– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

Una aviisiuvoq Kalaallit Nunaanni pinngortitamik
avatangiisinillu imalik. Imminut nappassinnaasumik
inuiaqatigiinni siunissaqarnissaq nammineq qanoq
iliuuseqarfigisinnaagit paasisaqarniarfigiuk.
Oqaluuserisap ataatsip assigiinngitsumik
isigineqarsinnaanera takutinniarsaraarput. Aviisi
atuartitsinermi atorneqarsinnaavoq soorlu sapaatip
akunnera iluitsoq sammisatut immikkulluunnit suliatut.
Taamaattumik aamma suliassanik ingerlatassanillu
siunnersuuteqarpugut paasisaqarnerorusukkuillu
atuakkat qarasaasiamilu linksit atuagassatut
siunnersuutigalugit. Aviisi atoreerukku allamut
tunniuguk – tassa atorsinnaasumik ingerlatsineq.
– WWF Verdensnaturfondi
CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC
– i et bæredygtigt liv
DETTE ER EN AVIS OM GRØNLANDS NATUR OG MILJØ. LÆS HVAD DU SELV KAN GØRE OG OM SAMFUNDETS MULIGHEDER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID. VI PRØVER AT VISE DE
FORSKELLIGE SIDER AF SAMME SAG. AVISEN KAN BRUGES I UNDERVISNINGEN F.EKS. I EN TEMAUGE ELLER TIL ET PROJEKT. DERFOR HAR VI OGSÅ LAVET FORSLAG TIL OPGAVER OG
AKTIVITETER, SAMT FORSLAG TIL BØGER OG LINKS PÅ NETTET, HVIS DU VIL VIDE MERE. NÅR DU ER FÆRDIG MED AVISEN, SÅ GIV DEN TIL EN ANDEN – DET ER BÆREDYGTIGT!
– WWF VERDENSNATURFONDEN

ORDFORKLARING
Levende ressourcer
En ressource er noget vi kan udnytte – de
levende ressourcer er dyr og planter – f.eks.
sæler, hvaler og fuglene. Andre levende
ressourcer er f.eks. regnskovens træer og
kornet på landmandens marker. De ”døde”
ressourcer, eller ”ikke-fornybare” ressourcer, er
f.eks. jordens olie og mineraler, som der ikke
lige sådan kan blive mere af.
OQAATSIT NASSUIAATAAT
Isumalluut uumassusilik
Isumalluut atorluarniarneqartarpoq – isumalluutillu tassa
uumasut naasullu – soorlu aamma puisit, arferit aamma
timmissat. Isumalluutit allat tassa nunarsuup
qiterpasinnersaani orpippassuarujussuit
naasorissaasullu narsaataanni karrit.
Isumalluutit”uumassuseqanngitsut”, imaluunniit
”imminnut nutarterneq ajortut” assersuutigalugit tassa
nunap uuliaa saviminissaalu, piiarlugit
nungukkiartuinnavittartut.
“Når udnyttelsen af dyrene forbindes med pengeøkonomi og store virksomheder,
får det nemlig ofte det resultat, at der dræbes for mange dyr,
så dyrenes antal går ned.” De fortsætter: ”… aflivning af elefanter i
Afrika for stødtændernes skyld blev en stor trussel mod disse dyr. I Grønland
kan hvalrossernes stødtænder udgøre en trussel for dem”.
(Uddrag fra bogen “Fangst og Redelighed i vor tid”)
KAMPEN OM
Alt t efter hvem vi er, hvad vi laver, eller hvor vi er fra, så har vi alle forskellige holdninger. Det gælder
også om naturen og miljøet. Fangere og fiskere har én holdning. Andre har en anden. Her er nogle
eksempler på holdninger om Grønlands natur.
Kinaanerput, sulerinerput sumiuunerpullu apeqqutaallutik tamatta assigiinngitsunik isumaqarpugut, aamma
pinngortitaq avatangiisillu pillugit. Aalisartut piniartullu assigiimmik isuimaqarput, allat allatut. Kalaallit Nunaanni
isummat ilaat aamaku.
FANGERNE OG FISKERNES MENING
KNAPK er fangernes og jollefiskernes organisation og skal f.eks. sikre fangerne en god pris for deres fangst eller så store kvoter
som muligt. Fangerne har ikke mange penge. I gennemsnit tjener en fanger ca. 60.000 kr om året. Det svarer til, at hver fanger
tjener ca. 165 kroner om dagen. Derfor er det naturligt, at fangerne reagerer, hvis deres fangst begrænses af kvoter.
PINIARTUT AALISARTULLU ISUMAAT
KNAPK piniartut umiatsiaararsortullu kattuffigaat piniartullu akigissaartitsinissaannik sapinngisamillu pisassaqarluartuarnissaannik
isumannaariniartussaavoq. Piniartut aningaasaaterpassuaqanngillat. Piniartoq ukiumut agguaqatigiissillugu 60.000 koruunit missaanni
akissarsisarpoq. Allatut oqaatigalugu piniartoq ataaseq ullormut 165 koruunisisarpoq. Taamaattumik piniartut pisassatik ikilisarneqarpata
qisuarianngitsoorsinnaanngillat.
REY-MILLET/WWF-CANON
CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC PYTT SIIGER
DISKUSSION I KLASSEN / KLASSEMI OQALLINNEQ
Hvorfor tror I fiskere eller fangere ofte har en anden holdning end biologer?
Kan du komme på andre eksempler på modstridende argumenter i en debat?
Hvordan kan man afgøre en uenighed, så alle får lidt ret?
Hvad synes I der skal gøres med hensyn til fangst og udnyttelse af de vilde dyr?
Sooq isumaqarpisi aalisartut piniartulluunniit biologit isumaqatiginngikulagaat?
Isumaqatigiinnginnerat qanoq iluarsiimisinnaava? Suna pissutaasoraasiuk
aalisartut piniartullu biologit isumaqatigikulanngimmatigit? Isumaqatigiinnginneq
qanoq qaangerneqarsinnaava oqarsinnaalerluni tamarmik ilumoortortaqalaartunik
isumaqartut? Assersuutinik allanik nalunngisaqarpisi oqartoqarsinnaalluni
uumasut naasulluunniit ima piumaneqartigilersimasut ingasappallaamik
nungusarneqalersimallutik?

UDTALELSER I GRØNLANDSKE AVISER FRA FANGERE
KALAALLIT AVIISIINI PINIARTUNIT OQAASERISAT:
“I dag er fangeren i fare, fordi der er sat begrænsninger
på hans erhverv, så man kan sige at han er
blevet tvunget i knæ. Hvem er det der bringer
fangstdyrene i fare? Fangerne? Nej, overhovedet
ikke!”.
“Piniartoq ullumikkut ulorianartorsiorpoq,
inuussutissarsiutini killilersuiffigineqarmat
oqartoqarsinnaalluni periarsinnaajunnaarsitaasimasoq.
Kiaana piniagassat nungusarai?
Piniartuunngilluinnarpoq!”
“Ingen andre end fangeren har fulgt fangstdyrene så nøje. Derfor er det ham alene, der
kan komme med de rigtige budskaber, når det gælder fangstdyrene”.
“Piniartup allanit tamanit piniagassat malinnaaffigineruai. Tamakkulu pineqarpata
piniartoq kisimi eqqortunik oqaaseqarsinnaavoq”.
NATUREN
ET FARVEL TIL NATUREN?
I 2001 udkom bogen “Farvel til Grønlands
Natur”. Bogen var en gennemgang
af, hvordan de forskellige dyrearter
har det i Grønland. Forfatteren
lagde ikke fingrene i mellem:
“Rovdriften på de levende ressourcer i
Grønland har stået på i mere end 100
år.
Det er værd at notere, at den
oprindelige drivkraft bag den
uhæmmede rovdrift på naturen i
Grønland var det danske handelsselskab,
Den Kongelige
Grønlandske Handel (KGH).
Gennem mere end 200 år organiserede
KGH den kommercielle udnyttelse af de
levende ressourcer.
Til trods for, at fugle, dyr og fisk
udgør grundlaget for deres eksistens,
afviser fangerne hårdnakket enhver tale
om at regulere udnyttelsen. De synes at
insistere på at gennemsave den gren,
de selv sidder på”.
Naturligvis opstod der i kølvandet på
dette en heftig debat i både aviserne og
radioen.
“Jeg er mest bange for, at når der bliver
for mange fugle, begynder de at dø under
store lidelser på grund af madmangel,
mere end de gør nu”.
“Annilaanngatigineruara timmissat
amerlivallaarunik massakkornit
naalliunnerulernissaat nerisassaaleqinertik
pissutigalugu”.
PINNGORTITAQ
INUULLUAQQUSSAVARPUT?
2001-imi saqqummerpoq atuagaq
”Pinngortitarsuaq inuulluarina”. Atuakkami
eqqartorneqarput Kalaallit Nunaanni
uumasut assigiingitsut qanoq innerat.
Atuakkiortoq isertuanngilaq:
1940 1960 1980 2000
Lomvier i frit fald. På mindre end 100 år er
lomvierne gået voldsomt tilbage i Vestgrønland.
Appat ikiliartupiloortut. Ukiut 100-nngitsulluunniit
Kitaani appat ikileriarujussuarsimapput.
LÆS MERE / SULI ATUARIT
Læs om fangstdyrene på hjemmestyrets hjemmeside
på: www.nanoq.gl
tema.asp?page=tema&objno=66764.
Bøgerne “Farvel til Grønlands Natur" af Kjeld Hansen
og “Fangst og Redelighed i vor tid" af H.C. Petersen og
Finn Lynge kan du låne på biblioteket.
CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC
“Kalaallit Nunaanni isumalluutit
uumassusillit pipiapilunneqarnerat ukiut
100-r qaangerlugit pereerpoq.
Pingaaruteqarpoq maluginiassallugu
killeqanngitsumik piniapilunnermik
ingerlatsileqqaartooq tassaammat danskit
niuerfiat, Den Kongelige Grønlandske
Handel (KGH) nunasiami niuernermik 1774-
imi tigusisoq. Ukiuni 200-nit amerlanerni
isumalluutinik uumassusilinnik
aningaasarsiutigalugu atuipilunneq KGH-p
aaqqissuutaraa kingornginnatigut
iusumassarsinerup qaamarnatigut
erseqqissukkut maanna takkorliuttoq
Kalaallit Nunaanni pinngortitarsuarmut
kalaallillu namminneq kinaassusiannut
ulorianaatinngorsimalluni”.
Oqaaserineqartut taakku aviisini radiokkullu
soorunami aalassassutaaqaat.
Namminersornerullutik Oqartussat naqitaat
www.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=66764
Atuakkat “Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen
aamma “Fangst og Redelighed i vor tid”, H.C. Petersen
aamma Finn Lynge, meeqqat atuarfianni atuakkanik
atorniartarfinni.
3

