget stor del af kommunens børn prøver at
dyrke foreningsidræt i børneårene, er det desværre kun en meget lille del af de unge i
aldersgruppen 15-18 år, der dyrker idræt i en forening. Målet med projektet er at tilbyde unge
mennesker at prøve kræfter med henholdsvis volleyball og basketball og dermed give de unge
muligheden for at få smag for atter at dyrke idræt i en forening. Aktiviteten foregår mandag og
torsdag kl. 15.30-17.00. For B70 Basketballs vedkommende ligger foreningens øvrige træning i
umiddelbart forlængelse af projektet, således at de nye aktive har mulighed for at mærke
stemningen på et seniorhold. Projektet er planlagt til at løbe hele skoleåret 2011/2012. Høje-
Taastrup Gymnasium stiller hal til rådighed.
Eliteidrætssatsningen - klubudviklingsforløb
Eliteidrætssatsningen blev i starten af 2011 udgjort af følgende fem eliteidrætsklubber: Swim
Team Taastrup, Taastrup Idræts Klub (TIK) Bueskydning, TIK gymnastik, Taastrup Gymnastik
Forening (gymnastik) og Taastrup FC kvindefodbold. TIK Badminton er den 6. og sidste nye
klub, der er blevet optaget i elitesatsningen på grund af deres meget lovende
talentudviklingsarbejde.
I 2011 har de seks eliteidrætsklubber gennemført et meget omfattende klubudviklingsprogram
med konsulentfirmaet Sport House. Kernen i programmet er, at foreningerne har fået
beskrevet deres mål, værdier og opgaver. Her ud fra har de udviklet mål, strategier og planer
for emner som: talentudvikling, rekruttering og fastholdelse af trænere, ledere, hjælpere og
udøvere, sponsorere og flere andre centrale emner. TIK Badminton er fortsat i gang med
denne proces. Alle seks eliteklubber har givet udtryk for stor tilfredshed med forløbet, selvom
det har været en meget tids- og arbejdskrævende proces for foreningerne.
8

Idrætskonference
Gentofte, Høje-Taastrup og Københavns Kommune har igennem længere tid planlagt at afholde
en tværkommunal idrætskonference i hovedstadsregionen. Lørdag d. 12. november 2011 blev
denne konference gennemført på Taastrup Teater.
Fokus har i hele processen været at skabe større opmærksomhed på:
Den merværdi, der kan skabes for kommunerne, borgerne og idrætten ved etablering af et
tværkommunalt samarbejde på udvalgte indsatområder
De muligheder, der er for at etablere fremadrettede idrætsspecifikke og tværidrætslige
samarbejdsrelationer
De udfordringer, der vil være hos interessenterne, hvis måden at tænke og agere i forhold
til idrætsdrift og idrætsudvikling udfordres. (Beslutningen om at indgå den 1-årig Regional
Kulturaftale for Hovedstadsområdet på kulturområdet gjorde konferencen endnu mere
relevant og udvidede også antallet af kommuner)
Konferencens formål var at identificere fremadrettede tværkommunale indsatsområder, som
kan skabe merværdi for borgerne og den enkelte kommune samt perspektivere de
udfordringer, som et tværkommunalt samarbejde vil stå over for. Konferencens mål var at
inspirere og gøre beslutningstagerne nysgerrige i forhold til, hvilke værdier et tværkommunalt
samarbejde kan skabe i forhold til:
Eventstilskuer og deltagerevents
Faciliteter – eksisterende og nyetableringer
Talentarbejdet
Konferencen havde deltagelse af repræsentanter fra foreninger og specialforbund, politikere,
samråd samt kommunale medarbejdere. Hovedparten af hovedstadsområdets kommuner var
repræsenteret blandt de ca. 150 deltagere.
2.2 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SELVORGANISEREDE
Som i resten af Danmark er tendensen i Høje-Taastrup Kommune, at der er rigtig mange
borgere, der gerne vil dyrke idræt og bevægelse uafhængigt af foreninger. I 2011 er der derfor
blevet arbejdet målrettet for at få byens rum til at inspirere til bevægelse og på den måde gøre
det mere attraktivt for borgerne at dyrke selvorganiseret idræt i deres nærmiljø.
Temaet ”Idræt og bevægelse for selvorganiserede” har 2 målsætninger i Idræts- og
Bevægelsespolitikken:
Forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og bevægelse
At få flere til at dyrke motion og bevægelse i nærmiljøets omgivelser
Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter
Indsats Projekter(er) igangsat i 2011
Skabe fokus på bevægelsesmuligheder nær - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)
etablerede idrætsanlæg
Indrette byens rum til bevægelse
- Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)
- Parkouranlæg
- Forhindringsbane
Skabe adgang til faciliteterne i kommunen for - Åben hal fredag aften
selvorganiserede
Synliggøre bevægelsesmuligheder, så borgerne kan - Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)
få kendskab til mulighederne for selvorganiseret - Discgolf DM
bevægelse og idræt
- Discgolf DGI tour
- Discgolf lørdagstræning
- Parkour lørdagsjam
- Gam3 streetsoccer og streetbasket i
9

Koordinere samarbejdet mellem idrætsaktiviteter
og kulturelle aktiviteter med henblik på at etablere
fælles events
Inspirere foreningslivet til at rumme de
selvorganiserede ved at give dem andre
tilknytningsmuligheder
Gadehavegård
- Brug Bolden
- Street Master i Gadehavegård
- Søndagsfodbold i Gadehavegård og
Charlotteager
- Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i
samarbejde med de boligsociale indsatser,
Taastrup FC og Fløng-Hedehusene
Idrætsforening
- Kløverstierne (se kap.5: Byens Rum)
- Streetsoccerprojekt i boligsociale områder i
samarbejde med de boligsociale indsatser,
Taastrup FC og Fløng-Hedehusene
Idrætsforening
Herunder vil projektet parkour- og forhindringsbane blive yderligere beskrevet.
Parkour og forhindringsbane
Den 16. september 2011 åbnede et nyt parkouranlæg og en forhindringsbane ved Selsmosen i
Taastrup.
Opførelsen af de to behændighedsbaner blev mulige efter, at Høje-Taastrup Kommune i januar
2011 blev kåret som Årets Idrætskommune og i den anledning modtog en præmie på 200.000
kr. fra Danmarks Idrætsforbund.
Beslutningen om, at præmiepengene skulle bruges på netop disse to projekter, skete på
baggrund af en proces, hvor borgerne havde mulighed for at komme med forslag til brugen af
præmien. Fritid og Kultur tog derefter sammen med Idrættens Samråd stilling til de mange
gode ideer fra borgerne. Valget faldt på en idé fra en gruppe unge, der præsenterede tanken
om at etablere en parkour-træningsbane og en forhindringsbane, så de og de mange unge
borgere i kommunen kan dyrke parkour på forsvarlig vis.
I løbet af efteråret 2011 har der hver lørdag været planlagt ”Lørdags-Jam” ved
parkouranlægget. ”Lørdags-Jam” er en åben, fælles træning, hvor kyndige parkourudøvere
instruerer og inspirerer, og netop dette tiltag har medført, at mange unge har fået øjnene op
for anlæggets muligheder.
Parkourgruppen Streetmovement har designet og opført parkouranlægget, mens forhindringsbanen
er leveret af Bløcher Trækunst
Begge banerne blev placeret i Selsmosen i Taastrup og ligger på den måde direkte i
forlængelse af udviklingen af Selsmoseparken (se kapitel 5 om Byens Rum).
2.3 IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLER OG INSTITUTIONER
Rigtig mange børn og unge i Høje-Taastrup Kommune bruger en stor del af deres tid i
institutioner og skoler. Det kan gøre det svært for forældre at støtte og sikre, at børnene lever
op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters aktivitet dagligt. Institutioner og skoler
er således en vigtig arena for børnene i forhold til at være aktive. Derfor er der arbejdet
målrettet med kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og institutioner, så disse
medarbejdere har den nyeste viden omkring idræt og bevægelse for børn og unge. Indsatserne
bidrager til, at medarbejderne er i stand til at igangsætte en masse aktiviteter og støtte op om
målsætningen i Idræts- og Bevægelsespolitikken.
10

Under temaet idræt og bevægelse i skoler og institutioner lyder de 4-årige målsætninger:
Sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i institutioner, SFO og fritidsklubber
Højne trivsel og bevægelsesglæde hos skolebørn gennem koblingen bevægelse og læring
Skabe en helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til
idrætsforening
Inklusion via idræt og bevægelse
Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter
Indsats Projekt(er) igangsat i 2011
Skabe mere bevægelse i hverdagen i
daginstitutioner, SFO og fritids-
/ungdomsklubber
Stimulere børnene til fortsat fysisk aktivitet og
alsidige bevægelseslege i deres institutionsliv
Sikre tilgængelighed for institutioner og skoler
til kommunens samlede faciliteter
Struktureret kompetenceudvikling af personalet
Vise børn og unge idrætslivets mangfoldighed
Øge kvaliteten i idrætsundervisningen og sikre,
at krop og bevægelse inddrages i andre fag
Bedre samarbejde om brugen af faciliteter og
rekvisitter mellem skoler, institutioner og
foreninger
Kombinationsansættelse (forening og
institution/skole)
Kvalificere samarbejdet mellem
SFO/fritidsklubber og foreningerne
Fokus på overvægtige børn
Særlige indsatser i samarbejde med
sundhedsplejen
Have fokus på piger i 7.-9. klasse
Lave aktiviteter for de idrætsusikre stille børn
- DIF certificering af 10 institutioner fra vuggestue,
børnehave, SFO til fritids-/ungdomsklub
- Ledernetværk
- Inspirationskurser ang. bevægelse i institutioner
”Kroppen på Toppen”
- Deltagelse i KOSMOS og DIFs Move it - Naturligvis
- Øget kvalitet i idrætsundervisningen – et kursus i
tennis i skoleåret 2011/2012
- Udvidet Fritidspas
- Skolestævner (Fodbold, Cykling, Badminton,
Adventure Race)
- Øget kvalitet i idrætsundervisningen – et kursus i
tennis i skoleåret 2011/2012
- Cykelstævne ved Fløng Hedehusene Cykel Club
- Badminton stævne ved Badminton Danmark og TIK
Badminton
- Afholder af Konferencen ”Verdens mest aktive
Folkeskole” i samarbejde med Badminton Danmark.
- Fit for Kids interventionen
- Fit for Kids interventionen
- Kost og motionsprojekt for inaktive piger på
Gadehaveskolen
Herunder beskrives projekterne Fit for Kids intervention, kompetenceudvikling for lærere og
pædagoger, institutionsidræt og skoleidræt.
Fit for Kids interventionen
Gennem kommunens deltagelse i SundSkoleNettet (se nedenfor), ansøgte Høje-Taastrup
Kommune i 2011 om at blive forsøgskommune i projektet Fit for Kids. Høje-Taastrup Kommune
blev udvalgt til projektet, der er et kost- og motionsprojekt for overvægtige inaktive børn
mellem 7-10 år.
Formålet med projektet er at evaluere en intervention, som udføres af organisationen Fit for
Kids. Interventionen iværksættes over for 40 overvægtige og inaktive børn i Høje-Taastrup
Kommune. Projektet gennemføres med tanke på at identificere og afprøve et koncept, som er
11

æredygtigt, og fremadrettet kan bruges på en større skala på kommunalt plan i kampen mod
overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos børn.
Interventionen består af et program på 40 uger sammensat af Fit for Kids og indeholder
familiekostvejledning, individuel familiecoaching og to ugentlige træningssessioner, hvor
forældrene opfordres til at deltage.
Den praktiske del af interventionen udføres af Fit for Kids i samarbejde med Center for
Inflammation og Metabolisme (CIM) og professor dr. med. Bente Klarlund Pedersen og læge
Nina Birk Eriksen, bistået af professor dr. med. Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet.
Projektet evalueres af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Resultaterne af studiet forventes
publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Såvel positive som negative resultater vil blive
publiceret, og der er ingen kommercielle interesser til hinder for publicering af alt opnået
viden.
Projektet sponsoreres af Rockwool Fonden, der har bevilliget 3 mio. til gennemførelse af
projektet.
Siden august 2011 har Fritid og Kultur og Institutions- og Skolecentret i samarbejde med CIM,
Fit for Kids og Rockwool Fonden arbejdet på at rekruttere børn i Høje-Taastrup Kommune til
projektet. Rekrutteringen har resulteret i, at 40 børn er blevet inkluderet i interventionen.
Desuden er 10 børn, der ikke passede ind i inklusionskriterierne, blevet optaget i kost og
træningsdelen af projektet. Det betyder, at 50 børn i 2012 starter på et 40 ugers kost og
motionsforløb. Halvdelen af gruppen starter i januar 2012, mens den anden halvdel starter i
august 2012.
Fritid og Kultur er repræsenteret i styregruppen for projektet og vil således følge projektet tæt
i 2012.
Kompetenceudvikling pædagoger og lærere
Fritid og Kultur har i 2011 i samarbejde med Skole- og Institutionscenteret arbejdet målrettet
med at øge kompetencen hos personalet i skoler og institutioner, således at de kan tilbyde
børn og unge idræts- og bevægelsesforløb, som tager afsæt i den nyeste viden om området.
Institutionsidræt
Idrætscertificeringer
I 2011 har 10 institutioner fra vuggestue til fritids-/ungdomsklub fulgt et uddannelsesforløb i
pædagogisk idræt, som uddannelsesinstitutionen VIA University College i samarbejde med
Danmarks Idrætsforbund (DIF) har tilrettelagt. Det 25 timer lange forløb har både udfordret
ledelse og personale i forhold til at bruge idrætten som en pædagogisk metode i
institutionernes praksis. Forløbet har givet institutionerne et fællessprog i forhold til at tænke
idræt og bevægelse ind i hverdagen og har resulteret i, at børn og personale er langt mere
aktive i løbet af dagen end tilfældet var, før forløbet blev igangsat.
Samtlige 10 institutioner kan primo 2012 kalde sig DIF-idrætscertificerede institutioner og skal
fortsat arbejde progressivt med idræts- og bevægelsesområdet således, at de hvert år kan leve
op til en recertificering. De 10 institutioner har selv betalt halvdelen af uddannelsen, mens
kompetenceudviklingpuljerne i Institutions- & Skolecenteret og Fritid og Kultur har bevilliget
økonomi til den resterende betaling.
Kroppen på toppen
I februar 2011 afholdt Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret et
kursus, for personale fra institutioner med børn fra 0-6 år. Kurset var et tilbud til alle, og ca.
40 medarbejdere deltog. Kurset blev afholdt af fysioterapeuter, der har specialiseret sig i idræt
og bevægelse på 0-6 års området.
Kursisterne fik gennem teori og praksis inspiration til, hvordan man kan lave fysiske aktiviteter
i det daglige pædagogiske arbejde, samt hvordan man indretter inde- og uderummet, så der
skabes optimale rammer for børns fysiske udfoldelse.
12

