– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

ecoadvise.dk

– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

Una aviisiuvoq Kalaallit Nunaanni pinngortitamik

avatangiisinillu imalik. Imminut nappassinnaasumik

inuiaqatigiinni siunissaqarnissaq nammineq qanoq

iliuuseqarfigisinnaagit paasisaqarniarfigiuk.

Oqaluuserisap ataatsip assigiinngitsumik

isigineqarsinnaanera takutinniarsaraarput. Aviisi

atuartitsinermi atorneqarsinnaavoq soorlu sapaatip

akunnera iluitsoq sammisatut immikkulluunnit suliatut.

Taamaattumik aamma suliassanik ingerlatassanillu

siunnersuuteqarpugut paasisaqarnerorusukkuillu

atuakkat qarasaasiamilu linksit atuagassatut

siunnersuutigalugit. Aviisi atoreerukku allamut

tunniuguk – tassa atorsinnaasumik ingerlatsineq.

– WWF Verdensnaturfondi

CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC

– i et bæredygtigt liv

DETTE ER EN AVIS OM GRØNLANDS NATUR OG MILJØ. LÆS HVAD DU SELV KAN GØRE OG OM SAMFUNDETS MULIGHEDER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID. VI PRØVER AT VISE DE

FORSKELLIGE SIDER AF SAMME SAG. AVISEN KAN BRUGES I UNDERVISNINGEN F.EKS. I EN TEMAUGE ELLER TIL ET PROJEKT. DERFOR HAR VI OGSÅ LAVET FORSLAG TIL OPGAVER OG

AKTIVITETER, SAMT FORSLAG TIL BØGER OG LINKS PÅ NETTET, HVIS DU VIL VIDE MERE. NÅR DU ER FÆRDIG MED AVISEN, SÅ GIV DEN TIL EN ANDEN – DET ER BÆREDYGTIGT!

– WWF VERDENSNATURFONDEN


ORDFORKLARING

Levende ressourcer

En ressource er noget vi kan udnytte – de

levende ressourcer er dyr og planter – f.eks.

sæler, hvaler og fuglene. Andre levende

ressourcer er f.eks. regnskovens træer og

kornet på landmandens marker. De ”døde”

ressourcer, eller ”ikke-fornybare” ressourcer, er

f.eks. jordens olie og mineraler, som der ikke

lige sådan kan blive mere af.

OQAATSIT NASSUIAATAAT

Isumalluut uumassusilik

Isumalluut atorluarniarneqartarpoq – isumalluutillu tassa

uumasut naasullu – soorlu aamma puisit, arferit aamma

timmissat. Isumalluutit allat tassa nunarsuup

qiterpasinnersaani orpippassuarujussuit

naasorissaasullu narsaataanni karrit.

Isumalluutit”uumassuseqanngitsut”, imaluunniit

”imminnut nutarterneq ajortut” assersuutigalugit tassa

nunap uuliaa saviminissaalu, piiarlugit

nungukkiartuinnavittartut.

“Når udnyttelsen af dyrene forbindes med pengeøkonomi og store virksomheder,

får det nemlig ofte det resultat, at der dræbes for mange dyr,

så dyrenes antal går ned.” De fortsætter: ”… aflivning af elefanter i

Afrika for stødtændernes skyld blev en stor trussel mod disse dyr. I Grønland

kan hvalrossernes stødtænder udgøre en trussel for dem”.

(Uddrag fra bogen “Fangst og Redelighed i vor tid”)

KAMPEN OM

Alt t efter hvem vi er, hvad vi laver, eller hvor vi er fra, så har vi alle forskellige holdninger. Det gælder

også om naturen og miljøet. Fangere og fiskere har én holdning. Andre har en anden. Her er nogle

eksempler på holdninger om Grønlands natur.

Kinaanerput, sulerinerput sumiuunerpullu apeqqutaallutik tamatta assigiinngitsunik isumaqarpugut, aamma

pinngortitaq avatangiisillu pillugit. Aalisartut piniartullu assigiimmik isuimaqarput, allat allatut. Kalaallit Nunaanni

isummat ilaat aamaku.

FANGERNE OG FISKERNES MENING

KNAPK er fangernes og jollefiskernes organisation og skal f.eks. sikre fangerne en god pris for deres fangst eller så store kvoter

som muligt. Fangerne har ikke mange penge. I gennemsnit tjener en fanger ca. 60.000 kr om året. Det svarer til, at hver fanger

tjener ca. 165 kroner om dagen. Derfor er det naturligt, at fangerne reagerer, hvis deres fangst begrænses af kvoter.

PINIARTUT AALISARTULLU ISUMAAT

KNAPK piniartut umiatsiaararsortullu kattuffigaat piniartullu akigissaartitsinissaannik sapinngisamillu pisassaqarluartuarnissaannik

isumannaariniartussaavoq. Piniartut aningaasaaterpassuaqanngillat. Piniartoq ukiumut agguaqatigiissillugu 60.000 koruunit missaanni

akissarsisarpoq. Allatut oqaatigalugu piniartoq ataaseq ullormut 165 koruunisisarpoq. Taamaattumik piniartut pisassatik ikilisarneqarpata

qisuarianngitsoorsinnaanngillat.

REY-MILLET/WWF-CANON

CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC PYTT SIIGER

DISKUSSION I KLASSEN / KLASSEMI OQALLINNEQ

Hvorfor tror I fiskere eller fangere ofte har en anden holdning end biologer?

Kan du komme på andre eksempler på modstridende argumenter i en debat?

Hvordan kan man afgøre en uenighed, så alle får lidt ret?

Hvad synes I der skal gøres med hensyn til fangst og udnyttelse af de vilde dyr?

Sooq isumaqarpisi aalisartut piniartulluunniit biologit isumaqatiginngikulagaat?

Isumaqatigiinnginnerat qanoq iluarsiimisinnaava? Suna pissutaasoraasiuk

aalisartut piniartullu biologit isumaqatigikulanngimmatigit? Isumaqatigiinnginneq

qanoq qaangerneqarsinnaava oqarsinnaalerluni tamarmik ilumoortortaqalaartunik

isumaqartut? Assersuutinik allanik nalunngisaqarpisi oqartoqarsinnaalluni

uumasut naasulluunniit ima piumaneqartigilersimasut ingasappallaamik

nungusarneqalersimallutik?


UDTALELSER I GRØNLANDSKE AVISER FRA FANGERE

KALAALLIT AVIISIINI PINIARTUNIT OQAASERISAT:

“I dag er fangeren i fare, fordi der er sat begrænsninger

på hans erhverv, så man kan sige at han er

blevet tvunget i knæ. Hvem er det der bringer

fangstdyrene i fare? Fangerne? Nej, overhovedet

ikke!”.

“Piniartoq ullumikkut ulorianartorsiorpoq,

inuussutissarsiutini killilersuiffigineqarmat

oqartoqarsinnaalluni periarsinnaajunnaarsitaasimasoq.

Kiaana piniagassat nungusarai?

Piniartuunngilluinnarpoq!”

“Ingen andre end fangeren har fulgt fangstdyrene så nøje. Derfor er det ham alene, der

kan komme med de rigtige budskaber, når det gælder fangstdyrene”.

“Piniartup allanit tamanit piniagassat malinnaaffigineruai. Tamakkulu pineqarpata

piniartoq kisimi eqqortunik oqaaseqarsinnaavoq”.

NATUREN

ET FARVEL TIL NATUREN?

I 2001 udkom bogen “Farvel til Grønlands

Natur”. Bogen var en gennemgang

af, hvordan de forskellige dyrearter

har det i Grønland. Forfatteren

lagde ikke fingrene i mellem:

“Rovdriften på de levende ressourcer i

Grønland har stået på i mere end 100

år.

Det er værd at notere, at den

oprindelige drivkraft bag den

uhæmmede rovdrift på naturen i

Grønland var det danske handelsselskab,

Den Kongelige

Grønlandske Handel (KGH).

Gennem mere end 200 år organiserede

KGH den kommercielle udnyttelse af de

levende ressourcer.

Til trods for, at fugle, dyr og fisk

udgør grundlaget for deres eksistens,

afviser fangerne hårdnakket enhver tale

om at regulere udnyttelsen. De synes at

insistere på at gennemsave den gren,

de selv sidder på”.

Naturligvis opstod der i kølvandet

dette en heftig debat i både aviserne og

radioen.

“Jeg er mest bange for, at når der bliver

for mange fugle, begynder de at dø under

store lidelser på grund af madmangel,

mere end de gør nu”.

“Annilaanngatigineruara timmissat

amerlivallaarunik massakkornit

naalliunnerulernissaat nerisassaaleqinertik

pissutigalugu”.

PINNGORTITAQ

INUULLUAQQUSSAVARPUT?

2001-imi saqqummerpoq atuagaq

”Pinngortitarsuaq inuulluarina”. Atuakkami

eqqartorneqarput Kalaallit Nunaanni

uumasut assigiingitsut qanoq innerat.

Atuakkiortoq isertuanngilaq:

1940 1960 1980 2000

Lomvier i frit fald. På mindre end 100 år er

lomvierne gået voldsomt tilbage i Vestgrønland.

Appat ikiliartupiloortut. Ukiut 100-nngitsulluunniit

Kitaani appat ikileriarujussuarsimapput.


LÆS MERE / SULI ATUARIT

Læs om fangstdyrene på hjemmestyrets hjemmeside

på: www.nanoq.gl

tema.asp?page=tema&objno=66764.

Bøgerne “Farvel til Grønlands Natur" af Kjeld Hansen

og “Fangst og Redelighed i vor tid" af H.C. Petersen og

Finn Lynge kan du låne på biblioteket.

CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC

“Kalaallit Nunaanni isumalluutit

uumassusillit pipiapilunneqarnerat ukiut

100-r qaangerlugit pereerpoq.

Pingaaruteqarpoq maluginiassallugu

killeqanngitsumik piniapilunnermik

ingerlatsileqqaartooq tassaammat danskit

niuerfiat, Den Kongelige Grønlandske

Handel (KGH) nunasiami niuernermik 1774-

imi tigusisoq. Ukiuni 200-nit amerlanerni

isumalluutinik uumassusilinnik

aningaasarsiutigalugu atuipilunneq KGH-p

aaqqissuutaraa kingornginnatigut

iusumassarsinerup qaamarnatigut

erseqqissukkut maanna takkorliuttoq

Kalaallit Nunaanni pinngortitarsuarmut

kalaallillu namminneq kinaassusiannut

ulorianaatinngorsimalluni”.

