KÃ¸b ForÃ¦ldreforeningens vin - Familier med krÃ¦ftramte bÃ¸rn

More documents

Recommendations

Info

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Rapporten forventes klar i begyndelsen af det nye år. Pilotprojektet skal afsluttes den 31. marts 2002, og inden da skal Amtet tage stilling til, hvad der skal ske i fremtiden. Det skal vokse Nuka Hove og Susanne Thykjær lægger ikke skjul på, hvordan de gerne ser projektet udvikle sig i fremtiden: - Det er utæn- keligt, at vi kommer til at gå tilbage til gamle dage, hvor de unge virkelig led under at være indlagt på stue sammen med ældre. Vi ønsker at holde fast i idealerne, men det kræver de nødvendige ressourcer, f.eks. nok personale. - Vores ønske er, at vi fremover får lov til at koncentrere os 100 procent om de unge, og at vi med tiden kan få et endnu bedre ungdomsmiljø, end det der kan vokse ud af blot fire sengepladser, understreger Nuka Hove. Personalet, der er knyttet til Ung- Undervisning i seksualitet Problemet med seksualitet i forbindelse med en kræftsygdom er ofte tabu hos de voksne kræftpatienter. Og det kan også meget let blive det hos de unge og personalet på et ungdomsafsnit. Derfor er personalegruppen, der er knyttet til Ungdomsafsnittet på afdeling D1 også blevet undervist i præcis dét område. - Det er da let at tale udenom, f.eks. hvis den unge ikke allerede har en kæreste, siger Susanne Thykjær. - Så har vi måske ingen direkte anledning til at sige, at f.eks. en kemokur godt kan betyde en ændring i ens seksualitet, man kan blive midlertidig impotent, føle mindre lyst m.v., men det er me- domsafsnittet på D1 har fået en speciel efteruddannelse, for at kunne udvikle en særlig sygepleje til unge med kræft. Men samtidig har de også skullet indgå i de faste vagter på afdelingen og er altså også gået ind og har passet voksne kræftpatienter. - Med kun fire sengepladser er vores ungdomsmiljø for lille, og derfor bliver vi nødt til også at gå i andre vagter, siger Susanne Thykjær. - Vores ønske er at de øvrige unge kræftpatienter, der f.eks. ligger på andre af amtets sygehuse, også bli- Et endnu bedre ungdomsmiljø for kræftramte unge på sygehuset. - Det er en af visionerne hos sygeplejerskerne Susanne Thykjær (tv) og Noka Hove. get vigtigt at give grønt lys for, at der kan tales om dette emne og spørges til det, understreger hun. Andre områder, hvor personalet har modtaget efteruddannelse, er følgende: • Ungdomskultur og moderne ungdom • Unge og kommunikation • Unge i krise • De unges netværk • Personalet i krise Personalet har modtaget supervision af en pædagogisk konsulent, der er knyttet til projektet. Man har løbende lavet beskrivelser af, hvordan arbejdet fungerer i praksis, for på den måde at blive mere bevidste om, hvordan man handler i hverdagen. ver knyttet til et fælles ungdomsmiljø. Vi synes, vi har meget stor succes med at samle de unge på deres eget afsnit, også selv om de har forskelligekræftformer. - På andre sygehuse bliver tanken om at behandleforskellige slags kræftformer hos unge på samme afsnit ofte stadig afvist. Men her på Kommunehospitalet er vi blevet bakket utroligt op af vores læger. De har givet os 100 pct. støtte, siger Nuka Hove. Begge sygeplejersker fremhæver, at det tværfaglige samarbejde er en betingelse for, at et ungdomsafsnit kan fungere på tværs af forskellige kræftdiagnoser. - Et andet eksempel på et godt samarbejde er den opbakning, vi har fået fra vores hospitalskøkken. De unge har tit meget specielle madønsker og behov, og det bliver i stor grad imødekommet hos køkkenpersonalet. Den velvilje på tværs af faggrænser, er meget positiv at opleve i hverdagen. Tid til forældre og netværk Ligesom det kendes fra børnekræftafdelinger, har man på Ungdomsafsnittet indført netværksmøde, når den unges behandling har været i gang nogle uger. Netværksmødet betyder, at den unge inviterer både venner, familie og andre relevante personer, f.eks. socialrådgiver og lærere, til et fælles møde, hvor kontaktlægen og kontaktsygeplejersken fortæller om sygdommen og dens konsekvenser, og hvor det er tilladt at spørge om alt. Men Ungdomsafsnittet har også arbejdet meget bevidst på at skabe en bedre kontakt til forældrene, som altid er medindlagt hvis den unge er under 18, men også ofte er til stede, 9