KAN DET BÆ
Vi skal udnytte de levende ressourcer, så vore efterkommere
har de samme muligheder for at fange og fiske som os selv.
Isumalluutit uumassusillit atorluarniassavavut kingulissavut
uagutsitut piniarniarsinnaaqqullugit aalisariarsinnaaqqullugillu
Tulugaq-kampagnen 2004
I Grønland udnyttes tes mange af de levende ressourcer. Fiskeriet
fisker i sær efter rejer, hellefisk og krabber. Fangerne skaffer proviant
til deres familier og til brættet. Flere tusinde mennesker tjener altså
på fangst af sæler, hvaler, fisk og fugle. Penge som betyder at samfundet
har råd til at importere cykler, computere, biler, bøger og meget
mere.
EN, TO, MANGE...
At noget er bæredygtigt betyder ikke, hvor dygtig, man er til at bære noget! Nej,
det betyder, at man ikke bruger for meget af noget. Hvis du f.eks. i butikken køber
for mere, end man får i lommepenge eller selv tjener, må du jo låne. Du bruger
altså flere penge, end du har.
Det samme gælder med f.eks. fuglene. Hvis man fanger flere lomvier eller edderfugle
i fjorden, end de voksne fugle kan nå at producere, er det ikke bæredygtigt.
Bestanden vil derfor gå tilbage.
Men når man sådan tager på fangst på fjorden, hvordan kan man så vide, om
man fanger for meget eller for lidt? Det kan man heller ikke. Derfor har Hjemmestyret
ansat biologer, som holder øje med og tæller hvalerne, fuglene og fiskene i
hele Grønland.
Herefter laver de deres anbefalinger. Det er så politikerne, der bestemmer om
der f.eks. skal fanges flere eller færre hvaler, fisk eller fugle. Derfor laves der fangstkvoter
og fredningstider.
Isumalluutit uumassusillit amerlaqisut Kalaallit Nunaanni
atorluarneqarput. Aalisartut ilaquttaminnik kalaalimineerniarfinnillu
neqissaqartitsipput. Inuit tusintillit taamaalillutik puisinik, arfernik,
aalisakkanik timmissanillu akissarsiuteqarput. Taamalu inooqatigiit
cykelinik, qarasaasianik, biilinik, atuakkanik allarpassuarnillu avataanit
tkisitsinissamut akissaqarput.
ATAASEQ, MARLUK, AMERLASUUT...
Danskit oqaasiat bæredygtig nammallaqqinnermik isumaqanngilaq! Atuivallaannginnissaq
tamatumani pineqarpoq. Soorlu pisiniarfimmi pisisimaguit kaasarfimmiussavit aningaasarsiarisartakkavilluunniit
nammassinnaanngisaannik taava atorniartariaqalissaatit. Tassa
imaappoq ooriutitit sinnerlugit atuivutit.
Timmissanut sangutinneqarsinnaavoq.Kangerlunni arpanniartaraanni miterniartaraanniluunniit
appat inersimasut kinguaassiornerat malinnaasinnaanani, tamanna atajuaannartitsinerunngilaq.
Taamaattumik appat ikiliartulissapput.
Kisianni taamatut kangerlummi timmiarniaraanni qanoq ililluni nalunngittariaqarpa
pisaqarpallaarsimanerluni imaluunniit ikiliartuutaanngitsumik pisaqarsimanerluni?
Apeqqut taanna akineq ajornarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat
biologinik atorfinitsitsisimapput arferit, timmissat aalisakkallu alaatsinaaqqullugit
kisittaqqullugillu. Taava suliassinneqartut inassuteqartarput. Taamalu politikerit aalajangertarpaat
assersuutigalugu arfernik, aalisakkanik timmissanilluunniit pisassat qanoq
amerlatigissanersut, tassa kingullermik aalajangikkamit amerlanerussanersut ikinnerussanersulluunniit.
Taamaattumik pisassat amerlanerpaaffissaat uumasunillu eqqissisimatitsinissat
aalajangiiffigineqartarput
BÆREDYGTIG
AT VÆRE BÆREDYGTIG HANDLER ALTSÅ OM IKKE AT BRUGE MERE END, AT NATUREN
KAN FØLGE MED. OG DET KAN HANDLE OM MANGE ANDRE TING END FANGST OG
FISKERI: PAPIRFORBRUG, SKRALD OG AFFALD, ENERGIFORBRUG, BILKØRSEL, FÆLD-
NING AF SKOV, BRUG AF STRØM OG SÅ VIDERE. FOR HVER GANG DU BRUGER TING
ELLER SMIDER NOGET UD, SÅ PÅVIRKER DET NATUREN OG MILJØET.
ATAAVARTOQ...
...TAAMAALILLUNI ISUMAQARPOQ PINNGORTITAP MALINNAASINNAANERA SINNERNAGU
ATUISARIAQARNERMIK. AAMMA PINIARNERINNARMUT AALISARNERINNARMULLU TUNNGANANI
ALLARPASSUARNUT TUNNGASINNAAVOQ, SOORLU PAPPIAQQAMIK ATUINERMUT, PERLUKUNUT
EQQAKKANULLU, NUKISSIUUTINIK ATUINERMUT, BIILERNERMUT, ORPIPPASSUARNIK PIIAANER-
MUT, SARFAMIK ATUINERMUT IL.IL. SUNALUUNNIIT ATORUKKU IGIKKUKKULUUNNIIT PINN-
GORTITAMUT AVATANGIISINULLU SUNNIUTEQASSAAQ.
ORDFORKLARING
Biolog
Ekspert i dyr, fugle og natur uddannet på universitet.
Uddannelsen tager ca. 6 år og den kræver,
at man først har været i gymnasiet.
Fangstkvote
Antal dyr som fangerne må skyde hvert år. Bestemmes
af politikerne i landsstyret. Nogle
gange fastsætter politikerne andre kvoter end
det biologerne anbefaler. Det gør de, hvis de
f.eks. gerne vil forbedre fangernes forhold.
Etanol/alkohol
En “etanolbil” producerer stort set kun vand og
CO 2 under kørsel. En benzin-bil forurener og
bidrager til den globale opvarmning (se side 12-
13).
OQAATSINUT NASSUIAATIT
Biologi
Uumasunik pinngortitamillu immikkut ilisimasalik
universitetimi ilinniarsimasoq. Ilinniarneq ukiut
arfinillit missaanik sivisussuseqartarpoq
gymnasiaqqaarlunilu aallartitassaalluni.
Pisarisinnaasat
Piniartut ukiup ataatsip ingerlanerani
pisarisinnaasaasa amerlanerpaafissaat.
Naalakkersuisut aalajangiisarput. Naalakkersuisut
pisassat amerlassusissaat biologit siunnersuutaannit
allaasut aalajangniuteriataartarpaat. Taamaaliortarput
assersuutigalugu piniartut atugaat oqilisarniarlugit.
Etanol/alkohol
“Etanolbil”-ip ingerlatilluni imiinnaanerusoq aamma
CO 2 -junerusoq aniatittarpai. Biilip benzinatortup
avatangiisit mingutsittarpai nunarsuup kiatsikkiartorneranut
ilasaataasumik (takuuk qupp. 12-13).