Oqaaserineqartut taakku aviisini radiokkullu

soorunami aalassassutaaqaat.

Namminersornerullutik Oqartussat naqitaat

www.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=66764

Atuakkat “Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen

aamma “Fangst og Redelighed i vor tid”, H.C. Petersen

aamma Finn Lynge, meeqqat atuarfianni atuakkanik

atorniartarfinni.

3


KAN DET BÆ

Vi skal udnytte de levende ressourcer, så vore efterkommere

har de samme muligheder for at fange og fiske som os selv.

Isumalluutit uumassusillit atorluarniassavavut kingulissavut

uagutsitut piniarniarsinnaaqqullugit aalisariarsinnaaqqullugillu

Tulugaq-kampagnen 2004

I Grønland udnyttes tes mange af de levende ressourcer. Fiskeriet

fisker i sær efter rejer, hellefisk og krabber. Fangerne skaffer proviant

til deres familier og til brættet. Flere tusinde mennesker tjener altså

på fangst af sæler, hvaler, fisk og fugle. Penge som betyder at samfundet

har råd til at importere cykler, computere, biler, bøger og meget

mere.

EN, TO, MANGE...

At noget er bæredygtigt betyder ikke, hvor dygtig, man er til at bære noget! Nej,

det betyder, at man ikke bruger for meget af noget. Hvis du f.eks. i butikken køber

for mere, end man får i lommepenge eller selv tjener, må du jo låne. Du bruger

altså flere penge, end du har.

Det samme gælder med f.eks. fuglene. Hvis man fanger flere lomvier eller edderfugle

i fjorden, end de voksne fugle kan nå at producere, er det ikke bæredygtigt.

Bestanden vil derfor gå tilbage.

Men når man sådan tager på fangst på fjorden, hvordan kan man så vide, om

man fanger for meget eller for lidt? Det kan man heller ikke. Derfor har Hjemmestyret

ansat biologer, som holder øje med og tæller hvalerne, fuglene og fiskene i

hele Grønland.

Herefter laver de deres anbefalinger. Det er så politikerne, der bestemmer om

der f.eks. skal fanges flere eller færre hvaler, fisk eller fugle. Derfor laves der fangstkvoter

og fredningstider.

Isumalluutit uumassusillit amerlaqisut Kalaallit Nunaanni

atorluarneqarput. Aalisartut ilaquttaminnik kalaalimineerniarfinnillu

neqissaqartitsipput. Inuit tusintillit taamaalillutik puisinik, arfernik,

aalisakkanik timmissanillu akissarsiuteqarput. Taamalu inooqatigiit

cykelinik, qarasaasianik, biilinik, atuakkanik allarpassuarnillu avataanit

tkisitsinissamut akissaqarput.

ATAASEQ, MARLUK, AMERLASUUT...

Danskit oqaasiat bæredygtig nammallaqqinnermik isumaqanngilaq! Atuivallaannginnissaq

tamatumani pineqarpoq. Soorlu pisiniarfimmi pisisimaguit kaasarfimmiussavit aningaasarsiarisartakkavilluunniit

nammassinnaanngisaannik taava atorniartariaqalissaatit. Tassa

imaappoq ooriutitit sinnerlugit atuivutit.

Timmissanut sangutinneqarsinnaavoq.Kangerlunni arpanniartaraanni miterniartaraanniluunniit

appat inersimasut kinguaassiornerat malinnaasinnaanani, tamanna atajuaannartitsinerunngilaq.

Taamaattumik appat ikiliartulissapput.

Kisianni taamatut kangerlummi timmiarniaraanni qanoq ililluni nalunngittariaqarpa

pisaqarpallaarsimanerluni imaluunniit ikiliartuutaanngitsumik pisaqarsimanerluni?

Apeqqut taanna akineq ajornarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat

biologinik atorfinitsitsisimapput arferit, timmissat aalisakkallu alaatsinaaqqullugit

kisittaqqullugillu. Taava suliassinneqartut inassuteqartarput. Taamalu politikerit aalajangertarpaat

assersuutigalugu arfernik, aalisakkanik timmissanilluunniit pisassat qanoq

amerlatigissanersut, tassa kingullermik aalajangikkamit amerlanerussanersut ikinnerussanersulluunniit.

Taamaattumik pisassat amerlanerpaaffissaat uumasunillu eqqissisimatitsinissat

aalajangiiffigineqartarput

BÆREDYGTIG

AT VÆRE BÆREDYGTIG HANDLER ALTSÅ OM IKKE AT BRUGE MERE END, AT NATUREN

KAN FØLGE MED. OG DET KAN HANDLE OM MANGE ANDRE TING END FANGST OG

FISKERI: PAPIRFORBRUG, SKRALD OG AFFALD, ENERGIFORBRUG, BILKØRSEL, FÆLD-

NING AF SKOV, BRUG AF STRØM OG SÅ VIDERE. FOR HVER GANG DU BRUGER TING

ELLER SMIDER NOGET UD, SÅ PÅVIRKER DET NATUREN OG MILJØET.

ATAAVARTOQ...

...TAAMAALILLUNI ISUMAQARPOQ PINNGORTITAP MALINNAASINNAANERA SINNERNAGU

ATUISARIAQARNERMIK. AAMMA PINIARNERINNARMUT AALISARNERINNARMULLU TUNNGANANI

ALLARPASSUARNUT TUNNGASINNAAVOQ, SOORLU PAPPIAQQAMIK ATUINERMUT, PERLUKUNUT

EQQAKKANULLU, NUKISSIUUTINIK ATUINERMUT, BIILERNERMUT, ORPIPPASSUARNIK PIIAANER-

MUT, SARFAMIK ATUINERMUT IL.IL. SUNALUUNNIIT ATORUKKU IGIKKUKKULUUNNIIT PINN-

GORTITAMUT AVATANGIISINULLU SUNNIUTEQASSAAQ.

ORDFORKLARING

Biolog

Ekspert i dyr, fugle og natur uddannet på universitet.

Uddannelsen tager ca. 6 år og den kræver,

at man først har været i gymnasiet.

Fangstkvote

Antal dyr som fangerne må skyde hvert år. Bestemmes

af politikerne i landsstyret. Nogle

gange fastsætter politikerne andre kvoter end

det biologerne anbefaler. Det gør de, hvis de

f.eks. gerne vil forbedre fangernes forhold.

Etanol/alkohol

En “etanolbil” producerer stort set kun vand og

CO 2 under kørsel. En benzin-bil forurener og

bidrager til den globale opvarmning (se side 12-

13).

OQAATSINUT NASSUIAATIT

Biologi

Uumasunik pinngortitamillu immikkut ilisimasalik

universitetimi ilinniarsimasoq. Ilinniarneq ukiut

arfinillit missaanik sivisussuseqartarpoq

gymnasiaqqaarlunilu aallartitassaalluni.

Pisarisinnaasat

Piniartut ukiup ataatsip ingerlanerani

pisarisinnaasaasa amerlanerpaafissaat.

Naalakkersuisut aalajangiisarput. Naalakkersuisut

pisassat amerlassusissaat biologit siunnersuutaannit

allaasut aalajangniuteriataartarpaat. Taamaaliortarput

assersuutigalugu piniartut atugaat oqilisarniarlugit.

Etanol/alkohol

“Etanolbil”-ip ingerlatilluni imiinnaanerusoq aamma

CO 2 -junerusoq aniatittarpai. Biilip benzinatortup

avatangiisit mingutsittarpai nunarsuup kiatsikkiartorneranut

ilasaataasumik (takuuk qupp. 12-13).


PYTT SIIGER

5

RE?

BIOLOGEN UDTALER

Mads Peter er biolog på Naturinstituttet og ekspert i

de to små tandhvaler, hvidhval og narhval. Vi har talt

med ham:

Hvorfor er det vigtigt at overvåge dyrebestand-

ene i Grønland?

– Det er kun vigtigt at optælle dyrearter, hvor fangsten

er så stor, at dyrene kan forsvinde helt.

Hvor er de største huller i vores viden med hen-

syn til at blive bedre til at forvalte hvidhvaler og

narhvaler? – Vi kan godt forvalte de to hvaler med

den viden, vi har nu. Det ville selvfølgelig være dejligt

med lidt mere viden om, hvor mange hvaler der

SORTÉR DIT AFFALD!

Millie er læge og fra Grønland. Lige nu bor og arbejder hun

i Sverige.

Hvad mener du er det bedste, børn og unge kan gøre

for at beskytte naturen eller miljøet? - Børn og unge kan

lære at rydde op efter sig selv: på gaden, i hjemmet, i skolen,

ja alle steder. Sæt genbrug på dagsordenen. Det er in

at benytte sig af tøj fra genbrugsbutikker, anskaffe sig gamle

ting, alt fra gamle skåle til lamper.

Hvad gør du selv for at leve bæredygtigt? - Vi benytter

os flittigt af affaldssorteringen. Vi sorterer i glas, metal,

papir, pap, og almindeligt affald. Vi køber økologiske madvarer.

Det er dyrt, men det kan også betale sig. Det smager

bedst. Når vi er i Grønland, så spiser vi grønlandsk mad,

men holder os væk fra at købe og spise dyr, hvor bestanden

er truet. Sidst men ikke mindst, så har vi købt en etanolbil,

altså en bil, der kører på etanol/alkohol og ikke benzin!

er i Vestgrønland i dag. Vi vil også godt vide om narhvalerne

i Disko Bugten er samme bestand som den,

der fanges i Qaanaaq og Uummannaq.

ER DU BÆREDYGTIG? / PIUJUARTITSINIARTUUVIT?

Find ud af, om du og dine kammerater selv er bæredygtige. Kom med

eksempler på både god og dårlig “adfærd”, hvis det var naturen og

miljøet, du skulle tage hensyn til. Kom med eksempler på, hvad man kan

gøre i klassen og på skolen for at blive mere bæredygtig.

Paasiniaruk illit nammineq kammatillu piujuartitsiniartuunersusi.