når de unge er over 18 år. - Før i tiden opsøgte forældrene os ofte, når de kunne se deres snit til det, f.eks. i køkkenet eller i skyllerummet, bare for at få lov at tale lidt uden at den unge lyttede med, fortæller Susanne Thykjær. Det behov for at tale privat med personalet har man arbejdet på at komme i møde. I stedet for at samtalerne med forældrene foregår i det skjulte og under vanskelige forhold, har personalet hos de unge på D1 indført begrebet forældrefri tid, hvor de lægger op til at forældrene kan aftale et egentlig møde med den unges kontaktsygeplejerske. Ikke for at tale OM den unge men for at tale om, hvordan det er at være forældre til en ung med kræft. - Omvendt har de unge også et behov for at tale med os, uden at for- 10 Det mener Forældreforeningen Kurt Hansen, formand for Forældreforeningen børn & unge med kræft, støtter tanken om, at de erfaringer, der nu er kommet via Ungdomsafsnittet, bør fortsætte, - gerne i en udvidet form. - Jeg tror alle parter er enige om, at vi ikke kan vende tilbage til forholdene, som de var før, hvor de unge på Kommunehospitalet lå spredt på forskellige voksenafdelinger. Det er meget positivt, hvad der er sket i de to år med Ungdomsafsnittet, og vi tror, at man fremover skal satse endnu mere på at få denne ungdomskultur til at slå igennem. Det kan vi blandt andet gøre, hvis patientgrundlaget bliver større, end det er i dag. I dag er alderskriteriet, at de unge er fra 15 til 20 år. Vi tror, det bør udvides, f.eks. op til 24 år. Vi kunne endvidere forestille os, at unge fra Amtssygehuset også Nyd et dejligt ophold i ældrene er til stede. Vi har prøvet at tilgodese begge parters behov, siger Susanne Thykjær. - Det har vist sig at være særdeles godt. Både forældrene og de unge er mindre frustrerede end tidligere. Ambulant opfølgning Projektet har også givet personalet kom med i projektet, så alle kræftpatienter i denne aldersgruppe i Århus Amt bliver behandlet ét sted. Men vi er godt klar over, at dette ikke er så enkelt. Der vil stadig være mange barrierer og konkrete praktiske problemer, der skal løses, hvis man skal samle unge fra to forskellige sygehuse. - Nu afventer vi med spænding den evalueringsrapport, der er på vej. Vi håber også, at andre sygehuse rundt om i landet får mod til at udvikle noget lignende. Og vi ved, at man f.eks. i Aalborg, på Sygehus Syd, hvor unge og voksne kræftpatienter behandles, følger det her projekt med stor interesse og har allerede gjort sig mange tanker om at gøre noget lignende. Det er særligt oplagt nu, hvor netop dette sygehus er ved at bygge et helt nyt onkologisk afsnit, påpeger Kurt Hansen. Mange familier med et kræftramt barn ønsker sig en uge eller blot et par dage på lang afstand fra hospitalet, behandlinger og den daglige gænge. Det er der mulighed for at få i Forældreforeningens Feriebolig ved Tange Sø i Ans, Midtjylland. Henvendelser om et ophold i Ferieboligen bliver behandlet i den rækkefølge, de modtages. Og så vidt det er muligt, vil der blive taget hensyn til individuelle ønsker. Familier med et barn i behandling for kræft vil dog blive prioriteret før andre familier. Kontakt sekretariatet: Tlf.: 8694 6930 mulighed for at følge de unge i det ambulante efterforløb. Når de unge er færdige med behandlingen på Ungdomsafsnittet på D1, kommer de til kontrol i afdelingensambulatorium. De unge har selv ønsket, at møde nogen de kender, når de kommer i ambulatoriet. - Formålet er selvfølgelig at snakke med dem om, hvordan de har det og hjælpe dem med eventuelle problemer her og nu, siger Susanne Thykjær. - Vi kan også følge nogle emner op, som vi har snakket om, mens de var indlagt. Helt målrettet spørger vi den unge om, hvordan det var at være indlagt hos os. Det handler om at blive klogere på, hvordan det er at være ung med kræft. Klogere på, hvad der er god ungdomssygepleje. Ferieboligen
Page 1 and 2: Postboks 55, 8464 Galten Tlf. 8694
Page 3 and 4: Bladet Bladet udgives af Forældref
Page 5 and 6: Unge fra Midt- og Nordjylland på t
Page 7 and 8: hjælp fra resten af verden stække
Page 9: Ideen bør brede sig - Vi kan ikke
Page 13 and 14: Når man modtager en invitation til
Page 15 and 16: Da lokalafdeling Nordjylland 14 En
Page 17 and 18: 16 Med lidt instruktion i padletekn
Page 19 and 20: Giv plads til vreden 18 Et weekendk
Page 21 and 22: Patrick og Prinsen 20 I samarbejde
Page 23 and 24: 22 CanTeen brygger på en hjemmesid
Page 25 and 26: Indledning Det er utroligt svært f
Page 27 and 28: Din far og jeg har tit være trætt
Page 29 and 30: ser Forældreforeningens arbejde me
Page 31 and 32: Bliv medlem af Gennem bladet her ka

KÃ¸b ForÃ¦ldreforeningens vin - Familier med krÃ¦ftramte bÃ¸rn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?