Skoleidræt
Sundskolenettet
På skoleområdet har Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecenteret været
tovholdere på kommunens deltagelse i Sundskolenettet, som er et landsdækkende
sundhedsinitiativ startet af Rockwool Fonden.
Kommunens Sundskolenetværk, som har deltagelse af den sundhedsansvarlige lærer,
skoleledelsen og en forældrebestyrelsesrepræsentant fra hver skole, er tænkt som et
mødested for erfaringsudveksling, hvor skolerne kan inspirere hinanden til at øge kvaliteten i
sundhedsundervisningen. Netværket har gennem året haft forskellige foredragsholdere til at
inspirere til at tænke sundhed ind i skolernes hverdagspraksis. Derudover har samtlige skoler
foretaget test af eleverne i kondition, hoppehøjde, højde og vægt og udarbejdet en
sundhedsrapport, der beskriver skolernes indsatser på området samt beskriver mål for det
fremtidige arbejde med sundhed på skolerne.
Selsmoseskolen har i 2011 lavet et bemærkelsesværdigt resultat, da denne skole er den i
landet, der har haft den største fremgang i elevernes kondital målt ved Andersen
pendulløbetest 2 . Dette blev skolen blive præmieret for i januar 2012 ved et arrangement
planlagt af Fritid og Kultur i samarbejde med Rockwoolfonden.
Verdens mest aktive Folkeskole
Fritid og Kultur var i 2011 vært for en inspirationskonference, som Badminton Danmark afholdt
i forbindelse med lanceringen af deres første skolebadmintonturnering. Konferencen, som
tiltrak skole- og sundhedspersonale fra hele Danmark, præsenterede forskning, tanker og
visioner fra Danmarks Idrætsforbund, Diabetes Foreningen og Høje-Taastrup Kommune
omkring idræt, bevægelse og sundhed. Særligt Høje-Taastrup Kommunes visionære arbejde
med Idræts- og Bevægelsespolitikken blev fremhævet på konferencen.
Øget kvalitet i idrætsundervisningen
Som et supplement til inspirationskurser for idrætslærerne i kommunen har Fritid og Kultur i
samarbejde med Institutions- og Skolecenteret beskrevet og arrangeret
kompetenceudviklingsforløbet ”Øget kvalitet i idrætsundervisningen”, som afvikles i skoleåret
2011/2012 med fokus på tennissporten.
Målet med forløbet er at uddanne idrætslærerne til at undervise eleverne i tennis og på den
måde styrke minitennis til at blive en idræt på lige fod med øvrige idrætter i skolen.
Kursusforløbet sikrer, at lærerne løbende implementerer tankerne fra kurset i
idrætsundervisningen ved at køre undervisningsforløb i tennis. Kursus-/undervisningsforløbet
afsluttes med ”Store Tennisdag”, som er en turnering for skoleelever, der arrangeres af Fritid
og Kultur, Dansk Tennis Forbund og Tennisklubberne i Høje-Taastrup Kommune.
2.4 IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR SÆRLIGE MÅLGRUPPER
Rigtig mange borgere i Høje-Taastrup kommune er for inaktive og lever ikke op til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Mange af disse borgere har forskellige
udfordringer, der har gjort, at de har haft svært ved at blive inkluderet i idrætsfællesskabet.
Derfor er der i 2011 blevet arbejdet massivt med at lave indsatser, der gør det muligt at få
endnu flere borgere til at opleve glæden ved fysisk udfoldelse.
2 Andersens Pendulløbetests foregår ved frem- og tilbageløb på en fastlagt strækning. Løbehastighed eller løbetid
og tilbagelagt distance anvendes til beregning af konditionstallet.
13

Temaet ”Idræt og bevægelse for særlige målgrupper” har 4 målsætninger i Idræts- og
Bevægelsespolitikken:
Øge idræt og bevægelse hos inaktive personer
Øge idræt og bevægelse hos børn fra ressourcesvage familier, der mangler støtte
hjemmefra
Øge adgangen til og omfanget af idræts- og bevægelsestilbud til børn og voksne med
fysisk,
psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og til socialt udsatte
Tabel: Indsatser med tilknyttede projekter
Indsats Projekt(er) igangsat i 2011
Aktivere borgere med risiko for livsstilssygdomme
med særligt fokus på:
- de 12-25-årige der stopper med at dyrke idræt
- de 25-45-årige, som ikke er fysisk aktive,
herunder særligt familiefædre
Videreudvikle senior- og ældreidrætten, så
borgerne i kommunen har mulighed for et livslangt
virke med idræt og bevægelse
Arbejde for at foreninger har bedre ressourcer og
muligheder for at rumme børn fra ressourcesvage
familier
Særlige projekter i foreninger med fokus på at
inkludere børn fra ressourcesvage familier
Gøre idrætsfaciliteter mere handicapvenlige -
Styrke idræts- og bevægelsestilbud til borgere med
fysisk, psykisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse og til socialt udsatte
Inkludere borgere med funktionsnedsættelser i
eksisterende idræts- og bevægelsestilbud
- Gå-projekt i Gadehavegård
- Cykeltræning til Ritter Classic
- Brug Bolden projektet
- Volleyball og Basket for HTK gymnastik
- Projekt Etniske Forældre i Hedehusene
Gymnastik Forening, Høje-Taastrup
Idrætsforening og Taastrup FC + Fløng-
Hedehusene Idræt
-
- Udvidet Fritidspas
- Frivillige Foreningsguider tilknyttet Fritidspasset i
samarbejde med Dansk Flygtningehjælp
- Planlægning af Aktiv Vinter for handikappede
- Regionalt samarbejde ang. handikapidrætstilbud
- Aktiv Sommer for handikappede
I nedenstående er projekterne Udvidet Fritidspas og Etniske forældres deltagelse i idræts- og
foreningslivet beskrevet.
Udvidet Fritidspas
For at gøre Høje-Taastrup Kommunens Fritidspasordning endnu bedre og mere målrettet mod
stærkt udsatte børn og unge søgte kommunen i 2010 Socialministeriets ”Pulje til udbredelse af
erfaringer med forsøg med fritidspas” og modtog i januar 2011 en bevilling på 4,4 millioner til
et 4-årigt projekt med arbejdstitlen ”Udvidet Fritidspas”.
Det overordnede formål med projektet er at etablere en model for stærkt udsatte børn og
unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte med henblik på at integrere de
udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Det
gøres konkret ved:
At gøre den eksisterende fritidspasordning endnu bedre i forhold til at indlemme og
fastholde udsatte børn og unge i kommunens foreningsliv
At afprøve en model, der kan være med til at øge foreningsdeltagelse hos denne
gruppe børn og unge i kommunen
Skabe et bedre samarbejde mellem medarbejdere forankret i forskellige forvaltninger til
glæde for det enkelte barn. Herunder skole, fritidsliv, SSP, Gadeplan, Børne- og
Ungerådgivningscenteret og de boligsociale indsatser
14

Projektets målgruppe
Målgruppen for projektet er stærkt udsatte børn og unge i alderen 6-17 år, der ikke har
mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende.
Erfaringer fra den samlede landsdækkende evaluering af det første projekt ”Forsøg med
fritidspas” fra 2007-2009 viste, at Fritidspas primært får fat i børn og unge i ”gråzonen”. Det
vil sige børn og unge, som har relativt nemt ved at kunne indgå i fritidsaktiviteter, men som
ikke gør det, bl.a. fordi de mangler forældreopbakning. Gråzonebørn/unge har derfor ofte brug
for et lille ’skub’ fra f.eks. en lærer til at komme i gang. Noget som også de lokale erfaringer
med Fritidspasset i Høje–Taastrup Kommune viser.
Den landsdækkende evaluering viser ydermere, at der ligger en stor udfordring i, at få den
gruppe, som defineres som ”stærkt udsatte børn og unge”, indlemmet i fritidsaktiviteter. Det
er en gruppe som i højere grad har sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder
samtidig med, at mange oplever en svag forældreopbakning 3 . Denne gruppe børn og unge har
brug for en ekstra indsats fra kompetente voksne, der f.eks. kan følge børnene til aktiviteter og
arbejde mere målrettet med forældreinvolvering samt følge op på, om de bliver hængende i
aktiviteten. Denne ekstra indsats arbejdes der med i Det Udvidede Fritidspas.
Konkrete mål med projektet
Kortsigtede mål:
At øge andelen af målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter
At fastholde deltagelse i fritidsaktiviteter
At sikre en øget forældreopbakning til børnene/de unges fritidsliv
At udvide børnenes/de unges sociale relationer til jævnaldrende
At øge målgruppens fysiske udfoldelse
Langsigtede mål:
At fastholde målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter på lang sigt og ind i voksenlivet
At styrke målgruppens sociale kapital, herunder netværksdannelse
At øge målgruppens fysiske udfoldelse på lang sigt og dermed forbedre målgruppens
sundhedstilstand
At forbedre målgruppens livskvalitet
Ansættelse af fritidsvejledere i boligområder
For at understøtte arbejdet med målgruppen for Det Udvidede Fritidspas, ansatte Fritid og
Kultur i 2011 to fritidsvejledere, som har arbejdsbase i de tre boligsociale områder
Gadehavegård, Charlotteager og Tåstrupgård. Fritidsvejlederne arbejder med at videreudvikle
samarbejdet med det lokale foreningsliv for på den måde at arbejde målrettet med, at børnene
mere kvalificeret kan vælge, hvilken aktivitet de vil gå til med støtte fra et Fritidspas.
Derudover blev der ansat en projektleder, som står for koordinationen af de to fritidsvejlederes
samarbejde med lærerne på de lokale skoler således, at der skabes kontakt til de børn, der har
brug for et Fritidspas samt formidles kontakt til foreningslivet.
Der arbejdes desuden med at tilknytte en gruppe frivillige fra Dansk Flygtningehjælps projekt
Foreningsguider, som vil kunne følge børn til og fra aktiviteter.
Udviklingen i Fritidspas-projektet
Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i Fritidspas-projektet, hvor der i fase 1 - i forbindelse
med det første forsøgsprojekt med støtte fra Socialministeriet i 2007 - var en stor målgruppe
af ”gråzonebørn/unge”. Målgruppen blev snævret ind i fase 2, hvor Fritidspasset blev forankret
som fast tilbud til børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Med igangsættelsen af Det
Udvidede Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge er målgruppen for den ekstra indsats i
fase 3 forholdsvis lille, men kræver en stor indsats i hele perioden i forhold til at fastholde de
stærkt udsatte børn og unge i aktiviteten. I Fritidspassets 3. fase arbejdes der også stadig med
restgruppen af ”gråzonebørn/unge”.
3 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, Oxford Research A/S, 2009
15

Figur: Udviklingen i fritidspas-projektet
MÅLGRUPPE
HØJ LAV
FASE 1
GRÅZONEBØRN/UNGE
En stor målgruppe, som kun
kræver en lille indsats i
opstartsfasen
FASE 2
RESTGRUPPEN AF
GRÅZONEBØRN/UNGE
En middel målgruppe, som
kræver en middel indsats
FASE 3
STÆRKT UDSATTE
BØRN/UNGE
En lille målgruppe, som
kræver en stor indsats i hele
perioden
LAV
INDSATS
HØJ
Foreløbige resultater
Fra januar til og med maj 2011 fik 118 børn og unge Fritidspas. Fra den ekstra indsats overfor
stærkt udsatte børn og unge blev iværksat i juni 2011 og året ud modtog yderligere 178 børn
og unge et Fritidspas. Heraf har 85 modtaget Udvidet Fritidspas. Det vil sige, at der i alt var
296 børn og unge, der modtog Fritidspas i 2011.
Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i januar-maj 2011
Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning)
Januar - maj 2011
Samlet
antal
Anviste i alt 118
KØN
ETNICITET (skøn)
AKTIVITET
Andel i
procent
Antal drenge 83 70 %
Antal piger 35 30 %
Dansk 16 13,5 %
Anden etnicitet end dansk 102 86,5 %
Idrætsforeninger 71 59,5 %
Fritids- og ungdomsklubber 46 39,5 %
Billede-, musik- eller dramaskole 1 1 %
Øvrige foreninger 0 0
16

Tabel: Opgørelse over antal Fritidspas i juni-december 2011
Udviklingen i fritidspas (Gammel ordning og Udvidet Fritidspas
for stærkt udsatte børn og unge)
Juni - december 2011
Samlet
antal
Anviste i alt 178
I sagsbehandling (ca.) 30
TYPE
KØN
ETNICITET (skøn)
AKTIVITET
BEGGRUNDELSE FOR
UDVIDET FRITIDSPAS
Andel i
procent
Gammelt Fritidspas 93 52 %
Udvidet Fritidspas 85 48 %
Antal drenge 111 62 %
Antal piger 67 38 %
Dansk 44 25 %
Anden etnicitet end dansk 134 75 %
Idrætsforeninger 91 51 %
Fritids- og ungdomsklubber 85 48 %
Billede-, musik- eller dramaskole 2 1 %
Øvrige foreninger 0
Holdes væk fra gaden og undgå at komme
ind i kriminelle miljøer
Fremme den sociale udvikling og integration
samt skabe nye netværk
15 18 %
17 20 %
Svært ved at fastholdes i en fritidsaktivitet 17 20 %
Manglende forældreopbakning eller kendskab
til foreningslivet
7 8 %
Økonomiske årsager 9 11 %
Andet/ikke opgjort 20 23 %
Har pga. særlige omstændigheder modtaget
to Fritidspas
19
Etniske forældres deltagelse i idræts- og foreningslivet
Integrationsministeriet bevilligede i oktober 2010 800.000 kr. til Høje-Taastrup Kommunes
forsøgsprojekt ”Etniske forældres inddragelse og deltagelse i Høje-Taastrup Kommunes idrætsog
foreningsliv”. Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2012.
Baggrunden for projektet er Høje-Taastrup Kommunes store succes med at fremme aktiviteter
til rekruttering af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet
herunder eksempelvis Fritidspasset. Succesen har givet en positive udfordring med at
rekruttere kvalificerede frivillige, trænere og ledere med anden etnisk baggrund end dansk til
foreningerne. Fritid og Kultur ønskede på den baggrund at afhjælpe manglen på frivillige ved at
udvikle en model for rekruttering, uddannelse og fastholdelse af nye foreningsfrivillige med
anden etnisk baggrund end dansk.
Projektets hovedformål er således at skabe en bæredygtig model for rekruttering og
fastholdelse af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, som positivt kan bidrage til at
understøtte og udvikle foreningerne. Projektet har særligt fokus på foreninger, som i dag
fremstår som organisatorisk sårbare grundet manglende forældre- og familieopbakning.
Til rekrutteringen af de nye frivillige er der i projektforløbet blevet ansat 4 ressourcestærke
ungekonsulenter med foreningskendskab og foreningserfaring. To af konsulenterne er ansat på
7 ½ time ugentligt, en på 10 timer ugentlig og en på 15 timer ugentlig. Ungekonsulenterne er
ansat i foreningerne Taastrup FC, Hedehusene Gymnastik Forening, Høje-Taastrup
Idrætsforening og Fløng-Hedehusene Idræt (Fodbold) og har til opgave at:
Kontakte forældre af anden etnisk baggrund end dansk og informere om
frivillighedsarbejdet og foreningslivet
Afstemme forventningerne mellem foreningerne og børn, unge og forældre med anden
etnisk baggrund end dansk
17