Pinngortitap avatangiisillu paarilluarnerannut paarilluannginnerannullu

assersuutinik taasaqarit. Piujuartitsinissaq anguniarlugu klassenni

atuarfimmilu qanoq iliortoqarsinnaanersoq siunnersuuteqarfigiuk.

BIOLOGI OQAASEQARPOQ

Mads Peter Pinngortitaleriffimmi biologiuvoq immikkullu

ilisimasaqarfigalugit arferit kigutillit mikinerit, tassa

qilalukkat qaqortat qernertallu. Oqaloqatigaarput:

Kalaallit Nunaanni uumasut amerlassusaannik

alaatsinaannissaq sooq pingaaruteqarpa?

- Uumasut piniarneqarpallaarlutik nunguissinnaasut

kisimik kisinneqatarnissaat pingaaruteqarpoq.

Qilalukkat paarilluarumallugit ilisimanngisavut

suuppat? – Maanna ilisimasavut atorlugit qilalukkat taakku

illersorluarsinnaavavut. Soorunami ajunngissagaluaqaaq

Kitaani qilalukkat qasserpiaanersut erseqqinnerusumik

ilisimassallugu. Aamma paaserusukkaluarparput

Diskobugtimi qernertanik qilalugartarineqartartut

Qaanaamilu Uummannamilu pisarineqartartut ilagineraat.

IGITASSATIT IMMIKKOORTITIKKIT!

Millie nakorsaavoq Kalaallit Nunaanneerlunilu.

Maannakkorpiaq Sverigemi najugaqarpoq sulilluni.

Qanoq isumaqarpit meeqqat inuusuttuaqqallu

pitsaanerpaamik iliorsinnaagaluartut pinngortitaq

avatangiisillu paarilluarumallugit? – Meeqqat

inuusuttuaqqallu eqqaaginnarnaveersaarneq

ilinniartariaqarpaat: aqqusinerni, imminni, atuarfimmi

ilami sumiluunniit. Atoriikkanik atueqqittarneq

pisariaqaraluarpoq. Atisanik atorunnaakkanik tuniniaaviit

ornigarneqartualerput, pisoqqat pisiarineqaqqittalerput,

puuguttamit itisuumit qullermut.

Illit nammineq qanoq iliortarpit ataavartitsinissaq

siunertaralugu inuujumallutit? – Igitassat

immikkoortiteerluaqqaartarpavut. Igalaamernit immikkut,

saviminaaluit, pappiaqqat, poortuutissiat qeratasuut

igitassallu nalinginnaat. Nerisassat økologiskiusut

pisiarisarpavut. Akisupput, kisianni taamaaliorneq imminut

akilersinnaavoq. Mamarneerupput. Kalaallit

nunaanniikkutta kalaaliminertortassaagut, uumasulli

nungutaaqqajaasut neqaat pisiarinaveersaarlugillu

nerinaveersaassavavut. Taavalu minnerunngitsumik biili

etanolimik orsutortoq benzinatortuunngitsorlu

biilerisariaqarparput!


LÆS MERE / ATUAQQIGIT

Naturinstituttets hjemmeside hvor du kan læse

biologernes anbefalinger til politikerne:

www.natur.gl (klik på ”Biologisk rådgivning”).

Læs om hjemmestyrets bæredygtighedskampagne

Tulugaq på www.nanoq.gl/tulugaq.

Pinngortitaleriffiup quppersagaani biologit

politikerinut inassutaat: www.natur.gl (takuuk

”Biologisk rådgivning”).

Paasisitsiniaasimaneq Tulugaq www.nanoq.gl/

tulugaq.


6

Eqqaamassavarput Kalaallit Nunaat manna Inuit kisimik

nunaginngimmassuk; aamma Uumasut Nunagaat.

– Uppiup siulittaasua

ISBJØRN

Biologernes viden

Tilbagegang i Vestgrønland, men man ved endnu for

lidt på grund af for få undersøgelser.

Biologernes anbefalinger

Sårbar art og fangsten i dag er formentlig for høj.

Fangst

Cirka 250 om året. Hjemmestyret vil indføre en

fangstkvote i 2005, selvom man ikke kender

bestandens størrelse.

Resultat

Formentlig fortsat tilbagegang.

DYRENE VI FANGER

Der lever 230 forskellige arter af pattedyr, fisk og fugle i Grønland. Vi udnytter omkring 40 af dem i fangst

og fiskeri.

Her ser du, hvordan det går med nogle af de vigtigste dyr, som vi udnytter. Der er blevet færre og færre

fangstdyr samtidig med, at vi er blevet flere og flere mennesker.

SART SOM EN LOMVIE

1000 lomvier skudt i Melville-bugten gør mere skade end 10.000 skudt i Sydvestgrønland!

Jagten i Sydvestgrønland sker især på ungfugle om efteråret, hvor en stor del alligevel

ville være døde i vinterkulden. I Upernavik og andre steder på kysten skydes lomvierne

om foråret. Og foråret er det tidspunkt, hvor fuglene forbereder sig på at få unger.

Fanger man derfor en gammel lomvie, så fjerner man en fugl, der ellers skulle

lægge æg og få unger i de næste mange år. Derfor er en gammel lomvie meget mere

værd for bestanden end en ung lomvie, som ikke kan lægge æg.

Lomvierne lægger først æg, når de er 5 år gamle og får kun én unge hver sommer.

Derfor tager det langt tid, før der bliver mange lomvier igen.

De nye jagtregler forsøger at frede de gamle lomvier. Derfor er næste al lomvie-fangst

i Nordgrønland stoppet. Håbet er, at fangsten kan starte igen, når der er blevet flere

lomvier.

HVALROS

Biologernes viden

Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. Nu mindre end 2.500 dyr ud af en bestand på måske

30.000 dyr for 100 år siden. De hvalrosser, der fanges her, er egentlig dyr som yngler i

Canada. Bestanden i Østgrønland i vækst på grund af fredning og lav jagt.

Biologernes anbefalinger

Højst 50 om året i Vestgrønland.

Fangst

Ja, cirka 360 om året i Vestgrønland og 12-13 i Østgrønland.

Resultat

Fortsat tilbagegang i Vestgrønland. Bestanden i Østgrønland stor-trives på grund af

fredningen i mere end 50 år og den meget lave fangst omkring Ittoqqortoormiit.

Resultat

DYRENES

AAVEQ

Biologit ilisimasaat

Kitaani ikiliartupiloorput. Maanna 2.500-nit ikinnerussaunavipput ukiut 100-t matuma

siorna 30.000-it missaanniissimagunaraluarlutik. Aarrit Kal.Nunaanni pisarineqartartut

Canadami piaqqiortarput. Tunumi aarrit amerliartorput eqqissisimatitaallutillu

piniagaavallaaratillu.

Biologit inassutaat

Kitaani ukiumut 50-it qaangernagit pisarineqartassasut.

Pisarineqartarnerat

Aap, Kitaani ukiumut 360-it missaanni Tunumilu 12-13-it.

Inernera

Kitaani suli ikiliartussaasut. Tunumi ukiut 50-it sinnerlugit eqqissisimatitaareerlutik

Illoqqortoormiullu eqqaanni piniagaavallaannginnamik atugarissaaqaat.

RENSDYR

Biologernes viden

Ny viden har resulteret i en opjustering af bestanden i 2000. Det vil

sige, at der er langt flere, end man troede. Desuden er bestanden vokset.

I dag måske mere end 170.000 rensdyr i Vestgrønland. I Østgrønland

uddøde rensdyrene for ca. 100 år siden – formentlig på grund af klimaændringer.

Biologernes anbefalinger

For mange dyr i mange områder medfører, at planterne bliver spist og forsvinder. Skyd mange

flere og helst hunner (simlerne), da de får ungerne.

Fangst

Fri jagt i næsten hele Vestgrønland. Totalt fanges ca. 15.000 rensdyr om året.

Resultat

Forhåbentlig kommer bestanden ned, så dyrene ikke sulter.

TUTTUT

Biologit ilisimasaat

Ilisimasat nutaat tunngavigalugit tuttut amerlassusaat 2000-imi nalilersoqqinneqarput. Ilimagisamit

amerlanerujussuupput. Sulilu amerliartorput. Kitaani ullumikkut immaqa 170.000-init amerlanerupput.

Tuttut Tunumi ukiut 100-t matuma siorna nungupput – silaannaap inuuffigiuminaallinera

pissutaasimagunarluni.

Biologit inassutaat

Nunap ilaata tuttoqarpallaarnera pissutigalugu naasut ilaat nerineqarlutik takussaajunnaartalerput. Suli

amerlanerusut pisarineqartariaqarput, pingaartumillu arnavissat, taakku piaqqiortuugamik.

Pisarineqartussat

Kitaata annersaani killilersuineqanngilaq. Ukiumut 15.000-it missaanni pisarineqartarput.

Inernera

Ikilinissaat neriunarpoq nerisassaarutinnginniassagamik.


NANOQ

Biologit ilisimasaat

Kitaani takussaajunnaariartuaarput,

misissuinerilli ikippallaarmata ilisimasavut

suli ilaannakuupput.

Biologit inassutaat

Qajassuuttariaqarpoq, ullunilu makkunani

pisarineqartartut amerlavallaarunarput.

Pisarineqatartut

Ukiumut 250-it missaanniipput.

Namminersornerullutik Oqatussat 2005-imi

pisassat amerlanerpaaffissaat

atulersinniarpaat nannut amerlassuserpiaat

nalugaluarlugu.

Inernissaa

Ikiliartoqqissagunarput.

MOSKUSOKSE

Biologernes viden

Hele bestanden er på ca. 24.000 dyr og er de

fleste steder i fortsat vækst.

Biologernes anbefalinger

Bestanden i vækst, så for at undgå ”overbefolkning”

skal der visse steder skydes flere.

Fangst

Op mod 1600 de sidste par år. Kvoten på

næsten 2600 dyr er ikke blevet opbrugt.

Resultat

Forsat vækst de fleste steder.

UMIMMAK

Biologit ilisimasaat

Nuna tamakkerlugu katillutik 24.000-

itmissaanniipput nunalli ilaani sumiiffinni

amerlanerni amerliartorlutik.

Biologit inassutaat

Amerliartormata amerlagutilissanngippata

nunap ilaani pisat amerlanerusariaqarput.