PYTT SIIGER
5
RE?
BIOLOGEN UDTALER
Mads Peter er biolog på Naturinstituttet og ekspert i
de to små tandhvaler, hvidhval og narhval. Vi har talt
med ham:
Hvorfor er det vigtigt at overvåge dyrebestand-
ene i Grønland?
– Det er kun vigtigt at optælle dyrearter, hvor fangsten
er så stor, at dyrene kan forsvinde helt.
Hvor er de største huller i vores viden med hen-
syn til at blive bedre til at forvalte hvidhvaler og
narhvaler? – Vi kan godt forvalte de to hvaler med
den viden, vi har nu. Det ville selvfølgelig være dejligt
med lidt mere viden om, hvor mange hvaler der
SORTÉR DIT AFFALD!
Millie er læge og fra Grønland. Lige nu bor og arbejder hun
i Sverige.
Hvad mener du er det bedste, børn og unge kan gøre
for at beskytte naturen eller miljøet? - Børn og unge kan
lære at rydde op efter sig selv: på gaden, i hjemmet, i skolen,
ja alle steder. Sæt genbrug på dagsordenen. Det er in
at benytte sig af tøj fra genbrugsbutikker, anskaffe sig gamle
ting, alt fra gamle skåle til lamper.
Hvad gør du selv for at leve bæredygtigt? - Vi benytter
os flittigt af affaldssorteringen. Vi sorterer i glas, metal,
papir, pap, og almindeligt affald. Vi køber økologiske madvarer.
Det er dyrt, men det kan også betale sig. Det smager
bedst. Når vi er i Grønland, så spiser vi grønlandsk mad,
men holder os væk fra at købe og spise dyr, hvor bestanden
er truet. Sidst men ikke mindst, så har vi købt en etanolbil,
altså en bil, der kører på etanol/alkohol og ikke benzin!
er i Vestgrønland i dag. Vi vil også godt vide om narhvalerne
i Disko Bugten er samme bestand som den,
der fanges i Qaanaaq og Uummannaq.
ER DU BÆREDYGTIG? / PIUJUARTITSINIARTUUVIT?
Find ud af, om du og dine kammerater selv er bæredygtige. Kom med
eksempler på både god og dårlig “adfærd”, hvis det var naturen og
miljøet, du skulle tage hensyn til. Kom med eksempler på, hvad man kan
gøre i klassen og på skolen for at blive mere bæredygtig.
Paasiniaruk illit nammineq kammatillu piujuartitsiniartuunersusi.
Pinngortitap avatangiisillu paarilluarnerannut paarilluannginnerannullu
assersuutinik taasaqarit. Piujuartitsinissaq anguniarlugu klassenni
atuarfimmilu qanoq iliortoqarsinnaanersoq siunnersuuteqarfigiuk.
BIOLOGI OQAASEQARPOQ
Mads Peter Pinngortitaleriffimmi biologiuvoq immikkullu
ilisimasaqarfigalugit arferit kigutillit mikinerit, tassa
qilalukkat qaqortat qernertallu. Oqaloqatigaarput:
Kalaallit Nunaanni uumasut amerlassusaannik
alaatsinaannissaq sooq pingaaruteqarpa?
- Uumasut piniarneqarpallaarlutik nunguissinnaasut
kisimik kisinneqatarnissaat pingaaruteqarpoq.
Qilalukkat paarilluarumallugit ilisimanngisavut
suuppat? – Maanna ilisimasavut atorlugit qilalukkat taakku
illersorluarsinnaavavut. Soorunami ajunngissagaluaqaaq
Kitaani qilalukkat qasserpiaanersut erseqqinnerusumik
ilisimassallugu. Aamma paaserusukkaluarparput
Diskobugtimi qernertanik qilalugartarineqartartut
Qaanaamilu Uummannamilu pisarineqartartut ilagineraat.
IGITASSATIT IMMIKKOORTITIKKIT!
Millie nakorsaavoq Kalaallit Nunaanneerlunilu.
Maannakkorpiaq Sverigemi najugaqarpoq sulilluni.
Qanoq isumaqarpit meeqqat inuusuttuaqqallu
pitsaanerpaamik iliorsinnaagaluartut pinngortitaq
avatangiisillu paarilluarumallugit? – Meeqqat
inuusuttuaqqallu eqqaaginnarnaveersaarneq
ilinniartariaqarpaat: aqqusinerni, imminni, atuarfimmi
ilami sumiluunniit. Atoriikkanik atueqqittarneq
pisariaqaraluarpoq. Atisanik atorunnaakkanik tuniniaaviit
ornigarneqartualerput, pisoqqat pisiarineqaqqittalerput,
puuguttamit itisuumit qullermut.
Illit nammineq qanoq iliortarpit ataavartitsinissaq
siunertaralugu inuujumallutit? – Igitassat
immikkoortiteerluaqqaartarpavut. Igalaamernit immikkut,
saviminaaluit, pappiaqqat, poortuutissiat qeratasuut
igitassallu nalinginnaat. Nerisassat økologiskiusut
pisiarisarpavut. Akisupput, kisianni taamaaliorneq imminut
akilersinnaavoq. Mamarneerupput. Kalaallit
nunaanniikkutta kalaaliminertortassaagut, uumasulli
nungutaaqqajaasut neqaat pisiarinaveersaarlugillu
nerinaveersaassavavut. Taavalu minnerunngitsumik biili
etanolimik orsutortoq benzinatortuunngitsorlu
biilerisariaqarparput!
LÆS MERE / ATUAQQIGIT
Naturinstituttets hjemmeside hvor du kan læse
biologernes anbefalinger til politikerne:
www.natur.gl (klik på ”Biologisk rådgivning”).
Læs om hjemmestyrets bæredygtighedskampagne
Tulugaq på www.nanoq.gl/tulugaq.
Pinngortitaleriffiup quppersagaani biologit
politikerinut inassutaat: www.natur.gl (takuuk
”Biologisk rådgivning”).
Paasisitsiniaasimaneq Tulugaq www.nanoq.gl/
tulugaq.

6
Eqqaamassavarput Kalaallit Nunaat manna Inuit kisimik
nunaginngimmassuk; aamma Uumasut Nunagaat.
– Uppiup siulittaasua
ISBJØRN
Biologernes viden
Tilbagegang i Vestgrønland, men man ved endnu for
lidt på grund af for få undersøgelser.
Biologernes anbefalinger
Sårbar art og fangsten i dag er formentlig for høj.
Fangst
Cirka 250 om året. Hjemmestyret vil indføre en
fangstkvote i 2005, selvom man ikke kender
bestandens størrelse.
Resultat
Formentlig fortsat tilbagegang.
DYRENE VI FANGER
Der lever 230 forskellige arter af pattedyr, fisk og fugle i Grønland. Vi udnytter omkring 40 af dem i fangst
og fiskeri.
Her ser du, hvordan det går med nogle af de vigtigste dyr, som vi udnytter. Der er blevet færre og færre
fangstdyr samtidig med, at vi er blevet flere og flere mennesker.
SART SOM EN LOMVIE
1000 lomvier skudt i Melville-bugten gør mere skade end 10.000 skudt i Sydvestgrønland!
Jagten i Sydvestgrønland sker især på ungfugle om efteråret, hvor en stor del alligevel
ville være døde i vinterkulden. I Upernavik og andre steder på kysten skydes lomvierne
om foråret. Og foråret er det tidspunkt, hvor fuglene forbereder sig på at få unger.
Fanger man derfor en gammel lomvie, så fjerner man en fugl, der ellers skulle
lægge æg og få unger i de næste mange år. Derfor er en gammel lomvie meget mere
værd for bestanden end en ung lomvie, som ikke kan lægge æg.
Lomvierne lægger først æg, når de er 5 år gamle og får kun én unge hver sommer.
Derfor tager det langt tid, før der bliver mange lomvier igen.
De nye jagtregler forsøger at frede de gamle lomvier. Derfor er næste al lomvie-fangst
i Nordgrønland stoppet. Håbet er, at fangsten kan starte igen, når der er blevet flere
lomvier.
HVALROS
Biologernes viden
Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. Nu mindre end 2.500 dyr ud af en bestand på måske
30.000 dyr for 100 år siden. De hvalrosser, der fanges her, er egentlig dyr som yngler i
Canada. Bestanden i Østgrønland i vækst på grund af fredning og lav jagt.
Biologernes anbefalinger
Højst 50 om året i Vestgrønland.
Fangst
Ja, cirka 360 om året i Vestgrønland og 12-13 i Østgrønland.
Resultat
Fortsat tilbagegang i Vestgrønland. Bestanden i Østgrønland stor-trives på grund af
fredningen i mere end 50 år og den meget lave fangst omkring Ittoqqortoormiit.
Resultat
DYRENES
AAVEQ
Biologit ilisimasaat
Kitaani ikiliartupiloorput. Maanna 2.500-nit ikinnerussaunavipput ukiut 100-t matuma
siorna 30.000-it missaanniissimagunaraluarlutik. Aarrit Kal.Nunaanni pisarineqartartut
Canadami piaqqiortarput. Tunumi aarrit amerliartorput eqqissisimatitaallutillu
piniagaavallaaratillu.
Biologit inassutaat
Kitaani ukiumut 50-it qaangernagit pisarineqartassasut.
Pisarineqartarnerat
Aap, Kitaani ukiumut 360-it missaanni Tunumilu 12-13-it.
Inernera
Kitaani suli ikiliartussaasut. Tunumi ukiut 50-it sinnerlugit eqqissisimatitaareerlutik
Illoqqortoormiullu eqqaanni piniagaavallaannginnamik atugarissaaqaat.
RENSDYR
Biologernes viden
Ny viden har resulteret i en opjustering af bestanden i 2000. Det vil
sige, at der er langt flere, end man troede. Desuden er bestanden vokset.
I dag måske mere end 170.000 rensdyr i Vestgrønland. I Østgrønland
uddøde rensdyrene for ca. 100 år siden – formentlig på grund af klimaændringer.
Biologernes anbefalinger
For mange dyr i mange områder medfører, at planterne bliver spist og forsvinder. Skyd mange
flere og helst hunner (simlerne), da de får ungerne.
Fangst
Fri jagt i næsten hele Vestgrønland. Totalt fanges ca. 15.000 rensdyr om året.
Resultat
Forhåbentlig kommer bestanden ned, så dyrene ikke sulter.
TUTTUT
Biologit ilisimasaat
Ilisimasat nutaat tunngavigalugit tuttut amerlassusaat 2000-imi nalilersoqqinneqarput. Ilimagisamit
amerlanerujussuupput. Sulilu amerliartorput. Kitaani ullumikkut immaqa 170.000-init amerlanerupput.
Tuttut Tunumi ukiut 100-t matuma siorna nungupput – silaannaap inuuffigiuminaallinera
pissutaasimagunarluni.
Biologit inassutaat
Nunap ilaata tuttoqarpallaarnera pissutigalugu naasut ilaat nerineqarlutik takussaajunnaartalerput. Suli
amerlanerusut pisarineqartariaqarput, pingaartumillu arnavissat, taakku piaqqiortuugamik.
Pisarineqartussat
Kitaata annersaani killilersuineqanngilaq. Ukiumut 15.000-it missaanni pisarineqartarput.
Inernera
Ikilinissaat neriunarpoq nerisassaarutinnginniassagamik.