Understøtte nye frivillige med anden etnisk baggrund end dansk ved at deltage i træningen
sammen med dem i en opstartsperiode.
Værge frivillige af anden etnisk baggrund end dansk til foreningslivet
Aktiviteterne koordineres med kommunens integrationskoordinator og afvikles i samarbejde
med idrætsforeningerne, Danmarks Idræts-Forbund, Get2Sport, Sjællands Boldspil-Union og
kommunale interessenter såsom lokale klubber, daginstitutioner og skoler.
Processen
Ved igangsættelsen af projektet Etniske Forældre viste det sig, at foreningerne på daværende
tidspunkt reelt ikke var gearet til at involvere og engagere flere frivillige. Årsagen var, at
klubberne manglede grundlæggende forudsætninger, herunder en udviklingsplan med klare
mål og visioner samt en samlet opgave- og arbejdsbeskrivelse af, hvad det kræver at være
eksempelvis bestyrelsesmedlem, træner m.m. Det betød, at konsulenten fra Projekt Etniske
Forældre havde meget svært ved at rekruttere nye frivillige, da der ikke kunne gives en klar
beskrivelse af, hvad det indebærer at være frivillig.
Klubudviklingsforløb
I forlængelse af ovenstående blev det besluttet, at de fire klubber skulle deltage i et
klubudviklingsforløb rettet mod klubbernes bestyrelser. Formålet med Klubudviklingsforløbet
var at definere nogle klare mål, herunder:
1. Klubanalyse – der giver et fælles billede af klubben, samt at bestyrelsen får en fælles plan
for, hvor de vil hen. Klubanalysen skal samtidig bruges til at synliggøre, hvor klubben skal
hen i forhold til interne og eksterne interessenter, rekruttering, samt hvor der er behov for
flere ressourcer.
2. At få afdækket fakta om, hvad bestyrelsen bruger sin tid på – herved er det nu muligt at
flytte rundt på opgaver i organisationen ud fra fakta, herunder dokumentation for
arbejdsopgaver med angivelse af tid samt dokumentation for hvilke opgave bestyrelse og
udvalg skal løse.
3. At få skabt et struktureret grundlag for, hvordan klubben vil arbejde med fastholdelse,
rekruttering og kommunikation.
4. At få afklaret, hvilke profiler der er behov for i bestyrelsen, og hvordan de fungerer
sammen.
Klubudviklingsforløbet har været altafgørende for det videre arbejde med projektet Etniske
Forældre. At klubberne først skulle gennem et klubudviklingsforløb, for at tilegne sig de rette
forudsætninger for at kunne rekruttere og fastholde frivillige, har dog medvirket til, at
foreningskonsulenternes oprindelige opgave ikke havde de optimale forudsætninger for at blive
igangsat og udført. Det er således først efter endt klubudviklingsforløb i medio 2011, at
klubberne har fået det rette afsæt for foreningskonsulenternes opgave med at rekruttere nye
frivillige.
Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af medlemmer, trænere/holdledere og
bestyrelsesmedlemmer fra projektets start i januar 2011 frem til december 2011:
Tabel: Udviklingen i projekt Etniske Forældre
Projekt Etniske forældre - samlet
Tid Aktive I alt Anden etnisk
baggrund
Andel med anden
etnisk baggrund
Start: Medlemmer 2224 364 16,37
Januar Trænere/holdledere 243 11 4,5
2011 Bestyrelsesmedlemmer 27 1 3,7
Status: Medlemmer 2485 498 20
December Trænere/holdledere 288 37 12,85
2011 Bestyrelsesmedlemmer 26 1 3,85
18

På trods af klubbernes behov for et klubudviklingsforløb er der, som det fremgår af tabellen,
sket en væsentlig stigning i antallet af trænere/holdledere med hele 45 personer, hvoraf 26 har
anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der også sket en væsentlig fremgang i
medlemstallet på i alt 261 medlemmer, hvoraf 134 har anden etnisk baggrund end dansk.
19

3. STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN OG ET NYT TILTAG
3.1 STATUS PÅ KULTURPOLITIKKEN
Byrådet besluttede i foråret 2010, at der skal udarbejdes en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup
Kommune. Da der ikke var et tilstrækkelig overblik over kulturområdet, blev der indledningsvis
udarbejdet en kortlægning. På baggrund af denne kortlægning vedtog Byrådet i januar 2011 at
igangsætte arbejdet med at formulere en ny Kulturpolitik for Høje-Taastrup Kommune.
Formålet
Beslutningen om at udarbejde en særskilt Kulturpolitik for 2012-2015 er truffet ud fra den
betragtning, at kultur skal ses som en størrelse, der relaterer sig til flere niveauer i samfundet
og ikke kun er tilknyttet fritidssfæren alene. Den nye Kulturpolitik skal give politikere, borgere
og administration en vision, målsætninger og indsatser, der kan arbejdes systematisk med at
realisere. Kulturpolitikken 2012-2015 skal således bidrage til at skabe retning og udvikling på
hele kulturområdet i kommunen.
Kulturpolitikken skal tydeliggøre, at der arbejdes med kultur på tværs af sektorer og
fagligheder samtidig med, at den skal forpligte politikere, administration og kulturaktører til at
udarbejde nye strukturer inden for kulturområdet. Strukturer, som skal medvirke til at
understøtte, at der foregår flere kulturelle aktiviteter af en højere kvalitet.
Processen for Kulturpolitikken
For at sikre, at den nye Kulturpolitik kommer til at tilgodese mangfoldigheden i Høje-Taastrup
Kommune, har foreningsrepræsentanter, borgere og kulturaktører, politikere og administration
i Høje-Taastrup Kommune deltaget i 5 dialogmøder i perioden februar-november 2011.
Dialogmøderne var struktureret i forskellige temaer, der alle tog afsæt i kortlægningen. Der
har særligt været fokus på at inkludere unge i aldersgruppen 14-25 år i dialogmøderne. Det
skyldes, at børn og unge mellem 0 og 25 år er underrepræsenteret i de kulturelle foreninger og
at Kulturelt Samråd oplever, at det er særligt problematisk at tiltrække denne målgruppe.
Resultatet fra dialogmøderne har dannet grundlag for den kommende Kulturpolitik.
Temaerne for dialogmøderne var:
Selvorganiserede netværkskulturer
Unge fra kommunens fritids-/ungdomsklubber og gymnasiet deltog i mødet sammen med
repræsentanter fra diverse foreninger, projekter og institutioner. Dialogen tog
udgangspunkt i de unges ønsker til et aktivt kulturliv i kommunen samt involvering og
synliggørelse af de uformelle kulturaktiviteter.
Kunst og kulturarv i det offentlige rum
Dialogen tog udgangspunkt i et oplæg om Køge Kulturhavn med fokus på at anvende byens
rum som udstillingsrum. Det blev drøftet, hvordan vi får gjort byens rum aktive i forhold til
kulturaktiviteter og opstilling af kunst, hvordan vi tager hensyn til den lokale kultur, og
hvordan vi involverer lokalbefolkningen.
Kulturinstitutioner på tværs
Teatret, kulturhuse, fritids-/ungdomsklubber, musiske skoler og folkeskoler med flere
deltog i mødet, hvor institutionernes rolle som kulturbærere var i fokus. Samarbejder på
tværs og aktivering af den kollektive kompetence blev debatteret.
De kulturelle foreninger
Kulturelt Samråd og foreningerne under samrådet debatterede forholdene for kulturen i
Høje-Taastrup Kommune. Fremtiden blev drøftet ud fra et ønske om at udvikle kulturlivet
og tilføre nye ressourcer i form af nye/flere medlemmer og nye samarbejder på tværs.
20

Kulturliv og begivenheder
Samarbejde med det lokale erhvervsliv og sponsorering af kulturbegivenheder var temaet
for mødet. Kultur- og erhvervslivet drøftede mulighederne for at understøtte hinanden i
udviklingen af begivenheder og events, herunder også problemstillingen om bevarelse af
parternes integritet.
Resultatet
På baggrund af de inputs der kom via dialogmøderne, har administrationen formuleret et
oplæg til en samlet Kulturpolitik. Oplægget til en ny Kulturpolitik blev udarbejdet med afsæt i
Høje-Taastrup Kommunes politikkoncept, som skal gælde for alle kommunens politikker. Det
betyder, at Kulturpolitikken får en 12-årig vision, 4-årige mål, inkl. succeskriterier og 2-4-årige
indsatser.
I april 2012 behandler Fritids- og Kulturudvalget oplæg til Kulturpolitik 2012-2015. Efter
udvalgets behandling sendes politikken i høring og politikken forventes endeligt vedtaget i
april-maj 2012.
3.2 NYT TILTAG PÅ KULTUROMRÅDET
Kultur- og Uddannelseshuset
Byrådet besluttede i januar 2011, at Parkskolens arealer skal anvendes til et Kultur- og
Uddannelseshus, samt eventuelle administrative funktioner. Udgangspunktet er, at de
kulturelle institutioner, Linie 10 (10. klasseskolen) og Ungdomsskolen skal placeres sammen i
Kultur- og Uddannelseshuset.
Formålet er at skabe et ungdomsmiljø for både de kommunale institutioner og for de
selvorganiserede unge. Der skal blandt andet etableres spillested og øvelokaler til lokale bands.
Kultur- og Uddannelseshuset skal sætte en ramme, hvor alle brugere kan skabe nye
samarbejdsflader. Processen med at føre visionen ud i livet vil også fordre brugerinddragelse,
og der vil efter etableringen foregå en fortløbende proces med at få husets mange aktører til at
udvikle kultur- og fritidslivet på stedet. Selvom der lægges vægt på at skabe et ungdomsmiljø,
vil huset være åbent for alle borgere og de nuværende brugere/foreninger.
I maj 2011 startede Fritid og Kultur i samarbejde med Institutions- og Skolecentret (ISC) og
Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) processen med at skabe en vision for Kulturog
Uddannelseshuset. Efter fire dialogmøder, hvor både nuværende og kommende brugere
samt andre interessenter var inviteret, samt et besøg på Kulturstationen i Vanløse, blev
nedenstående vision forelagt og vedtaget af Byrådet.
Vision:
Et sted der samler kultur og uddannelse i Høje-Taastrup Kommune i en fælles dialog
mellem mennesker
Et åbent levende og aktivt hus med innovative og folkeoplysende aktiviteter
Et sted med en fælles portal, som altid har åbent
Et hus, der tilbyder ”kultur i det nære miljø” i krydsfeltet mellem frivillige og
professionelle aktører
Den videre proces
Efter vedtagelse af visionen er der igangsat en proces for den kommende ombygning af skolen,
så dens fysiske rammer kan huse de mange og forskelligartede aktører. CEIS er tovholder i
denne proces i forhold til indhentning af tilbud, byggeplaner med videre. Styregruppen består
af Fritid og Kultur, CEIS og ISC. Som i visionsfasen vil alle interessenter løbende blive
inddraget i processen, da de bl.a. skal komme med input til den konkrete indretning af lokaler,
og fordi foreningernes bidrag er vigtige i forhold til at få huset og visionen til at fungere.
21