Pisat

Ukiuni kingullerni marlussunni ukiumut

1600-t angullugit pisarineqartarput.

Pisassat katillutik 2600-ngajaat

tamakkerneqartarsimanngillat.

Inernera

Umimmaqarfinni amerlanerni suli

amerliartorput.

HVIDHVAL

Biologernes viden

50-60 % tilbagegang på 25 år. Bestanden er

reelt truet, hvis der ikke gøres noget ved

fangsten. Hvidhvalen findes og fanges

næsten kun i Vestgrønland.

Biologernes anbefalinger

Højst 100 om året, hvis den nuværende

bestand skal bevares.

Fangst

Indtil 2004 op mod 600 årligt. Fra 2004 en

kvote på 320 dyr.

Resultat

Fortsat tilbagegang, hvis ikke fangsten

begrænses yderligere.

QILALUGAQ QAQORTAQ

Biologit ilisimasaat

Ukiut 25-t ingerlaneranni 50-60%-imik

ikileriarsimapput. Nungutaanissamut

ulorianartorsiortinneqarput qanorlu

iliuuseqartoqanngippat

nungutaalluarsinnaapput. Qilalugaq

qaqortaq Kitaaniinnaanerusoq

siumugassaavoq pisarineqartarlunilu.

Biologit inassutaat

Amerlanerpaamik ukiumut 100-t

maannamut amerlassusiat allanngussa

nngippat.

Pisarineqartarput

2004 tikillugu ukiumut 600-t angullugit.

2004-mit ukiumut 320-t.

Inernera

Suli ikiliartussapput pisassat

ikileqqinneqanngippata.

CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC + WWF-CANON (HVIDHVAL/ISBJØRN)

UUMASUT PINIAKKAVUT

Uumasoqatigiit assigiinngitsut 230-t, tassa miluumasut, aalisakkat aamma timmissat

Kalaallit Nunaanni uumasuupput. Tamakkua ilaasa atorluakkatta pingaarnerpaat sumut

killinnerat tabelimi matuma ataani takuneqarsinnaavoq.

APPATUT MALUSSARIKKAANNI...

Qimusseriarsuarmi appat 100-it pisarineqartut appanit 10.000-init Kitaata kujasinnerusuani

pisarineqartunit nungusaataanerupput!

LAND

Kitaata kujasinnerusuani appat pingaartumik inuusuttut ukiakkut pisarineqartarput,

appallu pisarineqartut ilarpassui ukiup issingata qiutereersimasussaagaluarpai.

Upernavimmi sinerissallu ilaani allani upernaakkut appanniartarput. Taamaalineranilu

appat piaqqiornialertarput.

Taamaattumik ukiup taamaalinerani appa utoqqaq pisarigaanni ukiorpaalunni suli

erniortussaagaluaq peeruttarpoq. Taamaattumik appa utoqqaq appamit inuusuttumit

suli piaqqiorsinnaanngitsumit appat ikiliartunnginnissaannut pingaaruteqarnerujussuuvoq.

Appat tallimanik ukioqaleraangamik aatsaat kinguaassiorsinnaanngortarput kinguaassiorsinnaanngoraangamillu

aasaannakkut ataasiinnarik manniliortarput. Taamaammat

appat amerliumaataartaqaat.

Aallaaniarnermut malittarisassatigut nutaatigut appat utoqqaat eqqissisimatinniarneqarput.

Taamaammat Avannaani tamangajammi appanniarnissaq inerteqqutaavoq.

Neriuutigineqarpoq appat amerleqqippata taavani appanniarneq ammaanneqassasoq.

NARHVAL

AL

Biologernes viden

Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. På 20 år er

bestanden i visse områder halveret.

Biologernes anbefalinger

Fangst af højst 135 om året i Vestgrønland


QILALUGAQ QERNERTAQ

Biologit ilisimasaat

Kitaani ikiliartupiloorput. Ukiut kingulliit 20-t

ingerlaneranni sinerissap ilaani

affaannanngorsimapput.

Biologit inassutaat

Kitaani ukiumut amerlanerpaamik 135-t

pisarineqartassasut.

Pisarineqartartut

Aap, ukiumut 700-ngajaat, taakkunannga Tunumi

100-t. 2004-05-imut pisassiissutit 300-upput.

Inernera

Suli ikiliartussapput pisassat suli amerlavallaarmata.

Fangst

Ja, næsten 700 om året, hvoraf de 100 fanges i

Østgrønland. I 2004-2005 en kvote på 300.

Resultat

Fortsat tilbagegang, da kvoten stadig er for høj.

LÆS MERE / ATUAQQIGIT

I bogen “Grønlands fugle”, som findes på skolebiblioteket,

kan du læse om fangst og beskyttelse af fugle.

Bogen “Grønlands hvalrosser” af Erik Born med den nyeste

viden om hvalrosserne.

Læs om, hvad der kan gøres på WWF Verdensnaturfondens

Grønlandshjemmeside: www.wwf.dk/360000c

Grønland har sin egen naturbeskyttelsesforening, UPPIK.

Se mere på: www.uppik.gl

Der er TILBAGEGANG af Lomvie, Edderfugl og

Havterne, Isbjørn, Hvalros, Hvidhval, Narhval, Torsk,

Hellefisk, Laks, Fjeldørred, Kammusling og Krabber.

Der er dog FREMGANG af Gæs, Rensdyr, Moskusokse,

Grønlandssæl, Klapmyds og Rejer mens Ringsæl

er bleven STABIL

ABIL.

IKILIARTORPUT

appat, mitit imeqqutaallallu,

nannut, aarrit, qilalukkat qaqortat, qilalukkat

qernertat, saarulliit, qalerallit, kapisillit, eqaluit,

uiluiit aamma saattussat.

AMERLIARTORPULLI

nerlerit, tuttut,

umimmmaat, aataat, natsersuit aamma raajat,

kisianni natsiit TAAMAAGINNARPUT

AAMAAGINNARPUT.

Atuakkami “Grønlands fugle” meeqqat atuarfiini atuakkanik

atorniartarfinni timmissat piniarneqartarnerat

illersugaanerallu paasisaqarfigisinnaavatit.

“Grønlands hvalrosser” Erik Bornip atuakkiaa aarrit pillugit

kingullerpaanik nutaarsiassaqarpoq.

Verdensnaturfondip siunnersuutai uani

qimerloorneqqarsinnaapput: www.wwf.dk/360000c

Kalaallit Nunaanni namminermi pinngortitamik

illersuiniaqatigiiffeqarpoq, Uppik, www.uppik.gl


DET DÅRLIGE

Vi mennesker slider på naturen og miljøet. Det er sket i

Grønland og blandt andet i Danmark, Afrika, Indien, Kina og Brasilien.

Her er nogle eksempler fra hele verden på noget, der i hvert

fald ikke er bæredygtigt.

Inuit uagut pinngortitaq

aq avatangiisillu nungullarsarpavut. Tamanna

pivoq Kalaallit Nunaanni ilaatigullu Danmarkimi, Afrikami, Indiami

Brasiliamilu. Matuma kinguliini nunarsuarmit sumiikkaluamit

assersuutissaqarpugut ataavartitsinerunngitsunik.

DER VAR ET YNDIGT LAND

Danmarks problem er ikke fangst og jagt, men landbrug. Det danske landbrug

har gennem de sidste 100-150 år opdyrket og ødelagt enorme naturarealer. I dag

er et af de største miljøproblemer produktionen af grise. Danmarks befolkning er

på 5 millioner, men danskerne producerer 24 millioner grise hvert år! Langt de

fleste eksporteres – også til Grønland. Men grisenes afføring og urin, som kaldes

gylle, bliver i Danmark. Og det ledes lige ud i naturen. Mens Danmark bruger

milliarder af kroner på at rense spildevandet fra byerne, leder landmændene gyllen

fra grisene lige ud i naturen.

IAN BRITTON

AMERIKAMI KUJALLERMI AMAZONAP

EQIMATTUNIK ORPIPPASSUAQARFIATA ILAA

QEQERTARSUUP MARLORIAATAATUT ANGITIGI-

SOQ UKIUP KINGULLIUP INGERLANERINNAA-

ANI ORPEERUSSIMAVOQ. ORPIIAANEQ

PISSUTEQARNERUVOQ NARSAATEQARFII-

SSARSIORNERMIK SOJABØNNENIK

NAATITSISINNAAJUMALLUNI. SOJABØNNET

PUULUKIT, NERSUSSUIT KUKKUKUUAQQALLU

NERISASSAANNIK TUJNISASSIORNERMI

ATORNEQARPUT.

– WWF, juni 2005

IAN BRITTON

QANGA NUNAQARPOQ TAKUJUMINAQISUMIK

Danmarkip ajornartorsiutaa piniarnermiiganilu aallaaniarnermiinngilaq nunalerinermiillunili.

Naasorissaasut ukiuni kingullerni 100-nit 150-inut naatitsivigiuarsimavaat

nunarujussuarlu attorneqanngikkaluaq innarlersimallugu. Avatangiisitigut ajornartorsiutit

ullumi annersaasa ilaat tassa puulukinik tunisassiorneq. Danmarki 5 millioninik inoqarpoq

dan skillu ukiut tamaasa puulukinik 24 millioninik nioqquteqartarput! Taakkua amerlanersaat

nunanut allanut tuniniarneqartarput – aamma Kalaallit Nunaannut. Puulukilli anaat quuilu,

gylle, Danmarkimiiginnarpoq. Pinngortitamut ingerlaqqittarami. Danmarkip illoqarfiit

imermik eqqagaata salinniarneranut koruunit milliardilippassuit atortarniarai naasorissaasut

gylle pinngortitamut toqqaannartumik ingerlatittuarpaat.

8

MIKE R. JACKSON/WWF-CANON

TRUET SOM EN TORSK

Torsken er gået fra at være én af de almindeligste fisk til at være én af de mest truede!

Før i tiden var der et enormt torskefiskeri i bl.a. Grønland, Norge, Island, Canada og

Danmark. I 1960’erne blev der alene i Grønland fisket 500.000 tons årligt. I dag er

torskefiskeriet strengt reguleret over det hele, og en torsk er blevet en af de dyreste fisk

hos europæiske fiskehandlere. I Canada er torsken kommet på en liste over truede

dyrearter!