NANOQ
Biologit ilisimasaat
Kitaani takussaajunnaariartuaarput,
misissuinerilli ikippallaarmata ilisimasavut
suli ilaannakuupput.
Biologit inassutaat
Qajassuuttariaqarpoq, ullunilu makkunani
pisarineqartartut amerlavallaarunarput.
Pisarineqatartut
Ukiumut 250-it missaanniipput.
Namminersornerullutik Oqatussat 2005-imi
pisassat amerlanerpaaffissaat
atulersinniarpaat nannut amerlassuserpiaat
nalugaluarlugu.
Inernissaa
Ikiliartoqqissagunarput.
MOSKUSOKSE
Biologernes viden
Hele bestanden er på ca. 24.000 dyr og er de
fleste steder i fortsat vækst.
Biologernes anbefalinger
Bestanden i vækst, så for at undgå ”overbefolkning”
skal der visse steder skydes flere.
Fangst
Op mod 1600 de sidste par år. Kvoten på
næsten 2600 dyr er ikke blevet opbrugt.
Resultat
Forsat vækst de fleste steder.
UMIMMAK
Biologit ilisimasaat
Nuna tamakkerlugu katillutik 24.000-
itmissaanniipput nunalli ilaani sumiiffinni
amerlanerni amerliartorlutik.
Biologit inassutaat
Amerliartormata amerlagutilissanngippata
nunap ilaani pisat amerlanerusariaqarput.
Pisat
Ukiuni kingullerni marlussunni ukiumut
1600-t angullugit pisarineqartarput.
Pisassat katillutik 2600-ngajaat
tamakkerneqartarsimanngillat.
Inernera
Umimmaqarfinni amerlanerni suli
amerliartorput.
HVIDHVAL
Biologernes viden
50-60 % tilbagegang på 25 år. Bestanden er
reelt truet, hvis der ikke gøres noget ved
fangsten. Hvidhvalen findes og fanges
næsten kun i Vestgrønland.
Biologernes anbefalinger
Højst 100 om året, hvis den nuværende
bestand skal bevares.
Fangst
Indtil 2004 op mod 600 årligt. Fra 2004 en
kvote på 320 dyr.
Resultat
Fortsat tilbagegang, hvis ikke fangsten
begrænses yderligere.
QILALUGAQ QAQORTAQ
Biologit ilisimasaat
Ukiut 25-t ingerlaneranni 50-60%-imik
ikileriarsimapput. Nungutaanissamut
ulorianartorsiortinneqarput qanorlu
iliuuseqartoqanngippat
nungutaalluarsinnaapput. Qilalugaq
qaqortaq Kitaaniinnaanerusoq
siumugassaavoq pisarineqartarlunilu.
Biologit inassutaat
Amerlanerpaamik ukiumut 100-t
maannamut amerlassusiat allanngussa
nngippat.
Pisarineqartarput
2004 tikillugu ukiumut 600-t angullugit.
2004-mit ukiumut 320-t.
Inernera
Suli ikiliartussapput pisassat
ikileqqinneqanngippata.
CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC + WWF-CANON (HVIDHVAL/ISBJØRN)
UUMASUT PINIAKKAVUT
Uumasoqatigiit assigiinngitsut 230-t, tassa miluumasut, aalisakkat aamma timmissat
Kalaallit Nunaanni uumasuupput. Tamakkua ilaasa atorluakkatta pingaarnerpaat sumut
killinnerat tabelimi matuma ataani takuneqarsinnaavoq.
APPATUT MALUSSARIKKAANNI...
Qimusseriarsuarmi appat 100-it pisarineqartut appanit 10.000-init Kitaata kujasinnerusuani
pisarineqartunit nungusaataanerupput!
LAND
Kitaata kujasinnerusuani appat pingaartumik inuusuttut ukiakkut pisarineqartarput,
appallu pisarineqartut ilarpassui ukiup issingata qiutereersimasussaagaluarpai.
Upernavimmi sinerissallu ilaani allani upernaakkut appanniartarput. Taamaalineranilu
appat piaqqiornialertarput.
Taamaattumik ukiup taamaalinerani appa utoqqaq pisarigaanni ukiorpaalunni suli
erniortussaagaluaq peeruttarpoq. Taamaattumik appa utoqqaq appamit inuusuttumit
suli piaqqiorsinnaanngitsumit appat ikiliartunnginnissaannut pingaaruteqarnerujussuuvoq.
Appat tallimanik ukioqaleraangamik aatsaat kinguaassiorsinnaanngortarput kinguaassiorsinnaanngoraangamillu
aasaannakkut ataasiinnarik manniliortarput. Taamaammat
appat amerliumaataartaqaat.
Aallaaniarnermut malittarisassatigut nutaatigut appat utoqqaat eqqissisimatinniarneqarput.
Taamaammat Avannaani tamangajammi appanniarnissaq inerteqqutaavoq.
Neriuutigineqarpoq appat amerleqqippata taavani appanniarneq ammaanneqassasoq.
NARHVAL
AL
Biologernes viden
Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. På 20 år er
bestanden i visse områder halveret.
Biologernes anbefalinger
Fangst af højst 135 om året i Vestgrønland
QILALUGAQ QERNERTAQ
Biologit ilisimasaat
Kitaani ikiliartupiloorput. Ukiut kingulliit 20-t
ingerlaneranni sinerissap ilaani
affaannanngorsimapput.
Biologit inassutaat
Kitaani ukiumut amerlanerpaamik 135-t
pisarineqartassasut.
Pisarineqartartut
Aap, ukiumut 700-ngajaat, taakkunannga Tunumi
100-t. 2004-05-imut pisassiissutit 300-upput.
Inernera
Suli ikiliartussapput pisassat suli amerlavallaarmata.
Fangst
Ja, næsten 700 om året, hvoraf de 100 fanges i
Østgrønland. I 2004-2005 en kvote på 300.
Resultat
Fortsat tilbagegang, da kvoten stadig er for høj.
LÆS MERE / ATUAQQIGIT
I bogen “Grønlands fugle”, som findes på skolebiblioteket,
kan du læse om fangst og beskyttelse af fugle.
Bogen “Grønlands hvalrosser” af Erik Born med den nyeste
viden om hvalrosserne.
Læs om, hvad der kan gøres på WWF Verdensnaturfondens
Grønlandshjemmeside: www.wwf.dk/360000c
Grønland har sin egen naturbeskyttelsesforening, UPPIK.
Se mere på: www.uppik.gl
Der er TILBAGEGANG af Lomvie, Edderfugl og
Havterne, Isbjørn, Hvalros, Hvidhval, Narhval, Torsk,
Hellefisk, Laks, Fjeldørred, Kammusling og Krabber.
Der er dog FREMGANG af Gæs, Rensdyr, Moskusokse,
Grønlandssæl, Klapmyds og Rejer mens Ringsæl
er bleven STABIL
ABIL.
IKILIARTORPUT
appat, mitit imeqqutaallallu,
nannut, aarrit, qilalukkat qaqortat, qilalukkat
qernertat, saarulliit, qalerallit, kapisillit, eqaluit,
uiluiit aamma saattussat.
AMERLIARTORPULLI
nerlerit, tuttut,
umimmmaat, aataat, natsersuit aamma raajat,
kisianni natsiit TAAMAAGINNARPUT
AAMAAGINNARPUT.
Atuakkami “Grønlands fugle” meeqqat atuarfiini atuakkanik
atorniartarfinni timmissat piniarneqartarnerat
illersugaanerallu paasisaqarfigisinnaavatit.
“Grønlands hvalrosser” Erik Bornip atuakkiaa aarrit pillugit
kingullerpaanik nutaarsiassaqarpoq.
Verdensnaturfondip siunnersuutai uani
qimerloorneqqarsinnaapput: www.wwf.dk/360000c
Kalaallit Nunaanni namminermi pinngortitamik
illersuiniaqatigiiffeqarpoq, Uppik, www.uppik.gl

DET DÅRLIGE
Vi mennesker slider på naturen og miljøet. Det er sket i
Grønland og blandt andet i Danmark, Afrika, Indien, Kina og Brasilien.
Her er nogle eksempler fra hele verden på noget, der i hvert
fald ikke er bæredygtigt.
Inuit uagut pinngortitaq
aq avatangiisillu nungullarsarpavut. Tamanna
pivoq Kalaallit Nunaanni ilaatigullu Danmarkimi, Afrikami, Indiami
Brasiliamilu. Matuma kinguliini nunarsuarmit sumiikkaluamit
assersuutissaqarpugut ataavartitsinerunngitsunik.
DER VAR ET YNDIGT LAND
Danmarks problem er ikke fangst og jagt, men landbrug. Det danske landbrug
har gennem de sidste 100-150 år opdyrket og ødelagt enorme naturarealer. I dag
er et af de største miljøproblemer produktionen af grise. Danmarks befolkning er
på 5 millioner, men danskerne producerer 24 millioner grise hvert år! Langt de
fleste eksporteres – også til Grønland. Men grisenes afføring og urin, som kaldes
gylle, bliver i Danmark. Og det ledes lige ud i naturen. Mens Danmark bruger
milliarder af kroner på at rense spildevandet fra byerne, leder landmændene gyllen
fra grisene lige ud i naturen.
IAN BRITTON
AMERIKAMI KUJALLERMI AMAZONAP
EQIMATTUNIK ORPIPPASSUAQARFIATA ILAA
QEQERTARSUUP MARLORIAATAATUT ANGITIGI-
SOQ UKIUP KINGULLIUP INGERLANERINNAA-
ANI ORPEERUSSIMAVOQ. ORPIIAANEQ
PISSUTEQARNERUVOQ NARSAATEQARFII-
SSARSIORNERMIK SOJABØNNENIK
NAATITSISINNAAJUMALLUNI. SOJABØNNET
PUULUKIT, NERSUSSUIT KUKKUKUUAQQALLU
NERISASSAANNIK TUJNISASSIORNERMI
ATORNEQARPUT.
– WWF, juni 2005
IAN BRITTON
QANGA NUNAQARPOQ TAKUJUMINAQISUMIK
Danmarkip ajornartorsiutaa piniarnermiiganilu aallaaniarnermiinngilaq nunalerinermiillunili.
Naasorissaasut ukiuni kingullerni 100-nit 150-inut naatitsivigiuarsimavaat
nunarujussuarlu attorneqanngikkaluaq innarlersimallugu. Avatangiisitigut ajornartorsiutit
ullumi annersaasa ilaat tassa puulukinik tunisassiorneq. Danmarki 5 millioninik inoqarpoq
dan skillu ukiut tamaasa puulukinik 24 millioninik nioqquteqartarput! Taakkua amerlanersaat
nunanut allanut tuniniarneqartarput – aamma Kalaallit Nunaannut. Puulukilli anaat quuilu,
gylle, Danmarkimiiginnarpoq. Pinngortitamut ingerlaqqittarami. Danmarkip illoqarfiit
imermik eqqagaata salinniarneranut koruunit milliardilippassuit atortarniarai naasorissaasut
gylle pinngortitamut toqqaannartumik ingerlatittuarpaat.
8
MIKE R. JACKSON/WWF-CANON
TRUET SOM EN TORSK
Torsken er gået fra at være én af de almindeligste fisk til at være én af de mest truede!
Før i tiden var der et enormt torskefiskeri i bl.a. Grønland, Norge, Island, Canada og
Danmark. I 1960’erne blev der alene i Grønland fisket 500.000 tons årligt. I dag er
torskefiskeriet strengt reguleret over det hele, og en torsk er blevet en af de dyreste fisk
hos europæiske fiskehandlere. I Canada er torsken kommet på en liste over truede
dyrearter!
Selvom torsken måske kommer tilbage til Grønland, fordi havet bliver varmere, vil
bestanden stadig være lille og skrøbelig. Der vil formentlig gå mange år, inden et nyt
torskeeventyr kan begynde.
SAARULLEERUTERIAANNAANERA
Saarullik siornatigut aalisakkanit tamanit nalinginnaanerpaariarluni maanna nunguttaariaannaanerpaanut
ilanngussimavoq! Siornatigut saarullinniarneq ingasalluinnaraluarpoq.
Kalaallit Nunaanni, Norgemi, Islandimi, Canadami, Danmarkimi. 1960-ikkunni Kalaallit
Nunaanni ukiumut 500.000 tons pisarineqatarput. Saarullinniarneq ullumikkut sumiluunniit
sakkortuumik killilersugaavoq europamiullu aalisagaarniat ullumikkut tuniniagaasa akisunerpaat
saarullik ilagaat. Canadami aalisakkat nungutaariaannaat allattorsimaffianni saarullik
ilaavoq! Saarullik immap kissatsikkiartornera pissutigalugu Kalaallit Nunaannut immaqa
uteqqissinnaagaluaq amerliartorfissaqarpallaarunanngilaq piniarneqarnermullu
malussarissaqaluni. Ukiorparujussuit ingerlasariaqarunarput qangatut saarullinniarujussuarnissaq
aallartissappat.