4. KULTURFACILITETER
4.1 TAASTRUP TEATER
I det forgangne år har Taastrup Teater haft en række forestillinger, herunder
egenproduktionerne ”Føtexsøen”, ”Da Kamal mødte Maria”, ”Prinsesse Leonora”, ”Hønes første
æg” og ”Rumlerikkerne”,
samt aktiviteterne ”Crossing Paths”, ”Teaterkaravanen” og ”FrameWork”.
For perioden januar 2011 til december 2014 er der indgået en ny egnsteateraftale mellem
Høje-Taastrup Kommune og Taastrup Teater.
Økonomisk grundlag
Taastrup Teater modtager et samlet driftstilskud fra Høje-Taastrup Kommune, som inkluderer
tilskuddet til Dramaskolen. Samlet tilskud, jf. budget er opstillet i nedenstående tabel:
Tabel: Opgørelse af økonomisk råderum for Taastrup Teater i henhold til indgåede Egnsteateraftaler (kr.)
Egnsteateraftale 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Tilskud fra HTK 2.788.600 2.788.600 2.788.600 2.788.600 4.251.200 4.348.800
Tilskud fra
Kunststyrelsen
2.788.600 2.788.600 2.788.600 2.788.600 2.834.200 3.022.000
I alt aftalt tilskud 5.577.200 5.577.200 5.577.200 5.577.200 7.085.400 7.370.800
Fast ejendom 1.457.200 1.457.200 1.457.200 1.457.200 1.400.000 1.460.200
Økonomisk
råderum for
Taastrup Teater
4.120.000 4.120.000 4.120.000 4.120.000 5.684.400 5.910.600
KL overenskomst 0 0 0 0 0 0
Administrative
bidrag
NYT økonomisk
råderum for
Taastrup Teater
0 0 0 0 496.000 621.000
4.120.000 4.120.000 4.120.000 4.120.000 5.189.400 5.289.600
Note: I denne opgørelse er indregnet: Fast ejendom er i henhold til aftalt budget i Egnsteater-aftalerne. Fast
ejendom består udover husleje af følgende: vedligehold, tekniske installationer, el, vand, varme, forsikringer mv.
Disse afholdes i samarbejde med Høje-Taastrup Kommunes administration (i praksis CEIS).
Som det fremgår at ovenstående tabel, er det på trods af Høje-Taastrup Kommunens samlede
økonomiske udfordringer lykkedes at opretholde en økonomi med en egnsteateraftale på 1,5
mio. kr. mere end den tidligere egnsteateraftale. Derved har teateret fået større økonomisk
råderum til at lave endnu mere teater.
Besøgstal
Som det fremgår af nedenstående tabel er der sket en betydelig stigning i besøgstallet på
Taastrup Teater, med hele 7000 flere besøgende i 2011. Hovedårsagen til denne stigning er
”Åbne-døre”-arrangementer samt erhvervs- og foreningsarrangementer.
Tabel: Antal besøgende på Taastrup Teater (ekskl. udendørsarrangementer)
Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Antal besøgende i 2011
Taastrup Teater 24.000 31.000
Kilde: Taastrup Teater
Fremtidsperspektiv
I de kommende år prioriterer teatret udvikling af den internationale strategi, som foreløbig har
resulteret i deltagelse i en række EU-finansierede samarbejdsprojekter med professionelle
teatre i England, Italien, Spanien, Sverige, Norge, Tyskland og USA. Indsatsen har allerede ført
til flere forestillinger og vil fremover blive udmøntet i forestillinger som ”X-factor Aisha” og ”Mig
og mit fjernsyn”.
22

Samtidig stiles der efter inddragelse af nye brugergrupper samt udbygning af netværk med
lokale og regionale aktører. Konkret betyder det, at teatret involverer aktører fra det
boligsociale område og uddannelsessektoren (eksempelvis helhedsplanerne, sprogcentret og
skolerne) og skaber samspil mellem den internationale scenekunst og det boligsociale arbejde.
Endvidere foranstalter teatret workshops med erhvervsvirksomheder, som bidrager til
tværsektorial udveksling af erfaringer om kreativitet og innovation, organisationsudvikling,
fremme af bæredygtig udvikling samt forbedret kommunikation.
Endelig etablerer teatret events med særlig vægt på børne- og ungdomskultur i forening med
andre kulturelle aktører (eksempelvis Ungdomsskolen, Kul’Tour’en og kommunens
Venskabsbysamarbejde).
4.2 OPERA HEDELAND
Opera Hedeland er et professionelt producerende teater, som hører hjemme i amfiteatret, som
er Danmarks største permanente udendørs scene i Hedeland.
Opera Hedeland er en selvejende institution, og der er indgået en ny egnsteateraftale for
perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013, som har dannet baggrund for teatrets
virksomhed i 2011.
Teatret skal producere mindst én ny forestilling hvert år indenfor musikteater (fortrinsvis
opera), og i 2011 var det forestillingen ”La Triviata”, som blev opført den 29. juli samt den 5.
og 6. august.
Ved siden af teatervirksomheden bidrager Opera Hedeland med råd og vejledning til Høje-
Taastrup Kommune i forhold til brugen af amfiteatret i andre sammenhænge.
Økonomisk grundlag
Tilskudsyderne er Roskilde, Greve og Høje-Taastrup Kommuner. Høje-Taastrup Kommunes
tilskud til Opera Hedeland, jf. budget 2011 er 373.375 kr.
Besøgstal
Som det fremgår af nedenstående tabel er der sket en betydelig stigning i antal besøgende på
Opera Hedeland, med hele 2600 flere besøgende i 2011.
Tabel: Antal besøgende på Opera Hedeland
Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Antal besøgende i 2011
Opera Hedeland 7400 10.000
Kilde: Opera Hedeland
En af årsagerne til den store stigning i 2011 var at operaen, som blev opført, var Verdis mest
kendte opera ”La Traviata” og derfor havde en meget stor publikumsinteresse. Operaen, der
blev opført i 2010, var den mindre kendte opera “Norma” af Belcanto komponisten Bellini og
havde således en væsentlig mindre publikumsinteresse, på trods af at den høstede meget stor
anerkendelse fra såvel publikum som fra anmeldere. Tendensen er derved, at når de værker,
der opføres, er meget kendte, rammer de et langt bredere publikum og besøgstallet stiger,
mens besøgstallet risikerer at falde ved de mere ”smalle” værker. Da op mod 30% af Opera
Hedelands publikum er ”førstegangs-besøgende” til opera, er det samtidig af ekstra stor
betydning, hvor kendt titlen på operaen er.
Fremtidsperspektiv
I 2012 fejrer Opera Hedeland sit 10 års jubilæum med en opsætning af ”Don Giovanni” med
internationale operasolister på scenen og symfoniorkestret Värmlands Sinfoniettaen i
orkestergraven. Opsætningen opføres den 3., 10. og 11. august 2012.
Opera Hedelands har på nuværende tidspunkt tre opførelser årligt. Såfremt der skal åbnes for
en fjerde opførelse, for at imødekomme den store interesse der er, er det en forudsætning, at
23

publikumsinteressen på forhånd kan sikres. Dette kunne eksempelvis ske via
erhvervssamarbejder, hvor virksomheder byder ind med et medarbejder- eller
kundearrangement. Et sådant forhåndstilsagn kan suppleres af øget markedsføring af Opera
Hedeland.
4.3 KROPPEDAL MUSEUM
Kroppedal Museum har i 2011 åbnet særudstillingen ”Kroppedal og Damgården – 2 gårde på
Vestegnen”, fornyet særudstillingen ”Det gode liv – Velfærden og fingerplanen” og fortsat
”Grave, glas og guld – Fyrsten og hans frænder”. Samtidig udstiller museet permanent
”Verdensrummets mekanik” og ”Ole Rømer og dansk astronomi”. På Blaakildegaard åbnede
særudstillingen ”Folk i Tåstrup”, og der har løbende været aktiviteter i Taastrup Vandtårn.
Kroppedal har indledt et tæt samarbejde med Taastrup Bibliotek om fortløbende at udstille og
lave aktiviteter. I 2011 blev bl.a. vist to vandreudstillinger og arrangeret ”Gamle lege”. Der har
desuden været Renæssancemarked og foredrag samt ferieaktiviteter for børn på Kroppedal
Museum, der også deltog i Naturens Dag i Hakkemosen.
For året 2011 var der indgået en etårig udviklingskontrakt mellem Kroppedal Museum og Høje-
Taastrup og Albertslund Kommuner. Det har betydet, at museet i 2011 har styrket indsatsen
for at kortlægge og synliggøre kulturmiljøerne i by og på land i Høje-Taastrup Kommune.
Museet udvidede blandt andet dette arbejdet med også at synliggøre kulturarven i Hedehusene
og har deltaget i udarbejdelsen af ”Kløverstierne”. Museet deltager i øvrigt aktivt i
Kulturalliancesamarbejdet om nye brugergrupper, hvor Taastrup Teater og Kunstmuseet Arken
også deltager.
Museet har i tæt samarbejde med redaktøren haft en tilbagevendende artikelserie i Lokalavisen
Taastrup om arkæologiske danefæ. Ikke mindst har Kroppedal udgivet og indgået i
samarbejder om 3 forskningspublikationer; ”Ole Rømer i Kongens og videnskabens tjeneste”,
”The Iron age on Zealand – Status and perspectives” og ”Hovedstadsmetropolen efter 1945”.
Disse publikationer vil danne grundlag for museets skiftende udstillinger og formidling
fremover.
Økonomisk grundlag
Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner er museets hovedtilskudsydere. Derudover modtager
museet tilskud fra staten. Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er
553.800 kr.
Besøgstal
Nedenstående tal for besøgende til Kroppedal omfatter alle udstillingssteder og
formidlingsaktiviteter, herunder udstillinger på Kroppedal, udstillinger eksternt, arkiverne,
Høstmarked, øvrige arrangementer samt Skoletjenesten. Som det fremgår af tabellen er der
sket en betydelig stigning i besøgstallet på hele 8.000 fra 2010 til 2011.
Tabel 4: Besøgstal for Kroppedal Museum
Kulturfacilitet Antal besøgende i 2010 Antal besøgende i 2011
Kroppedal Museum 37.156 45.156 1
Kilde: Kroppedal Museums indberetninger
1
Besøgstallet inkluderer besøgende ved det mobile miniplanetarium
Den store stigning i Kroppedal Museums besøgstal hænger sammen med, at museet i 2011 i
endnu højere grad har styrket sin borgernære formidling samt de mange lokale platforme med
udstillinger, eksempelvis på Taastrup Bibliotek og Skoletjenestens mobile miniplanetarium.
24

Fremtidsperspektiv
Kroppedal Museum vil i 2012 udvikle og lægge vægt på en mere borgernær og inddragende
formidling lokalt. Dette vil bl.a. ske ved en mere synlig tilstedeværelse på eksisterende bynære
platforme, f.eks. Blaakildegaard, biblioteker og rådhus og på nye, potentielle
formidlingsplatforme.
Med udgangspunkt i Kroppedals dokumentation og vidensopbygning vedr. den lokale kulturarv
vil museet, i samarbejde med kommunen, skabe lokalt baserede oplevelses- og læringstilbud
for borgere, skolebørn og unge.
Formidlingen vil også ske gennem tilstedeværelse i aviser og ugeblade, og den elektroniske
formidling vil blive styrket gennem etablering af en ny hjemmeside, der lanceres til maj. Der er
nedsat en politisk styregruppe bestående af repræsentanter fra Høje-Taastrup og Albertslund
Kommuner samt Kroppedals bestyrelse, som i 2012 skal arbejde med og foretage indstilling
vedr. de fremtidige udviklingsperspektiver for museet, herunder formidlingsprofil og fysisk
placering.
I nedenstående er opstillet et udsnit af de mange aktiviteter og udstillinger Kroppedal Museum
har på programmet for 2012.
Aktiviteter:
Årets udgravninger 2011, foredrag på Kroppedal Museum 31. januar
Aktiviteter i Taastrup Vandtårn for børn og voksne gennem hele året
Aktiv Vinter, ”Astroløjer på Kroppedal Museum”, uge 7 - 8
Påskeaktiviteter på Kroppedal Museum, ”Kom og trille æg”, uge 13 -14
Danmarkshistorien i Vestskoven, 3. juni
Sommermarked i stenalderens tegn på Kroppedal Museum, 16. – 17. juni
Sommeraktiviteter på Kroppedal ”Gamle lege”, juli
Stjerneaftener på Kroppedal Museum. Hver onsdag aften fra primo oktober – ult. marts.
Efterårsferie på Kroppedal Museum, ”Sidste mand på månen”, uge 41-42
Særudstillinger på Kroppedal Museum:
”Vikingevej og bro” – Fjerne forbindelser 9.2.-12.8. 2012
”Danefæ helt lokalt” (arbejdstitel) 14.8. – 30.12. 2012
”Grave, glas og guld – Fyrsten og hans frænder”
”Det gode liv – Velfærden og fingerplanen” - flyttes 29.7. til Byhistorisk Samling og Arkiv
”Damgården og Kroppedal – to gårde på Vestegnen” - indtil 29. juli
”40 året for de sidste skridt på månen” – 7.9. 2012 – 28.2. 2013
4.4 BIBLIOTEKER
Bibliotekernes samfundsmæssige betydning som informations-, videns- og kulturformidlende
institution bliver både forandret og forstærket i disse år. Det fysiske rum bliver i stigende grad
brugt til meget andet end avislæsesal og udlån af bøger, og som kulturinstitution er
bibliotekerne under forandring. Borgerne vil gerne bruge bibliotekerne til nye formål og i nye
sammenhænge. Mens antallet af udlån er faldet, er antallet der bruger biblioteket som
oplevelses- og mødested steget. Biblioteksstyrelsens mål for folkebibliotekerne er derfor, at de
skal udfolde sig i fire rum – inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det
performative rum.
En anden målsætning er, at bibliotekerne skal indgå partnerskaber med andre offentlige tilbud.
Partnerskaber er et vigtigt element i udviklingen af biblioteket og dets tilbud til borgerne.
Partnerskaber med foreninger, andre kulturinstitutioner, fritids-/ungdomsklubber,
uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet vil kunne bidrage til skabelsen af nye og spændende
bibliotekstilbud. Samtidig vil nye partnerskaber bidrage til, at biblioteket bliver mere
tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye sammenhænge.
25