Selvom torsken måske kommer tilbage til Grønland, fordi havet bliver varmere, vil

bestanden stadig være lille og skrøbelig. Der vil formentlig gå mange år, inden et nyt

torskeeventyr kan begynde.

SAARULLEERUTERIAANNAANERA

Saarullik siornatigut aalisakkanit tamanit nalinginnaanerpaariarluni maanna nunguttaariaannaanerpaanut

ilanngussimavoq! Siornatigut saarullinniarneq ingasalluinnaraluarpoq.

Kalaallit Nunaanni, Norgemi, Islandimi, Canadami, Danmarkimi. 1960-ikkunni Kalaallit

Nunaanni ukiumut 500.000 tons pisarineqatarput. Saarullinniarneq ullumikkut sumiluunniit

sakkortuumik killilersugaavoq europamiullu aalisagaarniat ullumikkut tuniniagaasa akisunerpaat

saarullik ilagaat. Canadami aalisakkat nungutaariaannaat allattorsimaffianni saarullik

ilaavoq! Saarullik immap kissatsikkiartornera pissutigalugu Kalaallit Nunaannut immaqa

uteqqissinnaagaluaq amerliartorfissaqarpallaarunanngilaq piniarneqarnermullu

malussarissaqaluni. Ukiorparujussuit ingerlasariaqarunarput qangatut saarullinniarujussuarnissaq

aallartissappat.


SELSKAB

GRUPPEARBEJDE

Med udgangspunkt i de disse eksempler, kan I

lave en planche eller en rapport om, hvordan

problemerne kan løses. Find selv flere oplysninger

på biblioteket i bøger eller på

Internettet.

Send os gerne rapporten eller et digitalfoto af

planchen med en e-mail til www@wwf.dk

Et regnskovsområde på næsten to

gange Diskoøens areal er forsvundet

fra Amazonasregnskoven i

Sydamerika inden for det sidste

år. Det skyldes især skovfældninger

for at give plads til marker med

sojabønner. Sojabønderne bliver

brugt i dyrefoder i produktionen af

svin, kvæg og kyllinger.

– WWF-nyhed, juni 2005

FANGER PÅ 80 HESTE

For 100 år siden boede der cirka 10.000 mennesker i Grønland.

Og endnu længere tilbage da inuitterne kom fra Canada,

var her måske kun få tusinde mennesker i hele Grønland.

Disse mennesker levede langs kysterne og fangede

dyrene og fuglene med bue, pil og harpun. De kom omkring

til fods, med hundeslæde, i kajak og umiaq.

I dag bor der 56.000 mennesker i Grønland. Her er over

1500 både og joller. Og næsten 10.000 har et fangstbevis.

Med hånden på gashåndtaget kan man på samme dag

komme dybt ind fjorden og ud til kysten igen. Resultatet er,

at der på én dag fanges lige så mange dyr og fugle, som

vores forfædre måske var en hel måned om at fange! Presset

på fangstdyrene er altså blevet meget højere.

MAURI RAUTKARI/WWF-CANON

GRUPPIKKUUTAARNERMI

Assersuutit tusariikkasi tunngavigalugit

plancheliorlusiluunniit

nalunaarusiorsinnaavusi siunnersuutigalugu

ajornartorsiutit qaoq

anigorneqarsinnaanersut. Atuakkanik

atorniartarfinni atuakkanik

siumugassarsiorsinnaavusi

Internetimiluunniit paasisassarsiorlusi.

Nalunaarusiarsi planchelluunniit assilinera

(digitalfoto) e-mailikkut uatsinnut

nassiussinnaavasi, uunga www@wwf.dk


LÆS MERE / ATUAQQIGT

Læs mere om bæredygtighed på det

Økologiske Råd’s hjemmeside (kun på

dansk) www.ecocouncil.dk/ hvor du også

kan downloade forskellige rapporter.

Du kan også læse mere om økologi på

www.theecologist.org/home.asp.

På WWF Verdensnaturfondens hjemmeside

kan du læse mere om skovfældning:

www.wwf.dk/cc000c

PINIARTOQ 80-INIK HIISTILIMMIK

Ukiut 100-t matuma siorna kalaallit 10.000-it missaannaanniipput,

sulili qangaanerusoq Canadamit Inuit tikiuteqqaarmata

Kalaallit Nunaat tamakkerlugu inuit immaqa tusintilikkuutaaginnaapput.

Taamani inuit sinerissami najugallit pisissimik

naalikkamillu piniartarput. Pisuinnaq, qimussimik umiamillu.

Ulluikkut kalaallit 56.000-iupput. 1500-t qaangerlugit angallateqarlutik

umiatsiaaraqarlutillu. 10.000-ingajaat piniarnermut

allagartaqarput. Sineriappiamit ulluinnarlugu kangerluup suulluunniit

qinngua tikeriarlugu aallarfimmut uterneq ajornanngilaq.

Tassa imaappoq itsaq kalaallit immaqa qaammat

iluitsoq angallaviginiartagaanni ullup ataatsip ingerlanerinnaani

ullutsinni kalaallip pisassani pisarisarpai. Taamaammat piniagassat

ullumikkut tatineqarsimaqaat.

THOR HJARSEN/ECOADVISE

Økologisk Rådip www.ecocouncil.dk/

nalunaarusiat assigiinngitsut

takusinnaavasi (qallunaatuinnaq)

Økologimut tunngasut aamma

atuarsinnaavatit uani:

www.theecologist.org/home.asp.

WWF Verdensnaturfondip

nittartagaanittaaq orpiiaanerit

paasisaqarfigisinnaavatit: www.wwf.dk/

cc000c


Aalisartut piniartullu ilaasa ilinniartitaallutik allanik

EN BÆRBAR

Grønland er et højteknologisk samfund, hvor fiskeri og

turisme i dag er de vigtigste erhverv. Eksport af rejer, hellefisk og

krabber indbringer milliarder hvert år og turismen er i rivende udvikling.

I dag kommer der ca. 40.000 turister til Grønland hvert år –

og der tjenes millioner af kroner på dem. Men er dette fremtiden for

Grønland?

Kalaallit Nunaat teknikikkut siuarsimasorujussuuvoq aalisarneq

takornariartitsinerlu inuussutissarsiutinit ullumikkut pingaarnersaallutik.

Raajanik, qaleralinnik saattussanillu avammut tunisat ukiut tamaasa

milliardikkaanik aningaasarsissutaasarput. Takornariat 40.000-it

missaanniittut ukiut tamaasa Kalaallit Nunaannut tikittarput – aamma

millionikkuutaanik aningaasarsissutaasarput. Kisianni tamanna Kalaallit

Nunaata siunissaraa?

PYTT SIIGER

TURISTER VIL SE DYR!

Vi har talt med hollænderen Ko de Korte, som i 13 år har

planlagt ekspeditionskrydstogter i Arktis. Hans fire skibe

sejler hvert år hundredvis af passagerer rundt langs Grønlands

kyster.

Hvad er det turisterne gerne vil se? – Turisterne vil se

vilde dyr, fugle og den fantastiske natur. Det er dog svært at

se isbjørn, hvalros og havfugle i Grønland. Dér har Svalbard

meget mere at byde på. Turisterne vil også opleve byer og

bygder, og have et indblik i Grønlands kultur.

Hvad gør I for at støtte Grønland? – Vi besøger bygder og byer og turisterne

køber masser af husflid. Til skibet køber vi fangernes fisk og kød, som vi serverer

ombord. Vi ansætter også tit lokale guider, når vi er i land. Endelig betaler vi for

havneafgifter og køber hundredvis af flysæder hvert år af Grønlandsfly.

THOR HJARSEN/ECOADVISE

TAKORNARIAT UUMASUNIK TAKORUSUPPUT!

Hollandimiu Ko de Korte Issittuni ukiuni 13-ini angalatitsisarsimasoq oqaloqatigaarput.

Umiarsuaataasa sisamat ilaasut hundredelikkuutaat Kalaallit Nunaata sineriaani ukiut

tamaasa angallattarpaat.

Takornariat suut-uku takorusuttaraat? – Takornariat takorusuttarpaat uumasut nujuartat,

timmissat pinngortitarsuarlu tupinnartoq. Taamaattoq nannut, aarrit timmiarussallu

Kalaallit Nunaanni siumoruminaapput. Svalbardimili takussaanerupput. Takornariat aamma

illoqarfiit nunaqarfiillu takorusuttarpaat Kalaallit Nunaatalu kulturia paasisaqarfigerusuppaat.

Qanoq iliorpisi Kalaallit Nunaat tapersersorniarlugu? – Nunaqarfiit illoqarfiillu

tikittarpavut takornariallu sanalugarpassuarnik pisisarput. Piniartut pisaannik aamma

umiarsuarmit pisisarpugut neqi aalisakkallu umiarsuarmi ooqattaartarlugit. Aamma

tikitatsinni najugalinnik angallassisoqarajuppugut, nunamut ikaaraangatta. Aamma

umiarsualivinnut akileraarutit akilertarpaut Air Greenlandillu billetsii ikinngitsut ukiut

tamaasa pisiarisarpavut.

AKISUSSAASSUSEQ TIGUUK!

Mon ikke det var en idé at få nogle af fiskerne og fangerne

over i andre erhverv gennem uddannelse? Sådan spurgte

Marie Fleischer, da vi bad hende fortælle os, hvilke spørgsmål

der var vigtige at tage fat på. Og hun fortsatte: –

Grønland er i udvikling. Måske vil Grønlands fremtidige

eksport ikke udelukkende være baseret på fiskeri. Men

dette er ikke uden problemer, for som Marie fortalte os: –

Hvis fremtiden kun skal baseres på fiskeri, er det vigtigt

med en bæredygtig udvikling. Man må finde en balancegang,

så der stadig er levende ressourcer til vores efterkommere.

Marie sluttede: – Vi smider affald på gaden. Vi

smider affald i naturen. Samtidig reklamerer vi for os selv

som det reneste land i verden. Det hænger ikke sammen.

Dette er et ansvar, vi alle må påtage os.

