â i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk
â i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk
â i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DET DÅRLIGE<br />
Vi mennesker slider på naturen og miljø<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er sk<strong>et</strong> i<br />
Grønland og blandt and<strong>et</strong> i Danmark, Afrika, Indien, Kina og Brasilien.<br />
Her er nogle eksempler fra hele verden på nog<strong>et</strong>, der i hvert<br />
fald ikke er bæredygtigt.<br />
Inuit uagut pinngortitaq<br />
aq avatangiisillu nungullarsarpavut. Tamanna<br />
pivoq Kalaallit Nunaanni ilaatigullu Danmarkimi, Afrikami, Indiami<br />
Brasiliamilu. Matuma kinguliini nunarsuarmit sumiikkaluamit<br />
assersuutissaqarpugut ataavartitsinerunngitsunik.<br />
DER VAR ET YNDIGT LAND<br />
Danmarks problem er ikke fangst og jagt, men landbrug. D<strong>et</strong> danske landbrug<br />
har gennem de sidste 100-150 år opdyrk<strong>et</strong> og ødelagt enorme naturarealer. I dag<br />
er <strong>et</strong> af de største miljøproblemer produktionen af grise. Danmarks befolkning er<br />
på 5 millioner, men danskerne producerer 24 millioner grise hvert år! Langt de<br />
fleste eksporteres – også til Grønland. Men grisenes afføring og urin, som kaldes<br />
gylle, b<strong>liv</strong>er i Danmark. Og d<strong>et</strong> ledes lige ud i naturen. Mens Danmark bruger<br />
milliarder af kroner på at rense spildevand<strong>et</strong> fra byerne, leder landmændene gyllen<br />
fra grisene lige ud i naturen.<br />
IAN BRITTON<br />
AMERIKAMI KUJALLERMI AMAZONAP<br />
EQIMATTUNIK ORPIPPASSUAQARFIATA ILAA<br />
QEQERTARSUUP MARLORIAATAATUT ANGITIGI-<br />
SOQ UKIUP KINGULLIUP INGERLANERINNAA-<br />
ANI ORPEERUSSIMAVOQ. ORPIIAANEQ<br />
PISSUTEQARNERUVOQ NARSAATEQARFII-<br />
SSARSIORNERMIK SOJABØNNENIK<br />
NAATITSISINNAAJUMALLUNI. SOJABØNNET<br />
PUULUKIT, NERSUSSUIT KUKKUKUUAQQALLU<br />
NERISASSAANNIK TUJNISASSIORNERMI<br />
ATORNEQARPUT.<br />
– WWF, juni 2005<br />
IAN BRITTON<br />
QANGA NUNAQARPOQ TAKUJUMINAQISUMIK<br />
Danmarkip ajornartorsiutaa piniarnermiiganilu aallaaniarnermiinngilaq nunalerinermiillunili.<br />
Naasorissaasut ukiuni kingullerni 100-nit 150-inut naatitsivigiuarsimavaat<br />
nunarujussuarlu attorneqanngikkaluaq innarlersimallugu. Avatangiisitigut ajornartorsiutit<br />
ullumi annersaasa ilaat tassa puulukinik tunisassiorneq. Danmarki 5 millioninik inoqarpoq<br />
dan skillu ukiut tamaasa puulukinik 24 millioninik nioqquteqartarput! Taakkua amerlanersaat<br />
nunanut allanut tuniniarneqartarput – aamma Kalaallit Nunaannut. Puulukilli anaat quuilu,<br />
gylle, Danmarkimiiginnarpoq. Pinngortitamut ingerlaqqittarami. Danmarkip illoqarfiit<br />
imermik eqqagaata salinniarneranut koruunit milliardilippassuit atortarniarai naasorissaasut<br />
gylle pinngortitamut toqqaannartumik ingerlatittuarpaat.<br />
8<br />
MIKE R. JACKSON/WWF-CANON<br />
TRUET SOM EN TORSK<br />
Torsken er gå<strong>et</strong> fra at være én af de almindeligste fisk til at være én af de mest truede!<br />
Før i tiden var der <strong>et</strong> enormt torskefiskeri i bl.a. Grønland, Norge, Island, Canada og<br />
Danmark. I 1960’erne blev der alene i Grønland fisk<strong>et</strong> 500.000 tons årligt. I dag er<br />
torskefiskeri<strong>et</strong> strengt reguler<strong>et</strong> over d<strong>et</strong> hele, og en torsk er blev<strong>et</strong> en af de dyreste fisk<br />
hos europæiske fiskehandlere. I Canada er torsken komm<strong>et</strong> på en liste over truede<br />
dyrearter!<br />
Selvom torsken måske kommer tilbage til Grønland, fordi hav<strong>et</strong> b<strong>liv</strong>er varmere, vil<br />
bestanden stadig være lille og skrøbelig. Der vil formentlig gå mange år, inden <strong>et</strong> nyt<br />
torskeeventyr kan begynde.<br />
SAARULLEERUTERIAANNAANERA<br />
Saarullik siornatigut aalisakkanit tamanit nalinginnaanerpaariarluni maanna nunguttaariaannaanerpaanut<br />
ilanngussimavoq! Siornatigut saarullinniarneq ingasalluinnaraluarpoq.<br />
Kalaallit Nunaanni, Norgemi, Islandimi, Canadami, Danmarkimi. 1960-ikkunni Kalaallit<br />
Nunaanni ukiumut 500.000 tons pisarineqatarput. Saarullinniarneq ullumikkut sumiluunniit<br />
sakkortuumik killilersugaavoq europamiullu aalisagaarniat ullumikkut tuniniagaasa akisunerpaat<br />
saarullik ilagaat. Canadami aalisakkat nungutaariaannaat allattorsimaffianni saarullik<br />
ilaavoq! Saarullik immap kissatsikkiartornera pissutigalugu Kalaallit Nunaannut immaqa<br />
uteqqissinnaagaluaq amerliartorfissaqarpallaarunanngilaq piniarneqarnermullu<br />
malussarissaqaluni. Ukiorparujussuit ingerlasariaqarunarput qangatut saarullinniarujussuarnissaq<br />
aallartissappat.
Change language