Økonomisk grundlag
Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 27.767.400 kr.
Udviklingen i Høje-Taastrup Kommunes biblioteker
I de seneste år har Høje-Taastrup Kommune reduceret antallet af biblioteksfilialer fra 6 til 3,
samtidig med at der er skabt helt nye fysiske rammer for bibliotekerne.
I nedenstående tabel ses udviklingen i antallet af lånere fra 2009-2011.
Tabel 5: Oversigt over samlet antal aktive lånere på Høje-Taastrup Kommunes biblioteker
År 2009 2010 2011
Aktive lånere 17.602 16.312 17.542
Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier.
I 2010 blev biblioteksfilialerne i Tåstrup Stationscenter og i Blåkildecenteret sammenlagt og
flyttet til nye faciliteter på Taastrup Hovedbibliotek på Taastrup Hovedgade. Som det fremgår
af ovenstående tabel betød sammenlægningen på Taastrup Hovedbibliotek en nedgang i
antallet af aktive lånere. I løbet af året 2011 er antallet af aktive lånere, som forventet, igen
nået op på næsten tilsvarende niveau, som det var på før sammenlægningen. Årsagen er, at
når de afdelinger som de aktive lånere anvender flyttes, opstår der en ”overgangsperiode”,
hvor lånerne skal omstille sig, hvorefter lånerne igen finder frem til de nye
biblioteksmuligheder.
I 2011 blev Rådhusbiblioteket flyttet til Gadehaveskolen, hvor det blev sammenlagt med
skolebiblioteket i moderniserede lokaler.
Folkebiblioteksdelen i Reerslev, Fløng og Sengeløse er nedlagt pr. 1. januar 2012, og det er
forventeligt, at der kan ske lignende nedgang i antallet af aktive lånere, som i forbindelse med
sammenlægningen på Taastrup Hovedbibliotek. Tilsvarende er der en forventning om, at de
aktive lånere igen vil finde vej frem til en af de bestående biblioteksafdelinger - Taastrup
Bibliotek, Hedehusene Bibliotek og Fællesbiblioteket Gadehavegård.
Fremtidsperspektiv
Det er væsentligt, at biblioteket fortsat er et attraktivt og tidssvarende tilbud for borgerne.
Biblioteket skal være synligt og centralt i borgernes bevidsthed. Samtidig skal ressourcerne
udnyttes optimalt ikke mindst set i lyset af de økonomiske udfordringer, kommunen står
overfor. Høje-Taastrup Kommune er derfor i gang med at gentænke kommunens
bibliotekstilbud.
Med forandringerne ønsker Høje-Taastrup Kommune at udnytte sammenhængen mellem
biblioteksudvikling og byudvikling. Den centrale placering af Taastrup Bibliotek i bymidten
understøtter f.eks. bibliotekets rolle som performativt rum og giver nyt liv i bymidten.
Fællesbiblioteket i Gadehavegård kan på den anden side blive et læringsrum for skolen og for
den boligsociale indsats med målrettede tilbud til ressourcesvage borgere og familier. Det
overvejes også at etablere et nyt bibliotek i Hedehusene. Det vil kunne understøtte den
områdefornyelse, der er igangsat af det centrale Hedehusene, og blive et nyt møderum på
tværs af byens kvarterer.
Endvidere ønsker Høje-Taastrup Kommune i fremtiden at afdække mulighederne for en mere
fleksibel biblioteksbetjening, hvor borgeren kan låne materialer fra biblioteket udenfor
åbningstid. Et forslag kunne eksempelvis være, at biblioteket bemandes med et frivilligt korps,
som servicerer borgeren udenfor bibliotekets normale åbningstid.
4.5 DE MUSISKE SKOLER
De tre kreative og musiske skoler, Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen, er kommunale
institutioner i Høje-Taastrup Kommuner. Musikskolen hviler på loven om musik, som giver
adgang til forskellige støttemuligheder. Billedskolen er ikke reguleret af en lovgivning, og
Dramaskolen Teaterkliken forvaltes som en del Taastrup Teater.
26

Musikskolen
Musikskolen tilbyder musik- og sangundervisning, kor, forskellige typer sammenspil og
fællesoplevelser for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Musikskolens aktiviteter foregår
på Musikskolen på Poppel Allé og på skolerne i Høje-Taastrup Kommune.
Økonomisk grundlag
Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 4.626.800 kr.
Tabel: Tilskud til Musikskolen 2011
Tilskud til Musikskolen 2011 (kr.)
Driftstilskud Statsrefusion Total
4.626.800 670.800 5.297.600
Kilde: Musikskolen
Elevantal
Tabel: Antal elever i 2010-2011
Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Antal elever i 2011
Musikskolen 590 622
Kilde: Musikskolen
Note: Udover de 622 elever er der 77 på venteliste.
Fremtidsperspektiv
Koncerter
Et meget vigtigt virke for Musikskolen er koncerterne. Musikskolen har over 60 koncert pr. år.
Ca. halvdelen af disse koncerter arrangeres i samarbejde med en lang række forskellige
samarbejdspartnere, herunder månedskoncerter, Musik ved ferniseringer i kunstforeningen
Foyeren samt fredagscafé i Taastrup Kulturcenter.
Af andre vigtige koncerter og begivenheder i foråret 2012 kan nævnes:
Musikskolens Gallakoncert Torsdag den 14. juni
Musikskole dage i Tivoli den. 28. og 29. april.
Skole koncerter fredag den. 13. april.
Grundskolearrangementet og åbnet hus den 1. april.
Teatersamarbejde
Musikskolen har i foråret 2012 to store samarbejdsprojekter omkring teater-
/musicalproduktioner, herunder samarbejdet med Taastrup Amatørscene om forestillingen
”Karlsson på taget” og samarbejdet med Ungdomsskolen omkring forestillingen ”Roser og
Ragnarock”.
Vestegnens Musikmesse
Musikskolerne på Vestegnen (Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Glostrup og Høje-
Taastrup) samarbejder under navnet Polyfon. Der er i dette samarbejde taget initiativ til en
Musikmesse på Vestegnen. Denne afholdes i 2012 på Ishøj Kulturskole. Formålet er, at vise
hvad musikskolerne kan præstere, samt at give musikskoleeleverne, forældrene samt alle
andre børn og unge mulighed for at undersøge de muligheder musikken kan give i et videre
uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt område. Der samarbejdes med videregående
uddannelsesinstitutioner (Konservatorierne, musikefterskoler m.m.). Der samarbejdes også
med instrumenthandlere omkring denne messe, som forventes at afholdes på skift i de
forskellige Polyfon-kommuner.
The Academy of Performing Arts (TAOPA)
Høje-Taastrup Kommunale Musikskole er stærkt involveret i udviklingen af en fælles national
og international uddannelses- og eventplatform kaldet TAOPA (The Academy of Performing
Arts). Udviklingsarbejdet sker i LGF (Landsgardeforeningen) i et tæt samarbejde med Høje-
Taastrup Kommunale Musikskole. Samarbejdet kommer bl.a. til at omfatte events for eleverne,
efteruddannelse for lærerne samt udvikling omkring det frivillige elev- og forældrearbejde.
Det vil blive samarbejdet på en bred front med mange eksisterende institutioner,
organisationer og foreninger. Desuden vil der blive trukket på et internationalt netværk.
27

Projektkoordinator for LGF er amerikaneren Al DiCroce, som Musikskolen allerede har haft
glæde af som inspirator på den udvikling, vi er i gang med. Det forventes at Musikskolen kan
på sigt blive certificeret som en TAOPA modelskole.
Billedskolen
Billedskolen tilbyder undervisning i billedkunst for børn og unge på 1.-10. klassetrin, der er
bosat i Høje-Taastrup Kommune. Undervisningen foregår på Billedskolens værksteder i
Medborgerhuset, på Taastrupgårdsvej, Reerslev Forsamlingshus og på Sengeløse Skole. På
værkstederne tilbydes eleverne rum, tid og undervisning, der gennem årene udvikler både
billedtekniske færdigheder samt personlighed, fantasi og kreativitet. Her er mulighed for at
udvikle evnen til at se og til at udtrykke sig personligt i billeder. Alle Billedskolens elever
udstiller deres arbejder offentligt i kommunen, mindst en gang årligt.
I 2011 har Billedskolen gennemført projektet ”Familiens fester” med 12 frivillige 3.-4. klasses
elever fra Selsmoseskolen. Forældrene har deltaget i undervisningen og ved ferniseringen. Alle
ønsker at gentage projektet.
Økonomisk grundlag
Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 653.700 kr.
Elevantal
Tabel: Antal elever på Billedskolen
Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Antal elever 2011
Billedskolen 192 182
Kilde: Billedskolen
Fremtidsperspektiv
I de første måneder af 2012 arbejdes der på årets tema Kærlighed, og den 22. marts 2012
inviteres til fernisering på Rådhuset. Her vil Billedskolens animationshold Anima:X, som er
støttet af Kunstrådet, også vise deres arbejde.
Et samarbejde med Taastrup Kunstforening skal videreudvikles med henblik på at opbygge en
fælles formidlingsvirksomhed til børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Med til ideen hører
en nærmere tilknytning og lokaler ved Kulturcenteret, Poppel Alle.
Dramaskolen
Dramaskolen tilbyder undervisning i dramatik og dans for børn og unge mellem 7 og 18 år,
som er bosat i Høje-Taastrup Kommune. Dramaskolen har tilholdssted i Taastrup Teater. Her
tilbydes undervisning, dramatik og dans for begyndere, let øvede og øvede. Derudover er der
musicalhold for 9-17-årige og forestillingshold for 13-18-årige.
I sidste sæson (2010/2011) nåede det ældste dansehold for første gang et niveau, hvor de var
i stand til at gennemføre en større, flot forestilling. Dette agtes gentaget til sæsonafslutningen i
2012. Dramaskolens forestillingshold viste i 2011 uddrag af årets forestilling til
foreningsprisdagen. Hvis det er muligt og ønsket, sker det igen i foråret 2012. I den forgangne
sæson deltog Dramaskolen hen over sommeren i tre forskellige kurser i Aktiv Sommer-regi på
Taastrup Teater. Dette agtes fortsat. Enkelte elever - både begyndere og øvede - er fortsat på
de ordinære hold.
Økonomisk grundlag
Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 587.700 kr.
Elevantal
Tabel: Antal elever på Dramaskolen
Kulturfacilitet Antal elever i 2010 Antal elever i 2011
Dramaskolen 64 72
Kilde: Dramaskolen
28

Fremtidsperspektiv
Midtvejs i sæsonen 2011-12 er Dramaskolens 72 elever fordelt på 6 hold, som alle kører med
fuld belægning eller mere. Det betyder, at der er elever på venteliste. Derfor er det hensigten,
at videreføre de eksisterende hold og starte yderligere et dansehold op for de yngste
begyndere i september (sæson 2012-13).
Forestillingsholdet (højt niveau) fra de forrige sæsoner videreføres til sæsonafslutningen på
Taastrup Teater i april 2012 med opførelsen af en større ungdomsforestilling ”Imens vi leger
far, mor og børn”. Forestillingen er udarbejdet i tæt samarbejde med eleverne og er et
højspændt drama, der har fokus på mobning og omsorgssvigt. I efteråret fortsætter holdet
med prøver på en ny forestilling.
4.6 KULTURHUSENE
I 2010 blev Høje-Taastrup Kommunes tre selvejende institutioner Kulturcentret og
Medborgerhuset, som er beliggende i Taastrup og Hedehuset, som ligger i Hedehusene
sammenlagt til én kommunal institution med fælles ledelse og budget.
2011 har været et år med økonomiske udfordringer, og husene har skullet indrette sig efter
den nye virkelighed. De tre kulturhuse har også i løbet af 2011 fået udbygget og konsolideret
det nye ledelsesgrundlag og den nu samlede ledelse har været et godt grundlag for
gennemførelsen af de vedtagne besparelser. Kulturhusene er nu mindre sårbare over for de
økonomiske udfordringer og mere fleksible i forhold til at håndtere en omskiftelig virkelighed.
Formål
Kulturhusene stiller offentlige lokaler til rådighed for kommunens foreninger og aftenskoler i
dag- og aftentimer og for kommunen i dagtimerne til møder, kurser og seminarer. Derudover
arrangerer kulturhusenes ledelse selv forskellige fritids- og kulturaktiviteter.
Økonomisk grundlag
Samlet tilskud fra Høje-Taastrup Kommune, jf. budget 2011 er 5.775.200 kr.
Fremtidsperspektiv
I forbindelse med den nye Kulturpolitik er det meningen, at kulturhusene fremadrettet skal
have en mere aktiv rolle i forhold til at skabe aktiviteter på egen hånd og i samarbejde med
eksisterende foreninger samt med de selvorganiserede. Husene skal åbnes op mod det
omkringliggende lokalsamfund, og faciliteterne skal være lettilgængelige for borgerne.
Husenes administration styrkes, så der skabes rum for et aktivt medspil fra husenes side i
kulturlivet. Fremover skal husene ikke kun levere lokaler, de skal levere kultur. Det kan blandt
andet være arrangementer som ”Fredagsscenen” i Kulturcentret, hvor lokale kunstnere
inviteres til at optræde.
Nye samarbejdsflader skal skabes mellem kulturhusene og aktørerne i fritids- og kulturlivet, så
der skabes synergieffekter i husene og på de udendørs arealer ved husene. Et eksempel på
dette er, at den store Callisto Festival i 2012 afholdes ved Kulturcentret.
29

5. BYENS RUM
Høje-Taastrup Kommune ønsker at skabe en tættere strategisk sammenhæng mellem de
rammer, der skabes for kommunens udvikling og det liv, der leves inden for rammerne. Derfor
sættes der i en række projekter fokus på udvikling af kultur og fritid i byens rum og det åbne
land.
5.1 SELSMOSEPARKEN
Som en del af områdefornyelsesprojektet KulturRingen omdannes Selsmoseparken til et vandog
aktivitetsområde. I 2011 blev projektets første etape færdig med en udvidelse af
regnvandsbassinet, og hvor der blev slået pælebroer til mosens to nye øer. I anden etape af
områdefornyelsen bliver området beplantet og udstyret med aktiviteter.
Når projektet står færdigt maj 2012 vil stier, vandplanter og bevoksning på bredden udgøre en
unik naturoplevelse med mulighed for en lang række forskellige aktiviteter. I vandet bliver der
tømmerflåder, vandlabyrint, klatrebro, trædesten og kajakpolo. På bredden bliver der
beachvolley, parkour-bane, forhindringsbane og løbesti. Det er håbet, at den nye park vil
tiltrække folk fra hele kommunen og blive et samlingspunkt for forskellige mennesker og
aktiviteter.
Baggrunden for projektet var, at regnvandsbassinet skulle udvides med ca. 10.000 kubikmeter
for at forebygge oversvømmelser. Som en konsekvens af udvidelsen måtte størstedelen af
parkens grønne områder inddrages. Det har Høje-Taastrup Kommune kompenseret for ved at
etablere alternative rekreative aktiviteter og nye forbindelser på og over søen i parken.
Samtidigt gøres området mere attraktivt for hele byen, og der skabes en mere klar forbindelse
mellem Taastrup Teater og Taastrup Station.
Fremtidsperspektiv
Høje-Taastrup vil også i fremtiden skulle investere mange penge i håndtering af vand.
Klimaforandringer betyder, at der forventes at falde en større mængde regnvand over
Danmark i de kommende år, end vi er vant til. Selsmoseparken kan dermed fremstå som et
godt eksempel på, hvordan man kan sammentænke håndtering af vand med nye oplevelser og
aktiviteter, så man får en attraktiv og spændende by.
5.2 DET GODE BOLIGLIV
De almene boligorganisationer er pionerer, når det handler om at skabe grønne rekreative
arealer og gode fælles faciliteter. I dag lever mange af os dog anderledes, end vi gjorde da
boligafdelinger blev bygget, og vores behov og forventninger til områdernes fælles steder har
derved ændret sig.
Derfor igangsatte Realdania i 2011 en kampagne med titlen Det gode Boligliv, og der blev afsat
100 mio. kr. til nyskabende projekter, der gennem fysiske tiltag viser veje for, hvordan man
kan skabe moderne fælles faciliteter og attraktive rammer om et godt boligliv. Høje-Taastrup
Kommune har sammen med boligorganisationerne udarbejdet to ansøgninger til puljen.
Restaurant i Tåstrupgård
Den ene ansøgning handler om at etablere en professionelt drevet restaurant i Tåstrupgård.
Restauranten skal være en socialøkonomisk virksomhed, som både sikrer beboerne og
besøgende en kulturel oplevelse og unge rødder et velfungerende og tilpasset
uddannelsessted. Idéen er inspireret af konceptet for Jamie Olivers restauranter "Fifteen" men
tilpasset Tåstrupgårds rammer og behov og det lokale marked, som skal bære driften.
Sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret
Den anden ansøgning handler om at sammenbinde Hedehusene og Charlottekvarteret med et
strøg for bløde trafikanter. Strøget bliver en del af et grønt, rekreativt træk fra Høje-Taastrup
30