Marie Fleischer er 25 år og blev medlem af landstinget i

2002 for Demokraterne.

inuussutissarsiuteqalernissaannik isuma ajunngila? Marie

Fleischer taama aperaarput qinnuigalugu oqaluttuuteqqulluta

apeqqutit suut pingaartinnerai. Nangipporlu: Kalaallit Nunaat

ineriartorpoq. Kalaallit Nunaata avammut tunisagaanit

immaqa aalisakkat kisimik isumalluutaajunnaarsinnaapput,

ajornartorsiuteqarporli, oqarporlu: Siunissarput

aalisarnerinnarmiippat ataavartumik ineriartortitsineq

pisariaqarpoq, oqimaaqatigiissaarisariaqarpugut

kingulissavut aamma pisassaqaqqullugit, Marielu

naggasiivoq: Aqqusinernut eqqaassarpugut. Pinngortitamut

eqqaasarpugut. Taamaannerani tusaqqusaarutigiuarparput

nunaqarluta eqqiluinnerpaamik. Pissutsit taamaattut

ataqatigiinngillat. Tamatumani assigiimmik

akisussaaqatigiittariaqarpugut.

Marie Fleischer 25-nik ukioqarpoq demokraatinit 2002-mi

inatsisartunut qinigaalluni.

Tag ansvar!


BALANCE

11

Take only pictures. Leave only footprints!

Et gammelt turist slogan / Takornariat oqaasinnaatoqaat

FRED PIERSON

PYTT SIIGER

FRED PIERSON

PLUK ET ÆG

Mange steder på Island hænger disse skilte. De fortæller at her yngler

der havterner og edderfugle. Når fuglene har lagt

sine æg, samler familien, som ejer jorden, terneæg

og edderfugledun fra rederne. Det gør de kun én

gang, hvorefter fuglekolonien får fred resten af

sommeren. Særligt edderdunene er værdifulde og

eksporteres til hele verden. Både edderfugl og havterne

stortrives på Island, fordi man kun samle æg og dun

én gang.

Det er i dag forbudt at samle terneæg og edderdun i

Grønland. Og både edderfugle og havterne er forsvundet

mange steder. Men hvis fuglene får fred i nogle år,

kan man måske igen samle æg og dun på Grønland?

ATAASIINNARMIK MANNISSARIT

Islandimi allagartaq taama oqaasertalik takussaaqaaq.

Oqaatiginiarpaa nunap ilaani pineqartumi imeqqutaalaqarlunilu

miteqartoq piaqqiortunik. Timmissat mannilioreeraangat ilaqutariit

piaqqisarfinnik piginnittut imeqqutaallat manneeraannik mannissartarput mitillu qiviuinik

katersuillutik. Taamaaliortarput ukiumut ataasiaannarlutik tamatumalu kingorna

timmiaqarfik akornusersornagu. Pingaartumik mitit qiviui piumaneqartuupput nunarsuullu

ilaanut suugaluartunut tuniniarneqarlutik. Mitit imeqqutaallallu Islandimi atugarissaaqaat

ukiumut ataasiaannarluni mannissartoqartarlunilu qiviunik katersineqartarmat.

Kalaallit Nunaanni imeqqutaallat manniinik mannissarneq mitillu ulluini qiviortarneq

ullutsinni inerteqqutaapput, aamma miteqarfiit imeqqutaalaqarfiillu ilarpassui

timmiaqanngillat. Kisianni timmissat ukiuni arlalinni eqqissisimatitaappata immaqa

inuunerup ilaa mannissarneq qiviortarnerlu atugaaqqilissagaluarput?

THOR HJARSEN/ECOADVISE

HVALROSSERNES GENVUNDNE

PARADIS

Selv efter 150 år ligger knoglerne stadig tilbage på strandene. Som

et minde over tidligere tiders nedslagtning. Det var hvalfangere og fangstmænd

fra Danmark, Norge, Holland, der dræbte tusindvis af hvalrosser

på Svalbard og i Østgrønland. Hvalrosserne blev stort set udryddet, men

for cirka 50 år siden blev de fredet. Og siden er det bare gået fremad:

Bestanden i Østgrønland er nu på 1000-2000 dyr og på Svalbard er der

mindst 2000 dyr. På Svalbard oplever tusindvis af turister hvert år

hvalrosserne på nært hold.


AARRIT ININNAAMINNUT UTERNERAT

Ukiut 150-it ingerlareeraluartut sissami saanikut suli takussaapput,

siornatigut toqoraasarnerujussuarnut soorlu eqqaassutissatut. Taamani arfanniat

piniarniallu Danmarkimit, Norgemit, Hollandimit Svalbardimi Tunumilu

aaffattaqaat. Aarrit nungungajavissimapput, ukiulli 50-it qaangiupput Tunumi

eqqissisimatitaalermata. Tamatumalu kingorna pissutsit pitsaanerujartuinnarsimapput:

Tunumi aarrit maanna 1000-2000-it missaanniipput Svalbardimilu ikinnerpaamik 2000-

ullutik. Svalbardimut takornariat ukiut tamaasa aarrit qanimut isiginnaartarpaat.

LÆS MERE / ATUAQQIGIT

Læs om naturforvaltningen på Svalbard på

www.sysselmannen.no og http://npweb.

npolar.no (klik på ”Arktis”)

Læs om turismen på Svalbard på:

www.svalbard.net

Læs om turismen i Grønland på:

www.greenland-guide.gl

Læs om krydstogtturismen på f.eks

Oceanwide Expedition’s hjemmeside:

www.ocn-wide.com.

Svalbardip paarilluarneqarnera ukunani

paasisaqarfigisinnaavat

www.sysselmannen.no aamma http://

npweb.npolar.no (“Arktis” toorlugu)

Svalbardinut takornariarneq:

www.svalbard.net

Kalaallit Nunaannut takornariarneq:

www.greenland-guide.gl

Umiarsuarmik taakornariat, soorlu

Oceanwide Expeditionip nittartagaa:

www.ocn-wide.com.


Skidt, , møg og skrald

ser vi over det hele. Men når vi smider ting ud, er det vigtigt, at

vi tænker os om – af hensyn til dyrene, naturen og hinanden. En colaflaske eller en slikpose

er mindst 100 år om at blive nedbrudt i den grønlandske natur. Så brug skraldespanden

i stedet for naturen!

Ipeq, tutuk igitallu

sumiluunniit takujuarpavut. Igitsigaangattali pingaarluinnarpoq eqqarsarluareersimanissarput

– uumasut, pinngortitaq uagullu inuit nammineq pilluta. Colap mamakujuttuulluunniit

puukua Kalaallit Nunaanni arroriartuaartarpoq sivikinnerpaamik ukiuni 100-ni. Taamaattumik

pinngortitaq eqqaaviginagu eqqagassanut eqqaavik igitsivigiuk!

REN

EN MOBILTELEFON PÅ 75KG

Hver gang der laves en mobiltelefon, bliver der produceret 75 kg affald!

Så hver gang, du skifter din mobil ud med en nyere model, har du faktisk

efterladt affald i et andet land. Ifølge Tele Greenland er der mindst

20.000 mobiltelefoner i Grønland. Så Grønland har ansvar for 1,5 millioner

kilo affald rundt om i verden – bare for at tale i mobil!

(De mange telefoners batterier indeholder tungmetaller, som er ren gift

ude i naturen. Så indlevér altid dine batterier i butikken. Smid dem aldrig

i skraldespanden!).

TELFONI ANGALLATTAGAQ 75 KIILU

Angallattakkamik telefoniliornerit tamaasa igitassartai 75 kiiluusarput! Tassa

telefonivit angallattakkap allanik nutaanik taarserneri tamaasa igitassat 75

kiilunnguisarpatit. Tele Greenlandimit tusarparput Kalaallit Nunaanni angallattakkamik

telefonit ikinnerpaamik 20.000-iusut. Tassa nunarsuup ilaani sumiluunniit

eqqakkanut 1,5 million kiilunut Kalaallit Nunaat akisussaasuuvoq – mobilitigut

oqalunneq pissutigiinnarlugu! (Telefonerpassuit tamakkua orsui

tungmetalinik imaqarput pinngortitamut ulorianarluinnartumik. Taamaattumik

batteriikut tamatigut pisiniarfinnut tunniukkiartortakkit. Eqqaaviinnarmut

iginngisaannakkit!)

DDR

JOHN RASMUSSEN/NARSAQ FOTO

12

DDR

Vi har snakket med Ib Uldum på 21, der spiller bas i DDR: – Her i

Grønland er det største problem FORURENING! Folk og industrien

sviner alt, alt for meget. Hvis du går en tur i én eller anden by her,

går du forbi en hel masse skrald ved vejene.

HVAD MENER DU ER DET BEDSTE, BØRN OG UNGE KAN

GØRE FOR AT BESKYTTE NATUREN ELLER MILJØET? – Børn

og unge bør lære om at beskytte naturen og miljøet fra forældrene

og skole. Vi kan jo ikke bare lade dem smide al deres

affald på jorden. Man burde næsten have skralde-politi i Grønland. For det

er et rigtigt stort svineri, man møder, hver gang man lige kommer ud af huset. Mange

forældrene gør ikke det store arbejde, det er, at lære deres børn ikke at smide skrald

rundt omkring. Men det kan være, at forældrene heller ikke har lært, hvordan man beskytter

naturen. Dette er noget, vi i fællesskab skal gøre noget ved. Nu!

Ib slutter: – Jeg bliver stødt, når jeg hører nogen sige “skide være med naturen”.

TAAMAASSINNAANNGILAQ!

Ib Uldum DDR-imi bassertartoq oqaloqatigaarput: Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutit

annersaat tassa MINGUTSITSINEQ. Inuit suliffissuillu suna tamaat mingutsippaat,

ingasalluinnartumik. Iloqarfimmi sumiluunniit pisuttuaruit aqqusernit sinaanni supajuppassuit

isigisarpatit.

MEEQQAT INUUSUTTUAQQALLU PITSAANERPAAMIK QANOQ ILIORSINNAAPPAT

PINNGORTITAQ AVATANGIISILLUUNNIIT ANGIISILLUUNNIIT ILLERSORNIARUNIKKIT? – Angajoqqaminnit

atuarfimmilu pinngortitap avatangiisillu illersornissaat tusartariaqaraluarpaat. Nunamummi

eqqaasiinnarsinnaanngilavut. Kalaallit Nunaanni eqqaanermut immikkut

politeeqartariaqaraluarpugut. Illumimmi aniinnarluni maajunnartut imaaginnavipput.