SELSKAB
GRUPPEARBEJDE
Med udgangspunkt i de disse eksempler, kan I
lave en planche eller en rapport om, hvordan
problemerne kan løses. Find selv flere oplysninger
på biblioteket i bøger eller på
Internettet.
Send os gerne rapporten eller et digitalfoto af
planchen med en e-mail til www@wwf.dk
Et regnskovsområde på næsten to
gange Diskoøens areal er forsvundet
fra Amazonasregnskoven i
Sydamerika inden for det sidste
år. Det skyldes især skovfældninger
for at give plads til marker med
sojabønner. Sojabønderne bliver
brugt i dyrefoder i produktionen af
svin, kvæg og kyllinger.
– WWF-nyhed, juni 2005
FANGER PÅ 80 HESTE
For 100 år siden boede der cirka 10.000 mennesker i Grønland.
Og endnu længere tilbage da inuitterne kom fra Canada,
var her måske kun få tusinde mennesker i hele Grønland.
Disse mennesker levede langs kysterne og fangede
dyrene og fuglene med bue, pil og harpun. De kom omkring
til fods, med hundeslæde, i kajak og umiaq.
I dag bor der 56.000 mennesker i Grønland. Her er over
1500 både og joller. Og næsten 10.000 har et fangstbevis.
Med hånden på gashåndtaget kan man på samme dag
komme dybt ind fjorden og ud til kysten igen. Resultatet er,
at der på én dag fanges lige så mange dyr og fugle, som
vores forfædre måske var en hel måned om at fange! Presset
på fangstdyrene er altså blevet meget højere.
MAURI RAUTKARI/WWF-CANON
GRUPPIKKUUTAARNERMI
Assersuutit tusariikkasi tunngavigalugit
plancheliorlusiluunniit
nalunaarusiorsinnaavusi siunnersuutigalugu
ajornartorsiutit qaoq
anigorneqarsinnaanersut. Atuakkanik
atorniartarfinni atuakkanik
siumugassarsiorsinnaavusi
Internetimiluunniit paasisassarsiorlusi.
Nalunaarusiarsi planchelluunniit assilinera
(digitalfoto) e-mailikkut uatsinnut
nassiussinnaavasi, uunga www@wwf.dk
LÆS MERE / ATUAQQIGT
Læs mere om bæredygtighed på det
Økologiske Råd’s hjemmeside (kun på
dansk) www.ecocouncil.dk/ hvor du også
kan downloade forskellige rapporter.
Du kan også læse mere om økologi på
www.theecologist.org/home.asp.
På WWF Verdensnaturfondens hjemmeside
kan du læse mere om skovfældning:
www.wwf.dk/cc000c
PINIARTOQ 80-INIK HIISTILIMMIK
Ukiut 100-t matuma siorna kalaallit 10.000-it missaannaanniipput,
sulili qangaanerusoq Canadamit Inuit tikiuteqqaarmata
Kalaallit Nunaat tamakkerlugu inuit immaqa tusintilikkuutaaginnaapput.
Taamani inuit sinerissami najugallit pisissimik
naalikkamillu piniartarput. Pisuinnaq, qimussimik umiamillu.
Ulluikkut kalaallit 56.000-iupput. 1500-t qaangerlugit angallateqarlutik
umiatsiaaraqarlutillu. 10.000-ingajaat piniarnermut
allagartaqarput. Sineriappiamit ulluinnarlugu kangerluup suulluunniit
qinngua tikeriarlugu aallarfimmut uterneq ajornanngilaq.
Tassa imaappoq itsaq kalaallit immaqa qaammat
iluitsoq angallaviginiartagaanni ullup ataatsip ingerlanerinnaani
ullutsinni kalaallip pisassani pisarisarpai. Taamaammat piniagassat
ullumikkut tatineqarsimaqaat.
THOR HJARSEN/ECOADVISE
Økologisk Rådip www.ecocouncil.dk/
nalunaarusiat assigiinngitsut
takusinnaavasi (qallunaatuinnaq)
Økologimut tunngasut aamma
atuarsinnaavatit uani:
www.theecologist.org/home.asp.
WWF Verdensnaturfondip
nittartagaanittaaq orpiiaanerit
paasisaqarfigisinnaavatit: www.wwf.dk/
cc000c

Aalisartut piniartullu ilaasa ilinniartitaallutik allanik
EN BÆRBAR
Grønland er et højteknologisk samfund, hvor fiskeri og
turisme i dag er de vigtigste erhverv. Eksport af rejer, hellefisk og
krabber indbringer milliarder hvert år og turismen er i rivende udvikling.
I dag kommer der ca. 40.000 turister til Grønland hvert år –
og der tjenes millioner af kroner på dem. Men er dette fremtiden for
Grønland?
Kalaallit Nunaat teknikikkut siuarsimasorujussuuvoq aalisarneq
takornariartitsinerlu inuussutissarsiutinit ullumikkut pingaarnersaallutik.
Raajanik, qaleralinnik saattussanillu avammut tunisat ukiut tamaasa
milliardikkaanik aningaasarsissutaasarput. Takornariat 40.000-it
missaanniittut ukiut tamaasa Kalaallit Nunaannut tikittarput – aamma
millionikkuutaanik aningaasarsissutaasarput. Kisianni tamanna Kalaallit
Nunaata siunissaraa?
PYTT SIIGER
TURISTER VIL SE DYR!
Vi har talt med hollænderen Ko de Korte, som i 13 år har
planlagt ekspeditionskrydstogter i Arktis. Hans fire skibe
sejler hvert år hundredvis af passagerer rundt langs Grønlands
kyster.
Hvad er det turisterne gerne vil se? – Turisterne vil se
vilde dyr, fugle og den fantastiske natur. Det er dog svært at
se isbjørn, hvalros og havfugle i Grønland. Dér har Svalbard
meget mere at byde på. Turisterne vil også opleve byer og
bygder, og have et indblik i Grønlands kultur.
Hvad gør I for at støtte Grønland? – Vi besøger bygder og byer og turisterne
køber masser af husflid. Til skibet køber vi fangernes fisk og kød, som vi serverer
ombord. Vi ansætter også tit lokale guider, når vi er i land. Endelig betaler vi for
havneafgifter og køber hundredvis af flysæder hvert år af Grønlandsfly.
THOR HJARSEN/ECOADVISE
TAKORNARIAT UUMASUNIK TAKORUSUPPUT!
Hollandimiu Ko de Korte Issittuni ukiuni 13-ini angalatitsisarsimasoq oqaloqatigaarput.
Umiarsuaataasa sisamat ilaasut hundredelikkuutaat Kalaallit Nunaata sineriaani ukiut
tamaasa angallattarpaat.
Takornariat suut-uku takorusuttaraat? – Takornariat takorusuttarpaat uumasut nujuartat,
timmissat pinngortitarsuarlu tupinnartoq. Taamaattoq nannut, aarrit timmiarussallu
Kalaallit Nunaanni siumoruminaapput. Svalbardimili takussaanerupput. Takornariat aamma
illoqarfiit nunaqarfiillu takorusuttarpaat Kalaallit Nunaatalu kulturia paasisaqarfigerusuppaat.
Qanoq iliorpisi Kalaallit Nunaat tapersersorniarlugu? – Nunaqarfiit illoqarfiillu
tikittarpavut takornariallu sanalugarpassuarnik pisisarput. Piniartut pisaannik aamma
umiarsuarmit pisisarpugut neqi aalisakkallu umiarsuarmi ooqattaartarlugit. Aamma
tikitatsinni najugalinnik angallassisoqarajuppugut, nunamut ikaaraangatta. Aamma
umiarsualivinnut akileraarutit akilertarpaut Air Greenlandillu billetsii ikinngitsut ukiut
tamaasa pisiarisarpavut.
AKISUSSAASSUSEQ TIGUUK!
Mon ikke det var en idé at få nogle af fiskerne og fangerne
over i andre erhverv gennem uddannelse? Sådan spurgte
Marie Fleischer, da vi bad hende fortælle os, hvilke spørgsmål
der var vigtige at tage fat på. Og hun fortsatte: –
Grønland er i udvikling. Måske vil Grønlands fremtidige
eksport ikke udelukkende være baseret på fiskeri. Men
dette er ikke uden problemer, for som Marie fortalte os: –
Hvis fremtiden kun skal baseres på fiskeri, er det vigtigt
med en bæredygtig udvikling. Man må finde en balancegang,
så der stadig er levende ressourcer til vores efterkommere.
Marie sluttede: – Vi smider affald på gaden. Vi
smider affald i naturen. Samtidig reklamerer vi for os selv
som det reneste land i verden. Det hænger ikke sammen.
Dette er et ansvar, vi alle må påtage os.
Marie Fleischer er 25 år og blev medlem af landstinget i
2002 for Demokraterne.
inuussutissarsiuteqalernissaannik isuma ajunngila? Marie
Fleischer taama aperaarput qinnuigalugu oqaluttuuteqqulluta
apeqqutit suut pingaartinnerai. Nangipporlu: Kalaallit Nunaat
ineriartorpoq. Kalaallit Nunaata avammut tunisagaanit
immaqa aalisakkat kisimik isumalluutaajunnaarsinnaapput,
ajornartorsiuteqarporli, oqarporlu: Siunissarput
aalisarnerinnarmiippat ataavartumik ineriartortitsineq
pisariaqarpoq, oqimaaqatigiissaarisariaqarpugut
kingulissavut aamma pisassaqaqqullugit, Marielu
naggasiivoq: Aqqusinernut eqqaassarpugut. Pinngortitamut
eqqaasarpugut. Taamaannerani tusaqqusaarutigiuarparput
nunaqarluta eqqiluinnerpaamik. Pissutsit taamaattut
ataqatigiinngillat. Tamatumani assigiimmik
akisussaaqatigiittariaqarpugut.
Marie Fleischer 25-nik ukioqarpoq demokraatinit 2002-mi
inatsisartunut qinigaalluni.
Tag ansvar!