gennem Charlottekvarteret og videre ud til Hedeland. Projektet vender Charlottekvarterets
bagsider til forsider og sikrer, at der færdes flere mennesker gennem området. Langs strøget
udvikles lokale attraktioner og mødesteder, som inviterer til ophold for de forbipasserende.
Vinderprojekterne offentliggøres den 29. marts 2012. Hvis projekterne ikke skulle opnå støtte,
vil boligorganisationerne arbejde på andre muligheder for at realisere projekterne.
Fremtidsperspektiv
Når de almene boligforeninger renoverer deres boligområder kan Høje-Taastrup Kommune
være med til at sikre, at beboernes adgang til aktiviteter bliver en del af planerne.
Aktiviteterne skaber liv og aktivitet i boligområderne og er med til at gøre boligområderne
mere attraktive. Nogle af de almene boligområder er endvidere så store, at de næsten kan
betragtes som bydele, hvor en del af fællesarealerne og aktiviteterne kan bruges af hele byen.
Det vil være en fordel for de almene boligområder, fordi de på den måde vil blive mere
integreret i byen og få et bedre omdømme. Det vil være en fordel for hele byen, fordi der
skabes nye muligheder for udfoldelse, som der ikke er plads til andre steder i byen.
5.3 OMRÅDEFORNYELSE I HEDEHUSENE
Høje-Taastrup Kommune har i 2011 igangsat en områdefornyelse af det centrale Hedehusene.
Det overordnede formål med områdefornyelsen er at igangsætte en udvikling af Hedehusene
og gøre Hedehusene attraktiv for bosætning samt private investeringer.
Områdefornyelsen i Hedehusene skal ses i sammenhæng med Byrådets vision om
byudviklingen i Gammelsø, hvor der er lagt vægt på, at der skal skabes en helstøbt by. Der
skal derfor også arbejdes med at give den eksisterende del af Hedehusene et løft, ligesom der
skal skabes gode forbindelser mellem den eksisterende by og den nye bydel i Gammelsø.
Midlerne til områdefornyelsen kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at
sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Projektet skal komme hele Hedehusene til gode,
men de fysiske indsatser vil blive koncentreret i det centrale Hedehusene. Dette sker for at
gøre bycenteret til et mere attraktivt omdrejningspunkt for byens sociale, kulturelle og
økonomiske liv – et sted, man har lyst til at bruge og færdes i.
I forbindelse med områdefornyelsen skal der udarbejdes et skitseprojekt for henholdsvis
området omkring Hovedgaden og Stationsforpladsen og for området omkring Byparken og
Hedehushallen. Skitseprojekterne skal pege på konkrete og punktvise forskønnelser, der kan
bidrage til et løft af områderne. Endvidere er der i forbindelse med den foreløbige
borgerinddragelse blevet peget på nogle konkrete projekter, der skal indarbejdes i
skitseprojekterne. Det drejer sig bl.a. om bedre faciliteter til Hedemarkedet,
stemningsskabende belysning, et projekthus i stationsbygningen, en amfiscene og sansehave i
Byparken samt en multibane ved Hedehushallen.
Endvidere er den interne sammenhæng i området og sammenhængen mellem området og
omverdenen en forudsætning for, at området kan få funktion som et naturligt center for byen.
Derfor vil områdefornyelsen bidrage til at etablere fysiske strukturer, der skaber sammenhæng
i byen både funktionelt f.eks. i form af et bedre stiforløb og oplevelsesmæssigt f.eks. i form af
gennemgående og identitetsskabende elementer.
Fremtidsperspektiv
Der er i disse år stor fokus på byernes kvaliteter og bymiljøets betydning for konkurrencen
mellem byerne. Erfaringer fra områdefornyelsen viser, at når man sætter en bydel på
dagsorden, giver det nye muligheder for at sikre kvalitet og tænke i helheder på et meget
håndgribeligt niveau. De kommunale indsatser på lokalt niveau er gensidigt understøttende,
når de tænkes ind i en fælles strategisk ramme. Endvidere giver områdefornyelse mulighed for
en god proces med inddragelse af borgere, foreninger, bygherrer og politikere. Herved skabes
der løsninger, der kommer tættere på borgernes behov og hverdag, og borgerne kan bidrage
med ressourcer samt aktiv deltagelse i både udvikling og gennemførelse.
31

5.4 INDUSTRIKULTURARVEN I HEDEHUSENE
Når Hedehusene bliver områdefornyet i løbet af de kommende år, kommer det til at ske i
respekt for byens særlige kulturhistoriske arv. I et nyt projekt skal Høje-Taastrup Kommune i
samarbejde med Dansk Bygningsarv kortlægge og udnytte Industrikulturens præg på
landskaber og bygninger.
Med udgangspunkt i sammenhængen mellem by og land udvikler og afprøver projektet
modeller for kortlægning, værdisætning og aktivering af industrikulturarven i byfornyelsen. I
projektet sker afprøvningen i Hedehusene, hvor borgere og foreninger skal aktiveres og blandt
andet medvirke til at udvikle nye fællesskaber omkring kulturarven. Derudover bliver
grundejere og developere rådgivet i, hvordan kulturarven kan aktiveres som en økonomisk
ressource. Igennem projektet anvises nye metoder og løsningsmodeller til, hvordan man som
kommune kan arbejde aktivt med industrikulturarven i områdefornyelsen samt skabe bedre og
mere innovative resultater.
Hedehusene havde en vigtig position under industrialiseringen. I dag er der mange spor, der
fortæller om byens historie som industriby bl.a. produktionsanlæggene, stationen og små
selvbyggede arbejderboliger. Det mest tydelige tegn på byens industrihistorie er dog ler- og
grusgravene uden for byen, der har skabet et enestående og særpræget kunstigt
industrilandskab. Men Hedehusenes historie og kulturelle arv som industriby udnyttes slet ikke
i dag, og den er ikke fremhævet i bybilledet eller i borgernes bevidsthed. Uden
industrikulturarven fremstår byen mere som en lidt trist forstad og pendlerby til København
fremfor en egentlig by med sin egen identitet og attraktivitet. Ved at rette opmærksomheden
mod Hedehusenes kulturarv som industriby og de mange fortællinger og værdier, der knytter
sig hertil, kan Hedehusene profilere sig på en ny måde samt få inspiration til, i hvilken retning
byen kan udvikle sig fremover.
Fremtidsperspektiv
Høje-Taastrup Kommune kan også i andre byfornyelsessammenhænge få glæde af
erfaringerne med, hvordan kulturarven kan bruges som potentiale, ikke mindst når
funktionstømte bygninger og landskaber venter på ny brug. Ethvert lokalområde har sin
fortælling og kulturarv, som beboere og brugere i området vil engagere sig i at bevare, støtte
eller udvikle. Kulturarv kan derfor være en vigtig nøgle, når Høje-Taastrup Kommune vil
forankre en byfornyelse lokalt. Endvidere kan kulturarven være med til at forankre og styrke
lokal karakter og identitet og give inspiration til, hvordan vi skal udvikle vores byer. Endelig
kan et strategisk arbejde med den lokale kulturarv tiltrække investeringer fra den private
sektor samt tiltrække nye beboere.
5.5 KLØVERSTIER
Høje-Taastrup Kommune har i 2011 været en af 10 kommuner, der var udvalgt til at være
pilotkommuner i Friluftsrådets store natur-, bevægelses- og kulturprojekt, ”Kløverstier”.
Som pilotkommune har Høje-Taastrup bidraget med tanker og idéer til, hvordan man teoretisk
og praktisk etablerer fire ruter, som med udgangspunkt ved en centralt placeret plads guider
kommunens borgere og turister rundt i kommunens by og natur, mens byens rige historie og
kultur bliver formidlet.
I processen med at etablere Kløverstier i kommunen er borgerne blevet inddraget. Kommunen
har blandt andet inviteret til byvandringer og efterfølgende møder, hvor borgerne er blevet
taget med på råd i forhold til placering og formidling af ruterne. Mange borgere har desuden
bidraget med interessante historier om steder i deres by, som er blevet tænkt ind i arbejdet
med Kløverstierne.
Kløverstierne består af fire ruter, ”Tidsrejsen”,” Byens hjerte”, ”På grænsen” og ”Krop og Sjæl”
og har alle udgangspunkt ved ”Kløverpælen”, som står placeret ved Taastrup Bibliotek. Ruterne
fører borgerne rundt til natur-, idræts- og kulturseværdigheder i kommunen samtidig med, at
kommunens kulturhistorie bliver formidlet på skilte, i foldere og på den elektroniske
applikation, som kommunen har været med til at udvikle sammen med firmaet Endomondo og
32

de øvrige pilotkommuner. Kløverstierne går forbi følgende idrætsfaciliteter, som indbyder til
selvorganiseret leg og bevægelse:
Løberuterne ved Taastrup Idrætscenter
Discgolfbanen i Mølleparken
Fitnessreskaber i Mølleparken
Parkouranlæg ved Selsmosen
Den kommende Vandaktivitetspark ved Selsmosen
Streetsoccerbanen ved Taastrupgård
Cykelringen
Den interaktive legeplads på Axel Torv
Idéen med at etablere Kløverstier i kommunen er samtidig faldet perfekt i tråd med den
politikudvikling, der i 2011 er blevet arbejdet med på fritidsområdet – både i form af den nye
Idræts- og Bevægelsespolitik og Kulturpolitik. Det er tanken, at der i løbet af de næste år skal
igangsættes en række indsatser for at gøre byrummet mere attraktivt for borgerne i
kommunen. Borgerne skal have nemt ved at blive stimuleret kropsligt og kulturelt og have
lettere ved at få kendskab til mulighederne for selvorganiseret bevægelse og idræt. Dette
arbejde er skudt i gang med Kløverstierne, som åbnede i oktober 2011.
Fremtidsperspektiver
Erfaringerne med at etablere Kløverstier i Taastrup kan bruges, når der i andre bydele skal
arbejdes med at øge borgernes kendskab til mulighederne i deres by samtidig med, at det
stimulerer til kropslig aktivitet. I Høje-Taastrup Kommune er der kort afstand fra
boligområderne til det åbne land, som byder på en række rekreative områder, bl.a. Hedeland,
Vestskoven og Hakkemosen, der giver mulighed for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. I
Hedeland er der bl.a. fiskesøer, ridestier, motocrossbane og en stor ski-/kælkebakke. I
Hakkemosen ligger naturlejepladsen Økobasen, og der er shelter til overnatning og
picnicsteder med bålplads, som kan bruges af alle. Men mange borgere er slet ikke bevidst om
disse muligheder, og derfor udnyttes de alt for lidt.
33

6. MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD
Dette kapitel indeholder en status over antallet af foreninger, medlemsudviklingen samt
udviklingen i tilskud til foreningerne.
Foreningerne er inddelt efter følgende fritidsaktiviteter: idrætsforeninger, spejderforeninger,
øvrige foreninger, kulturelle foreninger samt aftenskoler.
I slutningen af kapitlet beskrives mere generelle tilskud – folkeoplysningsudvalgets
udviklingspulje og lokaletilskud og til sidst sammenlignes med udvalgte kommuner.
6.1 TILSKUD TIL FORENINGERNE
I henhold til Folkeoplysningsloven fastsætter og fordeler Byrådet årligt en beløbsramme til
folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler) og til frivillige folkeoplysende foreninger.
Folkeoplysningsudvalget kommer med forslag til den samlede beløbsramme og til rammens
fordeling mellem områderne samt til anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål. Dette
kapitel indeholder en gennemgang af fordelingen og de tilskud, som Høje-Taastrup Kommune
yder inden for den samlede ramme. Det drejer sig om tilskud til aftenskoler og foreningsliv,
herunder idræts-, spejder- og øvrige foreninger samt kulturelle foreninger.
6.2 TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER
Idrætsforeninger, spejdere og øvrige foreninger får tilskud efter en indbyrdes afhængig
fordelingsnøgle. For dem alle er det også gældende, at der primært – udover basistilskuddet -
ydes tilskud til foreninger med medlemmer under 25 år. I dette afsnit beskrives
fordelingsnøglen og den samlede ramme. En yderligere beskrivelse af medlemsudvikling og
fordeling af tilskud indenfor hver foreningstype findes i de efterfølgende afsnit.
Basistilskud
Alle foreninger, både idræt, spejdere og øvrige foreninger, modtager hver et basistilskud på
500 kr. pr. forening til drift. Dette tilskud er ikke afhængig af foreningens størrelse og alderen
på medlemmerne.
Medlemstilskud
Medlemstilskuddet fordeles mellem idræts-, spejder- og øvrige foreninger på baggrund af
medlemstallet og i henhold til et pointsystem efter aldersgruppen blandt medlemmerne.
Aldersgrupperne vægtes i forhold til, hvornår børn og unge typisk forlader foreningslivet. På
denne måde gives et højere tilskud til teenagere for at motivere foreningerne til at yde en
ekstra indsats overfor målgruppen.
Tabel: Pointfordeling i forhold til medlemstilskud
Point-system til fordeling af midler
0-7 år 8-11 år 12-15 år 16-19 år 20-25 år
1 point 2 point 3 point 3 point 1 point
Kilde: Fritid og Kultur
Derudover er der en række andre faktorer, som gør sig gældende ved beregning af
medlemstilskud. Disse er bl.a., hvor mange måneder om året og hvor mange gange om
måneden foreningerne udøver deres aktiviteter. Yderligere ganges tilskuddet med en faktor,
der for spejdernes vedkommende er tre gange højere end for idræts- og øvrige foreninger.
Faktoren er delvis begrundet i, at spejderne forbruger flere materialer og udstyr end de øvrige
ungdomsforeninger i forbindelse med deres primære aktiviteter.
34