Angajoqqaarpassuit qanoq iliuuseqanngippallaaqaat meerartatik silami eqqaassanngitsut

oqaluttuunniarlugit. Kisianni imaassinnaavoq angajoqqaalluunniit nalugaat pinngortitaq qanoq

qarassuutissallugu. Tamanna peqatigiilluta qanoq iliuuseqarfigisariaqarparput. Massakkut!

Ib naggasiivoq:? – Ajuallattarpunga inuit oqaraangata “pinngortitaq imminiik”


GLÆDE

AKTIVITET / SULIASSAQ

Arrangér en dag, hvor I samler

affald omkring skolen, i hele

byen eller bygden. Få kommunen

til at støtte jer med affaldssække

og afhentning af det I samler ind.

Det kan også være I kan få

butikken til at give en kasse

æbler eller sodavand til de

sultne skraldemænd!

GRUPPEOPGAVE

Find ud af, hvordan affald og skrald behandles i din kommune.

Hvad gør de f.eks. med dåser og flasker? Findes der f.eks. indsamling

af batterier og aluminium? Hvilke planer har kommunen

for at blive mere miljøvenlige med hensyn til genbrug. Få

oplysningerne fra kommunens tekniske forvaltning eller på kommunens

hjemmeside.

GRUPPIKKAARLUSI...

paasiniarsiuk kommuninni eqqakkat suneqartarnersut.

Assersuutigalugu qillertuusat puiaasaaqqallu suneqatarpat?

Batteriikut aluminiortallilluunniit katersorneqartarpat?

Kommune pilersaaruteqarpa avatangiisinik

paarsilluarnerunissamut igitassaagaluanik atueqqittarnikkut.

Kommunep teknikimut immikkoortortaa nittartagaaluunniit

paasisassarsiorfigikkit.

MICHAEL FUNCH

Ullut ilaanni atuarfiup silataani,

illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit

saliigitsi. Puunik eqqaavissanik

kommune noqqavigiuk eqqakkallu

aajortornissaannik

isumaqatigiissuteqarfigisiuk.

Imaassinnaavoq aamma pisiniarfiup

saleeqataasut perlilersut karsimut

iipilissaqartikkai

sodavanditugassaqartikkaaluunniit!


LÆS MERE /

ATUAQQIGIT

Der findes to gode

hjemmesider på dansk

om affald og miljø:

www.affald.dk

www.miljoerejsen.dk

Eqqakkat avatangiisillu

pillugit danskisut

nittartagaqarpoq

pitsaaasunik:

www.affald.dk

www.miljoerejsen.dk

THOR HJARSEN/ECOADVISE

LIVET SOM DÅSE

En dåse, der har været cola eller øl og kan genbruges. Den er lavet af aluminium,

der er et meget let metal, som også bruges i fly, biler og dyre cykler. Der er også

aluminium i gryder, sølvpapir og leverpostej-bakken. Aluminium kommer fra bauxit,

en type lerjord fra troperne. For at få fat i bauxit, skal man først fælde træer og buske – DET

ER MEGET LIDT BÆREDYGTIGT! Når industrien udvinder aluminium fra lerjorden, bruges

der meget energi. Derfor sejles lerjorden til lande med billig elektricitet. Så bruger man

en masse brændstof på transporten og en masse elektricitet på fremstillingen. DET ER

MEGET LIDT BÆREDYGT

Hvis man fremstiller 1 kg aluminium af bauxit-jorden, produceres der faktisk 85 kg affald.

DET ER MEGET LIDT BÆREDYGTIGT!

Men hvis man genbruger aluminium, bruger man kun 3-10% af den samme energi,

som man skal bruge til at udvinde nyt aluminium. Faktisk giver det kun 3,5 kg affald, hvis

man fremstiller 1 kg aluminium af gammelt, brugt aluminium fra dåser, gryder og gamle

cykler. DET ER MEGET MERE BÆREDYGTIGT! Der er altså gode grunde til at smide sine

cola- og øldåser i genbrugscontaineren!

QILLERTUUSATUT INUUNEQ

Qillertuusaq colamik immiaaqqamilluunniit imaqarsinnaasoq atoqqitassanngortinneq-

arsinnaavoq. Aluminiumit sanaajuvoq, oqeqaluni timisartuliornermi, biililikornermi aamma

akisuunik cykililiornerni atorneqartarluni. Aamma igani, pappiaqqani sølviusani tinguaqqallu

puuini akuusarpoq. Aluminiu sanaajuvoq bauxitimit. Nunani kiattuni marraq

aalajangersimasumik sananeqaatilik. Bauxit pissarsiariniaraanni orpiiaallunilu orpigaajaaqqaartariaqarpoq

– TAMANNALU ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ!

Aluminiuliorniaraanni nukissiuutit atorneqartorujussuusarput, taamaattumik marraq atugassaq

akikitsumik nukissiuuteqarfilinnukaateqqaartariaqarpoq. Taama assartuinermi orsussarujussuaq

atorneqartarpoq aluminiuliornermilu innaallagissap sarfarujussua atorneqartarpoq. TAMANNA

ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ! Aluminiulioraanni bauxitimik akulimmik kiilumut

igitassartai 85 kiiluusarput. TAMANNA ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ!

Aluminiumik atoqqitassanngortitsiniarnermi aluminiulioqqaarnerup nukissiuutinik atuinerata

taamaallaat 3-10%-ia pisariaqartinneqartarpoq, aluminiulu attukoq, soorlu qillertuusaq, iga

cykilikorluunniit atorlugu 1 kiilumik aluminiulioqqikkaanni eqqagassartaa taamaallaat 3,5

kiiluusarpoq. TASSA ATAJUAANNARTITSILLUARNEQ! Taamaattumik colat immiaaqqallu puukui

qillertuusat tamakkununnga eqqaavinnut igittakkit!


14

I KAJAK TIL

Måske bliver det en dag muligt for de modige at sejle til

Nordpolen i en havkajak? Der bliver i hvert fald mindre og

mindre is deroppe. Om 85 år, i 2090, mener nogle forskere, at

klimaet er så varmt, at isen næsten er væk!

2010-2030 2040-2060 2070-2090

Taamaallutik inuit sapiitsut ullut ilaanni qaannamik immaqa

Qalasersualiartalissapput? Oqaatigineqarpormi taavani sikua

aakkiartuinnartoq. Ukiut 85-it qaangiuppata, 2090-imi, ilisimatuut

ilaat isumaqarput taavani siku tamangajammi aassimassasoq,

tassali kiatsingaarmat!

ET KÆMPE DRIVHUS

Øget drivhuseffekt er nok den vigtigste årsag til, at temperaturen på Jorden

stiger. Øget drivhuseffekt opstår, fordi vi mennesker f.eks. kører bil og brænder

kul og olie af. Derved dannes der drivhusgasser. Drivhusgasserne lægger sig i

et lag omkring Jorden.

En del af Jordens varme forsvinder op gennem atmosfæren og videre ud i

rummet i form af såkaldte varmestråler. Drivhusgasserne reflekterer derimod

varmestrålerne og sender dem tilbage til Jorden. Ligesom i et drivhus, bliver

det varmere og varmere. Efterhånden som laget af drivhusgasser bliver tættere,

reflekterer det en større del af de varmestråler, der tidligere kunne passere

gennem atmosfæren og videre ud i rummet. Resultatet er, at Jorden ikke længere

kan slippe af med lige så meget varme som tidligere.

Mindre og mindre is omkring Nordpolen i 1979, 2003 og som det måske vil se ud i 2090 [ACIA]

Qalasersuup sikutaa 1979-imi, 2003-mi immaqalu 2090-imi [ACIA]

ILLU NAATITSIVERUJUSSUARTUT

Drivhuseffektimik taasagaq nunarsuup silaannaata kissatsikkiartuinnarneranut

pissutaanerpaajugunarpoq. Drivhuseffekti sualutsikkiartuinnarpoq inuit

assersuutigalugu biilerniaannaleratta aamarsuit uulialu ikummatigiitigalugit.

Taamaalilluni drivhusgas pilerpoq nunarsuarlu qulangeriartuaarlugu.

Nunarsuup kissaata ilaa aniavoq avataarsuani varmestrålinnguullunit, drivhusgassinilli

ammut uterartinneqarluni. Taamalu illutut naatitsivittut kiatsikkaluttuinnarluni.

Drivhusgasillu ussitsikkiartuinnartillugit varmestrålit atmosfærekkut

siornatigut anillassinnaasaraluartut avataarsuanullu ingerlaqqittaraluartut

pakkersimaarneqalerput, tamatumalu inerneraa nunarsuup kissami ilarujussua

qangatut peersinnaajunnarmagu.

Temperaturer i Arktis de sidste 100 år. Sidste varmeperiode var fra 1920 til ca. 1950, hvorefter det

blev koldere igen. Den nuværende varmeperiode startede i slutningen af 1970’erne. Men er den

menneskeskabt? (Grafik: ACIA).

Nunani issittuni silaannaq ukiuni kingullerni 100-ni. Kingullermik kiatsisimaarpoq 1920-mit 1950-

ip missaanut, tamatumalu kingorna nillerteqqilluni. Maannatut kiatsimaaqqilernera 1970-it

naalerneranni aallartippoq. Kisianni tamanna inuit piliaraat? (Grafik: ACIA).

1979 2003


SOM I GAMLE DAGE?

Jordens temperaturer har gennem historien skiftet hele tiden. Efter Thule-inuitterne

kom til Grønland fra Alaska blev klimaet meget mildere, end det er i dag. Det milde

klima levede nordboerne højt på, da de kom til Grønland for 1000 år siden. Dengang

havde de landbrug, heste og køer med fra Island og Norge. Senere blev det koldere

igen, og Nordboerne måtte forlade Grønland. Selv i nyere tid har klimaet skiftet. Efter

en varm periode mellem 1920 og 1960 blev det koldere. Det betød, at torskene

forsvandt. Nu oplever vi igen en opvarmning af Arktis. Men skyldes det, at mennesker

udleder mere CO 2,

eller er det naturligt? Det er der faktisk ingen, der med

sikkerhed ved. Men det, vi ved, er, at det bliver varmere og derfor må både

mennesker og dyr må tilpasse sig.