BALANCE
11
Take only pictures. Leave only footprints!
Et gammelt turist slogan / Takornariat oqaasinnaatoqaat
FRED PIERSON
PYTT SIIGER
FRED PIERSON
PLUK ET ÆG
Mange steder på Island hænger disse skilte. De fortæller at her yngler
der havterner og edderfugle. Når fuglene har lagt
sine æg, samler familien, som ejer jorden, terneæg
og edderfugledun fra rederne. Det gør de kun én
gang, hvorefter fuglekolonien får fred resten af
sommeren. Særligt edderdunene er værdifulde og
eksporteres til hele verden. Både edderfugl og havterne
stortrives på Island, fordi man kun samle æg og dun
én gang.
Det er i dag forbudt at samle terneæg og edderdun i
Grønland. Og både edderfugle og havterne er forsvundet
mange steder. Men hvis fuglene får fred i nogle år,
kan man måske igen samle æg og dun på Grønland?
ATAASIINNARMIK MANNISSARIT
Islandimi allagartaq taama oqaasertalik takussaaqaaq.
Oqaatiginiarpaa nunap ilaani pineqartumi imeqqutaalaqarlunilu
miteqartoq piaqqiortunik. Timmissat mannilioreeraangat ilaqutariit
piaqqisarfinnik piginnittut imeqqutaallat manneeraannik mannissartarput mitillu qiviuinik
katersuillutik. Taamaaliortarput ukiumut ataasiaannarlutik tamatumalu kingorna
timmiaqarfik akornusersornagu. Pingaartumik mitit qiviui piumaneqartuupput nunarsuullu
ilaanut suugaluartunut tuniniarneqarlutik. Mitit imeqqutaallallu Islandimi atugarissaaqaat
ukiumut ataasiaannarluni mannissartoqartarlunilu qiviunik katersineqartarmat.
Kalaallit Nunaanni imeqqutaallat manniinik mannissarneq mitillu ulluini qiviortarneq
ullutsinni inerteqqutaapput, aamma miteqarfiit imeqqutaalaqarfiillu ilarpassui
timmiaqanngillat. Kisianni timmissat ukiuni arlalinni eqqissisimatitaappata immaqa
inuunerup ilaa mannissarneq qiviortarnerlu atugaaqqilissagaluarput?
THOR HJARSEN/ECOADVISE
HVALROSSERNES GENVUNDNE
PARADIS
Selv efter 150 år ligger knoglerne stadig tilbage på strandene. Som
et minde over tidligere tiders nedslagtning. Det var hvalfangere og fangstmænd
fra Danmark, Norge, Holland, der dræbte tusindvis af hvalrosser
på Svalbard og i Østgrønland. Hvalrosserne blev stort set udryddet, men
for cirka 50 år siden blev de fredet. Og siden er det bare gået fremad:
Bestanden i Østgrønland er nu på 1000-2000 dyr og på Svalbard er der
mindst 2000 dyr. På Svalbard oplever tusindvis af turister hvert år
hvalrosserne på nært hold.
AARRIT ININNAAMINNUT UTERNERAT
Ukiut 150-it ingerlareeraluartut sissami saanikut suli takussaapput,
siornatigut toqoraasarnerujussuarnut soorlu eqqaassutissatut. Taamani arfanniat
piniarniallu Danmarkimit, Norgemit, Hollandimit Svalbardimi Tunumilu
aaffattaqaat. Aarrit nungungajavissimapput, ukiulli 50-it qaangiupput Tunumi
eqqissisimatitaalermata. Tamatumalu kingorna pissutsit pitsaanerujartuinnarsimapput:
Tunumi aarrit maanna 1000-2000-it missaanniipput Svalbardimilu ikinnerpaamik 2000-
ullutik. Svalbardimut takornariat ukiut tamaasa aarrit qanimut isiginnaartarpaat.
LÆS MERE / ATUAQQIGIT
Læs om naturforvaltningen på Svalbard på
www.sysselmannen.no og http://npweb.
npolar.no (klik på ”Arktis”)
Læs om turismen på Svalbard på:
www.svalbard.net
Læs om turismen i Grønland på:
www.greenland-guide.gl
Læs om krydstogtturismen på f.eks
Oceanwide Expedition’s hjemmeside:
www.ocn-wide.com.
Svalbardip paarilluarneqarnera ukunani
paasisaqarfigisinnaavat
www.sysselmannen.no aamma http://
npweb.npolar.no (“Arktis” toorlugu)
Svalbardinut takornariarneq:
www.svalbard.net
Kalaallit Nunaannut takornariarneq:
www.greenland-guide.gl
Umiarsuarmik taakornariat, soorlu
Oceanwide Expeditionip nittartagaa:
www.ocn-wide.com.

Skidt, , møg og skrald
ser vi over det hele. Men når vi smider ting ud, er det vigtigt, at
vi tænker os om – af hensyn til dyrene, naturen og hinanden. En colaflaske eller en slikpose
er mindst 100 år om at blive nedbrudt i den grønlandske natur. Så brug skraldespanden
i stedet for naturen!
Ipeq, tutuk igitallu
sumiluunniit takujuarpavut. Igitsigaangattali pingaarluinnarpoq eqqarsarluareersimanissarput
– uumasut, pinngortitaq uagullu inuit nammineq pilluta. Colap mamakujuttuulluunniit
puukua Kalaallit Nunaanni arroriartuaartarpoq sivikinnerpaamik ukiuni 100-ni. Taamaattumik
pinngortitaq eqqaaviginagu eqqagassanut eqqaavik igitsivigiuk!
REN
EN MOBILTELEFON PÅ 75KG
Hver gang der laves en mobiltelefon, bliver der produceret 75 kg affald!
Så hver gang, du skifter din mobil ud med en nyere model, har du faktisk
efterladt affald i et andet land. Ifølge Tele Greenland er der mindst
20.000 mobiltelefoner i Grønland. Så Grønland har ansvar for 1,5 millioner
kilo affald rundt om i verden – bare for at tale i mobil!
(De mange telefoners batterier indeholder tungmetaller, som er ren gift
ude i naturen. Så indlevér altid dine batterier i butikken. Smid dem aldrig
i skraldespanden!).
TELFONI ANGALLATTAGAQ 75 KIILU
Angallattakkamik telefoniliornerit tamaasa igitassartai 75 kiiluusarput! Tassa
telefonivit angallattakkap allanik nutaanik taarserneri tamaasa igitassat 75
kiilunnguisarpatit. Tele Greenlandimit tusarparput Kalaallit Nunaanni angallattakkamik
telefonit ikinnerpaamik 20.000-iusut. Tassa nunarsuup ilaani sumiluunniit
eqqakkanut 1,5 million kiilunut Kalaallit Nunaat akisussaasuuvoq – mobilitigut
oqalunneq pissutigiinnarlugu! (Telefonerpassuit tamakkua orsui
tungmetalinik imaqarput pinngortitamut ulorianarluinnartumik. Taamaattumik
batteriikut tamatigut pisiniarfinnut tunniukkiartortakkit. Eqqaaviinnarmut
iginngisaannakkit!)
DDR
JOHN RASMUSSEN/NARSAQ FOTO
12
DDR
Vi har snakket med Ib Uldum på 21, der spiller bas i DDR: – Her i
Grønland er det største problem FORURENING! Folk og industrien
sviner alt, alt for meget. Hvis du går en tur i én eller anden by her,
går du forbi en hel masse skrald ved vejene.
HVAD MENER DU ER DET BEDSTE, BØRN OG UNGE KAN
GØRE FOR AT BESKYTTE NATUREN ELLER MILJØET? – Børn
og unge bør lære om at beskytte naturen og miljøet fra forældrene
og skole. Vi kan jo ikke bare lade dem smide al deres
affald på jorden. Man burde næsten have skralde-politi i Grønland. For det
er et rigtigt stort svineri, man møder, hver gang man lige kommer ud af huset. Mange
forældrene gør ikke det store arbejde, det er, at lære deres børn ikke at smide skrald
rundt omkring. Men det kan være, at forældrene heller ikke har lært, hvordan man beskytter
naturen. Dette er noget, vi i fællesskab skal gøre noget ved. Nu!
Ib slutter: – Jeg bliver stødt, når jeg hører nogen sige “skide være med naturen”.
TAAMAASSINNAANNGILAQ!
Ib Uldum DDR-imi bassertartoq oqaloqatigaarput: Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutit
annersaat tassa MINGUTSITSINEQ. Inuit suliffissuillu suna tamaat mingutsippaat,
ingasalluinnartumik. Iloqarfimmi sumiluunniit pisuttuaruit aqqusernit sinaanni supajuppassuit
isigisarpatit.
MEEQQAT INUUSUTTUAQQALLU PITSAANERPAAMIK QANOQ ILIORSINNAAPPAT
PINNGORTITAQ AVATANGIISILLUUNNIIT ANGIISILLUUNNIIT ILLERSORNIARUNIKKIT? – Angajoqqaminnit
atuarfimmilu pinngortitap avatangiisillu illersornissaat tusartariaqaraluarpaat. Nunamummi
eqqaasiinnarsinnaanngilavut. Kalaallit Nunaanni eqqaanermut immikkut
politeeqartariaqaraluarpugut. Illumimmi aniinnarluni maajunnartut imaaginnavipput.
Angajoqqaarpassuit qanoq iliuuseqanngippallaaqaat meerartatik silami eqqaassanngitsut
oqaluttuunniarlugit. Kisianni imaassinnaavoq angajoqqaalluunniit nalugaat pinngortitaq qanoq
qarassuutissallugu. Tamanna peqatigiilluta qanoq iliuuseqarfigisariaqarparput. Massakkut!
Ib naggasiivoq:? – Ajuallattarpunga inuit oqaraangata “pinngortitaq imminiik”