Udviklingen i samlede ramme til basis- og aktivitetstilskud ses af nedenstående tabel:
Tabel: Udviklingen i tilskud til idræt, spejdere og øvrige foreninger
Samlet tilskud
til børn og unge under 25 år
2009 2010 2011 2012
Kr. 2.219.200 2.014.000 2.006.700 2.050.900
Kilde: Fritid og Kultur
Tilskuddene fordeles af henholdsvis Idrættens Samråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes
Samråd og Samrådet for øvrige foreninger. Ovenstående fordelingsnøgle betyder, at der kan
ses store forskelle, når tilskuddet beregnes pr. medlem under 25 år, som det sker i de
nedenstående afsnit. I det efterfølgende ses fordelingen af tilskud og medlemsudviklingen på
de tre områder for perioden 2009-2011.
6.3 IDRÆT
I dette afsnit beskrives udviklingen i medlemmer og tilskud til idrætsforeninger. Idrætsområdet
er det absolut største af foreningstyperne med både flest foreninger og langt det største antal
medlemmer. Det betyder, at 36% af alle Høje-Taastrup Kommunes borgere er medlem af en
idrætsforening.
Tabel: Udviklingen i medlemstal og tilskud til idrætsforeninger
Idrætsforeninger 2009 2010 2011
Antal foreninger 40 85 90
Antal medlemmer 16.491 15.928 16.677 1,2
Heraf medlemmer under 25 år 7.485 7.398 7.481
Samlet tilskud 1.693.200 kr. 1.514.900 kr. 1.490.900 kr.
Tilskud pr. medlem under 25 år 226 kr. 204 kr. 199 kr.
Kilde: Fritid og Kultur
1
Der er 3 idrætsforeninger der ikke har oplyst deres medlemstal for 2011.
2
Der er i 2011 indregnet tre måneder mere (okt., nov, dec 2010) end i de foregående års opgørelser. Det
betyder, at nye medlemmer, som er kommet til foreningerne i denne periode vil være registreret ’ekstra’ i 2011.
Ovenstående tabel viser en stigning i medlemsantallet fra 2010-2011 på i alt 749 medlemmer.
Da der i 2011 er indregnet tre måneder mere i opgørelsesperioden, er det dog svært at sige
hvor stor en del af fremgangen i antallet af medlemmer, der må tilskrives den længere
opgørelsesperiode.
Stigning i medlemstallet er et mål i Idræts- og Bevægelsespolitikken. På et evidensbaseret
grundlag er der derfor formuleret mål for idrættens forskellige aktører og igangsat en række
initiativer, der har været med til at gøre det mere attraktivt som borger at være medlem af en
forening. Desuden bliver der fortsat arbejdet målrettet på at få flere børn og unge til at være
medlemmer af idrætsforeninger.
Fordoblingen i antallet af idrætsforeninger fra 2009 til 2010 skyldes primært en ændring i
metoden, hvorpå foreningsantallet opgøres. Hovedafdelinger betragtes således ikke længere
som en forening, mens alle underafdelingerne opgøres som enkeltstående foreninger.
Idrættens fordeling af tilskud
Idrættens Samråd fordeler ca. 50 % af det samlede tilskud som basis- og medlemstilskud.
Resten ydes som tilskud efter ansøgning til ledertræning, rejse/lejre og stævner.
6.4 SPEJDERE
I dette afsnit beskrives status for børne- og ungdomsorganisationerne (i daglig tale spejderne)
i Høje-Taastrup Kommune. I 2011 var der 718 borgere - ud af kommunens 47.916 borgere -
der var aktive i spejderkorps.
35

Spejderne i Høje-Taastrup Kommune er aktive inden for forskellige typer af landsdækkende
spejderkorps: Det Danske Spejderkorps (DDS), Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUMspejderne),
De grønne Pigespejdere (tidl. KFUK-spejderne), Frivilligt Drenge- og Pigeforbund
FDF og De Gule Spejdere (DGS). Derudover hører DUI Leg og Virke (De Unges Idræt) under
børne- og ungdomsorganisationerne.
Medlemstal
Tabel: Udviklingen i medlemstal og tilskud til spejderforeninger
Spejderforeninger 2007 2008 2009 2010 2011
Antal foreninger 15 14 14 12 12
Antal medlemmer 652 618 671 731 718
Heraf medlemmer under 25 år 505 473 510 541 543
Samlet tilskud 439.500 kr. 411.900 kr. 438.400 kr.
Tilskud pr. medlem under 25 år 862 kr. 761 kr. 807 kr.
Kilde: Fritid og Kultur
Spejdernes medlemstal er siden slutningen af 90’erne og frem til i dag faldet med ca. 1/3, og
flere spejdergrupper er nedlagt siden 2007, fordi der var for få medlemmer. Som det ses af
ovenstående tabel, er medlemstallet for både børn og voksne spejdere stort set stagneret med
en minimal stigende tendens over de seneste fem år.
Øge medlemstallet og udvikle grupperne
For at øge spejdernes medlemstal vil Fritid og Kultur i løbet af 2012 iværksætte et projekt for
alle interesserede spejdergrupper med henblik på at udvikle grupperne og øge medlemstallet.
Forinden projektets igangsættelse vil indsatserne blive afstemt og koordineret med
Folkeoplysningsudvalget samt Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS), der vil
indgå som en aktiv medspiller igennem hele projektforløbet. BUS varetager i dag spejdernes
interesser i forhold til Folkeoplysningsudvalget og Byrådet og derfor skal de fremover have en
mere aktiv rolle i arbejdet med at fastlægge en bæredygtig fremtidsstrategi for hele området.
Konkret vil Fritid og Kultur involvere og samarbejde med landsforbundene omkring at få
oprettet nogle pilotprojekter, hvor spejdergrupperne bliver mere synlige. Samarbejdet mellem
DDS og De Grønne Pigespejdere på landsplan kan danne grundlag for et samarbejde mellem
kommunens forskellige korps. Derfor vil de to landsforbund blive inviteret til at deltage i
arbejdet omkring projekterne.
BUS involveres som nævnt også i projekterne og er således med til at tegne fremtiden for
spejderarbejdet i kommunen. På nuværende tidspunkt er BUS allerede involveret i samarbejde
omkring Landslejr 2012 for samtlige korps. Formålet med lejren er blandt andet at styrke
samarbejdet på tværs af korpsene samt styrke den fælles strategi for at øge medlemstallene.
Derudover vil Fritid og Kultur arbejde for at bygge bro mellem de lokale institutioner og
spejdergrupper med henblik på et samarbejde, der bl.a. vil omfatte brug af spejdernes grunde
og faciliteter som et supplement til institutionens daglige aktiviteter. Erfaringerne viser, at der,
hvor institutionerne bruger spejdergrunden, er medlemstallet højt og stabilt.
Samtidig skal der på de områder, hvor fritids- og ungdomsklubberne har sammenfaldende
aktiviteter med spejderne skabes rammer for et udvidet samarbejde. Især på friluftsområdet
har spejderne meget at byde ind med. Spejderne kan netop med deres viden om færden i
naturen være en god samarbejdspartner for skolernes undervisning i biologi og økologi, samt
for kommunens gartnerafdeling med henblik på at skabe overnatningsmuligheder i de
påtænkte skovrejsningsområder.
I første omgang skal de eksisterende grupper styrkes, så de udgør et solidt fundament for en
udvidelse af medlemmer samt antallet af grupper. Derefter kan der på sigt blive arbejdet med
at lave fælles ledelse med henblik på at frigive lederkræfter til kerneopgaven i spejderarbejdet.
Fritid og Kultur kan hjælpe gruppens frivillige bestyrelser med erfaringer omkring
administration og ansøgning om tilskud samt hjælp til langsigtede planer for vedligeholdelse af
36

hytterne og mulighederne for at søge tilskud. Der eksisterer i dag en masse frivillige hænder
på området, som kan hjælpes til at få mere ud af deres indsats.
Spejdernes fordeling af tilskud
Spejderne fordeler basis- og medlemstilskud, og en del af deres pulje er reserveret til
ledertræning og sommerlejrtilskud.
6.5 ØVRIGE FORENINGER
I 2011 var der 14 godkendte ”øvrige foreninger” i Høje-Taastrup Kommune. De øvrige
foreninger er en meget sammensat gruppe med en bred vifte af aktiviteter, der både dækker
idræt, kultur og socialt betonede aktiviteter herunder kirkelige aktiviteter, spilleklub,
børnefilmklub, islandske heste, lystfiskeri, m.m.
Tabel: Udviklingen i medlemstal og tilskud til øvrige foreninger fra 2009-2011
Øvrige foreninger 2009 2010 2011
Antal foreninger 12 13 14
Antal medlemmer 993 876 778
Heraf medlemmer under 25 år 728 658 553
Samlet tilskud 118.000 kr. 87.200 kr. 77.400 kr.
Tilskud pr. medlem under 25 år 162 kr. 113 kr. 140 kr.
Kilde: Fritid og Kultur
Øvrige foreningers fordeling af tilskud
Øvrige foreninger fordeler basis- og medlemstilskud, og derudover kan foreningerne også søge
midler til kurser for ledere og til ture.
6.6 KULTURELLE FORENINGER
I dette afsnit beskrives de kulturelle foreninger, som i medlemssammensætning og fordeling af
tilskud adskiller sig fra de foregående foreningstyper.
Der har heller ikke været nogen tradition for registreringer af de kulturelle foreninger. Dette
arbejde er først påbegyndt med kortlægningen af kulturområdet i 2009.
Kulturelle foreningers fordeling af tilskud
Tilskudsordningen for de kulturelle foreninger er anderledes end tilskudsordningen for
spejdere, idrætsforeninger og øvrige foreninger. Tilskud fordeles af Kulturelt Samråd og er
fordelt på to tilskudstyper: grundtilskud og aktivitetsstøtte. Begge tilskud er uafhængigt af
medlemstal i foreningen og det enkelte medlems alder.
Foreningerne under Kulturelt Samråd aflægger regnskab for det forløbne år, hvoraf det
fremgår, hvad der er modtaget i tilskud fra Folkeoplysningsudvalget, og hvad deltagernes
egenbetaling har været.
Grundtilskud
Foreningerne modtog i 2011 et grundtilskud på 3.000 kr. pr. forening efter fremsendelse af
regnskab og medlemstal for 2010.
Tabel: Oversigt over kulturelle foreningers tilskud 2011
Tilskud til kulturelle foreninger
Tildelt grundtilskud
Kilde: Fritid og Kultur
66.000 kr.
37

Aktivitetsstøtte
Foreninger, institutioner, projektgrupper og enkeltpersoner kan én gang om måneden
fremsende ansøgning til Kulturelt Samråd om aktivitetsstøtte. Aktivitetsstøtten kan søges som
tilskud eller underskudsdækning til kulturelle arrangementer eller aktiviteter, som er offentligt
tilgængelige.
Tabel: Udvikling i medlemstal og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger 2009-2011
Kulturelle foreninger 2009 2010 2011
Antal foreninger 18 22 26
Antal medlemmer 1673 1809 1604
Heraf medlemmer under 25 år 55 73 41
Samlet aktivitetsstøtte 396.300 kr. 410.900 kr. 368.500 kr.
Note: Hvis den samlede tilskudsramme for kulturområdet på 368.500 kr. blev fordelt til de kulturelle
foreninger efter samme fordelingsnøgle, som bliver anvendt til spejdere, idrætsforeninger og øvrige foreninger,
ville de kulturelle foreninger i 2011 have fået et medlemstilskud på 8.988 kr. pr. medlem under 25 år.
Der kan søges aktivitetsstøtte til følgende udgifter:
Honorar (dirigenter, lyd- og lysfolk, musikere, dansere, billedkunstnere o.l.)
Annoncering (plakater, aviser o.l.)
Transport (instrumenter, musikere, dansere, billeder o.l.)
Lejeudgifter (instrumenter, bus, lokaler, kunst o.l.)
Forsikringer (kunstværker, instrumenter, ”mennesker” o.l.)
Kodaafgifter o.l.
Brandvagt
Der kan ikke søges støtte til:
Indkøb af grej (instrumenter, noder, pc, bandstands o.l.)
Skrifter (trykning af billetter, medlemsinvitationer, udsmykning o.l.)
Fortæring
I 2011 har følgende 10 godkendte kulturelle foreninger ansøgt om og modtaget
aktivitetsstøtte: Fløngkoret, Conductor, Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening, Foyeren,
Humlen, Taastrup Kunstforening, Taastrup Musikforening, Tværpilen, Taastrup Jazzklub, Kultur
på Heden.
Disse tilskud er i nogle tilfælde bevilget som underskudsgarantier, idet Kulturelt Samråd typisk
bevilger, når en forening budgetterer med entreindtægter.
Derudover er der ydet støtte til:
Sanddagen, Arken
Film- og fotoworkshop samt to fotografer, Høje-Taastrup Gymnasium
Frivillighedsdagen
Musikfestival, Reerslev Fritidsklub
Medlemsudvikling efter foreningstype
I nedenstående tabel er medlemstal inddelt i foreningstyper. Heraf ses det, at udfordringen
med at tiltrække medlemmer under 25 år til de kulturelle foreninger afhænger af
foreningstypen. Danse- og teaterforeninger har den største medlemsandel af børn og unge.
Antallet af musikforeninger er steget i perioden 2009-2011 og har i samme periode tiltrukket
et mindre antal børn og unge.
38