KEVIN SCHAFER/WWF-CANON

BJØRN I KNIBE

Når temperaturen ændrer sig, så ændrer dyrelivet sig også. Og måske kan isbjørnene

allerede mærke varmen. Fangsten af isbjørne i Nunavut og Grønland er steget

de sidste 2-3 år, men det er ikke fordi, der er kommet flere isbjørne. Det ved

biologerne. Årsagen er nok en helt anden. Som bekendt lever isbjørnene helst på

isen, hvor de jagter sæler. Men nu, hvor der er mindre is, leder isbjørnene i stedet

efter føde langs kysterne. Og her møder de så fangere. Derfor skydes der

langt flere af dem i disse år. Isbjørnene nok mere truede end nogensinde.

NANOQ AJORNARTORSIORTOQ

Kissassuseq/nillissuseq allanngoraangat uumasoqarnera aamma allannguuteqartarpoq.

Nannullumi tamanna immaqa malugereerpaat. Nunavut-mi Kalaallit Nunaannilu

nannuttat ukiuni kingullerni marlunni-pingasuni amerlisimapput imaanngitsoq

nannut amerlisimammata. Biologit tamanna nalunngilaat. Allarluinnarmik

pissuteqarpoq. Naluneqanngitsutut nannut sikusiortuaannangajattuupput

puisisiortuugamik. Maannali sikuerukkiartornera ilutigalugu nannut nerisassarsiorlutik

sineriassiornerulerput, taamalu piniartunit siumorneqartalerput. Taamalu

ukiuni makkunani nannuttat amerliartorput. Nannut siunissaat aatsaat taama

siooranartigilersimavoq.

QANGATUT?

Nunarsuup silaannaata kissassusia/nillissusia oqaluttuarisaanermi

allanngorartuarsimavoq. Thule-Inuit

Alaskamit Kalaallit Nunaannut anngunnerisa kingorna

ullumikkornit kialaarnerujartuaarsimavoq. Tamanna

qallunaatsiat ukiut 1000-it matuma siorna iluaqutigilluarsimavaat.

Taamani nunalerisuupput, hiistiuteqarlutik

nersussuaateqarlutillu Islandimit Norgemillu

nassataminnik. Kingorna nillertinneruvoq qallunaatsiallu

nunatsinniigunnaarput. Ulluni nutaanerusuni silaannaq

allanngortarpoq. 1920-mit 1960-imut kiatsimaarnerata

kingorna nillerneroqqilerpoq. Saarullik tammarpoq.

Maannalu Issittoqarfik kianneruleriartorpoq. Kisianni

tamanna pissuteqarpa inuit CO 2 –mik piiaavallaarnerannik,

imaluunniit pingortitaq immini taamaappa? Tamanna

arlaannaannilluunniit erseqqivissumik ilisimaneqanngilaq.

Kisianni nalunngisarput tassa silaannaq kissatsikkiartortoq

taamaammallu inuit uumasullu sillimmartitaartariaqartut.

“ …når det gælder miljø og natur, er udviklingen gået så hurtigt,

at hverken mennesker, natur eller lovgivning kan følge med. Det

er på tide, at vi indser, at vi ikke længere er et lille fangerfolk, der

(over)lever af at fange vores egen mad i naturen. Vi lever i et

moderne samfund i en tid, hvor vi bliver nødt til at indrette os

efter nye forhold: flere mennesker, klimaforandringer og ændrede

fangstforhold, for bare at nævne nogle få ting.

Naja Habermann, naturvejleder i Ilulissat Kommune

“ ...avatangiisit pinngortitarlu eqqarsaatigalugit allanngoriartorneq

ima sukkatigaaq inuit, pinngortitaq nammineq

inatsiseqarnerluunniit malinnaasinnaanatik. Piffissanngorpoq

nassuerutigisariaqaleratsigu piniartuujunnnarsimasugut ikittuinnaat

pinngortitami nammineq pisamikkut imminnut napatittut. Ullumi

inuuvugut inooqatigiinnut nutaalianut ilaasortaalluta pissutsinut

nutaanut tulluarsartariaqalersut: inuit amerliartuinnarmata,

silaannaq allanngoriartormat piniarnikkullu atukkat

allanngoriartorlutik, ilaannanngui taassagaanni.

Naja Habermann, Ilulissat Kommunianni pinngortitamut siunnersorti

ORDFORKLARING

Drivhusgasser

Kuldioxid (CO 2 ) dannes ved al forbrænding.

Levende organisme udsender CO 2 . I din

udånding er der CO 2 , men det der for alvor

bidrager til drivhuseffekten er afbrænding af

fossile brændstoffer (kul, naturgas, olie,

benzin).

OQAATSINUT NASSUIAATIT

Drivhusgassit

Kuldioxid (CO 2 ) ikumatitsinikkut

pinngortarpoq. CO 2 uumassusillit

aniatittarpaat, kisianni drivhusgassiliorneq

ikummatissatigut (fossile brændstoffer)

sakkortusarneqarnerpaavoq, taakkulu tassa

aamarsuit, naturgas, uulia, benzin.


LÆS MERE / ATUAQQIGIT

Der er rigtigt meget at læse om

klimaændringerne – særligt på

internettet. Nogle steder at starte er

f.eks.:

www.dpc.dk/acia/

www.wwf.dk/35e000c

www.dmu.dk/Gr%C3%B8nland/

Klima%C3%A6ndringer/

Silaannaap allanngoriartornera

paasisaqarniarfissarpassuaqarpoq

pingaartumik qarasaasiakkut, ukulu

siulliunneqarsinnaapput:

www.dpc.dk/acia/

www.wwf.dk/35e000c

www.dmu.dk/Gr%C3%B8nland/

Klima%C3%A6ndringer/


UNDSKYLD

VI BLANDER OS!

TULUGAQ DOKUMENTET LOVER

Flere kommuner har underskrevet Tulugaq-dokumentet, hvor de lover at:

• Indføje målsætningen om en bæredygtig udnyttelse af de levende

ressourcer i kommuneplanen og revidere målsætningen hvert år.

• Oprette et lokalt, rådgivende organ/netværk f.eks. et “Råd for bæredygtig

udnyttelse af de levende ressourcer”.

• Gennemføre en årlig temauge for børn om udnyttelsen og forvaltningen

af de levende ressourcer.

TULUKKAP SAQQUMMIUSSAATIGUT

NERIORSUINEQARPOQ

Tulukkap saqqummiussaa kommunet arlallit atsiorsimavaat,

neriorsuutigineqarpullu:

• Isumalluutit uumassusillit imminut nammassinnaasumik

atorneqarsinnaanerannut anguniagaq kommunep pilersaarusiorneranut

ilanngutissasoq anguniagarlu ukiut tamaasa nutarterneqartassasoq.

• Illoqarfimmi siunnersuisarfeqalissasoq qallunaatut taaneqartumik:“Råd for

bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer”.

• Ukiumoortumik meeqqat sapaatip akunnera iluitsoq isumalluutinik

uumassusilinnik atuinermut aqutsinermullu suleqatigiissinneqatassasut.

ER DIN KOMMUNE BÆREDYGTIG?

Undersøg hvad din kommune har gjort siden den

undeskrev Tulugaq-dokumentet. Lav jeres eget forslag

til en temauge og foreslå det til kommunalbestyrelsen.

Hvis din kommune ikke har underskrevet Tulugaqdokumentet,

så spørg dem, hvornår de vil gøre det.

KOMMUNIT ATAAVARTUSSALERIVA?

Tulukkap takussutissiaata atsiorneqarnerata kingorna

kommunit sulerisimanersoq paasiniaruk. Sapaatip

akunnera sulerinissamik kommunalbestyrelsimut

siunnersuusiorit. Tulukkap takussutissiaa kommunivit

atsiorsimanngippagu aperikkit qaqugu atsiorniarnersut.

TAKUSSUTISSIAQ

Disse kommuner har underskrevet

Kommunet uku atsioqa

tsioqataasimapput

aasimapput

Maniitsoq, Upernavik, Uummannaq, Paamiut, Qaqortoq,

Qeqertarsuaq, Sisimiut, Ilulissat, Nuuk,

Ittoqqortoormiit, Ivittuut

Disse kommuner har ikke underskrevet

Kommunet uku atsioqa

tsioqataasimanngilla

aasimanngillat

Qaanaaq, Tasiilaq, Aasiaat, Qasigiannguit,

Kangaatsiaq.

MICHAEL FUNCH

Denne temaavis er finansieret af WWF Verdensnaturfonden.

Sydtryk, Nuuk, har venligst sponsoreret et ekstraoplag på

500 aviser. Plakaten eller flere aviser kan fås ved henvendelse

til Ilinniusiorfik eller WWF Verdensnaturfonden.

Avisen kan også downloades som pdf-fil fra WWF Verdensnaturfondens

hjemmeside www.wwf.dk.

Una aviisi WWF Verdensnaturfondimit

aningaasaliiffigineqarpoq. Nunatta Naqiteriviata, Nuuk,

aviisit 500-t immikkut suliaritissimavai. Plakati imaluunniit

aviisit arlallit piniarneqarsinnaapput saaffigalugit

Ilinniusiorfik imaluunniit WWF Verdensnaturfondi. Aviisi

aamma downloaderneqarsinnaavoq pdf-filitut WWF

Verdensnaturfondip nittartagaatigut www.wwf.dk.

Udgiver/Naqiterisitsisoq:

WWF Verdensnaturfonden, wwf@wwf.dk, 2005

Distribution i Grønland/Kalaallit Nunaanni

siammarterisoq:

Ilinniusiorfik, ilinniusiorfik@ilinniusiorfik.gl

Oplag/Amerlassusi:

2.500

ISBN: 87-87740-57-5

Redaktion og tekst/Aaqqissuisoq aamma allattoq:

Thor Hjarsen/EcoAdvise, www.ecoadvise.dk

Oversættelse/Nutserisoq: Inooraq Olsen

Layout: Page Leroy Cruce/Monsoon GI

Trykkeri

rykkeri/Naqiterisoq:

Sydtryk, Nuuk/Nunatta

Naqiterivia, Nuuk

Similar magazines