GLÆDE
AKTIVITET / SULIASSAQ
Arrangér en dag, hvor I samler
affald omkring skolen, i hele
byen eller bygden. Få kommunen
til at støtte jer med affaldssække
og afhentning af det I samler ind.
Det kan også være I kan få
butikken til at give en kasse
æbler eller sodavand til de
sultne skraldemænd!
GRUPPEOPGAVE
Find ud af, hvordan affald og skrald behandles i din kommune.
Hvad gør de f.eks. med dåser og flasker? Findes der f.eks. indsamling
af batterier og aluminium? Hvilke planer har kommunen
for at blive mere miljøvenlige med hensyn til genbrug. Få
oplysningerne fra kommunens tekniske forvaltning eller på kommunens
hjemmeside.
GRUPPIKKAARLUSI...
paasiniarsiuk kommuninni eqqakkat suneqartarnersut.
Assersuutigalugu qillertuusat puiaasaaqqallu suneqatarpat?
Batteriikut aluminiortallilluunniit katersorneqartarpat?
Kommune pilersaaruteqarpa avatangiisinik
paarsilluarnerunissamut igitassaagaluanik atueqqittarnikkut.
Kommunep teknikimut immikkoortortaa nittartagaaluunniit
paasisassarsiorfigikkit.
MICHAEL FUNCH
Ullut ilaanni atuarfiup silataani,
illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit
saliigitsi. Puunik eqqaavissanik
kommune noqqavigiuk eqqakkallu
aajortornissaannik
isumaqatigiissuteqarfigisiuk.
Imaassinnaavoq aamma pisiniarfiup
saleeqataasut perlilersut karsimut
iipilissaqartikkai
sodavanditugassaqartikkaaluunniit!
LÆS MERE /
ATUAQQIGIT
Der findes to gode
hjemmesider på dansk
om affald og miljø:
www.affald.dk
www.miljoerejsen.dk
Eqqakkat avatangiisillu
pillugit danskisut
nittartagaqarpoq
pitsaaasunik:
www.affald.dk
www.miljoerejsen.dk
THOR HJARSEN/ECOADVISE
LIVET SOM DÅSE
En dåse, der har været cola eller øl og kan genbruges. Den er lavet af aluminium,
der er et meget let metal, som også bruges i fly, biler og dyre cykler. Der er også
aluminium i gryder, sølvpapir og leverpostej-bakken. Aluminium kommer fra bauxit,
en type lerjord fra troperne. For at få fat i bauxit, skal man først fælde træer og buske – DET
ER MEGET LIDT BÆREDYGTIGT! Når industrien udvinder aluminium fra lerjorden, bruges
der meget energi. Derfor sejles lerjorden til lande med billig elektricitet. Så bruger man
en masse brændstof på transporten og en masse elektricitet på fremstillingen. DET ER
MEGET LIDT BÆREDYGT
Hvis man fremstiller 1 kg aluminium af bauxit-jorden, produceres der faktisk 85 kg affald.
DET ER MEGET LIDT BÆREDYGTIGT!
Men hvis man genbruger aluminium, bruger man kun 3-10% af den samme energi,
som man skal bruge til at udvinde nyt aluminium. Faktisk giver det kun 3,5 kg affald, hvis
man fremstiller 1 kg aluminium af gammelt, brugt aluminium fra dåser, gryder og gamle
cykler. DET ER MEGET MERE BÆREDYGTIGT! Der er altså gode grunde til at smide sine
cola- og øldåser i genbrugscontaineren!
QILLERTUUSATUT INUUNEQ
Qillertuusaq colamik immiaaqqamilluunniit imaqarsinnaasoq atoqqitassanngortinneq-
arsinnaavoq. Aluminiumit sanaajuvoq, oqeqaluni timisartuliornermi, biililikornermi aamma
akisuunik cykililiornerni atorneqartarluni. Aamma igani, pappiaqqani sølviusani tinguaqqallu
puuini akuusarpoq. Aluminiu sanaajuvoq bauxitimit. Nunani kiattuni marraq
aalajangersimasumik sananeqaatilik. Bauxit pissarsiariniaraanni orpiiaallunilu orpigaajaaqqaartariaqarpoq
– TAMANNALU ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ!
Aluminiuliorniaraanni nukissiuutit atorneqartorujussuusarput, taamaattumik marraq atugassaq
akikitsumik nukissiuuteqarfilinnukaateqqaartariaqarpoq. Taama assartuinermi orsussarujussuaq
atorneqartarpoq aluminiuliornermilu innaallagissap sarfarujussua atorneqartarpoq. TAMANNA
ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ! Aluminiulioraanni bauxitimik akulimmik kiilumut
igitassartai 85 kiiluusarput. TAMANNA ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ!
Aluminiumik atoqqitassanngortitsiniarnermi aluminiulioqqaarnerup nukissiuutinik atuinerata
taamaallaat 3-10%-ia pisariaqartinneqartarpoq, aluminiulu attukoq, soorlu qillertuusaq, iga
cykilikorluunniit atorlugu 1 kiilumik aluminiulioqqikkaanni eqqagassartaa taamaallaat 3,5
kiiluusarpoq. TASSA ATAJUAANNARTITSILLUARNEQ! Taamaattumik colat immiaaqqallu puukui
qillertuusat tamakkununnga eqqaavinnut igittakkit!

14
I KAJAK TIL
Måske bliver det en dag muligt for de modige at sejle til
Nordpolen i en havkajak? Der bliver i hvert fald mindre og
mindre is deroppe. Om 85 år, i 2090, mener nogle forskere, at
klimaet er så varmt, at isen næsten er væk!
2010-2030 2040-2060 2070-2090
Taamaallutik inuit sapiitsut ullut ilaanni qaannamik immaqa
Qalasersualiartalissapput? Oqaatigineqarpormi taavani sikua
aakkiartuinnartoq. Ukiut 85-it qaangiuppata, 2090-imi, ilisimatuut
ilaat isumaqarput taavani siku tamangajammi aassimassasoq,
tassali kiatsingaarmat!
ET KÆMPE DRIVHUS
Øget drivhuseffekt er nok den vigtigste årsag til, at temperaturen på Jorden
stiger. Øget drivhuseffekt opstår, fordi vi mennesker f.eks. kører bil og brænder
kul og olie af. Derved dannes der drivhusgasser. Drivhusgasserne lægger sig i
et lag omkring Jorden.
En del af Jordens varme forsvinder op gennem atmosfæren og videre ud i
rummet i form af såkaldte varmestråler. Drivhusgasserne reflekterer derimod
varmestrålerne og sender dem tilbage til Jorden. Ligesom i et drivhus, bliver
det varmere og varmere. Efterhånden som laget af drivhusgasser bliver tættere,
reflekterer det en større del af de varmestråler, der tidligere kunne passere
gennem atmosfæren og videre ud i rummet. Resultatet er, at Jorden ikke længere
kan slippe af med lige så meget varme som tidligere.
Mindre og mindre is omkring Nordpolen i 1979, 2003 og som det måske vil se ud i 2090 [ACIA]
Qalasersuup sikutaa 1979-imi, 2003-mi immaqalu 2090-imi [ACIA]
ILLU NAATITSIVERUJUSSUARTUT
Drivhuseffektimik taasagaq nunarsuup silaannaata kissatsikkiartuinnarneranut
pissutaanerpaajugunarpoq. Drivhuseffekti sualutsikkiartuinnarpoq inuit
assersuutigalugu biilerniaannaleratta aamarsuit uulialu ikummatigiitigalugit.
Taamaalilluni drivhusgas pilerpoq nunarsuarlu qulangeriartuaarlugu.
Nunarsuup kissaata ilaa aniavoq avataarsuani varmestrålinnguullunit, drivhusgassinilli
ammut uterartinneqarluni. Taamalu illutut naatitsivittut kiatsikkaluttuinnarluni.
Drivhusgasillu ussitsikkiartuinnartillugit varmestrålit atmosfærekkut
siornatigut anillassinnaasaraluartut avataarsuanullu ingerlaqqittaraluartut
pakkersimaarneqalerput, tamatumalu inerneraa nunarsuup kissami ilarujussua
qangatut peersinnaajunnarmagu.
Temperaturer i Arktis de sidste 100 år. Sidste varmeperiode var fra 1920 til ca. 1950, hvorefter det
blev koldere igen. Den nuværende varmeperiode startede i slutningen af 1970’erne. Men er den
menneskeskabt? (Grafik: ACIA).
Nunani issittuni silaannaq ukiuni kingullerni 100-ni. Kingullermik kiatsisimaarpoq 1920-mit 1950-
ip missaanut, tamatumalu kingorna nillerteqqilluni. Maannatut kiatsimaaqqilernera 1970-it
naalerneranni aallartippoq. Kisianni tamanna inuit piliaraat? (Grafik: ACIA).
1979 2003