Tabel: Opgørelse over kulturelle foreninger i Høje-Taastrup Kommune for 2009-2011
Antal foreninger Antal medlemmer Medl. under 26 år
Foreningstype 2009 2010 2011 2009 2010 2011 2009 2010 2011
Danseforeninger 1 3 4 4 339 433 275 28 37 14
Historiske foreninger 3 3 4 414 445 475 0 0 0
Kunstforeninger 3 3 4 346 358 366 6 6 0
Musikforeninger 1 5 6 10 236 243 408 0 9 10
Teaterforeninger 3 3 3 78 60 67 21 21 17
Andre foreninger 1 3 1 200 270 13 0 0 0
Samlet 18 22 26 1673 1809 1604 55 73 41
Note: Tabellen inkluderer ikke Taastrup Teaterforening, Taastrup Amatørscene og Børnekulturforeningen Callisto
1
Én danseforening og én musikforening har ikke har oplyst deres medlemstal for 2011.
Særskilte tilskud til kulturelle foreninger
Ud over grundtilskud og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger, modtager foreningerne
Taastrup Teaterforening, Taastrup Amatørscenen, Børnekulturforeningen Callisto, Kul’tour og
Ritter Classic et særskilt driftstilskud fra kommunen.
Tabel: Oversigt over særskilt driftstilskud til kulturelle foreninger 2011
Særskilt tilskud til kulturelle foreninger og events
Taastrup Teaterforening
Taastrup Amatørscene
Børnekulturforeningen Callisto
Kul'tour
Ritter Classic
Kilde: Økonomi- og Digitaliseringscenteret
422.400 kr.
65.600 kr.
91.400 kr.
146.100 kr.
140.800 kr.
Ovenstående særskilte tilskud er vedtaget i Byrådet og ligger ud over rammen for tilskud til
kulturelle foreninger.
6.7 AFTENSKOLER
I dette afsnit beskrives udviklingen i deltagerantal på og tilskud til aftenskolerne i Høje-
Taastrup Kommune. Der findes 12 registrerede aftenskoler, hvoraf de to største, FOF og AOF
tegner sig for størsteparten af aktiviteterne.
Vær opmærksom på, at de nedenstående oplysninger fra aftenskolerne er fra 2010 og ikke
2011, idet aftenskolerne først aflægger regnskab for 2011 i maj måned 2012.
Aftenskolernes aktiviteter består primært af aftenskolekurser for voksne og såkaldte foredrag
og debatskabende aktiviteter, som typisk er enkeltstående arrangementer, debatmøder eller
foredrag og varer et par timer. Fag/temaer inden for aftenskolerne og antallet af deltagere kan
ses i nedenstående tabel.
39

Tabel: Oversigt over deltagerantal på forskellige fag indenfor aftenskolerne 2009-2010
Antal deltagere i aftenskolerne 2009 2010
Grundlæggende fag 978 952
Sundheds fag 1.390 1.739
Manuelle fag 1.946 1.074
Musiske fag 435 292
Instrumentalundervisning 35 253
Kulturfag 128 252
Personlighed 11 0
Kommunikation 180 206
Fjernundervisning 5 0
Foredrag og debatskabende aktiviteter 4.334 3.148
Andet 23 219
I alt 9.465 8.135
Note: I 2009 overgik aftenskolerne til at aflægge statistik ud fra nedenstående opdeling i fag. Da denne opdeling
ikke er direkte sammenlignelig med opgørelserne fra før 2009, går denne tabel kun tilbage til 2009.
Til ovenstående tabel skal det bemærkes, at enkeltpersoner kan være medlem af mere end én
forening, ligesom den samme person kan figurere på flere holdlister og derfor kan tælle med i
statistikken flere gange.
Den samlede udvikling i antal af aftenskoler og det samlede deltagerantal ses i nedenstående
tabel.
Tabel: Udvikling i deltagelsen på aftenskolerne samt tilskud
Aftenskoler 2008 2009 2010
Antal aftenskoler 12 12 12
Antal deltagere 11.923 9.465 8.135
Samlet tilskud (kr.) 1.619.600 1.892.500 1.906.500
Kilde: Fritid og Kultur
Som det fremgår af tabellen er der sket et fald i det samlede antal af deltagere fra 2008 til
2010. Det viser sig, at det primært er aftenskolen FOF, der har oplevet et fald i antallet af
deltagere. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at afdække de konkrete årsager
til faldet, men administrationen vurderer, at en del af forklaringen kan være en tendens til, at
de borgere, der ønsker en kompetencegivende uddannelse, fravælger aftenskolen og i stedet
søger andre steder hen. Desuden er der en stigende tendens til, at de fleste
aftenskoledeltagere er pensionister, hvilket kan være en medvirkende årsag til at andre
målgrupper fravælger aftenskolen. Længden af kurserne kan også spille ind. Især de yngre
kursister ønsker kortere bindingsperioder eller ”klippekort”-ordninger.
Størstedelen af faldet fra 2009-2010 ses under ”foredrag og debatskabende aktiviteter”. Her
kan en del af årsagen til det faldende deltagerantal være, at aftenskolerne konkurrerer med
lignende gratis tilbud fra biblioteker, menighedsråd o.a.
Aftenskolernes fordeling af tilskud
Fordelingen af tilskud på dette område sker ved, at aftenskolerne hvert år afgiver oplysning om
deres faktisk afholdte lønudgifter til lærerlønninger for de første tre kvartaler samt de
budgetterede lønudgifter for fjerde kvartal til brug for ansøgning om tilskud i det kommende
år.
Derudover afgiver aftensskolerne oplysninger om budgetterede udgifter for hele det kommende
år. Væsentlige afvigelser fra indeværende år skal begrundes. Hvis en aftenskole skønner, at
lønudgifterne i tilskudsåret vil afvige væsentligt fra lønudgifterne i indeværende år, kan
Folkeoplysningsudvalget vælge at godkende de budgetterede udgifter til brug for beregning af
tilskud for det kommende år. Ved regnskabsaflæggelse sker en tilbagebetaling af uforbrugte
midler.
40

Beregningsmetode for tilskud til aftenskoler
I henhold til Folkeoplysningslovens § 11 fastsætter byrådet en tilskudsmodel, hvori der gives
mulighed for differentiering af tilskuddene i forhold til prioriterede emner og fag. Som et
eksempel herpå beregnes et tilskud til en aftenskole 2011 efter følgende beregningsmetode:
Tabel: Eksempel på beregning af tilskud til aftenskole
Udgiftspost Samlet udgift Tilskudsandel Tilskud
Lønudgift til almen undervisning 800.000 kr. 1/3 266.667 kr.
Lønudgift til
instrumentalundervisning
50.000 kr. 5/7 35.714 kr.
Lønudgift til foredrag 175.000 kr. 1/3 58.333 kr.
Tilskud i alt
360.714 kr.
Aftenskolen i eksemplet vil således modtage et tilskudstilsagn på 360.714 kr. ved fordelingen
af budgettet for 2011. Af de 360.714 kr. skal aftenskolen afsætte 10% til debatskabende
aktiviteter.
Da aftenskolerne modtager tilskud efter ovenstående beregningsmetode, er der ikke en direkte
sammenhæng mellem det samlede tilskud og det samlede deltagerantal. Det skyldes blandt
andet, at forskellige fag udløser forskellige tilskudsandele.
6.8 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE
Ud over de nævnte grund- og medlemstilskud til idræt, spejdere og øvrige foreninger samt
grundtilskud og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger, kan godkendte folkeoplysende
foreninger søge om tilskud via Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje.
Puljen har til formål:
at støtte og fremme børn og unges (under 25 år) deltagelse i Folkeoplysende virksomhed
at styrke og udvikle aktiviteter for børn og unge under 25 år
at sikre de fysiske rammer for deres deltagelse i folkeoplysende aktiviteter
I puljen kan foreningerne søge tilskud til enkeltstående arrangementer, udviklingsinitiativer og
materialer og ikke i forhold til grundlæggende aktiviteter. Tilskud gives til udvikling af området
og sikring af fysiske rammer samt til vedligeholdelse af eksisterende og indkøb af nyt materiel.
Puljen var i 2011 på 354.600 kr.
6.9 LOKALETILSKUD
Høje-Taastrup Kommune yder 100 pct. lokaletilskud til godkendte, folkeoplysende foreningers
egne og lejede lokaler. Tilskuddet ydes som refusion af godkendte afholdte udgifter.
Foreningerne indsender ansøgninger om tilskud med dokumentation for afholdte udgifter,
hvorefter ansøgningen vurderes ud fra Folkeoplysningslovens bestemmelser om tilskud til
lokaler.
Nedenfor er angivet en estimeret fordeling af lokaletilskuddene i 2011 for Idrættens Samråd,
Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Samrådet for øvrige foreninger.
Tabel: Lokaletilskud til henholdsvis idræt, spejder og øvrige foreninger i 2011
Lokaletilskud Idræt Spejdere
Øvrige
foreninger
Kr. 1.573.400 986.716 106.700 2.666.816
Kilde: Fritid og Kultur/Prisme
I alt
41

Ovenstående tabel rummer kun tilskud til egne lokaler, mens det ikke inkluderer de foreninger,
som får stillet kommunale lokaler gratis til rådighed, herunder idrætsfaciliteter, haller på skoler
m.v.
6.10 SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER
Herunder er sammenlignet nogle af tilskuddenes størrelse i Høje-Taastrup med Greve,
Gladsaxe og Hillerød Kommuner. Det drejer sig alene om tilskud foreningsmedlemmer under
25 år inden for idræt, spejdere og andre foreninger samt tilskud til aftenskoler.
Tabel: Sammenligning af tilskud mellem Høje-Taastrup og sammenligningskommuner 2011
Høje-Taastrup Greve Gladsaxe Hillerød
Indbyggertal 4 47.753 47.978 64.951 47.916
Tilskud til foreninger 2.006.700 kr. 2.352.312 kr. 2.870.662 kr.
foreninger) 5 og adm. tilskud)
(idræt, spejder og øvrige
(ekskl. særlige tilskud
Antal foreningsmedlemmer
under 25 år
Tilskud pr. foreningsmedlem
under 25 år (idræt, spejder
og øvrige foreninger)
2.060.000 kr.
9.029 10.543 9.707 9.806
222 kr. 233 kr. 295 kr.
(ekskl. særlige tilskud
og adm. tilskud)
188 kr.
Tilskud pr. indbygger 42,02 kr. 51,24 kr. 44,20 kr. 38,47 kr.
Tilskud til aftenskoler
Antal deltagere på
aftenskoler
Tilskud pr.
aftenskoledeltager
1.906.500 kr.
(2010 tal)
5.155.977 kr. 6
(budget 2011)
5.038.136 kr.
(2010 tal)
8.135 Ikke oplyst 12.464
(2010 tal)
1.125.000 kr.
Ikke oplyst
234,36 kr. - 404,22 kr. -
Tilskud pr. indbygger 39,92 kr. 107,47 kr. 77,57 kr. 23,48 kr.
Kilde: De enkelte kommuner har opgivet tallene pr. mail
Ovenstående tabel bygger på kommunernes egne opgørelser over tilskud til de forskellige
områder og kan indeholde variationer i opgørelsesmetoder. Greve og Gladsaxe Kommuners
tilskud til aftenskoler indeholder formentlig lokaletilskud. Tilskuddet til aftenskoler kan derfor
ikke sammenlignes direkte.
4 Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet, Kommunale nøgletal pr. 1. jan. 2011 (www.noegletal.dk)
5 Tilskuddene er ex. lokaletilskud
6 Budgettal for 2011 ex. lokaletilskud. Opgøres endeligt i april 2012 (inkl. mellemkommunale betalinger)
42

7. NØGLETAL
7.1 UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER
For at få et overblik over, hvordan udgifterne på området fordeler set i forhold til andre
kommuner, er herunder en opgørelse af bruttoudgifterne set ift. sammenligningskommunerne.
Tabel: Udvikling i bruttodriftsudgifter i Høje-Taastrup Kommune og sammenligningskommunerne
Bruttodriftsudgifter til
bibliotek/kultur/folkeoplysning samlet
– i kr. pr. indbygger
2008 2009 2010 2011 1
Høje-Taastrup 1.947 2.100 2.061 1.817
Greve 1.569 1.588 1.590 1.621
Gladsaxe 1.915 1.999 1.956 2.000
Hillerød 1.641 1.457 1.431 1.361
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunale nøgletal 2011 (www.noegletal.dk)
1
Tallene for 2011 er budgettal, mens tallene for 2008-2010 er regnskabstal. Tallene for 2010 afviger derfor også
fra tallene i Statusrapport for Fritids- og kulturområdet 2010, idet tallene i rapporten for 2010 er budgettal.
Det skal bemærkes, at de kommunale nøgletal indberettes individuelt af kommunerne, og at
der derfor kan være forskelle i måden at kontere udgifterne på. Tallene kan derfor ikke
sammenlignes direkte, men de kan dog give et billede af forskelle i udgiftsniveau.
7.2 UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET
I nedenstående tabel ses tallene for de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger på forskellige
dele af fritids- og kulturområdet sat overfor sammenligningskommuner og landsgennemsnit.
Tabel: Udgifter på fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup og sammenligningskommuner 2011
Udgifter på fritids- og kulturområdet 2011 - i kr. pr. indbygger (budgettal)
Faciliteter (grønne områder,
idrætsanlæg og fritidsfaciliteter)
Region
Høje-
Hele landet
Greve Hillerød Gladsaxe Hovedstaden
Taastrup
(gennemsnit)
(gennemsnit)
733 287 540 886 749 480
Folkebiblioteker 688 522 522 746 636 462
Museer 10 69 39 0 56 95
Biografer 0 0 0 23 15 3
Teatre 67 8 2 14 26 46
Musikarrangementer 94 1 94 116 94 127 116
Andre kulturelle opgaver 226 320 138 82 156 159
Folkeoplysning i alt 2 506 446 432 744 565 600
I alt kr. pr. indbygger 2324 1746 1790 2590 2329 1960
Indekstal
Udgiftsniveau 118,6 89,1 91,3 132,1 118,8 100,0
Beregnet udgiftsbehov (2008) 112,9 117,2 113,9 115,3 112.6 100,0
Beregnet serviceniveau 105,0 76,0 80,2 114,7 93,4 100,0
Kilde: ECO-Nøgletal 2011 – 9.1 Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv – budget 2011(www.ecoanalyse.dk/menu.asp)
1
Musikarrangementer dækker her over drift af Musikskolen samt en pulje til Musikudvalget
2
Posten dækker funktionerne 3.38.70-3.38.78 (Fælles formål, Folkeoplys. voksenundervisning, frivilligt
folkeoplys. foreningsarb., lokaletilskud, fritidsakt. uden for folkeopl.loven, ungdomsskolevirksomhed,
daghøjskoler, kommunale tilskud til statsfinans. selvejende uddannelsesinst.).
43