SOM I GAMLE DAGE?
Jordens temperaturer har gennem historien skiftet hele tiden. Efter Thule-inuitterne
kom til Grønland fra Alaska blev klimaet meget mildere, end det er i dag. Det milde
klima levede nordboerne højt på, da de kom til Grønland for 1000 år siden. Dengang
havde de landbrug, heste og køer med fra Island og Norge. Senere blev det koldere
igen, og Nordboerne måtte forlade Grønland. Selv i nyere tid har klimaet skiftet. Efter
en varm periode mellem 1920 og 1960 blev det koldere. Det betød, at torskene
forsvandt. Nu oplever vi igen en opvarmning af Arktis. Men skyldes det, at mennesker
udleder mere CO 2,
eller er det naturligt? Det er der faktisk ingen, der med
sikkerhed ved. Men det, vi ved, er, at det bliver varmere og derfor må både
mennesker og dyr må tilpasse sig.
KEVIN SCHAFER/WWF-CANON
BJØRN I KNIBE
Når temperaturen ændrer sig, så ændrer dyrelivet sig også. Og måske kan isbjørnene
allerede mærke varmen. Fangsten af isbjørne i Nunavut og Grønland er steget
de sidste 2-3 år, men det er ikke fordi, der er kommet flere isbjørne. Det ved
biologerne. Årsagen er nok en helt anden. Som bekendt lever isbjørnene helst på
isen, hvor de jagter sæler. Men nu, hvor der er mindre is, leder isbjørnene i stedet
efter føde langs kysterne. Og her møder de så fangere. Derfor skydes der
langt flere af dem i disse år. Isbjørnene nok mere truede end nogensinde.
NANOQ AJORNARTORSIORTOQ
Kissassuseq/nillissuseq allanngoraangat uumasoqarnera aamma allannguuteqartarpoq.
Nannullumi tamanna immaqa malugereerpaat. Nunavut-mi Kalaallit Nunaannilu
nannuttat ukiuni kingullerni marlunni-pingasuni amerlisimapput imaanngitsoq
nannut amerlisimammata. Biologit tamanna nalunngilaat. Allarluinnarmik
pissuteqarpoq. Naluneqanngitsutut nannut sikusiortuaannangajattuupput
puisisiortuugamik. Maannali sikuerukkiartornera ilutigalugu nannut nerisassarsiorlutik
sineriassiornerulerput, taamalu piniartunit siumorneqartalerput. Taamalu
ukiuni makkunani nannuttat amerliartorput. Nannut siunissaat aatsaat taama
siooranartigilersimavoq.
QANGATUT?
Nunarsuup silaannaata kissassusia/nillissusia oqaluttuarisaanermi
allanngorartuarsimavoq. Thule-Inuit
Alaskamit Kalaallit Nunaannut anngunnerisa kingorna
ullumikkornit kialaarnerujartuaarsimavoq. Tamanna
qallunaatsiat ukiut 1000-it matuma siorna iluaqutigilluarsimavaat.
Taamani nunalerisuupput, hiistiuteqarlutik
nersussuaateqarlutillu Islandimit Norgemillu
nassataminnik. Kingorna nillertinneruvoq qallunaatsiallu
nunatsinniigunnaarput. Ulluni nutaanerusuni silaannaq
allanngortarpoq. 1920-mit 1960-imut kiatsimaarnerata
kingorna nillerneroqqilerpoq. Saarullik tammarpoq.
Maannalu Issittoqarfik kianneruleriartorpoq. Kisianni
tamanna pissuteqarpa inuit CO 2 –mik piiaavallaarnerannik,
imaluunniit pingortitaq immini taamaappa? Tamanna
arlaannaannilluunniit erseqqivissumik ilisimaneqanngilaq.
Kisianni nalunngisarput tassa silaannaq kissatsikkiartortoq
taamaammallu inuit uumasullu sillimmartitaartariaqartut.
“ …når det gælder miljø og natur, er udviklingen gået så hurtigt,
at hverken mennesker, natur eller lovgivning kan følge med. Det
er på tide, at vi indser, at vi ikke længere er et lille fangerfolk, der
(over)lever af at fange vores egen mad i naturen. Vi lever i et
moderne samfund i en tid, hvor vi bliver nødt til at indrette os
efter nye forhold: flere mennesker, klimaforandringer og ændrede
fangstforhold, for bare at nævne nogle få ting.
Naja Habermann, naturvejleder i Ilulissat Kommune
“ ...avatangiisit pinngortitarlu eqqarsaatigalugit allanngoriartorneq
ima sukkatigaaq inuit, pinngortitaq nammineq
inatsiseqarnerluunniit malinnaasinnaanatik. Piffissanngorpoq
nassuerutigisariaqaleratsigu piniartuujunnnarsimasugut ikittuinnaat
pinngortitami nammineq pisamikkut imminnut napatittut. Ullumi
inuuvugut inooqatigiinnut nutaalianut ilaasortaalluta pissutsinut
nutaanut tulluarsartariaqalersut: inuit amerliartuinnarmata,
silaannaq allanngoriartormat piniarnikkullu atukkat
allanngoriartorlutik, ilaannanngui taassagaanni.
Naja Habermann, Ilulissat Kommunianni pinngortitamut siunnersorti
ORDFORKLARING
Drivhusgasser
Kuldioxid (CO 2 ) dannes ved al forbrænding.
Levende organisme udsender CO 2 . I din
udånding er der CO 2 , men det der for alvor
bidrager til drivhuseffekten er afbrænding af
fossile brændstoffer (kul, naturgas, olie,
benzin).
OQAATSINUT NASSUIAATIT
Drivhusgassit
Kuldioxid (CO 2 ) ikumatitsinikkut
pinngortarpoq. CO 2 uumassusillit
aniatittarpaat, kisianni drivhusgassiliorneq
ikummatissatigut (fossile brændstoffer)
sakkortusarneqarnerpaavoq, taakkulu tassa
aamarsuit, naturgas, uulia, benzin.
LÆS MERE / ATUAQQIGIT
Der er rigtigt meget at læse om
klimaændringerne – særligt på
internettet. Nogle steder at starte er
f.eks.:
www.dpc.dk/acia/
www.wwf.dk/35e000c
www.dmu.dk/Gr%C3%B8nland/
Klima%C3%A6ndringer/
Silaannaap allanngoriartornera
paasisaqarniarfissarpassuaqarpoq
pingaartumik qarasaasiakkut, ukulu
siulliunneqarsinnaapput:
www.dpc.dk/acia/
www.wwf.dk/35e000c
www.dmu.dk/Gr%C3%B8nland/
Klima%C3%A6ndringer/

UNDSKYLD
VI BLANDER OS!
TULUGAQ DOKUMENTET LOVER
Flere kommuner har underskrevet Tulugaq-dokumentet, hvor de lover at:
• Indføje målsætningen om en bæredygtig udnyttelse af de levende
ressourcer i kommuneplanen og revidere målsætningen hvert år.
• Oprette et lokalt, rådgivende organ/netværk f.eks. et “Råd for bæredygtig
udnyttelse af de levende ressourcer”.
• Gennemføre en årlig temauge for børn om udnyttelsen og forvaltningen
af de levende ressourcer.
TULUKKAP SAQQUMMIUSSAATIGUT
NERIORSUINEQARPOQ
Tulukkap saqqummiussaa kommunet arlallit atsiorsimavaat,
neriorsuutigineqarpullu:
• Isumalluutit uumassusillit imminut nammassinnaasumik
atorneqarsinnaanerannut anguniagaq kommunep pilersaarusiorneranut
ilanngutissasoq anguniagarlu ukiut tamaasa nutarterneqartassasoq.
• Illoqarfimmi siunnersuisarfeqalissasoq qallunaatut taaneqartumik:“Råd for
bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer”.
• Ukiumoortumik meeqqat sapaatip akunnera iluitsoq isumalluutinik
uumassusilinnik atuinermut aqutsinermullu suleqatigiissinneqatassasut.
ER DIN KOMMUNE BÆREDYGTIG?
Undersøg hvad din kommune har gjort siden den
undeskrev Tulugaq-dokumentet. Lav jeres eget forslag
til en temauge og foreslå det til kommunalbestyrelsen.
Hvis din kommune ikke har underskrevet Tulugaqdokumentet,
så spørg dem, hvornår de vil gøre det.
KOMMUNIT ATAAVARTUSSALERIVA?
Tulukkap takussutissiaata atsiorneqarnerata kingorna
kommunit sulerisimanersoq paasiniaruk. Sapaatip
akunnera sulerinissamik kommunalbestyrelsimut
siunnersuusiorit. Tulukkap takussutissiaa kommunivit
atsiorsimanngippagu aperikkit qaqugu atsiorniarnersut.
TAKUSSUTISSIAQ
Disse kommuner har underskrevet
Kommunet uku atsioqa
tsioqataasimapput
aasimapput
Maniitsoq, Upernavik, Uummannaq, Paamiut, Qaqortoq,
Qeqertarsuaq, Sisimiut, Ilulissat, Nuuk,
Ittoqqortoormiit, Ivittuut
Disse kommuner har ikke underskrevet
Kommunet uku atsioqa
tsioqataasimanngilla
aasimanngillat
Qaanaaq, Tasiilaq, Aasiaat, Qasigiannguit,
Kangaatsiaq.
MICHAEL FUNCH
Denne temaavis er finansieret af WWF Verdensnaturfonden.
Sydtryk, Nuuk, har venligst sponsoreret et ekstraoplag på
500 aviser. Plakaten eller flere aviser kan fås ved henvendelse
til Ilinniusiorfik eller WWF Verdensnaturfonden.
Avisen kan også downloades som pdf-fil fra WWF Verdensnaturfondens
hjemmeside www.wwf.dk.
Una aviisi WWF Verdensnaturfondimit
aningaasaliiffigineqarpoq. Nunatta Naqiteriviata, Nuuk,
aviisit 500-t immikkut suliaritissimavai. Plakati imaluunniit
aviisit arlallit piniarneqarsinnaapput saaffigalugit
Ilinniusiorfik imaluunniit WWF Verdensnaturfondi. Aviisi
aamma downloaderneqarsinnaavoq pdf-filitut WWF
Verdensnaturfondip nittartagaatigut www.wwf.dk.
Udgiver/Naqiterisitsisoq:
WWF Verdensnaturfonden, wwf@wwf.dk, 2005
Distribution i Grønland/Kalaallit Nunaanni
siammarterisoq:
Ilinniusiorfik, ilinniusiorfik@ilinniusiorfik.gl
Oplag/Amerlassusi:
2.500
ISBN: 87-87740-57-5
Redaktion og tekst/Aaqqissuisoq aamma allattoq:
Thor Hjarsen/EcoAdvise, www.ecoadvise.dk
Oversættelse/Nutserisoq: Inooraq Olsen
Layout: Page Leroy Cruce/Monsoon GI
Trykkeri
rykkeri/Naqiterisoq:
Sydtryk, Nuuk/Nunatta
Naqiterivia, Nuuk